DATA- BESKYTTELSE STATUS 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DATA- BESKYTTELSE STATUS 2012"

Transkript

1 DATA- BESKYTTELSE STATUS 2012

2 DATABESKYTTELSE 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på Maj

3 INDHOLD 1. OVERBLIK INDHOLD OG AFGRÆNSNING DEN INTERNATIONALE RAMME RETTEN TIL PRIVATLIV ER EN MENNESKERET DEN NATIONALE RAMME PERSONDATALOVEN SÆTTER REGLERNE HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK LOGNING Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger BRUG AF SOCIALE MEDIER Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger KONTROL MED OFFENTLIGE YDELSER Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger LAGRING AF PERSONOPLYSNINGER I ÅBNE NET (CLOUD COMPUTING) Den menneskeretlige beskyttelse Danske forhold Anbefalinger NOTER 22 3

4 1. OVERBLIK 1.1 INDHOLD OG AFGRÆNSNING Databeskyttelse vedrører beskyttelse af det enkelte menneskes privatliv i forhold til behandling af information. Databeskyttelse skal sikre, at oplysninger, der vedrører borgeren (personoplysninger), kan anvendes på forsvarlig vis i såvel den offentlige som private sektor. Behovet for et integritetsværn varierer, alt efter hvilken profil og position den enkelte har. Ofte vil stærke borgere have et mindre beskyttelsesbehov, fordi de i mindre udstrækning interagerer med de offentlige myndigheder. Generelt er det danske samfund kendetegnet ved en høj grad af digitalisering, herunder en omfattende brug af internettet af såvel den enkelte borger som den offentlige forvaltning. Samtidig er den offentlige forvaltning kendetegnet ved en omfattende brug af elektronisk databehandling kombineret med en entydig identifikation af borgere i form af et CPR-nummer. Dette oplever de fleste som uproblematisk og som et led i en moderne og effektiv offentlig sektor. Der er således en høj grad af tillid mellem borger og stat i Danmark. Set i et databeskyttelsesperspektiv stiller et gennemregistreret og digitaliseret samfund imidlertid skærpede krav til, at de retningslinjer og procedurer, der skal beskytte borgerens rettigheder og privatliv, rent faktisk overholdes af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder. Dette ikke mindst i lyset af kommunalreformen, der har medført en øget udveksling af oplysninger i den offentlige forvaltning. Siden 2001 er der i Danmark vedtaget en lang række lovgivning, som skal bekæmpe terror og anden kriminalitet, der er baseret på en øget udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder både nationalt og internationalt. De mange nye tiltag i forhold til registrering og udveksling af personoplysninger, stiller beskyttelsen af privatliv under pres. Området er komplekst, fordi lovgivningen omfatter mange forskellige sektorer, ligesom udveksling finder sted på såvel nationalt som internationalt plan, ofte uden megen offentlig debat. Endvidere er der intet offentligt organ, der har de fornødne ressourcer til at dække den meget brede vifte af problemstillinger, der knytter sig til privatliv og databeskyttelse for såvel offentlige som private virksomheder. Emnerne er ofte teknisk og samfundsmæssigt meget komplekse og rækker ud over den juridiske vurdering af, hvorvidt persondataloven overholdes. Ligeledes er der ikke nogen fast praksis for, at ny lovgivning og forvaltningspraksis skal gennemgå en privatlivsimplikationsanalyse (Privacy Impact Assessments (PIA)), dvs. en analyse af, hvorledes det pågældende forslag vil påvirke retten til privatliv. Andre lande 4

5 som f.eks. Canada stiller eksplicitte krav om dette og har en længere tradition på området. 1 Danmarks omfattende digitaliseringsstrategi og den centrale nøgleløsning (NemID) er til gengæld aldrig blevet underlagt en privatlivsimplikationsanalyse. Andre væsentlige temaer, der ikke behandles her, omfatter blandt andet digital udveksling af oplysninger i den offentlige sektor, brug af biometriske data, videoovervågning i det offentlige rum, adgang til data på borgerens computer, central lagring af borgeres private nøgler (NemID), udveksling af oplysninger inden for EU og med USA (fx passageroplysninger og information om betalingstransaktioner), samt reguleringen af henholdsvis politiets efterretningstjeneste (PET) og forsvarets efterretningstjeneste (FE). I dette kapitel behandles nogle af de udfordringer, som Danmark står over for i forhold til borgeres ret til beskyttelse af deres data og kommunikation. Der er fokus på fire temaer, som blandt andet er karakteriseret ved, at de for tiden er under debat/revision. De udvalgte temaer er tele- og internetudbydernes logning af kommunikationsdata, borgeres beskyttelse ved brug af sociale medier, myndigheders kontrol af sociale ydelser samt lagring af personoplysninger via åbne net (cloud computing). 5

6 2. DEN INTERNATIONALE RAMME 2.1 RETTEN TIL PRIVATLIV ER EN MENNESKERET Databeskyttelse er en del af retten til respekt for privatlivet, der dækker blandt andet personlige oplysninger og kommunikation. Retten til respekt for privatlivet følger af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder (1948), der slår fast, at ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb. 2 En række af FN s konventioner indeholder lignende bestemmelser, der beskytter privatlivet. Det gælder blandt andet FN s konvention om civile og politiske rettigheder, FN s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). 3 Endvidere er retten til respekt for privatlivet beskyttet i den europæiske menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Retten til respekt for privatlivet er dog heller ikke i EMRK absolut. Der kan lovligt gøres indgreb i retten, hvis der er lovhjemmel hertil, og indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. Ved siden af EMRK gælder desuden Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (1981), der sikrer særligt retten til privatlivets fred i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Det fremgår af konventionen, at personoplysninger, som behandles elektronisk, skal indsamles og behandles rimeligt og lovligt, lagres til nærmere bestemte og lovlige formål og må ikke anvendes på en måde, som er uforenelig med disse formål være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til i forhold til at opfylde de formål, de er lagret til, være nøjagtige og om nødvendigt føres ajour, og opbevares i en form, som ikke muliggør identifikation af de registrerede personer længere end nødvendigt i forhold til det formål, de er lagret til. 4 Konventionen fastsætter også regler om blandt andet adgang til kendskab om elektroniske registre m.m. Endelig indeholder også EU-chartret bestemmelser, der beskytter privatlivets fred. Personlige oplysninger er beskyttet i en særskilt bestemmelse, hvoraf det 6

7 blandt andet fremgår, at personoplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget grundlag fastsat ved lov. Desuden har enhver ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører den pågældende, og til berigtigelse heraf. 5 EU-retsakter vedrørende behandling af personoplysninger og den nationale gennemførelse heraf skal respektere bestemmelserne i EUchartret. Desuden har EU i 1995 vedtaget det databeskyttelsesdirektiv, der er grundlaget for den danske persondatalov. EU s databeskyttelsesdirektiv har siden 2010 været under revision, blandet andet for at sikre en mere opdateret og sammenhængende tilgang til databeskyttelse inden for EU. 6 Direktivændringen forventes vedtaget i sommeren I henhold til EU s databeskyttelsesdirektiv er der på EU-plan i øvrigt nedsat en såkaldt artikel 29-arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er et rådgivende og uafhængigt EU-organ for privatliv og databeskyttelse. Gruppen består af EUlandenes respektive datatilsyn samt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Gruppen vedtager en række henstillinger, udtalelser og notater, som forholder sig til aktuelle spørgsmål og lovgivning på databeskyttelsesområdet. Danmark tager del i dette arbejde. 7

8 3. DEN NATIONALE RAMME 3.1 PERSONDATALOVEN SÆTTER REGLERNE Den danske Grundlov indeholder to bestemmelser relateret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Den ene bestemmelse fastslår, at den enkeltes frihed er ukrænkelig, og den anden bestemmelse understreger boligens ukrænkelighed. 7 Sidstnævnte indebærer, at husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 8 Persondataloven regulerer offentlige og privates omgang med personoplysninger og skal sikre, at Danmark lever op til EU-reglerne på området. Ved personoplysninger forstås enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan henføres til en identificeret eller identificerbar person. Ved behandling forstås enhver aktivitet i tilknytning til en personoplysning. Persondataloven indeholder en række regler, som giver den enkelte borger (den registrerede) forskellige rettigheder over for myndigheder, virksomheder, foreninger mv., som behandler oplysninger om den pågældende (den dataansvarlige). Reglerne har til formål at styrke den enkelte borgers retsstilling, blandt andet ved at skabe åbenhed omkring behandlingen af oplysninger og ved at give registrerede personer adgang til at gøre indsigelse over for nærmere bestemte former for behandling af oplysninger. Der gælder forskellige betingelser og procedurer for behandling af personoplysninger afhængig af oplysningernes følsomhed. Uanset graden af følsomhed er der dog en række krav, der altid skal være opfyldt, blandt andet skal oplysningerne være indsamlet med henblik på et sagligt formål. Datatilsynet fører tilsyn med de dataansvarliges overholdelse af persondataloven. Dette sker ved at de træffer konkrete afgørelser på baggrund af klager fra borgere, tager sager op på eget initiativ og gennemfører en række inspektioner hos såvel offentlige myndigheder som private virksomheder, der har fået Datatilsynets tilladelse til at behandle personoplysninger. Datatilsynet har også ret til at foretage uanmeldte inspektioner uden retskendelse. Udviklingen i antallet af registrerede sager i Datatilsynet i perioden er angivet i tabel

