2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1
|
|
- Marianne Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse for Uddannelsesforskning, AU, sammen med tre UC er. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1
2 Forskningskortlægninger og synteser Resultater og eksempler til inspiration for den danske folkeskole Klar til en ny skoledag 2
3 INTRODUKTION - DE SEKS OMRÅDER 1. Trivsel & undervisningsmiljø 2. Pædagogisk ledelse 3. Læsning 4. Matematik 5. Varieret læring mv. 6. Alsidig udvikling 3
4 INTRODUKTION - FORMÅL/HVORDAN SKAL ARBEJDET BRUGES? ANVENDELSE 1: At udvikle seks værktøjskasser om centrale emner på folkeskoleområdet ANVENDELSE 2: At danne grundlag for praksisrettede publikationer, som kan anvendes af skolens aktører ANVENDELSE 3: At understøtte læringskonsulentkorpsets arbejde med at rådgive kommuner og skoler 4
5 KORT OM TILGANGEN - HVAD ER EN SYSTEMATISK FORSKNINGSKORTLÆGNING? Anerkendt metode internationalt Systematik og transparens afgørende Fokus på at indsamle eksempler med (1) en indsats, (2) effekt Studierne i kortlægningen taler for sig selv, og derfor skal den indsamlede viden anvendes til at inspirere og udvikle de enkelte læreres og pædagogers praksis. Udvikling af forskningsprotokol Søgeproces Screening (tilpasning af scope) Vurdering af studier (genbeskrivelse) Afrapportering (syntese) 5
6 KORT OM TILGANGEN - HVAD KAN ARBEJDET BRUGES TIL? (OG HVAD KAN DET IKKE ) HVAD KAN DEN INDSAMLEDE VIDEN BRUGES TIL: - At inspirere og udvikle den enkelte leder og lærers praksis - At forsknings-/evidensinformere den enkelte leder og lærers praksis - Hovedpointen: Der er masser at komme efter vi har været omkring forskningspublikationer HVAD KAN DEN INDSAMLEDE VIDEN IKKE BRUGES TIL: - At give opskrifter til den enkelte lærer 6
7 RESULTATER OG HOVEDPOINTER - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? (DE FØRSTE To) UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL 1. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale 2. Mestring og relationer 3. Bredspektrede programindsatser 4. Varierede tilgange til undervisning 5. Krop og bevægelse 6. Rammer for og organisering af undervisningen LÆSNING (LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER) 1. Indholdslæsning i fagene 2. Samarbejdsorienteret læring 3. It-understøttede indsatser 4. Motiverende læseindsatser 5. Varierede tilgange til faglig læsning 6. Indsatser målrettet elever med særlige behov
8 RESULTATER OG HOVEDPOINTER - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? (DE SIDSTE FIRE) MATEMATIK (MATHEMATHICAL LITERACY) VARIERET LÆRING (MV.) 1. Systematisk problemløsning 2. Modellering 3. Konkrete materialer 4. It-understøttet læring 5. Bevidsthed om egen læring 1. Anvendelsesorienteret undervisning 2. Teknologi i undervisningen 3. Fysisk aktivitet og læring 4. Udendørs undervisning 5. En udvidet (skole)dag (bl.a. lektiehjælp) PÆDAGOGISK LEDELSE ALSIDIG UDVIKLING 1. Udvikling af skolens professionelle kapacitet 2. Organisering af den samarbejdende skole 3. Læringskultur og faglig progression 4. Skolelederens rolle i udviklingen af undervisningspraksis 5. Evalueringskultur 1. Dannelse 2. Tidlige indsatser med fokus på udvikling af sociale kompetencer 3. Udvikling af sociale kompetencer på mellemtrinnet og i udskolingen 4. Supplerende tilbud 5. Skolebaserede indsatser
9 RESULTATER OG HOVEDPOINTER - HVOR MANGE EKSEMPLER KAN MAN FINDE INSPIRATION I? 49 studier TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ 45 studier PÆDAGOGISK LEDELSE 66 studier LÆSNING 34 studier MATEMATIK 42 studier VARIERET LÆRING MV. 63 studier ALSIDIG UDVIKLING 9
10 RESULTATER OG HOVEDPOINTER - STUDIERNE DÆKKER MEGET BREDT Forskningsdesign Antal studier Randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) 19 Kvasi-eksperimentelt 18 Systematisk review/metaanalyser Andre 1 3 (80 studier indgår) elever 10
11 KORTLÆGNING 5: VARIERET LÆRING - FOKUS PÅ TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN To overordnede indsatstyper under dette tema: Computerspil og programmer (kommercielle spil og sangprogrammer) Understøttende teknologi (fx brug af tavler, GPS og lign.) Implementeres af elevernes almindelige undervisere og pædagoger typisk inden for læsning og matematik Nøgleord ved indsatserne: Leg, motivation og stimulering af elevernes lyst til at lære Samlet set positiv effekt af indsatserne både i forhold til faglige færdigheder og trivsel 11
12 KORTLÆGNING 5: VARIERET LÆRING - ET EKSEMPEL FRA KORTLÆGNINGEN FORMÅL: Carry a-tune er et sangprogram, der har til formål at hjælpe læsesvage elever med at forbedre deres læsefærdigheder. INDSATSEN: Eleverne får hver udleveret et lydisoleret head-set, som de bruger, når de laver øvelser. I første trin læser eleverne en sang tre gange for sig selv, imens de lytter til den tilhørende musik. I andet trin vises sangteksten på en skærm, mens sangen afspilles. Sangteksten er på skærmen brudt ned i stavelser, og systemet tilvejebringer løbende sangvejledning til eleverne. I takt med at sangteksten vises på skærmen, synger eleverne sangen og optager deres egen sangpræstation. Efterfølgende genererer systemet automatisk en pointscore til eleverne (på en skala fra 0-100). Systemet er adaptivt. Eleverne anvender programmet 30 min tre gange ugentligt i ni uger. Eleverne gennemfører ved hjælp af programmet øvelserne på egen hånd. HVAD GØR FAGPERSONERNE? Lærerne/pædagogerne indtager en vejledende rolle i undervisningssituationen. Lærere/pædagoger og elever drøfter løbende elevens resultater i sangprogrammet. HVILKEN EFFEKT HAR INDSATSEN HAFT? Positive effekter på elevernes læsefærdigheder (forbedring svarende til syv måneders normal undervisning). Denne effekt vokser endvidere over tid 12
13 KORTLÆGNING 6: ALSIDIG UDVIKLING - FOKUS PÅ DANNELSE Hvordan elever kan udvikle almene dannelseskompetencer Nøgleord: Engagement, motivation, evne til kritisk tænkning og diskussion, målorientering, empati, vedholdenhed, samarbejde, holdning til skolen og relationer I flere studier også betydning for faglig udvikling Indsatserne er typisk universelle undervisningsprogrammer Gennemgående mekanisme: Eleverne udvikler i fællesskab deres viden om og forståelse for personlighedstræk og værdier forbundet med almen dannelse 13
14 KORTLÆGNING 6: ALSIDIG UDVIKLING - ET EKSEMPEL FRA KORTLÆGNINGEN FORMÅL: Undervisningsprogrammet LifeStories for Kids sigter mod at fremme kerneværdier og personlighedstræk, som anses som fundamentale for god dannelse. INDSATSEN: Programmet består af et undervisningsmateriale med lektionsplaner indeholdende konkrete aktiviteter og metoder. Programmet er klassebaseret og henvender sig til alle elever. Der er to aldersopdelte undervisningsmaterialer, det ene er målrettet klasse, det andet er målrettet klasse. Programmet varer i alt ni uger. HVAD GØR FAGPERSONERNE? Klassens lærer og pædagoger implementerer undervisningsprogrammet. HVILKEN EFFEKT HAR INDSATSEN HAFT? Styrket prosocial adfærd og mindsket udadreagerende adfærd i klassen, som følge af undervisning i temaer, der er forbundet med elevernes almene dannelse og prosociale personlighedstræk 14
15 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 15
16 MANGE VEJE TIL MÅLET OM ØGET LÆRING OG TRIVSEL Skolelederen som forandringsagent Løbende kompetenceudvikling Praksisnære forløb En væsentlig hovedpointe er Varieret undervisning motiverer Og den skal være anvendelsesorienteret 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 16
17 ET AFSLUTTENDE TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV Der kom seks værktøjskasser til inspiration Der er tale om langtidsholdbar inspiration Viden om hvad der har virket for andre Indblik i hvad der ikke har virket for andre Viden der kan benyttes på tværs af faggrupper og fag Viden der kan anvendes på forskellige niveauer God læse- og arbejdslyst! 17
Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund
Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Niels Egelund Professor, ph.d.,dr.pæd. Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læs mereForskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22.
Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22. oktober 2015 1 01 05 04 06 03 02 INDHOLD 01 INTRODUKTION 02 KORT OM TILGANGEN
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereUndersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).
Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mereUdskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereEFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse
Kortlægning af viden om de fire klare mål Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse Hvad skal vi tale om i dag? Hvad står vi ovenpå? Kort om kortlægningen
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs merePraktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereBUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen
BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUndervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTilsynserklæring. Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03. L0tL32. Tilsynsførende. Beskrivelse af skolen. Skolen.
Certificeret privatskoletilsyn Gråspurvevej 67, 03, 03 Nick Stær Anderien Mail: nicksandersen@yahoo.dk Tlf: 50 43 4676 Tilsynserklæring Skolen Skolens navn Skolekode Nørrebro Lilleskole L0tL32 Skolens
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereKvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner
Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole:
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325007 Skolens navn: Forlev Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs merePsykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse
Kursus Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse Udviklet i et samarbejde mellem Projekt trivsel og psykisk sundhed, PsykInfo i Region Syddanmark og Psykiatrifonden Psykisk sundhed og mestring
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mere