Valgbanen er kridtet op Landet over har Enhedslisten skudt valgkampen i gang Side 18-19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgbanen er kridtet op Landet over har Enhedslisten skudt valgkampen i gang Side 18-19"

Transkript

1 September 2011 Medlemsblad for Enhedslisten Valgbanen er kridtet op Landet over har Enhedslisten skudt valgkampen i gang Side Går verden bankerot? Frank Aaen forklarer gældskrisen og præsenterer Enhedslistens løsninger Side 4-5 Portræt: Jesper Nielsen s3 Højreekstremisme s10 Østerild s11 Anerkend Palæstina s14 Euro Plus s16-17 Fokus: Svendborg s20

2 foto: Thomas hommelgaard Følg pengene»hvem skal vi gavne de få der tjener på krisen, eller de mange der betaler? Tør vi tage de skridt der skal til, for at sende regningen til de rige? Enhedslisten tør!«så finder du forbryderen det er børnelærdom for enhver kriminalbetjent. Det gør vi så. Og hvad finder vi? I juni kom den årlige rapport om, hvordan dollarmillionærerne har det. De har det rigtig godt. Der er blevet flere af dem og deres formuer er blevet større, siden krisen brød ud i Vi taler om 1 pct. af verdens befolkning, der sidder på ca. 40 pct. af verdens formue. De danske dollarmillionærer har det også rigtig godt. I 2009 blev der flere af dem. Der er nu under 1 pct. af befolkningen. Men de skal ikke føle sig ensomme, der er andet der tælles i millioner. F.eks. de 50 millioner flere arbejdsløse i verden siden I Danmark fik vi en fordobling af ledigheden. Der er også blevet flere fattige. I juni kom en anden rapport: Antallet af fattige i EU er steget under krisen, og Danmark er et af de lande, hvor stigningen er størst. Der er nu tæt på en kvart million fattige i Danmark. Skulle der mon være en sammenhæng? Havde gamle Karl Marx ret i, at kapitalismen fører til ophobning af umådelig rigdom hos nogle få og fattigdom hos de mange? Det mener vi i Enhedslisten. De rige bliver rigere, fordi de har fået enorme skattelettelser, fordi skatteyderne stiller bankgaranti for deres spekulation, fordi lønnen stiger mindre end priserne, fordi der bliver flere arbejdsløse, fordi der bliver sparet på velfærd, pension og dagpenge. Der er kun én virkelig effektiv løsning på det problem: at afskaffe et økonomisk system, der bygger på udbytning og undertrykkelse. Det står ikke øverst på folketingsvalgets dagsorden. Men det handler valget også om. En ny regering kan vælge, hvilken retning den vil gå. Hvem skal vi gavne de få, der tjener på krisen, eller de mange, der betaler? Tør vi tage de skridt, der skal til, for at sende regningen til de rige? Enhedslisten tør! Drop skattelettelserne til de rige, tving de multinationale til at betale skat, skab grønne job - så er der råd til velfærd! Finn Sørensen Folketingskandidat og medlem af Hovedbestyrelsen Ekstremismens grumme ansigt Efter det ufattelige terrorangreb i Norge er det på tide, at alle tager højreekstremismen alvorligt. Interview med Per Clausen om ekstremisme, terror og demokrati Side 8-9 Modstandsfronten i Honduras Efter kuppet for to år siden måtte præsident Zelaya gå i eksil. Nu er han tilbage i Honduras og hjælper med at udruste Modstandsfronten parlamentarisk Side 6-7 En skærpet kommunikation Siden valget i 2007 har Enhedslisten set sig selv i øjnene, også på det kommunikative plan. Presserådgiver Pelle Dragsted fortæller om partiets kommunikationsstrategi Side Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto af: Sune Hundebøll Næste deadline: den 12. september kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Simon Halskov (redaktør), Sarah Glerup, Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix, Mette Grimstrup Lars Gaardsøe (layout) Kontakt: ISSN:

3 foto: Simon halskov/rød+grøn Med helhedsbrillerne på Månedens medlem sikrer det store forkromede overblik over valgkampen i Enhedslisten Nordvest. At løfte i flok er en kunstart, han har lært af spejderbevægelsen Sarah Glerup Kristensen, Rød+Grøn Da SF gik mod højre, gik Jesper Nielsen til Enhedslisten. Han blev shanghajet til valgkampledelsen i sin lokalafdeling nærmest fra første møde og har været med til valgpanik såvel som klassisk benarbejde med at hverve aktivister. - I vores afdeling lavede vi et stort regneark med medlemmernes telefonnumre. Og så ringede vi simpelthen rundt. På den måde har vi skaffet 40 aktivister, der står på spring, når valgballonen ryger. Og 20 har henvendt sig via vores hjemmeside. Overblik over kaos Enhedslistens valgkoordinatoruddannelse gav Jesper fif til rekruttering, men evnen til at skabe overblik over kaos har han selv medbragt. - I Post Danmark er det mit job at overvåge alle transporter og sikre, at posten kommer fra A til B. Hvis en bil bryder sammen, eller Storebælt lukker, så er det mig, man ringer til. I regn og slud kommer posten takket være Jesper ud. Eller måske rettere: takket være spejderbevægelsen. For det er først og fremmest et langt liv som spejder og spejderleder, der har gjort Jesper eminent til at få opgaver til at glide, også i større grupper. - Jeg er jo vant til at organisere lejre for 80 mennesker. Sker der noget, skal det løses, og man må have helhedsbrillerne på, forklarer Jesper og skæver til sit ur. Om lidt skal han ned og spille rundbold med 45 unge spejdere i Kongens Have. Nogle af dem er begyndt at kalde ham morfar, og så er det nok på tide at rykke op i seniorgruppen. Men helt give slip på spejderlivet vil han aldrig. Arven fra spejderbevægelsen Jesper har været blå spejder fra sit syvende år, og det samme har hans to voksne døtre. For spejderbevægelsen byder på vigtige lektioner. - Du kan ikke selv stille et telt op, det må flere samarbejde om, og imens må andre lave mad. Vi er nødt til at lære at hjælpe hinanden. Det er næsten som i en valgkamp! Spejderledere må ikke prædike politik, men i en teltlejr kommer man tæt ind på livet af hinanden, fortæller Jesper. - Når de unge spørger direkte til verdens problemer, må man svare ud fra sin overbevisning. Og jeg mener altså ikke, at vi bare kan være individualister og kun tænke på os selv. Det er faktisk derfor, jeg elsker spejderbevægelsen fordi den repræsenterer det modsatte: at vi skal løfte i flok. Hvis der ikke er mad til alle, så deler vi det, vi har! Det er fordelingspolitik i praksis. Jesper Nielsen er 49 år og arbejder som logistikdisponent for Post Danmark Transport, hvor han også er 3F-tillidsmand for 150 arbejdsledere og specialister over hele landet. Han blev medlem af Enhedslisten for to og et halvt år siden og er aktiv i valgkampsledelsen i Nordvest. Rød+Grøn September

4 Foto: Ahmad Nawawi Eurolande på randen af sammenbrud Vi er ovre krisen takket være regeringens kloge politik. Den forhåbentlig snart forhenværende statsminister har proklameret dette mange gange - det er han holdt op med. Dårlige økonomiske tal og udsigt til ny kraftig stigning i arbejdsløsheden har vist en anden virkelighed Frank Aaen, Økonom og medl. af Folketinget Store dele af verdens økonomi lider af voldsomme gældsproblemer og høj arbejdsløshed. Problemerne skyldes politikerne, siges det, mens meget få i den offentlige debat taler om, at de finansielle kræfter har fået for stor magt og fylder mere og mere i forhold til den reale økonomi. Alle de løfter om indgreb, der kom i starten af krisen, er så god som glemt. Men selvfølgelig har politikerne et stort ansvar. Ødelæggende Euro I EU har politikerne brugt alle pengene på at redde spekulanter og banker i stedet for at redde landenes økonomi. Og som et grundlæggende problem har de skabt en Euro-konstruktion, der er ødelæggende, fordi der er alt for store forskelle mellem de enkelte landes økonomi til at kunne have en fælles mønt. Tag Grækenland. De har haft uduelige og uansvarlige regeringer, men landet er samtidig fanget i selve Euro-konstruktionen: Når produktiviteten er meget større i Tyskland end i Grækenland, og de to lande har samme mønt, kan en græker få dobbelt så meget for pengene ved at købe tyske varer end ved at købe deres egne. Tyskland har fordel af stor eksport, mens grækerne får arbejdsløshed og gæld. Samme problemstilling gør sig gældende for andre lande. Derfor går spekulanterne rundegang for at score en gevinst garanteret af bl.a. den tyske statskasse og den fælles centralbank, ECB. Et efter et presses lande som Irland, Grækenland, Portugal, Spanien, Italien og Frankrig. Der udvikler sig en social katastrofe, hvor landene rammes af økonomiske problemer. Og i de rige lande vokser modstanden mod at betale til de, der kaldes de dovne i syd, selv om redningspakkerne i virkeligheden går til at hjælpe tyske og franske banker, der har tjent store renter på udlån, de vidste var risikable (derfor krævede de en høj rente). Med risiko følger risiko for tab, men storbankerne regnede med, at Euro-landene ville sikre, at de fik dækket både lånene og de høje renter. Det er hidtil sket. Højrefløjen udnytter krisen Den nuværende krise ser ud til at blive langvarig, og den dårlige økonomiske udvikling bruges til at bane vej for højrefløjens hedeste ønsker om mindre velfærd og mere pres på ansatte og arbejdsløse. Krisen bruges også til at gennemtvinge en fælles økonomisk politik i EU. De tidligere Euro-krav om grænser for landes gæld og underskud på statsfinanserne er allerede udvidet med Europagten og et sæt andre aftaler, der gør det muligt for Kommissionen og Ministerrådet at pålægge landene meget detaljerede anvisninger for deres budgetter, bl.a. vedrørende centrale velfærdsområder, pensioner og dagpenge til arbejdsløse. Europagten foreslås allerede udvidet med noget, der ligner en egentlig europæisk økonomisk regering. Flere økonomer mener, at Euroens eneste redning er såkaldte Eurobonds, hvor alle lande skal kunne låne til samme rente, og hvor alle lande hæfter for hinanden. En sådan mulighed kræver kontrol med de enkelte landes finanspolitik, og derfor arbejdes der på at skabe en regeringsmagt, som reelt styrer de enkelte landes finanspolitik. Problemet med en sådan konstruktion er selvfølgelig manglen på demokrati og mere 4 Rød+Grøn September 2011

5 Foto: open street map Cyperns alternative svar på krisen Mens det meste af EU beskærer de offentlige budgetter for at slippe ud af krisen, er EU-landet Cypern gået den stik modsatte vej og har øget de offentlige budgetter Inger V. Johansen Europapolitisk Udvalg pres for afvikling af velfærd og tryk på arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår. Indtil nu siger ledere som Tysklands Merkel og Frankrigs Sarkozy nej, men vi har allerede set, at forslag, der var umulige i går, gennemføres dagen efter. Risiko for Euro-kollaps Der tales åbent om, at Euroen kan bryde sammen. Det vil naturligvis være et kæmpemæssigt politisk nederlag. Samtidig vil det have særligt dramatiske følger for de økonomisk svageste lande. De vil få en svagere valuta, men stadig hænge på lån, der er optaget i Euro. Det vil give disse lande en økonomisk situation, der vil få den nuværende krise til at blegne. Udviklingen tegner meget dramatisk. For USA er det oplagt at nedsætte de enorme udgifter til militæret, lade de rige betale mere i skat og sætte gang i beskæftigelsen. Skat fra de rige og beskæftigelse er også løsninger i Europa. Enhedslisten foreslår bl.a. klima- og miljøjob, der sammen med mere velfærd kan sikre arbejdspladser. Men dertil kommer en nødvendig diskussion om afvikling af Euroen eller i det mindste at hjælpe landene med de største problemer ud af Euroen - uden at deres økonomier bryder helt sammen. Det vil koste mange penge, og derfor bør der hurtigst muligt sikres flertal for den tanke. som flere og flere lande støtter: skat på finansielle transaktioner. Ikke til at finansiere EU-systemet, som f.eks. Sarkozy ønsker det, men for at skaffe midler til at løse store internationale problemer, samtidig med at spekulationen dæmpes. Enhedslisten har tidligere foreslået, at denne skat skal finansiere udviklingsbistand og klimaindsats. Det mener vi stadig, men en hjælp til at lande med svage økonomier kan slippe ud af Euroen er også et vigtigt formål. Ellers vil spekulanterne drive Europa rundt i manegen, indtil Euroen bryder sammen på en uskøn måde, til stor skade for befolkningerne. Efter årtiers højrestyre, med liberalisering af samfundet til følge, fik Republikken Cypern (syd) en centrum-venstre koalitionsregering i Hovedkraften i regeringen er AKEL, et kommunistisk parti tilknyttet European Left, som fik 32,6 pct. af stemmerne ved valget i Trods krisen har regeringen lagt vægt på at styrke den offentlige sektor. I årene gennemførtes bl.a.: ** En forøgelse af de offentlige udgifter på 30 pct. - især til social velfærd for de dårligst stillede ** En forøgelse af pensionerne på 20 pct. ** En stigning i minimumslønnen med 30 pct. ** Lån med lav rente til boligkøb - baseret på sociale kriterier ** En ny skattepolitik med bl.a. beskatning af kapital og ejendom Et stort problem er stigende arbejdsløshed nu på 7,5 pct. Samtidig er Cyperns økonomiske vækst dog den fjerde højeste i EU (0,8 pct.). Centrum-venstre-regeringen er imidlertid kommet under pres. Sideløbende med intern splittelse mobiliserer højrefløjen sig, og EU-kommissionen ønsker pensionsalderen sat op og underskud og gæld nedbragt. Rød+Grøn September

6 Honduras Modstandsfronten i Honduras Sociale bevægelser eller politiske partier det er som hønen og ægget. Efter kuppet i Honduras for to år siden er dette spørgsmål også kommet på dagsordenen, i en rivende politisk udvikling Hans Aalborg Internationalt Udvalg Det skulle blot være endnu et kup, da militæret i juni 2009 satte præsident Zelaya på et fly til eksil. Men i stedet blev det en historisk øjeåbner. For sociale organisationer, fagforeninger og mange grupper på landsbyplan gav kuppet anledning til en hidtil uset politisk opvågnen og mobilisering. De samlede sig i en bred modstandsfront, der i de følgende måneder pressede militæret på gadeplan. Det korrupte system stod over for sin største udfordring. Den omfattende og brede mobilisering blev mødt med en voksende brutalitet fra politi og militær, der uden begrænsninger tankede op af forsyninger fra villige internationale kilder. Modstandsfront organiseres Under likvideringer af oppositionen og knusning af dens presse blev der i november 2009 afholdt et valg, der bragte Porfirio Lobo på præsidentposten. Støt dette demokrati, lød meldingen fra USA og Europa. Mens oprøret tabte intensitet, organiserede modstanden sig i en front og prioriterede ændring af grundloven. Frem til sensommeren indsamledes næsten 1,4 mio. underskrifter på dette krav. En hidtil uset opbakning. Modstandsfrontens første årsmøde i januar i år havde derfor grundloven som omdrejningspunkt. Men de følgende måneders nedkæmpning af en strejke blandt lærerne bragte fronten i defensiven. Zelaya vender hjem Med Venezuela og Colombias mellemværende blev det i juni muligt for Zelaya at vende hjem. Dette giver fornyet liv til modstanden, der nu har sat sig for at stille op som samlet politisk parti. Med Zelayas opbakning vil fronten kunne bryde beton-dominansen fra topartisystemet. Dette demokratiske opbrud kræver dog også, at de sociale bevægelser fortsat sikres en vigtig rolle. I paroleform har dilemmaet social bevægelse vs. politisk parti været stillet som et valg mellem en ny grundlov eller et politisk parti. Dette spørgsmål er i centrum for Modstandsfrontens nylige diskussion om fremtidige vedtægter, som Enhedslistens repræsentanter overværede. En diskussion som skal afklares, inden en formel anerkendelse som opstillingsberettiget parti kan opnås i løbet af efteråret. FotoS: Hilde Hylland Uhlving 6 Rød+Grøn September 2011

7 Enhedslistens nye søskende i Mellemamerika Hilde Hylland Uhlving, Internationalt Udvalg Enhedslisten har talt med nogle af Modstandsfrontens centrale skikkelser Læreren Bondelederen Jaime Rodriguez er skolelærer og leder af fagforeningen COPENH. I marts 2011 stod han i spidsen for en stor strejke, hvor lærerne besatte offentlige bygninger, i protest mod kupregeringens svindel med lærernes pensionspenge. Lærerne har været en central kraft i Modstandsfronten. Repressionen har været massiv. Bare i min fagforening er 13 mennesker blevet dræbt. Nogle er smidt i fængsel, andre har mistet deres arbejde eller er blevet suspenderet. Det er klart, at folk bliver bange. Vores land har ændret sig efter statskuppet. Der er ingen vej tilbage. Vi er nødt til at bryde med topartisystemet. Men vi er ikke forberedte. Uddannelse går forud for alt. Derfor er den politiske uddannelse, som Enhedslisten vil støtte, så vigtig. Margarita Murillo er bonde og en del af Modstandsfrontens politiske ledelse. De store jordejere har private vagtværn, som arbejder sammen med hær og politi. Bønder bliver fordrevet, deres huse jævnet med jorden, afgrøder ødelagt og husdyr stjålet. Mindst 250 bønder fra regionen Cortes har klaget til landbrugsministeriet. Men de regionale myndigheder spænder ben for processen, og bønderne der anmelder overgrebene bliver ydmyget. Sidste uge besatte vi 350 bønder ministeriet i protest. Vi holdt det i 1½ døgn. Ungdomspolitikeren Scarleth Romero er leder for Modstandsfrontens Ungdomsafdeling. De har lavet deres eget udspil til en ny grundlov. Vi har arrangeret workshops over hele landet ungdom fra alle regioner har fremsat deres krav. Unge i Honduras er sat helt udenfor politisk indflydelse. I de politiske kampe har de ældre villet bruge os, når der skulle hænges klistermærker op og skabes ballade i gaden. Nu vil vi være med til at bestemme. Vi vil meget gerne i kontakt med politiske ungdomsorganisationer i andre lande. Vi er en ny bevægelse, og vi har brug for at lære af andres erfaringer. Enhedslisten og Honduras Enhedslisten støtter Modstandsfronten i Honduras. Efter kuppet i 2009 skabtes Modstandsfronten af en bred mobilisering af bønder, fagforeninger, jordløse, politikere, jurister, menneskerettighedsaktivister, seksuelle mindretal, feminister, studerende og oprindelige folk. Fronten er et reelt og demokratisk alternativ til de sidste århundreders lukkede system, bestående af korrupte partier, rige familier, militær og kirker. En ny grundlov er et af Modstandsfrontens centrale krav. Enhedslisten vil bl.a. støtte erfaringsudvekslingen mellem Honduras, Bolivia, Ecuador og Venezuela, som skal munde ud i en ny grundlov. Pengene kommer fra det nyoprettede Institut for Flerpartisamarbejde. Vil du være med i arbejdet med Modstandsfronten og arrangere møder med dem? Eller vil du bestille et oplæg om Honduras til din lokalafdeling? Så skriv til Rød+Grøn September

8 Ekstremisme Ekstremismens grumme ansigt Det er svært at fatte, hvad der skete inde i hovedet på Anders Breivik, da han 22. juli forvandlede en socialdemokratisk sommerlejr til et blodbad. Massakren er resultatet af Breiviks psykologiske og politiske udvikling, kulminerende med det ufattelige terrorangreb, der kostede 77 uskyldige unge mennesker livet Jeppe Rohde, Rød+Grøn Selvom Breivik har handlet med en uhyggelig afstumpethed, tror Per Clausen, at man begår en fejl ved at antage, at Breivik bare er en enkelt psykisk syg mand. - Det virker til, at han har handlet rationelt og kynisk ud fra sit fuldstændigt forskruede verdensbillede. I hans øjne er politiske modstandere slet ikke mennesker, men det onde. Et absurd verdensbillede, som legitimerer mord på dem, man er uenig med. Han peger på, at Breivik minutiøst har planlagt sit angreb i årevis, og sågar har skrevet et langt manifest, hvori han forsvarer sit massemord. I manife- stet giver han indtryk af, at han mener, at vi er i en borgerkrigslignende situation, hvor samfundet er ved at blive overtaget af muslimer. Politikerne accepterer overtagelsen, og dermed beviser demokratiet, at det ikke virker. Politikerne ses som landsforrædere, og det bruges til at legitimere hans terrorhandling. Demokratiske spilleregler Selvom Breivik nævner Dansk Folkeparti flere gange i sit manifest, mener Per Clausen ikke, at man kan betragte DF som medansvarlige for massakren. - Dansk Folkeparti accepterer grundlæggende de demokratiske spilleregler. Selvom mange danskere bakker op om fremmedfjendske holdninger, kunne de fleste af dem jo ikke drømme om at lægge en hånd på andre. Samtidig er Per Clausen dog sikker på, at det politiske klima har haft en betydning for handlingen. - Det er klart at det omgivende politiske og ideologiske klima har påvirket hans tankegang. 8 Rød+Grøn September 2011

9 På baggrund af de tragiske hændelser i Norge har Line Barfod bedt justitsministeren om at redegøre for indsatsen over for det ekstreme højre i Danmark. Læs mere på enhedslisten.dk. Foto: Cicilie Fagerlid : Og han har jo fremhævet en del danske debattører i sit manifest. Breivik deler f.eks. mange holdninger med en mand som Søren Krarup, der i årevis har slået til lyd for, at vi er ved at blive invaderet af muslimer, og at venstreorienterede humanister er landsforrædere. En retorik, hvor kampen mod islam sammenlignes med modstandskampen under anden verdenskrig. Sådanne holdninger har længe været en del af den offentlige debat, og det er klart, at det er med til at give den ekstreme og voldelige højrefløj vind i sejlene. Per Clausen mener dog ikke, at man bør indskrænke ytringsfriheden eller hæve straffen for at overtræde injurie- eller racismeparagrafferne. - Den nuværende lovgivning er tilstrækkelig til at retsforfølge de ytringer, der skal retsforfølges. Men det ville være fint, hvis vi alle inklusive ledende politikere og debattører overvejede, hvad konsekvenserne kan blive af vores udtalelser. Dansk højreekstremisme Ifølge Per Clausen har myndighederne stirret sig blinde på muslimsk terror og har været for lidt opmærksomme på truslen fra højre. - Vurderingen af, at vi i Skandinavien har en lille og ufarlig højrefløj har vist sig at være Vi skal ikke gå ekstremisternes udemokratiske ærinde ved at skærpe overvågning og straffe. Vi skal hellere bryde fødekæden til den voldelige ekstremisme, forklarer Per Clausen en fatal fejlvurdering. Heldigvis har vi ikke set nogen politiske drab i Danmark i mange år, men der har været adskillige racistiske og politiske overfald, begået af det yderste højre. - Det er klart, at der er grund til at være meget opmærksom på den yderste højrefløj. Vi ved, at der er folk i Danmark, som har samme typer holdninger som Breivik. Og vi ved, at der er grupper, der organiserer sig ved vold. Der er langt flere tomme trusler på nettet end handlinger der faktisk udføres. Men truslerne alene er også alvorlige, fordi de er med til at skabe et klima, hvor rabiate mennesker som Breivik kan blive opmuntret til terrorisme. Per Clausen understreger vigtigheden af, at vi ikke lader vores politiske arbejde påvirke af nogen former for angst. Vi skal arbejde i fuldt dagslys og uden nogen former for anonymitet. Skulle nogen opleve at blive udsat for vold eller trusler, skal det naturligvis meldes til politiet. Han mener dog ikke, at politiet altid tager politiske overfald alvorligt nok. - I Aarhus bliver politiet ved med at fremstille det som om, at der er tale om en form for bandekrig mellem højre- og venstrefløjen. Jeg kan ikke afvise, at der er nogle af dem, der opfatter sig selv som venstreorienterede, der anvender vold, men når almindelige mødedeltagere og byrådskandidater fra Enhedslisten overfaldes, så er der på ingen måde tale om bandekrig. Så er der tale om politisk terror, hvor man prøver at skræmme andre fra at bruge deres demokratiske stemme. Exitstrategi for ekstremister Indtil videre har nordmændene tacklet terrorangrebet fornuftigt, mener Per Clausen. - Stoltenberg har sagt, at angrebet skal besvares med mere ytringsfrihed og mere demokrati. Der har ikke været krævet højere straffe, indskrænkninger af friheden på nettet og så videre. Det er vigtigt, for den slags terrorhandlinger udspringer jo netop af et miljø, som mener, at vi ikke er demokratiske. Vi skal ikke gå ekstremisternes udemokratiske ærinde ved at skærpe overvågning og straffe. Vi skal hellere bryde fødekæden til den voldelige ekstremisme, forklarer Per Clausen og påpeger samtidig, at når en person er kommet så langt ud, at vedkommende fremstiller bomber og udøver vold, er det selvfølgelig en sag for politi og efterretningstjeneste. Enhedslistens mål må ifølge Per Clausen være at sikre, at det aldrig kommer så vidt. Derfor har partiet foreslået, at der sættes penge af til at hjælpe folk ud af ekstremistiske miljøer. - Voldelige politiske miljøer er ofte sociale fællesskaber, hvor marginaliserede folk kan opnå anerkendelse og respekt, blandt andet ved at udføre kriminalitet. Hvis folk på et tidspunkt får kolde fødder eller af en anden grund ønsker at komme ud af miljøet, skal vi være klar til at hjælpe folk med dette, mener Per Clausen. Forslaget bygger blandt andet på, at man har haft en vis succes med sådanne exit-programmer fra bandekrigen. Det er dog vigtigt, at indsatsen retter sig specifikt mod de miljøer, der definerer sig og virker gennem vold. For det er ikke statens opgave at opdrage på folks holdninger, alene fordi deres synspunkter opfattes som radikale, understreger Per Clausen. Rød+Grøn September

10 Ekstremisme Myten om det besatte land Foto: Istock photo Den ekstreme højrefløj i Danmark er en mangfoldig størrelse. Men fælles er fortællingen om et Danmark under besættelse og blødsødne politikere, der forærer fædrelandet til muslimer Linda Hansen Rød+Grøn Danmark er besat af muslimer. Politikere og organisationer er nyttige idioter, der har gjort invasionen mulig. Muslimernes plan er at indføre sharia. Sådan lyder hovedfortællingen på den danske ekstreme højrefløj. En grundfortælling for såvel Krarup, Langballe og Camre fra Dansk Folkeparti som for de voldelige ekstremister i hooligangruppen White Pride. Fra nynazist til Euronationalist Det ekstreme højre som heilende nazister, der hylder Hitler og hader jøder, findes fortsat, men en del højreradikale har erkendt, at hagekors og Hitlerhilsen ikke virker fremmende for at rekruttere flere til sagen. Derfor forsøger en gruppe som Danmarks Nationale Front 10 Rød+Grøn September 2011 sig med et mere poleret image. De kalder sig»euro-nationalister«, men understreger, at de ikke tager afstand fra nationalsocialister. En indikator på, at det ekstreme højre i Danmark har udviklet sig fra ren nazisme, kan aflæses i forholdet til Israel. For et positivt forhold til Israel og støtte til de mest reaktionære og racistiske dele af det israelske politiske spektrum er nærmest et must for en del højreekstreme. Det gælder ikke mindst dem, der abonnerer på den såkaldte Eurabia-tanke. Eurabia I de forgangne fem år har myten om det besatte Danmark fået tilført et nyt komponent. Det skyldes bogen Eurabia The Euro-Arab Axis (2005) af Gisèle Littman. Eurabia-forestillingen har som omdrejningspunkt, at dele af EU ønsker at skabe et stor-eu, der inkluderer nordafrikanske og arabiske lande. Målet er en muslimsk domineret stormagt, der kan matche USA. Det lyder som det glade vanvid, men forestillingen nyder en vis udbredelse. F.eks. har en høring om Eurabia fundet sted i Folketinget i Hooligans, netkrigere og bagmænd I den forgangne måned har researchkollektivet Redox beskrevet et hemmeligt netværk med omkring 100 medlemmer ved navn ORG. ORG har eksisteret i omtrent tyve år, og har stået bag en god del af de mere kendte ekstreme højrefløjsorganisationer, såsom Dansk Front og arvtageren Vedefølner. Mange med højreekstreme synspunkter er ikke organiserede i sådanne grupper, men nøjes med at give udtryk for deres holdninger på nettet. Det gælder også bloggere som f.eks. skriver under navnet Junikredsen. Men i ORG har fokus været på at skabe aktivitet udenfor Internettet. Aarhus som arnested I Aarhus er der et større miljø, hvor højreekstremister og proselytter kan mødes fysisk. Fodboldfansene i AGF udgør rekrutteringsgrundlag for hooligangruppen White Pride, hvis sociale miljø gør det lettere at fastholde og påvirke nytilkomne, der siden kan indgå i tættere organiseringer såsom Vedefølner. Hooliganisme er en god form for skoling, fortæller en White Pride-leder på et netforum:»samtidig er slagsmål en udmærket måde at hærde ungdommen på. Alt for mange danske mænd ligner og opfører sig rent ud sagt som en flok bøssekarle. Pga deres opvækst blandt kællinger og venstresnoede mandlige pædagoger har de mistet enhver lyst til kamp.«holiganisme, det sociale samvær og ORG som stabiliserende faktor bag de højreekstreme organiseringer giver en forklaring på, hvorfor det primært er Aarhus, der plages af højreekstrem vold. Noget der ikke mindst har ramt Enhedslisten, hvis lokaler gentagne gange har været udsat for hærværk, og hvis medlemmer har været udsatte for meget grove overfald.

11 Borgerinddragelse Foto: rune engelbreth larsen / danarige.dk Østerild: Demokratiet blev fældet først Sagen om vindmølletestcenteret i Østerild handler om mere end vindmøller og gamle træer, der fældes. Forløbet er et eksempel på, hvordan politikere og industrien kan arbejde hen over hovedet på befolkningen og Folketinget Stine Brix Rød+Grøn Sagen kort: 266 hektar skov i Østerild Klitplantage i Thy skal fældes for at give plads til et omstridt testcenter for syv kæmpevindmøller på op til 250 meters højde. Kæmpemøllerne kommer til at stå mellem Nationalpark Thy og det EU-beskyttede fuglereservat Vejlerne. Bag beslutningen står regerin- gen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF. I slutningen af juni blev Østerild Klitplantage landskendt, da det lykkedes en gruppe miljøaktivister og lokale thyboere at forsinke fældningen af træerne. Efter ti dages blokade måtte aktivisterne dog give op, og de første 12 hektarer af plantagen er nu fældet. Kortsluttet beslutningsproces Men det er ikke kun gamle træ- er, som bliver fældet. Lang tid før trærydningsmaskinerne trillede ind i plantagen, blev den demokratiske proces kørt over. Manipulation og direkte urigtige oplysninger har præget sagens behandling fra først til sidst, skrev tidligere landsdommer Peter Rørdam i Berlingske Tidende den 9. august. Det er først og fremmest miljøminister Karen Ellemanns svar til Folketinget om, at alle andre mulige placeringer af testcenteret var undersøgt til bunds, som anklages for at være usande. Reelt blev der intet gjort for at finde et alternativ. Sjuskede beregninger Beregningen af støjforureningen fra vindmøllerne er også blevet udsat for massiv kritik for sjusk. Blandt andet er beregningerne baseret på møller på hver 12 megawatt, men de, der bliver rejst, har en kapacitet på op til 20 megawatt. Arealet, som bliver berørt af støjforureningen, er altså en del større. Høringsprocessen har også været højst usædvanlig. Materialet blev offentliggjort meget sent, og fristerne for svar var korte, hvilket gjorde det vanskeligt for lokalbefolkningen at deltage i processen. Dertil kommer, at der forud for høringsprocessen var afholdt lukkede forhandlinger mellem Miljøministeriet og ledende topfolk i Thisted kommune, hvor placeringen reelt blev fastlagt. Tre hurtige til miljøordfører Per Clausen Er der behov for et nyt nationalt vindmølletestcenter? Det er der. Desværre er testcenteret i Østerild organiseret sådan, at de store multinationale vindmølleproducenter får mulighed for at monopolisere den viden, der fremkommer her. Hvorfor er Enhedslisten imod placeringen af testcenteret i Østerild Klitplantage? Fordi man med dette industrianlæg ødelægger et stort sammenhængende naturområde, hvor der var mulighed for at opleve total stilhed. Hvilke alternative placeringer mener du, at der findes? Der findes en række landbrugsområder og industriområder, hvor man kunne have placeret dette center. Vi er imod placeringen i et naturområde. Rød+Grøn September

12 Interview foto: Maibritt Kerner/rød+grøn Ordgejl, bullshit og gode redskaber Enhedslisten er gennem de seneste år begyndt at arbejde mere professionelt med kommunikation. Rød+Grøn har talt med presserådgiver Pelle Dragsted, én af drivkræfterne bag forandringen Simon Halskov Rød+Grøn For fire år siden var Enhedslisten i dyb krise, da partiet ved valget i 2007 var tæt på at ryge ud af Folketinget. I de følgende år truede spærregrænsen, og Enhedslisten blev af de fleste kommentatorer og analytikere defineret som en dead man walking. - Vi var røget ind i en negativ spiral i medieomtalen, hvor vi hele tiden blev omtalt som et parti i krise, og det øgede krisens omfang, fortæller Pelle Dragsted. - SF oplevede samtidig med vores krise stor fremgang og vind i sejlene. De bevægede sig politisk mod højre, og det burde have skabt plads til os. Hele tiden blev vi spurgt, hvorfor Enhedslisten ikke voksede, når meget talte for, at vi burde vokse, fortæller Pelle, som selv mener, at udfordringen stak dybere end den daværende krisesituation. - Vi vidste fra målinger, at omkring 10 pct. af befolkningen overvejede at stemme på os alligevel var vi aldrig kommet over 3,5 pct. ved et folketingsvalg. Hvorfor stemte de ikke på os på valgdagen? Nej til designerpolitik Opgaven var at finde det, der stod i vejen for fremgang og dermed for det politiske mål, som partiet har sat sig: at vokse og blive et parti med bred forankring i befolkningen. I 2009 gennemførte partiet derfor en omfattende vælgerundersøgelse i samarbejde med frivillige sociologer. Resultatet pegede både på opløftende elementer og centrale udfordringer. Bl.a. viste undersøgelsen, at der blandt de potentielle vælgere fandtes nogle myter om Enhedslisten, som stod i vejen, når krydset endeligt skulle sættes. En overraskende stor gruppe mente, at Enhedslisten var et rent protestparti, der ikke var i stand til at sikre sig politisk indflydelse. Andre betragtede Enhedslisten som et urealistisk og lidt sært parti, og derfor valgte nogle af dem Enhedslisten fra. - Vi stod i den situation, at mange venstrefløjsvælgere faktisk var utilfredse med højredrejningen i S og SF, men mange havde samtidig svært ved at se Enhedslisten som et godt alternativ, fordi der herskede disse myter om os. Derfor blev det en hovedopgave at fjerne misforståelserne, forklarer Pelle og understreger samtidig, at En- hedslistens brug af vælgerundersøgelser er helt anderledes end de øvrige partiers. - Vi kommer aldrig til at føre designerpolitik, hvor vi lader vælgerundersøgelser eller fokusgrupper bestemme vores politik. Men viden om vores vælgere og deres opfattelse er vigtig, hvis vi skal kommunikere vores politik effektivt. Misforståelser ryddes af vejen Efter at have opnået et klart billede af, hvad de største forhindringer for fremgang var, kunne man begynde at lede efter løsninger og her var strategisk kommunikation en væsentlig del af løsningen. - Hele den moderne kommunikationsteori er fyldt med en masse ordgejl og bullshit. Men hvis man skræller alt dette af, er der faktisk nogle gode redskaber, vi kan gøre brug af. Strategisk kommunikation handler i meget høj grad om at arbejde med den overordnede opfattel- 12 Rød+Grøn September 2011

13 Hvad siger kommentatorerne? Henrik Qvortrup politisk redaktør på TV2, tidl. presserådgiver for Anders Fogh: Hele den moderne kommunikationsteori er fyldt med en masse ordgejl og bullshit. Men hvis man skræller alt dette af, er der faktisk nogle gode redskaber, vi kan gøre brug af Enhedslisten ligger pænt i målingerne. Det modsatte havde mildest talt også været en katastrofe for partiet. Man kan i virkeligheden undre sig over, at der gik så længe, inden effekten viste sig. Men i betragtning af, at SF de facto er smeltet sammen med Socialdemokraterne, er det kun naturligt, at Enhedslisten går frem. Partiet har jo en hel bane for sig selv - i og med, at det i dag er det eneste ægte socialistiske parti. se af partiet, hvilket i vores tilfælde var helt nødvendigt, hvis vi skulle rydde de udbredte misforståelser af vejen, fortæller Pelle og uddyber: - Hvis der er en grundlæggende forvirring om, hvad partiet egentlig står for, eller hvis partiet opfattes som f.eks. urealistisk eller voldsromantisk, så vil vores politiske udspil også blive set i det lys. Nok så meget godt kommunikationsarbejde hjælper ikke, hvis det støder mod nogle mere dybtliggende opfattelser af Enhedslisten. Og hvis man skal rykke ved de grundlæggende opfattelser, så kræver det er langt og sejt træk, hvor der arbejdes strategisk med kommunikation. Nu skal det udmøntes Kom mu n i k at ion sstrategien skulle sikre, at hele partiet trak i samme retning, bl.a. ved at synliggøre Enhedslistens vilje til indflydelse. - Overalt i vores kommunikation såsom kampagner, taler, valgmaterialer og pressemeddelelser har vi betonet viljen til indflydelse for at aflive myten om, at Enhedslisten kun er et kompromisløst nej-parti. At vi både er en vagthund og en magthund. Den strategiske kommunikation er gået hånd i hånd med et mere opsøgende og offensivt pressearbejde. Og noget tyder på, at de seneste års arbejde har båret frugt; efter at være blevet dømt ude i årene efter 07-valget, er verden en helt anden for Enhedslisten anno Det er lykkedes os at vende krisen til fremgang, og i de seneste meningsmålinger står vi til at få det bedste valgresultat nogensinde. Vi får mere og bedre omtale, og den positive interesse for Enhedslisten er nærmest eksploderet i de seneste år. Nu mangler vi bare, det udmønter sig i et fantastisk valgresultat, hvilket alt også tyder på i øjeblikket, konkluderer Pelle fortrøstningsfuldt. Hans Engell journalist og tidl. MF og minister for Konservative: Enhedslisten fremstår i dag som et kommunikativt stærkere og mere moderne parti end for 5-10 år siden. Mediemæssigt er gennemslagskraften større, hvilket især skyldes, at man har valgt en politisk ordfører, der kan give partiet synlighed og identifikation, at folketingsgruppen er flittige folk, der kan deres sager, og at man er dygtig til at rykke hurtigt og i en form, der mediemæssigt er brugbar. Fra dag et som en rød regeringens parlamentariske grundlag vil partiet dog komme i brændpunktet. Hvordan den udfordring håndteres, bliver et af de næste års meget spændende spørgsmål. Rød+Grøn September

14 Foto: RRomain Guy Mellemøsten Palæstina vil anerkendes I september vil FN modtage en palæstinensisk anmodning om statsanerkendelse. 120 lande har allerede meldt ud, at de støtter palæstinensernes krav og Danmark er ikke et af dem Emil Birk medl. af Enhedslisten Anerkendelses-toget har forladt perronen og kører mod New York, udtalte den palæstinensiske chef-forhandler Saeb Erekat for nyligt. Efter gentagne forsøg på at genstarte fredsforhandlingerne med Israel er den palæstinensiske tålmodighed sluppet op. Det er tydeligt, at Israel ikke ønsker en to-statsløsning som den blev foreslået i Oslo-aftalen, og alle palæstinensiske forslag er blevet besvaret med uacceptable israelske krav, der vil umuliggøre en levedygtig palæstinensisk stat. USA truer med veto Selvom 120 lande allerede har erklæret deres støtte til en FN-anerkendelse af Palæstina, er intet afgjort endnu. USA har meldt ud, at de vil nedlægge veto i FN s Sikkerhedsråd og stoppe den finansielle støtte på 500 mio. US dollars til det palæstinensiske selvstyre, hvis de går videre i FN. De store lande i EU er splittet. På den ene side har Frankrig og Spanien udtrykt deres opbakning, mens England og Tyskland endnu er nølende. Derfor er resultatet stadig usikkert, men uanset hvad vil palæstinenserne få en stærk moralsk opbakning i FN s generalforsamling. Borgerlig nølen Herhjemme har VKO valgt Israels side. Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen mener, at en dansk anerkendelse er at lege med ilden. Udenrigsminister Lene Espersen vil lægge sig i kølvandet på EU s ubeslutsomhed og henviser til, at oprettelsen af en palæstinensisk stat kun kan bygge på direkte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere. Ironisk nok går både USA, EU og Danmark ind for en palæstinensisk stat, men når palæstinenserne selv tager teten, ses det som en trussel imod fredsprocessen. Enhedslisten mener Danmark skal støtte en FN-anerkendelse af en palæstinensisk stat, da det er et afgørende skridt mod en retfærdig og fredelig løsning på Israel-Palæstina-konflikten. Dette er der nu enighed om i hele den røde blok. Enhedslisten har gennem mange år arbejdet for en anerkendelse af Palæstina som stat. Inden for 1967-grænserne, der er beskrevet i FN s resolution 242. Det vil sætte en stopper for Israels besættelse af Vestbredden og Østjerusalem og indebærer, at Israels apartheid-mur skal rives ned, at de ulovlige bosættelser nedlægges, og at Østjerusalem skal anerkendes som hovedstad for den palæstinensiske stat. Kort om bosættelserne Siden 1995 er de israelske bosættelser vokset støt og udgør i dag en befolkning på over en halv mio. I Område C, der udgør 60 pct. af Vestbredden, hvor Israel har fuld militær og civil kontrol, har besættelsesmagten påbegyndt en systematisk undergravning af palæstinensernes livsgrundlag. I Østjerusalem øges presset på de ca palæstinensere, der bor i byen. Den nuværende lokalplan efterlader kun 13 pct. af Østjerusalems areal til opførsel af ny palæstinensiske beboelse, mens 35 pct. er eksproprieret til israelske bosættelser. 14 Rød+Grøn September 2011

15 Foto: Rafael Matsunaga Omfordeling Aktieskat skal afløse satspuljen Selvom den går til mange udmærkede projekter, er satspuljen fundamentalt asocial. Pengene hentes nemlig hos de økonomisk dårligst stillede danskere. Enhedslisten foreslår, at satspuljens plyndring af overførselsindkomsterne stoppes og afløses af en aktieskat Simon Halskov Rød+Grøn Ved at tage penge fra overførselsindkomster som folkepension og kontanthjælp er den såkaldte satspulje med til at forstærke den sociale skævvridning i Danmark. Overførselsindkomsterne stiger nemlig mindre end den gennemsnitlige lønudvikling herhjemme, fordi en del af stigningen finansierer satspuljen. Hermed vokser forskellen på rig og fattig år efter år. Enhedslisten har i årevis argumenteret for, at det ikke er de fattigste, der skal betale for satspuljens tiltag. Indtil videre har partiet stået meget alene med kritikken, men det er muligvis ved at ændre sig. Gryende enighed hos S og SF SF er med i satspuljeforliget men har hele tiden været utilfredse med det finansielle grundlag. Og på Socialdemokrater- nes kongres sidste år blev det vedtaget, at det ikke længere skal være socialdemokratisk politik at tage penge fra overførselsmodtagerne til satspuljen. Der er dermed begrundet håb om, at partierne efter det kommende valg vil være klar til at se på Enhedslistens forslag om at finde en mere retfærdig finansiering af satspuljen, så vi kan sikre, at overførselsindkomsterne atter følger med indkomstudviklingen. Aktieskat kan skaffe pengene Senest har Dansk Folkeparti foreslået, at man ved nedlæggelse af regionerne kan afskaffe satspuljen, hvilket Per Clausen dog betragter som useriøst. - Det er tom snak, når DF vil finansiere en afskaffelse af satspuljen ved at nedlægge regionerne. Sygehusene skal jo stadig administreres og regionernes øvrige opgaver udføres, siger han. I stedet foreslår Enhedslisten, at en afskaffelse af satspuljen og et løft af indkomsterne til pensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere finansieres af en afgift på omsætning af aktier. - Afgiften skal være 0,5 pct. af værdien af de papirer, som handles. Det vil indbringe 7,6 mia.kr. årligt. En sådan finansiering vil for alvor medvirke til at sikre mere lighed i vores samfund, fortæller Per Clausen og opfordrer samtidigt Socialdemokraterne og SF til at gå ind i konstruktive drøftelser med Enhedslisten om at finansiere afskaffelsen af satspuljen. Satspuljen betegner de penge, der tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, som derfor stiger 0,3 procentpoint mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Puljen blev etableret i 1990 af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti (Dansk Folkeparti har siden tiltrådt forliget). Tidligere var overførselsindkomsterne reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen. Hvert efterår fordeler partierne bag satspuljeforliget satspuljemidlerne. I 2009 bestod satspuljen af 846 mio. kr. Rød+Grøn September

16 EU vil afskaffe velfærden EU er ved at forme en fælles økonomisk politik. Europagten og nye regler for økonomisk styring skal sikre lav løn og nedskæringer nu og i fremtiden. Det vil føre til større ulighed og er en alvorlig trussel mod demokratiet Kenneth Haar Corporate Europe Observatory Europa er i økonomisk krise. Krisen er dybest i lande som Grækenland, Irland, Portugal og Italien. Den skyldes uansvarlige banker, og at den fælles mønt, euroen, har stillet mange Euro-lande dårligt i konkurrencen med Tyskland. Men i stedet for at tage fat på de problemer ved roden, går EU til angreb på sociale ydelser, pensioner og arbejdsforhold til hjørnestenene i en fælles økonomisk politik.. Overvågning og streng kontrol Det har været tydeligt siden sommeren 2010, hvor Kommissionen fik så stor opbakning til sine planer, at Kommissionens formand José Manuel Barroso havde svært ved at tro det. Han sagde bl.a.: - Det, der sker, er en stille revolution, en revolution der foregår med små skridt hen imod stærkere økonomisk styring. Medlemslandene har accepteret og jeg håber virkelig, de forstår, hvad de har gjort at give EU-institutionerne meget vigtige magtmidler til at gennemføre overvågning og en meget strengere kontrol af de offentlige finanser. Som tiden er gået, er det blevet klart, at regeringslederne både forstår og støtter Barrosos revolution. Derimod er det de færreste uden for kredsen af EU-nørder, som har opsnappet alvoren i situationen. Nedskæringer er EU s svar på krisen Det, Barroso glæder sig over, er en lang række nye fælles regler for økonomisk politik. Nye regler om økonomisk styring, der er ved at tage form, skal gøre det lettere at kritisere eller straffe medlemslande, som ikke fører den stramme finanspolitik, de er forpligtet til gennem Stabilitetspagten, der er grundlaget for Den Økonomiske og Monetære Union. Andre regler for økonomisk styring skal gøre det muligt for EU at gribe ind over for ubalancer i økonomien. Det kan f.eks. være et for højt lønniveau. Finanslovene skal nøje overvåges, og det skal være muligt for andre EU-lande at henstille om nye prioriteringer i særlige tilfælde ved at true med sanktioner, f.eks. en bøde. Sidst, men ikke mindst, har vi Europagten, som stiller særlige krav til de lande, der har tilsluttet sig pagten - herunder Danmark. Europagten: Et løfte om højreorienteret krisepolitik Europagten er indgået mellem alle EU-lande, bortset fra fire (Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn). Målet med pagten er at sikre konkurrencedygtighed og bæredygtige offentlige finanser. Det er også målene for mange andre EU-aftaler. Det særlige ved Europagten er, at midlerne til at nå de to mål er forringelse af lønmodtagernes rettigheder, angreb på lønnen for at holde den nede, og forringelse af sociale ydelser og pensioner. Europagten er ikke i sig selv en bindende aftale. Et EU-land ville typisk blive udsat for politisk gruppepres for at få det til at opfylde målsætningerne, men det vil i princippet ikke kunne tvinges til at makke ret. Men EU er samtidig ved at vedtage regler om økonomisk styring. Disse nye regler kan bruges til at gennemføre pagten og er juridisk bindende. Overtrædes reglerne, kan det medføre sanktioner i første omgang over for euro-lande, men der er også planer for sanktioner mod ikke-euro lande, herunder Danmark. Stabilitetspagt skal bruges til nedskæringer Et eksempel er Stabilitetspagten, som alle EU-lande skal overholde. Pagten pålægger dem bl.a. at holde underskuddet på statsbudgettet på under 3 procent af BNP (bruttonationalprodukt). Sker det ikke, kan Ministerrådet beslutte at stille krav til et land, der kører med underskud. Det er ikke sket i mange år, men nu bliver reglerne strammet op, og vil blive håndhævet strengere, når forslagene om økonomisk styring er vedtaget. Hvilke krav kan det så være, Kommissionen og Rådet finder på? Det giver Europagten en idé om: For at sikre fuld gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten vil der blive rettet meget stor opmærksomhed mod holdbare pensioner, sundhedspleje og sociale ydelser, står der i pagten. Kører et land med underskud, skal det altså især gå ud over velfærdsydelser. Ubalancer: Løn og offentlige udgifter De kommende regler for økonomisk styring skal også give 16 Rød+Grøn September 2011

17 Foto: Istock photo Kommissionen og Ministerrådet mulighed for at afgøre, hvilke ubalancer i medlemslandenes økonomi, der skal gøres noget ved. Det er ikke på forhånd afgjort, hvilke ubalancer dét kan være, men Kommissionen har længe ønsket at gøre lønniveau til én af dem. Kommissionen mener, at for høje lønninger kan skade konkurrenceevnen, så der skal banes en vej til at presse medlemslandene til at få lønniveauet ned. Landene bag Europagten tilslutter sig dette. I pagten står der blandt andet, at overenskomster i den offentlige sektor skal understøtte.. bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor (under hensyntagen til den vigtige signaleffekt af lønningerne i den offentlige sektor). Med andre ord: For at presse lønnen på det private område, vil de tage en omvej og sænke lønnen i det offentlige. Kan Danmark blive udsat for sanktioner? Under reglerne for ubalancer skal det i sidste ende være muligt at idømme et land bøder, hvis det ikke følger henstillinger om f.eks. at holde lønnen nede. Dette gælder i første omgang kun euro-lande, mens lande uden for euroen kan modtage henstillinger. Men også på dét punkt er der nye vinde på vej. Danmark har et forbehold over for euroen. Eller mere præcist for det sidste stadie i samarbejdet om den fælles mønt. Det stiller Danmark i en særlig position, bl.a. kan Danmark i øjeblikket ikke udsættes for sanktioner, hvis EU-institutionerne mener, at reglerne for den fælles mønt, Stabilitetspagten, bliver brudt. Men står det til Ministerrådet og Kommissionen skal det ændres i fremtiden. I oktober 2010 vedtog et EU-topmøde følgende: Håndhævelsesforanstaltningerne udvides hurtigst muligt til alle medlemslande ved at gøre EU-støtte af forskellig art betinget af overholdelsen af Stabilitetspagten. Det er ganske vist ikke bøder, Danmark vil få. Der er bare nogle penge, statskassen ikke vil modtage. Resultatet er det samme. Overvågning af finanslove Den sidste brik i EU s nye økonomiske politik er en procedure for overvågning af medlemslandenes finanslove, kaldet Det europæiske halvår. Under proceduren skal det sikres, at Kommissionen og Rådet får mulighed for at påvirke medlemslandenes regeringer, inden de fremlægger forslaget til det efterfølgende års finanslov for de nationale parlamenter. Denne procedure blev vedtaget i september 2010 og er allerede taget i brug. Kommissionens prioritet i år er at få medlemslandene til at gennem- føre forringelser i pensionssystemerne. I et oplæg fra januar 2011 skrev Kommissionen: De medlemslande, som ikke allerede har hævet pensionsalderen bør gøre det. Og der bør laves en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder. [ ] Medlemslandene bør gøre begrænsninger af ordninger for tidlig tilbagetrækning til en prioritet. Angreb på rettigheder Samlet set er det store skridt mod et EU-system, hvor en højreorienteret krisepolitik påduttes fra oven. Et system med muskler i form af sanktionsmuligheder, og hvor beslutninger om centrale velfærdsspørgsmål kan tages gennem snirklede teknokratiske procedurer, som de færreste forstår og kan følge med i for ikke at sige påvirke. Måske den største trussel fra EU mod demokrati og velfærd nogensinde. Hvornår er det vedtaget? September 2010: Finanslovstjekket (Det europæiske halvår) vedtages. Proceduren er allerede i funktion. Marts 2011: Europagten vedtages. Efterår 2011: Seks lovforslag om bl.a. Stabilitetspagten og makroøkonomiske ubalancer forhandles mellem Europaparlamentet og Ministerrådet. Ventes vedtaget inden for få måneder. Efterløn i krydsild Med EU s mange nye regler og aftaler om økonomisk politik kan en varm kartoffel som den danske efterlønsordning komme under pres på flere måder. Under finanslovstjekket har Kommissionen allerede anbefalet, at Danmark afskaffer efterlønnen. Europagten henstiller, at begrænsning af førtidspensionsordninger bruges til at sikre holdbare offentlige finanser. Endelig kan pensionsreformer blive påduttet Danmark gennem proceduren for lande, der ikke overholder Stabilitetspagten. I alle tre tilfælde er det ligegyldigt, hvilken regering, der sidder. S og SF støtter hele pakken, også europagten. Rød+Grøn September

18 Aktivisme Valgkampen skudt i gang Enhedslisten tyvstartede valgkampen i starten af august. Nu gider vi ikke vente mere på Lars Løkke Stine Brix Rød+Grøn Tillykke!, sagde Enhedslistens aktivister til forbipasserende, mens de stak dem en løbeseddel med skriften: I dag er der højst 100 dage til, at vi kan få en ny regering. I ti byer landet over fejrede Enhedslisten valgets snarlige komme ved at dele boblevand, æblejuice og valgfoldere ud til folk. Også mange folketingskandidater var på gaden. Enhedslistens nummer tre i København, Finn Sørensen, fik delt 500 valgfoldere ud sammen med Enhedslisten Nordvest: - Vi havde en herlig dag. Jeg skal hilse fra folkedybet i Nordvest og på Nørrebro og sige, at de er godt trætte af Lars Løkke og Pia Kjærsgaard. Et par uger senere var morgenfriske Enhedslisten-aktivister igen i sving. Iført malerdragter og en spand kridt prydede aktivisterne de københavnske cykelstier med mundrette slogans som Spænd hjelmen Stem Ø. Cyklisterne fik selvfølgelig også en folder med fra Enhedslisten. 18 Rød+Grøn September 2011

19 Kort nyt Svendborg kæmper for gratis busser Valgkampen kalder... Enhedslisten står stærkt i meningsmålingerne, men i en valgkamp kan alt blive vendt op og ned. Alle Enhedslistens medlemmer, som kan og vil give en hånd med, skal selvfølgelig have chancen. Enhedslistens Jesper Kiel arbejder hårdt på at indføre gratis bybusser i Svendborg bymidte. I første omgang fik han overbevist et flertal i byrådet om, at et overskud fra parkeringsafgifter skal bruges til at lade svendborgensernes køre gratis i bus i en prøveperiode i vinterhalvåret. Faktisk er gratis busser mindre dyre, end man skulle tro, fordi man til gengæld sparer udgifterne til administration af billetsystemet. Det vil koste 7-8 millioner, og de penge har kommunen allerede fået ind via parkeringsafgifter, forklarer Jesper Kiel. Enhedslisten rejste efterfølgende sagen i Folketinget og fik et meget uklart svar fra transportministeren. Det har fået socialdemokraterne i Svendborg til at vakle i deres støtte til de gratis busser. Jesper Kiel giver dog ikke op og mener, at Svendborg Kommune fortsat skal sende en formel ansøgning til Transportministeriet. Om ikke andet kan man håbe på, at vi snart får en regering, som er mere positivt stemte for forsøget med gratis busser i Svendborg, siger Jesper Kiel. Hvor meget tid har du? Minutter Hæng en Her stemmer vi Ø -plakat på din dør eller i dit vindue. Du finder den i det kommende valg nummer af Rød+Grøn Del en video fra Enhedslisten på din Facebook eller send den i en mail til en ven Donér 100 kr. via sms. Send teksten Ø til Timer Tag med ud og hæng plakater i lygtepælene, når valget bliver udskrevet Del valgmaterialer ud i dit kvarter Skaf et par Enhedslisten-plakater til din skole og hæng dem op Deltag i et debatmøde og bak Enhedslistens kandidat op Dage Deltag i den lokale koordinering Det store benarbejde udføres af lokalafdelingerne. Her koordineres uddelinger og andre valgkampsaktiviteter. Kontakt din lokale afdeling for at høre, hvordan du kan være med. Find kontakten på eller ring til Enhedslisten på Kirkeasyl - en kamp for ophold Den 13. august på to-årsdagen for rydningen af Brorsons Kirke udgave forlaget Frydenlund bogen Kirke-asyl - En kamp for ophold. Bogen giver et stærkt og tankevækkende indblik i den desperate og langvarige aktion, der i sommeren 2009 for alvor fik sat de umenneskelige omkostninger ved den danske asylpolitik på dagsordenen. Med et sammensurium af stemmer interviews, dagbogsskriblerier, analyser, etc. kommer vi tæt på livet i kirken, de venskaber, der opstod, tvivlen, håbet og overvejelserne undervejs. Men bogen trækker også tråde til den baggrund, dramaet udspillede sig på, og de politiske kampe, der er gået forud. Til eftertanke for dem, der vil vide mere om dansk og europæisk asyl- og indvandringspolitik, og til inspiration for alle, der ønsker at fortsætte kampen mod et system, der i stigende grad lukker sig om sig selv. Rød+Grøn September

20 Svendborg Foto: Knud mortensen Erfaringer fra det virkelige liv Samspillet mellem aktivisme og parlamentarisme har altid været centralt for Enhedslisten. Rød+Grøn er taget til Svendborg, hvor man har fået dette samspil til at gå op i en højere enhed Lars Hostrup Hansen Rød+Grøn I afdelingens vedtægter kan man læse, at afdelingen vil arbejde for at styrke venstrefløjen i Svendborg og på Langeland, både i bevægelserne og parlamentarisk. Det er således ikke helt tilfældigt, at arbejdet i Svendborg Byråd, hvor Jesper Kiel varetager Enhedslistens mandat, koordineres med en stærk tilstedeværelse i lokalområdets sociale bevægelser. - Der er ikke tale om, at vi hver dag sidder overfor hinanden og aftaler, at sådan skal det være. Jeg vil tro, det er en dynamik og en sammenhæng, der ligger i vores ideologi og i den måde, vi tænker politisk, lyder det eftertænksomt fra Gonzalo Carillo, arbejdsudvalgsmedlem i Enhedslisten Svendborg. Udstil de andres politik For nyligt var afdelingen på gaden, sammen med byens borgere for at bevare de lokale skoler. I samme ombæring fremførtes kravet politisk i byrådet. Det var noget, der blev lagt mærke til blandt borgerne og i den lokale presse. Et godt eksempel på afdelingens store succes med at koordinere aktivisme og parlamentarisme, fortæller Gonzalo. - Det er jo ofte sådan, at det er Enhedslisten imod resten af byrådet, og det gør, at vi bliver nødt til at markere vores politik på gaden. Det er jo også med til at lægge et politisk pres på de andre, at de får udstillet konsekvenserne af deres politik både på gadeplan og i byrådet, mener Gonzalo. Kiels baggrundsgruppe Det gode samspil kommer imidlertid ikke af sig selv. Byrådsarbejdet kræver hjælp fra de lokalt engagerede medlemmer, med deres vidt forskellige erfaringer. Derfor har afdelingen etableret en såkaldt baggrundsgruppe til at lette Jespers Kiels arbejdsbyrde. - Alle er velkomne til at deltage i gruppen, og vi trækker på rigtig mange erfaringer fra det virkelige liv. Disse erfaringer bruger vi til at vejlede Jesper, og i det hele taget sørger baggrundsgruppen for, han har nogen at diskutere de ofte svære problemstillinger med, forklarer Gonzalo. Alt går dog ikke op i byråd og dertil relateret aktivisme, også mere almindelige og kreative afdelingsting er der plads til i Svendborg. - Vi holder medlemsmøder en gang om måneden, og vi har en række faste arrangementer som eksempelvis den antiracistiske markering af krystalnatten. Som noget nyt har vi i år været på Langelandsfestival og dele materiale ud. Vi kommer vidt omkring, slår Gonzalo afslutningsvis fast. Fakta om Svendborg Enhedslisten Svendborg har 96 medlemmer, hvoraf ca. 20 er aktive året rundt og tre er bestyrelsesmedlemmer. Vil du vide mere om Svendborgafdelingen, kan du besøge svendborg.enhedslisten.dk. 20 Rød+Grøn September 2011

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige

Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: Der er krige Svend Brandt - 1. maj 2011 tale på Kafka kl. 19: 1. maj har i over 100 år været arbejderbevægelsens internationale kampdag. Denne dag markeres det verden over, at vi IKKE er i samme båd. Det er første

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd?

Lad os tage det mest centrale punkt i den kommende valgkamp. Er der plads til mere velfærd? En artikel fra KRITISK DEBAT De første 100 dage Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. oktober 2007 De første 100 dage starter før regeringsskiftet. Den starter med de folkelige bevægelser, der kan

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Jonas Dahls tale 1. Maj 2011 Tak for invitationen til at tale her på i FOA Århus. Det er fantastisk at være her sammen med Jer på denne særlige dag. Det var også her jeg holdt min første 1. Maj tale for

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet

Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet En artikel fra KRITISK DEBAT Udgangspunktet er godt: En sejr er vundet Skrevet af: Frank Aaen Offentliggjort: 01. november 2006 Kommunerne og velfærden har i flere år været presset af en stram økonomi.

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere