December Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen"

Transkript

1 Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af test i udvalgte fag på bestemte klassetrin i folkeskolen (de nationale test). 1 Formålet med indførelsen af de nationale test var at styrke evalueringskulturen i folkeskolen som et vigtigt element til at løfte elevernes faglige niveau. De nationale test blev indført som et pædagogisk værktøj, der sammen med resultaterne af den øvrige løbende evaluering af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder skal anvendes fremadrettet til brug for den videre planlægning af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev og i underretningen af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. Herudover blev testene gennem indførelsen af den nationale præstationsprofil (offentliggørelse af samlet landsresultat) knyttet an til kommunernes og skolernes kvalitetsarbejde. I foråret 2010 blev den første obligatoriske testrunde med alle nuværende ti nationale test gennemført. Fordelingen af de ti obligatoriske nationale test på fag og klassetrin fremgår af tabel 1. Tabel 1 Oversigt over klassetrin og fag for de ti obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk (læsning) X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Det fremgår af lovgrundlaget for de nationale test, at undervisningsministerentre år efter ikrafttrædelsen af de første test skal give en redegørelse til Folketinget om de nationale test. Redegørelsen skal omhandle virkningerne af indførelsen af de nationale test med en vurdering af behovet for eventuelle ændringer. Det fremgår endvidere af lovgrundlaget, at redegørelsen skal omhandle indhøstede erfaringer fra arbejdet med udvikling af metoder til korrektion af testresultater for så vidt angår forhold, som skolerne ikke har direkte indflydelse på (socioøkonomisk reference), og arbejdet med udvikling af supplerende undersøgelser, der har til formål at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene 1 Jf. lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) vedtaget 30. marts Offentliggørelse af testresultater på landsplan blev vedtaget den 2. juni 2006 ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). 1

2 Rambøll Management Consulting hari perioden november 2012 til september 2013 gennemført en samlet evaluering af de nationale testfor Undervisningsministeriet: Evaluering af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen er offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside, Nærværende redegørelse vil indledningsvist (afsnit 2)gengive evalueringens hovedkonklusioner. Opfølgning på de enkelte hovedkonklusioner vil ligeledes blive angivet. Dernæst (afsnit 3) beskrives udviklingen af den socioøkonomiske reference, ligesom ovennævnte supplerende undersøgelser behandles. Endelig (afsnit 4) vil en række øvrige forhold vedrørende de nationale test blive beskrevet, herunder den kommende kriteriebasering af de nationale test, retningslinjer for fritagelse for at tage test samt for elevers brug af hjælpemidler ved testene, anvendelsen af testresultater som opfølgning på nationale resultatmål set i relation til testresultaternes fortrolighed, den statistiske usikkerhed i de nationale test og eventuel konkurrenceudsættelse af de nationale tests it-løsning. Redegørelsen vil således beskrive en række problemstillinger i relation til de nationale test. Konkrete løsningsforslag på relevante problemstillinger vil blive drøftet i folkeskoleforligskredsen i Evalueringens hovedkonklusioner Den gennemførte evaluering af de nationale test har som overordnet formål at undersøge, hvorvidt de nationale test som pædagogisk værktøj har styrket skolernes evalueringskultur og højnet elevernes faglige niveau. Evalueringen belyserherudover såvel positive som negative effekteraf indførelsen af nationale test. Evalueringen kortlægger, analyserer og vurderer på den baggrund testene set i forhold til følgende temaer: testenes anvendelse blandt lærere, skoleledere og forvaltning testenes effekt på elevernes faglige niveau og skolernes evalueringskultur testenes indhold testenes udformning Evalueringen bygger blandt andetpå analyser af elevers resultater fra de obligatoriske nationale test, spørgeskemaundersøgelser og interviewaf skoleledere, lærere, forældre, elever og forvaltningsrepræsentanter samt ekspertvurderinger. Evalueringen er gennemført kun tre år efter, at de nationale test blev taget i brug. Der er således tale om en tidlig evaluering af testenes virkning, hvorfor resultaterne må fortolkes med en vis forsigtighed. Endvidere har evalueringen for så vidt angår testenes effektpå elevernes faglige niveau kun kunnet tage udgangspunkt i testen i dansk, læsning, jf. også afsnit 2.2 nedenfor. 2

3 Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at der om tre-fem år i fortsættelse af den gennemførte evaluering foretages en ny samlet evaluering af de nationale test, som undersøger virkningerne af de nationale test på elevernes faglige niveau og skolernes evalueringskultur samt foretager en mere generel erfaringsopsamling i forhold til testenes anvendelse, indhold og udformning. Den nye evaluering vil herudover kunne inddrage erfaringer fra den kommende kriteriebasering af de nationale test, jf. også nedenfor, afsnit 4.1. Testene vil på tidspunktet for gennemførelse af den nye evaluering have virket i seks-otte år efter ibrugtagningen af de ti nationale test i I det følgende vil der blive redegjort for den gennemførte evaluerings hovedkonklusioner vedrørende testenes anvendelse, effekt, indhold og udformning. Opfølgning på de enkelte hovedkonklusioner vil endvidere blive anført. 2.1Testenes anvendelse Evalueringen undersøger, hvordan en række aktører anvender resultater fra de nationale test. Evalueringen påpeger, at størstedelen af lærerne og skolelederne anvender de nationale test i henholdsvis en pædagogisk og en ledelsesmæssig sammenhæng, men at ( ) både lærere og ledere i overvejende grad bruger testresultater summativt, dvs. til at skabe overblik og monitorere det faglige niveau blandt elever, klasser og skolen som helhed. Den fremadrettede (formative) anvendelse, som var tiltænkt i lovgivningen, sker (indtil videre) i langt mindre omfang. 2 Det fremgår endvidere af evalueringen, at denne problemstilling også gælder for kommunernes anvendelse af testresultater. Det påpeges således, at testresultater både i relation til den pædagogiske og styringsmæssige anvendelse kun i mindre grad anvendes fremadrettet til at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, til øget dialog mellem lærer og skoleleder og mellem skoleleder og kommune samt til øget målretning af indsatsen. Samtidig påpeger evalueringen, ( ) at eleverne hovedsageligt modtager kollektiv tilbagemelding fra lærerne om resultaterne af de nationale test, mens dialog med den enkelte elev om testresultater kun sker i begrænset omfang. Samtidig peger evalueringen på, at netop den individuelle dialog med eleven om resultater af testene er afgørende for testenes betydning for elevernes bevidsthed om egne styrker og svagheder samt deres motivation for at omsætte denne viden til handling. 3 2 Jf. Evaluering af de nationale test i folkeskolen, 2013, s Jf. ibid., s

4 Det vurderes, at en styrket fremadrettet anvendelse af resultater fra de nationale test understøttes af en række af de initiativer, der indgår i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Aftalen lægger op til styrkelse af den systematiske og kvalificerede dialog om folkeskolens evaluering og kvalitetsudvikling på alle niveauer. Aftalen lægger herunder op til opfølgning i relation til nationale resultatmål for folkeskolen med primært udgangspunkt i resultater fra de nationale test. Lærernes fremadrettede anvendelse af testresultater i relation til den enkelte elev vurderes at kunne understøttes af den fremtidige elevplan, der, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, skal forenkles og videreudvikles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk og løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Elevplanen vil endvidere, jf. aftalen, skulle have et større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål. Forenklingen af Fælles Mål, som følger af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, skal ligeledes understøtte, at lærerne, blandt andet med baggrund i resultater fra de nationale test, arbejder med løbende evaluering og opfølgning i undervisningen. Der vil i regi af arbejdet med Fælles Mål blive udarbejdet vejledningsmateriale om blandt andet arbejdet med målstyret undervisning. Det vurderes endvidere, at lærernes fremadrettede anvendelse af testresultater vil understøttes af den fremtidige kriteriebasering af de nationale test i dansk, læsning og matematik (jf. også nedenfor afsnit 4.1). Kriteriebaseringen vil indebære, at testresultater i højere grad vil kunne relateres til de faglige kriterier, og at lærernes tilbagemelding på baggrund af testresultater således ligeledes i højere grad vil kunne knytte an til de faglige kriterier. Den fremadrettede anvendelse af testresultater både som pædagogisk redskab og som styringsredskab vurderes endvidere at blive understøttet af læringskonsulenternes arbejde, som blandt andet har til formål at understøtte den decentrale kvalitetsudvikling ved blandt andet at tilbyde skoler og kommuner vejledning om anvendelse af evalueringer og resultater, herunder opfølgning på nationale resultatmål og opfølgning på testresultaterne generelt. Der vil endvidere blive udarbejdet en ny kvalitetsrapport, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ledere og forvaltningschefer skal endvidere gennem aftalen om et fagligt løft af folkeskolen gennem kompetenceudvikling rustes til i højere grad at styre gennem mål og evalueringer samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål. Endelig vil både skolers og kommuners grundlag for styring og kvalitetsudvikling blive understøttet gennem etableringen af et webbaseret ledelsesinformationssystem. I ledelsesinformationssystemet samles relevante indikatorer baseret på tilgængelige data på folkeskoleområdet. 4

5 Der vil herudover blive taget initiativ til at styrke vejledningsindsatsen over for skoler og kommuner.vejledningen vilhave til formål atunderstøtte og fremme lærernes og skoleledernes fremadrettede anvendelse af testresultater og vil således blandt andet omhandle anvendelse af testresultater til planlægning af undervisningen og som grundlag for individuel feedback til eleven. Vejledningsindsatsen vilherudover beskrive, hvordan resultaterne af de nationale test kan anvendes til kvalitetssikring, fx som grundlag for vurdering af faglig progression med udgangspunkt i testresultater. Vejledningsindsatsen vil endvidere omhandle anvendelsen af testresultater som led i kommunernes tilsyn med folkeskolerne. Vejledningsindsatsenvil i øvrigt skulle ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde og kompetenceudviklingsforløb for ledere og forvaltningschefer. 2.2Testenes effekt på elevernes faglige niveau og skolernes evalueringskultur Evalueringen undersøger endvidere, hvorvidt indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige niveau og på skolernes evalueringskultur Effekt på elevernes faglige niveau Det fremgår af evalueringen, at analysen af testenes virkning på elevernes faglige niveau indikerer, ( ) at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige resultater. 4 Det bemærkes, at det kun har været muligt for evaluatorat foretage analyse af testenes effekt på elevernes faglige niveau med afsæt i elevernes testresultater i testen i dansk, læsning. Det er kun i testen i dansk, læsning og testen i matematik, at eleverne testes mere end én gang i løbet af skoletiden. I testen i dansk, læsning testes eleverne hvert andet år, mens der er et treårigt interval mellem de to test i matematik. Det har derfor tidsmæssigt kun været muligt for evaluator at følge udviklingen over tid for testen i dansk, læsning. Analysen af effekten af testen i dansk, læsning på elevernes faglige niveau har taget afsæt i et midlertidigt teknisk nedbrud i testene i 2010, der resulterede i, at cirka elever ikke gennemførte testen i dansk, læsning. Det gjorde det muligt at sammenligne, hvordan elever, der gennemførte testen i dansk, læsning i 2010, klarede sig to år efter i 2012 sammenholdt med elever, der ikke gennemførte testen i Analysen viser, at de elever, der gennemførte testen i dansk, læsning i 2010, klarer sig bedre ved testen i 2012 sammenlignet med elever, der ikke gennemførte testen i I fortsættelse heraf anfører evalueringen, at resultaterne tyder på, at testenes effekt på elevernes faglige niveau ( ) ikke alene skyldes, at hele skoler er blevet bedre (hvilket kunne skyldes, at lærerne på skolerne har indrettet undervisningen efter teaching to the test). Noget af effekten ses også for de enkelte elever på 4 Jf. ibid., s. 1. 5

6 skolerne, der gennemførte testen, i sammenligning med tilsvarende skolekammerater, der på baggrund af nedbruddet ikke fik gennemført en test. Det tyder på, at lærere og elever blandt andet har brugt resultaterne af testene til at arbejde på at blive dygtigere i faget. For elever, der blev testet i dansk, læsning på 6. klassetrin ses samtidig en tendens til, at de også opnår bedre resultater i andre fag i 8. klasse. Det indikerer, at noget af effekten skyldes, at eleverne bliver bedre til at gennemføre test i det hele taget. 5 Der anvendes i den samlede analyse af testenes virkning på elevernes faglige niveau ud over resultater fra de nationale test ogsåafgangsprøvekarakterer for årgangene lige før og lige efter indførelsen af de nationale test. Det fremgår således af evalueringen, at [a]nalyserne viser et generelt billede af, at karakterne er gået lidt mere frem i fag, hvor eleverne er blevet testet, sammenlignet med fag, hvor eleverne ikke er blevet testet. Dette bestyrker de foregående analysers resultater om, at de nationale test har en positiv effekt for eleverne. Denne analyse på landsplan skal dog tages med forbehold, fordi der er mange andre forhold, som påvirker ændringer i karakterer i fag over tid, herunder udformning af opgaver. 6 Med udgangspunkt i testresultaterne i matematik fra 2013vil det nuvære muligt at undersøge, om det tekniske nedbrud i testene i matematik i 3. klasse i 2010 har haft effekt på resultaterne i matematik i 6. klasse i Der vilderfor i 2014 blive foretaget undersøgelser af resultaterne i matematik Effekt på skolernes evalueringskultur For så vidt angår testenes effekt på skolernes evalueringskultur anfører evalueringen, at ( ) skolernes evalueringskultur ser ud til at være styrket i de senere år, samt at der er flere indikationer på, at de nationale test har medvirket til at styrke skolernes evalueringskultur. 7 Evaluator vurderer herudover, ( ) at det [som det også anføres i lovbemærkningerne] ikke er de nationale test alene, der skaber en stærkere evalueringskultur. Det er derimod helheden i anvendelsen af nationale test i samspil med andre evalueringsværktøjer, samt en stærk ledelse, der understøtter en stærk evalueringskultur. 8 Evalueringen viser således, at de nationale test har været med til at understrege et fokus på faglige resultater og bidraget til en større systematik i skolernes evaluering, men at det ikke er de nationale test alene, der har skabt en stærkere evalueringskultur. Evaluators analyser viser herudover ikke en signifikant sammenhæng mellem evalueringskultur og elevernes faglige resultater. Det er dog evaluators vurdering ud fra interviews og eksisterende undersøgel- 5 Jf. ibid., s. 17. Det bemærkes, at den anvendte metode til behandling af spørgsmålet om teaching to the test kun er anvendt på skoleniveau i evalueringen, jf. ibid., s. 11. Det har inden for rammerne af den anvendte analysemetode ikke været muligt at foretage undersøgelser af teaching to the test på klasseniveau. 6 Jf. ibid., s Jf. ibid., s Jf. ibid., s. 1. 6

7 ser, at en stærk evalueringskultur har en fremmende effekt i forhold til at opnå gode faglige resultater, men at en stærk evalueringskultur ikke i sig selv er en tilstrækkelig betingelse for at opnå gode resultater. 2.3Testenes indhold Evalueringen undersøger endvidere indholdet, udformningen og kvaliteten i de testopgaver, som anvendes i de nationale test, samt testenes adaptive princip. Evalueringen konkluderer for så vidt angår indholdet i opgaverne i de nationale test, ( ) at valg af testfag og profilområder samlet set synes hensigtsmæssige. Tilsvarende afspejler testene i hovedtræk testegnede trinmål. 9 Evalueringen påpeger dog, at det på baggrund af evalueringens resultater samt de kommende ændringer af folkeskolen vurderes ( ) relevant at overveje antallet af test inden for de forskellige fag, herunder placering på klassetrin, med henblik på at understøtte den pædagogiske anvendelse af testresultaterne. 10 Evaluator påpeger endvidere, at eleverne fra skoleåret 2014/2015 i henhold til folkeskolereformen vil ( ) skulle undervises i engelsk fra 1. klasse. Der vil derfor gå syv år [ ], før lærerne har de nationale testresultater til rådighed som pædagogisk værktøj. 11 Evalueringen anfører endvidere, at antallet af test inden for hvert fag spiller en rolle for lærernes pædagogiske anvendelse af testresultaterne. Dette understøttes af, at flere lærere peger på, at testen i nogle fag gennemføres for sjældent til at give mening som et pædagogisk redskab, der kan danne grundlag for både løbende monitorering og fremadrettet anvendelse. Eksempelvis er det i testen i dansk, læsning, at lærerne er længst fremme i forhold til at arbejde fremadrettet med testresultaterne, hvilket kan antages at hænge sammen med, at testen i dansk, læsning er den test, der gennemføres flest gange i løbet af skoleforløbet. Der vil på baggrund af evalueringens iagttagelser for så vidt angår antallet af test inden for forskellige fag og placering af testene på klassetrin blive indledt drøftelser med folkeskoleforligskredsen i 2014 med henblik på eventuel justering af fordelingen af testene mellem fag og klassetrin. Justering af den nuværende fordeling af test vil kræve tilslutning fra den samlede forligskreds. 9 Jf. ibid., s Jf.ibid., s Jf. ibid., s

8 Herudover påpeger evalueringen, ( ) at der inden for flere testfag er mangel på svære opgaver i opgavebanken. Evalueringen peger på flere opmærksomhedspunkter i forhold til testopgaverne, såvel fagfaglige som relateret til layout, grafik samt brug af illustrationer. 12 Det bemærkes, at der løbende arbejdes på at øge kvaliteten af opgavebanken i de enkelte test. Der foretages fxløbende produktion af nye testopgaver og udskiftning af gamle testopgaver med henblik på at sikre kvaliteten i testopgaverne, herunder sikre at opgaverne er tidssvarende. Ministeriets opgavekommissioner har endvidere gennemgået opgavebanken med det formål at sikre, at alle opgaver er af høj sproglig og faglig kvalitet. Opgavekommissionerne er for indeværende i gang med at følge op på gennemgangen. Der er endvidere et løbende fokus på at producere flere opgaver, herunder også flere svære testopgaver. For så vidt angår testen i dansk, læsning er der i den pågældende opgavekommission påbegyndt et udviklingsarbejde i samarbejde med en læseforsker med henblik på at få identificeret faktorer, der kendetegner henholdsvis svære og lette opgaver. Herudover er der for alle opgavekommissioner og fagkonsulenter planlagt et kompetenceudviklingsforløb med fokus på testmetode og produktion af flere svære testopgaver. Det bemærkes, at opgavekommissionerne primærtbestår af folkeskolelærere med undervisningserfaring og af undervisere ansat på læreruddannelsen. Praktikervinklen indgår således centralt i arbejdet med udvikling af testopgaver. Der vil ligeledes fremadrettet være fokus på både opgavekvaliteten og på mængden af svære testopgaver. Fx vil forenklingen af Fælles Mål kunne medføre, at der skal produceres nye testopgaver, som svarer til de forenklede mål. Der vil i den forbindelse løbende være fokus på at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal testopgaver på de forskellige niveauer, herunder også at der er nok svære opgaver. 2.4 Testenes udformning Evalueringen foretager en analyse af rammerne for testafviklingen og de nationale tests udformning. Analysen omfatter selve testafviklingen på skolerne, testsystemets generelle brugervenlighed og testresultaternes visninger og muligheder. Evalueringen viser blandt andet, at ( )afviklingen af de nationale test (herunder også den praktiske forberedelse) fungerer på tilfredsstillende vis. Det medgåede tidsforbrug udgør generelt set heller ikke en udfordring Jf. ibid., s Jf. ibid., s. 2. 8

9 Det fremgår endvidere af evalueringen, at det adaptive princip opleves af størstedelen af lærerne som en fordel for eleverne og deres testafvikling. Evalueringen viser også, at det langt fra er alle lærere, der gør brug af testsystemets mange muligheder. Den nuværende resultatvisning anvendes, men det kræver et relativt stort fortolknings- og analysearbejde af den enkelte lærer at omsætte testresultaterne til en undervisningspraksis, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Det bemærkes, at den anførte vejledningsindsats, jf. ovenfor afsnit 2.1, ligeledes vil adressere dette behov, og at lærere, skoleledere og kommunale repræsentanterfortsat vil blive inddraget i den videre udvikling af testsystemet og vejledningsmaterialet, så det sikres, at systemet og de forskellige resultatvisninger svarer til brugernes behov. 3.Socioøkonomisk reference og supplerende undersøgelser 3.1 Socioøkonomisk reference Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om blandt andet offentliggørelse af landsresultater af nationale test blev der indsat en bestemmelse i folkeskolelovenom, at kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat i form af den nationale præstationsprofil. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk reference). Udviklingen af den socioøkonomiske reference blev påbegyndt i 2007 og afsluttet i 2010 ved ibrugtagningen af de nuværende ti obligatoriske nationale test. Den socioøkonomiske reference blev herefter gjort tilgængelig for skoler og kommuner. Den socioøkonomiske reference gør det muligt for skolelederen og den givne kommune at se, hvordan skolens elever har klaret sig i de nationale test i forhold til elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever. Der foretages således ikke korrektion af selve skolens resultater, men ved at sammenligne resultaterne med den socioøkonomiske reference får skolelederen et mere nuanceret grundlag for at vurdere skolens faktisk opnåede resultater. Den socioøkonomiske reference for den enkelte skole bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår udvalgte faktorer på individniveau som fx køn, herkomst og forældrenes uddannelse og indkomst alle faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Samme beregningsmetode anvendes i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver. Den nationale præstationsprofil viser udviklingen i landsresultaterne i alle ti nationale test. Præstationsprofilen er offentlig tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside, og den opdateres én gang om året, efter de obligatoriske test er afholdt. De socioøkonomiske referencer i de nationale test er specifikke for de enkelte skoler, og det er således kun skolelederen og den kommune, som skolen hører til, der har adgang til disse. Der er udarbejdet vejledningsmateriale om den socioøkonomiske reference til brug for skoleledere og kommuner, hvor der blandt andet vejledes i, hvordan referencen skal læses og kan anvendes. 9

10 3.2 Supplerende undersøgelser Det fremgår af lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006om blandt andet offentliggørelse af landsresultater af nationale test, at undervisningsministeren vil gennemføre supplerende undersøgelser. Det fremgår endvidere, at hensigten med supplerende undersøgelser er at belyse elevernes kundskaber og færdigheder i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål), der ikke er omfattet af testene. Det gælder fx trinmål, som retter sig mod, at eleven demonstrerer evne til selvstændig formulering, analyse, problemorientering og -løsning mv.de supplerende undersøgelser skal således medvirke til at understøtte det ønskede brede perspektiv på elevernes kundskaber og færdigheder. En række af initiativerne indeholdt i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen vurderes at spille sammen med hensigten bag de supplerende undersøgelser, fx målet om mere varierede undervisningsformer, projekt- og produktorienterede undervisningsforløb, indførelse af trivselsmål og forenkling af Fælles Mål.Det bemærkes endvidere, at der i Ressourcecentret for Folkeskolen vil blive foretaget følgeforskning og evaluering af reformens effekter. Stillingtagen til igangsættelse af supplerende undersøgelser vil på den baggrund blive drøftet i forligskredsen i Øvrige forhold vedrørende de nationale test 4.1 Kriteriebasering Der opstilles, jf. også afsnit 2.1ovenfor, som led i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen nationale resultatmål for udviklingen af folkeskolen. Følgende tre ud af fire resultatmål baserer sig på resultater fra de nationale test: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Anvendelsen af testresultater som opfølgning på de nationale resultatmålforudsætter, at de nationale test i dansk, læsning og matematik videreudvikles, så de normbaserede resultater suppleres med kriteriebaserede tilbagemeldinger. I stedet for kun at vurdere elevernes præstationer i forhold til andre elever (normen) vil en kriteriebaseret tilbagemelding angive, i hvilken grad eleven har nået et bestemtfagligt niveau (kriterierne). Det betyder, at de nuværende tilbagemeldinger, hvoraf det fremgår, om præstationer ligger omkring, over eller under gennemsnittet i forhold til andre elever, fremover vil blive suppleret med vurderinger af, om eleverne fxhar leveret en tilstrækkelig, en god, en rigtig god eller en helt særlig god præstation set i forhold til de faglige kriterier. Formålet med kriteriebaseringen af testene idansk, læsning og matematik er at gøre det muligt via resultaterne i de nationale test at følge udviklingen i folkeskolens resultater på nationalt, kommunalt og skoleniveau, så de kan danne grundlag for den løbende dialog mellem stat, kommuner og skoler om den løbende opfølgning. 10

11 Kriteriebaseringen vil desuden understøtte lærerens løbende tilbagemeldinger til den enkelte elev og forældrene, så tilbagemeldingeri højere grad relateres til de faglige kriterier. Fastsættelsen af de faglige kriterier samt udvælgelsen af testopgaver, der svarer til kriterierne, sker med tæt inddragelse af Undervisningsministeriets opgavekommissioner, der blandt andet består af folkeskolelærere med undervisningserfaring og af undervisere på læreruddannelsen, hvilket sikrer den undervisningsfaglige vinkel i fastsættelsen af kriterier og udvælgelsen af opgaver.brugerne af testsystemet vil blive inddraget i udviklingen af de kriteriebaserede test med henblik på at sikre, at systemet og de forskellige resultatvisninger svarer til brugernes behov. I kriteriebaseringen af de nationale test tilstræbes det, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at fastlægge niveauerne, så de svarer til PISAs kategorisering, hvilket vil gøre det muligt at sammenligne resultater fra PISA-undersøgelserne med resultater fra de nationale test. Kriteriebaseringen af testene i dansk, læsning og matematik forventes implementeret inden fraværsafviklingen i maj og juni 2014, hvor en række skoler pilotafprøver de kriteriebaserede tilbagemeldinger. Det forventes, at alle skoler fra skoleåret 2014/2015 anvender de kriteriebaserede tilbagemeldinger. Fastsættelsen af baseline forventes at ske på baggrund af resultaterne fra de obligatoriske test i foråret Erfaringer med de kriteriebaserede nationale test vil indgå i den samlede evaluering af de nationale test, som, jf. ovenfor afsnit 2, forventes gennemført om tre-fem år. 4.2 Retningslinjer for fritagelse for at tage test og for elevers brug af hjælpemidler Det kan på baggrund af den fremtidige anvendelse af resultater fra de nationale test i opfølgningen på resultatmålene for folkeskolen, jf. også ovenfor afsnit 4.1, endvidere overvejes at ændre retningslinjerne for fritagelse for at tage test samt for elevernes brug af hjælpemidler under aflæggelsen af de nationale test. Hensynet vil være at sikre en mere ensrettet praksis med henblik på at styrke testresultaternes validitet og anvendelse som opfølgning på de opsatte resultatmål. For så vidt angår fritagelse for at tage de nationale test kan skolelederen i dag træffe beslutning herom, hvis det vurderes, at eleven ikke vil kunne gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering, og såfremt forældrene og eleven er enige i fritagelsen. Elever, som fritages fra én eller flere test, er omfattet af den øvrige del af den løbende evaluering i folkeskolen. For så vidt angår hjælpemidler kan elever med særlige behov i dag anvende de hjælpemidlerunder aflæggelsen af de nationale test, som de anvender i den daglige undervisning i det fag, de testes i. Af den gennemførte evaluerings casestudier fremgår det, at de adspurgte lærere efterspørger tydeligere retningslinjer og en større grad af ensretning hvad angår brug af hjælpemidler, så resultatet af testen ikke bliver misvisende Jf. ibid., s

12 Der vil på den baggrund blive igangsat nærmere undersøgelser af behovet for at ændre retningslinjerne for så vidt angår hjælpemidler og fritagelse for at tage test. Spørgsmålet, herunder eventuelle løsningsforslag, vil på baggrund af de gennemførte undersøgelser efterfølgende blive drøftet med forligskredsen i Anvendelse af resultater fra nationale test som opfølgning på nationale resultatmål og testresultaternes fortrolighed Det følger af 55b i folkeskoleloven, at testresultater bortset fra opgørelser på landsplan er fortrolige. I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at testene skal udgøre et element i den samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse må kunne danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler. Testresultater kan, uanset at de er fortrolige, behandles eller videregives, når det er berettiget. Indførelsen af nationale mål for elevernes faglige udvikling i folkeskolen, hvis opfyldelse blandt andet måles via resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik, medfører, at anvendelsen af nationale test som et styringsinstrument får et særligt fokus, der kanmedføre udfordringer i forhold til, at resultater fra de nationale test er fortrolige. Samtidig fremgår det af den gennemførte evaluering, at kravet om fortrolighed i nogle tilfælde kan medføre usikkerhed om, hvordan testresultater kan anvendes som styringsværktøj af skoleledelse og de kommunale forvaltninger. Spørgsmålet om testresultaternes fortrolighed, herunder eventuel supplering af det eksisterende vejledningsmateriale, vil blive drøftet i forligskredsen i Statistisk usikkerhed Der er statistisk usikkerhed forbundet med bedømmelsen i alle test og prøver uanset om der er tale om it-baserede eller papirbaserede prøver, og uanset om de er adaptive eller traditionelt lineære i deres opbygning. Udformningen af de nationale test som it-baserede adaptive test, hvor opgavernes sværhedsgrad løbende tilpasses elevens svarmønster, giver alt andet lige et statistisk mere sikkert resultat sammenlignet med fx papirbaserede test, hvor alle elever får de samme opgaver. En anden fordel ved de it-baserede adaptive test er, at der er mulighed for løbende at fastlægge den statistiske usikkerhed ved beregningen af elevernes dygtighed. Beregningen af den statistiske usikkerhed indgår ikke i formidlingen af testresultatet, men den har blandt andet indvirkning på, hvor mange opgaver eleverne får i testforløbet. Det har i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af de nationale tests funktionsmåde vist sig, at den statistiske usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test er større end hidtil antaget. Den statistiske usikkerhed er størst på elev- og klasseniveau, mens den statistiske usikkerhed på større grupper af elevers testresultater, som fx på kommunalt eller nationalt niveau, fortsat er lav. 12

13 Der vil blive overvejet forskellige muligheder for at håndtere problemstillingen, herunder fx i relation til selve testforløbet, antal opgaver, resultatvisningen mv. De forskellige muligheder vil blive drøftet med eksterne eksperter inden for statistisk metode. Undervisningsministeren vil på den baggrund drøfte oplæg til løsningsmodeller med forligskredsen i Konkurrenceudsættelse af de nationale tests it-løsning Undervisningsministeriet har siden 2011 været ansvarligt for driften af den tekniske løsning til de nationale test og de digitale afgangsprøver efter udløbet af den daværende kontrakt med en privat leverandør. Undervisningsministeren vil i løbet af foråret 2014 tage nærmerestilling til en eventuel videre plan for konkurrenceudsættelsen af den tekniske løsning til de nationale test og de digitale afgangsprøver. 13

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics

Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater

Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Folkeskolens digitale prøver og kriteriebaserede testresultater Med særligt fokus på matematik Matematikvejlederkonference Rasmus Vanggaard Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Odense Congress

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

Test og prøvesystemet De nationale test

Test og prøvesystemet De nationale test Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Version 1 (marts 2016) Styrelsen for It og Læring, 14.03.2016 Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for DNT Kommunevejledning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1

Brug testresultaterne. - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik. Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater i matematik Titel 1 Brug testresultaterne - inspiration til brug af de nye kriteriebaserede testresultater Matematik

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1

Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1 Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Brugervejledning - kommuner

Brugervejledning - kommuner Brugervejledning - kommuner Testsystemet De nationale test UNI Login Teststatus Testresultater Version: 1 (april 2012) 2 UNI C, 26. april 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 OM DENNE VEJLEDNING... 4 1.2 DE NATIONALE

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere