Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I"

Transkript

1 Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger mindre af, hvis indkomsten stiger (og omvendt). En inferiør vare er altså ikke defineret ud fra prisændringer. Konsekvensen af prisændringer er relateret til loven om aftagende efterspørgsel, som siger, at den efterspurgte mængde falder, hvis prisen på varen stiger. et kan derudover nævnes, at en inferiør vare er det modsatte af en normal vare, som er defineret som en vare, der efterspørges mere af, hvis indkomsten stiger. 1.2 Forkert. En vare er rivaliserende, hvis en persons forbrug af varen gør det umuligt for andre personer at forbruge same vare. En vare er ekskluderbar, hvis det er muligt at forhindre, at et individ forbruger varen. En privat vare er pr. definition rivaliserende og ekskluderbar. Et offentligt gode er derimod hverken rivaliserende eller ekskluderbar. 1.3 Forkert. Prisen på hhv. vand og diamanter er bestemt af ligevægten mellem udbud og efterspørgsel. Hvis udbuddet af diamanter er tilstrækkelig lavt ifht. udbuddet af vand, så vil prisen på diamanter være større en prisen på vand, på trods af at efterspørgslen efter vand er højere end efterspørgslen efter diamanter. et vil være godt med et udbud-efterspørgels diagram til at illustrere dette. 1.4 Korrekt. et antages, at virksomhederne profitmaksimerer. For alle typer virksomheder med positiv produktion vil det optimale produk- 1

2 tionsniveau da være karakteriseret ved MR = MC, hvormr er marginalindtægten ved en produktionsforøgelse, mens MC er marginalomkostningen. Hvis MR > MC vil merindtægterne ved at øge produktionen med én enhed overstige meromkostningerne, og virksomheden vil derfor øge profitten ved at øge produktionen. Omvendt vil det være optimalt at sænke produktionen, hvis MR < MC. Under fuldkommen konkurrence er der mange udbydere og efterspørgere. en enkelte virksomhed vil være pristager, dvs. den vil betragte prisen, P, som givet. Marginalindtægterne bliver da lig prisen, MR = P,ideténekstra produceret enhed netop giver merindtægter svarende til den pris varen kan sælges for. I optimum gælder derfor P = MC. et kan derudover bemærkes, at en virksomheden på kort sigt kun vil producere, hvis prisen ligger over de gennemsnitlige variable omkostninger. etvilsåledesværeoptimaltatstoppeproduktionen,hvisvirksomhedens indtægterikkekandækkedevariableomkostninger. etkandoggodtvære optimalt at producere selvom virksomheden har negativ profit, idet virksomheden på kort sigt kan have faste omkostninger, som den ikke kan slippe for ved at stoppe produktionen. 1.5 ette spørgsmål er ikke inddraget i vurderingen af besvarelserne, idet der var en trykfejl i opgaveformuleringen ("men" skulle have været "med"). Vejledene svar: Forkert. Man kan ikke konkludere, at højere marginalskatter ikke reducerer folks arbejdsudbud, bare fordi folk med høje arbejdstimer alt andet lige også har høje marginalskatter. En højere arbejdstid giver en højere indkomst, hvilket i et progressivt skattesystem fører til, at folk med høje arbejdstimer alt andet lige også har høje marginalskatter (omvendt kausalitet). ette spiller sammen med folks lyst til at arbejde (som kan betragtes som en manglende variabel i denne sammenhæng). Folk som gerne vil arbejde meget har alt andet lige en højere indkomst og en højere marginalskat end dem, som ikke har lyst til at arbejde så meget. en positive samvariationen mellem folks marginalskat og deres arbejdstid 2

3 er altså ikke nødvendigvis udtryk for, at en høj marginalskat får folk til at arbejdemere(årsagssammenhæng). Vikansagtenshave,atenstigningi marginalskatterne får alle folk til at sænke deres arbejdstid. Herefter vil det stadig gælde, at mennesker med høje arbejdstimer alt andet lige også er dem med høje marginalskatter. OPGAVE Udbuds- og efterspørgselskurverne er illustreret i figur 1. Markedsligevægten er defineret som det punkt, hvor udbud og efterspørgsel er lig hinanden (dvs. der er hverken overskudsudbud eller overskudsefterspørgsel). Ligevægtsprisen og ligevægtsmængden findes altså der, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden, angivet med (P,Q ) i figur 1. Forbrugeroverskuddet måler forbrugerens nettogevinst (målt i penge) ved at købe varen. Forbrugeroverskuddet er identisk med købers betalingsvillighed fratrukket det beløb køberen faktisk må betale for varen. Producentoverskuddet angiver producenternes nettogevinst ved at producere varen til markedet. Forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet er illustreret i figur 1. Ja, markedsligevægten er efficient. En ressourceallokering er efficient, hvis den maksimerer den aggregerede velfærd dvs. summen af forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet. om man kan se af figur 1, bliver der produceret så længe reservationsprisen for forbrugerne overstiger reservationsprisen for producenterne - dvs. så længde yderligere produktionsudvidelser skaber øget velfærd. en sidste enhed der bliver produceret har den samme værdi for forbrugerne, som det koster producenterne at lave den. Hvis produktionen blev udvidet ifht. Q i figur 1, ville forbrugernes vurdering af varen være mindre end producenternes omkostninger ved at fremstille varen, og en produktionsudvidelse ville derfor sænke den samlede velfærd. 3

4 Pris Figur 1 Forbrugeroverskud P* Producentoverskud 0 Q* Mængde 2.2 Nej, EU har ikke en komparativ fordel i produktionen af dette produkt, idet prisen i EU uden handel ligger over verdensmarkedsprisen. Prisen pådenpågældendevarekanbetragtessomenrelativprisifht.andrevarer i økonomien. Prisen er dermed også en alternativomkostning, idet man alternativt kunne have produceret de andre vare. et er således relativ dyrt at producere den pågældende vare i EU sammenlignet med omverden, og omverden har derfor samlet set en komparativ fordel i at producere den pågældende vare. EU vil ved frihandel blive importør, idet omverden kan producere varen billigere end producenterne i EU. ette er illustreret i figur 2. Ved frihandel bliver prisen i indlandet lig med verdensmarkedsprisen. I ligevægten er den indenlandske efterspørgsel større end den indlandske produktion svarende til, at der importeres fra udlandet. 2.3 Prisfaldet pga. frihandel bevirker en stigning i forbrugeroverskuddet. ette er illustreret i figur 2, hvor forbrugeroverskuddet stiger fra arealet A til arealet A+B+C. Producentoverskuddet falder dog fra B+ til. en samlede velfærdseffekt for landet som helhed bliver arealet C. om man kan se af figur 2, vil den samlede velfærdsgevinst C blive 4

5 større (for en given initial ligevægt) jo mere flade efterspørgselskurven og udbudskurven er, idet kurvernes hældning ikke påvirker verdensmarkedsprisen (højden på trekanten C er således upåvirket). Velfærdsgevinsten afspejler dels at flere mennesker ønsker at købe varen ved den lavere pris, og dels at den dyre del af produktionen forsvinder og erstattes med billig import. Jo mere elastisk efterspørgselkurven og udbudskurven er, jo større bliver disse mængdeændringer, og jo større bliver velfærdseffekten. Pris Figur 2 P* P handel A B C Ligevægt uden handel Verdensmarkedspris 0 Mængde Import 2.4 Virkningen af at pålægge importen en told er illustreret i figur 3. Tolden bevirker at den indenlandske pris på varen stiger med toldens størrelse, idet de indlandske producenter nu kan sælge varen til forbrugerne til en pris, som svarer til verdensmarkedsprisen plus tolden på de importeret vare. Prisstigningen sænker det indenlandske forbrug og øger den indenlandske produktion. Forbrugeroverskuddet inden indførelsen af tolden er arealet A+B+C++E+F, som efter indførelsen af tolden bliver reduceret til arealet A+B. Producenterne oplever en stigning i producentoverskuddet fra G til G+C. taten har toldindtægter svarende til arealet E. Endel af det tabte forbrugeroverskud går således til de indenlandske producenter samt staten. en samlede velfærd falder dog med arealerne og F. 5

6 ødvægtstabet ved en forvridning angiver faldet i aggregeret velfærd som følge af forvridningen. ødvægtstabet ved tolden bliver derfor +F. Tolden forhindrer købere og sælgere i at profitere fuldt ud ved handel. Arealet F afspejler, at der er forbrugere, som efter tolden ikke køber varen selvom de er villig til at betaler mere end prisen på verdensmarkedet. amlet set ville der være en velfærdsgevinst ved denne handel, men tolden driver en kile ind imellem forbrugerernes reservationspris og omkostningerne ved at købe varen. Arealet er et velfærdstab som følge af, at indenlandske producenter producerer en vare, som det ville være muligt at købe billigere i udlandet. Pris Figur 3 A P med told P uden told G C B E Import med told F Told Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden told 2.5 Ofte fremførte argumenter for at indføre handelsrestriktioner: (i) Nødvendigt for at sikre forsyningssikkerhed. (ii) Nødvendigt foratbeskytte jobs. (iii) Nødvendigt for at beskytte nye, udsatte industrier. (iv) Nødvendigt for at beskytte landet mod unfair konkurrence. (v) Nødvendigtat forhindre adgang til vores marked for at kunne forhandle om adgang til de andres markeder. ette er uddybet i pensumbogen (Mankiw) side Ligevægten med en afgift er illustreret i figur 4. tørrelsen af afgiften pr. enhed er identisk med størrelsen af tolden pr. enhed. Prisen med afgift bliver dermed den samme som prisen med told, og forbruget bliver det 6

7 samme i de to situationer. I figur 4 er forbrugeroverskuddet lig med A+B. Producentoverskuddet er G. tatens indtægter bliver C++E. ammenlignes med figur 3 kan man se, at statens indtægter er steget med arealet C+, fordi afgiften modsat tolden også pålægges varer produceret i indlandet. om følge heraf bliver den indenlandske produktion mindre med afgift sammenlignet med told. Til gengæld bliver importen tilsvarende større. Producentoverskuddet mindskes med arealet C, somfølgeafom- lægningen fra told til afgift. et samlede dødvægtstab med afgiften bliver arealet F og er således mindre end i tilfældet med told. Omlægningen fra told til afgift øger altså den aggregerede velfærd. Pris Figur 4 A P med afgift P uden afgift G C B E Import med afgift F afgift Verdensmarkedspris 0 Mængde Import uden afgift 7

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence

Læs mere

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve Maj 009 HHX091-MAA Matematik A Delprøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse

Læs mere

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold

INDHOLD. Goutham Jørgen Surendran21. december 2011. Indhold INDHOLD Indhold Økonomiske principper A 2 Introduktion.............................................. 2 Kapitel 1............................................. 2 Kapitel 2.............................................

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august 2012. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august 2012. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx1-mat/a-170801 Fredag den 17. august 01 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner.

I figur 3.2 er den S-formede pro duktionsfunktion opdelt i de fire faser og gengivet sammen med de tilhørende omkostningsfunktioner. Vi kan beregne enheds omkostningerne også kaldet stykomkostningerne eller gennemsnitsomkostningerne ved at sprede de samlede omkostninger ud på hver produceret enhed af færdigvaren. Derved opnås en viden

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 5 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 4 analyserede bl.a. hvordan ændringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010

Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 3 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad har du gjort inden du kom til denne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller

Læs mere

1 Monopoler (kapitel 24)

1 Monopoler (kapitel 24) Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel

Kapitel 15: Markedsefterspørgsel November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Opgavebesvarelse til øvelse 4

Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony

Kapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi

Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl. 9.00-14.00. kl. 9.00-10.00. hhx112-mat/a-15082011 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx11-mat/a-1508011 Mandag den 15. august 011 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Prøvens varighed er 1 time.

Læs mere

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december 2010. kl. 9.00-14.00

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december 2010. kl. 9.00-14.00 Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx103-mat/a-01010 Mandag den 0. december 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner & Thomas Markussen www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU101-MAT/D Torsdag den 9. december 2010 kl. 9.00-13.00 Politi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 7, Arbejdsmarkedet Opgave 1 På en lille ø er følgende tal opgjort i et givent år KVINDER Alder Antal medio Antal fødte året 15 19 år 30 2 20 24 år

Læs mere

Ugeseddel - uge

Ugeseddel - uge Ugeseddel - uge 50 + 51 Tobias Markeprand 19. december 2008 Forelæsninger Vi har indtil videre analseret forbrugeren og hvordan denne træffer sit valg på markedet. Dette gav os efterspørgselskurven der

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008

Øvelse 10. Tobias Markeprand. 11. november 2008 Øvelse 10 Tobias Markeprand 11. november 2008 Kapitel 10 i Blanchard omhandler vækst, dvs. økonomien på det lange sigt. For at kunne foretage analyser af vækst og dets årsager må man kunne sammenligne

Læs mere

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser

Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Makroøkonomi 1, 19/9 2003 Henrik Jensen Idéer og Ny Teknologi: (Mikro-)Økonomisk-teoretiske overvejelser Den centrale byggesten i Solow modellen med tekniske fremskridt: Y = F (K, AL) Vedvarende vækst

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

1 Monopoladfærd (25.1-25.7)

1 Monopoladfærd (25.1-25.7) Monopoladfærd (25.-25.7). Vi har hidtil antaget at monopolisten tager en uniform pris. (a) konstant og samme stykpris til alle forbrugere. 2. Tre "klassiske" former for prisdiskriminering. (a) Pris-diskriminering

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel

Læs mere

1 Kapitel 5: Forbrugervalg

1 Kapitel 5: Forbrugervalg 1 Kapitel 5: Forbrugervalg Vi har set på: 1. budgetbegrænsninger 2. præferencer og nyttefunktioner. Nu stykker vi det hele sammen og studerer forbrugerens optimale valg. 2 Optimalt forbrug - grafisk fremstilling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006 Spørgsmål: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere