Læreprocesser og læremidler - Tema 2 opgave 2 -

Transkript

1 Læreprocesser og læremidler - Tema 2 opgave 2 - Vi har valgt at beskrive et IT-undervisningsforløb som tager sit udgangspunkt i en lejrskole med 8.klasse på Bornholm. Inden vi beskriver vores undervisningsforløb finder vi det vigtigt, at der er en forståelse for vores læringssyn, da dette læringssyn følger den røde tråd i vores besvarelse. Vi har valgt at lægge vægten på flere typer af IT-undervisningsforløb, som vi finder, man med fordel kan bruge vedrørende lejrskoler, dog kræver det, at man tildeler ressourcer før, under, og ikke mindste efter lejrskolen. Desuden finder vi det væsentligt, at lejrskolen også indeholder undervisningsformer, hvor eleverne ikke kun beskæftiger sig med det digitale medie. Vi har i oplægget til arbejdet med det digitale medie taget udgangspunkt i Junior-pc-kørekortets trinmål. Og endelig vil produktet blive videreformidlet og evalueret gennem en hjemmeside på EMU (person.emu.dk). Indholdsfortegnelse Indledende Pædagogisk refleksion 2 Hvordan kan internetteknologien indgå i læreprocesser? 3 Undervisningsforløbet 6 Internettet og Bornholm 7 Matematikforløb: Sælg Bornholm. 7 Storylinen 8 Video i undervisningen undervisning i video 9 Perspektiv 9 Koordinatsystemer og navigering. 11 Konklusion 14 1

2 Indledende Pædagogisk refleksion: Hvad er læring? Der er mange forskellige bud på om hvad læring er. Specielt omkring hvad er læring er der få ting, vi kan være ubetvivleligt sikre på. Historien har utallige gange vist, at noget man har verificeret som sandt, ganske få år efter er blevet kategoriseret som falsum. I kriminalsager er det lettere at fælde en dom, såfremt at man har fældende beviser i form af rygende pistoler ved et f.eks. røveri i en kiosk. Dog har anklageren den opgave, at bevise, at der er en plausibel grund til at antage via videooptagelser og vidneudsagn at den sigtede er skyldig, hvilket gør dommeren og nævninge i stand til at afgøre skyldsspørgsmålet, uden dog at være fuldstændige sikre. Inden for det pædagogiske felt er det noget vanskeligere. Man har en betegnelse, som er en velbegrundet formodning om at en teori er rigtig. Denne betegnelse kaldes god evidens. Det afgørende er, at god evidens ikke fører til ubetvivlelig viden, kun plausibel viden, til en øget tiltro til at noget er sandt Jesper Olesen, Projektleder, LLD I de efterfølgende undervisningsforløb har vi valgt at lægge vores læringssyn op ad den amerikanske Seymour Papert. Papert hævder at den bedste læring sker, når man beskæftiger sig indgående nok med det konkrete niveau - når man så og sige får snavsede fingre Eller som en kollega fortalte forleden når emnet er så interessant/vigtigt at man selv vil arbejde videre med tingene, når timen er færdig eller så der opstår et flow så tid og stedsans mistes. Det gælder, i følge Papert at man præsenterer eleverne for et læringsmiljø som tilgodeser dels de mange forskellige læringsstile men samtidig også giver mulighed for at få ideer, blive præsenteret for ideer, ændre ideer, forkaste ideer, og udvikle nye ideer. Læringen forgår i en vekselvirkning mellem handlinger erfaringer information viden som medfølger nye informationer nye erfaringer ny viden nye handlinger. Det er af stor værdi, at eleverne selv er med til at opbygge et netværk af videnselementer og tilfører/tilknytter nye elementer til sit vidensnetværk. 2

3 Hvordan kan internetteknologien indgå i læreprocesser? Efter vores mening åbner internetteknologien op for helt nye måder at lave undervisningsmateriale på. Internettet er et multimedie hvor interaktivitet, dynamik, udforskning, oplevelser og faglig differentiering kan være nye spændende "byggeklodser" i en læreproces. Med relativt enkle midler kan man lave undervisningsmateriale der udover at være lærerigt også er flot, sjovt, udfordrende og frem for alt interaktivt. Det interaktive er et centralt element i processen. Eleven/ brugeren gør noget aktivt med mus/tastatur, får et umiddelbart respons og lærer af det... Vi tager udgangspunkt i, at vores mål skaber læringsmiljøer, der tilgodeser forskellige intelligenstyper/læringsstile, og hvor læringssituation er kendetegnet af kodeord som: Motivation - Valgmuligheder - Udforskning - Progression - Differentiering (fagligt m.m.) Vi har valgt at opbygge undervisningen i forbindelse med lejrskolen på Bornholm som et undervisningsforløb med fire indgange. De fire indgange hænger sammen på den måde, at de henholdsvis introducerer/træner it-færdigheder og efterfølgende anvendes til at understøtte de andre forløb. De fire undervisningsforløb skal gøre eleverne i stand til at sammensætte deres egne præsentationer af Bornholm. Der er altså tale om et tværfagligt forløb, med fagfagligt udgangspunkt, der involverer følgende fag og faglige mål: Stillbilleder og video. Der tages udgangspunkt i danskfaget mål om, at eleverne under arbejdet med sprog, litteratur og kommunikation skal kunne: udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen samt i dramatisk form søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. Fælles mål: Dansk Sammen med historie og geografi præsenteres bygningsværker og relevante lokaliteter. Formen/genren kan variere men skal være vel undersøgt og underbygget. Internettet og Bornholm. Kursuspræget forløb, der griber elevernes behov for i de andre undervisningsforløb, at kunne søge præcist. Sælg Bornholm. Matematikforløb baseret på en Storyline. Forløbet vil primært beskæftige sig med kommunikation og problemløsning indenfor matematikken. 3

4 Med særlig fokus på at eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at : forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold... benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser Fælles mål: Matematik Storylinen opbygges af læreren og nødvendiggør elevernes informationssøgningen på Internettet. Præsentations delen af forløbet kunne være fx fremstilling af brochurer med billeder og tekst. Disse færdigheder får eleverne fra de to ovenstående forløb. Koordinatsystemer og navigering. Et tværfagligt naturfagsprojekt (det er naturfag ofte) der muligvis falder lidt uden for sammenhængen. Men en rigtig god mulighed for at kæde teori, teknik og praktisk anvendelse sammen i en spændende aktivitet på en lejrskole. IT-faglige mål: Nedenstående er en oversigt over de it-faglige mål vi har valgt at sætte fokus på i vores undervisningsforløb. Vi har valgt at inddrage målene fra Junior-pc kørekortets trin 2 og 3 som ITfaglige mål. Informationsindsamling Trinmål 2 og 3: Kende enkle principper for søgetjenester. Vi har valgt at bruge Google, da det er Internettets største søgeportal. Eleverne har i 6. klasse været igennem et søgekursus. Begrunde valg af søgestrategi Udvælge information i søgeresultater Vi vil præsentere nogle internetsider i klassen og derved vise mangfoldigheden og forskelligheden 4

5 Gemme tekst, billede, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion. Gemmer i egen mappe på skolens netværk Bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning Skoda/Pol-info, EMU, Produktion og analyse Trinmål 2 og 3 Planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og medieprodukt Eleverne skal udarbejde en præsentation af Bornholm via Mediator. Desuden skal indsamlede data, billeder videoproduktion offentliggøres på hjemmesiden. Forholde sig til it- og medieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser. Bruge formaterings- og redigeringsværktøjer I programmerne: Word, Mediator, Excel, Paint Shop Pro, FrontPage og Studio9 bruge et digitalt videokamera Skolens kamera medbringes på turen intro til kameraet gives på skolen Vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces. Vi vælger som lærere at give eleverne yderligere kendskab til: Front- Page og Mediator. Bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler: Billedbehandling i Paint Shop Pro, layout mm Analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser Sammenligne professionelle hjemmesider med egen produktion. 5

6 Kommunikation Trinmål 2 og 3 Bruge it- og medieværktøjer til at udgive på Internettet. Produktion af klassens egen hjemmeside på person.emu.dk Bruge et konference-system. Elever og lærere anvender allerede lærer- og elevintra. Vi vil introducere logbog og portfoliodelen i elevintra. Computere og netværk Trinmål 2 og 3 Lære sig nye funktioner i et program. Eleverne skal udbygge brugen af funktioner i ovenstående valgte itbaserede programmer: Mediator: Indsættelse af lydfiler. Excel: Større budgetter og grafisk afbildning. Paint Shop Pro: Redigering og manipulering. Front Page: Nyt. Studio 9: Redigering. Kende forskellige lagringsmetoder. Gemme på lagringsmedier såsom: Compact Flash, Secure digital og Flash stick. Internettet Internettet er det digitale medie vi har valgt at bruge i undevisningsforløbene: Internettet og Bornholm og Sælg Bornholm Pædagogisk synsvinkel: Mest mulig læring med mindst mulig instruktion(papert). Eleverne får udvidet deres netværk af videnselementer. Ifølge Papert er det den måde elever(alle) lærer på, nemlig ved at bygge videre på de netværk af videnselementer eleverne allerede besidder. Alle kan være med, for de svage læsere er der programmet adgang for alle, der kan læse teksten højt. Desuden er Internettet nemt at komme til. Findes på skolen og alle folkebiblioteker. Psykologisk indfaldsvinkel: Internet giver alle adgang til information og mulighed for at publicere hvad som helst over hele verden. Disse muligheder kræver etik, indsigt og ansvar hos alle, der bruger denne form for kommunikation. Det er vigtigt at eleverne er klar over at censur stort set ikke finder sted på nettet, men at love der gælder udenfor nettet også gælder på nettet. 6

7 Træk: Hastighed. At kunne søge, sende og få viden og informationer på ingen tid er meget vigtig. Desuden har man hele verden til rådighed: Databaser, nyhedstjenester, digitale aviser, officielle internetsider. Alle informationer findes på et sted. Internettet fremmer læring og er et utrolig vigtig redskab for lærerne i deres undervisning. Beskrivelse: Internettet er et globalt netværk, der forbinder tusindvis af datanet og lokalnet og flere millioner computere, dataservere og pc'er i en verdensomspændende infrastruktur. Man regner med at der i dag på verdensplan er computere der har adgang til Internettet danskere kan koble sig til Internettet lige så mange som i hele Afrika tilsammen.(kilde: Internet Software Consortium) Kommunikationen sker via teleforbindelser og computere, som udgør henholdsvis forbindelses-linjer og knudepunkter på Internettet. Knudepunkterne er henholdsvis routere og servere. En router er en computer, der blot modtager og afsender pakker af data mellem forskellige transmissionsmedier uden at gøre noget ved indholdet af pakkerne. En server er en computer, der lagrer programmer og data, og hvori data skabes, bearbejdes, ændres eller forædles på anden vis. Internettet ejes ikke af en bestemt organisation eller virksomhed, men er så at sige en fælles infrastruktur bestående af datanet og IT-ressourcer. Den samlende kraft er TCP/IP protokollerne, som er blevet til igennem Internettets cirka 30- årige udviklingshistorie. Disse protokoller og det første net der baseredes på dem, blev skabt i 1969 som et forsknings-projekt under det amerikanske forsvarsministerium Internettet blev herefter videreført af uddannelsesinstitutionerne under en stigende kommerciel deltagelse. Selvom disse beslutninger umiddelbart kun berørte den amerikanske del af Internettet, har de haft betydning for resten af verden, eftersom det var her Internettets grundlæggende arkitektur blev skabt. I 1991 besluttede The National Science Foundation, der står bag de amerikanske forskningsbevillinger til Internettet at fjerne tidligere restriktioner om brug af nettet til kommercielle formål. De mest benyttede internet-tjenester i dag er World Wide Web. Elektronisk post (e-post). Chat og nyhedsgrupper. Blogs Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, juli 2002 Undervisningsforløbet: Internettet og Bornholm Formål: At opnå større kendskab til brug af Internettets muligheder herunder brug af databaser og søgetjenester for at kunne løse opgaven: At præsentere Bornholm. 7

8 Som indledning (inden) til lejrskolen gives følgende opgave til løsning på internettet: Eleverne skal i grupper præsentere en del af Bornholms seværdigheder. Jvnf. IT-faglige mål side 4. I denne proces anvendes Google som søgemaskine til information om de relevante seværdigheder. Her øves bl. A. søgemetoder ( syntaks, trunkering samt de boolske operatorer: og eller - ikke). Internettets digitale træk: Hastighed og omfanget af tilgængelig informationsmængde. Matematikforløb: Sælg Bornholm. Hvordan får vi eleverne til at arbejde engageret med talbehandling og matematiske problemstillinger Bornholm som lokalitet og datasøgning på Internettet? Matematikdelen af undervisningsforløbet i forbindelse med lejrskolen til Bornholm har også som omdrejningspunkt Paperts påstand om, at den bedste læring sker - når man får `snavsede fingre'. Snavsede fingre får man hvis man rører ved noget, hvis vi skal sikre eleverne den bedste læring, må vi røre ved noget i eleverne. Vores udgangspunkt skal altså handle om, hvad der rør sig i vores elevers dagligdag og omgivelser. Internettet er et godt bud. Eleverne bruger nettet, muligvis ikke til strukturerede søgninger, men de kender til det og har en interesse i det. Det kniber nok lidt mere med Bornholm og matematiske problemstillinger. Det kunne være at svaret skulle søges uden for skolen i erhverv hvor der arbejdes tværfagligt og som har elevernes bevågenhed. Fx kunne rejse/turist-branchen være en mulighed. Da Bornholm også er et turistmål, og afhængig af denne indtægt, er et fremstød for turisme til Bornholm et relevant udgangspunkt. Eleverne kender til reklame, de er selv en udsat målgruppe. Ved seriøst at tage udgangspunkt i børnenes tanke- og begrebsverden er det vores påstand, at vi har mulighed for, at eleverne oplever undervisningen relevant og dermed i højere grad er engagerede. Og engagerede børn tager ansvar for egen læring. Pointen her er at børnene oplever, at matematikundervisningen tager udgangspunkt i en dagligdag de kender til og dermed en virkelighed vi tager alvorligt. Hvis vi skal holde alle disse bolde i luften samtidigt, må vi vælge en organisering af undervisningen, der rummer alle disse elementer. Her kunne den den skotske metode eller en story line være svaret. Metoden er dukket op i den danske skoleverden i løbet af de sidste ca. 15 år først under navnet " den skotske metode", senere under metodens egne betegnelse i hjemlandet: storyline-metoden. Metoden kan beskrives som tematiske undervisningsforløb med bestemte pædagogi- 8

9 ske/didaktiske intentioner og med en særlig struktur, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et centralt emne, men er fremadskridende som en fortælling - følger en storyline. Startskuddet til forløbet kunne være en mail til klassen/alle eleverne om at Bornholms kommune havde brug for klassens hjælp til at øge turismen på øen. Borgmester H. Ammershus eller S. Ild kunne eventuelt være underskriver af mailen. Når vi således har besluttet os for hvor og i hvilke rammer vores storyline skal foregå, skal vi gøre os nogle tanker om hvilke matematiske og andre faglige krav vi vil stille til forløbet. Hele forløbet kan beskrives i følgende skema her er kun angivet tilfældige delelementer: Storyline i matematik (og natur/teknik) Storyline Nøglespørgsmål Aktiviteter Organisation Materialer Færdigheder / Kundskaber Overskrift for hvad der skal foretages. Spørgsmål som sætter børnenes fantasi i gang og som lægger op til matematiske problemstillinger. Elevaktiviteter som skal give svar på nøglespørgsmålene. Hvordan skal børnene arbejde med denne aktivitet. Kan børnene med fordel arbejde enkeltvis, sammen to og to, i små eller store grupper eller skal hele klassen være sammen. Hvilke materialer er det hensigtsmæssigt at have klar til arbejdet? Hvilke mål er der fagligt med denne aktivitet? Hvad er det eleven skal arbejde med fagligt? Hvilke områder i matematik bliver her tilgodeset? Hvordan hjælper vi borgmesteren med at skaffe flere turister til Bornholm? Hvad ved vi om Bornholm? Modelbygning af bygningsværker fra Bornholm til udstilling Tilbud på rejser Brainstorm i klassen. Eksisterende viden + søgning på Internettet. Søgning på bygningsværket. Opmåling på stedet. Søgning på transportpriser og ophold Hele klassen Størrelsesforhold Skitser Isometrisk tegning 9

10 Video i undervisningen undervisning i video I dette tilfælde en lejrskole i Bornholm. Det digitale træk i videoredigering gør at den procesorienterede validering af videooptagelser temmelig meget anderledes end den analoge bearbejdning. (Kontant afregning (jf. procesorienterede skrivning)) Tids- og hardwarefaktorer gør det til et velegnet læringsværktøj og bør være en del af det udstyr man medbringer på en lejrskole. Perspektiv : Vidensformidling og samfundsmæssige komunikation foregår mere og mere i det digitale rum, hvor man ikke ved / kan vide hvem man kommunikere med og på hvilke præmisser kommunikationen foregår. Video i undervisningen undervisning i video kan bibringe en forståelse af, og afmystificerer de virkemidler som børn/eleverne udsættes for i dag i det digitale univers. Læringsteori: Udover at ruste/udvikle eleverne IT kompetencer, kan Undervisning i video også give personlige kompetencer. Så som: Selvværd Ansvarlighed Samarbejdsevne Motivation / lærelyst Tænkeevne analysere, ræsonnere, planlægge, skifte mellem forskellige perspektiver samt vurdere og tage stilling til. Kritisk sans Ved planlægningen. Når man begynder at interessere sig for anvendelsen af video til en formidlingssituation er det af stor betydning at følgende fundamentale forhold overvejes grundigt. Af enhver video, skal der eksistere et klart formål, med at producere en video. Præcis dette punkt adskiller idemæssigt dårlige produktioner fra de gode. Man skal gøre sig klart, at netop video, i denne forbindelse, er den bedste måde at formidle viden. Vurdere om vægten skal lægges på produktet eller i processen Som formidlingsværktøj. Det er ydermere vigtigt, at video teknikken beherskes. Teknisk dårlige produkti- 10

11 oner som uskarpe eller fejlbelyste optagelser kan ofte være til mere skade end gavn, da væsentlige billeddetaljer ikke kommer frem og dermed ikke bedrager til en optimal visuel formidling. Budskabet når simpelt hen ikke frem til målgruppen. Behersk teknikken. Ligger vægten at man kun (læs. Starte forfra) skal lære at bruge videokameraet (teknisk) er en lejrskole nok ikke det bedste valg. Risikoen for at støde ind i tekniske problemer, som sjældent kan løses i marken er alt for stor. Der af nedadgående succeskriterier. Inden man går i gang: Der er ting læreren skal overveje inden man går i gang. Projektressourcer Hvilke økonomiske/materielle ressourcer er til rådighed? Hvilke menneskelige ressourcer og kompetencer er til rådighed? Hvad kan eleverne lave? Redigering / villig til at lære? Planlægning og ansvar. Tidsplan. Målgruppe og virkemidler. Skal produktionen have et tema? Evaluering./fremvisning/ Undervisningsforløb. Inden lejrskolen er eleverne blevet præsenteret for et undervisningsforløb om virkemidler i filmproduktion. Derigennem har de opnået de rene videotekniske kompetencer, som gør dem i stand til at planlægge og producere et videoforløb efter bunden opgave. Eleverne har før lejrskolen produceret en drejebog som beskriver roller ansvar storyline vedr. selve optageproduktionen. On location: Der tildeles tid til at redigere og kommentere elevernes produktion efter hver optagedag. Hardware: 4 bærbare med tilhørende DVD-brænder. Studio 10.7 (program) DVD skiver. 11

12 Koordinatsystemer og navigering. Tværfagligt forløb: Matematik/Fysik/Kemi/geografi/idræt Formål med undervisningen: At give eleverne en forståelse for koordinatsystemet og den praktiske anvendelse heraf. I dette eksempel som grundlag for navigering på kort og i terræn. Desuden at give eleverne motion, idet de fysisk skal bevæge sig rundt i et område. I undervisningsforløbet sættes eleverne i stand til at kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, samt at udviklingen af ny viden kan give uforudsete muligheder. Undervisningsforløbet skal vise at man ved at koordinere forskellige digitale værktøjer kan opnå en større viden og større kompetence. I dette forløb evnen til at navigere og koordinere og kommunikere i en sammenhæng og i løbet af meget kort tid. Denne viden og kompetence ville det ikke være muligt at opnå uden den digitale udvikling og må derfor siges at være et at de mest synlige digitale træk indenfor navigation. Arbejdsform: Planlægning af rejse/rute i et valgt område ved hjælp af Google Earth og et klassesæt (8 stk.) håndholdte GPS modtagere (Her Garmin Geko 101). Som supplement kan inddrages mobiltelefoner og SMS som kommunikationsteknik. Som indledning til forløbet foretages en gennemgang af teknikken bag GPSsystemet. Med en forklaring af virkemåde og anvendelse. Mulige fejlkilder og unøjagtigheder beskrives og alle elever prøver at indtaste punkter og kompaskurser i GPS en. Desuden beskrives programmet Google Earth. Det vil være en stor fordel at foretage gennemgangen på en storskærm med projektor. Google Earth er meget visuelt program som giver en fantastisk geografisk oplevelse. Her skal der fokuseres på hvordan man arbejder med waypoints (placemarks) i Google Earth. Programmet kan vise position for hver waypoint og det kan udregne afstand imellem to valgte waypoints. Opgave: Eleverne inddeles i grupper á 3 som får følgende opgave: Ved hjælp af programmet Google Earth vælger gruppen en rute i et kendt område. Det kan være et naturområde tæt på evt. lejrskole, eller det kan være et byområde tæt på skolen el. lign. Forudsætningen for at opgaven kan gennemføres er at Google Earth har en tilstrækkelig høj opløsning i det område man opholder sig. Opløsningen er god for en del af Danmark, bl.a. Hovedstadsområdet, Nordsjælland og en del af Bornholm. Opløsningen forbedres løbende og vil om få år være god i det meste af landet. 12

13 I området lægges et antal punkter ind (waypoints i Google Earth hedder det placemarks ) som bagefter skal besøges via den korteste mulige rute. Her kan man integrere mobiltelefonerne med SMS, idet man kan bede om at de forskellige grupper lægger ruter ind til hinanden. Hver gruppe finder et blindt spørgsmål ( 1) til deres punkter. f.eks.: Hvor mange ben har bænken? el. Hvor mange trin er der på trappen?. Disse spørgsmål kan typisk sendes med SMS og svaret returneres med SMS. Så er der kontrol på at alle finder punkterne. Hver gruppe bevæger sig rundt i ruten med en håndholdt GPS modtager ( f.eks. Garmin Geko 101). GPS modtageren har ikke et kort indbygget ( 2) men kan bestemme din position globalt i længde/bredde-grader. Samtidigt kan GPS huske op til 2500 faste eller valgfrie punkter (waypoints) og angive en kurs og retning til disse punkter. GPS kan også vise såkaldt plot som viser den rute man bevæger sig ad. 1 (Ved et blindt spørgsmål forstår man: et spørgsmål som ikke kan besvares, hvis man ikke kan se. Dvs. at man skal være på stedet for at kunne besvare spørgsmålet). 2 (Hvis man ønsker håndholdt GPS udstyr med indbygget kortmateriale kan dette tilkøbes. Det koster naturligvis en afgift til kortudbyderen) Ved hjælp af waypoints, kurser og afstand finder gruppen de valgte punkter og melder tilbage via SMS. Når alle grupper er hjemme igen kan man via GPS erne sammenligne de gennemførte ruter og udregne distance, hastighed og gennemsnitsfart. Se f.eks dette eksempel på en rute i DK 2860 Søborg 13

14 Konklusion: Ovenstående undervisningsforløbs succes forudsætter, at økonomi og resurser er ideelle. Forløbet kan anvendes fragmentarisk afhængig af resursetildelingen. Det vil dog være en god idé, at inddrage de pædagogiske overvejelser vi har gjort i forbindelse med en eventuel defragmentering: At den bedste læring sker, når man beskæftiger sig indgående nok med det konkrete niveau - når man så og sige får snavsede fingre 14