Indflydelse på eget liv. Evalueringsrapport fra et nationalt udviklingsprojekt

Transkript

1 Indflydelse på eget liv Evalueringsrapport fra et nationalt udviklingsprojekt

2 Indflydelse på eget liv 2

3 Evalueringsrapport Det nationale kvalitetsprojekt om Indflydelse på eget liv 3

4 Jubilæumsprojekt indflydelse på eget liv for voksne med handicap er iværksat af Danske Regioner i forbindelse med 25 års markeringen af særforsorgens udlægning til amterne i Projektet er finansieret af Danske Regioner, Regionerne Socialministeriet og Udviklingscenter for Specialrådgivning. Rapporten er udarbejdet af: Center for Kvalitetsudvikling Rene Buch Nielsen: rene.nielsen@stab.rm.dk Jette Dalsgaard Andersen: jette.dalsgaard@stab.rm.dk Udover nærværende evalueringsrapport er der udarbejdet en slutrapport samt temahæftet: Indflydelse på eget liv, erfaringer fra et landsdækkende Kvalitetsudviklingsprojekt Evalueringsrapport, slutrapport og temahæfte kan downloades på: Alle tre publikationer kan rekvireres hos: Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax center.kvalitetsudvikling@stab.rm.dk Pris: 80 kr. eksl. moms og forsendelse Bestillingsnr.:4 Indflydelse på eget liv ISBN-nr Tryk: Danske Regioner Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Uddrag, herunder figur, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. April

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 7 Baggrund for projektet... 7 Formål... 7 Et gennembrudsprojekt i den sociale sektor... 8 Evaluering og formidling af projektet... 8 Evalueringsrapportens opbygning... 9 Kapitel 2. Sammenfatning af resultater Resultat og konklusioner Sammenfatning Fællestræk og modsætninger Lokale resultater Medarbejderundersøgelsen Deltagernes evaluering Afslutning på projektet Kapitel 3. Gennembrudsprojektets forløb Gennembrudsmetodens centrale elementer Et gennembrudsprojekts forløb Gennembrudsmetodens kvalitetsmodel De tre projektfaser Forberedelsesfasen frem til 1. Læringsseminar brugerseminar Læringsseminarer og aktivitetsperioder Opsamling på projektforløbet Deltagernes ressourceforbrug Kapitel 4. Brugerinddragelse i projektet Brugerinddragelse i forberedelsesfasen Brugerinddragelse i projektperioden Brugerseminarer maj Brugerinddragelse i den afsluttende spredningsperiode Kapitel 5. Forandring og forbedring Kommunikation er en forudsætning for øget selvbestemmelse Kategorisering af emner Faglig udfordring Fra fornemmelse til viden Opsamling Kapitel 6 Medarbejderundersøgelse Svarprocenter Forholdet mellem svarpersoner og resultat Teamdeltagere og andre medarbejdere Positiv fremgang for begge medarbejdergrupper Kommentarer fra medarbejderne Opsummering Kapitel 7. Deltagelse i gennembrudsprojektet Anvendelighed Ressourcepersoner Tilbudsledere Har det været indsatsen værd? Opsummering Kapitel 8. Slutrapporter Team Skovly Team Handicapsektoren i Hjørring Kapitel 9. Indflydelse på eget liv - erfaringer fra et nationalt udviklingsprojekt Bilagsoversigt

6 Indflydelse på eget liv 6

7 Kapitel 1. Indledning Indflydelse på eget liv Jubilæumsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap er et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt. Det blev igangsat af Danske Regioner i Projektet har været afviklet fra maj 2005 til oktober Nærværende evalueringsrapport beskriver projektet, dets forløb og resultater. Baggrund for projektet I 2005 var det 25 år siden, at statens åndssvageforsorg og øvrige særforsorg blev udlagt til amterne. I den tid har amterne forestået en i historisk perspektiv meget hurtig transformering af sektoren. De tidligere centralinstitutioner er enten helt nedlagt eller nedbrudt i mindre enheder, og amterne har indenfor de senere år gennemført et kvalitetsløft på boligsiden gennem opførelser af flere tusinde almene boliger til handicappede. Derudover har amterne gennemført en faglig specialisering af handicapsektoren, så den i dag fremstår med en klar målgruppespecifik socialfaglig profil, hvor fokus er på brugernes udviklingspotentiale frem for tidligere tiders mere pleje- og omsorgsbetonede indsats. I den forbindelse drøftedes i Amtsrådsforeningen, hvorledes jubilæet kunne markeres. Det blev besluttet at igangsætte et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt indenfor de amtslige handicaptilbud med fokus på brugernes muligheder for indflydelse og selvbestemmelse på eget liv og hverdag. Valget af tema er begrundet i flere forhold. For det første har emancipering af brugerne i mere eller mindre eksplicit grad været omdrejningspunktet i sektorens udvikling fra at have pleje og omsorg i fokus til i højere grad at have pædagogisk udvikling i fokus. For det andet udgør øget brugerinddragelse og brugerindflydelse på og selvbestemmelse om egen livssituation centrale elementer i de senere års lovgivning og udvikling på handicapområdet. Endelig for det tredje har normalisering, individualisering, medindflydelse og selvbestemmelse længe været øverst på brugerorganisationernes dagsorden. Formål Det nationale kvalitetsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse har haft til formål at forbedre formelle skrevne som uskrevne procedurer samt forbedre daglig praksis herunder samspillet og relationerne mellem brugere og medarbejdere. Herigennem har målet været: Forbedring af brugernes oplevelse af inddragelse og selvbestemmelse. Udvikling af det faglige og organisatoriske arbejde med brugerinddragelse og selvbestemmelse. At sprede og forankre projekterfaringerne til amternes øvrige døgn- dag- og undervisningstilbud for mennesker med handicap. I projektet er inddragelse og selvbestemmelse blevet forstået som de skrevne som uskrevne regler og procedurer på den ene side, og de relationer mellem bruger og medarbejdere på den anden side, der danner rammen for beslutninger og planlægning vedrørende brugernes dagligdag på både kort og langt sigt 1. Projektet har været landsdækkende med deltagelse af 20 dag-, døgn- eller undervisningstilbud for voksne med handicap fordelt over hele landet 2. Undervejs i pro- 1 Oprindeligt havde projektet fire delmål. Delmålet: Forbedre pårørendes oplevelse af inddragelse og medbestemmelse faldt væk i forbindelse med projektets opstart. 2 Det landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt havde deltagelse af amtslige dag-, døgn- og undervisningstilbud for unge og voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På døgnområdet drejer det sig om tilbud efter SEL 51 (døgninstitutioner) og (boformer for voksne). På dagområ- 7

8 jektperioden faldt fire tilbud fra. En oversigt over deltagende tilbud er vedlagt som bilag 1-A. Projektet er finansieret af Regionerne, Udviklingscenter for Specialrådgivning, Socialministeriet og Danske Regioner. Den overordnede ledelse af projektet har bestået af en styregruppe med repræsentation fra Danske Regioner, Regionerne, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsforeningen Lev, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Det Centrale Handicapråd og Udviklingscenter for Specialrådgivning. Projektet har inddraget et fagligt ekspertpanel og en faglig inspirationsgruppe, som har bidraget med ideer og forslag til indsatsområder i projektet. Deltagerne i ekspertpanel og inspirationsgruppe fremgår af bilag 1-B. Et gennembrudsprojekt i den sociale sektor Det landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt er gennemført indenfor rammerne af Gennembrudsmetoden 3 Den praktiske gennemførelse er forestået af Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland. Med udgangspunkt i to gennembrudsprojekter (Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien og Kvaliteten i patientens møde med sundhedsvæsenet) er erfaringerne med gennembrudsmetoden tilpasset det sociale område. Gennembrudsmetoden er oprindeligt udviklet i sundhedsvæsenet, og det er første gang, både nationalt og internationalt, at metoden bruges indenfor den sociale sektor. Evaluering og formidling af projektet Nærværende evalueringsrapport er udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling. Rapporten består af tre dele. Dels en tværgående evaluering af projektet, og dels af eksempler på lokal selvevaluering i form af slutrapporter. Derudover indeholder rapporten to artikler fra et temahæfte om projektet, som er skrevet af journalist Steen Kabel. Den tværgående evaluering indeholder materiale fra: Evaluering af deltageroplevelsen på læringsseminar 1, 2 & 3. Brugerseminarer på Sjælland og i Jylland (september/oktober 2005 og maj 2006). Medarbejderundersøgelse blandt alle medarbejdere på de deltagende tilbud. Undersøgelsen er gennemført to gange. Henholdsvis kort efter projektstart (februar 2006) og efter projektets afslutning (november 2006). Telefoninterview blandt alle teamdeltagere, ledelser og ressourcepersoner efter projektperiodens afslutning. Slutrapporter fra deltagende team. Alle deltagende team har udarbejdet en slutrapport efter afslutningen af den aktive projektperiode. Af rapporterne fremgår teamenes målsætning og mål med angivelse af de konkrete forandringstiltag og dokumentation af de opnåede forbedringer. I nærværende evalueringsrapport er medtaget to slutrapporter: Team Hjørring og Team Skovly. De udvalgte slutrapporter repræsenterer eksempler på, hvordan teamene i projektet har arbejdet med forbedringstiltag, og eksemplificerer variationen af tilgangen til projektets formål 4. Indflydelse på eget liv det drejer det sig om tilbud efter SEL 87 (beskyttet beskæftigelse) og SEL 88 (aktivitets- og samværstilbud) samt specialundervisningstilbud og specialpædagogisk bistand til unge og voksne. Paragrafhenvisningerne er de som var gældende i Serviceloven indtil den Gennembrudsmetoden er en dansk betegnelse for en amerikansk model: The Breakthrough Series. Metoden er en struktureret kvalitetsudviklingsmetode baseret på netværkssamarbejde. Betegnelsen bruger er ikke en statisk betegnelse og kan gøres til genstand for en diskussion, se Hvad er brugerinddragelse? Brugerinddragelse på handicapområdet, Videnscenter for Bevægelseshandicap 2007, s Alle slutrapporter findes på projektets hjemmeside. 8

9 I formidlingsøjemed har styregruppen og sekretariatet ønsket at formidle resultater og erfaringer fra projektet til en bred målgruppe. Sekretariatet udgav i februar 2007 temahæftet Indflydelse på eget liv erfaringer fra et landsdækkende udviklingsprojekt. Temahæftet indeholder otte artikler, skrevet af journalist Steen Kabel. I nærværende evalueringsrapport er medtaget to artikler fra temahæftet, fra henholdsvis Præstø Bo og Naboskaber og Autismecenter Nordjylland. De to artikler repræsenterer den forskel i erkendelser, processer og resultater, der har været i projektperioden og afspejler variationen i målgruppens handicaptyper. Evalueringsrapport og slutrapport samt temahæfte findes på projektets hjemmeside: Rapporter og temahæfte kan også bestilles ved henvendelse til Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Som opfølgning på projektet arrangerede Danske Regioner i februar 2007 konferencen Indflydelse på eget liv et gennembrud i handicappedes selvbestemmelse i Odense. Brugerbegrebet Tilbudene i projektet anvender forskellige betegnelser for voksne med handicap. De mest anvendte betegnelser er beboer, borger, elev eller bruger. Af hensyn til forenkling af fremstillingen, anvendes betegnelsen bruger i evalueringsrapporten 5. Den overordnede tidsplan Jubilæumsprojektets forløb har fulgt nedenstående tidslinie. Maj 2005 Amtsrådsforeningen inviterer til deltagelse i projektet August 2005 Projektaktiviteter starter November Læringsseminar Maj Brugerseminar Februar 2007 Erfaringsrapport og afsluttende Konference Juni 2005 Deltagende team udpeget September og oktober 2005 Team introduceres til metoden 1. brugerseminar Marts Læringsseminar Oktober Læringsseminar Projektets aktive periode ophører Evalueringsrapportens opbygning Evalueringsrapporten indeholder 9 kapitler og en bilagsdel. Det efterfølgende kapitel sammenfatter projektets resultater og erfaringer. Kapitel 3. beskriver Gennembrudsmetoden og projektforløbet. Kapitel 4. beskriver brugernes inddragelse i projektforløbet. Kapitel 5. gennemgår iværksatte forandringstiltag og faglig udvikling. Kapitel 6. fremstiller resultatet af en medarbejderundersøgelse. Kapitel 7. fremstiller deltagernes evaluering af projektet. Kapitel 8. indeholder to slutrapporter fra projektet. Kapitel 9. indeholder to artikler fra det udarbejdede temahæfte. 5 Om brugerbegrebets betydning indenfor handicapområdet se f.eks. Hvad er brugerinddragelse I: Brugerinddragelse på handicapområdet ss , Center for Bevægelseshandicap

10 Indflydelse på eget liv 10

11 Kapitel 2. Sammenfatning af resultater Det landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt Indflydelse på eget liv Jubilæumsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap blev afviklet i perioden maj 2005 til oktober Projektet blev afviklet indenfor rammen af Gennembrudsmetoden. Det er første gang, både nationalt og internationalt, at gennembrudsmetoden er anvendt i den sociale sektor. Metoden tager afsæt i, at praktikere arbejder med at forbedre kvaliteten af en given service på baggrund af anerkendt viden indenfor området. Et bærende element i metoden er, at der testes og måles på forandringstiltag undervejs i projektperioden. Kvalitetsforbedringerne udføres af lokale team, som er samlet i et nationalt netværk. Netværkssamarbejdet følger en stram struktureret arbejdsform og tidsplan, som består af lokale aktiviteter og netværksmøder med enten dele af netværket eller hele netværket. Formålet med den intensive arbejdsform og tidsplan er, at teamene hver især opnår markante kvalitetsforbedringer i praksis. 20 forskellige og geografisk spredte tilbud for voksne med handicap deltog i opstarten af projektet (se bilag 1-A). Fire team fandt det nødvendigt at melde fra i løbet af projektperioden. Årsagen til teamenes frafald har været begrundet i organisatoriske ændringer og mangel på ressourcer. Resultat og konklusioner Projektets resultater og konklusioner er adskilt i to niveauer: En sammenfattende evaluering af projektet. En lokal evaluering. I nærværende gennembrudsprojekt udgør de lokale resultater grundlaget for det overordnede resultat og konklusioner. Samlet set kan hvert enkelt team vise betydelige resultater af deres indsats, og på 15 ud af 16 tilbud, har projektet i større eller mindre omfang medført konkrete forbedringer af brugernes indflydelse. Sammenfatning Sammenfattende for projektet kan følgende konklusioner fremstilles på baggrund af resultater skabt af de 16 deltagende team: At selvom der er arbejdet med brugerinddragelse i mange år, har projektets fokus medvirket til, at der er indført nye områder og muligheder for indflydelse på dagliglivet for voksne handicappede på de deltagende tilbud. At begreber om medinddragelse og selvbestemmelse er konkretiseret og omsat til praksis, hvilket har medvirket til at skabe diskussion blandt deltagerne om holdninger og etik. At det er muligt at bevidstgøre voksne handicappede om muligheden for og betydningen af, indflydelse på eget liv. At det er muligt at udarbejde systematiske guidelines for, hvordan voksne handicappede opnår øget indflydelse på eget liv. At dokumenteret og fokuseret pædagogisk indsats fører til øget medinddragelse i eget liv for voksne med handicap ved bl.a. ved at tage udgangspunkt i test og målinger. At det ikke er form eller omfanget af støtte, som den enkelte udviklingshæmmede har behov for der udgør en hindring for at få indflydelse på sit eget liv. Alle uanset kognitive eller kommunikative begrænsninger kan inddrages i beslutninger som angår deres eget liv i større eller mindre grad. At brugerinddragelse vanskeligt lader sig gennemføre, medmindre der udarbejdes kommunikationsformer og begrebsafklaring af indflydelsesniveauer på et individuelt niveau. De fremstillede konklusioner baserer sig ikke på en enkeltstående målestok, men er et udtryk for summen af alle resultater og erfaringer gjort blandt alle deltagende 11

12 team. Nogle team har arbejdet fokuseret med bevidstgørelse af brugernes forståelse af indflydelsessfærer, f.eks. Team Skovly, Team Præstø og Team Bredballe, mens andre team har ønsket at fokusere deres forandringsarbejde omkring brugere, som har behov for megen støtte i hverdagen, og som ofte ikke inddrages i beslutninger som vedrører deres eget liv. Tre fællestræk for konklusionerne er at: 1. Uanset hvilket tema som er bragt i spil, og uanset brugernes kognitive og kommunikative niveau, så afhænger brugerinddragelse af tre komplementære forhold: a. at identificere områder hvor brugerne har mulighed for indflydelse b. udforme en fælles forståelse mellem brugerne og personale for, hvad inddragelse betyder, og c. tilrettelægge kommunikationen mellem personale og den enkelte bruger så brugerens mulighed for selvbestemmelse kan omsættes til praksis. 2. Uanset hvilken form for forbedringsarbejde teamene har igangsat, har det bidraget til øget indflydelse på eget liv for brugerne på de deltagende tilbud, og iværksat debat og refleksion om brugernes ret til og mulighed for indflydelse på eget liv blandt det faglige personale. 3. At begreber om brugerinddragelse og selvbestemmelse gennem projektets fokus og netværkssamarbejde er omsat til konkrete handlemuligheder, hvor deltagerne har udviklet pædagogiske redskaber, så det i fremtiden bliver nemmere for de deltagende team, at omsætte fornemmelser og diskussion til praksis. Fællestræk og modsætninger De overordnede konklusioner baserer sig dels på dataindsamling i forbindelse med evaluering af projektet og dels på lokale selvevalueringer, som i dette projekt har betegnelsen slutrapport. Nogle gennemgående træk i slutrapporterne er, at gennembrudsmetodens krav om måling og dokumentering af indsatsen kan virke fremmed for medarbejderne i den sociale sektor. Trods det har mange team udarbejdet og anvendt målinger i forandringsarbejdet, og deres oplevelse er, at når målingerne fungerer, er målinger velegnede omdrejningspunkter for den pædagogiske indsats. Nogle team har fundet det vanskeligt at iværksætte målinger som gav den pædagogiske indsats mening. Et andet fællestræk er, at gennembrudsmetoden er arbejds- og tidskrævende. For nogle team er tidsfrister og krav om dokumentation befriende, fordi det bevarer fokus på processen. For andre kan formelle krav om afleveringsfrister hver måned udgøre en barriere. Et tredje fællestræk er stillingtagen til metodens grundlag. Nogle team oplever, at metodens grundlæggende teori er et nyt og givende udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. Næsten alle team er glade for metodens PDSA testmodel 6. Andre oplever, at gennembrudsmetoden er for teoretisk til at den kan omsættes i daglig praksis. Derudover har netværkssamarbejdet synliggjort, at der er store forskelle mellem deltagernes rammebetingelser, pædagogiske traditioner og brugergrupper. I det følgende beskrives kort de resultater som uddybes i de efterfølgende kapitler, hvor også brugerne har haft en aktiv rolle. Indflydelse på eget liv Brugernes inddragelse i projektforløbet Som et led i at øge brugerinddragelse og selvbestemmelse er brugerne inddraget i projektprocessen. Inddragelse af brugerne er begrundet i erfaringer, der viser at forandringer på handicapområdet i højere grad forankres i organisationen, når brugerne er repræsenteret i og har indflydelse på udviklingsarbejdet. De deltagende team blev 6 Gennembrudsmetodens testmodel beskrives nærmere i kapitel 3 12

13 derfor opfordret til at brugerne blev repræsenteret i deltagerteamene. Brugerne repræsenteredes så vidt muligt af brugere selv og hvis dette ikke var muligt af pårørende. 13 ud af 16 team har haft deltagelse af brugere/eller pårørende. For yderligere at sikre brugernes indflydelse, gennemførtes et antal regionale brugerseminarer før den aktive projektperiode begyndte. Formålet var, at brugerrepræsentanter og fagligt personale fra de enkelte team i samarbejde formulerede målsætninger for deres projektdeltagelse. Derudover deltog 5 brugere på en inspirationsdag, hvor ekspertpanel og den faglige inspirationsgruppe formulerede indsatsområder i projektet. Midt i projektforløbet arrangeredes et 2. brugerseminar, hvor brugerne holdt oplæg om de igangsatte forandringstiltag på de enkelte tilbud. Forandring og forbedring Ud fra den overordnede målsætning, har projektdeltagerne formuleret lokale resultatmål og procesmål. De deltagende team har operationaliseret projektets overordnede målsætninger forskelligt. Der er blevet arbejdet med mange forskellige forandringstiltag, og de enkelte team har ikke arbejdet med de samme indsatsområder samtidigt, eller med samme intensitet. Det betyder, at forandringsarbejdet, på trods af den fælles metodemæssige ramme, og fælles værktøjskasse, ikke har været gennemført som identiske processer i samme tempi. Det medfører, at resultaterne af gennembrudsprojektet primært skal ses med udgangspunkt i de lokale forandrings og forbedringstiltag. En opdeling af antal forandringstiltag, som de deltagende team har arbejdet med i projektperioden fordelt på temaer fremgår af figur 2-1. Ifølge oplysninger fra teamdeltagerne har 43 % arbejdet med 1-2 forandringstiltag, 35 % har arbejdet med 3-5 tiltag mens 22 % har arbejdet med mere end 6 forandringstiltag. 58 % oplyser, at de har implementeret alle testede forandringstiltag, mens 31 % fortæller, at de har implementeret halvdelen eller størstedelen. 111 møder 3 Uddannelse 28 Måleredskaber 5 Kost 22 Personlig frihed tiltag Møder 19 Økonomi 8 Aktiviteter 16 Faglige metoder/ dokumentation Kommunikation 13 Figur

14 Lokale resultater Projektets sammenfattende konklusioner baserer sig i stor udstrækning på lokale resultater. I en gennembrudsteoretisk sammenhæng, defineres et gennembrud som minimum 30 % forbedring fra projektstart til projektafslutning. Den definition giver ikke mening i nærværende projekt, da der hovedsagligt er arbejdet med områder, hvor der ikke tidligere er foretaget målinger. Eksempelvis kan der måles 100 % fremgang, hvis et lokalt mål har været, at overdrage ansvaret for egne penge til en bruger, og brugeren i løbet af projektet har fået tildelt ansvar for en del af egne penge. Ifølge definitionen af et gennembrud lever sådan en formålsformulering op til succeskriteriet, men i et bredere perspektiv, giver det ikke mening. På den anden side er nærværende gennembrudsprojekt fyldt med lokale resultater som udgør gennembrud for de brugere som har været omfattet af projektet. Det er i spændet mellem teoretiske resultatformuleringer og de igangsatte forandringsaktiviteter, succeskriteriet for projektet kan måles. De lokale resultater viser til, at på 15 ud af 16 tilbud har projektet medført konkrete forandringer, så brugere har indflydelse på forhold i hverdagslivet, de ikke have tidligere. Forandringer som i flere tilfælde har bredt sig til andre brugere på tilbudet. Det kan være i forhold til valg af mad, drikkevarer, tøj, aktiviteter, og større indflydelse på møder eller egne penge. Lokale resultater viser også til, at når brugerne får udvidet sin indflydelse på et enkelt og konkret område kan den øgede bevidsthed medføre ændringer på andre områder i brugerens liv. Fra at vælge aftensmad kan det hurtigt medføre valg og indflydelse i andre situationer. De fleste team har erfaret, at for at skabe sammenhæng mellem forståelse af og mulighed for at opnå større grad af selvbestemmelse, er det nødvendigt at fokusere på kommunikation og kommunikationsredskaber. Jo bedre tilrettelagt kommunikationen mellem personale og den enkelte bruger er, jo mere bevidstgøres brugerne om, hvad de har indflydelse på og hvad der ligger udenfor rammerne af selvbestemmelse. Gennembrudsprojektet har dermed medvirket til at iværksætte eller videreføre to komplementære processer. Dels har teamene indført konkrete forbedringer og dels har projektet skabt nye forventninger til det pædagogiske arbejde med at øge brugernes indflydelse, både hos personalet og hos brugerne. Tværgående undersøgelser For at etablere et overordnet og tværgående datamateriale som kan medvirke til at formulere nogle generelle resultater af projektet, er der gennemført 2 undersøgelser i projektperioden: Medarbejderundersøgelse på deltagende tilbud. Telefoninterview med alle teamdeltagere, ressourcepersoner og tilbudsledere. Medarbejderundersøgelsen Hvordan vurderer ansatte på tilbud til voksne handicappede graden af brugernes inddragelse og selvbestemmelse? Et opfølgende spørgsmål er, hvorvidt gennembrudsprojektet har haft en indvirkning på vurderingen af brugernes inddragelse i praksis? De to spørgsmål ligger til grund for en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medarbejdere på de deltagende tilbud, teamdeltagere såvel som andre medarbejdere. Undersøgelsen blev gennemført to gange. Første gang i februar 2006 og anden gang i oktober Indflydelse på eget liv Det udsendte spørgeskema består af 9 udsagn som respondenten besvarer ud fra, i hvilken grad vedkommende er enig i udsagnet. Derudover er der en række faktuelle spørgsmål samt et kommentarfelt. Besvarelsesprocenten for de to undersøgelser er på henholdsvis 62 % i 1. runde og 51 % i 2. runde. Idet besvarelsesprocenten i begge undersøgelser er over 50 % anses undersøgelsens grundlag for tilfredsstillende. Undersøgelsens resultater viser en positiv stigning på 8 ud af 9 målte dimensioner fra 1. til 2. runde. Undtagelsen er et spørgsmål om, hvorvidt forandringsprocesser virker som en stressfaktor. En analyse af de tabelmæssige sammenhænge viser desuden, at medarbejdere som ikke er teamdeltagere, generelt har en mere positiv vurdering af 14

15 brugernes inddragelse på tilbuddet. Men for begge medarbejdergrupper gælder, at de vurderer, at brugernes inddragelse er øget mellem de to målinger 7. Brugergruppens sammensætning Et andet resultat af medarbejderundersøgelsen, viser en ændring i medarbejdernes kategorisering af brugergruppen. Medarbejderne har i undersøgelsen kategoriseret brugere ud fra tre kategorier: brugere som oftest er i stand til at tage beslutninger vedrørende deres dagligdag, brugere som delvist er i stand til at tage beslutninger vedrørende deres dagligdag, og brugere som oftest ikke er i stand til at tage beslutninger vedrørende deres dagligdag. Undersøgelsen viser et fald i medarbejdernes kategorisering af brugergruppen som oftest ikke har indflydelse på hverdagslivet. I 1. runde kategoriserede 18 % deres brugere indenfor den brugergruppe, mens det kun er 9 % i 2. runde. Faldet i kategoriseringen af netop den brugergruppe kan skyldes, at flere team har taget udgangspunkt i brugere som er kognitivt og kommunikativt svage. At det er lykkedes at skabe forbedringer for den brugergruppe, kan måske forklares ved, at medarbejderne har skiftet holdning til brugergruppens indflydelseskompetencer, uanset om forbedringerne er små eller store. Kommentarerne fra 1. og 2. runde, viser også et fald i antal udsagn som fremhæver brugernes handicap som en begrænsende årsag til manglende brugerinddragelse. Det kan betyde, at holdninger til selvbestemmelse kontra omsorg er synliggjort og diskuteret på de enkelte tilbud. Deltagernes evaluering Er gennembrudsmetoden velegnet til at øge brugerinddragelse og den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde? For at få svar på disse spørgsmål har teamdeltagere, amtslige ressourcepersoner og tilbudsledere deltaget i et telefoninterview efter projektets afslutning 8. Sammenstemmende mener de, at selvom tilbudene også praktiserede brugerinddragelse før de deltog i gennembrudsprojektet, har projektet haft stor effekt i forhold til at forbedre brugernes inddragelse og øge den faglige debat i personalegruppen. Et tredje centralt aspekt er, at deltagerne oplever, at begreberne om brugerinddragelse og selvbestemmelse er konkretiseret og gjort anvendelige i det pædagogiske arbejde. Blandt teamdeltagerne mener 80 % at personalet på tilbuddet har forbedret deres praksis i forhold til at inddrage brugerne i beslutninger vedrørende brugernes eget liv. 93 % svarer ja til, at de har fået brugbare redskaber til at arbejde med kvalitetsudvikling på tilbuddet. Undersøgelsen viser også, at det ikke altid er let at ændre på forholdene. 52 % af teamdeltagerne har fundet det vanskeligt at implementere de tiltag, der er arbejdet med i projektet. De amtslige ressourcepersoner svarer især ja til, at der er øget fokus på brugerinddragelse ude på tilbudene. Der må tages forbehold for svarfordelingernes procentangivelser, da der samlet set er tale om 10 interviewede personer. Men 8 af dem oplever, at personalegruppen som helhed har flere faglige drøftelser omkring brugerinddragelse nu, end før projektet startede. På den anden side vurderer 6 ressourcepersoner, at deres rolle og funktion i projektet har været uklar. Lederne på de deltagende tilbud vurderer, at brugerinddragelsen og kvaliteten af inddragelsen er bedre nu end før tilbuddet deltog i projektet. Især oplever lederne, at brugertilfredsheden er øget, idet 86 % mener, at brugerne er mere tilfredse med deres medinddragelse og selvbestemmelse nu, end før projektet startede. Også lederne oplever en øget faglig fokus, og 80 % mener, at der er flere faglige drøftelser nu end tidligere. Til gengæld mener kun 50 % at projektet har skabt en bedre kommunikation 7 Medarbejderundersøgelsen gennemgås i kapitel 6. 8 Telefoninterviewene er gennemført af Center for Kvalitetsudvikling i november og december Deltagernes evaluering behandles i kapitel 7. 15

16 i personalegruppen, og kun 53 % mener, at hele personalegruppen har vist interesse for projektteamets udviklingsarbejde. I tabel 2-2 vises den samlede vurdering af deltagernes udbytte af gennembrudsprojektet. Hvad er din samlede vurdering af hele tilbuddets udbytte af deltagelsen i gennembrudsprojektet? 5 stjerner meget stort udbytte Tabel 2-2 Deltagernes helhedsvurdering Teamdeltagere Ressourcepersoner Tilbudsledere Alle 17 % - 7 % 13 % 4 stjerner stort udbytte 35 % 40 % 33 % 35 % 3 stjerner noget udbytte 35 % 50 % 33 % 37 % 2 stjerner lille udbytte 9 % 10 % 27 % 13 % 1 stjerne intet udbytte 4 % % (N=46) (N=10) (N=15) (N=71) Tabel 2-2 viser, at teamdeltagerne er de mest tilfredse i helhedsvurderingen af tilbuddets deltagelse i projektet. Mere end 50 % vurderer, at udbyttet har været stort eller meget stort. Teamdeltagerne mener, at det har været spændende og udviklende, især for brugerne, men at projektet nogle gange kun har været nævnt for teamdeltagerne, enkelte brugere eller indenfor begrænsede områder. En teamdeltager formulerer det sådan: For de grupper der har deltaget, er det 5 stjerner, men for hele tilbuddet er det ikke det store udbytte, så der er det 2 stjerner, fordi vi ikke har nået at sprede alt den viden, vi har opnået til hele tilbuddet. Ressourcepersonerne vurderer, at teamene har gjort en meget stor indsats, men at der er brugt meget tid på at omsætte metoden i praksis. En ressourceperson formulerer det sådan: Det har trukket mange ressourcer ud i forhold til den enorme skriftlighed og det har taget meget energi i stedet for at give energi. Jeg ved at de brugte meget tid i starten på at orienterer sig i alt materialet. De har fået energi på Læringsseminarer, og når de ser at tingene lykkes på deres arbejdsplads. Men det andet har fyldt meget i deres bevidsthed. Indflydelse på eget liv Tilbudslederne er generelt tilfredse med udbyttet, og en årsag til, at 27 % kun giver to stjerner hænger sammen med, at mange tilbud er spredt i mange enheder, og at projektet i flere tilfælde kun har omhandlet et begrænset antal brugere. En tilbudsleder siger: Fordi det ikke er noget, der er bredt ud så hele medarbejdergruppen har kendskab til det. Vi er ikke kun i et hus, så vi er på et spredt område, så det kan været svært at få alle involveret. Metoden og resultaterne har været rigtig gode, og hvis man ser sådan på det, så ville det have været fire, men fordi de kun er nået til så få i tilbuddet, så bliver det ikke til mere en to stjerner. 16

17 Spredning og formidling Et væsentligt element i gennembrudsmetoden er spredning og formidling af resultater og erfaringer. Normalt planlægges spredning løbende i et gennembrudsprojekt, men i kraft af strukturreformens ændrede fordeling af opgaver indenfor den sociale sektor, har projektets spredningsdel været underlagt de ændrede vilkår. Spredningsstrategien har i stor udstrækning været at overdrage ansvaret til teamene selv. Ifølge teamdeltagerne mener 89 % at de har opnået resultater, som de gerne vil formidle til andre 9. Hertil fortæller 70 % at de har formidlet deres resultater og erfaringer til andre enheder på tilbuddet og 30 % har fortalt om deres udviklingsarbejde til andre tilbud som ikke deltager i projektet. Formidling internt har foregået på personalemøder, temadage, i samarbejdsudvalg og faggruppeudvalg samt til pårørende, mens ekstern formidling har været til kommunalpolitikere, etablerede netværk, brugerråd og på konferencer. 80 % af ressourcepersonerne mener, at teamet har opnået resultater som bør spredes til andre. Selvom ingen ressourcepersoner oplever at deres forvaltning har afsat ekstra ressourcer til formidling, har 7 ud af 10 ressourcepersoner formidlet teamets resultater og erfaringer til andre. Det har været til kolleger i forvaltningen, i nyhedsbreve og i forbindelse med tilsyn på andre tilbud. Blandt tilbudslederne vil 86 % gerne fortælle andre om de opnåede resultater og erfaringer. Knap halvdelen har formidlet projektet til alle enheder på tilbuddet, mens 60 % allerede har fortalt om projektet i eksterne sammenhænge i forbindelse med områdeledermøder, møder i den kommunale forvaltning, politiske udvalgsmøder samt til socialudvalget i amterne. Afslutning på projektet For at udbrede kendskabet til Jubilæumsprojektets resultater afholdt Danske Regioner en konference den 7. februar 2007 under overskriften Indflydelse på eget liv, et gennembrud i handicappedes selvbestemmelse. Konferenceprogrammet tilgodeså i stor udstrækning projektets udviklingsarbejde, hvorfor både team og brugere indgik i oplæggene. Materialer til formidling Efter afslutning af den aktive projektperiode i oktober 2006 har hvert team udarbejdet en slutrapport. Formålet er at samle hvert enkelt teams lokale resultater og proceserfaringer fra hele projektperioden. Hovedtrækkene fra slutrapporterne indgår som en del af den samlede evaluering, for at give et nuanceret billede af, hvordan der lokalt har været arbejdet i projektet. Det nationale sekretariat har udarbejdet en skabelon for slutrapporten, således at alle team melder tilbage vedrørende de samme emner. I slutrapporten er fokus rettet på teamets egen udvikling i løbet af projektperioden, da ingen team har haft nøjagtig samme proces i projektet. Alle slutrapporter er samlet i en fælles slutrapport. I nærværende rapport er medtaget to eksempler fra slutrapporten. Det ene fra Team Hjørring og det andet fra Team Skovly. I formidlingsøjemed har journalist Sten Kabel besøgt 8 af de 16 deltagende tilbud. På tilbudene er teamdeltagerne interviewet med henblik på at bringe deres erfaringer ud til en større kreds af interesserede borgere. Artiklerne er samlet i et temahæfte, og i nærværende evalueringsrapport indgår to artikler fra temahæftet. Den ene artikel er fra besøget hos Team Præstø, den anden fra et besøg hos teamet fra Autismecenter Nordjylland. Læringspotentiale gevinster for brugere og personale På det afsluttende seminar formulerede det pædagogiske personale, ressourcepersoner og ledere projektets væsentligste bidrag for hhv. brugere og personale. I den sammenhæng blev de fælles vurderinger formuleret til, at projektet har givet bruger- 9 De følgende procentangivelser er fra telefoninterviewene med de tre deltagergrupper. 17

18 ne flere valgmuligheder/mere indflydelse, øget brugernes forståelse for begreber og rettigheder vedrørende selvbestemmelse, givet brugerne større selvtillid samt selvværd samt det, at brugerne er kommet mere i fokus. For personalet har projektet betydet, at det har øget deres faglige udvikling, givet dem netværk og erfaringsudveksling og givet dem gode dokumentationsmetoder. Resultaterne er i oversigtsform gengivet i et gevinsthjul og med en uddybende tekst i bilag 2 A og B. Indflydelse på eget liv 18

19 Kapitel 3. Gennembrudsprojektets forløb Gennembrugsmetoden er en struktureret arbejdsform, som indeholder forskellige stadier i et udviklings- og forbedringsarbejde. Samlet set har dette projekts tidsperspektiv været ca. 17 måneder, fra forberedelsesperiode til projektafslutning. I den periode er projektet planlagt, faglige eksperter udpeget, god praksis på området samlet i et Forandringskatalog, deltagerteam har formuleret målsætninger, igangsat og testet forandringstiltag, registreret og dokumenteret forbedringer for til slut at indsamle og sprede resultater og erfaringer. Den aktive projektperiode har i dette projekt været 12 måneder. Metoden er oprindelig udviklet i det amerikanske sundhedsvæsen, og har i Danmark været anvendt i Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien og Kvaliteten i patientens møde med sundhedsvæsenet. Det er første gang både nationalt og internationalt, at gennembrudsmetoden er anvendt i den sociale sektor. I anerkendelse af den sociale sektors særlige forhold, har deltagerne i projektet været medvirkende til en tilpasning af metodens elementer til den sociale sektor. Det har bl.a. betydet, at brugerne i stor udstrækning har været inddraget i projektforløbet og at måleredskaberne er tilpasset de enkelte forandringstiltag. I det følgende introduceres gennembrudsmetoden hvorefter gennembrudsprojektets forløb præsenteres. I gennemgangen indgår data fra projektet, telefoninterviews og eksempler på hvordan teamene i praksis har arbejdet med metoden. Gennembrudsmetodens centrale elementer Gennembrudsmetoden er den danske betegnelse for en metode til at skabe gennemgribende kvalitetsforbedringer. Metoden bygger på den amerikanske model Breakthrough Series, som er udviklet af The Institute of Healthcare Improvement (IHI) i Boston, USA 10. Rammerne for kvalitetsforbedringerne er et praksisorienteret netværkssamarbejde, hvor viden og erfaring udveksles. Gennem en koncentreret og stramt struktureret indsats skabes væsentlige kvalitetsforbedringer på kort tid. Centralt i metoden er, at viden og erfaringer deles med andre gennem netværk, hvor team der deltager i projektet, er hinandens samarbejdspartnere, inspiratorer og kritikere. Metoden opfordrer deltagerne til aktivt at dele viden og opnåede erfaringer via netværk, og spredning af konkrete forbedringer til andre enheder og organisationer. En grundlæggende inspiration for skaberne af gennembrudsmetoden er, at viden ofte ender i skrivebordsskuffer i stedet for at blive implementeret i praksis. Hvert projekt tager derfor udgangspunkt i at indsamle eksisterende viden om best practice 11, og tilpasse best pratice til lokale forhold gennem en kontinuerlig afprøvning af forandringstiltag. I gennembrudsmetoden præsenteres viden om best practice i et Forandringskatalog 12. Erfaring med valg af tema Erfaringen med gennembrudsmetoden er, at valg og afgrænsning af projektets tema og målsætning har stor betydning for graden af den succes, som projektet forventes at kunne bibringe. Alt andet lige vil et bredt tema, med en bred målformulering inden for et komplekst område, gøre det vanskeligt at opnå markante og målbare forbedringer på kort tid. I tilknytning til afgrænsningens betydning for succes, fremstår markante resultater ofte på baggrund af relativt få målbare faktorer, som hvert enkelt team udfører i løbet af projektperioden i forhold til indsatsen på et givet område. Må- 10 The Breakthrough Series IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement, Innovation Series, Institute for Healthcare Improvement, Boston Her anvendes en bred definition, således at best practice omfatter viden indhentet fra såvel forskning som pædagogisk praksis. 12 Forandringskataloget i Jubilæumsprojektet kan ses på projektets hjemmeside. 19

20 lingen tager afsæt i status før forandringstiltag testes og gennemføres, en baseline, for derefter at måle effekten af indsatsen. Jubilæumsprojekt Indflydelse på eget liv har haft som overordnet målsætning at forbedre formelle skrevne som uskrevne procedurer samt forbedre daglig praksis herunder samspillet og relationerne mellem brugere og medarbejdere. De vide rammer for indsatsen kan gøre det vanskeligt at påvise en samlet forbedringsfremgang i et snævert perspektiv. I projektet har alle deltagere fokuseret på brugerindflydelse og kvaliteten af brugerindflydelse, men på forskellige områder og måder. Et fælles udgangspunkt for alle team har været udfyldelsen af et selvbestemmelsesskema, som gav et statusbillede af brugernes indflydelse på eget liv i de deltagende tilbud. Det fælles udgangspunkt har dannet ramme omkring et netværk af 16 forskellige udviklingsprojekter med et fælles fokus. Anvendelsen af gennembrudsmetoden i den sociale sektor demonstrer, at samtidighed og fælles fokus kan vitalisere kompleksitet og skabe relativt ensartede resultater og erfaringer, selvom disse ikke kan sammensættes i et overordnet måleinstrument eller dokumentationsredskab. Jubilæumsprojektet medvirker dermed til at øge erfaringerne med gennembrudsmetodens anvendelsesmuligheder for at arbejde med en bred målsætning indenfor et komplekst område. Forberedelsesfasen Styregruppe Deltagere: Tværfaglige team Projektfasen Spredningsfasen Valg af emne Faglig inspirationsgruppe Udvikling af rammer for projektet og konkrete forandringstiltag Forandringskatalog A P P D A S S 1. LS 2. LS D A P D S 3. LS Spredning Fastholde resultater Opfølgende konference Sekretariat AP1 AP2 Processtøtte og vejledning Besøg fra proceskonsulenter Netværksmøder Telefonkonferencer Månedesrapporter AP3 LS Læringsseminar AP - Aktivitetsperiode Figur 3-1: Grafisk fremstilling af Gennembrudsmetoden Et gennembrudsprojekts forløb Den overordnede planlægning og organisering af et gennembrudsprojekt illustreres i figur 3-1. Indholdet af de enkelte elementer kan variere, men den fastlagte struktur og dertil hørende stramme tidsplan er afgørende i brugen af metoden. Indflydelse på eget liv De organisatoriske rammer I forberedelsesfasen indkredses målsætning og den eksisterende viden om den gode praksis på det pågældende område. Derved skabes et fælles katalog af forandringstiltag alle deltagere tager afsæt i. Deltagere inviteres og mødes med sekretariatet for at afstemme forventninger til projektdeltagelse. I projektfasen samles netværket tre gange. For at understrege den fælles viden og erfaringsudveksling, som er formålet med netværket, har seminarerne betegnelsen Læringsseminar (LS). Læringsseminarerne udgør samtidigt et trænings- og uddannelsesforløb for deltagerne. Imellem seminarerne arbejder deltagerne aktivt med de valgte forandringstiltag, og modtager løbende støtte samt metodemæssig og faglig sparring fra et nationalt sekretariat. Derudover samles dele af netværket i lokale netværksmøder. Spredningsfasen er karakteriseret ved formidling af resultater til egen organisation, andre organisationer eller ved at danne udgangspunkt for overordnede retningslinjer og kvalitetsstandarder på hele området. 20

21 Netværket Netværkssamarbejdet er bygget op omkring lokale tværfaglige team, som repræsenterer den deltagende organisation i projektet. De lokale team indgår i en fælles projektperiode og arbejder i denne periode intensivt med at afprøve og implementere forandringstiltag. I Jubilæumsprojektet blev den aktive projektperiode berammet til 11 måneder, men i forbindelse med et ønske blandt deltagerne om at inddrage brugerne mere aktivt i selve projektet, blev der afholdt et ekstra brugerseminar udover et brugerseminar, som blev afholdt i starten af projektperioden. Dermed blev den aktive projektperiode forlænget til 12 måneder, fra november 2005 til oktober De afholdte brugerseminarer er en nyskabning i gennembrudsmetoden, og har medvirket til at skabe større indre sammenhæng mellem projektets formål og brugernes aktive deltagelse. Det andet brugerseminar fandt sted mellem 2. og 3. Læringsseminar. Månedlig afrapportering Hvert team udarbejder månedsrapporter som dokumenterer procesforløbet og opnåede forbedringer. Det sker bl.a. gennem en løbende dokumentation og måling af forandringsprocesser. Månedsrapporten sendes til tilbudets ledelse og til Gennembrudssekretariatet. Månedsrapporterne er tilgængelige for alle team på projektets intranet. Som afslutning på projektet udarbejder teamene en selvevaluering, som i dette projekt betegnes slutrapport. Gennembrudsmetodens kvalitetsmodel Et centralt udgangspunkt for kvalitetsforbedring i gennembrudsmetoden er Model of Improvement 13, på dansk Forandrings-hjulet. Modellen præsenterer på enkelt vis en systematisk tilgang til organisering og iværksættelse af forandringstiltag. Act Hvad vil vi opnå? Hvornår er en forandring en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? Study Plan Do Forandringshjulet indeholder tre komplementære spørgsmål som skal besvares: Hvad vil vi opnå? - skal besvares med specifikke og numeriske målelige mål. Hvornår er en forandring en forbedring? skal besvares med løbende dokumentation og måling af forbedringer. Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? skal besvares med forslag til konkrete forandringstiltag præsenteret i Forandringskataloget. I arbejdet med Forandringshjulet (figur 3- Figur 3-2 Model of Improvement - Forandringsjulet 2.) gennemgår teamene løbende de tre spørgsmål. Herefter testes forandringstiltag fra forandringskataloget i en fortløbende, cyklisk proces, der baserer sig på PDSA-test (Plan, Do, Study, Act) 14. For hver test tilpasses forandringstiltaget til de lokale forhold, og hvis evalueringen af testen indikerer opnåede kvalitetsforbedringer, udvides testens omfang. Testene sker med udgangspunkt i små-skala-test og afhængig af den vurdering, som testen afføder, handles der ved at afprøve tiltaget i lidt større skala eller i form af forkastning af ideen. Det er centralt for forbedringsarbejdet, at deltagerne udarbejder mange, samtidige test af forandringstiltag, for at opnå en markant forbedring af praksis. Senere i dette kapitel beskrives eksempler på PDSA-test i dette projekt (se under afsnittet 1. aktivitetsperiode). 13 The Breakthrough Series: IHI s Collaborative Model for Achieving Breakthrough Improvement, Innovation Series, Institute for Healthcare Management, Boston Nogle deltagere i Jubilæumsprojektet fandt den cykliske testfigur vanskelig at håndtere og udviklede en kvadratisk udgave af testprocessen. Herefter blev den kvadratiske fremstilling efterspurgt og brugt af andre deltagere. Andre projekter anvender i dag også den kvadratiske model 21

22 De tre projektfaser Den overordnede organisering og planlægning er i opdelt i: forberedelsesfasen, projektfasen og spredningsfasen. Den væsentligste adskillelse i projektforløbet er mellem forberedelsesfase og den aktive projektperiode. Figur 3-3. viser forberedelsesfasen i Jubilæumsprojektet. Forberedelsesfasen frem til 1. Læringsseminar Som forberedelse til projektet har der været tilknyttet et ekspertpanel og en faglig inspirationsgruppe. De to grupper har haft til opgave at identificere og bidrage med eksempler på best practice, pædagogisk erfaring og forskningsresultater i relation til brugerinddragelse for voksne med handicap. Ekspertpanelet samledes i juni 2005 til en orientering om projektet og på en inspirationsdag i august 2005 samledes de to grupper for at formulere de konkrete forandringstiltag, som dannede grundlag for netværkssamarbejdets forandringskatalog. På inspirationsdagen i august deltog desuden fem brugere 15. Brugernes deltagelse beskrives nærmere i kapitel 4. Juni 2005: Der fremsendes interessetilkendegivelser om deltagelse i projektet til Det Nationale Sekretariat August 2005: Møde i den faglige inspirationsgruppe / ekspertpanel og udarbejdelse af Forandringskatalog September Oktober 2005: 4 brugerseminarer med deltagelse af team og brugere Oktober 2005: Alle team arbejder med opgaverne i Forberedelsespakken` Maj 2005: Udsendelse af invitationer til alle amter August 2005: Deltagere i projektet udvælges September 2005: Det Nationale Sekretariat sender Forberedelsespakken til alle teamdeltagere i projektet Oktober 2005: Konsulenterne fra sekretariatet besøger alle team før 1. brugerseminar November 2005: Afholdelse af det første Læringsseminar Figur 3-3: Tidsplan for forberedelsesfasen Forandringskatalog Forandringskataloget er opbygget omkring projektets overordnede målsætning om at forbedre brugernes inddragelse i eget liv. Følgende temaer blev udpeget som relevante indsatsområder: Indflydelse på eget liv Aktiviteter Boligindretning Brugerinddragelse Brugerinddragelse i udvikling af arbejdsmiljø Brugerråd Kommunikation Kost Måling/dokumentation Målsætningsarbejde Projektarbejdsredskaber Pårørendepolitik Pårørendearbejde Seksualitet Udplacering Udviklingssamtaler Undervisning Videoanalyse 111 plan Inden for hvert tema er anvist en række konkrete forslag til, hvordan teamene kan arbejde kvalitets-forbedrende inden for en bred vifte af strategier og indsatsområder. Kataloget har været anvendt af teamdeltagere igennem projektperioden og er løbende blevet opdateret. 15 Udviklingshæmmedes Landsforbund i Vejle (ULF) havde udvalgt de deltagende brugere. 22

23 De små glade ansigter viser, hvilke temaer der konkret er arbejdet med i projektperioden. Alt materiale i forandringskataloget er samlet på en CD rom, og kan desuden findes på projektets hjemmeside. Etablering af lokale team De lokale team er omdrejningspunktet i udførelsen af det konkrete forandringsarbejde. De faglige teamdeltagere er direkte involveret i det daglige arbejde med brugerne, og er sammensat af pædagoger, pædagogmedhjælpere mv. og i de fleste tilfælde af en afdelingsleder. Derudover er alle team opfordret til at have bruger- / eller pårørenderepræsentanter med i teamet. Ressourcepersoner Hvert team opfordres til at udvælge to ressourcepersoner til at deltage, en lokal og/eller en ekstern ressourceperson fra en tilknyttet forvaltning. Den lokale ressourceperson kan gå ind og støtte teamet uden at være en del af teamet. Vedkommende kan i forløbet hjælpe teamet med forskellige opgaver. Det kan være praktiske, administrative eller planlægningsmæssige opgaver. Forvaltningens ressourceperson kan, ligesom den lokale, være behjælpelig med at dokumentere udviklingsforløbet i projektet. Senere i forløbet får forvaltningens ressourceperson også en rolle i at sprede de gode forbedringstiltag til andre organisationer regionalt/amtsligt eller kommunalt. I Jubilæumsprojektet har alle team haft tilknytning til en ekstern ressourceperson fra den amtslige forvaltning. I to team har den amtslige ressourceperson været med i teamet. Kun få team har tilknyttet en lokal ressourceperson. Strukturreformen har medvirket til at gøre rollen som ekstern ressourceperson noget uklar i projektet, blandt andet i forbindelse med rollen som formidler af forbedringstiltagene internt i forvaltningen, som særligt i sidste halvdel af 2006 har været i opløsning. Det forberedende arbejde Projektsekretariatet holdt en række indledende møder med de deltagende team i løbet af september og oktober På disse møder blev teamene informeret om tilrettelæggelsen af kvalitetsprojektet, herunder gennembrudsmetoden og projektforløbet. Det primære formål med møderne var at fastlægge rammerne for deltagelse, afstemme forventninger, samt at sikre at alle deltagere fik kendskab til metoden. I forbindelse med de indledende møder modtog hvert team en forberedelsespakke, som de arbejdede med i den indledende projektperiode. Forberedelsespakken bestod bl.a. af rammebeskrivelse, introduktion til måling og dokumentation, og forberedende arbejdsopgaver. En vigtig opgave i forberedelsespakken var udfyldelsen af et selvbestemmelsesskema, som teamet skulle udfylde for hver enkelt bruger. 13 ud af 16 team har haft deltagelse af brugere/eller pårørende. Men der har været forskel på, i hvilken grad brugerne har været aktive deltagere i teamet. De to første Læringsseminarer var uden deltagelse af brugerrepræsentanter, mens nogle brugere deltog i oplæg på 3. Læringsseminar. Selvbestemmelsesskema Skemaet er opdelt i 3 kolonner, hvor områder som den enkelte bruger ikke har indflydelse på, områder brugeren har medindflydelse på, og områder brugeren har selvbestemmelse på kan noteres. I forhold til den individuelle brugers mulighed for selv at udfylde skemaet, er der forskel på om skemaerne blev udfyldt efter drøftelse i personalegruppen, eller om de blev udfyldt på baggrund af interview med brugerne eller evt. andre, der kunne svare på brugernes vegne. De udfyldte skemaer blev taget med til det 1. brugerseminar som udgangspunkt for drøftelse af de områder, hvert team ville arbejde med i projektperioden. 23