Folkeskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2010/11 Side 1 af 156

2 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 6 Børn- og Ungepolitikken... 6 Skolepolitiske mål... 6 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau... 6 Konklusion fagligt niveau... 7 Årskarakterer... 7 Test... 8 Kvalitetskontrakt... 8 Kvalitetsrapport 2009/10 - opfølgning... 8 Undervisningens gennemførelse Rammebetingelser Rammebetingelser opsummering Rammebetingelser - fokuspunkter Sammenfatning - rammebetingelser Kalundborg Kommune det faglige niveau Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning i specialklasser mv Klager over specialundervisning Pædagogiske processer Sammenfatning pædagogiske processer Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Beslutning Skolerne - kvalitetsrapport Nyrupskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Nyrupskolen Raklev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Rynkevangskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen Røsnæs Skole og Børnehus Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Side 2 af 156

3 Test Tømmerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområde Resultater Test Årby Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Skolen på Herredsåsen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Målsætning for SFO Herredsåsen Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Skolen på Herredsåsen Firhøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Firhøjskolen Svebølle Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Svebølle Skole Sejerø Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Hvidebækskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Hvidebækskolen Side 3 af 156

4 Rørby Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kirke Helsinge Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Kirke Helsinge Skole Gørlev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Gørlev Skole Høng Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Høng Skole Buerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Løve/Ørslev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Tejbjergskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kathøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Side 4 af 156

5 Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Sigrid Undset Skolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Svallerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Side 5 af 156

6 Kommunalbestyrelsens visioner og mål Børn- og Ungepolitikken Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud af indholdsmæssig høj Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i børn og ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolen i Kalundborg Kommune: faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Skolerne skal have særlig fokus på de naturfaglige, humanistiske og musisk/kreative fag. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: motion, udeskole og skoletjeneste, rummelighed og læsning. Skolerne redegør i forbindelse med afrapporteringen for deres arbejde med de enkelte indsatsområder. I dette skoleår er der særlig fokus på arbejdet med læsning, elevernes fravær og lærernes gennemførelse af undervisningen. Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau Kvalitetsrapporten består af tre elementer: Rammebetingelser Pædagogiske processer Fagligt niveau Rammebetingelser Rammebetingelserne er talmaterialet. Hvor mange timer anvender den enkelte skole til undervisning? Hvor meget efteruddannelse får personalet? Hvor høje er klassekvotienterne? Hvor højt er elevernes fravær? Pædagogiske processer De pædagogiske processer er afsnittet om skolens pædagogik og undervisning. Skolernes arbejde med pædagogikken er beskrevet i de eksemplariske undervisningsforløb / indsatsområder. Fagligt niveau Afsnittet om fagligt niveau beskriver elevernes udbytte af undervisningen. Side 6 af 156

7 Skolernes faglige niveau vurderes ved en sammenligning og vurdering af årskarakterer og nationale test. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at skolerne skal udarbejde en handlingsplan, såfremt års - og prøvekarakterer er under 4. Der er i skoleåret 2010 / 2011 forsøgt gennemført følgende nationale test: Fag/klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Kommunalbestyrelsen får på et lukket møde gennemgået testresultaterne. Kvalitetsrapporten indeholder en samlet vurdering af testene og en vurdering af resultaterne på den enkelte skole. Resultaterne i testene fordeles i en skala fra 1 til 100. Gennemsnittet eller middelværdien er 50. Resultaterne for den enkelte elev gennemgås af læreren i faget, i forbindelse med en forældresamtale, og er ikke tilgængelig for offentligheden. Faglig enhed Undervisning har adgang til skolernes samlede resultat i de enkelte fag. Børn og familie udvalget har vedtaget en kommunal testplan, der sikrer læseindlæringen på skolerne. Børnene testes efter følgende plan: Børnehaveklassen Sprogvurdering 1. klasse Sætningslæseprøve 1 2. klasse Ordblindeundersøgelse Konklusion fagligt niveau Årskarakterer Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal udarbejdes handleplaner, når gennemsnitskarakteren er under 4, og hvor det i øvrigt vurderes at være relevant. Faglig enhed undervisning vurderer, at der bør udarbejdes handleplaner som nedenstående: Skole Fag Karakter Handleplan Firhøjskolen Tysk 3,10 (3,42) Ja Firhøjskolen Matematik problem 3,18 Ja Høng Skole Tysk 3,26 Ja Kirke Helsinge skole Dansk - læsning 3,45 Ja Kirke Helsinge skole Dansk - retstavning 3,95 Ja Side 7 af 156

8 Rynkevangskolen Tysk 3,92; 3,24 Ja Rynkevangskolen Fysik/kemi 3,77 Ja Rynkevangskolen Fransk 2,40 (2,71) Nej Svebølle skole Dansk orden 3,6 Nej Hvidebækskolen Tysk skriftlig 3,26 Ja Hvidebækskolen Dansk orden 3,83 Nej Test I dansk er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år. I matematik er resultatet over middel, hvilket er en klar forbedring i forhold til tidligere år. I engelsk er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år. I fysik/kemi er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år. I geografi og biologi er resultatet under middel, hvilket ikke er tilfredsstillende. Alt i alt er der en god udvikling i testresultaterne. Kvalitetskontrakt Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for kvalitetskontrakten: Serviceområde Målepunkt Børn & familie Afgangskarakter i læsning i 9. klasse 4,8 5,0 5,2 Afgangskarakter opnået 5,2 5,17 Afgangskarakter i matematik problemløsning 5,5 Afgangskarakter - opnået 5,7 5,0 Kvalitetsrapport 2009/10 - opfølgning (Lov 40 a stk. 3) Kommunalbestyrelsen / børn og familieudvalget indstillede/vedtog følgende: At handleplaner udarbejdes og gennemføres som foreslået af de respektive skoler. At undervisningen fortsat søges tilrettelagt i et omfang svarende til det vejledende timetal. At skolerne fortsat øger fokus på elevernes fravær og søger at målrette deres indsats i forhold til at nedbringe fraværet. At skolerne har fokus på lærernes konkrete gennemførelse af undervisningen At skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2009/10 beskriver deres arbejde med indsatsområderne i skolepolitikken. ad. 1 Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning Firhøjskolen Matematik, Tysk, Hjemkundskab Skolelederens opfølgning er vedlagt sagen. Hvidebækskolen Engelsk, Biologi, Geografi, Historie, Kristendomskund- Skolelederens opfølgning er vedlagt sagen. Side 8 af 156

9 skab, Tysk Gørlev skole Historie Kommunalbestyrelsen vedtog, at der ikke skulle udarbejdes handleplan ad. 2 Skolerne meddeler, at de overholder det vejledende timetal. Side 9 af 156

10 Ad 3 Skolerne har i skoleåret indberettet elevernes fravære elektronisk. Faglig enhed undervisning følger op på registreringen og sikrer, at der er indberettet korrekt. I skoleåret 2011/12 vil fraværet blive vurderet i tværfagligt ungeteam for så vidt angår klasserne Skoler markeret med * er specialskoler. (opgørelsen er antal dage) Skolenavn Antal elever Fravær pr. elev Heraf Sygdom Heraf Ulovligt fravær Heraf Feriefri Kathøjskolen * 63 23,1 10,6 7,5 5 Tejbjerg Skole * 44 19,6 11,6 1,0 7 Firhøjskolen ,7 8,6 4,1 4 Rynkevangskolen ,5 8,2 5,3 3 Høng Skole ,6 10,9 1,7 3 Svebølle skole ,2 8,1 4,1 3 Årby Skole ,7 10,6 0,1 4 Hvidebækskolen ,5 9,4 2,1 3 Gørlev Skole ,4 8,0 3,4 3 Kirke-Helsinge ,9 10,6 0,3 3 Sigrid Undset * ,8 7,7 1,1 5 Nyrupskolen ,5 8,7 0,8 4 Svallerup skole* 39 13,2 8,7 0,5 4 Rørby Skole ,0 8,7 1,3 3 Sejerø Skole 24 12,8 6,8 0,0 6 Tømmerup Skole 78 12,5 9,1 0,4 3 Skolen på Herredsåsen ,3 6,8 2,5 3 Raklev Skole ,8 7,4 0,4 4 Røsnæs Skole 93 11,7 8,5 0,2 3 Løve-Ørslev Skole 96 11,4 8,2 0,2 3 Buerup Skole 89 10,3 7,2 0,1 3 Sundhedsplejen oplyser, at en landsdækkende undersøgelse, foretaget af skolelæger, udgivet af Statens institut for Folkesundhed dokumenterer, at 3/4 af alle elever haft mindre end 10 sygedage i løbet af 2 skoleår. Det betyder, efter en lægefaglig vurdering, at et sygdomsfravær på fem dage årligt er det sædvanlige. Fraværet er en anelse højere i de mindre klasser. Undersøgelsen påviser videre sammenhæng mellem skoletrivsel, kammeratskab, social status og fravær. Skolerne har følgende bemærkninger til fraværet: Navn Kathøjskolen Bemærkninger Der arbejdes med en model, hvor eleverne fremmøder på kontoret hver morgen og afkrydses. Fraværet indrapporteres af ledelsen. Denne fremgangsmåde tager dog ikke højde for, hvis en elev møder senere. Det kan dog ikke forklare det forholdsvise store fravær. Af andre årsager kan nævnes at vi har en del elever med kroniske sygdomme/symptomer. Det øgede ulovlige fravær skyldes, at vi modtager mere belastede elever, hvor forældreevnen kan være begrænset Side 10 af 156

11 Navn Tejbjerg Bemærkninger Ved bekymrende fravær er der via interne familiebehandlere et tæt samarbejde med social forvaltning. Skolen kontakter familien samme dag pr. telefon senest 1 time efter skoledagens begyndelse, såfremt eleven ikke er mødt. Der er fokus på at støtte familien ved at ændre problemstillingen omkring eleven. Firhøjskolen Skolen kan iværksætte afhentning af eleven på hjemadressen. I de ældste klasser er der et højt fravær. Fraværet ligger hos forholdsvis få elever. Der holdes samtaler med forældre og elever foruden samarbejdet Ungdommens Uddannelsesvejledning. Enkelte af eleverne er tilbudt alternativ skolegang. Ungdommens Uddannelsesvejledning gør en stor indsats for at fastholde elever, der har svært ved at fastholde interessen for skolegangen, ved at hjælpe dem med forskellige former for langtidspraktik, understøttet af supplerende undervisning på skolen. Dette har blandt andet resulteret i at en elev er startet i en mesterplads umiddelbart efter 9. klasse. Skolen har generelt meget fokus på elevfravær og det indgår som en del af skole/hjemsamtalen, med det formål at mindske elevfraværet. En del familier vælger dog at holde ferie med børnene uden for skoleferien, for at have mulighed for en billigere ferie. Rynkevangskolen 9 % af eleverne i almenskolen og 18 % i specialklasserækken har et meget højt fravær, der bevirker at vores ulovlige fravær er meget højt. Årsagen til fraværet er begrundet i sociale faktorer. Procedure ved fravær. Lærerne kontakter familien, ledelsen kontakter familien. Udfærdigelse af underretning. Fraværet har afstedkommet, at Rynkevangskolen i skoleåret har fraværsproblematikken som indsatsområde. Her er "godtdukom" kampagnen en del af projektet. For Rynkevangskolen er "At komme for sent" en del af fraværsproblematikken. Vi har derfor i skoleåret 10/11 indført teaterringning samt udarbejdet en "komme for sent" procedure. Derudover deltager ledelsen i "velkommen i dag" kampagnen, hvor ledelsen møder eleverne om morgenen. Høng Skole Fokus ligger primært på de relativt få elever, der har meget og ulovligt - fravær. Forældre orienteres og indkaldes til samtaler, ligesom UU og Børn og Unge-enheden inddrages, når det er relevant. Svebølle skole Sammen med skolebestyrelsen er der udarbejdet særlig informationsskrivelse, som udleveres til alle forældre der beder om fri til ferier udenfor skoleferier. Årby skole Skolen har en indsats i forhold til at forældre tager deres børn med på ferier udenfor skoleferierne. Skolen forsøger bearbejde holdningen, så børnene ikke bedes fri. Det er et langt træk. Hvidebækskolen Skolen har som mål at elevers fravær hurtigt medfører samtale mellem forældre og skole, således at elever ikke oplever ligegyldighed og manglende reaktion på fravær. Side 11 af 156

12 Navn Gørlev skole Kirke-Helsinge Sigrid Undset Nyrupskolen Svallerup skole Rørby skole Sejerø skole Tømmerup skole SPH Raklev skole Røsnæs skole Løve-Ørslev Bemærkninger Der er udarbejdet en plan for, hvordan vi håndterer fravær, hvilket indebærer en opstramning både i forhold til protokolføring og tidspunktet for handling. Fokus i år har været på de meget få elever, der har et langvarigt ulovligt fravær. Kirke Helsinge Skole har følgende retningslinjer: Når en elev har et fravær på 10 dage skriver klasselæreren en bekymringsskrivelse til forældrene. Hvis fraværet fortsætter, bliver forældrene indkaldt til en samtale med skolens leder, hvor der laves en aftale om, hvorledes fraværet kan minimeres. Fortsætter fraværet vil skolen lave en underretning til børn og familie. Ingen bemærkninger Fraværet siden sidste år er desværre steget. Især er sygdom og ekstraordinær frihed steget, mens ulovligt fravær er faldet markant. Faldet i det ulovlige fravær kan dog skyldes ændret registreringspraksis. Tidligere noterede vi ekstraordinær frihed over 5 dage som ulovligt fravær, det gør vi ikke længere. Svallerup skole har kontakt med forældrene hver dag, hvilket betyder, at vi ikke har fravær i væsentlig grad. Hjemmet kontaktes altid, hvis en elev er fraværende inden for de første 15 minutter af skoledagen. Typisk er fraværet i forbindelse med almindelige epidemier, hvor mange elever (og voksne) så har fraværsdage. Skolen har opmærksomhed på elevfravær, og ved fravær af bekymrende karakter arbejder skolen med forældreinvolvering og samarbejde med relevante samarbejdsparter inden for børne/unge området. Fravær anses for tilfredsstillende, specielt set i lyset af at bl.a. tandlægebesøg, undersøgelse hos speciallæge etc. kræver hele dages fravær hos eleverne. Elevernes fravær registreres i henhold til bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Ved fravær på mere end 10 % rettes henvendelse til hjemmet derom. Ved fravær på mere end 20 % afholdes netværksmøde med deltagelse af alle relevante parter. Skolen har generelt et lavt fravær blandt vores elever og medarbejdere. Skolen arbejder med en anerkendende tilgang til alle og følger løbende op på fravær ved samtaler. For elevernes vedkommende har vi en tæt kontakt til hjemmene og vores "Timeout" klasse, der er et AKT-tilbud yder støtte og hjælp til elever, der har det svært med at gå i skole. Raklev Skole har et pænt fremmøde. For at mindske den ekstraordinære frihed har skolen udviklet en praksis, hvor man i svarbrevet, oplyser antallet af elevens fraværsdage, ekstraordinære fridage og elevens kommende samlede fravær inklusive den sidst ansøgte. Samtidig oplyses det, at højt fravær normalt ødelægger elevens mulighed for at få sammenhæng i undervisningen. Det er skolens oplevelse, at dette initiativ har påvirket hjemmene til i højere grad at afvikle ferie i skolernes ferier. Røsnæs Skole har et gennemsnitligt fravær pr elev på 11,6 dage inkl. sygdom og andet fravær som ekstraordinære ferier m.v. I dette tal er også indeholdt et fravær på 65 dage på en elev, der er blevet hjemmeundervist pga. særlige vanskeligheder. Klasselærerne har været i kontakt med enkelte hjem for at nedbringe fraværet. Derudover har der ikke været behov for yderligere foranstaltninger. Side 12 af 156

13 Navn Buerup Skole Bemærkninger Elevernes fravær på Buerup Skole er ikke alarmerende. Der er fokus på og arbejdes med at nedbringe fraværet. I skoleåret var elevfraværet i snit 10,3 dage dvs. 5 % pr. elev. Målet er 4 % fravær dvs. 8 dage i snit pr. elev. Konklusion: Fraværet på kommunens skoler er bekymrende! Der bør iværksættes en koordineret indsats for at nedbringe fraværet. ad. 4 Børn og familieudvalget har besluttet, at skolerne skal opgøre lærernes konkrete gennemførelse af undervisning. Faglig enhed Undervisning har udsendt følgende vejledning herom: Undervisning gennemførelse: En klasse planlægges med en lærer i f historie. Undervisningens gennemførelse optælles som lærerens konkrete gennemførelse af undervisningen. Undervisningens gennemførelse. Opgørelse over undervisningens gennemførelse i Kalundborg Kommune i %. Tallene er pr. 16. december 2011 opgjort som vist nedenfor. Skolenavn Kvalitetsrapportens kvantitative opgørelse (timer læst efter planen, d.v.s. planlagte timer minus sygdom og fravær) UNI-C Opgørelse af timer læst efter planen (2010) (opgørelse i uge 44 47) Kvalitetsrapportens kvalitative opgørelse (timer læst efter planen + kvalitativt vikardækkede m.m.) Firhøjskolen 94 88,1 94 Sejerø Skole 93 83,4 100 Svebølle Skole 88 89,8 97 Gørlev Skole 93 90,2 98 Kr. Helsinge Skole 91 91,0 100 Hvidebækskolen 85 90,7 93 Rørby Skole 97 97,5 100 Buerup Skole 95 97,4 97 Høng Skole 81 83,8 94 Løve-Ørslev Skole 94 91,6 95 Nyrupskolen 97 92,2 98 Raklev Skole 93 92,7 98 Rynkevangskolen 92 86,3 97 Røsnæs Skole 94 97,3 99 Tømmerup Skole 90 93,9 96 Årby Skole 93 93,2 100 Side 13 af 156

14 Skolen på Herredsåsen 94 96,4 99 Kathøjskolen Tejbjergskolen Svallerup Skole Sigrid Undset Skolen Total Som udgangspunkt planlægges undervisningen i folkeskolen med en konkret lærers håndgribelige tilstedeværelse i en bestemt klasse. Sygdom og andet fravær gør, at denne tilstedeværelse reduceres. Undervisningens kvalitet fastholdes ved anvendelsen af kvalificerede vikarer og meningsfulde aktiviteter. Skolelederen har ansvaret for vurderingen af undervisningens kvalitet og undervisningens gennemførelse. Børn og Familieudvalget har besluttet at begge tal skal opgøres. Ad. 5 Skolernes arbejde med skolepolitikken i øvrigt er medtaget under de enkelte skoler senere i rapporten. Side 14 af 156

15 Rammebetingelser Side 15 af 156

16 Rammebetingelser opsummering (bek. 7) Elever SPH Svebølle Nyrupskolen Kr. Helsinge Hvidebæk Gørlev Høng Rynkevang Firhøj pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage pr. 5/ Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 99 % 98 % 100 % 92 % 93 % 93 % 83 % 98 % 94 % Gennemførte timer linjefag i procent 94 % 63 % 88 % 90 % 80 % 80 % 77 % 76 % 84 % Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar 99 % 86 % 4 % - 88 % 92 % 95 % 86 % 97 % 97 % 93 % 99 % 94 % 70 % 96 % 80 % 79 % 95 % Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr. 100 elever Side 16 af PPR - indstillinger pr. 100 elever

17 Elever Raklev Røsnæs Årby Tømmerup Buerup Løve/Ørslev Sejerø Rørby pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen kr Gennemførte timer - total kr Gennemførte timer med linjefag kr Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 93 % 99 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 97 % Gennemførte timer linjefag i procent 89 % 94 % 95 % 83 % 95 % 96 % 56 % 80 % Gennemførte timer dansk som andetspr. 100 % - 95 % Gennemførte timer specialundervisning 83 % 90 % 95 % 58 % 100 % 100 % % Økonomi / Inventar Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 17 af 156

18 Tejbjerg Svallerup Kathøj Sigrid Undset Elever pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Udskrivninger i skoleår friskole i antal Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 100 % 100 % 100 % 100 % Gennemførte timer linjefag i procent 63 % 38 % 40 % - Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar % % % 100 % Udgift pr. elev kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 18 af 156

19 Rammebetingelser - fokuspunkter Gennemførte timer Skolerne angiver, i nogle tilfælde, at timerne gennemføres med 100 % er årsagen, at vikardækkede timer og timer, hvor eleverne har fået udleveret opgaver medtælles. (kvantitativ og kvalitativ). Specialundervisning Opsummeringen af rammebetingelserne viser, at skolerne anvender en stor del af deres resurser på specialundervisning med noget udsving mellem skolerne. Nøgletallene indikerer, at der er en udvikling hen i mod, at flere timer anvendes i stamklassen. Underretninger børn og familie indstillinger PPR Opgørelsen viser forskelle mellem skolerne formentlig begrundet i forskellige kulturer og holdninger på skolerne sammen med forskellig socioøkonomisk baggrund. Antallet er ikke bekymrende. Tallet udtrykker de underretninger, der er gået gennem skolens kontor. Enkelte skoler har meget høje tal for indstillinger til PPR det skyldes, at de er specialskoler og indstillingerne er en normal del af arbejdet. Klassekvotienter almene klasser (gennemsnit): Skole Klassekvotient Skole Klassekvotient Nyrupskolen 23 Raklev skole 18 Rynkevangskolen 25 Røsnæs skole 13 Tømmerup skole 11 Årby skole 24 Skolen på Herredsåsen 22 Firhøjskolen 19 Svebølle skole 18 Sejerø skole 3 Hvidebækskolen 19 Rørby skole 16 Kirke Helsinge skole 19 Gørlev skole 21 Høng skole 26 Buerup skole 13 Løve/Ørslev skole 14 (tallene er skolernes egne opgørelser) Sammenfatning - rammebetingelser Skolernes arbejde med elevernes fravær bør intensiveres og understøttes. Der kunne iværksættes et samarbejde med Sundhedsplejen herom. Kommunalbestyrelsen har iværksat uddannelsesaktiviteter i forbindelse med handleguiden og analysen af specialundervisningen. Klassekvotienterne i Kalundborg Kommune svinger fra 11 elever til 26 elever på fastlandet. Side 19 af 156

20 Kalundborg Kommune det faglige niveau Overgang til ungdomsuddannelse (bek. 9 stk. 2) FOLKESKOLEN 6.21 Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE MARTS 2011 A. FOLKESKOLER I KOMMUNEN: 9. klasse-elevernes fordeling på uddannelsesønsker (pct.) 10. klasse 51,9 53,0 49,0 50,2 Erhvervsuddannelser 10,8 11,2 12,7 9,1 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,1 0,1 0,3 Gymnasiale uddannelser 35,9 33,2 35,9 37,7 Andet 1,4 2,5 2,3 2,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (351) 10. klasse-elevernes fordeling på uddannelsesønsker (pct.) Erhvervsuddannelser 36,3 39,5 36,2 35,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 1,0 0,2 1,4 Gymnasiale uddannelser 62,8 54,7 58,3 56,5 Andet 0,9 4,9 5,3 6,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (113) Samlet fordeling for 10. klasse-elever samt de 9. klasse-elever der forlader folkeskolen (pct.) Erhvervsuddannelser 28,0 29,7 28,3 24,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,5 0,1 0,8 Gymnasiale uddannelser 69,9 64,7 66,8 69,4 Andet 2,1 5,0 4,8 5,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (282) FOLKESKOLER, FRIE GRUNDSKOLER, EFTERSKOLER MV. I KOM- MUNEN: Samlet fordeling for 10. klasse-elever samt de 9. klasse-elever der forlader grundskolen (pct.) Side 20 af 156

21 Erhvervsuddannelser 22,7 25,5 23,6 21,8 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,7 1,3 1,3 Gymnasiale uddannelser 74,2 68,1 69,4 70,7 Andet 3,1 5,7 5,7 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (783) AKF, Anvendt KommunalForskning FOLKESKOLEN 6.18 Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet UNGDOMSUDDANNELSESANDEL ULTIMO 2009 Andel der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse (fordelt på kommuner efter bopælskommunen da personen var 15 år) 18-årige 72,7 79,6 78,8 79,9 19-årige 70,3 77,4 76,1 77,8 20-årige 73,2 76,6 74,9 76,4 21-årige 69,9 76,4 74,2 76, årige i alt 71,6 77,6 76,0 77,7 25-årige 72,1 78,3 77,3 78,4 30-årige 80,7 83,2 81,9 82,3 De årige, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, fordelt efter ungdomsuddannelse (pct.) St almen gymnasial uddannelse 37,0 36,1 39,2 41,9 Ht teknisk gymnasial uddannelse 4,0 6,2 4,9 5,5 Hh handels gymnasial uddannelse 10,7 15,0 13,8 13,7 Hf og studenterkursus mv. 9,5 8,0 8,2 8,1 Gymnasiale uddannelser i alt 61,1 65,3 66,2 69,2 Merkantil erhvervsfaglige handelsudd. 8,6 8,5 8,1 7,5 Side 21 af 156

22 Teknisk erhvervsfaglige tekniske udd. 26,4 22,6 22,4 20,1 Sosu social/sundhedshjælper og assistent 3,8 3,6 3,3 3,2 Erhvervsfaglige uddannelser i alt 38,9 34,7 33,8 30,8 Ungdomsuddannelser i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 AKF, Anvendt KommunalForskning Undervisning i specialklasser mv. (bek. 9 stk. 3) I skemaet er angivet, hvor elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler, er placeret. Egne tilbud Andre kommuner Regionale Dagtilbud tilbud Note: Tallene er, efter revision, korrigeret tre år tilbage. Klager over specialundervisning (bek. 9 stk. 4) År Antal klager Afgørelse - forældre Afgørelse kommune Forlig Ikke afsluttet Side 22 af 156

23 Pædagogiske processer (bek. 8) Børn og Familieudvalget har et særligt fokus på skolernes arbejde med læsning. Navn Kathøjskolen Tejbjerg Bemærkninger Skolen kortlægger hvor mange der stiger mindst 1 C-værdi i ST-systemet fra efterår til forår Endvidere afsættes der ekstra timer af læsekoordinator til alle klasser med fokus på testning, alle elever har en computer til rådighed og at alle der har behov for det tilbydes en IT-rygsæk Læsning Målet for læsningen vil være at alle eleverne forbedrer deres læsning. At elevernes lyst til og interesse for læsning styrkes. At eleven anvender læsning gennem opsøgende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Lærerne skal gennemgå et internt kursus i ordblindhed. Målemetode Relevante test i forhold til elevens alder og kompetencer. Ressourcer Alle elever bliver danskfagligt testet så deres undervisning kan tilrettelægges ud fra deres faglige kompetencer. Diagnostiske test SL60 og SL40, TL 1-5, Mini SL, IL-Basis, BSO, osv. Test der afklarer hvilke ting eleven skal arbejde med Testbatteriet, På vej til den første læsning, Tras, Staveraketten, osv. Alle elever har dansk hver dag. Vi bruger PPR tilbud om dysleksi screening, så vi bedre kan tilrettelægge undervisningen for denne gruppe Deltagelse i kursus i HVAS arbejdsmetoden der tilgodeser ordblinde/fagligt svage elever. Bruger vores lærere der har linjefag i specialundervisning til at supervisere undervisningen. Opfølgning Elevernes faglige undervisnings planer bliver gennemgået ved 3 årlige konferencer pr. elev (1 times varighed) med deltagelse af skoleleder og elevens lærere samt andre relevante fagpersoner. Der afholdes statusmøde 1 gang årligt hvor indsatsatsen evalueres sammen med den pædagogiske konsulent. Firhøjskolen Ud fra skolens læsepolitk, sættes der i løbet af året fokus på intensive læseperioder, tilrettelagt af klassens lærere. Desuden er 1. klasse tildelt et antal timer ugentligt til 'læseløft", så elever der har svært ved at knække koden, får hurtig og intensiv hjælp. Skolen har en testplan, og efter testen evalueres elevernes faglige niveau og læreren vejledes af læsevejleder. Skolens bibliotek tilbyder spændende skøn og faglitteratur til såvel små som store elever. I foråret 2011 planlagde læsevejleder i samarbejde med ledelse et fagligt forløb, hvor der sættes fokus på faglig læsning. Denne proces gennemføres i samarbejde med konsulent. Rynkevangskolen Læsning er en af de vigtigste enkeltfærdigheder for al indlæring. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at alle børn hjælpes bedst muligt til at kunne læse. Side 23 af 156

24 Navn Bemærkninger Det er vigtigt, at børnene lærer og får en forståelse for, at læsning er et fundament for al læring. De skal undervises i alle læsningens aspekter, der er nødvendige i læseprocessen Mål: Alle elever kan læse alderssvarende tekster hurtigt og sikkert, og med forståelse ved udgangen af 3. klasse. På alle klassetrin skal der arbejdes med det skrevne sprog og læsning. Eleverne skal kunne læse og forstå ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag - og skønlitteratur. 10/11 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse 11/12 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse Læsevejleder deltager i 0. klasse 4. lektioner om ugen Udarbejdelse af læsefolder 12/13 Indførelse af læsebånd Målemetode: De årgangsrelevante faglige test og de nationale test. Ressourcer: Læsevejleder Læsekurser/tiltag på årgangene. Den røde tråd. Opdatering af bogsystemer. Faglige læsekurser til lærerne og læsevejleder Opprioritering af fagudvalg Uddannelse af testlærer Opfølgning: Læsevejleder og ledelse er tovholder for processen og forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, og komme med forslag til den videre implementering. Høng Skole Svebølle skole Årby skole Tidsplan: Igangsættelse: August 2010 Midtvejsevalueringer: Juni måned 11 & 12 Slutevaluering: Juni 2013 Der arbejdes målrettet med læsning på alle klassetrin, ligesom der testes efter en omfattende testplan skolen har søgt (og fået) en ekspert fra "Lån en ekspert" i skoleåret til inspiration og sparring. Svebølle Skole har en særlig læsepolitik og bruger ressourcer, der ligger over det kommunale gennemsnit. Der er indført et dagligt læsebånd af 20 min., der bruges til fordybelse i faglig og skønlitterær læsning. Resultat: Første klasse 92 % hurtige og sikre læsere, (landsgennemsnit %). Anden klasse 94 % (75 %), tredje klasse 93 % (83 %), fjerde klasse 90 % (72 %). Vi er stolte af resultaterne, og vores næste indsatsområde er CD-ord, faglig indholdslæsning for mellemtrinnet og fastholdelse af læselysten. Vi delta- Side 24 af 156

25 Navn Hvidebækskolen Gørlev skole Kirke-Helsinge Sigrid Undset Bemærkninger ger i "læseløft". I børnehaveklassen er der gennemført sprogscreening og individuelle test af alle elever i forbindelse med deltagelse i pilot projekt vedrørende sprogtest af 6 årige. Der er gennemført testning og indstilling til kommunens tiltag vedrørende dysleksi. I indskolingens klasser er der gennemført kurser vedrørende læsning. Skolens samlede indsats overfor elever med faglige problemer er blevet lagt om således mestendels er struktureret i kursusforløb af 2-3 mdr. varighed. Der er fortsat fokus på klassernes læsning via læsehjulet og testplanen. Herudover er der særligt fokus på forståelseslæsning i overbygningen if. læstestrategi for overbygningen. I og 8.kl har alle klassens lærere arbejdet med faglig læsning også med fokus på strategier og forståelse. Skolen har i dette skoleår implementeret den plan for læsning, der blev besluttet i slutningen af det forrige skoleår (se bilag). Samtidig arbejdes der målrettet på at få eleverne til at læse i deres fritid. Børneskolen har gennem de sidste 4 år haft læsning som fokusområde. I det kommende skoleår står igen, at systematisere og skabe procedurer for elevers tildeling og brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med læsning og tekstafkodning. Mål: Elever med behov og evner herfor, skal tilbydes de relevante tekniske hjælpemidler der kan bringe dem i stand til selvstændigt at afkode tekster. Arbejdet skal desuden resultere i en plan for kursusvirksomhed i brug af hjælpemidlerne for de lærerkolleger der skal varetage den konkrete undervisning af eleverne. Arbejdet forankres i læsevejledergruppen i samarbejde ned IKT udvalget. Resurseforbrug: Lærernes 155 timers pulje. Nyrupskolen Evaluering december 2010: Den færdige procedure og kursusplan. Skolen har siden 2009 arbejdet for udarbejdelse af en læsepolitik på Nyrupskolen. I den forbindelse er alle fagudvalg blevet inddraget i arbejdet. Fokus i læsepolitikker er lagt både på afkodningsdelen og på forståelsesdelen (faglig læsning). Fra og med dette skoleår, skal alle fag følge læsepolitikken med henblik på, at eleverne får en større forståelse af, hvad de læser. Svallerup skole Rørby skole Sejerø skole Gennem de seneste 10 år har vi arbejdet intenst med begynderlæsningen i de mindste klasser. Vi kan her se en markant forbedring af elevernes læsestandpunkt. Fokus bliver derfor lagt på, at eleverne bevarer og styrker deres læsefærdigheder op gennem skoleforløbet. Der er indført faste læsetidsrum hver dag i alle klasser, og der er fokus på læselysten, hvor blandt andet biblioteksbesøg er en fast del at undervisningen. Der er i nogle klasser etableret læsevenskabsgrupper hvor de stor elever har en lille elev som der læses sammen med - til gavn for begge. Optimering af læsesystemer for den enkelte elev. Skolen følger den testplan der er udarbejdet. Desuden følges der op på disses resultater i konferencer mellem stc lærere og faglærere. Skolen arbejder i fagudvalgene med temaet læsning. Sejerø Skole havde i forrige og kommende skoleår læsning som indsatsom- Side 25 af 156

26 Navn Tømmerup skole Bemærkninger råde. Alle indskolingselever læser dagligt minimum ½ time hver morgen. Mål: At der er stigning i den enkelte elevs læsestandpunkt i forhold til hastigheds og rigtigheds % At fastholde og stimulerer elevernes læselyst i hele forløbet fra klasse Målemetoder: De årgangsrelevante tests og de nationale tests Dansklæreres vurderinger som kommer til udtryk i elevplaner efterår og forår Forældres oplevelser af barnets læselyst og læsestandpunkt Ressourcer: Der er tilknyttet en pædagog i en del af dansktimerne i indskolingen Der gøres brug af muligheden for at søge inspiration og viden om læsning hos andre lærere og læsevejledere på andre skoler Fagrådsmøde indenfor danskfaget afholdes to gange årligt Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin, hvor der gives udvidet mulighed for undervisningsdifferentiering og læsefællesskaber. Fælleskommunale kurser, hvor dansk er emnet opprioriteres. Læsekonsulent inddrages i kvalificering af testlærer og i erfaringsudveksling ang. læseindlæringen Opfølgning: Skoleleder sørger for: At finde timer til at de relevante lærere kan få inspiration, vidensdeling og kurser At eleverne bibringes faglige forudsætninger for at læseprocessen kan starte tidligt i børnehaveklassen At undervisningen i læsning varetages af engagerede og velkvalificerede lærere At elever, der har læsevanskeligheder gives den fornødne hjælp Tidsplan: Igangsættelse: August 2009 Midtvejsevalueringer: Der evalueres årligt Slutevaluering: 2013 SPH Raklev skole Røsnæs skole Skolen arbejder videre med en intensiv læseindsats, hvor vores læsevejleder følger en nøje plan for afvikling af test. Der holdes derefter møder mellem klasselærer, læsevejleder og ledelse, hvor der lægges en strategi for det videre arbejde med læsning i de enkelte klasser. Læseprojekt har nu kørt i to år og er begyndt at bære frugt. Dels har det læsefaglige kompetenceløft af personalet fokuseret samtalerne om læseindlæring og arbejdet med faglig læsning blandt personalet og ved teamsamtalerne. Derudover har personalet nu fået et fælles sprog og nogle værktøjer i forhold arbejdet med læsning: Læsepolitikkens elementer er blevet en del af kulturen. Det er reglen at den praktiseres - og ikke undtagelsen. Derudover er de første målbare resultater så kommet idet nuværende 3. klasse ved udgangen af 2. klasse ikke længere har læsere i C-gruppen. Der er gennemført kurser i faglig læsning fra 2. kl. 6. kl. I 3. kl. har der været et længerevarende forløb med "læseløft". Der har været afholdt 2 70 timers "Vakskursus" for læsesvage og børn Side 26 af 156

27 Navn Løve-Ørslev Bemærkninger med ordblindeproblematikker Røsnæs Skole har en læsevejleder, der vejleder lærergruppen omkring læsemetoder og strategier. I de nationale tests lå de 3 testede klassetrin alle over middel i læsning Mål: At læsning bliver et sikkert fundament for alle elever. Gennem en målrettet fagfordeling, hvor det tilstræbes, at linjefagsuddannede lærere varetager begynderundervisningen i dansk, forventes det, at antallet af specialundervisningshenviste elever reduceres. Skolens speciallærer/læsevejleder inddrages som konsulent for lærere og leder. Målemetode: De årgangsrelevante test og de nationale test. Linjefagsuddannede dansklærere i alle klasser Antallet af elever, der har behov for specialundervisning inden for faget. Ressourcer: Skolen har samordnet indskoling. Det betyder, at hver klasse fra har tilknyttet en pædagog fra Sfoen i en del af dansktimerne. Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin. Her sættes fokus på læsning. Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. De faglige kurser i dansk opprioriteres ved kursusansøgningen. Opfølgning: Buerup Skole Skoleleder, speciallærere og vejleder vil løbende drøfte behov, planlægning og deltagelse i kurser i læsning. Følge udviklingen af specialundervisningens form og tilrettelæggelse. Forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, samt komme med forslag til den videre implementering og vidensdeling. Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde læsning: At skolerne hæver elevernes faglige niveau i læsning, så de får bedre kvalifikationer og kompetencer til at fortsætte i uddannelsessystemet Buerup Skoles mål for indsatsområde: At øge den enkelte elevs udbytte af læseundervisningen. At øge elevernes læselyst At give den enkelte elev et tilstrækkeligt læseniveau gennem skoleforløbet. Hvorledes: Årsplanerne i dansk indeholder en beskrivelse af klassens læringsmål i læsning. Der indføres, hvorvidt det er muligt, læsemodul á ca min. på så mange årgange som muligt Det tilstræbes at forsætte med et læsemaraton, for hele skolen på et skoleår, da dette tidligere har vist en forøgelse i læselysten hos eleverne. Side 27 af 156

28 Navn Bemærkninger Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. BS fortsætter med målrettet fagfordeling, så det er linjefagsuddannede lærere, som varetager undervisningen i dansk. Sammenfatning pædagogiske processer Skolernes arbejde med læsning (se ovenfor) og det eksemplariske indsatsområde eller undervisningsforløb (se under de enkelte skoler) viser, at skolerne arbejder med den pædagogiske udvikling på skolerne. Tidligere kvalitetsrapporter har medtaget en spørgeskemaundersøgelse. Den er ikke medtaget på grund af tekniske vanskeligheder. Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Undervisningschefen indstiller: At der udarbejdes handleplaner på de skoler, hvor gennemsnittet af standpunkterne er under 4; og det i øvrigt vurderes at være relevant. Skolerne indberetningspraksis med hensyn til elevfravær og skolernes gennemførelse af undervisningen optimeres og klargøres. Skolernes fokus på elevernes fravær fastholdes. Side 28 af 156

29 Beslutning Side 29 af 156

30 Skolerne - kvalitetsrapport Side 30 af 156

31 Nyrupskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 482 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 21 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 186 Antal elever kl. 142 Klassekvotient normalklasser 23 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 28 Antal elever - dansk som andetsprog i % 6 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 54 Antal udskrivninger anden kommune 12 Antal udskrivninger til friskole 5 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 11 Andre 7 Udskrivninger anden kommune i procent 22 Udskrivninger til friskole i procent 9 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 20 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 404 Fravær pr. elev 13 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 174 Antal elever i SFO II 91 Antal elever i SFO - total 265 Antal elever i SFO i procent 81 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 32 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 12 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 17 Side 31 af 156

32 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 451 Skolefritidsordning ditto 1 Pr. medarbejder - undervisning 14 Pr. medarbejder SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 112 Gennemførte timer dansk som andetsprog 4 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 88 Gennemførte timer dansk som andetspr. 4 Gennemførte timer specialundervisning 99 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 60 AKT vejleder 10 Læsevejleder 80 Specialundervisning - koordination 50 Specialundervisning - vejledning 0 Evaluering vejleder 100 Naturfag vejleder 100 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 120 Udgift pr. elev kr ,15 Udgift pr. elev SFO kr ,91 Undervisningsmidler pr. elev kr ,01 Antal elever pr. computer 4 Principper / retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds X X Side 32 af 156

33 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 13 Underretninger pr. 100 elever 0 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skemaet er skolens egne notater. Skolepolitik / Læsning Vi har siden 2009 arbejdet for udarbejdelse af en læsepolitik på Nyrupskolen. I den forbindelse er alle fagudvalg blevet inddraget i arbejdet. Fokus i læsepolitikker er lagt både på afkodningsdelen og på forståelsesdelen (faglig læsning). Fra og med dette skoleår, skal alle fag følge læsepolitikken med henblik på, at eleverne får en større forståelse af, hvad de læser. Gennem de seneste 10 år har vi arbejdet intenst med begynderlæsningen i de mindste klasser. Vi kan her se en markant forbedring af elevernes læsestandpunkt. Fokus bliver derfor lagt på, at eleverne bevarer og styrker deres læsefærdigheder op gennem skoleforløbet. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Rummelighed Rummelighedsdebatten har ligget lidt stille i det forgangne år, da man har afventet det specialundervisningsanalysen. Når den fremtidige struktur er på plads er der nedsat en arbejdsgruppe på 4 personer, som herefter skal komme med forslag til implementering af den nye struktur. Motion Udvalget har haft fokus på de hensigtserklæringer der har været fra Sundskolenetværket. I årets løb har der været gennemført flere aktiviteter som de enkelte klasser selv har stået for. Desuden har SFO målrettet flere af deres aktiviteter med et fysisk indhold. Fravær (se bekendtgørelse) Fraværet siden sidste år er desværre steget. Især er sygdom og ekstraordinær frihed steget, mens ulovligt fravær er faldet markant. Faldet i det ulovlige fravær kan dog skyldes ændret registreringspraksis. Tidligere noterede vi ekstraordinær frihed over 5 dage som ulovligt fravær, det gør vi ikke længere. Gennemførelse af undervisning se vejledning Det faktiske tal for gennemførelse af timer er 99,5 %, årsagen er, at der er 100 % vikardækning på timer i klasse, mens der kan være aflyste timer ti klasse. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Der henvises til skolens hjemmeside. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Åben skole Problemstilling Side 33 af 156

34 I de seneste år er flere og flere elever mødt til undervisning uden den fornødne forberedelse og efterbehandling af undervisning (lektielæsning). Gennem flere år havde elever i de yngste klasser ( klasse) haft mulighed for at lave lektier i skolefritidsordningen. Et lignende tilbud havde vi ikke for klasse. Analyse Såfremt elever skulle tage imod tilbuddet om lektielæsning efter skoletid, skulle det være attraktivt for eleverne. Det vil sige, at fagligt kompetente lærere, der dækker bredt over de fleste fag, vil være til rådighed for eleverne i tilbuddet. Desuden skulle rammerne være indbydende og anderledes i forhold til den daglige undervisning. Tiltag Der blev oprettet et tilbud der blev kaldet Åben skole, efter inspiration fra en skole i Holbæk kommune. Tilbuddet var frivilligt, med den mulighed at lærerne kunne anbefale elever, de vurderede havde særlig brug for faglig støtte i lektielæsningen. Tilbuddet blev lavet en gang om ugen for 7. klasserne i 1 lektion og en gang om ugen for klasser i 2 lektioner. Tilbuddet foregik på skolens bibliotek, i behagelige og indbydende omgivelser. Der blev tilknyttet to lærer på hver af de to ordninger, der som hovedregel skal kunne dække klassetrinnets hovedfag. Evaluering Tilbuddet er blevet benyttet flittigt gennem hele året, dog med en jævn stigning gennem hele skoleåret. Eleverne har været meget positive i deres tilbagemeldinger. Vi har i den forbindelse fået en henvendelse fra en tidligere elev der gik i 10. klasse, om hun måtte benytte sig af vores tilbud. Ordningen fortsætter i det kommende skoleår, hvor tilbuddet i første periode af skematekniske årsager er placeret fredag eftermiddag. Spændende bliver det at følge, om det får nogen betydning for elevernes fremmøde. Fysiske aktiviteter i SFO I SFO regi, har SFO fra foråret 2011 haft et nyt tiltag omhandlende fysiske aktiviteter for børnene i SFO I og SFO II. Aktiviteterne foregår såvel ude som i hal. Børnene stortrives med disse mange forskellige aktivitetsmuligheder, som er tilrettelagt så alle alderstrin kan være med, samt at typerne på aktiviteterne er så alsidige at der tilbud for enhver smag. Typer af aktiviteter er blandt andet: Rulleskøjteløb Fodbold på grus, græs og asfalt Stikbold Rundbold Løb Rollespil Badminton/Tennis Flagleg Gamle lege DGI lege Bordtennis Side 34 af 156