Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende"

Transkript

1

2 Indhold 2

3 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression og trivsel. Rapporten skal samtidig fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Kvalitetsrapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af skolevæsnets samlede niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Skolerapporterne indeholder desuden handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Skolelederen foretager den samlede helhedsvurdering af skolens niveau, mens skolebestyrelsen får såvel skolerapporten som den overordnede rapport til udtalelse. Skolechefen drøfter rapportens resultater på møde med skolens ledelse med henblik på at sikre kvaliteten. Rapportens resultater er fra Den indeholder derudover sammenligninger med tidligere års resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde med en ekstern samarbejdspartner under den åbne skole. Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven. De må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. 3

4 Om det obligatoriske indhold i kvalitetsrapport for folkeskolen Kvalitetsrapporten skal indeholde resultater i form af: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver i alt. Inklusiv socioøkonomisk reference Andelen af de allerdygtigste elever, gode elever og dårlige elever i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund Elevernes overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Resultater af obligatorisk undersøgelse af elevernes trivsel Andelen af lærere med undervisningskompetence, det vil sige linjefag eller anden tilsvarende kompetence, i de fag, som de underviser i (til og med 2021/22) Andelen af folkeskoleelever der undervises i almenundervisningen (til og med 2019/20) Kvalitetsrapporten skal på baggrund af ovenstående resultater indeholde: En vurdering af skolevæsenets samlede niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål En vurdering af de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål (se skolernes kvalitetsrapporter) Eventuelle handlingsplaner og opfølgning på handlingsplaner Kvalitetsrapporten skal udarbejdes i Derefter udarbejdes den hvert andet år. Kommunale beslutninger om kvalitetsrapport for folkeskolen Favrskov Byråd har besluttet, at kvalitetsrapporten skal indeholde en status på målene for følgende fokusområder: Ledelse Inklusion It/digitalisering Den åbne skole Favrskov Byråd har desuden besluttet, at skolerne skal udarbejde deres egne kvalitetsrapporter med obligatoriske oplysninger og status på fokusområder, selvom det ikke er obligatorisk. 4

5 De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i De overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten. Resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via 5

6 Favrskov Byråd har på byrådsmødet 28. april 2015, hvor Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014 blev god kendt, besluttet at følgende fokusområder evalueres i dette års Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse Inklusion It /digitalisering Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er nået inden for følgende deltemaer: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelsen for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på, hvilke typer af eksterne samarbejdspartnere den enkelte skole har samarbejdet med det seneste år. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en 6

7 handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Endelig har det været op til den enkelte skole at vurdere et evt. behov for lokale handlingsplaner på baggrund af resultaterne af en læringsmiljøvurdering af de kommunale fokusområder ledelse, inklusion og it/digitalisering. Se de enkelte skolers rapporter på - vælg Kvalitet i folkeskolerne. 7

8 Udgangspunktet for Børn og Skoles sammenfattende helhedsvurdering er de nationale og kommunale mål og obligatoriske resultater. Den sammenfattende helhedsvurdering fungerer samtidig som resumé af resultaterne i kvalitetsrapporten. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vurderer, at en generel sammenligning af resultaterne i de nationale test fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed, idet forudsætningerne for testopgaverne er ændret. Det berører: Matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er en markant fremgang i andelen af gode elever Dansk læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til de nationale udsving. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultater og testopgaver. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline. Børn og Skole vurderer, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende trods en mindre nedgang i læseresultaterne for 4., 6. og 8. klasse. 80 pct. af eleverne i 2. klasse er gode til at læse og 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse er gode til at regne. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skoler med resultater, der ligger under dette niveau, skal udarbejde en handlingsplan. En handlingsplan kan både fokusere på den enkelte årgang eller klasse og på en generel indsats. Det er op til skolerne at vurdere. Børn og Skole har afholdt teamsamtaler i efteråret 2015 med henblik på opfølgning på mål og handlingsplaner i den seneste kvalitetsrapport, og det er vurderingen, at der arbejdes målrettet og systematisk med handlingsplaner og opfølgning på alle skoler. Det er vurderingen, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i såvel læsning som matematik vil blive styrket gennem skolernes handlingsplaner. Det er vurderingen, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik er acceptabelt, men at udviklingen skal i fokus gennem skolernes handlingsplaner, så andelen af elever med dårlige resultater reduceres fremover. Favrskov Kommunes skoler arbejder på fremover at kunne følge den enkelte elevs og klasses læringsprogression. Københavns Kommune har i samarbejde med Jakob Wandall og NordicMetrics/ Epinion udarbejdet et digitalt redskab, Beregneren, der med udgangspunkt i resultaterne fra de nationale test, måler elevernes læringsprogression i dansk og matematik. Det er erfaringen herfra, at skoler med de bedste resultater 8

9 ikke nødvendigvis er dem, der flytter elevernes mest rent fagligt. Ambitionen er, at skolerne på sigt vil kunne anvende de nationale test endnu mere systematisk til at se, hvordan eleverne udvikler sig fagligt og dermed lærer. Det er altså ikke et spørgsmål om at anvende nye testmetoder, men at genbruge data fra de obligatoriske og frivillige nationale test. Favrskov Kommunes skoler har fået stillet Beregneren til rådighed. Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet med at reducere andelen af svage læsere med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik. En strategi for sprog- og skriftsprog, der tager højde for de nye mål, udarbejdes parallelt med dette års kvalitetsrapport. Favrskov Kommune har i det seneste år arbejdet med at etablere konkrete forpligtende samarbejder mellem dagtilbud og skole, herunder et fælles læringssyn som blandt andet skal anvendes i forbindelse med udbredelsen af førskoletilbud til hele kommunen. Det enkelte lokalområdes dagtilbud og skoler har i 2015 udarbejdet en fælles pædagogisk platform med fælles læringsmål. Sproglig udvikling er et af de læringsmål, der hyppigst er valgt, idet otte ud af 11forpligtende samarbejder lægger vægt på sproglig udvikling som et læringsmål. På dagtilbudsområdet har der siden 2011 været særligt fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling, og der udarbejdes sprogvurderinger såvel i dagtilbuddene som i børnehaveklassen. Børn og Skole vurderer, at det faglige niveau ved det seneste års afgangsprøver i 9. klasse er tilfredsstillende. Favrskov Kommune ligger over landsgennemsnittet i dansk, matematik og bundne prøver generelt, og over kommuneniveauet 2013/14 i seks af otte discipliner. Dansk skriftlig ligger lige under niveauet for 2013/14, mens engelsk ligger på niveau med sidste års resultat. Andelen af elever i Favrskov Kommune, der mindst har fået karakteren 2, er 96 pct. i skoleåret 2014/15 mod 93 pct. på landsplan. I skoleåret 2013/14 opnåede 94 pct. af kommunens elever mindst karakteren 2. Årets afgangselever på Hadsten Skole, Skovvangskolen og Østervangskolen har tilmed opnået et signifikant højere fagligt niveau, end elevernes socioøkonomiske baggrund tilsiger. Det er vurderingen, at det faglige niveau ved 10. klasseprøven er tilfredsstillende. Landstal er endnu ikke tilgængelige. Folkeskolen skal i højere grad understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er defineret som erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU (særlig tilrettelagt uddannelse). 9

10 Tabel 1. Oversigt over andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andel af elever fra 9. og 10. klasse, der er i gang med en uddannelse 9 måneder senere, samt andel af elever der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 og 25 år efter 9. klasse 3 måneder 9 måneder 15 måneder 6 år (forventet) 25 år (forventet) Afgangsår (ekskl. 10. kl) 9. kl. (10.kl) 2014 Kommune Land Kommune 42 *80,4 (70,1) Land 41 81,1 (73,3) Kommune 45 82,8 (81,5) Land 41 80,9 (75,2) Kommune - 80,2 (79,6) Land - 80,8 (76,7) Note: I kolonnen 9 måneder angives 10. kl. med afgang samme år i parentes(). I de tre sidste kolonner er det alene afgangsåret fra 9. klasse, der er udgangspunktet det vil sige, at elever, der efterfølgende har gået i 10. klasse, er talt med her. På landsplan forventes 93 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af folkeskolen i 2014 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. For Favrskov Kommune forventes tallet at blive 95 pct. (2013: 94 pct.). Det viser den seneste beregning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Profilmodel 2014, efteråret 2015). Se tabel 1. 80,4 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2013 og ikke fortsatte i 10. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 4,9 pct. havde afbrudt uddannelsen, mens 14,7 pct. ikke var påbegyndt en ungdomsuddannelse. På landsplan var 81,1 pct. i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 3,4 pct. havde afbrudt den og 15,6 pct. var ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Se tabel 1. * Hvor mange unge fastholdes på den ungdomsuddannelse, som de er begyndt på? 94 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der startede på en ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2013, fulgte uddannelsen 9 måneder senere. Det tilsvarende tal på landsplan var 96 pct. På kommuneniveau er andelen i 2013 lavere end tilsvarende tal fra såvel 2012 og pct.af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2013 var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter. Godt 66,6 pct. gik på en gymnasial uddannelse, mens 20,6 pct. gik på en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan var fordelingen stort set den samme, her er dog 1,6 pct., der tager STU, mens tilslutningen til de erhvervsfaglige uddannelser er tilsvarende mindre. 44 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2014, gik på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, som det fremgår af tabel 1. 36,8 pct. gik på en gymnasial uddannelse og 6,6 pct. på en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke 100 pct., da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. På landsplan gik 42 pct. på en ungdomsuddannelse 3 måneder senere. 80 pct. af disse unge fra Favrskov Kommune forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 6 år. På landsplan er tallet 77 pct. Se tabel 1. 10

11 I 2012 var hele 45 pct. af de unge i Favrskov Kommune i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse. 35,5 pct. på gymnasial uddannelse, 9,6 pct. på erhvervsfaglig uddannelse. Det er 4 pct. flere end såvel året før som efter. Generelt trives indskolingseleverne i Favrskov Kommune på niveau med eleverne på landsplan. De oplever dog ikke at blive drillet helt så meget, og de oplever ikke at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne i helt så høj grad, som det er tilfældet på landsplan. Kommuneniveauet dækker over lokale forskelle. Eleverne på mellemtrinnet og udskolingen i Favrskov Kommune trives ligeledes generelt på niveau med eleverne på landsplan. Deres faglige trivsel ligger dog lidt højere end landstallet. Det dækker over elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Der er lidt færre elever i kategorien med den bedste trivsel, når det kommer til Støtte og inspiration i undervisningen i kommunen end der er på landsplan. Det vil sige elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Der er dog en lidt større andel af elever i kommunen end på landsplan, der svarer Helt enig til spørgsmålet Lærerne er gode til at hjælpe og støtte mig, når jeg har brug for det. Børn og Skole har drøftet trivselsmålingen på et møde med den enkelte skoleledelse i efteråret Hver skole er blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Handlingsplanen indgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. Skolerne har også tidligere gennemført elevtrivselsmålinger, og flere af skolerne har valgt at bevare muligheden for løbende at gennemføre elevtrivselsmålinger i et andet system, da dette system angiver resultater på individniveau og mulighed for selv at vælge spørgsmål Den obligatoriske elevtrivselsmåling er desuden anonym. Skolelederne angiver, at de pædagogiske medarbejdere herigennem har mulighed for at handle og handle mere fokuseret, hvis der opstår trivselsudfordringer i en klasse i løbet af året. Data fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) skal anvendes til kvalitetsrapporten. De tilgængelige tal fra Styrelsen for It og Læring viser, at 94 pct. af folkeskoleeleverne i kommunen blev undervist i den almene undervisning i skoleåret 2014/15 mod 95,2 pct. på landsplan i skoleåret 2014/15. Favrskov Kommunes opgørelse viser dog, at der var 30 elever i specialklasser på Præstemarkskolen i perioden fremfor de 159 elever, der fremgår af LIS for skoleåret 2014/15. LIS er blevet gjort opmærksom på fejlen. Anvendes 30 elever i opgørelsen i LIS i stedet for det fejlagtige tal på 159 elever på Præstemarkskolen vil inklusionsgraden være nær 96 pct. i lighed med tidligere år. Når Favrskov Kommune selv skal opgøre udviklingen på området, medtages de elever, som kommunen har anbragt uden for kommunen, når der gøres status på specialundervisningen. Til gengæld medtælles ikke elever, som andre kommuner har anbragt i Favrskov Kommune. Det er et nationalt mål, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Der er opstillet delmål. Favrskov Kommune havde en kompetencedækning på 87 pct. i skoleåret 2014/15. 11

12 Kommunen opfylder derfor allerede målet for 2016 på 85 pct. Det er særligt fag som natur/teknologi, historie, billedkunst, samfundsfag og kristendomskundskab, der ligger lavt. Kompetencedækningen højnes dels lokalt på skolerne ved fagfordeling, rekruttering og efter- videreuddannelse og dels gennem en kommunal indsats. På tværs af skolerne og i samarbejde med Randers Kommune og Syddjurs Kommune forventes det, at der igangsættes kompetenceudviklingsinitiativer fra skoleåret 2016/17. Blandt andet forventes fagene natur/teknologi og kristendom at blive prioriteret i skoleåret 2016/17 og historie i 2017/18. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole samt give en status på samarbejdspartnere det seneste år. Af skolernes kvalitetsrapporter fremgår, at de samarbejder med en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere. Ingen af skolebestyrelserne har valgt at inddrage eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen. Det vil blandt andet være vigtigt fremover at udvide arbejdet med at dele viden og erfaringer med forløb kollegialt. Se eksempler under den åbne skole bagest i rapporten. Pædagogiske medarbejdere og ledere har haft mulighed for at gennemføre en læringsmiljøvurdering i form af et spørgeskema med spørgsmål til skolens arbejde med de tre kommunale fokusområder ledelse, inklusion og it/digitalisering. Rambøll har udarbejdet og understøttet læringsmiljøundersøgelsen. Besvarelserne er anonyme og er blevet samlet i en detaljeret læringsmiljørapport for den enkelte skole, der giver en pejling af det enkelte fokusområde. Formålet er blandt andet at styrke refleksionen over og kvalificere dialogen omkring udviklingen lokalt. Det har været op til den enkelte skole at vurdere, hvilke udviklingstiltag, der skal iværksættes med henblik på at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde.. Handlingsplanerne indgår i skolens egen kvalitetsrapport. Målstyret læring sætter fokus på feedback. For at styrke arbejdet med elevernes læring og trivsel og ledernes engagement heri, har Favrskov Kommune iværksat et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at bringe skoleledelserne tæt på læringsprocesser på alle niveauer. Oprettelsen af pædagogiske læringscentre (PLC) på den enkelte skole er et krav i folkeskoleloven som følge af folkeskolereformen. Skolens pædagogiske læringscenter skal udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne, samt inspirere og understøtte lærernes og pædagogers fokus på læreprocesser, læringsresultater og resultater af trivselsmålinger. Formålet med arbejdet er at understøtte elevens læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag. Favrskov Kommune har udarbejdet en funktionsbeskrivelse, der er tænkt som en fælles overordnet ramme for de pædagogiske læringscentre i kommunen med råderum til at udvikle eget PLC efter lokalt behov. Skolerne arbejder med at forankre PLC erne i hverdagen. For skoleårene er følgende fælleskommunale indsatsområder i PLC-regi: Målstyret undervisning, feedback og evaluering, fx implementering af Meebook digital læringsplatform og elevplansværktøj Læring for alle sidste del af kompetenceudviklingsprojekt om inklusion for alle pædagogiske medarbejdere Øget fokus på drengenes lyst til læring 12

13 De pædagogiske læringscentre (PLC) vil derfor være et omdrejningspunkt for den lokale udvikling af fokusområderne ledelse, inklusion og it/digitalisering. Børn og Skole har i efteråret 2015 holdt møder med skoleledelsen på den enkelte skole som opfølgning på kvalitetsrapporten. En opfølgning på de enkelte skolers handlingsplaner fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. 13

14 Dette kapitel gør status på de nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater o Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet tal, der kan bruges som en nulpunktsmåling for, hvordan det går med at realisere målene. Nulpunktsmålingen er baseret på de obligatoriske nationale test i matematik og læsning i dansk fra foråret For at kunne følge op på målene opgøres elevernes testresultater i matematik og læsning i dansk på en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer: Fremragende, rigtig god, god, jævn, mangelfuld, ikke tilstrækkelig. Resultater indenfor niveauerne fremragende/rigtig god/god defineres som gode resultater, mens resultater indenfor niveauerne mangelfuld/ikke tilstrækkelig defineres som dårlige resultater. Niveauerne på skalaen er baseret på faglige vurderinger af, hvad der fagligt kendetegner henholdsvis stærke og svage elever. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Figur 1. Oversigt over den kriteriebaserede skala og de nationale resultatmål Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Nationale resultatmål Mindst 80 pct. af eleverne skal være god til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Oplysningerne om resultater i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal altså ske på en måde, som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Derfor står der enten ja eller nej i de oversigter og grafer, der viser om resultaterne er over 80 pct. og om udviklingen går fremad. Oplysningerne om resultater i de nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres1. 1 Jf. folkeskolelovens 13, stk. 3 og 55b. 14

15 Relevante personer i skolerne kender resultaterne og kan handle på dem, ligesom Børne- og Skoleudvalget præsenteres for de specifikke resultater. De nationale test i læsning i dansk gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Mens de nationale test i matematik gennemføres i 3. og 6. klasse. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vurderer, at en generel sammenligning af resultaterne i de nationale test fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed, idet forudsætningerne for testopgaverne er ændret. Det berører: Matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er en markant fremgang i andelen af gode elever Dansk læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultater og testopgaver: Alle testopgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er altså blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne. På grund af ændringerne i opgavebanken har det været nødvendigt at genberegne alle opgavers sværhedsgrader fra På baggrund af analysen vurderer ministeriet, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline. Dansk læsning: I Favrskov Kommune var over 80 pct. af eleverne i 2. klasse gode til at læse i foråret 2015 ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test. Eleverne i 4., 6. og 8. klasse opnåede ikke en andel på 80 pct. gode læsere. På landsplan lå alle gennemsnitsresultater under 80 pct. i 2014/15. Oversigten nedenfor viser blandt andet, at mindst 80 pct. af eleverne i 2. klasse på de seneste tre årgange har været gode til at læse, mens eleverne i 4. klasse på de seneste tre årgange endnu ikke har ligget over 80 pct. gode læsere. I 2014 lå såvel 6. som 8. klasse over 80 pct. gode læsere. 15

16 Matematik: I Favrskov Kommune var over 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse gode til matematik i foråret 2015 ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test. På landsplan lå alle gennemsnitsresultater under 80 pct. i 2014/15. Oversigten nedenfor viser blandt andet, at det er første gang, at eleverne i såvel 3. som 6. klasse ligger over 80 pct. Som nævnt ovenfor skal man dog være forsigtig med at foretage en direkte sammenligning med tidligere år. Generelt: Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket også fremgår af nedenstående oversigt. Skolerne er blevet bedt om at udarbejde handlingsplaner, hvis deres resultater ligger under 80 pct. Handlingsplanerne fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Den lokale udvikling de seneste år fremgår også af den enkelte skoles rapport. Tabel 2. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning/matematik er mindst 80%, 2015 Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bavnehøjskolen Nej Nej Nej - Nej Ja Hadbjerg Skole Ja Nej Nej Nej Ja Nej Hadsten Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Haldum-Hinnerup Skolen Ja Ja Ja Nej Ja Nej Korsholm Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Lilleåskolen Ja Nej Ja - Ja Ja Præstemarkskolen Ja Ja Ja Nej Ja Ja Rønbækskolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Skovvangskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Søndervangskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Tungelundskolen Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ulstrup Skole Ja Nej Nej Ja Ja Nej Østervangskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Ja Nej Nej Landstal, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen af elever med 'gode' resultater i de nationale test Figur 2 følger udviklingen i andelen af elever med gode resultater på en årgang, idet de aktuelle resultater sammenholdes med andelen af elever med gode resultater sidst årgangen tog en test. Det er altså den samme årgang, der følges. 16

17 Opgørelsen af den generelle udvikling i andelen af elever med gode resultater på en årgang kan overordnet ses som indikator på, om elevernes faglige niveau generelt fastholdes og øges. Den kan derimod ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. Dansk læsning: På kommuneniveau viser figur 2a, at andelen af elever med gode resultater i dansk læsning i 8. klasse i skoleåret 2014/15 er steget med 1,1 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med gode resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. Figur 2b viser, at andelen af elever med gode resultater i dansk læsning i 6. klasse i skoleåret 2014/15 i kommunen er status quo i forhold til den samme årgangs andel af elever med gode resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Endelig viser figur 2c, at andelen af elever med gode resultater i dansk læsning i 4. klasse i skoleåret 2014/15 på kommuneniveau er faldet 5,1 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med gode resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Som nævnt ovenfor skal man dog være forsigtig med at foretage en direkte sammenligning med tidligere år. Figur 2. Udvikling i andel af elever med gode resultater ved de nationale test 2a. Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 8. klasse 2014/15 1,1 6. klasse 2012/13 0,0 2b. Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15 0,0 4. klasse 2012/13 0,0 2c. Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 4. klasse 2014/15-5,1 2. klasse 2012/13 0,0 2d. Matematik, 6. Klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15 8,9 3. klasse 2011/12 0,0 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i dansk læsning i 2012/13 og matematik i 2011/12 er opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. Det øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Matematik: Figur 2d følger udviklingen i andelen af elever med gode resultater i matematik, idet de aktuelle resultater sammenholdes med andelen af elever med gode resultater ved den foregående test. Det er altså den samme årgang, der følges. 17

18 På kommuneniveau viser figur 2d, at andelen af elever med gode resultater i matematik i 6. klasse i skoleåret 2014/15 er steget med 8,9 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med gode resultater i dansk læsning i skoleåret 2011/12. Som nævnt ovenfor skal man dog ifølge ministeriet være forsigtig med at foretage en direkte sammenligning med tidligere år. I Favrskov Kommune er der i foråret 2015 flere af de allerdygtigste elever i dansk læsning i 4. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse ifølge den kriteriebaserede skala for de nationale test, end der var året før. Denne udvikling ses ikke i de øvrige nationale test på kommuneniveau i samme periode. Året forinden var udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i fremgang i dansk læsning for 4. klasse og i matematik for 6. klasse. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. På landsplan ses en tilsvarende positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever. Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at ministeriet peger på, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen fremragende er sat for hårdt. Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket også fremgår af tabel 3. Tabel 3. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget i 2014/15 i forhold til 2013/14 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bavnehøjskolen Nej Nej Nej - Ja Ja Hadbjerg Skole Nej Ja Nej Ja Ja Ja Hadsten Skole Nej Ja Ja Ja Ja Ja Haldum-Hinnerup Skolen Nej Ja Ja Nej Ja Nej Korsholm Skole Nej Nej Ja - Nej Ja Lilleåskolen Nej Ja Ja - Ja Ja Præstemarkskolen Nej Ja Ja Ja Nej Ja Rønbækskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Skovvangskolen Nej Ja Nej Nej Ja Nej Søndervangskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Tungelundskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ulstrup Skole Nej Nej Nej Ja Ja Nej Østervangskolen Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Ja Landstal, 2014/15 ift. Nej Ja Nej Ja Ja Ja 2013/14 Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 18

19 Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Figur 3 følger udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever på en årgang, idet de aktuelle resultater for årgangen sammenholdes med andelen de allerdygtigste elever sidst årgangen tog en test. Opgørelsen af udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever på en årgang kan anvendes som en indikator på, om det lykkes for kommunen at fastholde og øge de dygtigste elevers faglige niveau. Den kan ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. Dansk læsning: På kommuneniveau viser figur 3a, at andelen af de allerdygtigste elever i 8. klasse skoleåret 2014/15 er steget med 2,1 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Figur 3b viser, at andelen af de allerdygtigste elever i 6. klasse skoleåret 2014/15 i kommunen er faldet i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Endelig viser figur 3c, at andelen af de allerdygtigste elever i 4. klasse skoleåret 2014/15 på kommuneniveau er steget 0,6 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Matematik: På kommuneniveau viser figur 3d, at andelen af de allerdygtigste elever til matematik i 6. klasse skoleåret 2014/15 er steget med 7,0 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af de allerdygtigste elever til matematik i skoleåret 2011/12. Figur 3. Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever til at læse og regne ved de nationale test 3a. Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 8. klasse 2014/15 2,1 6. klasse 2012/13 0,0 3b. Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15-2,5 4. klasse 2012/13 0,0 3c. Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 4. klasse 2014/15 0,6 2. klasse 2012/13 0,0 3d. Matematik, 6. Klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15 7,0 3. klasse 2011/12 0,0 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 eller regne ved de nationale test i 2011/12 er opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. Det øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 19

20 Den kommunale andel af elever med dårlige resultater jf. den kriteriebaserede skala for de nationale test - er faldet i skoleåret 2014/15 set i forhold til 2013/14, hvad angår såvel dansk læsning i 2., 4. og 6. klasse som matematik i 3. og 6. klasse. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er derimod ikke faldet i 8. klasse i skoleåret 2014/15 i forhold til 2013/14. Året forinden blev andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test reduceret i læsning i dansk i 6. klasse og 8. klasse. Favrskov Kommune har generelt en lav andel af elever med dårlige resultater. Landstallene viser færre elever med dårlige resultater i læsning i dansk i 6. klasse, og hvad angår matematik i 3. og 6. klasse. Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket også fremgår af nedenstående oversigt. Udviklingen lokalt fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Tabel 4. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet i 2014/15 i forhold til 2013/14 Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bavnehøjskolen Nej Nej Ja - Nej Ja Hadbjerg Skole Ja Ja Nej Nej Ja Nej Hadsten Skole Nej Ja Ja Nej Ja Ja Haldum-Hinnerup Skolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Korsholm Skole Ja Ja Nej - Ja Nej Lilleåskolen Nej Nej Ja - Ja Ja Præstemarkskolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Rønbækskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Skovvangskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Søndervangskolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Tungelundskolen Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ulstrup Skole Nej Ja Nej Nej Ja Nej Østervangskolen Ja Ja Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Landstal, 2014/15 ift. Nej Nej Ja Nej Ja Ja 2013/14 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 20

21 Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test Figur 4 følger udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater på en årgang, idet de aktuelle resultater sammenholdes med andelen af elever med dårlige resultater ved den foregående test. Opgørelsen af udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater på en årgang kan anvendes som en indikator på, om det lykkes for kommunen at styrke disse elevers faglige niveau. Den kan ikke direkte anvendes til at sige noget om den enkelte elevs faglige progression. Dansk læsning: På kommuneniveau viser figur 4a, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 8. klasse i skoleåret 2014/15 er stort set status quo (stigning på 0,1 procentpoint) i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Figur 4b viser, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 6. klasse i skoleåret 2014/15 i kommunen er faldet 1,7 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Endelig viser figur 4c, at andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i 4. klasse i skoleåret 2014/15 på kommuneniveau er steget med 2,4 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skoleåret 2012/13. Som nævnt ovenfor skal man dog være forsigtig med at foretage en direkte sammenligning med tidligere år. Figur 4. Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater ved de nationale test 4a. Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 8. klasse 2014/15 0,1 6. klasse 2012/13 0,0 4b. Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15-1,7 4. klasse 2012/13 0,0 4c. Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 4. klasse 2014/15 2,9 2. klasse 2012/13 0,0 4d. Matematik, 6. Klasse 2014/15 Udvikling, kommunen 6. klasse 2014/15-1,6 3. klasse 2011/12 0,0 Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 og dårlige til at regne ved de nationale test i 2011/12 er opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). 21

22 Matematik: På kommuneniveau viser figur 4d, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 6. klasse i skoleåret 2014/15 er faldet med 1,6 procentpoint i forhold til den samme årgangs andel af elever med dårlige resultater i matematik i skoleåret 2012/13. Børn og Skole vurderer, at dette års resultater i læsning og matematik på kommuneniveau generelt er tilfredsstillende trods en mindre nedgang i læseresultaterne for 4., 6. og 8. klasse. 80 pct. af eleverne i 2. klasse er gode til at læse og 80 pct. af eleverne i 3. og 6. klasse er gode til at regne. Favrskov Kommune har generelt et højt niveau. En sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed jf. ministeriets udmelding. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skoler med resultater, der ligger under dette niveau, skal udarbejde en handlingsplan. En handlingsplan kan både fokusere på den enkelte årgang eller klasse og på en generel indsats. Det er op til skolerne at vurdere. Børn og Skole har afholdt teamsamtaler i efteråret 2015 med henblik på opfølgning på mål og handlingsplaner i den seneste kvalitetsrapport, og det er vurderingen, at der arbejdes målrettet og systematisk med handlingsplaner og opfølgning på alle skoler. Det er vurderingen, at udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i såvel læsning som matematik vil blive styrket gennem skolernes handlingsplaner. Det er vurderingen, at niveauet for andelen af elever med dårlige resultater i matematik er acceptabelt, men at udviklingen skal i fokus gennem skolernes handlingsplaner, så andelen af elever med dårlige resultater reduceres fremover. Favrskov Kommunes skoler arbejder på fremover at kunne følge den enkelte elevs og klasses læringsprogression. Københavns Kommune har i samarbejde med Jakob Wandall og NordicMetrics/ Epinion udarbejdet et digitalt redskab, Beregneren, der med udgangspunkt i resultaterne fra de nationale test, måler elevernes læringsprogression i dansk og matematik. Det er erfaringen herfra, at skoler med de bedste resultater ikke nødvendigvis er dem, der flytter elevernes mest rent fagligt. Ambitionen er, at skolerne på sigt vil kunne anvende de nationale test endnu mere systematisk til at se, hvordan eleverne udvikler sig fagligt og dermed lærer. Det er altså ikke et spørgsmål om at anvende nye testmetoder, men at genbruge data fra de obligatoriske og frivillige nationale test. Favrskov Kommunes skoler har fået stillet Beregneren til rådighed.. Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet med at reducere andelen af svage læsere med afsæt i kommunens sprog- og læsepolitik. En strategi for sprog- og skriftsprog, der tager højde for de nye mål, udarbejdes parallelt med dette års kvalitetsrapport. Favrskov Kommune har i det seneste år arbejdet med at etablere konkrete forpligtende samarbejder mellem dagtilbud og skole, herunder et fælles læringssyn som blandt andet skal anvendes i forbindelse med udbredelsen af førskoletilbud til hele kommunen. Det enkelte lokalområdes dagtilbud og skoler har i 2015 udarbejdet en fælles pædagogisk platform med fælles læringsmål. Sproglig udvikling er et af de læringsmål, der hyppigst er valgt, idet otte ud af 11 lægger vægt på sproglig udvikling som et læringsmål. På dagtilbudsområdet har der siden 2011 været særligt fokus på indsatsen i forhold til børnenes sproglige udvikling, og der udarbejdes sprogvurderinger såvel i dagtilbuddene som i børnehaveklassen. 22

23 Eleverne i den danske folkeskole skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik. I dette kapitel gøres status på afgangselevernes faglige niveau i skoleåret 2014/15 i Favrskov Kommune. Favrskov Kommunes karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse 2014/15 perspektiveres i det følgende gennem sammenligninger med tidligere år og med landsgennemsnit, hvor det er tilgængeligt. Desuden inddrages resultater fordelt på køn. Endelig vises skolernes overordnede resultater i dansk, matematik og bundne prøvefag. Tabel 5 viser resultaterne i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve de seneste år på kommuneniveau. Bundne prøvefag er de fag, som alle elever skal op i. Eleverne prøves aktuelt i fire danskdiscipliner og to matematikdiscipliner. Til de bundne prøvediscipliner hører også engelsk og fysik/kemi. Karaktergennemsnittet længst til venstre i tabel 5 er udtryk for det samlede gennemsnit af de bundne prøvefag. Resultatet i 2014/15 er steget 0,4 i forhold til året før. Ser man på det samlede gennemsnit i de fire danskdiscipliner er resultatet ligeledes steget 0,4. Det dækker dog over et lavere resultat i dansk skriftlig og bedre resultater i dansk læsning, dansk mundtlig og dansk retskrivning. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget dansk er højere end landsgennemsnittet. I faget matematik prøves eleverne i problemløsning og færdigheder. Ser man på det samlede gennemsnit i de to matematikdiscipliner er resultatet i 2014/15 steget i forhold til året før. Det dækker over bedre resultater i såvel matematiske færdigheder som matematisk problemløsning. Favrskov Kommunes samlede resultat i faget matematik ligger en del højere end landsgennemsnittet. Det samlede kommunale karaktergennemsnit i engelsk er status quo i forhold til året før og ligger lige over landsgennemsnittet, mens resultatet i fysik/kemi er steget, og det ligger en del højere end landsgennemsnittet. 23

24 Tabel 5. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin (Folkeskolens Afgangsprøve) Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2014/15 7,7 7,5 8,1 6,9 8,3 Kommunen, 2013/14 7,3 7,1 7,3 6,7 7,9 Kommunen, 2012/13 7,2 7,2 7,1 7,0 7,8 Dansk orden Landstal, 2014/15 7,0 6,9 7, Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2014/15 8,0 6,9 8,0 8,2 7,8 7,7 Kommunen, 2013/14 6,9 7,0 7,1 7,4 7,8 7,3 Kommunen, 2012/13 7,4 6,7 6,6 7,5 7,5 7,2 Landstal, 2014/ ,7 6,7 Note: Specialklasseelever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Ministeriet opgør kun dansk og matematik som et samlet karaktergennemsnit. Landstal er derfor ikke tilgængelige for alle prøver. Det er målsætningen, at eleverne skal opnå et højere niveau, når de fremover forlader folkeskolen. Nedenstående tabel viser, at pigerne samlet set opnår højere resultater end drengene. Dog ikke i faget matematik. Tendensen genfindes på landsplan. Et af midlerne til at opnå bedre resultater fremover vil derfor være at få drengene motiveret til at yde en større indsats. Projektet Fremtidens folkeskole nu for ALLE drenge henvender sig til drenge på mellemtrinnet (4.-6. klasse) blev omtalt i den seneste kvalitetsrapport. Det gennemføres på kommunens folkeskoler i indeværende skoleår. Projektet tager overordnet udgangspunkt i folkeskolereformens intentioner om at skabe en varieret og anderledes skoledag samt målrettet undervisning med fokus på gruppen af udfordrede drenge, fx gennem praksisnær undervisning med inddragelse af it. Tabel 6. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn (Folkeskolens Afgangsprøve) Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Kommunen, 2013/14 6,2 8,0 7,2 7,3 6,7 7,8 Kommunen, 2012/13 6,3 8,1 7,2 7,0 6,6 7,7 Landstal, 2014/15 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialklasseelever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De kommunale karaktergennemsnit dækker over lokale variationer. Tabellen herunder viser skolernes overordnede resultater i dansk, matematik og bundne prøvefag. 24

25 I skoleåret 2014/15 har en skole resultater, der samlet set ligger under landsgennemsnittet. To skolers resultater ligger under landsgennemsnittet i faget dansk, mens én skole ligger på landsgennemsnittet. To skolers resultater ligger under landsgennemsnittet i faget matematik. Skolerne har kommenteret deres resultater i den enkelte skoles kvalitetsrapport. Tabel 7. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøvefag i skoleåret 2014/15 (Folkeskolens Afgangsprøve) Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Hadbjerg Skole 6,6 7,3 7,1 Hadsten Skole 7,8 8,6 8,0 Haldum-Hinnerup Skolen 8,3 9,6 8,5 Præstemarkskolen 7,3 8,1 7,5 Rønbækskolen 7,5 7,9 7,8 Skovvangskolen 8,5 8,0 8,0 Søndervangskolen 7,0 8,6 7,6 Tungelundskolen 6,8 6,4 6,6 Ulstrup Skole 6,9 6,6 7,1 Østervangskolen 7,9 8,1 8,0 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Landstal, 2014/15 6,9 7,0 7,0 Note: Specialklasseelever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. I dette afsnit kan man se, hvordan eleverne på de forskellige skoler klarer sig i forhold til elever med sammenlignelig socioøkonomisk baggrund på landsplan. Det giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Om socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. 25

26 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 8 er en oversigt over karaktergennemsnit ved de bundne prøver og den socioøkonomiske reference for den enkelte skole i Favrskov Kommune i de seneste år. I skoleåret 2014/15 har eleverne på tre af kommunens skoler klaret prøverne signifikant bedre end eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold. Der er ingen, der har klaret sig signifikant dårligere. Det gælder også i sammenligningsårene. Tabel 8. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt (Folkeskolens Afgangsprøve) Karaktergennemsnit 2014/ / /13 Socioøk. reference Karaktergennemsnit Socioøk. reference Karaktergennemsnit Socioøk. reference Hadbjerg Skole 7,1 7,0 5,7 6,3 7,0 7,0 Hadsten Skole 8,0 7,1* 7,8 6,9* 7,1 7,0 Haldum-Hinnerup Skolen 8,5 7,8 7,8 7,3 8,1 7,7 Præstemarkskolen 7,5 7,6 7,1 7,1 7,7 7,0* Rønbækskolen 7,8 7,7 8,1 7,7 7,4 7,4 Skovvangskolen 8,0 7,2* 7,6 7,0* 6,2 6,1 Søndervangskolen 7,6 7,5 7,4 7,0 7,7 7,1* Tungelundskolen 6,6 6,4 6,6 6,3 6,8 6,3 Ulstrup Skole 7,1 6,7 5,8 6,2 6,7 6,4 Østervangskolen 8,0 7,3* 7,4 6,9 6,8 6,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Flere elever skal fremover opnå karakteren 2 i dansk og matematik, som en del af de nationale målsætninger for folkeskolen. I skoleåret 2014/15 opnåede 96 pct. af samtlige 9. klasseelever i Favrskov Kommune mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven mod 93 pct. på landsplan. Tallet dækker over, at 97 pct. af pigerne og 95 pct. af drengene i kommunen mindst opnåede karakteren 2, mens fordelingen på landsplan var 93 pct. for såvel piger som drenge. I 2013/14 opnåede 98 pct. af pigerne og 90 pct. af drengene i kommunen mindst karakteren 2. Favrskov Kommunes resultater dækker over store lokale forskelle, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. Hadbjerg Skole, Hadsten Skole, Haldum-Hinnerup Skolen, Præstemarkskolen og Skovvangskolen har specialklasseelever. 26

27 Figur 5. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Note: Specialklasseelever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen 2. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Figur 6. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2014/15 Note: Specialklasseelever er i Favrskov Kommune indeholdt i tabellen i det omfang de er gået op til prøve på lige vilkår med de øvrige elever. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De faglige resultater i 10. klasse er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Resultaterne fra 10. klasseprøven i skoleåret 2014/15 viser, at resultaterne er faldet i dansk og engelsk, mens de er steget i matematik og fysik/kemi sammenlignet med året før. Udviklingen på kommuneniveau fremgår af tabellen nedenfor: 2 Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. 27

28 Tabel 9. Karaktergennemsnit i 10. klasse fordelt på prøvefag, 2014/15, (10. klasseprøven) Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Hadsten Skole 6,3 7,5 6,0 9,8 Skovvangskolen 5,6 6,2 6,7 6,0 Kommunen, 2014/15 6,0 7,0 6,3 7,3 Kommunen, 2013/14 6,4 6,8 6,4 6,8 Kilde: Kommunens egen indberetning. Det er vurderingen, at det faglige niveau ved det seneste års afgangsprøver i 9. klasse er tilfredsstillende. Favrskov Kommune ligger over landsgennemsnittet i dansk, matematik og bundne prøver generelt, og over kommuneniveauet 2013/14 i seks af otte discipliner. Dansk skriftlig ligger lige under niveauet for 2013/14, mens engelsk ligger på niveau med sidste års resultat. Andelen af elever i Favrskov Kommune, der mindst har fået karakteren 2, er 96 pct. i skoleåret 2014/15 mod 93 pct. på landsplan. I skoleåret 2013/14 opnåede 94 pct. af kommunens elever mindst karakteren 2. Årets afgangselever på Hadsten Skole, Skovvangskolen og Østervangskolen har tilmed opnået et signifikant højere fagligt niveau, end elevernes socioøkonomiske baggrund tilsiger. Det er vurderingen af det faglige niveau ved 10. klasseprøven er tilfredsstillende. Landsgennemsnit er endnu ikke tilgængelige. 28

29 I dette afsnit gives en status på overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse i Favrskov Kommune de seneste år. Det er en national målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 (95 pct.-målsætningen). For at opfylde den ambitiøse målsætning er det ikke nok at betragte ungdomsuddannelserne isoleret. Grundskolen og vejledningen i grundskolen er vigtige medspillere. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse er stigende. Flere drenge og piger samt unge af dansk og udenlandsk herkomst får en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal i højere grad understøtte opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Derfor skal kvalitetsrapporten indeholde en række indikatorer, der gør det muligt at følge den seneste udvikling. Den seneste beregning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Profilmodel 2014, efteråret 2015) viser følgende: På landsplan forventes 93 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af folkeskolen i 2014 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. I Favrskov Kommune forventes 95 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af folkeskolen i 2014 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole (2013: 94 pct.) Det vil sige, at Favrskov Kommune lige netop opfylder målsætningen. En ungdomsuddannelse er defineret som en erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Uddannelsesstatus I det følgende gennemgås de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter grundskolen i Favrskov Kommune 3. 80,4 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2012/13 og ikke fortsatte i 10. klasse, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 4,9 pct. havde afbrudt uddannelsen, mens 14,7 pct. ikke var påbegyndt en ungdomsuddannelse. På landsplan var 81,1 pct. i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 3,4 pct. havde afbrudt den og 15,6 pct. var ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det fremgår af figur 7. 3 Der er tale om unge på folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 29

30 Figur 7. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barrer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Data fra det seneste år bør altid tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 70,1 pct. af kommunens unge, der afsluttede 10. klasse i skoleåret 2012/13, var i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere. 4,3 pct. havde afbrudt uddannelsen, mens 25,6 pct. ikke var påbegyndt en ungdomsuddannelse. På landsplan var 73,7 pct. af 10. klasseeleverne i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder senere, mens 7,3 pct. havde afbrudt den, og 19 pct. ikke var påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur 8. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barrer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Data fra det seneste år bør altid tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. De indgår derfor ikke. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30

31 De unge, der startede på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse i 2013, blev hovedsageligt på uddannelsen: Figuren nedenfor viser, at 94 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2012/13 og påbegyndte en ungdomsuddannelse, stadig fulgte ungdomsuddannelsen 9 måneder senere. Det tilsvarende tal på landsplan var dog på 96 pct. På kommuneniveau er andelen i 2013 lavere end tilsvarende tal fra såvel 2012 og Figur 9. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 94 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 10. klasse i skoleåret 2012/13 og påbegyndte en ungdomsuddannelse, fulgte ungdomsuddannelsen 9 måneder senere. På landsplan var andelen 91 pct. På kommuneniveau er andelen højere end tilsvarende tal fra såvel 2012 og Se figur 10. Figur 10. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 31

32 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse 44 pct. af de unge i Favrskov Kommune, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2014, gik på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter. 36,8 pct. gik på en gymnasial uddannelse og 6,6 pct. på en erhvervsfaglig uddannelse. Bemærk, at unge, der har valgt at fortsætte i et 10. klassetilbud ikke indgår. På landsplan gik 42 pct. på en ungdomsuddannelse 3 måneder senere. 87 pct.af den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2013 var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter. Godt 66,6 pct. gik på en gymnasial uddannelse, mens 20,6 pct. gik på en erhvervsfaglig uddannelse. På landsplan var fordelingen stort set den samme, her er dog 1,6 pct., der tager STU, og tilslutningen til de erhvervsfaglige uddannelser er tilsvarende mindre. 80 pct. af disse unge fra Favrskov Kommune forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 6 år. På landsplan er tallet 77 pct. I 2012 var hele 45 pct. af de unge i Favrskov Kommune i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt 9. klasse. 35,5 pct. på gymnasial uddannelse, 9,6 pct. på erhvervsfaglig uddannelse. Det er 4 pct. mere end såvel året før som efter. Figur 11. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 32

33 Figur 12. Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur 13. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figur 14 angiver andelen af afgangselever i 2014 fordelt på den type af ungdomsuddannelse, som de forventes at fuldføre inden 6 år efter afsluttet 9. klasse. 62,6 pct. forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse, 17,4 pct. forventes at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse, mens 1,1 pct. forventes at fuldføre STU og 0,9 pct. forventes at have gennemført en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse. 33

34 Figur 14. Andel elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Nedenstående oversigt viser fordelingen lokalt: Tabel 10. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse 3 måneder 15 måneder Årgang 2014 Årgang Klasse 9. Klasse Hadbjerg Skole 46,3% 76,6% Hadsten Skole 46,6% 89,7% Haldum-Hinnerup Skolen 55,6% 89,8% Præstemarkskolen 35,3% 88,9% Rønbækskolen 50,0% 96,8% Skovvangskolen 32,5% 75,3% Søndervangskolen 42,2% 91,8% Tungelundskolen 55,3% 86,5% Ulstrup Skole 44,2% 93,9% Østervangskolen 40,0% 85,7% Kommunen 44,2% 87,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. eller 10. klasse. Inkl. elever fra specialklasser. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. For de unge, der forlod folkeskolen i 2013 i Favrskov Kommune, ligger andelen, der er i gang med en uddannelse 9 måneder efter under landsgennemsnittet. Det gælder såvel elever fra 9. klasse som 10. klasse. Fastholdelse af de elever fra 9. klasse 2013, der gik i gang med en ungdomsuddannelse ligger ligeledes un- 34

35 der landsgennemsnittet. Til gengæld ligger Favrskov Kommune lidt højere end landsgennemsnittet, hvad angår overgang til ungdomsuddannelse hhv. 3 (2014) og 15 måneder (2013) efter afsluttet 9. klasse. De unge fra årgang 2013 er altså kommet videre i ungdomsuddannelse. Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse ligger også højere end landsgennemsnittet. Der er ikke defineret et kommunalt mål for området, men niveauet anses for tilfredsstillende. 35

36 Det er et af de tre nationale mål, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at gøre det muligt at følge udviklingen er der fastsat det resultatmål, at elevernes trivsel skal øges. Hvert år skal gennemføres en national elevtrivselsmåling, der opgør trivslen på klasseniveau. Den obligatoriske elevtrivselsmåling blev gennemført første gang primo 2015, og resultaterne indgår i dette års kvalitetsrapport. Resultaterne fra 2015 er en baselinemåling der angiver det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenholdt med. Med den årlige nationale trivselsmåling vil det blive muligt fremover at følge udviklingen på klasse-, skole- og kommuneniveau samt nationalt. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. Skolens ledelse og medarbejderne har drøftet resultaterne af elevtrivselsmålingen i Eleverne er blevet præsenteret for resultaterne af deres lærer, mens forældrene har fået præsenteret klassens resultater på forældremøder. Den enkelte skoles elevtrivselsmåling er ligeledes blevet drøftet på møde mellem Børn og Skole og skoleledelsen. Skolerne har også tidligere gennemført elevtrivselsmålinger, og flere af skolerne har valgt at bevare muligheden for løbende at gennemføre elevtrivselsmålinger i et andet system, da dette system angiver resultater på individniveau og mulighed for selv at vælge spørgsmål. Den obligatoriske elevtrivselsmåling er desuden anonym. Skolelederne angiver, at de pædagogiske medarbejdere herigennem har mulighed for at handle og handle mere fokuseret, hvis der opstår trivselsudfordringer i en klasse i løbet af året. Den enkelte skole er blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med en beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Handlingsplanen indgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen (0.-3. klasse). De nedenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Yderligere svarfordelinger på lands-, kommune- og skoleniveau kan findes på Favrskov Kommune havde ca elever i indskolingen i skoleåret 2014/15. Eleverne i indskolingen er generelt glade for deres klasse. 97 pct. svarer ja meget/ ja lidt på såvel kommune- som landsniveau til spørgsmålet Er du glad for din klasse?, mens 3 pct. svarer nej. På spørgsmålet Føler du dig alene i skolen? svarer 43 pct. af indskolingseleverne i kommunen ja, tit/ja, nogle gange, Det tilsvarende tal på landsplan er 42 pct. Adspurgt Er der nogen, der driller dig så du bliver ked af det?, svarer 50 pct. af indskolingseleverne i kommunen: Ja, tit/ Ja, nogle gange. Det tilsvarende tal er 53 pct. på landsplan. 36

37 Eleverne i indskolingen er generelt glade for deres lærere. 98 pct. svarer ja, meget/ ja, lidt på spørgsmålet Er du glad for dine lærere? på såvel kommune- som landsniveau. På landsniveau er der dog 2 pct. flere, der svarer ja, meget. 2 pct. svarer Nej. På spørgsmålet Er lærerne gode til at hjælpe dig?, svarer 97 pct. af indskolingseleverne i kommunen ja, meget/ ja, lidt. Det tilsvarende tal er 98 pct. på landsplan. 3 pct. i kommunen mod 2 pct. på landsplan, oplever ikke, at lærerne er gode til at hjælpe. Adspurgt Lærer du noget spændende i skolen?, svarer indskolingseleverne i kommunen på samme vis som eleverne på landsplan: 94 pct. svarer ja, meget/ ja, lidt. 6 pct. svarer Nej Eleverne i indskolingen i Favrskov Kommune oplever i lidt mindre grad end eleverne på landsplan at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 52 pct. svarer Nej til spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?, mens 49 pct. af eleverne på landsplan svarer Nej til samme spørgsmål. 8 pct. svarer ja såvel i kommunen som på landsplan. Figur 15. Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, kommuneniveau a. Er du glad for din klasse? 15b. Føler du dig alene i skolen? 15c. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 37

38 15d. Er du glad for dine lærere? 15e. Er lærerne gode til at hjælpe dig? 15f. Lærer du noget spændende i skolen? 15g. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt trives indskolingseleverne i Favrskov Kommune på niveau med eleverne på landsplan. De oplever dog ikke at blive drillet helt så meget, og de oplever ikke at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne i helt så høj grad, som tilfældet er på landsplan. Kommuneniveauet dækker over lokale forskelle. Nedenfor følger en oversigt over besvarelserne lokalt, idet der er taget udgangspunkt i svarprocenten, der omhandler den ringest mulige trivsel. Elevtallet er selvfølgelig afgørende: Hvor én elev på en lille skole udgør én pct., udgør én elev på en af de største skoler under en halv pct. 38

39 Tabel 11. Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015 Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Bavnehøjskolen 1,5% 7,1% 8,2% 1,0% 3,5% 2,0% 56% Hadbjerg Skole 3,1% 9,4% 11,5% 1,9% 3,8% 9,6% 50% Hadsten Skole 2,6% 6,4% 10,5% 1,3% 5,1% 5,2% 52% Haldum-Hinnerup Skolen 2,0% 3,6% 5,7% 0,4% 1,6% 6,0% 53% Korsholm Skole 2,3% 8,1% 8,3% 2,4% 1,2% 10,5% 41% Lilleåskolen 4,3% 7,4% 9,7% 3,1% 7,4% 9,5% 59% Præstemarkskolen 2,7% 6,7% 5,8% 0,0% 2,6% 4,4% 46% Rønbækskolen 0,8% 4,1% 6,5% 2,0% 2,0% 4,0% 45% Skovvangskolen 2,6% 4,5% 8,3% 4,1% 6,1% 8,7% 52% Søndervangskolen 2,7% 5,8% 11,8% 2,7% 1,7% 5,0% 61% Tungelundskolen 2,8% 4,3% 1,4% 1,4% 0,7% 8,4% 56% Ulstrup Skole 2,1% 5,5% 9,7% 2,7% 1,4% 2,7% 40% Østervangskolen 1,2% 9,3% 9,4% 2,3% 4,7% 8,1% 57% Kommunen 2,2% 6,1% 8,2% 1,9% 3,0% 6,0% 52% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse). 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire obligatoriske indikatorer herunder. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på målsætningen om, at elevernes trivsel skal styrkes. Yderligere svarfordelinger på lands-, kommune- og skoleniveau kan findes på Favrskov Kommune havde ca elever på mellemtrinnet og i udskolingen i skoleåret 2014/15. 39

40 Figur 16. Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, kommuneniveau 2015 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire indikatorer. Favrskov Kommune ligger lidt over landstallet i det samlede gennemsnit. Social trivsel Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Kommunens indikator på social trivsel er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der dog 65 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 59 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 1 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Faglig trivsel Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Kommunens indikator på faglig trivsel ligger over landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der 34 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 30 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 1 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. 40

41 Støtte og inspiration Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Kommunens indikator på Støtte og inspiration i undervisningen er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit, er der 9 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 10 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 5 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Ro og orden Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Kommunens indikator på ro og orden er på niveau med landstallet. Ser man på fordelingen af elevernes gennemsnit er der 27 pct. af eleverne i kommunen, der ligger mellem 4,1 og 5, hvor 5 er den bedst mulige trivsel. På landsplan ligger 25 pct. af eleverne mellem 4,1 og 5. 1 pct. af eleverne i kommunen såvel som på landsplan ligger i kategorien mellem 1 og 2, hvor 1 er den ringest mulige trivsel. Figur 17. Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau 17a. Social trivsel 17b. Faglig trivsel 17c. Støtte og inspiration 17d. Ro og orden Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Summerer ikke altid til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 41

42 Kommuneniveauet dækker over lokale forskelle. I tabel 12 følger en oversigt over besvarelserne lokalt. Bavnehøjskolen, Korsholm Skole og Lilleåskolen er ikke overbygningsskoler. Her indgår derfor alene besvarelser fra elever på mellemtrinnet. Se skolernes egne kvalitetsrapporter for uddybende bemærkninger. Tabel 12. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Bavnehøjskolen 4,3 3,9 3,4 3,9 Hadbjerg Skole 3,9 3,6 3,1 3,6 Hadsten Skole 4,1 3,7 3,1 3,6 Haldum-Hinnerup Skolen 4,2 3,8 3,4 3,9 Korsholm Skole 4,1 3,7 3,4 3,8 Lilleåskolen 4,3 3,9 3,6 3,9 Præstemarkskolen 4,2 3,8 3,3 3,7 Rønbækskolen 4,2 3,8 3,3 3,7 Skovvangskolen 4,3 3,8 3,4 3,9 Søndervangskolen 4,2 3,8 3,3 3,7 Tungelundskolen 4,0 3,7 3,1 3,6 Ulstrup Skole 4,2 3,7 3,3 3,8 Østervangskolen 4,0 3,8 3,3 3,7 Kommunen 4,1 3,8 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Eleverne på mellemtrinnet og udskolingen i Favrskov Kommune trives generelt på niveau med eleverne på landsplan. Deres faglige trivsel ligger endog lidt højere end landstallet. Det dækker over elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Der er lidt færre elever i kategorien med den bedste trivsel, når det kommer til Støtte og inspiration i undervisningen i kommunen end der er på landsplan. Det vil sige elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Der er dog en lidt større andel af elever i kommunen end på landsplan, der svarer Helt enig til spørgsmålet Lærerne er gode til at hjælpe og støtte mig, når jeg har brug for det. 42

43 Andelen af elever i almenundervisningen og andelen af lærere, der har undervisningskompetence (tidligere linjefag), i de fag de underviser i, indgår som fokuspunkter i kvalitetsrapporten i en årrække med henblik på at følge udviklingen på områderne (jf. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen). I Favrskov Kommune er specialundervisningen på skoleområdet omlagt, så mange specialpædagogiske opgaver i dag løses inden for almenområdet jf. udviklingsplanen for specialundervisning, der blev vedtaget af Byrådet januar De tilgængelige tal fra Styrelsen for It og Læring viser, at 94 pct. af folkeskoleeleverne i kommunen blev undervist i den almene undervisning i skoleåret 2014/15 mod 95,2 pct. på landsplan i skoleåret 2014/15. Data stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der får data fra Danmarks Statistik. Disse data skal anvendes til kvalitetsrapporten. Favrskov Kommunes opgørelse viser dog, at der var 30 elever i specialklasser på Præstemarkskolen i perioden fremfor de 159 elever, der fremgår af LIS for skoleåret 2014/15. LIS er blevet gjort opmærksom på fejlen. Anvendes 30 elever i opgørelsen i LIS i stedet for det fejlagtige tal på 159 elever på Præstemarkskolen vil eksklusionsprocenten være på 3,9 pct. i skoleåret 2014/15, og inklusionsgraden dermed nær 96 pct. i lighed med tidligere år. Når Favrskov Kommune følger udviklingen på området medtages elever, som kommunen har anbragt uden for kommunen, når der gøres status på specialundervisningen. Til gengæld medtælles ikke elever, som andre kommuner har anbragt i Favrskov Kommune. Figur 18. Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Favrskov Kommune har haft en enkelt klage i Klagenævnet for Specialundervisning i perioden. Tabel 13. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2014/ / /13 0 Kilde: Kommunens egen indberetning 43

44 Det er umiddelbart vurderingen, at udviklingen ser ud som forventet. Med folkeskolereformen blev det indskrevet i folkeskoleloven, at Byrådet skal sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Delmålene er 85 pct. i 2016 og 90 pct. i Det er som udgangspunkt alene oplysninger om undervisningskompetence for kommunens samlede skolevæsen, der skal indgå i kvalitetsrapporten. Favrskov Kommune havde en kompetencedækning på 87 pct. i skoleåret 2014/15. Det fremgår af tabellen nedenfor. Kommunen opfylder derfor allerede målet for 2016 på 85 pct. Tabel 14. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kommunen får tildelt et statsligt tilskud til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i skolen i perioden Det kan anvendes til kursusaktiviteter. Det kan ikke anvendes til vikardækning. 44

45 Af figur 19 fremgår kompetencedækningen i 2014/15 fordelt på fag. Det fremgår, at fag med mange timer samt fag, der kræver specifikke faglige kompetencer, primært læses af lærere med undervisningskompetence, mens mindre fag er dårligere dækket. Favrskov Kommune ligger generelt over landsgennemsnittet i 2014/15. Dog ikke hvad angår kompetencedækningen i historie. Figur 19. Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 45

46 Af figur 20 fremgår kompetencedækningen i 2014/15 fordelt på klassetrin. Mange af skolerne er organiseret i afdelinger og årgangsteam og har et få lærer-princip med henblik på at skabe et trygt og stabilt læringsmiljø. Det vægtes højt i indskolingen (0.-2. klasse) og på mellemtrinnet (3.-6. klasse), der dog udfordres af flere fag. Til gengæld prioriteres kompetencedækningen i udskolingen (7.-9. klassetrin). Her var kompetencedækningen over 90 pct. sidste skoleår. Figur 20. Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning 46

47 Figur 21 indeholder en oversigt over kompetencedækning på de enkelte skoler. Af figur og note fremgår det, at syv af kommunens 13 skoler i skoleåret 2014/15 levede op til målsætningen for 2016 på 85 pct., mens fem skoler endnu ikke er nået så vidt. Kompetencedækningen højnes dels lokalt på skolerne ved fagfordeling, rekruttering og efter- videreuddannelse og dels gennem en kommunal indsats. På tværs af skolerne og i samarbejde med Randers Kommune og Syddjurs Kommune forventes det, at der igangsættes kompetenceudviklingsinitiativer fra skoleåret 2016/17. Blandt andet forventes fagene natur/teknologi og kristendom at blive prioriteret i skoleåret 2016/17 og historie i 2017/18. I de fag, hvor der ikke er nok lærere til at etablere lokale uddannelsesforløb, kan skolerne benytte sig af pladser på Silkeborg Kommunes og Aarhus Kommunes hold og af tompladsordningen på læreruddannelsen. Figur 21. Samlet kompetencedækning, 2014/15, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Det er umiddelbart vurderingen, at udviklingen er tilfredsstillende og ser ud som forventet. 47

48 Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Ledelse It/ digitalisering Inklusion Den åbne skole Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole samt give en status på, hvilke typer af eksterne samarbejdspartnere den enkelte skole har samarbejdet med det seneste år. En status på dette arbejde følger bagest i dette afsnit. Pædagogiske medarbejdere og ledere har haft mulighed for at gennemføre en læringsmiljøvurdering i form af besvarelse af et spørgeskema med spørgsmål til skolens arbejde med de tre kommunale fokusområder ledelse, inklusion og it/digitalisering. Rambøll har udarbejdet og understøttet læringsmiljøundersøgelsen. Besvarelserne er anonyme og er blevet samlet i en detaljeret læringsmiljørapport for den enkelte skole, der giver en pejling af det enkelte fokusområde. Formålet er blandt andet at styrke refleksionen over og kvalificere dialogen omkring udviklingen lokalt. Det er første gang evalueringen gennemføres på denne vis, så der er der alene tale om en status på det enkelte område. Hvis Byrådet fortsat ønsker at evaluere disse områder fremover, vil man kunne følge udviklingen mellem årene. Det har været op til den enkelte skole at vurdere, om der er behov for lokale handlingsplaner på baggrund af resultaterne. Handlingsplanerne indgår i skolens egen kvalitetsrapport. Metodisk problemstilling Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt ledere og relevante pædagogiske medarbejdere i efteråret 2015 af to omgange på grund af en teknisk fejl hos Rambøll. I første runde var spørgsmålene om ledelse tilgængelige, mens spørgsmål til alle de tre fokusområder var tilgængelige i anden runde. 73 pct. af medarbejderne har besvaret spørgeskemaet i første omgang, mens 56 pct. har besvaret spørgeskemaet i anden omgang. På otte af 13 skoler var besvarelsesprocenten på 65 eller derover. 92 pct. af lederne har besvaret spørgeskemaet i første omgang, mens 81 pct. har besvaret spørgeskemaet i anden omgang. 48

49 Herunder vises det samlede resultat af læringsmiljøvurderingen, som et gennemsnit af samtlige besvarelser, samt resultatet opdelt på de tre fokusområder ledelse, inklusion og it/digitalisering. Ledelsens vurderinger er typisk mere positive end medarbejdernes vurderinger. Skolelederes og medarbejderes samlede vurdering af, hvorvidt man har nået de ønskede tilstande for fokusområdet ledelse er som følger: Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,4, det vil sige mellem i nogen grad og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,9 og dermed ligger tættere på i høj grad. Skolelederes og medarbejderes samlede vurdering af fokusområdet inklusion adskiller sig mest. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,1 ligger tæt på i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,7 og dermed ligger tættere på i høj grad. Skolelederes og medarbejderes samlede vurdering af, hvorvidt man har nået de ønskede tilstande for fokusområdet it/digitalisering er det område, hvor de er mest enige. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,5, det vil sigelige midt mellem i nogen grad og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,8 og dermed ligger tættere på i høj grad. Figur 22. Samlet status opdelt på fokusområde og deltagertype, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser og pædagogisk personale, oktober På en skala fra 1-5 angiver værdien 5, at man i meget høj grad lever op til de ønskede tilstande for området, mens værdien 1 angiver, at man slet ikke lever op til de ønskede tilstande. Sådan læses figuren På en skala fra 1-5 angiver værdien 5, at man i meget høj grad lever op til de ønskede tilstande for området, mens værdien 1 angiver, at man slet ikke lever op til de ønskede tilstande. 1: Slet ikke 2: I lav grad 3: I nogen grad 4: I høj grad 5: I meget høj grad 49

50 Kommuneniveauet dækker over lokale forskelle. Skolerne kender de lokale svarprocenter. Nedenfor følger en oversigt over besvarelserne på den enkelte skole, idet der er tale om et gennemsnit af ledelsers og medarbejderes besvarelser. Tabel 15. Samlet status opdelt på fokusområder og skoler, 2015 Samlet Ledelse Inklusion IT og digitalisering Bavnehøjskolen 3,5 3,7 3,2 3,8 Hadbjerg Skole 3,6 3,6 3,5 3,8 Hadsten Skole 3,4 3,5 3,2 3,3 Haldum-Hinnerup Skolen 3,8 3,9 3,7 3,8 Korsholm Skole 3,5 3,5 2,9 3,7 Lilleåskolen 3,5 3,5 3,4 3,9 Præstemarkskolen 3,8 3,8 3,9 3,7 Rønbækskolen 3,6 3,7 3,4 3,4 Skovvangskolen 3,4 3,5 3,3 3,6 Søndervangskolen 3,6 3,6 3,3 3,7 Tungelundskolen 3,5 3,6 3,4 3,3 Ulstrup Skole 3,4 3,5 3,1 3,7 Østervangskolen 3,6 3,8 3,3 3,6 Kommunen 3,6 3,6 3,4 3,6 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser og pædagogisk personale, oktober Som nævnt har det været op til den enkelte skole at vurdere, om der er behov for lokale handlingsplaner på baggrund af resultaterne. Af nedenstående oversigt fremgår skolernes valg af handlingsplaner. Tabel 16. Læringsmiljøvurdering 2015 angivelse af skolernes handlingsplaner Ledelse Inklusion It Bavnehøjskolen Hadbjerg Skole Hadsten Skole Haldum-Hinnerup Skolen Korsholm Skole x x x Lilleåskolen Præstemarkskolen Rønbækskolen Skovvangskolen x x Søndervangskolen x x Tungelundskolen x x x Ulstrup Skole Østervangskolen x x x x x x x x x 50

51 Herunder gøres status på fokusområdet ledelse på kommuneniveau med deltemaer. Se figur 23. Figur 23. Status på ledelse opdelt på deltemaer Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser og pædagogisk personale, oktober-november På en skala fra 1-5 angiver værdien 5, at man i meget høj grad lever op til de ønskede tilstande for området, mens værdien 1 angiver, at man slet ikke lever op til de ønskede tilstande. Ledelse af lærernes læring og udvikling: Består af fire spørgsmål, der går på datadrevet ledelse af elevernes læring, adgang til ressourcepersoner og feedback. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,2 ligger tæt på i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,7 og dermed ligger tættere på i høj grad. Sikring af høj kvalitet i undervisningen: Består af tre spørgsmål, der går på høje forventninger til elevens læring, om ledelsen er undersøgende på elevernes læring og systematisk anvendelse af data til opfyldelse af skolens mål. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,6 ligger mellem i nogen grad og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,9 og dermed ligger tættere på i høj grad. Fastsættelse af mål og forventninger: Består af to mål, der går på medarbejdernes kendskab til skolens mål og medarbejdernes inddragelse i arbejdet med skolens mål og visioner. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,3 ligger tæt på i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,8 og dermed ligger tættere på i høj grad. Strategisk ressourceanvendelse: Består af to spørgsmål, der går på om medarbejderne har viden og færdigheder, der står mål med de opgaver, de har ansvar for, og om skolens ledelse er åben for nye måder at fordele ressourcer på. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,5 ligger midt mellem i nogen grad, og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,9 og dermed ligger tættere på i høj grad. Sikring af et velordnet og trygt miljø: Består af to spørgsmål, der går på om ledelsen understøtter arbejdet med et velordnet og trygt arbejds- og læringsmiljø og udtrykker høje forventninger til den sociale adfærd. 51

52 Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse på 3,5 ligger midt mellem i nogen grad, og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 4,3 og dermed ligger over i høj grad. Som det fremgår af tabel 16 med skolernes handlingsplaner, har fire skoler valgt at udarbejde handlingsplan for et eller flere deltemaer under fokusområdet ledelse. I efteråret 2015 blev kommunens generelle lederevaluering gennemført. Den enkelte leder skal også udarbejdes handlingsplaner i den forbindelse. Udviklingen følges endvidere gennem de løbende arbejdsmiljøvurderinger og den obligatoriske elevtrivselsmåling. På denne baggrund har det været op til den enkelte skole at vurdere, hvilke udviklingstiltag, der skal iværksættes med henblik på at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Handlingsplanerne indgår i skolens egen kvalitetsrapport. Med den målstyrede undervisning, der er en følge af folkeskolereformen, indføres en national evalueringsform, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. De nye forenklede Fælles Mål indførtes i alle folkeskolens fag og emner fra skoleåret 2015/16. De forenklede Fælles Mål er lærernes redskab til målstyret læring i fag og emner, mens den enkelte elev på sigt vil kunne følge sine mål via den elektroniske elevplan. For at styrke arbejdet med elevernes læring og trivsel og ledernes engagement heri, har Favrskov Kommune iværksat et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at bringe skoleledelserne tæt på læringsprocesser på alle niveauer. Forløbet varetages af University College Nordjylland. Forløbet har fokus på læringsledelse. Det betyder, at ledelsespraksissen ændres på skolerne, så der er større fokus på feedbackkultur, læringssamtaler og distribueret ledelse. Dette sker ved at skoleledelserne arbejder med at tilegne sig fem vigtige ledelseskompetencer: Det personlige lederskab Strategisk ledelse i et nyt paradigme Pædagogisk ledelse af læringsmål, resultater og effekter Ledelse af medskabende medarbejdere Ledelse af processer i den professionelle skole På den måde adresserer forløbet de parametre, som læringsmiljøundersøgelsen undersøger i forhold til ledelse. Det sker fx i forhold til tydelige mål, strategiske valg, ressourceudnyttelse og medarbejdernes udvikling og læring med henblik på at øge elevernes faglige udvikling og trivsel. Herunder gøres status på fokusområdet inklusion på kommuneniveau med deltemaer. Se figur 24. Fælles retning og forståelse: Består af fem spørgsmål, der går på kendskab til skolens strategi, handleplaner og mål for inklusion samt opbakning blandt ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,0, det vil sige i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,6 og dermed ligger mellem i nogen grad og i høj grad. Den pædagogiske indsats: Består af to spørgsmål, der går på om skolen arbejder aktivt med at skabe fællesskaber, der inkluderer alle børn, og der udvikles planer for, hvordan relevante elever kan inkluderes. 52

53 Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,4 mellem i nogen grad og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 4,2 og dermed ligger over i høj grad. Overgange og samarbejde: Består af tre spørgsmål, der går på samarbejde om overgange mellem skole og dagtilbud samt rådgivning i det daglige arbejde med henblik på at inkludere alle børn. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,0, det vil sige i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,8 og dermed ligger nærmere i høj grad. Det skal nævnes, at 49 pct. af medarbejderne har besvaret spørgsmålet om overgange mellem dagtilbud og skoler med ved ikke. Medarbejdernes besvarelse af dette ene spørgsmål ligger på 3,6 og ledelsernes på 4,1. Kompetencer: Består af tre spørgsmål, der går på kompetencer og specialviden samt ressourcepersoner. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,1, det vil sige tæt på i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,6 og dermed ligger mellem i nogen grad og i høj grad. Figur 24. Status på inklusion opdelt på deltemaer Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser og pædagogisk personale, november På en skala fra 1-5 angiver værdien 5, at man i meget høj grad lever op til de ønskede tilstande for området, mens værdien 1 angiver, at man slet ikke lever op til de ønskede tilstande. Som det fremgår af tabel 16 med skolernes handlingsplaner, har 12 af 13 skoler valgt at udarbejde en handlingsplan for inklusion på baggrund af læringsmiljøundersøgelsen. Det er især fælles retning og forståelse og rådgivning om inklusion og inkluderende læringsmiljøer, der scorer lavere blandt medarbejderne. Favrskov Kommune har gennemført kompetenceudviklingsprojektet Læring for alle i perioden /16. Det har fokus på inklusion og samtlige pædagogiske medarbejdere har været igennem forløbet, når det afsluttes primo Herunder gøres status på fokusområdet it/digitalisering på kommuneniveau med deltemaer. Se figur

54 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen: Består af to spørgsmål, der går på om it og digitale læringsmidler understøtter elevernes læring og anvendes som integreret del af undervisningen. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,7, det vil sige nær i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 4,1 og dermed ligger lige over i høj grad. Fælles forståelse af arbejdet med digital læring: Består af to spørgsmål, der går på om skolen har målsætninger for, hvordan arbejdet med digitale læremidler kan understøtte læring og om medarbejderne har kendskab til målsætningerne. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,3, det vil sige lidt over i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,6 og dermed ligger mellem i nogen grad og i høj grad. Kompetencer og motivation: Består af tre spørgsmål, der går på om medarbejderne har de nødvendige itdidaktiske og it-tekniske færdigheder og adgang til ressourcepersoner. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger også her på 3,3, det vil sige lige over i nogen grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,6 og dermed ligger mellem i nogen grad og i høj grad. Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering: Består af tre spørgsmål, der går på tekniske rammer, elevernes adgang til udstyr og medarbejdernes adgang til teknisk support. Medarbejdernes gennemsnitlige besvarelse ligger på 3,5, det vil sige mellem i nogen grad og i høj grad, mens ledelsernes gennemsnitlige besvarelse er på 3,9 og dermed ligger nær i høj grad. Det er især spørgsmålet om nødvendig adgang til teknisk support vedrørende anvendelse af it og digitale læremidler, der er uenighed om. Figur 25. Status på it/digitalisering opdelt på deltemaer Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelser og pædagogisk personale, november På en skala fra 1-5 angiver værdien 5, at man i meget høj grad lever op til de ønskede tilstande for området, mens værdien 1 angiver, at man slet ikke lever op til de ønskede tilstande. Som det fremgår af tabel 16 med skolernes handlingsplaner, har tre skoler valgt at udarbejde en handlingsplan for et eller flere deltemaer under fokusområdet it/digitalisering. Som følge af folkeskolereformen og ifølge folkeskoleloven skal enhver skole have et Pædagogisk læringscenter. Skolens pædagogiske læringscenter udgør en strategisk ressource til at understøtte implementering af udvalgte dele af folkeskolereformen. Formålet med arbejdet er at understøtte elevens læring og trivsel i en 54

55 motiverende og varieret skoledag. Det pædagogiske læringscenter skal udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne, samt inspirere og understøtte lærernes og pædagogers fokus på læreprocesser, læringsresultater og resultater af trivselsmålinger. Favrskov Kommune har udarbejdet en funktionsbestemmelse, der er tænkt som en fælles overordnet ramme for de pædagogiske læringscentre (herefter PLC) i kommunen med råderum til at udvikle eget PLC efter lokalt behov. Kerneteamet i PLC udgøres af 2-5 personer, som udgør et dynamisk team bemandet efter skolens aktuelle behov. Skolens ledelse varetager den overordnede ledelse af PLC, og ledelsesrepræsentanten udgør en del af kerneteamet i det strategiske arbejde, mens kerneteamets ressourcepersoner udfører de daglige arbejdsfunktioner. Kerneteamet udgør bindeledet til skolens øvrige ressourcepersoner herunder PPR. PLC rummer samling af læremidler og pædagogisk eksperimentarium til understøttelse af skolens udviklingsaktiviteter. For skoleårene er følgende fælleskommunale indsatsområder i PLC-regi: Målstyret undervisning, feedback og evaluering Læring for alle Øget fokus på drengenes lyst til læring De pædagogiske læringscentre (PLC) vil derfor være et omdrejningspunkt for den lokale udvikling af fokusområderne ledelse, inklusion og it/digitalisering. 55

56 Projekt Fremtidens folkeskole nu for ALLE drenge Som ét af tre fælleskomunale indsatsområder for kommunens pædagogiske læringscentre er projektet centralt for udviklingen af pædagogiske læringscentre på de enkelte skoler. Projektet bidrager til at udvikle et pædagogisk læringscenter, hvor skoleudvikling, didaktik og målstyret undervisning er en del af agendaen. Projektet Fremtidens folkeskole nu for ALLE drenge henvender sig som udgangspunkt til drenge på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og gennemføres på Favrskov Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2015/16. Aktiviterne har dog spredt sig ud over den oprindelige målgruppe. Udgangspunktet for projektet er folkeskolereformens intentioner om at skabe en varieret og anderledes skoledag og en målrettet undervisning med fokus på gruppen af udfordrede drenge. Formålet med projektet Fremtidens folkeskole nu for ALLE drenge er at fastholde og skabe læringslyst og læring for alle drenge gennem målrettet differentieret og praksisnær undervisning. Fx gennem: Inddragelse af it Kønsopdelt undervisning Autentiske problemer Hierarki og konkurrence bringes i spil Flertallet af skolerne har valgt at deltage i tre forløb fremfor de to, der var udgangspunktet. En aktuel status på projektet peger på følgende: Projektet har fokus på innovative læringsforløb. Et kompetenceløft for medarbejdere tilknyttet projektet, virker til at have kvalificeret de implicerede, så de både facilitere projektaktiviteter og udnytter de nyerhvervede faglige kompetencer til at ændre indholdet. Som en tilpasning af de faglige kompetenceløft er det afprøvet, at elever deltager direkte på kursusdage. Eleverne kan på denne måde påvirke indhold og arbejdsgange tidligt i et forløb og efterfølgende optræde som agenter, når forløb afvikles i klasserne. Tilbagemeldinger understreger nødvendigheden af det praksisrelaterede for drengene. Målgruppen viser tilfredshed med såvel inddragelse af konkret materiale, it og praksisnær produktion. Men den åbenlyse mulighed for at arbejde direkte mod fysiske produkter udfordrer også fokus på faglig fordybelse af mere teoretisk karakter. Mange af undervisningsforløbene, der tager udgangspunkt i den målstyrede undervisning, er delt i Meebook (fælles digital læringsplatform og elevplansværktøj), som dermed har vist sig at være et godt redskab. 56

57 Byrådet har vedtaget at den åbne skole indgår som fokusområde i kvalitetsrapport for folkeskolen med status på samarbejdet med eksterne parter. Se de nærmere beskrivelser i skolernes egne kvalitetsrapporter på - vælg Kvalitet i folkeskolerne. I forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen blev skoledagen længere, og der kom nye krav om at åbne skolen mod omverdenen. Det har givet nye muligheder for samarbejde på tværs. Det kan være samarbejder med lokalsamfundet i form af eksempelvis foreninger, virksomheder og ungdomsuddannelser - og det skal være samarbejder med den lokale musikskole og ungdomsskole. Der kan være tale om såvel små som store samarbejdsprojekter. Samtidig blev det muligt for skolebestyrelserne at inddrage eksterne repræsentanter fx foreningsrepræsentanter i skolebestyrelserne. Der er ingen skolebestyrelser i Favrskov Kommune, der har valgt at inddrage eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen. I Favrskov Kommune er det generelle billede, at skolerne åbner sig mere og mere mod det omgivende samfund. Skolerne samarbejder med en bred vifte af eksterne aktører, og skolernes indlæg om den åbne skole i deres kvalitetsrapporter vidner om mange små og store undervisningsforløb, der på forskellig vis bidrager til elevernes læring og trivsel. Begrebet den åbne skole favner utallige muligheder for interessante undervisningsforløb. Lærerne er gode til se nye muligheder for veje til læring i en kontekst uden for skolens hverdag. Når der med den åbne skole skabes nye læringsrum bidrager det ikke kun til at nå bestemte læringsmål, men lærerne giver også udtryk for en positiv afsmitning på elevernes generelle trivsel og motivation. Listen af skolernes samarbejdsaktører er lang og rummer bl.a. kulturinstitutioner som lokale biblioteker, egnsarkiver, FUSR (Folkekirkens Skoletjeneste i Randers og Favrskov) og museer i Århus og Randers, over uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Alle skoler har i mange år i større mindre grad samarbejdet med den lokale kirke og de lokale præster. Disse samarbejder udvikles og kvalificeres fortsat, og nye undervisningsforløb ser løbende dagens lys. 57

58 Eksempel I Laurbjerg har 5.årgang på Lilleåskolen haft et undervisningsforløb i kristendom om juleevangeliet, der inddrog den lokale kirke og præst. Børnene skabte bl.a. fortællingen om Jesu fødsel som en Stop Motion-film, som blev vist i forbindelse med skolens julegudstjeneste. En overvejende del af skolerne har haft kreative workshops med undervisere fra Favrskov Billedskole. Det er et nyt samarbejde finansieret af midler afsat til den åbne skole. Tilbagemeldingerne fra skolerne er meget positive, og der efterspørges flere forløb med Favrskov Billedskole. Enkelte projekter beskrevet i skolernes kvalitetsrapporter vidner om en særlig lokal forankring Eksempel Tungelundskolen og Landsbyrådene i Vejerslev, Borre og Borridsø samarbejder om et Middelaldermarked. Her har eleverne arbejdet med læringsmål i fagene historie, billedkunst, håndværk & design ud fra et lokalhistorisk perspektiv. Musikskolen er en gennemgående samarbejdspartner på alle skoler, ligesom Favrskov Ungdomsskole bidrager til undervisningen i bl.a. outdoor-aktiviteter og afholdelse af førstehjælpskurser for udskolingselever. Samarbejder med idrætsforeninger er rigt repræsenteret i Favrskov Kommune. At foreningerne er positivt indstillet, og at det kan lykkes at etablere samarbejde med de lokale idrætsforeninger er Skovvangskolen i Hammel et godt eksempel på. Eksempel Skovvangskolen har etableret en idrætslinje i udskolingen, som er skabt i samarbejde med ikke mindre end 14 forskellige idrætsgrene og dertilhørende idrætsforeninger. Flere uddannelsesinstitutioner bidrager til undervisningsforløb på skolerne i Favrskov. Både STX, HHX, Den Jydske Håndværkerskole og Aarhus Universitet har faciliteret praksisnær og eksperimenterende undervisning for folkeskolernes elever. Eksempel I efteråret 2015 indgik Haldum-Hinnerup Skolen et samarbejde med Århus Business College (ÅBC) og virksomheden SkatePro i Søften. Dette muliggjorde, at et valgfagshold i entreprenørskab kunne arbejde problem- og procesorienteret med en virkelighedsnær problemstilling fra erhvervslivet samtidig med, at de blev guidet undervejs i processen af de studerende fra ÅBC. 58

59 Muligheden for at omsætte skolens teori til praksisnær undervisning sker ofte i samarbejde med virksomheder. I Favrskov Kommune er virksomhedernes indstilling til at samarbejde med skolerne positiv, hvilket betyder, at mange skoler har samarbejdet med erhvervslivet og flere projekter er undervejs. Der er mange forskellige måder, hvorpå et samarbejde kan opstå, hvilket også er kendetegnende for den åbne skole i Favrskov Kommune. Oftest er initiativet til samarbejde taget af en lærer, eller kontakten mellem skolen og den eksterne aktør er etableret af kommunens pædagogiske konsulent. Flere og flere foreninger mv. er begyndt selv at være udfarende og kontakte skolerne for at invitere til samarbejde, hvis de er interesserede heri, og forældrekredsen viser sig også at være opmærksom på, hvor de kan bidrage med kontakter fra deres eget netværk. Den åbne skole er ofte forbundet med udgifter til transport af eleverne. I Favrskov Kommune forsøger skolerne at prioritere transport og andre udgifter forbundet med samarbejdet. Udgifter til fx transport begrænser i et vist omfang, at skolerne tager mod gratis tilbud fra eksempelvis museer, der ikke ligger i umiddelbar afstand til skolen. En stor del af de afprøvede projekter er finansieret af de politisk afsatte midler til udvikling af den åbne skole i Favrskov Kommune. Hvis samarbejder skal kvalificeres og merværdien synliggøres er det tidskrævende. Ikke alle beskrevne undervisningsforløb er evalueret, og på spørgsmålet om videndeling svarer enkelte skoler, at forældrene har været inddraget, eller at de eksempelvis er blevet eksponeret i Lokalavisen. Der er tydeligvis et behov for, at viden og erfaringer med forløb også deles kollegialt, så alle ikke skal begynde helt forfra hver gang: Eksempel Naturfagslærerne på Hadbjerg Skole har i samarbejde med kommunens naturvejleder udarbejdet et undervisningsforløb om havet. Forløbet er praksisnært og er blevet gennemført i tæt samarbejde med Favrskov Ungdomsskole. Ungdomsskolen har faciliteter ved Kalø Vig Bådehavn og har pædagogisk personale med sejlsportsinstruktøruddannelse. I kraft af samarbejdet med ungdomsskolen er det blevet muligt for skolerne i Favrskov at udforske et nyt læringsrum i praksis, idet skolerne kan komme både til og på vandet med eleverne. Forløbets overvejelser, mål samt aktiviteter er nøje beskrevet, og det er intentionen at dele det med de øvrige skoler i kommunen, der også samarbejder med Favrskov Ungdomsskole. Det er et eksempel på, hvordan viden, erfaringer og forløb meningsfuldt vil kunne anvendes på samtlige skoler i kommunen. 59

60 Kvalitetsrapport for folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Korsholm Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Korsholm Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Bilag 6.1.1 Kvalitetsrapport 2015 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere