Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Transkript

1 Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger mindre af, hvis indkomsten stiger (og omvendt). En inferiør vare er altså ikke defineret ud fra prisændringer. Konsekvensen af prisændringer er relateret til loven om aftagende efterspørgsel, som siger, at den efterspurgte mængde falder, hvis prisen på varen stiger. et kan derudover nævnes, at en inferiør vare er det modsatte af en normal vare, som er defineret som en vare, der efterspørges mere af, hvis indkomsten stiger. 1.2 Forkert. En vare er rivaliserende, hvis en persons forbrug af varen gør det umuligt for andre personer at forbruge same vare. En vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre, at et individ forbruger varen. En privat vare er pr. definition rivaliserende og ekskluderbar. Et offentligt gode er derimod hverken rivaliserende eller ekskluderbar. 1.3 Forkert. Prisen på hhv. vand og diamanter er bestemt af ligevægten mellem udbud og efterspørgsel. Hvis udbuddet af diamanter er tilstrækkelig lavt ifht. udbuddet af vand, så vil prisen på diamanter være større en prisen på vand, på trods af at efterspørgslen efter vand er højere end efterspørgslen efter diamanter. et vil være godt med et udbud-efterspørgels diagram til at illustrere dette. 1.4 Korrekt. et antages, at virksomhederne profitmaksimerer. For alle typer virksomheder med positiv produktion vil det optimale produk- 1

2 tionsniveau da være karakteriseret ved MR = MC, hvormr er marginalindtægten ved en produktionsforøgelse, mens MC er marginalomkostningen. Hvis MR > MC vil merindtægterne ved at øge produktionen med én enhed overstige meromkostningerne, og virksomheden vil derfor øge profitten ved at øge produktionen. Omvendt vil det være optimalt at sænke produktionen, hvis MR < MC. Under fuldkommen konkurrence er der mange udbydere og efterspørgere. en enkelte virksomhed vil være pristager, dvs. den vil betragte prisen, P, som givet. Marginalindtægterne bliver da lig prisen, MR = P,ideténekstra produceret enhed netop giver merindtægter svarende til den pris varen kan sælges for. I optimum gælder derfor P = MC. et kan derudover bemærkes, at en virksomheden på kort sigt kun vil producere, hvis prisen ligger over de gennemsnitlige variable omkostninger. etvilsåledesværeoptimaltatstoppeproduktionen,hvisvirksomhedens indtægterikkekandækkedevariableomkostninger. etkandoggodtvære optimalt at producere selvom virksomheden har negativ profit, idet virksomheden på kort sigt kan have faste omkostninger, som den ikke kan slippe for ved at stoppe produktionen. 1.5 ette spørgsmål er ikke inddraget i vurderingen af besvarelserne, idet der var en trykfejl i opgaveformuleringen ("men" skulle have været "med"). Vejledene svar: Forkert. Man kan ikke konkludere, at højere marginalskatter ikke reducerer folks arbejdsudbud, bare fordi folk med høje arbejdstimer alt andet lige også har høje marginalskatter. En højere arbejdstid giver en højere indkomst, hvilket i et progressivt skattesystem fører til, at folk med høje arbejdstimer alt andet lige også har høje marginalskatter (omvendt kausalitet). ette spiller sammen med folks lyst til at arbejde (som kan betragtes som en manglende variabel i denne sammenhæng). Folk som gerne vil arbejde meget har alt andet lige en højere indkomst og en højere marginalskat end dem, som ikke har lyst til at arbejde så meget. en positive samvariationen mellem folks marginalskat og deres arbejdstid 2

3 er altså ikke nødvendigvis udtryk for, at en høj marginalskat får folk til at arbejdemere(årsagssammenhæng). Vikansagtenshave,atenstigningi marginalskatterne får alle folk til at sænke deres arbejdstid. Herefter vil det stadig gælde, at mennesker med høje arbejdstimer alt andet lige også er dem med høje marginalskatter. OPGAVE Udbuds- og efterspørgselskurverne er illustreret i figur 1. Markedsligevægten er defineret som det punkt, hvor udbud og efterspørgsel er lig hinanden (dvs. der er hverken overskudsudbud eller overskudsefterspørgsel). Ligevægtsprisen og ligevægtsmængden findes altså der, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden, angivet med (P,Q ) i figur 1. Forbrugeroverskuddet måler forbrugerens nettogevinst (målt i penge) ved at købe varen. Forbrugeroverskuddet er identisk med købers betalingsvillighed fratrukket det beløb køberen faktisk må betale for varen. Producentoverskuddet angiver producenternes nettogevinst ved at producere varen til markedet. Forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet er illustreret i figur 1. Ja, markedsligevægten er efficient. En ressourceallokering er efficient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd dvs. summen af forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet. om man kan se af figur 1, bliver der produceret så længe reservationsprisen for forbrugerne overstiger reservationsprisen for producenterne - dvs. så længde yderligere produktionsudvidelser skaber øget velfærd. en sidste enhed der bliver produceret har den samme værdi for forbrugerne, som det koster producenterne at lave den. Hvis produktionen blev udvidet ifht. Q i figur 1, ville forbrugernes vurdering af varen være mindre end producenternes omkostninger ved at fremstille varen, og en produktionsudvidelse ville derfor sænke den samlede velfærd. 3

4 Pris Figur 1 Forbrugeroverskud P* Producentoverskud 0 Q* Mængde 2.2 Nej, EU har ikke en komparativ fordel i produktionen af dette produkt, idet prisen i EU uden handel ligger over verdensmarkedsprisen. Prisen pådenpågældendevarekanbetragtessomenrelativprisifht.andrevarer i økonomien. Prisen er dermed også en alternativomkostning, idet man alternativt kunne have produceret de andre vare. et er således relativ dyrt at producere den pågældende vare i EU sammenlignet med omverden, og omverden har derfor samlet set en komparativ fordel i at producere den pågældende vare. EU vil ved frihandel blive importør, idet omverden kan producere varen billigere end producenterne i EU. ette er illustreret i figur 2. Ved frihandel bliver prisen i indlandet lig med verdensmarkedsprisen. I ligevægten er den indenlandske efterspørgsel større end den indlandske produktion svarende til, at der importeres fra udlandet. 2.3 Prisfaldet pga. frihandel bevirker en stigning i forbrugeroverskuddet. ette er illustreret i figur 2, hvor forbrugeroverskuddet stiger fra arealet A til arealet A+B+C. Producentoverskuddet falder dog fra B+ til. en samlede velfærdseffekt for landet som helhed bliver arealet C. om man kan se af figur 2, vil den samlede velfærdsgevinst C blive 4

5 større (for en given initial ligevægt) jo mere flade efterspørgselskurven og udbudskurven er, idet kurvernes hældning ikke påvirker verdensmarkedsprisen (højden på trekanten C er således upåvirket). Velfærdsgevinsten afspejler dels at flere mennesker ønsker at købe varen ved den lavere pris, og dels at den dyre del af produktionen forsvinder og erstattes med billig import. Jo mere elastisk efterspørgselkurven og udbudskurven er, jo større bliver disse mængdeændringer, og jo større bliver velfærdseffekten. Pris Figur 2 P* P handel A B C Ligevægt uden handel Verdensmarkedspris 0 Mængde Import 2.4 Virkningen af at pålægge importen en told er illustreret i figur 3. Tolden bevirker at den indenlandske pris på varen stiger med toldens størrelse, idet de indlandske producenter nu kan sælge varen til forbrugerne til en pris, som svarer til verdensmarkedsprisen plus tolden på de importeret vare. Prisstigningen sænker det indenlandske forbrug og øger den indenlandske produktion. Forbrugeroverskuddet inden indførelsen af tolden er arealet A+B+C++E+F, som efter indførelsen af tolden bliver reduceret til arealet A+B. Producenterne oplever en stigning i producentoverskuddet fra G til G+C. taten har toldindtægter svarende til arealet E. Endel af det tabte forbrugeroverskud går således til de indenlandske producenter samt staten. en samlede velfærd falder dog med arealerne og F. 5

6 ødvægtstabet ved en forvridning angiver faldet i aggregeret velfærd som følge af forvridningen. ødvægtstabet ved tolden bliver derfor +F. Tolden forhindrer købere og sælgere i at profitere fuldt ud ved handel. Arealet F afspejler, at der er forbrugere, som efter tolden ikke køber varen selvom de er villig til at betaler mere end prisen på verdensmarkedet. amlet set ville der være en velfærdsgevinst ved denne handel, men tolden driver en kile ind imellem forbrugerernes reservationspris og omkostningerne ved at købe varen. Arealet er et velfærdstab som følge af, at indenlandske producenter producerer en vare, som det ville være muligt at købe billigere i udlandet. Pris Figur 3 A P med told P uden told G C B E Import med told F Told Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden told 2.5 Ofte fremførte argumenter for at indføre handelsrestriktioner: (i) Nødvendigt for at sikre forsyningssikkerhed. (ii) Nødvendigt foratbeskytte jobs. (iii) Nødvendigt for at beskytte nye, udsatte industrier. (iv) Nødvendigt for at beskytte landet mod unfair konkurrence. (v) Nødvendigtat forhindre adgang til vores marked for at kunne forhandle om adgang til de andres markeder. ette er uddybet i pensumbogen (Mankiw) side Ligevægten med en afgift er illustreret i figur 4. tørrelsen af afgiften pr. enhed er identisk med størrelsen af tolden pr. enhed. Prisen med afgift bliver dermed den samme som prisen med told, og forbruget bliver det 6

7 samme i de to situationer. I figur 4 er forbrugeroverskuddet lig med A+B. Producentoverskuddet er G. tatens indtægter bliver C++E. ammenlignes med figur 3 kan man se, at statens indtægter er steget med arealet C+, fordi afgiften modsat tolden også pålægges varer produceret i indlandet. om følge heraf bliver den indenlandske produktion mindre med afgift sammenlignet med told. Til gengæld bliver importen tilsvarende større. Producentoverskuddet mindskes med arealet C, somfølgeafom- lægningen fra told til afgift. et samlede dødvægtstab med afgiften bliver arealet F og er således mindre end i tilfældet med told. Omlægningen fra told til afgift øger altså den aggregerede velfærd. Pris Figur 4 A P med afgift P uden afgift G C B E Import med afgift F afgift Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden afgift 7