Svendborg Gymnasium satser på cyklen. Bolighandel nu med digitale vejmidter. Ny udformning af cykelstier i signalanlæg. Status på cykeltrafikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg Gymnasium satser på cyklen. Bolighandel nu med digitale vejmidter. Ny udformning af cykelstier i signalanlæg. Status på cykeltrafikken"

Transkript

1 Svendborg Gymnasium satser på cyklen Status på cykeltrafikken Bolighandel nu med digitale vejmidter Ny udformning af cykelstier i signalanlæg

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 90 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 600,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 925,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 Gode cykelidéer søges Det digitale vejsektor Allan Carstensen 9 Følg sneploven vej for vej 10 Standardisering af vej- og trafikdata 32 Digitalisering af grønne vejområder 34 Sen en sms til vejman.dk 38 Bolighandel nu med digitale vejmidter 40 Rudersdal Kommune 44 Ny national vejreferencemodel Cykeltrafik Pablo Celis 4 Bedre styring af cykel- og fodgængertrafik 12 Cykelsuperstier - mellem funktionalitet og brugeroplevelse Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU 16 Fra sort plet til sikker afvikling af trafikken 19 Status på cykeltrafikken 22 Self-tracking and gamification - effektive værktøjer til cykelkampagner 29 Ny håndbog i cykelstiinspektion - vejen til en bedre cykeloplevelse 36 Svendborg Gymnasium satser på cyklen 46 Ny udformning af cykelstier i signalanlæg Diverse 6 Bedre parkeringsforhold med ny cykelparkeringsplan 14 Skoleveje ad nye veje i Fredericia 42 Kommunal vej- og parkdrift er under pres 49 Vejnettet.dk er gået i luften 50 Kalenderen 51 Leverandørregister Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

3 Månedens synspunkt Af Henrik Dam Kristensen, transportminister (S) Gode cykelidéer søges Få andre steder i verden cykler man mere end i Danmark. I internationale sammenligninger over brug af cykel ligger vi højt placeret, og Danmark er kendt verden over som en førende cykelnation. Men vi cykler ikke så meget mere, som vi har gjort her i landet, og kurven over, hvor meget vi cykler, viser en stagnerende tendens. Nærværende udgave af Trafik & Veje har cykling som tema og indeholder meget mere om Danmarks status som cykelland anno Og temaet er godt timet ikke kun fordi foråret er over os og cykelsæsonen starter. Men også fordi vi i disse måneder arbejder på fuldt tryk med at lave en ny national cykelstrategi. Strategien skal give svar på, hvordan vi får danskerne til at cykle mere og bliver verdens bedste cykelnation. Med i arbejdet er landets bedste kræfter på cykelområdet, og vi ser bredt på, hvordan vi får cyklen taget mere alvorligt som dagligt transportmiddel i Danmark. For til trods for fine placeringer i internationale målinger, er der et kæmpe potentiale for at få cyklen brugt endnu mere i Danmark. Med den nye cykelstrategi vil vi se på, hvad der skal til for at nytænke cykelindsatsen, så vi får mest cykling for vores penge i både store og små byer. Hvad virker hvor? Der er store lokale forskelle på, hvordan og hvor meget vi bruger cyklen, og nogle steder har man haft stor succes med at få borgere til at bruge cyklen mere. Derfor er det en central del af den nye cykelstrategi at se på, hvorfor er det lykkedes nogle byer at skabe fremgang i brugen af cyklen. Hvad gør de rigtigt, og kan man få udbredt disse erfaringer til resten af landet i den generelle cykelindsats? Det giver jo sig selv, at der er forskel på cykling i København og Grindsted. Det er i hvert fald min erfaring. Med cykelstrategien vil vi blive bedre til at tilpasse vores cykelindsatser til dér, hvor folk cykler. Det vil vi blandt andet gøre ved at se på, hvad der rent faktisk virker ude i cykeldanmark og i de kommuner, hvor det er lykkedes at få flere til at cykle i de mindre byer. Cykel og kollektiv trafik Der er også et stort potentiale i at få tænkt cyklismen endnu mere ind i vores daglige transportmønster eksempelvis i forbindelse med den kollektive trafik. For cyklen er hurtig og fleksibel over relativt korte afstande, mens den kollektive trafik bringer folk hurtigt over lange afstande. Ordningen med gratis cykler i S-togene har været en overvældende succes, og er et eksempel på, hvordan kombinationen af cykel og offentlig transport kan få os til at cykle mere. Men vi skal blive endnu bedre til at tænke cyklen sammen med den kollektive transport også uden for hovedstadsområdet og dermed øge vores mobilitet og få flere til at lade bilen stå. Cykelturisme Et andet element i arbejdet med cykelstrategien er cykelturismen, og vi vil med cykelstrategien også se på de muligheder danske byer kan tilbyde. For Danmark har rigtig meget at tilbyde cykelturister, og jeg tror, at rigtigt mange gerne vil komme og opleve Cykeldanmark. Så vi vil se på, om vi kan blive endnu bedre til at præsentere et samlet tilbud til cykelturister med cykelruter, oplevelser og overnatning. Det er der arbejdspladser og vækstpotentiale i. Input modtages Vi vil i arbejdet lægge vægt på at få input fra alle, som sidder med viden og særlige kompetencer på cykelområdet. F.eks. opstår mange gode cykelidéer i kommunerne og i organisationerne, så det er vigtigt, at de også kommer til orde i debatten om fremtidens cykelpolitik. På Transportministeriets hjemmeside er der ligeledes en idéboks, hvor vi modtager alle gode forslag til, hvordan vi får Danmark op på cyklen. Alt i alt er Danmark er langt fremme på cykelfronten, og det kan vi være stolte af. Men at det går godt, betyder ikke, at vi skal læne os tilbage. Vi skal være ambitiøse og turde spørge, hvad vi kan få ud af cykling. Det gør vi med den nye cykelstrategi, og det er min forhåbning, at dette temanummer om cykling også vil bidrage til, at vi får sat cykling på danskernes dagsorden. < God læselyst. TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 3

4 Cykeltrafik Bedre styring af cykel- og fodgængertrafik Grundet et stigende ulykkestal for cyklister og fodgængere og en øget bekymring blandt befolkningen i Vancouver valgte byen at sætte ekstra fokus på en langt bedre trafiksikkerhed i dag har Cyklister og fodgængere i Vancouver deres egen beskyttede cykelbane, når de skal krydse Burrard bridge. Af Mia Marie L. Butzbacker ATKI A/S Kim Hannibal ATKI A/S The Burrard Bridge, med den mest ikoniske og populære False Creek passage, blev åbnet i 1932, og har nu så meget trafik som hver af de to andre mere moderne broer i nærheden (Granville Bridge har to ekstra baner). Det er en af de mest populære vandre- og cykelruter i byen, der danner en naturlig, direkte og naturskøn rute mellem den vestlige side og downtown. Siden 1990 erne har man kigget på mere end 30 mulige løsningsforslag for at give fodgængere og cyklister en sikker og komfortabel færdsel på broen. Før har fodgængere og cyklister måtte deles om fortovene Figur 1. Tværsnit af Burrard Bridge. Figur 2. Eksempel på opstilling hvor sensoren er monteret i den opstillede pæl. Antennen sidder under et lille vindue i den nedgravede lager- og sendeenhed. på begge sider af brodækket, hvilket har medført, at de har kæmpet med trafikken og hinanden på den begrænsede plads. Vancouver har oplevet betydelig vækst i vandreture, cykling og transitbrug i de sidste adskillige år. 5Mellem 1994 og 2004: cykelture til og inden for Vancouver steg 180% vandreture til og inden for Vancouver steg 44% transitture til og inden for Vancouver steg 20% antallet af køretøjer, der tilføres Vancouver, er faldet med 10% Statistikker viser, at flere mennesker vælger at gå eller cykle i og ud af bykernen, mens færre vælger at føre et køretøj. Transit (buskørselen) er også steget i løbet af de seneste 10 år, og stigningen forventes at fortsætte efter, at Canada Line er iværksat. Mellem juni og oktober 2008 kom mindst otte voksne cyklister til skade på Burrard Street Bridge. Ulykkerne var så alvorlige, at de tilskadekomne kom på skadestuen. I samme periode blev kun én person såret alvorligt på hver af Cambie Bridge og Granville Bridge. (Kilde, UBC Undersøgelse: Kay Teschke) Vancouvers ønske om at tage hensyn til befolkningens bekymringer vedrørende sikkerhed og komfort er åbenlys. En ansvarlig løsning Som et billigt alternativ til en udvidelse af broen, valgte man at lave forsøg med ændringer af de eksisterende vejbaner. Burrard Bridge har før haft tre nordgående baner og 4 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

5 tre sydgående. Ét fortov på 2,6 meter bred, som er blevet delt af både cyklister og fodgængere. Ved at inddrage én af de 6 vejbaner til udelukkende cykelsti, for at give cyklister og fodgængere hver deres beskyttede rute til at krydse broen, håbede man på at komme et skridt nærmere en overkommelig økonomisk og en langt bedre sikkerhed, hvor man samtidig kan opretholde en effektiv trafikafvikling, se figur 1. Under forsøget blev mængden af bilister, cyklister og fodgængere overvåget for at levere statistikker, der kunne give mulighed for at se en positiv effekt og et fald i ulykkestallet. Af alle de forskellige muligheder, der ansås for at kunne løse problematikken, var omlægningen af et eksisterende spor den hurtigste, nemmeste og billigste at gennemføre. For eksempel ville en udvidelse af fortovene koste ca. 30 gange mere, og andre løsninger, såsom en ny bro, ville tage betydeligt mere tid og ressourcer til at gennemføre, og trafikken skulle omdirigeres i en meget lang periode. Overvågning af forsøget For at kunne synliggøre det forventede fald i antallet af ulykker blev forsøget nøje overvåget både før, under og efter ændringen af banerne. Man benyttede tælleudstyr for at vurdere antallet, flow i trafikken samt for at kunne finde sammenligningen og derved vurdere effekten. Der blevet foretaget Automatisk tælling af alle trafiktyper (køretøjer, cyklister, fodgængere) Rejsetidsmåling Manuel registrering på stedet. Man ønskede at tælle flere trafiktyper samtidig (fodgængere, cyklister samt biler). Køretøjer blev talt ved hjælp af induktive spoler og slangetællingsudstyr installeret i og på asfalten Cyklister blev ligeledes talt ved hjælp af midlertidige induktive spoler installeret oven på cykelbanen eller fortov. Spolerne havde en følsomhed som ikke blev påvirket af andre køretøjer eller andet metal. Fodgængerne blev talt ved hjælp af en infrarød sensor (pyroelektrisk). Resultat Siden installationen af den nye cykelsti mellem juli 2009 og december 2010 har 1,5 millioner cyklister passeret Burrard Bridge. Det skønnes at være flere cyklister, som følge af de beskyttede cykelstier. Fodgængermængden synes ikke at have været påvirket væsentligt af ændringerne på broen. Transitoperationer (busser) synes også at være upåvirket af broens ændringer. Hverken Burrard eller Granville Bridge har set mærkbare ændringer i antallet køretøjer. Som med busser, er køretøjers rejsetider langs Burrard Street uændret. Kørselture, som nærmer broen fra øst langs Pacific Boulevard, er blevet ca. 30 sekunder længere i perioder med spidsbelastning. Adgang til broen via Thurlow og Pacific tager i gennemsnit halvanden minutter længere i morgen peak perioden samt tre minutter længere om eftermiddagen. Resultaterne fra University of British Columbia cykling-sikkerhedsundersøgelse indikerer, at ulykkestallet for cyklister på Burrard Bridge er faldet. I en tyve ugers periode i løbet af sommeren 2008 kom fire cyklister til skade på broen alvorligt nok til at tage på skadestuen. To af disse hændelser involverede kollisioner mellem cyklister og fodgængere, og cyklisten landede på kørebanen. I samme 20 ugers periode i 2009, efter re-konfiguration af broen, er antallet af cykelture steget med 20%, men kun et cyklistuheld krævede et besøg på skadestuen. Overalt i verden er byerne ved at skifte til mere bærerdygtige transportformer. Dedikerede veje for fodgængere og cyklister bliver udviklet til for at minimere sikkerhedsproblemer og afhjælpe overbelastningen. Også i Danmark I Danmark er der ligeledes en stigende interesse og fokusering på måling af forbipasserende på et givent område. Dette både i forhold til trafiksikkerhed, omdirigering af tung trafik eller for at kunne registrere i hvilket omfang, nye faciliteter bliver anvendt af brugerne. Skov & Landskab har i et projekt undersøgt den rekreative anvendelse af en række udvalgte vandløb. I projektet er der anvendt tre batteridrevne fodgængertællere med pyroelektrisk sensor med mobiloverførsel af tællingerne til webportal, se figur 2. < 1 STÅLTUNNELRØR til lette trafikanter! GG CONSTRUCTION 1. Agerlandsvej, Viborg - 2. Gl. Sellingvej, Hadsten 3. Hestehaveskolen, Galten - 4. Søndersøvej, Morud 5. Ydre Korsørvej, Fuglebjerg GG Construction A/S Sofiendalsvej 92 Tlf Aalborg SV Fax TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 5

6 Bedre parkeringsforhold med ny cykelparkeringsplan I Kolding investerer kommunen løbende i at skabe gode vilkår for cyklister, så stadig flere får lyst til at cykle. Derfor har Kolding Kommune i samarbejde med Rambøll udarbejdet en innovativ og funktionel cykelparkeringsplan, tilpasset byens størrelse og cyklister. Karina Mortensen, Kolding Kommune Erik Gersdorff Stilling, Rambøll Kolding vil være en cykelkommune, og cykelparkeringsplanen er udarbejdet som en del af dette projekt. Cykelparkeringsplanen beskriver forholdene i centrale dele af Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld og fastsætter rammerne for, hvor og hvordan cykler skal parkeres. Et af de overordnede mål for Kolding som cykelkommune er, at cykeltrafikken skal stige, og at der skal sikres gode forhold for cyklisterne. Et delmål er, at det altid skal være muligt at finde en cykelparkeringsplads, og at belastningsgraden ikke er højere end 75% på midtbyernes cykelparkeringspladser. Figur 1. Cykelparkeringsplan for Kolding Kommune. En kortfattet og funktionel plan Er det ikke kun de største byer, der har glæde af en cykelparkeringsplan, spørger du måske. Kolding Kommune viser med den nye parkeringsplan, at cykelparkeringsplaner ikke behøver være store, forkromede planer. Kolding Kommunes cykelparkeringsplan er en kortfattet og funktionel manual, der opsætter principper for etablering af cykelparkering og fungerer som et praktisk arbejdsredskab med konkrete mål for cykelparkeringen og dens omgivelser. De eksisterende cykelparkeringsforhold er besigtiget ved at gå gennem hele området. Observationerne er registeret direkte på tablets, via et GIS-program. Dette sparer projektet for både tid og penge. Som en del af cykelparkeringsplanen indgår desuden en handlingsplan med en prioritering af, hvordan cykelparkeringsforholdene løbende skal forbedres samt en designmanual for etablering af ny cykelparkering i Kolding Kommune. Cykelparkeringsplanen i korte træk: Registreringer og observationer direkte på tablet Visualisering af nuværende og fremtidige forhold i GIS Fastlæggelse af serviceniveau og anbefalinger til ny cykelparkering Cykelparkeringsnorm Handlingsplan for realisering Overordnet strategi for oprydning og vedligeholdelse Designmanual for cykelparkeringsudstyr. Registrering af eksisterende forhold viste nye behov Der er gennemført en registrering af parkerede cykler og eksisterende cykelparkeringsfaciliteter: Næsten halvdelen af Kolding Figur 2. Placering af eksisterende cykelparkering og deres belastningsgrad i Kolding Midtby. 6 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

7 midtbys cykelparkeringspladser havde en belastningsgrad på over 75%, og over en tredjedel af de registrerede pladser var overfyldte. Ud over de tekniske oplysninger om stativtype, antal parkeringsmuligheder mv. blev defekter på udstyr også anmærket. Under registreringen blev det desuden registreret, hvis der var parkeret flere cykler i nærheden af hinanden uden for et cykelstativ. Forhold registreret på offentligt tilgængelige pladser: Antal cykelparkeringspladser Antal parkerede cykler Lokaliteter med mindst fem cykler parkeret uden eksisterende stativ Figur 3. Parkerede cykler foran stationen i Kolding. Figur 4. Registrering af parkerede cykler på tablet. Figur 5. Parkerede cykler ved stationen i Lunderskov. TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 7

8 Type af lokalitet: station, busholdeplads, skole, butik etc. Stativtype og andre relevante oplysninger om udstyr fx defekter Evt. utilsigtet brug af cykelparkeringsplads. Antal cyklister varierer over dagen, ugen og året Da byernes cykelparkeringspladser er anvendt på forskellige tidspunkter af døgnet, er forskellige funktioner i byerne er registreret på forskellige tidspunkter: Formiddag: Stationsområder, busholdepladser Middag: Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner Eftermiddag: Handel, kulturområder Fra ord til handling lokalt forankret og i prioriteret rækkefølge Cykelparkeringsbehovene er vurderet i forhold til planlagte ændringer i bybilledet og med input fra bl.a. Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling i Kolding. Dette er medvirkende til, at planen er lokalt forankret. Planen er dermed et billede af nutiden og et værktøj for fremtiden, hvor der tages højde for fremtidig byudvikling og forandringer i bybilledet. Cykelparkeringsplanen indeholder en handlingsplan med prioritering af nye cykelparkeringsanlæg og opgradering af de eksisterende cykelfaciliteter. For at sikre, at cykelparkeringen er i god stand, og sikre at forladte cykler ikke optager eftertragtede pladser, gennemføres der løbende gennemgang af cykelparkeringen i Kolding Kommune, hvor ødelagte stativer udbedres hurtigst muligt. Udstyrets stand har stor betydning for brugernes incitament til at bruge faciliteterne efter hensigten. Der er desuden udarbejdet en designmanual, som skal være med til at sikre, at den fremtidige cykelparkering får den rigtige kvalitet og det ønskede arkitektoniske udtryk. Ved etablering af ny cykelparkering er det vigtigt, at pladserne placeres attraktivt i forhold til, hvor cyklisterne har ærinde. Registreringen af parkerede cykler viser tydeligt, at de pladser med kortest gangafstand og bedst synlighed i forhold til cyklisternes mål bliver benyttet først. Kolding Kommune er nu i fuld gang med at realisere planen. En cykelparkeringsplan er en vigtig bestanddel i bestræbelserne på at sikre gode forhold for cyklisterne, og et effektivt redskab der kan anbefales i andre byer, uanset størrelse. < Figur 6. Mulighed for aflåst cykelparkering i Vamdrup. 8 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

9 Den digitale vejsektor Følg sneploven vej for vej Med hjemmesiden Sikker Vej har du altid en oversigt over det aktuelle føre på vejene lige ved hånden. Rudersdal Kommune er klar med en ny service til borgere, der skal ud i vintertrafikken. Af driftschef Peter Bjørno Jensen, Teknik og Miljø Drift, Rudersdal Kommune Kommunikationsrådgiver og partner Claus Grøngaard, Tankegang A/S Vækkeuret har bimlet for længst, og du står i køkkenvinduet og spejder ud i vintermørket. Sneen vælter ned i skæret fra gadelyset, og du er i syv sind, om du skal starte bilen og vove dig ud i trafikken. Det har mange af os oplevet, men nu rækker Rudersdal Kommune borgerne en hjælpende hånd. Klar besked døgnet rundt På en ny hjemmeside kan borgerne følge snerydningen og saltningen af vejene døgnet rundt. De kan se helt ned på den enkelte vej, hvornår den sidst er ryddet, og de kan tjekke, i hvilke områder af kommunen sneplovene kører her og nu. Idéen med hjemmesiden er at nedbringe antallet at borgere, der i en kaotisk vejrsituation ringer til kommunen. Sparer tid ved telefonerne Hvis der er noget, borgerne efter vores erfaring interesserer sig for, er det nemlig snerydning. Telefonhenvendelserne til Rudersdal Kommune slår alle rekorder, når sne og is pludselig dækker landet. Folk vil vide, om vejene er ryddet, og om det er sikkert at vove sig ud i vinterlandskabet. Figur 1. På Sikker Vej kan du til enhver tid tjekke den aktuelle status på vejene. Figur 2. Du kan indkode ruten mellem dit hjem og din arbejdsplads én gang for alle. I Rudersdal Kommune har vi mindst én fuldtidsmedarbejder optaget ved telefonen dagen lang, når det sner kraftigt. Det forbrug af medarbejdertimer regner vi med vil gå kraftigt ned, når borgerne for alvor får øje på mulighederne i Sikker Vej. Optimeret til smartphones Hjemmesiden Sikker Vej er optimeret til den lille skærm på smartphones. Det betyder, at brugerne let og enkelt kan tjekke føret på vejene, mens de er på farten. Det er en stor fordel, fordi de på den måde kan få de seneste nyheder om snerydningen præcist på det tidspunkt, de har brug for det. Smart historik Historikken på hjemmesiden dokumenterer, hvor sneplovene og saltvognene har været og på hvilke tidspunkter. Vejene sner hurtigt til igen, men med historikken har kommunen et godt redskab, når folk ringer ind og klager over, at deres vej ikke er ryddet. Så er det let at henvise hjemmesiden, hvor borgeren selv kan tjekke, hvornår sneplovene sidst har kørt i kvarteret. Nyttige oplysninger Kommunikationsselskabet Tankegang i Frederikshavn har udviklet Sikker Vej, der er enkelt designet og let at finde rundt på. Udover føret på vejene rummer hjemmesiden også en række andre nyttige oplysninger for husejere og trafikanter. Borgerne kan for eksempel tjekke, hvilke opgaver de selv har ansvaret for, og hvad kommunen tager sig af, når sneen falder. En anden smart funktion er, at borgeren kan indkode ruten mellem hjem og arbejde én gang for alle. Det gør det ekstra let at tjekke tilstanden på ruten til arbejdspladsen, inden man vover sig ud i vintertrafikken. Alle vejdata på Sikker Vej henter vi hos Vejdirektoratet. Se siden på sikkervej.dk. < TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 9

10 Den digitale vejsektor Standardisering af vej- og trafikdata Adgang til standardiserede data giver mulighed for mere effektiv offentlig administration og en mere konkurrencedygtig transportsektor. Vejdirektoratet har taget initiativ til et projekt, der har fokus på standarder, der vil medvirke til at skabe en sammenhængende digital infrastruktur for vejsektoren på tværs af både offentlige og private aktører. Marie Lanng Pallisgaard. Vejdirektoratet Hans Jørgen Larsen. Vejdirektoratet Nils Holm. Vejdirektoratet Behovet for adgang til digitale informationer om veje og trafik er stigende i både offentlig og privat sammenhæng. Det gælder såvel ved offentlige myndigheders planlægningsopgaver og trafikantservice som ved erhvervslivets daglige ruteplanlægning, hvor der er brug for adgang til landsdækkende standardiserede vej- og trafikdata. Et stigende antal andre brancher har også interesse i vej- og trafikdata. Fælles standarder vil betyde, at brugerne vil kunne opnå bedre samspil mellem deres it-løsninger. Når leverandørerne i fremtiden Vidste du ikke længere skal konkurrere om data, men koncentrerer sig om systemernes faciliteter, må man antage, at den større konkurrence om indhold og features vil resultere i billigere udvikling til fordel for brugerne og samfundet. Fordelene kommer yderligere i takt med, at standarden anvendes i praksis fx ved udvikling af systemer, og når data kan stilles til rådighed på standardiseret form via en digital platform (en central datafordeler), som forudsat i digitaliseringsstrategien. Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi forudsætter, at data i langt højere grad end i dag kan udveksles på tværs i hele den offentlige og den private sektor. Der er bl.a. behov for, at der er defineret standarder for data, og at disse standarder er velkendte, samt at der er fastlagt standarder for, hvordan data udveksles. For vejdatas vedkommende er det særlig vigtigt med fastlagte og kommunikerede standarder for vejreferencesystemet, som er det grundlæggende element for al registrering af egenskaber om vejene og den trafik, som kører på vejene. Tilknytning af opdateret geografi til vejreferencesystemet er en forudsætning for, at data i praksis kan anvendes i relation til digitale kort og dermed opnå den brede og anvendelse. Projektet Vejdirektoratets standardiseringsprojekt tager udgangspunkt i nogle af de mest umiddelbare data, der er nødvendige for at kunne registrere, udveksle og bredt anvende data bl.a. til transportformål. Ved en standard forstås i dette projekt en teknisk specifikation for elementer i et referencesystem, for egenskabsdata (attributter) og for interfaces for udveksling. I projektet behandles standarder med henblik på brug i forbindelse med digitale informationer om veje og trafik i Danmark. Standardiserede data: Data om Rutenummererede veje og restriktioner som fx tungvognsnettet, farligt gods, modulvogntog og frihøjder Udvalgte trafiktal, dvs. årsdøgntrafik, julidøgntrafik, hverdagsdøgntrafik og ækvivalent 10 t akseltryk (Æ10) Udvalgte historiske data om trafikuheld. 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

11 Standardiseringsprojektet blev startet i 2012 med etablering af en projektgruppe og en styregruppe. I styregruppen deltager i dag ud over Vejdirektoratet også KL, KTC, Geodatastyrelsen, FOTdanmark og Grontmij. Hermed er alle primære sektorinteressenter deltagere, ligesom der er repræsentanter for de to vejforvaltningssystemer: vejman.dk og RoSy. For at sikre optimal forankring tages der afsæt i tidligere standardiseringsaktiviteter og eksisterende stander, hvor det er muligt. Koblingen til INSPIRE (Transport networks-guidelines: jrc.ec.europa.eu/index.cfm/pageid/2. IN- SPIRE (Infrastructure for Spatial Information in Europe) er i den sammenhæng et væsentligt fundament. Som en del af standardiseringsarbejdet omfatter projektet også at fastlægge en egentlig model for governance, der omhandler den ledelsesmæssige forankring af standardisering på vejsektorområdet med tilhørende politikker, vejledninger og processer vedr. standardisering. Strukturen for governance forventes at træde i kraft ved årsskiftet 2013/14. Styregruppen vil indtil da i en vis udstrækning fungere som governance myndighed. Standardiseringsaktiviteter i 2013: Standard om forgreninger og nummereringen af disse. Standardisering, der harmoniserer begreber anvendt i både FOT, CVF og CPR/ BBR, fx vejstatus / vejklasse / vejtype, tværprofilelementer, vejbredde, vejbestyrelse / vejmyndighed. Beskrivelsen af standard for attributter udbygges med UML beskrivelser og herefter egentlige beskrivelser i XML. Standard for håndtering af tidsdimensionen (historiske og planlagte data) og kvalitet (metadata) specificeres yderligere. Høring af standarden I efteråret 2013 vil de udarbejdede standarder blive udsendt til en høring bredt i sektoren og blandt andre interessenter. Herefter sker en tilretning i forhold til høringssvarene, hvorefter styregruppen behandler det samlede materiale med henblik på vedtagelse inden årets udgang. Autoritative grunddata Regeringens Fælles Offentlig Digitaliserings Strategi ( ) har som et væsentligt element, at der kan leveres såkaldte autoritative grunddata til andre parter end de, der ejer eller har produceret data. For vejsektoren betyder det, at sektordata på et tidspunkt skal stilles frit til alle andre offentlige myndigheder og den private sektor. Parallelt med standardiseringsarbejdet kom vej- og kortsektorens parter i efteråret et væsentligt skridt videre i forhold til i fremtiden at kunne levere data, idet der i et workshopforløb blev udarbejdet en model for en ny fælles vejreference. Det helt afgørende er, at referencen er stabil over tid, og at den kan tilgås på mange måder: stationering, kilometrering, en adresse eller et sæt koordinater. Sektorens parter er nu enige om princippet, som er vedtaget i Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information og taget til efterretning i Bestyrelsen for grunddata i marts < CYKELTRAFIK Dansk Tra k Teknik A/S og Olsen Engineering A/S har besluttet at samle og styrke de fælles kompetencer ved at lade virksomhederne fusionere pr under det nye navn: ITS Teknik A/S. ITS Teknik A/S Skomagervej 2a 7100 Vejle Tlf CVR: ITS Teknik A/S Københavnsvej Roskilde Tlf CVR: Cyklisterne tæller! ITS Teknik A/S tilbyder tilbyder forskellige løsninger der viser at cyklisterne og deres indsats for miljøet tæller. Ved hjælp af vores løsninger får cyklisterne en god oplevelse af fremkommelighed i tra kken.vi kan øge cyklisternes fremkommelighed vha. grønne bølger samt cyklisternes tra ksikkerhed (løsninger for reducering af højresvingsulykker). Cykeltælleren understøtter hastighedsmåling, og kan udbygges til permanent tællestation. Derudover kan det vise informationer på tværs af transportformer, fx cykel og tog, så cyklisten ved, hvornår næste tog afgår. Du kan få dine statistikdata på papir, cd-rom, via fjernadministration eller via internettet. Mulighederne er mange! Vil du høre mere, så kontakt Dan Blirup på eller Kenneth Adamsen på annonce_185x127_its_teknik_cykeltrafik.indd :26:31 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 11

12 Cykeltrafik Cykelsuperstier mellem funktionalitet og brugeroplevelse Region Hovedstaden anlægger i de kommende år såkaldte Cykelsuperstier. Der er høje forventninger i forhold til forbedring af folkesundhed, trængsel og samfundets bæredygtighed. Borgerinddragelse kan sikre successen. Af antropolog Jane Mejdahl, Nueva Introduktion Jeg føler virkelig, jeg kobler af fra arbejdet, når jeg cykler. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne holde til at arbejde så meget uden min cykeltur. (Pendler) Mange mennesker nyder en tur på cyklen. Cykling repræsenterer rekreative værdier, som udgør et potentiale for at få borgere til at cykle hyppigt. Netop det er et mål for Region Hovedstaden, som har sat barren højt med en vision om at ville være verdens bedste cykelregion. Et af midlerne er de såkaldte Cykelsuperstier, der skal etableres i regionen i de kommende år. Formålet med Cykelsuperstierne er at skabe et bæredygtigt alternativ både til privatbilismen og den kollektive trafik. Målsætningen er, at 30% flere borgere skal tilvælge cyklen på ruter over 5 km. Det helt centrale spørgsmål er, hvordan Cykelsuperstierne skal udformes for at blive et realistisk alternativ og et tilvalg for de pendlere, der i dag benytter sig af egen bil eller kollektiv transport. I kvalitetsmålene for Cykelsuperstierne i Region Hovedstaden lyder det, at Cykelsuperstierne med deres direkte vej fra A-B vil være et hurtigt alternativ til motoriseret transport. De vil blive anlagt som forbindelsesled mellem større arbejds- og uddannelsespladser, boligområder og kollektive trafikknudepunkter. Ligeledes vil de få tilført fodstøtter, pumper og jævn belægning. Spørgsmålet er dog, om disse tiltag vil være nok til at animere mange flere borgere til at vælge cyklen på længere afstande. Svaret får vi i de kommende år, efterhånden som flere Cykelsuperstier bliver færdige. I mellemtiden kan planlæggerne gøre yderligere for at sikre successen. Baggrund I efteråret 2012 samarbejdede vi i Nueva, med Cykelsuperstisekretariatet i Region Hovedstaden og 1:1 Landskab om at undersøge Cykelsuperstiernes rekreative potentiale. Projektet havde fokus på det rekreative potentiale, men vi fik, med vores analyse, også rettet opmærksomheden mod brugeroplevelsen og problemstillinger, som i et bredere perspektiv er vigtige i forhold til brug af Cykelsuperstierne. Vi bød ind med en tilgang, der involverede borgere, der allerede på nuværende tidspunkt kører over 5 km om dagen. Vi mødte dem på Farumruten i forskellige tidsrum i løbet af dagen. Deres forskellige udsagn, vaner, ønsker og oplevelser blev kombineret med observationer af den samlede rute. I det nedenstående giver vi tre bud på opmærksomhedspunkter for planlæggere at fokusere på i deres arbejde med Cykelsuperstierne og forbedring af cyklismens vilkår. Vores bud er udledt af indsigter fra omtalte projekt og erfaringer fra andre projekter om transport og adfærdsændringer. Figur 1. Støjen fra motorvejen er overvældende. 1. Inddrag borgerne Cykling er godt, ikke bare for helbredet, men også for samfundets bæredygtighed. Det er få, der vil erklære sig uenige i det. Mange borgere synes også, cyklisme er vigtigt, men derfra og til at vælge at tage cyklen på længere afstande til arbejde eller uddannelse, er der langt. Valget af cyklen skal kunne sættes i relation til og have sammenhæng med de liv, borgerne lever. 12 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

13 I projektet havde vi primært fokus på selve oplevelsen af Cykelsuperstien. Vi foreslår at nøje undersøge og inddrage borgerne i at skabe endnu bredere, generel viden om, hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Hvordan hænger deres hverdagsliv sammen, hvad gør det svært at få hverdagslivet til at hænge sammen, hvad har betydning, hvad skal der til for at vælge cyklen? Hvad og hvem påvirker dem? Hvad motiverer dem? Og ikke mindst, hvordan kan muligheden for at cykle bedst understøtte, udvikle det liv, de i forvejen fører eller gerne vil leve? Det er essentielt at involvere borgerne i udviklingen af de Cykelsuperstier, som de siden selv skal anvende for at sikre successen i fremtiden. På basis af den viden, der vil blive skabt om borgerne, vil det blive muligt for planlæggerne at både udvikle tiltag, der er baseret på borgernes adfærd og behov og skabe et træfsikkert beslutningsgrundlag. Endvidere vil den nye viden give mulighed for at prioritere blandt potentielle nye brugergrupper og svare på spørgsmål som, hvem kan flyttes over på cyklen, med hvilke midler, og hvem er vanskelige at nå uanset, hvor mange funktionelle forbedringer, der måtte søsættes. 2. Differentier brugertyper og fokuser på helhedsoplevelse Cykelsuperstinettet i Region Hovedstaden vil bestå af allerede eksisterende cykelstier samt nyanlagte ruter. For de eksisterende cykelstier gælder kvalitetsmålene om jævne belægninger, bedre belysning, fodstøtter og pumper. Funktionaliteter, der givet vil blive hilst velkommen af de borgere, der allerede benytter cykelstierne i dag. Fra Cykelsuperstiplanlæggerne lyder det, at barriererne for at tage cyklen i dag primært består i, at cykelstierne er for dårlige. Et snævert fokus på at tilføre cykelstierne nye funktionaliteter er dog ingen garanti for succes. Vi kender det fra andre produkter og servicer, hvor det ikke udelukkende er, hvad produktet kan, der er afgørende for et køb, men snarere om produktet eller servicen præsenterer en god helhedsoplevelse og generelt er tilpasset ens livsstil, behov, selvforståelse og adfærd. I arbejdet med brugerne af Farumruten lærte vi, at nuværende pendlere er positive i forhold til ruten. Den bliver fremhævet for sin jævne belægning og nemme fremkommelighed. De relativt få stop gør ruten attraktiv i forhold til andre cykelstier i området. Der er dog også problemstillinger forbundet med ruten. Pendlerne fortæller om voldsom larm, fordi ruten ligger direkte op ad store veje, sparsom belysning og uskønne omgivelser præget af bilismen. Som Cykelsupersti har Figur 2. Med beplantning får cykelstien sit helt eget rum. ruten fået både ny belysning og ny belægning, men samlet set udgør den dog en blandet oplevelse. På nuværende tidspunkt er Farumruten ikke et særligt rum tilpasset cyklister, men et appendiks til de store veje, den lægger sig opad. Den følger vejene, både hvad angår stop, skiltning og pejling. Cyklisternes behov er dog væsentligt anderledes end bilisternes og bør derfor opprioriteres på cykelstierne. Cyklister udgør generelt en mere differentieret brugergruppe end de motoriserede trafikanter, hvad angår fart og bevægelsesmønstre. Motoriserede trafikanter bevæger sig mere ensartet, med samme hastighed, i samme flow efter trafiklysene. På cykel er hastigheden individuelt bestemt af fysik, cykeltype og påvirkninger fra vind og vejr. I dag er brugerskaren på Farumruten ligeså ensartet, som de motoriserede trafikanter er det. De nuværende pendlere er kendetegnet ved at køre i høj fart, køre lange afstande og være iklædt særligt cykeludstyr. Der er ganske få kvinder og børn på Farumruten. Det er ikke givet, at brugergruppen vil blive mere differentieret eller udvidet med andre pendler- og brugertyper, fordi der bliver tilført ny funktionalitet som belægning, ny belysning i forbindelse med oplægningen til Cykelsupersti. Vi mener derfor, at et fokus på forskellige behov og på en bedre helhedsoplevelse vil forhøje muligheden for at tiltrække flere og nye brugertyper. Cykelsuperstierne bør først og fremmest opgraderes til at være et rum i sig selv og ikke blot et appendiks til de veje, de følger. Dette kan gøres ved at opdele ruterne i mindre strækninger, ikke efter de motoriserede trafikanters indfaldsveje, men efter cyklisternes forskelligartede behov for at kunne komme på cykelstien fra beboelsesområder, arbejds- og uddannelsessteder. Ligeledes kan der laves markører og pejlemærker, som er tilpasset hastigheden og udsynet fra cykelperspektiv. Vejenes skilte og markører ligger i dag for langt fra hinanden i forhold til flowet og tempoet på cykel. Tilpassede pejlemærker giver cyklisterne noget at køre efter og understøtter fornemmelsen af flow. Yderligere kan cykelstien ofte med ganske få virkemidler, komme til at fremstå som et byrum i sig selv fx ved hjælp af beplantning, der skærmer for vejen. For at tiltrække nye brugertyper, som ikke ønsker eller kan køre meget lange afstande på cykel, kan der også tænkes mere i planlægning med den kollektive trafiks stoppesteder. Det skal være muligt og nemt at stille cyklen og tage toget eller bussen resten af vejen. 3. Indgå partnerskaber med nye brugernetværk Opmærksomhed om Cykelsuperstierne er første skridt på vejen til at få borgerne til at vælge cyklen frem for motoriserede køretøjer. Dette arbejde varetager Cykelsuperstisekretariatet på glimrende vis på nuværende tidspunkt. Vi foreslår endvidere at opsøge samarbejde med uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og interesseorganisationer. Events som Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde er gode afsæt til fx at udvikle mere vedvarende cykelprogrammer rundt omkring i virksomhederne. Få borgernes allerede eksisterende netværk aktiveret i forhold til at motivere til at tage cyklen. Det vil ikke blot udbrede kendskabet til Cykelsuperstierne, men budskabet vil også komme fra netværk som borgerne allerede er en del af. Anbefalingen om at cykle vil således blive bragt tættere på borgernes eget liv. Det vil øge motivationen for at cykle, hvis man både bliver påvirket af sit eget netværk og kan gøre det sammen med mennesker, man kender i forvejen. God arbejdslyst! Cykelsuperstierne vil i de kommende år præsentere en helt unik mulighed for at øge cykeltrafikken i Region Hovedstaden og dermed forbedre både folkesundheden og samfundets bæredygtighed. Det kræver dog et stadigt, vedvarende arbejde at gøre cykelstierne til en succes. Borgerinddragelse, fokus på differentierede brugertyper og helhedsoplevelse samt involvering af netværk og partnerskaber er skridt på vejen. < TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 13

14 Skoleveje ad nye veje i Fredericia Ny skolestruktur sætter nu gang i forbedringen af skolevejene i Fredericia, der således vil understøtte ambitionerne om at blive en førende cykelby med plads til alle store som små. 23 nye skolevejsprojekter viser vejen i Troels Andersen, Trafikplanlægger, civ. ing., Fredericia Kommune. Siden 2010 har Fredericia markeret sig som en foregangsby inden for cykeltrafik, som det fremgår af hjemmesiden Cykeltrafikken skal stige, og det omfatter også børnene, der er målgruppe for flere cykelkampagner. Imidlertid er Fredericia ikke i front inden for sikre skoleveje. Der er lavet skolevejsundersøgelser for alle skoler, og 65% af skolebørnene cykler eller går i skole. Selv om tallene er gode, er det realistisk at hæve andelen til 80 90% ved at gennemføre sikring af skolevejene og samtidige kampagneaktiviteter. Imidlertid har kommunens projekter været koncentreret omkring de mest ulykkesbelastede lokaliteter, hvilket ofte ikke altid er sammenfaldende med skolevejsproblemerne. Kommunens forpligtigelse Lovgivningen omfatter både vejenes udformning samt de forpligtigelser, som kommunerne har i forhold til befordring af skoleelever. I Færdselslovens 3 stk. 3 står: "Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen. Af Folkeskole 26 fremgår at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af: 1) børn, der har længere skolevej end 2 ½ km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Børns evner i trafikken Børn har ikke samme evner som voksne, og derfor skal børns tryghed og sikkerhed vurderes anderledes. Flere faktorer har betydning for børns evner i trafikken: Barnets højde betyder, at de ikke altid kan se over biler og skilte mv. på samme måde som voksne. Desuden kan andre trafikanter have svært ved at se dem. Mindre børn kan have et mindre bredt syn end voksne. Dermed er de ikke altid opmærksomme på hændelser i periferien af deres syn. Vurderingen af afstande er først fuldt udviklet omkring 8-10 års alderen. Mindre børn kan have vanskeligere ved at vurdere retningen af lyde og dermed trafikken. Afhængig af træningen kan nogle børn have problemer med tilstrækkelig god motorik til at cykle. Rationel tankegang kan man først forvente omkring 10 års alderen, hvor de fleste børn kan håndtere uforudsete ting rationelt. Først fra 12 års alderen kan børn, der har fået træning og erfaringer, overskue trafikken næsten som voksne og er dermed klar til at færdes alene. Figur 1. Skolevejsprojekterne er koncentrerede omkring nogle primære skolevejskorridorer. Ny skolestruktur Sommeren 2013 træder der en ny skolestruktur i kraft, der betyder, at alle børn fremover tilknyttes et af 4 distriktsskolecentre. Hvert distriktsskolecenter består af flere skoler med grundskoler og overbygning (7. 9. klasse). Selv om mange af de mindre børn fortsat skal møde på de samme grundskoler som i dag, vil der fremover kunne flyttes rundt på grupper af børn inden for distriktsskolecenteret af hensyn til optimering af klassekvotienterne. Skolestrukturen 14 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

15 betyder således, at flere børn får længere til skole, og at en del børn også vil få mere problematiske skoleveje, end de har i dag. Løsning De nuværende skolevejsundersøgelser vil til en vis grad blive forældede i kraft af den nye skolestruktur. Samtidig vil det ikke være muligt at lave nye skolevejsundersøgelser, så længe børnene ikke er begyndt at benytte de nye skoleveje. Derfor har løsningen været at udarbejde skolevejsrapporter for hvert af de 4 distriktsskolecentre, således at grundprincippet er baseret på at skabe nogle primære korridorer for børnene, som skal være særligt sikre og attraktive. Løsningerne er baseret på mange års erfaringer omkring, hvad der skal til for at skabe tilstrækkelig sikkerhed for især mindre børn. Det handler om passende lav hastighed, god oversigt og at lette krydsningerne med etablering af især midterheller. Det er tilstræbt at sigte på billige og effektive tiltag, som dermed er realistiske at implementere i økonomisk stramme tider. Samtidig har det været centralt også at basere løsningerne på det, vi allerede har i forvejen et stort og veludbygget stinet og flere stitunneller, der bare trænger til en opgradering. I projektforslagene er der lagt særlig vægt på skolebørnenes ruter til skole. Det skyldes, at der oftere er mere trafik, oftere mørkt og mindre ryddet for sne og is, når børnene møder i skole. Der er analyseret på de primære ruter til skolerne samt de mest problematiske kryds. De beskrevne skolevejsprojekter vil forbedre trafiksikkerheden væsentligt. Men der vil stadig være kryds og strækninger i området, som kan være utrygge og problematiske for især mindre børn. Imidlertid er et af tiltagene at arrangere gå- og cykelbusser, der vil kunne motivere flere børn til at færdes uden bil og bus. være nyttigt at lave nye skolevejsanalyser. Man kan desuden vælge at definere anbefalede ruter til hver skole. Perspektiver Fredericia er netop blevet udnævnt til Trafiksikkerhedsby 2013, hvilket betyder, at staten bidrager med 10 millioner, og kommunen selv bidrager med 5 millioner kr. til at sikre især de bløde trafikanter. Disse tiltag vil også kunne gavne skolebørnene, således at der er håb om en gradvis vækst i antallet af børn, som går og cykler til skole. Politisk er der bred opbakning til sikring af børns skoleveje i Fredericia. Figur 2. Der anvendes enkle og effektive virkemidler til sikring af skolebørnene. < Økonomi Samlet er der skitseret et behov for 43 skolevejsprojekter til en samlet udgift på kr. 15,1 million kr. 2 stiprojekter udgør alene 9½ million kr. af den samlede udgift. Projekterne er opdelt i 3 prioriteter. Anlægsudgifterne kan på sigt modsvares af årlige besparelser i kommunal transport. Skolevejsrapporterne er politisk behandlede, og der implementeres de første projekter med et budget på kr ,-, som omfatter 23 skolevejsprojekter i Yderligere skolevejsanalyser Fra august 2013 er alle elever overflyttet til de nye skoledistrikter, og det kan derefter Figur 3. Stitunnellerne skal renoveres med maling og ny belysning. TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 15

16 Cykeltrafik Fra sort plet til sikker afvikling af trafikken Et farligt vejkryds kategoriseret som en sort plet på vejkortet i Haderslev er erstattet af en ny rundkørsel med fokus på tryghed for især bløde trafikanter. Med rundkørslen lever Haderslev Kommune både op til visionen om at nedbringe antallet tilskadekomne i trafikken, og samtidig sikrer den avancerede rundkørsel en bedre forbindelse mellem det nye boligområde ved Erlevbjerge og Sydbyen. Anlægsingeniør Jørn Carstensen, Haderslev Kommune Baggrund: En historie om en sort plet Krydset Omfartsvejen-Aabenraa Landevej har en lang historie behæftet med ulykker og utryghed for trafikanterne. Det tidligere Sønderjyllands Amt udpegede således krydset som en sort plet. Krydset var et signal reguleret T-kryds, men i forbindelse med krydset var der en uoverskuelig vejføring med yderligere 3 T-kryds, hvoraf de to var placeret umiddelbart i forbindelse med signalreguleringen. Sønderjyllands Amt planlagde derfor at ombygge krydset til en rundkørsel med cykelstier i et eget trace uden om rundkørslen. Efter kommunalreformen overgik projektet til Haderslev Kommune, der ændrede projektets fokus fra at være et rent sortplet projekt, til at indgå i en større sammenhæng Adgang til sikre skoleveje I Haderslev Kommune har der i mange år været arbejdet på at skabe en større sammen- hæng mellem Sydbyen og den øvrige del af Haderslev. Siden slutningen af 1990 erne er boligområdet Erlevbjerge i den sydlige del af Haderslev blevet udstykket, og der er arbejdet på etablering af en forbindelse mellem Falck-krydset og rundkørslen på Erlevvej ved vandrerhjemmet. I 2008 igangsatte Trafiksikkerhedsmedarbejder Sonja Svendsen, Haderslev Kommune Seniorprojektchef Jens-Kristian Mikkelsen, Rambøll Figur 1. Fire T-kryds skabte en farlig sort plet for alle trafikanter. 16 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

17 Figur 2. Udgravning til den nordvestlige tunnel. Haderslev Kommune projektet Trafikal og landskabelig udvikling for Haderslev Syd. Projektet tog udgangspunkt i Haderslev Kommunes vision om at skabe bedre rammer for bevægelse og sundhed. Desuden var projektet bredt forankret på tværs af kommunens afdelinger i Teknik og Miljø. En del af projektet var at skabe sikre skoleveje til Hjortebroskolen fra de nye boligområder ved Erlevbjerge. For at skabe den bedste løsning for alle parter blev det vedtaget at se på hele området, og ikke kun det signalregulerede kryds. Bedre afvikling af trafik i området Det første der blev set på var, hvordan den optimale udformning af vejene i området var. Det førte til flere ændringer, bl.a. en ny prioritering mellem Aabenraa Landevej og Grønningen, således at den fremtidige primære vej ind i den kommende rundkørsel blev Grønningen. Ideen var derved at reducere trafikken på Aabenraa Landevej med 20%, hvilket lykkedes samtidig med, at gennemsnitshastigheden faldt med 3 km/t. Adgangen til Starup og den østlige bydel blev desuden forbedret væsentligt. Udover Grønningen blev Sdr. Vilstrupvej et separat ben i rundkørslen. For at fjerne et potentielt uheldssted blev Hybenvej lukket. Lukning af Hybenvej blev gennemført efter inddragelse af berørte beboere på Hybenvej. Håndsrækning til cyklister og fodgængere Eftersom plangeometrien var fastlagt som 5-benet, blev der arbejdet med, hvorledes de bløde trafikanter kunne sikres bedst muligt. Rundkørslen ville blive en del af skolevejen for elever fra Erlevbjerge til Hjortebroskolen, der derved skulle krydse den befærdede Omfartsvejen. Det blev vedtaget at arbejde med en løsning i 2 niveauer, hvor cyklister og fodgængere kunne undgå at krydse Omkørselsvejen. En af udfordringerne ved denne løsning var at nedbringe risikoen for, at cyklisterne kunne snyde og køre direkte igennem rundkørslen. Der var specielt to forhold, der var fokus på i projekteringen: For det første, at alle ramper, hvor der ikke er andre begrænsninger, skulle udføres i henhold til vejreglernes forskrifter om fald på stien. Det andet fokuspunkt var at skabe stier med stor tryghed. Synlighed i tunnelerne og stor midterø 3 ud af de 5 tunneler er placeret således, at der er udsigt til tunnelen i direkte linje fra stierne. Her udover er midterøen udført med en diameter på 40 meter for at skabe så meget lys som muligt. Umiddelbart syd for rundkørslen ligger et mindre boligkvarter. For at tilgodese cyklister og fodgængere fra dette område, blev den eksisterende sti udvidet i bredden til en dobbeltrettet sti, så- ledes at disse bløde trafikanter ikke behøver at krydse Omkørselsvejen for at komme til Hjortebroskolen eller til byen. Ændring af linjeføringen på Sdr. Vilstrupvej betød i øvrigt, at det var nødvendigt at forlænge en eksisterende rørlægning af et vandløb. For at få tilladelse til at forlænge rørlægningen, stillede Haderslev Kommunes Miljøafdeling krav om, at andre ca. 30 m af rørlægningen blev åbnet. Intet stop i byggeperioden Det var et krav i udbuddet, at trafikken på Omkørselsvejen skulle opretholdes i hele byggeperioden. De øvrige veje kunne lukkes i kortere perioder. Ud over den almindelige trafik, var der to interessenter, som krævede særlig stor opmærksomhed. På hjørnet af Omkørselsvejen og Aabenraa Landevej ligger Falck- og brandstationen, og på Vilstrupvej ligger beredskabet. For at tilgodese adgangsforholdene i forbindelse med udrykning, blev der fra Falck- og brandstationen etableret en midlertidig adgang til Omkørselsvejen. Da der ikke er fast bemanding på brandstationen, og de frivillige brandfolk møder inden for en fastsat tidsramme efter opkald fra alarmcentralen, skulle de kunne komme hurtigt igennem arbejdsområdet. Det blev løst enkelt ved, at brandfolkene fra Vilstrupvej med et adgangsskilt fik fri passage gennem byggepladsen. TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 17

18 Efter et gunstigt licitationsresultat, blev det muligt at udvide projektet med endnu en rundkørsel ved Erlevvej Gammel Hørregaardsvej. Med denne ekstra rundkørsel og de ca. 500 m vej fra det vestlige ben i den store rundkørsel på Omkørselsvejen blev forbindelse til Erlevbjerge færdiggjort med vej og stier, således at der kan cykles fra boligområdet til Hjortebroskolen. Fælles planlægning sparede tid Der var fra projektets start stor fokus på, at de rigtige løsninger blev valgt. Der blev derfor afsat god tid til projekteringsfasen, således at tekniske løsninger kunne drøftes mellem Rambøll og Haderslev Kommune. Det betød, at det projekt, der blev sendt i udbud, var gennemarbejdet, og at Haderslev Kommunes forventninger til projektet var afstemt og indarbejdet. I processen omkring udbud og opstart var der indarbejdet god tid til, at Arkil, der vandt licitationen, sammen med Rambøll og Haderslev Kommune kunne planlægge arbejdet. Hertil kom, at opstartstidspunktet blev udsat ca. 1,5 måned pga. hårdt vintervejr. Det var dog muligt for Arkil at afgrave og bortskaffe jord fra den nye vej, hvilket betød, at det var muligt at foretage jordtransport uden at opbløde jorden. En- treprenøren kunne planlægge arbejdet samt udarbejde tidsplan, og Rambøll kunne udarbejde de afsætningsdata, som entreprenøren efterspurgte. Der var tid til, at Rambøll, Arkil og Haderslev kommune i fælles skab kunne diskutere projektet, herunder hvordan trafikafviklingen kunne gennemføres. Forarbejdet betød, at planlægningen i hele udførelsesfasen var et skridt foran arbejdet med anlæggelse af rundkørslen. Arkil kunne, takket være planlægningen, indhente store dele af den tabte tid, som vinteren havde påført projektet, og dermed lykkedes det at aflevere projektet inden for den aftalte tidsplan. Alt i alt et godt eksempel på, at tid til planlægning har stor betydning for projektet. Trafiksikkerheden I de seneste 10 år op til ombygningen er der sket to personskadeuheld, hvor én er blevet dræbt og én er kommet alvorligt til skade. De to personskadeuheld skete i perioden , altså umiddelbart inden ombygningen. Herudover er der registeret 7 materialeskadeuheld i krydset, da det var signalreguleret. Hertil kommer to materielskadeuheld i det tidligere kryds mellem Aabenraa Landevej og Grønningen. Efter ombygningen er der kun registreret 2 materielskadeuheld. Det ene med en narkopåvirket bilist, som blev stoppet af autoværnet i rundkørslen, og det andet var en lastbil, som tabte et betonelement på vej ud af rundkørslen. < Bygherre: Haderslev Kommune, Veje & Trafik Samlet økonomi: 16 mio. kr. Rådgiver: Rambøll Entreprenøren: Arkil Haderslev Jordarbejder: m 2 Volumen af midterøen: m 2 Samlet anlægsperiode: 11 måneder. Projektet blev gennemført med arealerhvervelse ved ekspropriation. Ekspropriationen blev gennemført uden bemærkninger til projektet, dog blev erstatningen fastsat ved taksation. Figur 3. Rundkørslen for cyklister ligger inde i den store rundkørsel i eget niveau. Med en diameter på 40 meter på vejen, er der sikret overblik for alle trafikanter. (Foto: Falck) 18 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

19 Cykeltrafik Status på cykeltrafikken Denne artikel giver et overblik over cykeltrafikkens udvikling og status i Danmark. Et bredt og faktuelt overblik over cyklingens nuværende tilstand og udvikling over tid udgør forudsætningen for at udvikle området og fremme cykling. Pendlerture på cykel udgør 24% af alle pendlerture og kan siges at være relativt høj. Cykelandelen udgør imidlertid kun 4% af det samlede persontransportarbejde, hvilket kan forklares med, at cyklen hovedsageligt anvendes som transportmiddel på cykelture under 10 km. Af Lars Moustgaard. Vejdirektoratet Zofia Anna Jagielska. Vejdirektoratet Figur 1. Trafikindeks over cykeltrafikkens udvikling i perioden * (2000 = 100). Kilde: Vejdirektoratet og kommunerne. Data fra Odense er baseret på TU *inkl. knallert 30 for det nationale indeks. Mia Stampe Lagergaard. V ejdirektoratet Cykeltrafikken i Danmark og Europa Ser man på Vejdirektoratets trafikindeks, der viser udviklingen i cykeltrafikken over en lang årrække, kan man se, at der er potentiale for vækst. Trafikindekset gør det muligt at sammenligne cykeltrafikkens udvikling på landsplan med udviklingen i cykeltrafikken i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner. Cykeltrafikken har fra 1990 på landsplan været lettere faldende, men har siden 2000 stabiliseret sig, hvis man ser bort fra det markante fald i Figur 2. Cykelandelen (%) for alle turformål i udvalgte europæiske byer (antal ture). Kilde: epomm.eu TRAFIK & VEJE 2013 MAJ 19

20 Faldet i 2010 skyldes antageligt, at vinteren dette år var hård med meget sne og frost i både 1. og 4. kvartal. Tendensen i de større byer varierer en del fra udviklingen på landsplan. For Aarhus er år 2000 et vendepunkt, da cykeltrafikken fra 1990 til 2000 faldt nogenlunde i takt med udviklingen på landsplan, mens den efter år 2000 er steget. København har i hele perioden siden 1990 oplevet en markant opadgående tendens i cykeltrafikken. Opgørelsen af cykeltrafikkens fordeling i Odense er baseret på TU og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Cykeltrafikken i Odense er faldet fra 1996 til år 2000, men er efterfølgende steget. Der mangler anvendelige data på Odense fra år 2002 til 2007, Cykelpuljen Cykelpuljen har i perioden bevilget 481 mio. kr. til mere end 200 forskellige tilskudsprojekter. Givet den medfinansiering, som tilskudsmodtagerne selv skal fremskaffe, ventes dette at afføde investerinmen grafen viser alligevel en positiv tendens med en stigning i cykeltrafikken indtil år 2009, hvorefter den de seneste år er faldet. Cykeltrafikken i Aalborg har været inde i en faldende tendens siden år 1992, men har stabiliseret sig siden 2003, hvis man ser bort fra faldet i Hvor man jo også, som beskrevet ovenfor, så et fald på landsplan, som falder sammen med den hårde vinter det år. For at få et reelt overblik over status på cykeltrafikken i Danmark er det givtigt at se cykeltrafikkens omfang i et europæisk perspektiv. Danmarks renommé som cykelland er ikke kommet ud af den blå luft, hvis vi sammenligner os med andre lande. Figur 1 viser en byopgørelse over cykelandelen i 13 udvalgte europæiske byer. Dan- marks hovedstad København klarer sig godt med en cykelandel på 31% og overgås kun af den nederlandske by Leiden, der har en cykelandel på 33%. Det er måske ikke overraskende, at både nederlandske og danske byer har høje cykelandele. Dog skal det bemærkes, at byerne er et bredt udvalg af større byer i Europa og er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for landenes gennemsnitlige cykelandele. Cykeltrafikkens andel af det samlede persontransportarbejde i Nederlandene var eksempelvis på 7% i 2007, hvilket er næsten dobbelt så højt som cykelandelen i Danmark på 4% i både 2007 og i Nederlandene klarer sig således betydeligt bedre på cykelfronten i et nationalt perspektiv.den belgiske by Antwerpen har en relativ høj andel af cykelture på 23%, hvorimod Bruxelles ligger lavt med en cykelandel på blot 2%. Paris har ligesom Bruxelles blot en cykelandel på 2% Også Sverige er et land med stor variation i cykeltrafikken fra by til by. Malmø ligger i den høje ende med en andel på 23%, hvor Stockholm har den laveste cykelandel i opgørelsen med blot 1% ligesom den polske hovedstad Warszawa. Der er nogle markante variationer i, hvor meget der cykles i landdistrikter og forskellige størrelser bysamfund. Bystørrelsen har i mærkbar grad betydning for, hvor meget der cykles. Der cykles mest i landets største byer.i byer med over indbyggere cykler man næsten tre gange så mange kilometer pr. person som i landsbyer og landdistrikter (under 2000 indbyggere). Ser man på København og Frederiksberg, sammenlignet med landsbyer og landdistrikter, så cykles der mere end fire gange så meget i området København og Frederiksberg. Figur 3. Cykeltrafikken fordelt efter urbaniseringsgrad. Kilde: TU Figur 4. Dræbte og tilskadekomne cyklister sammenholdt med cykeltrafikarbejdet. Kilde: Vejdirektoratet. Cykeltrafik og trafiksikkerhed Det er mulig at sammenholde udviklingen i cykeltrafikarbejdet med ulykkesstatistikken for cyklister ved at betragte figur 4, der viser, at antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister er faldet markant fra år 2000, med enkelte stigninger i år 2002 og 2011, der følger stigningen i cykeltrafikarbejdet. Succeshistorien er, at ulykkestallet er faldende især set i lyset af den stabile udvikling i cykeltrafikarbejdet. Det er altså muligt at få flere til at cykle, uden at der er flere, der kommer til skade af den grund. Det kan derfor ikke konkluderes, at mere cykling betyder flere ulykker eller flere dødsfald. 20 TRAFIK & VEJE 2013 MAJ

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA

NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA ESDH - NY VEJREFERENCEMODEL, GRUNDDATA OG STANDARDER FOR VEJ- OG TRAFIKDATA VEJMAN.DK ÅRSMØDET 10. OKTOBER 2013 I NYBORG Hans Jørgen Larsen & Lise Gerd Pedersen. - DAGSORDEN 1. Politik og proces Den fællesoffentlige

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape

Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Vejdirektoratet Vejplan- og miljøafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Høringssvar vedrørende Skovvejen's 2. etape Placering af motorvejen Motorvejen går tværs igennem vores lokalområde

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Standardisering af vejlængder

Standardisering af vejlængder Dato 16. december 2015 Sagsbehandler Marie Lanng Pallisgaard Mail mpa@vd.dk Telefon +45 7244 7409 Dokument 15/18308-1 Side 1/5 Standardisering af vejlængder Definition af vejlængder Et par indledende definitioner

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts. Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget

Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts. Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget Udveksling af data om veje og trafik Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget Hvis man spørger et barn i børnehavealderen

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11. Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent Tidl. politisk behandling Forventet sagsgang Lovgrundlag BY, 03.05.11, pkt. 57 TM-U, ØK, BY Vejloven SAGENS INDHOLD I budget 2014 er der afsat 4,0 mio.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere