.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW
|
|
- Marianne Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW UUHOVHÃKDUÃHWÃPHJHW YHOIXQJHUHQGHÃREOLJDWLRQVPDUNHGÃVRPÃHUÃXQLNWÃLÃIRUKROGÃWLOÃGHÃDQGUH YULJHÃEHWUDJWHGHÃODQGHÃQnUÃGHUÃVHVÃERUWÃIUDÃ6YHULJHà 'HULPRGà Pnà GHWà NRQVWDWHUHVà DWà GHWà GDQVNHà DNWLHPDUNHGà LNNHà KDU RSQnHWÃVDPPHÃIRUKROGVP VVLJHÃQLYHDXÃVRPÃREOLJDWLRQVPDUNHGHWÃ'HW GDQVNHÃPDUNHGÃIRUÃGHULYDWHUÃHUÃEHVNHGHQW.DSLWDOPDUNHGHWÃLÃHWÃLQWHUQDWLRQDOWÃSHUVSHN WLY Et groft mål for aktiemarkedets funktion erãsulfhhduqlqjirukroghw, som giver et billede af risikopræmien på aktiefinansierede investeringer. Price/earning-forholdet er et udtryk for, til hvilken rente en 7DEHOÃ.DSLWDOPDUNHGÃLÃ'DQPDUN Over middel Likviditeten i markedet for realkreditobligationer Likviditeten i markedet for statsobligationer Effektiviteten af værdipapirafvikling Middel Price earning Likviditeten på aktiemarkedet Aktiernes omsætningshastighed Under middel Spread på aktiemarkedet Omsætning på derivatmarkedet
2 virksomhed kan opnå aktiekapital. Dette skal ses i forhold til realrenten for finansiering af den samme kapital gennem fx en bank. Et højt price/earning-forhold er et udtryk for en lav rente, lille risikopræmie eller store afkastforventninger - og kan derfor være en indikator for et velfungerende marked. For dette mål ligger Danmark i perioden omkring middel, jf. figur 6.1. Dette tal er dog i høj grad påvirket af konjunkturerne, det generelle renteniveau i økonomien og af, om afkastforventningerne indfries. Specielt det sidstnævnte kan have stor betydning. Fx har Japan haft et meget højt price/earning-forhold, fordi der var høje afkastforventninger, samtidig med at landet blev ramt af en meget alvorlig og uventet økonomisk krise. Det kan give et mere nuanceret billede at betragte kapitalmarkederne i Danmark enkeltvis. )LJXUÃ 3ULFHHDUQLQJÃIRUKROGÃ Kilde: HOL DAN USA Benchmarking the Netherlands. TYS JAP 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
3 % UVPDUNHGHW Det danske børsmarked er med Københavns Fondsbørs A/S som eneste aktør et enhedssystem. Det betyder, at alle typer værdipapirer omsættes på dette marked. Der er ikke på nuværende tidspunkt særskilte børser for aktier eller obligationer, som der findes eksempler på i andre lande. Det overvejes dog at etablere særlige børser eller børslignende institutioner for fx mindre virksomheder. Fondsbørsen har på baggrund af de ændrede markedsforhold og udfordringer indgået en strategisk alliance med Stockholms Fondsbørs den 21. januar Aftalen går ud på at etablere et fællesnordisk værdipapirmarked for alle typer værdipapirer. Selvom den i dag kun omfatter to lande, er der forventning om, at børserne i Helsinfors, Oslo og Reykjavik vil tilslutte sig samarbejdet på et senere tidspunkt. Med aftalen får medlemmerne af Københavns Fondsbørs og Stockholms Fondsbørs adgang til hinandens markeder og bliver dermed integreret i et større marked. En del værdipapirhandel på det store marked i London handles gennem Stockholms Fondsbørs. 2EOLJDWLRQVPDUNHGHW Det kendetegnende ved Danmark er den store RPV WQLQJÃDIÃREOLJD WLRQHU i forhold til BNP, jf. figur 6.2. Det danske obligationsmarked er ganske stort i sammenligning med andre lande også i absolutte termer, jf. figur 6.3. Omsætningen i procent af BNP er steget fra godt 200 pct. i 1991 til over 600 pct. i 1998.
4 )LJXUÃ 2PV WQLQJÃSnÃREOLJDWLRQVPDUNHGHWÃLÃ Mia. Kr Kilde: HOL NOR DAN TYS SVE UK Federation of European Stock Exchanges, Annual Report 1997 og Københavns Fondsbørs )LJXUÃ 2PV WQLQJÃSnÃREOLJDWLRQVPDUNHGHWÃ Pct. af BNP Kilde: TYS HOL UK NOR DAN Federation of European Stock Exchanges, Annual Report og Københavns Fondsbørs SVE 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
5 )LJXUÃ 8GYLNOLQJÃLÃREOLJDWLRQVRPV WQLQJ 1994= Danmark Holland Storbritannien Norge Sverige Tyskland Kilde: Københavns Fondsbørs Den umiddelbare succes for det danske obligationsmarked kan ses i sammenhæng med, at det relativt tidligt har været muligt at skabe et obligationsmarked med en god likviditet. Dette kan for det første forklares med, at finansieringen af almindeligt byggeri med realkreditobligationer har været med til at åbne øjnene for private investorer for obligationsmarkedet. For det andet har pensionssektorens traditionelt store placering af midler i obligationer øget likviditeten. De seneste års mere beherskede udvikling i omsætningen på obligationsmarkedet kan blandt andet forklares med: De betydelige kursgevinster s.f.a. det faldende renteniveau er formindsket. Pensionskasserne investerer en større andel i aktier. Den forbedrede saldo på de offentlige finanser har mindsket nyudbuddet af statsobligationer.
6 )LJXUÃ 6WDWVSDSLUHUQHVÃDQGHOÃDIÃRPV WQLQJHQÃSnÃREOLJDWLRQV PDUNHGHWÃ Pct Kilde: DAN SVE HOL NOR TYS Federation of European Stock Exchanges, Annual Report 1997 og Københavns Fondsbørs Obligationsmarkedet omfatter to hovedgrupper af obligationer, realkreditobligationer og statsobligationer. Omsætningen af børsnoterede VWDWVSDSLUHU udgør ca. 66 pct. af det danske obligationsmarked, mens andre lande har en andel af statspapirer på omring 90 pct., jf. figur 6.5 Denne fordeling er i høj grad bestemt af, hvordan byggeri finansieres i de pågældende lande. Umiddelbart kunne denne statistik tyde på, at der ikke findes grundlæggende forhold, som bør ændres på obligationsmarkedet. Såvel systemet med realkreditobligationer som med statspapirer fungerer effektivt og hører til i den veludviklede del af det europæiske børsmarked. Der er flere betingelser, som skal være opfyldt for, at markedet kan fungere effektivt. Der er brug for, at der er såvel nationalt som internationalt aktive aktører, som kan tilføre markedet tilstrækkelig 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
7 likviditet. Der bør være stor dybde i serierne og spredning med hensyn til restløbetider, og produktet skal være forståeligt for internationale investorer. Der har i denne forbindelse været peget på mindsterentereglen i lovgivningen om kursgevinstbeskatning som en årsag til, at der er relativt små serier på det danske obligationsmarked. Mindsterentereglen betyder, at realkreditinstitutterne må åbne nye serier med anden nominel rente, når mindsterenten ændres, fremfor at fortsætte med den samme serie. Det samlede obligationsudestående bliver derved fordelt på flere serier, som hver for sig er mindre likvide. Der pågår for tiden drøftelser vedrørende etableringen af et fælles, nordisk obligationsmarked. I første omgang vedrører drøftelserne dog alene en eventuel integration af handelssystemet for obligationsmarkederne i Danmark og Sverige, men intentionen er, at de øvrige nordiske markeder senere kan tilslutte sig samarbejdet. Målet er at skabe et mere konkurrencedygtigt marked for nordiske obligationer, som tilgodeser såvel investorers som udstederes og mægleres behov for lave transaktionsomkostninger, høj likviditet, troværdig prisdannelse samt sikker og effektiv handel og afvikling i øvrigt. $NWLHPDUNHGHW Det danske aktiemarked er forholdsmæssigt lille i sammenligning med flere af de øvrige betragtede lande, jf. figur PV WQLQJHQ på Københavns Fondsbørs er fordoblet i de seneste to år. En tilsvarende udvikling har fundet sted på hovedparten af de europæiske aktiemarkeder, jf. figur 6.7.
8 )LJXUÃ 2PV WQLQJÃSnÃDNWLHPDUNHGHUQHÃLÃ Pct. af BNP Kilde: JAP NOR DAN TYS SVE International Federation of Stock Exchanges. HOL USA UK )LJXUÃ 8GYLNOLQJÃLÃDNWLHRPV WQLQJ 1990= Danmark Holland 1400 Storbritannien Sverige Tyskland Japan USA Kilde: International Federation of Stock Exchanges 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
9 Den kraftige stigning i omsætningen på aktiemarkederne kan blandt andet forklares med: pensionskasser og forsikringsselskaber investerer en større del af deres formue i aktier at kraftige stigninger i aktiekurserne tiltrækker flere kunder at liberaliseringen af investeringforeningernes aktiviteter har tiltrukket flere aktieinvesteringer Forklaringen på den begrænsede danske aktieomsætning kan være den danske erhvervsstruktur, som er præget af mange små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange ikke er børsnoterede. Samtidig er mange store familieejede selskaber ikke børsnoterede. Det betyder alt i alt, at Danmark har relativt få store og meget likvide selskaber på børsen. Københavns Fondsbørs har ganske vist optaget forholdsvis flere mindre virksomheder til notering end andre europæiske børser i de senere år, men deres relativt lille likviditet hjælper ikke på det samlede billede af en relativ lav RPV WQLQJVKDVWLJKHG og likviditet i forhold til den noterede kapital. Det har været nævnt, at fx et krav om kvartalsvise regnskaber ligesom på en lang række andre landes aktiemarkeder vil kunne øge omsætningen på aktiemarkedet. Begrundelsen for dette skulle være, at hyppigere regnskaber vil skabe mere opmærksomhed omkring selskaberne samtidig med, at det ville skabe en større gennemsigtighed. Mod dette argument har været nævnt, at kvartalsvise regnskaber er for usikre og blot vil skabe øget volatilitet i aktiekurserne. En anden forklaring kan være, at opsparingen i Danmark hovedsagelig sker i fast ejendom og veludviklede arbejdsmarkedspensionsordninger. Endvidere vil der i lande med mindre omfattende offentlige pensionssystemer og en højere grad af individuel opsparing ofte være højere omsætning, da en større del af opsparingen sættes i aktier og forskellige former for investeringsforeninger, jf. kapitel 5.
10 Den stigende integration af kapitalmarkederne, som for alvor tog fart igennem 80'erne, kan forklares ved de liberaliseringsbestræbelser, der fandt sted i EF-regi. Med gennemførelsen af kapitalliberali-serings-, bank- og investeringsservicedirektiver er der skabt langt større konkurrence på børsområdet i EU-landene. ØMU en kan forstærke denne proces på grund af fjernelsen af valutabarrieren ved handel på børser i udlandet. Der kan i de kommende år opstå mere sammenhængende værdipapirmarkeder, som vil øge dybden og likviditeten på markederne. Da den fælles valuta stadig er helt ny og kun findes i kontoform, er det svært allerede på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor hurtigt denne effekt vil slå igennem. Når der ses bort fra især Storbritannien, er der stadig en begrænset QRWHULQJÃDIÃXGHQODQGVNHÃSDSLUHUÃSnÃQDWLRQDOHÃE UVHUÃjf. figur 6.8. Det skyldes, at: Det som følge af forskellige regler i forskellige lande for fx bestyrelser, regnskab, oplysninger m.v. kan være forbundet med relativt store omkostninger at opfylde kravene. )LJXUÃ 8GYDOJWHÃDNWLHPDUNHGHUÃLÃ(XURSDÃÃDQGHOÃDIÃXGHQ ODQGVNHÃDNWLHUÃLÃRPV WQLQJHQ Pct HOL NOR DAN TYS SVE UK 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
11 Det kun er en fordel at lade sig notere ved andre landes børser, hvis denne børs er meget stor såsom London og New York eller ligger i et land, der er et decideret hovedmarked. Der er ikke mange virksomheder, som er store nok til, at det kan betale sig at være noteret i flere lande. I takt med at der dannes et euro-marked, og børserne samarbejder om ensartede krav til selskaberne, kan der skabes øget konkurrence om virksomhederne på de forskellige børser. I denne forbindelse kan likviditeten op til en vis grænse opfattes som en konkurrenceparameter. Jo mere likvidt et nationalt marked er, jo mere attraktivt må det anses for at være, da spreads er mindre og kursfastsættelsen bedre. Et mål for OLNYLGLWHWHQÃ er omsætning i forhold til markedsværdi, også kaldet RPV WQLQJVKDVWLJKHGHQ, jf. figur 6.9. Omsætningshastigheden på børsen bestemmes af en række forhold. Hvis den samlede værdi af aktierne på børsen er stor i forhold til økonomiens størrelse, kan det give tendens til mindre omsætningshastighed, da der vil være en langt større portefølje af aktier, som skal )LJXUÃ 2PV WQLQJVKDVWLJKHGÃSnÃDNWLHPDUNHGHWÃ Anm.: UK DAN NOR SVE International Federation of Stock Exchanges. HOL TYS
12 omsættes, for at omsætningshastigheden er stor. Dette gælder fx, hvis der er mange relativt små firmaer noteret, som har en begrænset likviditet. Dette er tilfældet for Danmark, som har relativt få store internationale virksomheder i forhold til fx Sverige, Holland og Tyskland. Endvidere kan en fastlåst eller dominerende ejerstruktur i mange virksomheder give en tendens til mindre omsætning. Dels fordi der ikke kan opnås indflydelse i virksomheden, dels fordi stabilitet giver mindre omsætning. Baggrunden for sådanne ejerstrukturer kan være fx familieejede virksomheder eller skatteregler, der gør det dyrt at ændre aktieporteføljen. En børs med mange illikvide aktier kan dog sagtens have en gruppe af meget likvide aktier, der står for en meget stor del af børsens omsætning. I forhold til de øvrige betragtede lande ligger omsætningshastighederne for Københavns Fondsbørs nogenlunde på linie med Holland og Norge, men over Storbritanniens niveau. Omsætningshastigheden er dog markant lavere end i Tyskland og Frankrig. Tallene viser dog, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem omsætningshastigheden og aktieomsætningens størrelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i et lille land som Danmark er større krav til omsætning for at tiltrække virksomheder, end der er i større lande som Storbritannien. )RUVNHOOHQÃPHOOHPÃEXGÃRJÃXGEXGVNXUVHU kan bruges som et mål for likviditeten på aktiemarkedet. Når der er mange købere og sælgere på et marked, er sandsynligheden for bud og udbud, der ligger tæt på hinanden, væsentlig større. En undersøgelse af Goldman Sachs fra april 1999 viste, at Danmark i 1998 havde den største forskel i bud- og udbudskurser blandt de betragtede lande, jf. figur Dette kan underbygge konklusioner 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
13 )LJXUÃ Pct SUHDGÃPHOOHPÃN EVÃRJÃVDOJVSULVÃSnÃDNWLHU Kilde: TYS HOL Goldman Sachs. SVE UK NOR DAN om, at likviditeten i det danske marked er relativt lille. Selv de store danske virksomheders aktier har et højt spread. Undersøgelsen viser også, at den danske handel i stort omfang er koncentreret ved afslutningen af handelsdagen, hvilket også kunne tyde på svag likviditet. Umiddelbart har det danske aktiemarked ikke specielle styrkepositioner i forhold til de øvrige betragtede lande. Aftalen med Stockholms Fondsbørs kan gøre det mere attraktivt for udenlandske mæglere at blive medlemmer af Københavns Fondsbørs. Dette kan medvirke til at styrke Københavns Fondsbørs, men der skal formentlig mere til, hvis det danske aktiemarked skal øge sin konkurrencedygtighed i de kommende år. Aktieomsætningsafgiften, der er en afgift på finansielle transaktioner, er en hæmsko for handel med aktier i Danmark. Denne afgift bliver fjernet pr. 1. oktober 1999 som en del af aftalen om Finansloven for Selv hvis aktieomsætningsafgiften ikke i sig selv var internatio-
14 nalt forvridende i forhold til valget af handelsplads, kunne den begrænse danskernes handel på Københavns Fondsbørs. Afviklingen af afgiften forventes at tilføre Fondsbørsen øget likviditet. Aktieomsætningsafgiften findes derefter ikke længere i de nordiske lande. Finland har dog en afgift på handler udenom børsen i Helsinfors. En anden beskatningsform er kapitaltilførselsafgift. Den kendes fra flere europæiske lande, men ikke de nordiske. Kapitaltilførselsafgift pålægges i forbindelse med stiftelse af et selskab eller ved en senere udvidelse af selskabskapitalen og har således en anden karakter end aktieomsætningsafgiften. Tyskland har hverken kapitaltilførsels- eller aktieomsætningsafgift. Der har også været diskuteret en række andre initiativer, som kunne forbedre forbrugernes mulighed for at handle aktier. Her kan fremhæves en tilpasning af handelssystemerne, således at adgangen til at handle på fondsbørsen lettes. I dag er det kun medlemmer af Københavns Fondsbørs, som har adgang til at handle. Kunderne skal handle gennem disse medlemmer. Der har også været peget på stykstørrelse som en mulig hindring for investorerne. Store stykstørrelser er i dag med til at begrænse investorernes muligheder. I Sverige handles i mindre stykstørrelser, hvilket kan have været medvirkende til at udvikle den svenske aktiekultur. I de senere år har en række virksomheder i Danmark reduceret stykstørrelsen på deres aktier til fx 10 eller 20 kr. At ændre på disse forhold er ikke noget, som kræver ændring af rammevilkårene. Det retlige grundlag er tilstede, så det er op til markedet selv at tage disse udfordringer op. 'HULYDWHU Det danske GHULYDWPDUNHG er relativt lille i forhold til de øvrige betragtede lande, jf. figur Det eneste punkt, hvor der kan siges 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
15 at være et marked af en vis størrelse i sammenligning med de øvrige lande, er på aktieindeks-futures og på obligations-futures. Det store marked for obligations-futures er en direkte konsekvens af det veludviklede obligationsmarked. 2PV WQLQJHQ på det danske derivatmarked gik samlet tilbage med 8 pct. i 1997 i forhold til året før og yderligere 29 pct. i Således er markedet samlet faldet med 35 pct. på to år. Fra 1996 til 1998 faldt IXWXUHVRPV WQLQJHQ 26 pct. og RSWLRQVRPV WQLQJHQÃ77 pct. Den faldende omsætning kan formentlig forklares med, at det danske derivatmarked har været for lille til at skabe den kritiske masse. Det betyder, at omkostningerne ved derivater bliver for store, og prisfastsættelsen ikke bliver tilstrækkelig effektiv, da en handel i clearinghuset kræver, at man kan finde en kunde til den modsatte kontrakt. Et derivatmarked betragtes i dag af mange som en integreret del af et velfungerende børsmarked, der er en nødvendighed for at have stort børsmarked. Det skyldes, at mange investorer ønsker at beskytte deres )LJXUÃ Pct Aktier Sum 2PV WQLQJHQÃSnÃXGYDOJWHÃGHULYDWPDUNHGHUÃLÃ(XURSD ÃSFWÃDIÃ%13 Obligationer NOR FRA DAN HOL TYS UK SVE
16 investeringer mod store kursudsving, hvis det ikke er for dyrt at købe en sådan beskyttelse. Netop en for lille omsætning gør det dyrt at købe beskyttelse gennem derivater, hvilket måske begrænser omsætningen yderligere. For øjeblikket er det danske derivatmarked for aktier ikke særlig velfungerende. Samarbejdet mellem fondsbørserne i Sverige og Danmark kan dog tænkes i et vist omfang at ændre på dette, idet det forventes, at anvendelsen af det svenske handelssystem i stor udstrækning vil følge de svenske regler, hvilket kan medføre ændringer i handelsmønstre og kotumer. Det er dog langt fra sikkert, at dette initiativ vil være tilstrækkeligt. $IYLNOLQJÃDIÃY UGLSDSLUHU Den danske model på værdipapirområdet er baseret på elektroniske værdipapirer registreret i en værdipapircentral (VP). Løsningen var i 1983 den første af sin art i verden og har siden dannet skole i de øvrige nordiske lande og inspireret andre. Den danske løsning var effektiv i kraft af en høj grad af automatisering af den samlede proces fra indgåelse af handelen via afviklingen og til depotfunktionerne. Den tekniske løsning er i dag stadig baseret på en udbredt anvendelse af IT og er løbende blevet videreudviklet. De årlige omkostninger, der er på ca. 160 mio. kr. (1998), er hovedsagelig faste omkostninger (80 pct.). Trods den meget store udlandsandel på markedet for danske statspapirer har det været muligt at fastholde prissætningen på den danske markedsplads. Samtidig har de danske værdipapirsystemer kunnet fastholdes som den primære kilde til likviditet, idet hovedparten af papirerne er registreret i VP - også i de serier, som har ekstremt høje andele af udenlandske ejere. 'HQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃHIWHUÃnUÃ
17 Ca. 40 pct. af Værdipapircentralens indtægtsgrundlag hidrører i dag fra den del af værdipapirmængden, som er internationalt orienteret. Såfremt en internationaliseringsstrategi for det danske marked ikke lykkes, vil den internationalt orienterede del af værdipapiraktiviteterne kunne søge andre markeder og systemer. Der er således en risiko for en væsentlig omkostningsstigning på den hjemlige brug af infrastrukturen, dvs. udstedelse, opbevaring og omsætning af de værdipapirer, som væsentligst har lokal interesse. Hvis Værdipapircentralens konkurrencedygtighed er stor, kan det medvirke til, at Fondsbørsens internationaliseringsstrategi lykkes, da udgifterne ved værdipapirafviklingen må være en væsentlig konkurrenceparameter. Det har dog ikke været muligt at undersøge Værdipapircentralens internationale konkurrencedygtighed, da det er svært at skaffe sammenlignelige tal for priser og omkostninger i forhold til de andre betragtede lande.
Direkte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereDanske investeringsforeninger tal og tendenser 2010
Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereEt portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor
Læs mere.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO
.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereVi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:
Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereHandelsgennemsigtighed og velfungerende markeder. Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet
Handelsgennemsigtighed og velfungerende markeder Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet Dagsorden Hvorfor er vi her i dag? Nye EU-regler om handelsgennemsigtighed Finanstilsynet kan give fritagelser Målet
Læs mereKøbenhavn, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:
København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereBaggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank
Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde
Læs mereKapitel 6 De finansielle markeder
Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen
Læs mereEt portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereAsiatiske AKTIER 2007/2012. Aktieindekseret obligation
Asiatiske AKTIER 2007/2012 Aktieindekseret obligation Asiatiske AKTIER 2007/2012 - aktieinvestering med hovedstolsgaranti Garantiobligationen Asiatiske AKTIER 2007/2012 er en ny aktieindekseret obligation,
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereDen samfundsmæssige betydning af investeringsforvaltning
Den samfundsmæssige betydning af investeringsforvaltning 1 K O N F E R E N C E OM I N V E S T E R I N G S F O R V A L T N I N G S O M E K S P O R T E R H V E R V 3 1. O K T O B E R 2 0 1 3 J E S P E R
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereEt portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,
Læs mereOp eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker
Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereNordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000
Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereNyhedsbrev. Bank og finansiering
Nyhedsbrev Bank og finansiering 16.08.2017 HVAD ER POTENTIALET FOR DIREKTE LÅN SOM ALTERNATIV FINANSIERINGSKILDE? 16.8.2017 Direkte lån fra institutionelle investorer har vundet indpas i visse dele af
Læs mereSamrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig
Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereAktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut
MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering
Læs mereMarkedet for investeringsfonde i 2013
Analyse januar 2014 2011 20. januar 2014 Markedet for investeringsfonde i 2013 Gode afkast og store nyindskud sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.385 mia. kroner ultimo
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereKORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER
KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereRETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014
RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension
Læs mereBørsnoterede certifikater Bull & Bear
Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereResultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger
Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening
Læs mere2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct.
6 Ledelsens beretning LEDELSENS BERETNING LD opnåede meget tilfredsstillende resultater i 2004. Det samlede afkast for LD blev på 13,6 pct. Alle puljer gav positive og tilfredsstillende afkast, og LD Vælger
Læs mereMinisterens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.
Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereFinansiel planlægning
Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2017
Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereSaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016
SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt
Læs mereR E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T
R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereAktieindekseret obligation knyttet til
Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mere1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd
1. Sammendrag Sammendraget består af informationskrav, der redegøres for i et antal punkter. Punkterne er nummererede i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette sammendrag indeholder alle de punkter, der kræves i et
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mereKommuninvest Kort Valuta 2008
Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober 2007. Investering
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereIndhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio.
Realkreditfinansiering til Danske Fjernvarmeværker. Agenda 1. Kort præsentation 2. Nykredit en finansiel samarbejdspartner 3. Renteprognose og økonomisk vejrudsigt 4. Daglig bank i Nykredit 5. Realkreditbelåning
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereHenvendelse om rapporten kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K. Tlf.: +45 33 92 33 22 Fax: +45 33 93 60 20
'HOUDSSRUWQUDIJLYHWDI NRQRPLPLQLVWHULHWV XGYDOJRPGHQILQDQVLHOOHVHNWRUHIWHUnU 'HQILQDQVLHOOHVHNWRUV LQWHUQDWLRQDOHSRVLWLRQ 6HSWHPEHU 'HQILQDQVLHOOHVHNWRUVLQWHUQDWLRQDOHSRVLWLRQ 6HSWHPEHU ISBN: Trykt udgave
Læs mereStrategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereEnsartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs
Ensartet likviditetsmønster på tværs af aktiemarkeder Af markedsanalytikerne Nikolaj Hesselholt Munck og Kim Mortensen, Københavns Fondsbørs Inspireret af en tidligere analyse af 2001-omsætningen på børserne
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2013
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereSurvey af adfærd, præferencer og forventninger for private investorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Investor Compass
EUROPE BONDS STOCKS CHINA JAPAN SELL BUY US Survey af adfærd, præferencer og forventninger for private investorer i,, og. Investor Compass Private investorer i Norden 2. HALVÅR SIDE 2 INVESTOR COMPASS
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST
RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer
Læs mere