GYS! - LÆRERVEJLEDNING

Transkript

1 GYS! - LÆRERVEJLEDNING Niveau: klasse Fag: dansk INDHOLD: Om materialet... 2 Danskfaglige vinkler... 4 Buldermanden... 5 Uhyret... 7 Aqualorius... 9 Det Danske Filminstitut 2010 Gothersgade 55 / 1123 København K / /

2 GYS! / OM MATERIALET / SIDE 2 OM MATERIALET Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale Gys! henvender sig til mellemtrinnet (3.-6. klasse.). Materialet sigter mod at inspirere og motivere eleverne til at udforske de filmiske og fortælletekniske virkemidler, gysergenren anvender. Vi har samlet tre korte, danske gyserfilm, der særligt appellerer til børns sanser og følelser: Aqualorius, Buldermanden og Uhyret. Materialet består af to dele. Dels denne lærervejledning der bl.a. giver nogle forskellige analytiske pointer og indgangsvinkler til de tre film, som læreren kan inddrage i arbejdet med filmene. Dels et interaktivt webmateriale der lægger op til, at eleverne selv arbejder med filmene og deres virkemidler. WEBMATERIALET Udgangspunktet for elevernes arbejde med det interaktive materiale er, at hele klassen har set alle tre gyserfilm. Materialet lægger op til, at eleverne selv prøver kræfter med at analysere de filmiske virkemidler. Vi anbefaler dog, at læreren først selv klikker materialet igennem og introducerer eleverne for de tematiske, dramaturgiske og filmiske begreber, de kommer til at beskæftige sig med, inden de går i gang på egen hånd. Webmaterialet består af syv afsluttede delopgaver, der beskæftiger sig med forskellige af filmens virkemidler. Det er dermed muligt at fravælge visse opgaver og tilrettelægge et undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i et enkelt eller få af analyseelementerne: 1. Modsætningspar Om hvordan modsætningspar er en vigtig brik i filmens skildring af temaer, relationer m.m. 2. Berettermodellen Om Berettermodellens syv faser og deres betydning for filmens spænding. 3. Billedbeskæring Om de forskellige billedbeskæringer (nærbillede, totalbillede etc.). 4. Kamera og synsvinkel Om normal-, frø- og fugleperspektiv og deres virkning. 5. Klipning Om filmens byggesten : enkeltbilleder, scener og sekvenser. 6. Suspense og chok Hvordan skaber gyserfilmen spænding og chokeffekter? 7. Lyd Hvilken rolle spiller lyden og musikken i gyserfilm? Filmklip, billeder og lyd Opgaverne er bygget op omkring stillbilleder og klip fra de tre film, og desuden er der en række opgaver omkring filmlyd. Her er det vigtigt at computeren er udstyret med en hæderlig højttaler eller evt. hovedtelefoner (hvis eleverne arbejder enkeltvis). Gem/hent/print I opgaverne skal eleverne skrive deres observationer og analyser ned. Der er felter at skrive i men husk at eleverne skal gemme deres besvarelser, inden de fortsætter til næste opgave, ellers går de tabt! Eleverne kan ved en senere lejlighed hente dem ind i materialet igen. Det er derfor en god idé, at eleverne i forvejen har lavet en mappe på computeren, hvor de kan

3 GYS! / OM MATERIALET / SIDE 3 gemme deres besvarelser. Bemærk: Dette forudsætter, at eleverne benytter den samme computer, hver gang de arbejder med materialet med mindre besvarelserne gemmes på et fælles drev! Klik på Gem for at gemme og på Hent for at hente besvarelserne ind igen. Eleverne kan også printe deres besvarelser ud ved at klikke på Print. Lærervejledning Hanne Probst Webmateriale Lise Brix Pape og Highscore lab v. Dionysos Reitz Kerasiotis Redaktion Flemming Kaspersen og Lise Brix Pape Fotos Buldermanden: Christoffer Regild, Uhyret: Stig Stasig, Aqualorius: framegrab fra filmen Copyright Det Danske Filminstitut 2010

4 GYS! / DANSKFAGLIGE VINKLER / SIDE 4 DANSKFAGLIGE VINKLER Det danskfaglige arbejde med litterære og filmiske genrer har til hensigt at skabe genrebevidsthed og forståelse for tekstens/værkets særlige virkemidler. Arbejdet med genrens filmtekniske virkemidler har til hensigt, at eleverne opnår fortrolighed med udtryk og indhold. Eleverne skal således også gerne blive i stand til at få øje på hvordan, og i hvilket omfang, filmteknikken øver indflydelse på tilskuerens oplevelse og opfattelse af fortællingen. Gennem arbejdet med webmaterialet tilegner eleverne sig et kendskab til gyserfilmens genretræk og virkemidler. Hensigten er, at eleverne opnår en dybere forståelse for fortællingens nuancer, der er med til at udvide og perspektivere deres egne fortolkningsforslag. Tematisk beskæftiger filmene sig med søskendejalousi (Buldermanden), forandring/tab (Uhyret), forelskelse og dominans/mobning (Aqualorius) Således er filmene også velegnede til at indgå i øvrigt danskfagligt, litterært eller filmisk arbejde, der omhandler samme emner eller temaer. Fælles Mål Materialet lægger op til at arbejde både mediefagligt og danskfagligt med gysergenren. I forhold til danskfaget vil vi bl.a. referere til nedenstående trinmål: Dansk Trinmålene efter 6. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra en umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. Undervisningsvejledning: I analysen af professionelle film arbejdes der gradvist mere systematisk med genrer, dramaturgi, billedmæssige og filmiske virkemidler samt forholdet mellem forskellige udtryksformer. Centralt i analysearbejdet er, at eleverne kan udskille de vigtigste betydningsbærende elevmenter og vurdere både dem og de færdige produktioner. Se filmene De tre film kan ses på - det kræver at skolen har abonnement. Bemærk: i denne lærervejledning angives der flere steder nogle tidskoder dette angiver cirkatider i filmen. Læs mere Hvis du er interesseret i at læse mere om gysergenren og filmgenrer i det hele taget kan Skoletjenestens udgivelse Filmgenrer (se anbefales. En god, dansksproget indføring i gysergenren er Rikke Schubarts I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm (Borgens Forlag, 1993).

5 GYS! / BULDERMANDEN / SIDE 5 BULDERMANDEN Instruktion: Jesper W. Nielsen Danmark, min. Medierådets vurdering: tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år Handling Ida og hendes lillebror Skrubsak kommer på besøg hos mormor. Ved optræk til uartig opførsel truer mormor med Buldermanden, der bor i skorstenen og spiser slemme børn. Da Ida bliver sur på Skrubsak, lokker hun ham først ned i kælderen så op på loftet for at lede efter Buldermanden. Skrubsak taber sin legetøjshund i skorstenen, og Ida hejser ham ned efter den. Halvvejs nede griber Buldermanden fat i Skrubsak. Grebet af panik overrasker Ida Buldermanden og går til angreb på ham. Til sin store lettelse finder Ida uventet sin uskadte lillebror på mormors stuegulv. Samtidig går det op for hende, at den frygtede Buldermand bare er ejendommens vicevært. Anslag Anslaget i Buldermanden indeholder kendte virkemidler fra gysergenren: Skriften på filmens titel står med uhyggelige bogstaver, som vi kender fra gyserfilm. En skæbnesvanger og dyster musik og lydside, de mørke og hårde sort/hvid billeder - af ikke mindst Buldermanden. Kamera De mange nærbilleder af Ida i situationer, hvor hun føler frygt, angst, skyld, jalousi eller lettelse, hjælper til med at skabe identifikation og indlevelse. Anvendelsen af håndholdt, subjektivt kamera gør, at vi ser verden gennem Idas øjne og fornemmer hendes følelsesliv. I scenen hvor Ida betragter mormor og Skrubsak gennem en vandkaraffel (04:09), flyder billedet ud og hjælper os til at forstå, at Ida er plaget af jalousi. Klipning Spændingsopbygningen hjælpes godt på vej af filmens klipning. De hurtige klip i filmens intense sekvenser skaber gys og spænding. Fx da Ida skræmmes af Buldermandens kost i skorstenen (06:45).

6 GYS! / BULDERMANDEN / SIDE 6 Chok I Buldermanden kombineres spændingsoplevelsen med chok. Fx da Ida kigger op i skorstenen og skorstensuhyret går til angreb på hende (06:45), eller da hun overværer Buldermanden trække Skrubsak ud af en lem i skorstenen. Identifikation I filmen identificerer vi os med Ida. Det er uretfærdigt imod Ida, da mormor hellere vil se Skrubsak, og da Ida får skylden for at have pakket gaven ud (02:13). Vi forstår hendes frustration, da hun i afmagt vælter en spand med vand, og hendes frygt, da renselemmen klaprer, og røg og aske, nærmest i vrede, vælter ud. Vi forstår Idas angst og skyldfølelse, da hun tror, at Skrubsak er blevet taget af Buldermanden (12:04). Da Ida finder Skrubsak uskadt på mormors stuegulv, lever vi os ind i hendes lettelse og glæde (14:35). Modstanderen Buldermandfiguren er den farlige og mystiske fremmede, der vækker en stærk og instinktiv frygt hos Ida (02:40). Hun drages imod den dæmonlignende, ukendte modstander og bliver viklet ind i en grænseoverskridende kamp imod ondskaben og døden. Kærligheden til Skrubsak er større end frygten for modstanderen og giver Ida mod og kræfter til at gå til angreb på Buldermanden (13:30). Modet til at gå til kamp mod Buldermanden, der viser sig at være ejendommens vicevært, efterlader Ida som en frygtløs og handlekraftig vinder (13:50). Samtidig bliver vi klar over, at det er Idas fantasi, der har skabt hendes frygt for Buldermanden. Modsætningspar Kærlighed/jalousi Ida elsker sin lillebror. Da mormor hellere vil se Skrubsak end Ida, bliver hun jaloux (01:28). Endnu værre bliver det, da mormor beskylder hende (03:13) for at have pakket gaven ud. Ida bliver hævngerrig og beslutter sig for at give Skrubsak en lærestreg (04:52). Det kendte/det ukendte Opslugt af sin beslutning om at straffe Skrubsak for den uretfærdige behandling, hun har været ude for, lokker Ida sin lillebror ned i kælderens dybe mørke for at udfordre den frygtindgydende fremmede (05:52). Angst/Glæde Da Skrubsak bliver taget af Buldermanden, gennemlever Ida en frygtelig angst og skyld (11:41). Da hun ser Buldermanden gnave af et kødben, tror hun fuldt og fast, at Buldermanden har spist hendes lillebror (13:12). Senere finder hun Skrubsak uskadt på mormors stuegulv og oplever en stor glæde og lettelse (15:08). Gys spænding Buldermanden byder på en række klassiske gyserelementer: I miljøerne finder vi den store lejlighed med de mange rum og skarpe, ukendte lyde, den mørke og skumle kælder (12:16) og tørreloftet med den afgrundsdybe og farlige skorsten og med den brovtende, cerutrygende vaskekone, der samler Buldermandens snavsede lagner (08:25). Som en klassisk gyserfilm er Buldermanden filmet i sort/hvid. I flere af filmens scener bliver der brugt et projektøragtigt, kunstigt lys, der fx kommer inde fra tremmedørene i kælderen (06:17). Uhyggen forstærkes gennem brug af rekvisitter, der virker skræmmende: vandet der drypper i spandene (01:45), engleuret med øjne, der bevæger sig, og den bjæffende, fjernstyrede hund med den lange hale. Den dystre musik og de mørke og kontrastfulde billeder hjælper med til at opbygge stemningen af det truende og ukendte. Desuden skabes der spænding om, hvorvidt Ida kan nå at finde Buldermanden, inden han får spist Skrubsak.

7 GYS! / UHYRET / SIDE 7 UHYRET Instruktion: Jannik Splidsboel Danmark, min. Medierådets vurdering: tilladt for alle, men frarådes for børn under 7 år Handling 6-årige Jonathan er sammen med sine forældre ved at flytte ind i et stort gammelt hus i udkanten af en skov. Jonathan føler sig til overs, og da han flere gange kommer til at gå i vejen under indflytningen, sender hans mor ham op på værelset. Hunden Luffe løber i forvejen, men da Jonathan når frem, er Luffe ingen steder at finde. Da Jonathan skal i seng, er han overbevist om, at der er et uhyre under sengen. Da hans mor og far får kigget ordentligt efter, viser det sig at være Luffe, der har gemt sig i en kasse under sengen. Anslag Jonathan betragter det nye hus gennem et prisme med en kalejdoskopisk virkning (00:10). Sammen med den inciterende klavermusik og farens nærmest sure spørgsmål om Jonathans dårlige humør (00:25), forstår man, at noget er under optræk. Den sorte skærm (00:42) med titlen af store blodrøde, gennemkradsede bogstaver antyder, at noget uhyggeligt vil ske i det nye hus. Lyd Karakteristisk for gysergenren forstærkes lyden som led i spændingsoptrapningen, fx høres skovens lyde meget tydeligt (01:30 og 07:15). Den brølende løveagtige lyd under sengen (05:30 og 10:24) giver gys. Den inciterende, nærmest hypnotiske, underliggende klavermusik (01:59) hjælper godt til i konfliktoptrapningen. Modstanderen Jonathan bryder sig ikke om sin nye seng (05:59). Han er overvist om, at et uhyre gemmer sig under den. Mor og far forsøger at overbevise ham om det modsatte, men Jonathan hører brølende, snerrende dyrelyde, når han nærmer sig sengen (05:25 og 08:42). Stor bliver lettelsen, da uhyret viser sig være Jonathans bedste ven, hunden Luffe, der midt i flytningen har gemt sig i en kasse under sengen (12:36).

8 GYS! / UHYRET / SIDE 8 Identifikation Det er nemt at identificere sig med Jonathans ensomhedsfølelse (04:01). Midt i travlheden med flytningen føler Jonathan sig overset (03:36) af sine forældre. Han er ikke glad for det nye hus (08:04) og bryder sig ikke om at skulle sove i den nye seng (08:22). Mor og far har ikke tid (06:01) til at snakke med ham om hans frygt for uhyret under sengen. Modsætningspar Det kendte/det ukendte: Jonathan står overfor at skulle flytte ind i et nyt hus med nye lyde, nye omgivelser og en ny seng. Det skaber selvsagt usikkerhed og frygt. Jonathans bedste ven Luffe, hjælper ham til at få afmystificeret det ukendte, da den viser sig at være uhyret under sengen (12:36). Forældre/barn: Jonathans forældre har travlt med flytningen (04:03). Jonathan går rundt på egen hånd og føler sig usikker på den nye situation. For Jonathan vokser de nye lyde i huset sig til et farligt uhyre under sengen, som forældrene har svært ved at tage alvorligt (08:25). Gys-spænding Hunden Luffe liner op til et godt gys ved først at lokke Jonathan ind i den ukendte, jungleagtige skov. Vindens susen, sammen med skræppende fugle og hundens bjæffen, får ham dog til helt at miste lysten til at blive der (07:31).

9 GYS! / AQUALORIUS / SIDE 9 AQUALORIUS Instruktion: Nikolaj Tarp Danmark, min. Medierådets vurdering: tilladt for børn over 11 år. Handling Blandt eleverne på Hulgårdsskolen går der rygter om, at to drenge forsvandt i svømmehallen for 20 år siden. Siden da er der gået historier om, at der lever et uhyre på bunden af bassinet. 11-årige Lars har skrevet et kærestebrev til den lidt ældre pige Sherin. Sherins tatoverede og frygtindgydende kæreste Jaymz snupper brevet og tvinger Lars til at dykke ned på bunden efter en 20 er hvis han vil have brevet tilbage. Lars støder ganske vist på monsteret, men bliver ganske uventet hjulpet op af Jaymz, der inden længe selv vil blive trukket ned i vandet af uhyret. Anslag I begyndelsen af filmen stirrer kameraet ned i det urolige vand i svømmehallens bassin. Mønsteret på bassinets bund danner et gitterlignende bur (00:25). Et stigende pulsslag akkompagnerer angst hviskende børnestemmer, der bliver afløst af et voldsomt og frygtindgydende skrig fra monsteret Aqualorius (00:35). Et hurtigt klip til kridhvide, urolige bogstaver med filmens titel mod sort baggrund understreger, at vi er i gysergenren! Slutningen Jaymz og Sherin viger til side (08:40), da helten Lars forlader svømmehallen med brevet i hånden. Aqualorius slynger sine lange arme om Jaymz (9:13) og trækker ham ned i bassinet. Lars får den oprejsning, han har fortjent, og som en sidste triumf kaster han 20 eren (09:37) tilbage i bassinet. Lys og lyd Den skarpe lyd i omklædningsrummet (01:48 og 02:03) og på bassinkanten (03:19 og 06:34) er spændingsopbyggende. Da Lars bevæger sig ned i det gitterlignende, mørkeblå bassin, bliver lyden hul (04:41) og indelukket: monsteret truer lige om hjørnet! Aqualorius uhyggelige og høje skrig (06:59 og 09:25) skaber chokeffekter flere steder gennem filmens forløb. Aktantmodel Aktantmodellen er et redskab til at få styr på filmens handling og personer. I Aqualorius bliver subjektet (Lars) presset af afsenderen (Jaymz) til at hente objektet (20 eren) (03:18). På bassinets bund truer modstanderen (Aqualorius). Jaymz kan i filmen også ses som en slags hjælper, idet han presser subjektet (Lars) til at få fat i objektet (20 eren) (03:18).

10 GYS! / AQUALORIUS / SIDE 10 Afsender Objekt Modtager ^ Hjælper Subjekt Modstander Jaymz 20 eren Jaymz (Lars til sidst) ^ (Delvist) Jaymz Lars Aqualorius Identifikation I Aqualorius identificerer vi os med Lars, der i filmens begyndelse fremstår som mobbeoffer (01:02) og i slutningen som helt (09:36). I svømmehallens omklædningsrum er Lars udsat for de andre drenges mobning. Da det går op for os, at et uskyldigt kærestebrev (01:50) til Jaymz kæreste Sherin tvinger ham ned i bassinets farlige vand, er sympatien på hans side. Vi føler med Lars, da han i flere forsøg må dykke og kæmpe mod monsteret, inden det lykkes ham at overrække 20 eren (08:22) til Jaymz. Modstanderen Rygterne om, at der lever et frygteligt monster på svømmehallens bund, medfører ganske forståeligt, at Lars er rædselsslagen (03:30), da han skal dykke ned på bunden af bassinet for at fiske 20 eren op. Han hører frygtelige lyde (04:40 og 05:08) fra vanddysen i bassinet. Da Lars dykker i fjerde forsøg, står lemmen åben, og han bliver angrebet af monsteret (07:25), som det lykkes ham at såre med en passer (07:52). Monsterets uhyrlighed viser sig tydeligt i slutningen af filmen, hvor det trækker Jaymz ned i bassinet (09:14). Modsætningspar Angst/mod Lars er bekendt med det uhyggelige monster på bunden af bassinet (03:30). Da Jaymz truer med (03:23) at vise kammeraterne Lars kærestebrev, henter han hele sit mod frem for at dykke efter 20 eren. Forelskelse/jalousi Lars er forelsket i Jaymz kæreste Sherin. Da Jaymz opdager, at Lars har skrevet et kærestebrev (01:50) til hende, bliver han frygtelig jaloux (02:55). Han truer med at vise brevet til kammeraterne og forlanger (03:18), at Lars skal sætte sit liv på spil i bassinet, hvor den farlige Aqualorius angiveligt gemmer sig. OVER/UNDER VANDOVERFLADEN Vandoverfladen i svømmehallen adskiller to verdener: virkelighedens verden med mobning, kærestebreve og dagligdags konflikter og den uhyggelige monsterverden under overfladen, hvor Aqualorius venter. Det er meget typisk for gysergenren at arbejde med sådanne tydeligt adskilte verdener/miljøer. Gyset opstår tit netop dér, hvor de to verdener mødes! Gys - spænding Aqualorius byder på en række klassiske gyserelementer. Miljøet i filmen er den forladte svømmehal med det store bassin, hvor det mørkeblå vand skvulper faretruende. Uhyggen forstærkes gennem brug af rekvisitter, der virker skræmmende, fx: Jaymz Aqualoriusagtige tatoveringer (01:18), en våbenlignende tingest (01:17 og 02:12) på hans højre arm, klirrende nøgler (02:03) og passeren der skal bruges som våben (04:00). Som tilskuer fastholdes vi i gysergenrens greb lige til allersidst, hvor Aqualorius trækker Jaymz ned i bassinet (09:14) og viser sig at være et virkeligt sandt monster.