9 Tabel 3.1 Antal registrerede sager i Datatilsynet, fordelt efter sagstype og den procentvise udvikling i sager fra Datatilsynets egen administration etc. Lovforberedende arbejde Forespørgsler og klager private Forespørgsler og klager offentlige Sager på Datatilsynets eget initiativ Sikkerhedsspørgsmål Internationale sager Kompetence iht. anden lovgivning Sager i alt (ekskl. anmeldelser) Procentvis stigning i sager i i forhold til % % % % % % % % % Private anmeldelser % Offentlige anmeldelser % I alt % Kilde: Datatilsynets Årsrapport 2010, s. 4. 9

10 4. HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I DANMARK 4.1. LOGNING I Danmark sker der efter nærmere regler registrering og opbevaring af borgeres kommunikation via telefon og internet, såkaldt logning af trafik- og lokaliseringsdata. Reglerne er indført på baggrund af et EU-direktiv herom (logningsdirektivet). DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Logning af borgeres kommunikation rejser blandt andet spørgsmål i forhold til retten til respekt for privatliv, der er beskyttet i blandt andet EMRK artikel 8 og EU-chartret. Desuden er krav til databehandlingen fastlast i EU s databeskyttelsesdirektiv, der omhandler såvel offentlige institutioner som private virksomheder. Registrering af oplysninger om den enkelte borgers kommunikation udgør et betydeligt indgreb i borgerens ret til respekt for privatlivet, og der må derfor stilles høje krav til, at nødvendigheden af dette indgreb er sandsynliggjort, herunder at indgrebet står i et rimeligt forhold til formålet hermed. Såvel Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som EU s artikel 29-gruppe har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt logningsordninger krænker europæiske borgeres ret til privatliv. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse understregede i en udtalelse fra 2011 i forbindelse med EU s revision af logningsdirektivet, at opbevaring af telekommunikationsdata klart konstituerer et indgreb i retten til privatliv hjemlet i EMRK samt i EU-chartret. 9 Endvidere understregede den tilsynsførende, at tilgængeligheden af trafik- og lokaliseringsdata kan være vigtig for efterforskning af terrorisme og andre alvorlige forbrydelser, men udtrykte samtidig tvivl om nødvendigheden af at opbevare data i dette omfang i lyset af individets ret til privatliv og databeskyttelse. 10 På en konference afholdt af EU-kommissionen i december 2010 refererede den tilsynsførende til logningspligten som det mest privacy-invaderende instrument, som EU nogensinde har vedtaget, hvad angår omfanget og antallet af mennesker, som det vedrører. 11 Den tilsynsførende påpeger, at en lang række organisationer har rejst en tilsvarende kritik af logningspligten

11 Ligeledes udtalte Artikel 29-gruppen som led i den europæiske proces om EUlogningsdirektivet, at logningspligten udgør et omfattende indgreb i samtlige europæiske borgeres ret til privatliv, og at gruppen er forbeholden over for direktivet. Artikel 29-gruppen pointerede, at logning er en historisk nyskabelse, der risikerer at underminere grundlæggende europæiske værdier: Beslutningen om at opbevare kommunikationsdata med henblik på at bekæmpe alvorlig kriminalitet er uden fortilfælde og af historiske dimensioner. Den griber ind i det daglige liv for samtlige borgere og kan true de grundlæggende værdier og friheder, som alle europæiske borgere nyder og værdsætter. 13 DANSKE FORHOLD Som led i anti-terrorpakke I vedtog Danmark i juni 2002 en logningspligt. 14 Logningspligten pålægger teleudbydere at opbevare oplysninger om borgeres kommunikation via telefon og internet i et år. 15 Oplysningerne opbevares hos teleudbyderne og stilles til rådighed for politiet i konkrete sager på grundlag af en retskendelse. Anti-terrorpakke I blev hastet gennem Folketinget på grund af det ændrede trusselsbillede efter 11. september 2001, hvorimod det tog fem år, inden logningspligten blev en realitet. Dette skete først i september 2007 med logningsbekendtgørelsens ikrafttræden. 16 Den lange implementeringstid skyldtes blandt andet, at teleudbyderne var stærkt kritiske over for forslaget, fordi det ville påføre dem økonomiske og administrative byrder uden nogen form for kompensation, men også fordi de blev pålagt at registrere deres kunders kommunikation til brug for efterforskning. Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet og flere andre påpegede, at det ikke syntes sandsynliggjort, at logningspligten var et nødvendigt og proportionalt tiltag i et demokratisk samfund. 17 Der kan således stilles spørgsmålstegn ved, om det er effektivt og proportionalt, at man med logningspligten indfører et omfattende indgreb i privatlivsbeskyttelsen, der potentielt rammer alle borgere. Samtidig fritages en række aktører og services fra bekendtgørelens krav. Bekendtgørelsens mange undtagelser skaber en retstilstand, hvor den store gruppe tilfældige borgere registreres, mens de relativ få mistænkte, som man ønsker at ramme med indgrebet, vil kunne undgå logning ved at benytte teletjenester hos en af de institutioner, der er undtaget logningspligten. Logningsbekendtgørelsen har til hensigt at gennemføre EU s logningsdirektiv fra EU-direktivet blev i forbindelse med vedtagelsen udsat for kritik fra blandt andet Artikel 29-gruppen, hvorfor det også blev vedtaget at tage direktivet op til revision i Som følge heraf valgte en række lande heriblandt Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Estland og Finland i modsætning til Danmark at udskyde en gennemførelse af dele af direktivet i national ret. Aktuelt har den irske organisation Digital Rights Ireland ved en retssag i den irske højesteret fået mulighed for at prøve direktivet ved EU-domstolen, mens 11

12 forfatningsdomstole i Tyskland, Cypern, Ungarn, Polen og Rumænien helt eller delvist har forhindret implementeringen af direktivet. 19 I lighed med EU-direktivet indeholder også den danske anti-terrorlov en revisionsbestemmelse, der angiver, at logningsbekendtgørelsen efter få år skal evalueres med henblik på at sikre, at den lever op til formålet om terrorbekæmpelse. I marts 2010 foreslog regeringen at ophæve denne revisionsbestemmelse på baggrund af en evaluering foretaget af Justitsministeriet. 20 Det fremgik af bemærkningerne til lovudkastet, at evalueringen var baseret på udtalelser fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste. Forslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen blev mødt med kritik fra en række organisationer, herunder fra Institut for Menneskerettigheder, der foreslog, at der i stedet gennemførtes en bredere evaluering af logningsordningen, hvori også indgik ordningens konsekvenser for teleudbyderne samt konsekvenserne for beskyttelsen af retten til privatliv. 21 Det fremgik af høringssvarene, at de oplysninger, der blev indhentet med hjemmel i logningsbekendtgørelsen, i overvejende grad vedrørte kriminalitet, der ikke var terrorrelateret, samt at der kun i meget begrænset omfang blev indhentet data vedrørende internettrafik. Efterfølgende blev det på en høring i Folketinget i februar 2011 foreslået af blandt andet Teleindustrien (TI), at der skulle laves en bredere evaluering med inddragelse af statistik på området. Teleindustrien anførte, at registreringen i perioden havde udviklet sig dramatisk. Ved logningsbekendtgørelsens ikrafttræden i 2007 forventede myndighederne, at der årligt ville blive registreret cirka oplysninger pr. borger. Imidlertid vurderer branchen, at der i 2008 blev foretaget cirka registreringer pr. borger svarende til cirka 450 mia. registreringer pr. år. Dette tal er i 2010 steget til cirka registreringer pr. borger svarende til cirka 550 mia. registreringer på årsbasis. 22 Ifølge Justitsministeriets indberettede oplysninger til EU-Kommissionen blev der i 2009 foretaget cirka 450 mia. registreringer som led i logningspligten. Disse registreringer har ført til indgreb, hvoraf de 134 tilfælde angik internetsessioner og -kommunikation. 23 Med hensyn til omkostningerne vurderer telebranchen, at de samlet har afholdt omkostninger til at indrette systemer i en størrelsesorden på 100 mio. kr. Hertil kommer løbende driftsomkostninger, som er anslået til 50 mio. kr. årligt til dataopsamling, opbevaring og håndtering af data. På høringen i februar 2011 rejste TI blandt andet spørgsmål om omfanget af logningen i Danmark, og hvorvidt der er grundlag for at have regler, der er mere omfattende, end hvad man ser i f.eks. Sverige og Tyskland. I Sverige har man været tilbageholdende med at kræve 12

13 registreringer af internettrafik, ligesom kravet om opbevaring af data kun er et halvt år. 24 I juni 2011 kom det via et notat fra Justitsministeriet frem, at man fra den daværende regerings side arbejdede på at udvide logningspligten til blandt andet at omfatte registrering af brugere af internetcaféer, hotspots (steder, der tilbyder trådløs internetadgang) og internetadgang på biblioteker, hvilket mødte kritik fra flere organisationer. Senest har regeringen foreslået at afvente evalueringen af EU-direktivet og behandle revisionsbestemmelsen i folketingssamlingen 2013/ ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Gennemfører en uafhængig evaluering og analyse af logningsbekendtgørelsens anvendelse og effekt sammenholdt med det omfattende indgreb i retten til privatliv, som ordningen indebærer. Evalueringen bør blandt andet vurdere muligheden for at styrke de retssikkerhedsmæssige garantier, herunder at dataregistrering sker i mindst muligt omfang og mindst mulig tidsmæssig udstrækning, samt at dataregistreringen målrettes mod terrorisme og ikke almindelige former for kriminalitet. Evalueringen bør endvidere inddrage erfaringerne fra EU- Kommissionens evaluering samt erfaringer fra alle relevante parter i Danmark, herunder politi, efterretningsvæsen, teleindustri, de berørte udbydere samt relevante organisationer. Evalueringen bør undersøge muligheden for alternative modeller, der kan tjene det efterforskningsmæssige formål, eksempelvis fremadrettet datafrysning på baggrund af konkret mistanke BRUG AF SOCIALE MEDIER Sociale medier som Facebook mv. foretager en omfattende indsamling af oplysninger om europæiske brugere, hvilket rejser særlige udfordringer. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE I forhold til menneskeretten vedrører brugen af sociale medier retten til respekt for privatliv, der er beskyttet i blandt andet EMRK artikel 8 og i EU-chartret. Sociale mediers indsamling af oplysninger om europæiske brugere og deres behandling og udveksling af personoplysninger kan potentielt krænke den enkeltes ret til privatliv og databeskyttelse efter de standarder, der er fastlagt i EU s persondatadirektiv. Private virksomheders behandling af personoplysninger 13

14 er nemlig omfattet af EU s persondatadirektiv på linje med offentlige institutioner. I juni 2009 udgav Artikel 29-gruppen en udtalelse om, hvorledes den europæiske databeskyttelse påvirker sociale medier som Facebook og Myspace. 26 I udtalelsen understreges det, at sociale medier er ansvarlige under EU s databeskyttelsesdirektiv, herunder at brugere kun må oploade billeder og information om andre personer med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende. Endvidere anbefaler Artikel 29-gruppen, at sociale medier indhenter samtykke, før de anvender indsamlet data til markedsføring og lignende. I forhold til personfølsomme oplysninger må disse ikke behandles eller videregives, og brugere skal generelt have mulighed for at skrive under pseudonym. Artikel 29-gruppen fremhæver, at særlig opmærksomhed bør rettes mod beskyttelsen af mindreårige, der benytter sociale medier. Ligeledes understreges det, at sociale medier er underlagt EU s databeskyttelsesdirektiv, uanset om deres kontorer befinder sig uden for Europa. 27 Efterfølgende har EU-kommissionen støttet op om Artikel 29-gruppens anbefalinger og har som led i revisionen af EU s databeskyttelsesdirektiv foreslået at skærpe håndhævelsen over for private virksomheder. Også Europarådet har fokus på sociale medier. Europarådet har i april 2012 vedtaget en anbefaling, som angiver en række tiltag, der kan styrke menneskerettigheder i forbindelse med brug af sociale medier. 28 Anbefalingen understreger blandt andet, at medlemsstaterne skal sikre, at brugerne er bekendt med betingelserne for at deltage i sociale medier i en form, som er umiddelbar tilgængelig, herunder særligt de konsekvenser, det måtte have for ytrings- og informationsfrihed samt retten til privatliv. Det anbefales, at en særlig oplysningsindsats skal rettes mod forældre og lærere. DANSKE FORHOLD Brugen af sociale medier som f.eks. Facebook har været markant stigende i Danmark de seneste fem år, hvilket rejser en række udfordringer i forhold til den enkelte borgers privatliv og databeskyttelse. Et af diskussionspunkterne har været spørgsmålet om jurisdiktion, og hvorledes man kan håndhæve EU s persondatadirektiv over for amerikanske virksomheder. Aktuelt har Facebook som er en amerikansk virksomhed med europæisk kontor i Irland 800 mio. registrerede brugere, hvoraf godt to mio. brugere befinder sig i Danmark. Facebook fungerer ved, at brugeren opretter en profil og under denne publicerer diverse informationer, musik, billeder m.m., som enten er rettet mod brugerens venner eller er generelt tilgængelige, alt efter den enkeltes 14

15 indstillinger. De vilkår, hvorunder brugeren offentliggør og deler information, er svære at gennemskue, og Facebook bliver i stigende grad kritiseret for at indsamle, registrere og videregive store mængder af oplysninger om deres brugere bag om ryggen på den enkelte. Det er således uklart, hvor mange personoplysninger Facebook indsamler, og hvad Facebook bruger oplysningerne til. De nordiske datatilsyn kontaktede i juli 2011 Facebook for at få større klarhed over virksomhedens behandling af personoplysninger, herunder hvordan oplysningerne bruges og videreformidles. 29 Af Facebooks svar til det norske datatilsyn i september 2011 fremgår det blandt andet, at brugernes profiloplysninger som udgangspunkt er offentlig information, som Facebook kan dele med virksomheder, de samarbejder med, medmindre brugeren aktivt gør sine såkaldte privatlivsindstillinger mere restriktive. Ligeledes understreges det, at de opslag, som brugeren har på sin væg, indgår som led i målrettet markedsføring og kan udnyttes af andre virksomheder, som Facebook samarbejder med. 30 Der er aktuelt stor variation i, hvorledes de europæiske landes datatilsyn håndhæver den nationale persondatabeskyttelse over for sociale medier som Facebook. Eksempelvis har det tyske datatilsyn i flere sager stillet krav til såvel myndigheder som Facebook. Aktuelt forbereder datatilsynet i Hamburg et søgsmål mod Facebook angående en funktion til ansigtsgenkendelse, der bruges til at mærke billeder på Facebook. Ligeledes har det tyske datatilsyn i Slesvig- Holsten truet med bøder til offentlige myndigheder, der ikke fjernede deres Facebook-sider og tilhørende synes godt om -knapper på deres hjemmesider. I oktober 2011 anlagde en jurastuderende i Østrig sag mod Facebook i Irland for at have gemt data, som han havde slettet fra sin profil. Ligeledes klagede en dansker i marts 2011 over, at man kunne indmeldes i en Facebook-gruppe uden at have givet samtykke. Begge klager indgik i en tre-måneders-inspektion, som det irske tilsyn foretog hos Facebook i Irland i efteråret 2011, og som resulterede i en rapport og en række anbefalinger til Facebook. Facebook har efterfølgende givet tilsagn om at følge en række af anbefalingerne med henblik på at styrke databeskyttelsen, herunder at skærpe praksis vedrørende sletning af data og sikre, at den enkelte ikke kan indmeldes i grupper uden at have givet tilsagn. 31 En opfølgende inspektion er planlagt til juli I november 2011 indgik USA s federale handelskommission (FTC) et forlig med Facebook, hvorefter virksomheden forpligter sig til at skærpe beskyttelsen af brugernes privatliv, herunder undergå en uafhængig revision af deres praksis vedrørende personoplysninger de næste 20 år. 32 I Danmark stiller Datatilsynet ikke krav til Facebook, men opfordrer i stedet danske brugere til at kontakte Facebook direkte. Det fremgår af Datatilsynets hjemmeside, at hvis du er utilfreds med noget, som et socialt netværk gør som 15

16 dataansvarlig, skal du i første omgang kontakte det sociale netværk og forklare, hvad det handler om. Det gælder også, hvis du ønsker at få din profil slettet det må du tage op med det sociale netværk, og du skal måske give dem flere oplysninger, så de er sikre på, at du er berettiget til at kræve profilen slettet. 33 Dette skyldes ifølge Datatilsynet, at Facebook er hjemhørende i Irland og således er uden for dansk jurisdiktion. Sammenlignet med den mere restriktive praksis i lande som Tyskland (og Frankrig) har danske brugere således en meget begrænset beskyttelse, på trods af at Facebook retter sig mod det danske marked og indsamler oplysninger fra mere end to mio. danske brugere. Brugen af sociale medier rejser en række udfordringer knyttet til dels den omfattende og uigennemskuelige behandling af personoplysninger, dels den grænseoverskridende karakter af disse tjenester. Den aktuelle praksis, hvorefter danske brugere, der oplever deres rettigheder krænket, er henvist til at rette henvendelse til Facebook og eventuelt klage via det irske datatilsyn, giver i praksis minimal beskyttelse af den enkelte. Derudover virker det ikke realistisk, at det irske datatilsyn skal varetage persondatabeskyttelsen på vegne af samtlige EU-borgere. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Tager initiativ til en udredning om de konsekvenser, brugen af sociale medier måtte have for ytrings- og informationsfrihed samt retten til privatliv. Udarbejder materiale, som på en let tilgængelig måde redegør for brugerens rettigheder og vilkår ved brug af sociale medier som Facebook. Materialet bør blandt andet, men ikke udelukkende, tage sigte mod lærere og elever i folkeskolen. Materialet bør gøres tilgængeligt i flere sproglige udgaver og i et handicapvenligt format. Undersøger, hvorledes det danske tilsyn med sociale mediers opbevaring og udveksling af personoplysninger kan skærpes, og at det i den forbindelse kortlægges, hvorledes andre EU-lande aktuelt håndhæver national lovgivning over for sociale medier som Facebook. 16

17 4.3. KONTROL MED OFFENTLIGE YDELSER I Danmark har myndighederne efter nærmere regler adgang til på forskellige måder at kontrollere borgernes private forhold med henblik på at bekæmpe socialt bedrageri. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Kontrol af borgeres personlige forhold udgør indgreb i de pågældende personers privatliv, som er beskyttet i blandt andet EMRK artikel 8. For at et indgreb i retten til respekt for privatlivet er lovligt, er det blandt andet en forudsætning, at indgrebet har lovhjemmel. Dette krav indebærer efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis blandt andet, at den nationale lovgivning skal opfylde visse kvalitative krav, herunder at retstilstanden skal være forudsigelig, og at reglerne skal være tilstrækkeligt klare og præcise. Det skal være muligt for de berørte at overskue og forudsige konsekvenserne af reglernes anvendelse og dermed beskytte sig mod hjemlede indgreb. Ud over kravet om lovhjemmel er det endvidere en forudsætning, at indgrebet er begrundet i et anerkendt hensyn samt nødvendigt, herunder proportionalt. DANSKE FORHOLD Der har det seneste år været en del debat om myndighedernes mulighed for at kontrollere borgernes private forhold med henblik på at bekæmpe socialt bedrageri. Et eksempel herpå har været de kommunale kontrolgruppers praksis. Kontrolgrupperne blev oprettet fra 1999 og frem som led i kommunernes opgave med at administrere de sociale ydelser, herunder sikre, at ydelserne udbetales på det grundlag og efter de kriterier, som er fastlagt i lovgivningen på det pågældende område. 34 Spørgsmålet om kontrolgruppernes praksis, herunder deres mulighed for at overvåge borgeres fysiske og virtuelle adresser og anvende ulovligt indsamlet materiale, blev i april 2011 behandlet i Folketingets retsudvalg. Her fastslog beskæftigelsesministeren, at overvågning som udgangspunkt må betragtes som en politimæssig opgave. Er der begrundet mistanke om, at der er tale om socialt bedrageri, bør kommunen derfor melde borgeren til politiet, som derefter foretager den videre efterforskning i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Samtidig angav ministeren, at en kommune ikke er helt udelukket fra at kunne observere en borger, der modtager sociale ydelser. Kommunen skal ved eventuel overvågning overholde proportionalitetsprincippet, dvs. vælge det mindst indgribende middel. Ministeren henviser blandt andet til Beskæftigelsesministeriets vejledning til lov om børnetilskud, hvori det fremgår, at overvågning af borgere, der modtager børnetilskud, ofte vil være en uproportional fremgangsmåde. Det skyldes, at overvågninger en meget vidtgående måde at skaffe sig oplysninger om borgere på. 17

18 Specifikt i forhold til brug af oplysninger fra Facebook udtalte Folketingets Ombudsmand i januar 2011, at hvis en person har en så åben profil på Facebook, at alle brugere af Facebook kan se de oplysninger, der ligger om personen, er der i realiteten tale om, at oplysningerne er offentligt tilgængelige. Det samme kan være tilfældet, hvis en person har et stort antal venner på Facebook. Personoplysninger, der er offentligt tilgængelige, kan som udgangspunkt frit behandles af myndighederne, dog skal behandlingen være saglig, og oplysningerne relevante for sagen. 35 Et andet eksempel vedrører de regler om lufthavnskontrol, der blev indført i 2011 som led i en skærpet kontrol med misbrug af offentlige ydelser. 36 Ændringerne indebar, at Pensionsstyrelsen nu har adgang til at udføre kontrolaktioner i lufthavne og andre afgrænsede offentlige steder. Pensionsstyrelsen kan således afkræve oplysninger af en bred gruppe af borgere i lufthavne, på banegårde osv. med henblik på at sikre, at de borgere, der skal opholde sig i Danmark, som forudsætning for at modtage en offentlig ydelse, rent faktisk opholder sig i landet. Pensionsstyrelsen kan i den forbindelse uden videre foretage kontrol af de rejsendes personlige papirer i form af pas eller lignende samt opslag i e- indkomstregistret (hvoraf der kan udledes oplysninger om personens sociale forhold), uden at der er konkret mistanke rettet mod den enkelte. Der er ikke fastsat særlige kriterier/mistankekrav for udvælgelse af personer til kontrol, og der er således tale om en meget generel og vidtgående adgang til kontrol. Ordningen kan derfor også indebære kontrol af et stort antal uskyldige rejsende. Det er i øvrigt uklart, hvorledes den enkelte borger kan klage over Pensionsstyrelsens kontrol af den pågældende, og hvorvidt der føres tilsyn med Pensionsstyrelsen i den forbindelse. 37 Ved årsskiftet 2012/13 overtager myndigheden Udbetaling Danmark en række udbetalingsopgaver fra kommunerne på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse. ANBEFALINGER Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Danmark: Fastsætter objektive og saglige kriterier for udvælgelsen af personer til kontrol for misbrug af sociale ydelser, således at enkeltpersoner, der kan udtages til kontrol, søges afgrænset og baseret på konkrete data, samt at det i den forbindelse præciseres, hvilke (egnede) oplysninger myndighederne kan anvende som led i kontrol. 18

19 Fastsætter udtrykkelige regler om klageadgang og tilsyn i forbindelse med kontroller. Løbende overvåger anvendelsen af kontrolaktioner, herunder beskriver omfanget af kontrolaktioner og resultaterne heraf, således at også antallet af resultatløse og dermed konkret ubegrundede kontrolaktioner kan opgøres. Herved kan registrering også ske med henblik på at forebygge ulovlig profilering, jf. menneskerettens diskriminationsforbud LAGRING AF PERSONOPLYSNINGER I ÅBNE NET (CLOUD COMPUTING) Cloud computing betyder, at data placeres i en elektronisk tjeneste ( en sky ), typisk sammen med andre data, på en lokalitet, hvor personen ikke har fysisk adgang til data og systemer. Cloud computing rejser nogle principielle problemstillinger i forhold til behandling og beskyttelse af personoplysninger. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Offentlige myndigheders behandling af personoplysninger skal iagttage EMRK artikel 8, Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt EUchartret og EU s databeskyttelsesdirektiv, uanset den konkrete it-løsning. Disse instrumenter fastsætter udtrykkelige krav til databeskyttelsesmæssige garantier for den berørte borger. Det er aktuelt uafklaret, hvilke data der må placeres i en cloud computingtjeneste, samt hvorvidt de skærpede beskyttelseskrav, som stilles i forbindelse med følsomme personoplysninger, kan opfyldes i en cloud computing-tjeneste. Dertil kommer spørgsmål forbundet med at lade personoplysninger transmittere over åbne net og opbevare dem i et andet land, herunder udfordringen med at håndhæve EU s databeskyttelsesdirektiv over for tredjelande. I udgangspunktet må der kun overføres oplysninger til et tredjeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. DANSKE FORHOLD Cloud computing indebærer som ovenfor nævnt en internetbaseret adgang til en delt pulje af konfigurerbare IT-ressourcer (net, servere, datalager, programmer og services). 38 Cloud computing er en relativ ny model for dataopbevaring. Emnet blev i 2010 behandlet af regeringens it-sikkerhedskomité, der udgav rapporten Sikkerhed i Cloud Computing. 39 Emnet var ligeledes på Artikel 29-gruppens arbejdsprogram for 2010/

20 Herudover har Datatilsynet i 2010 forholdt sig til emnet på baggrund af en henvendelse fra Odense Kommune vedrørende kommunens påtænkte anvendelse af cloud computing i form af Google Apps. 40 I den konkrete sag angav Datatilsynet blandt andet, at en eventuel overførsel af oplysninger til datacentre, som er beliggende i andre usikre tredjelande end USA, forudsætter, at der er et lovligt grundlag for overførslen, f.eks. at der er indgået en aftale baseret på EU-kommissionens standardkontrakt, og at der er søgt tilladelse fra Datatilsynet. Derudover skal det i aftalen med cloud-udbyderen fremgå, at denne udelukkende må handle efter instruks fra myndigheden, ligesom det skal fremgå, at sikkerhedsbekendtgørelsen gælder for databehandlingerne hos udbyderen. 41 Det skal godtgøres, at sikkerhedsbekendtgørelsens og persondatalovens krav vil blive opfyldt på en række punkter, herunder sletning af data, så de ikke kan genskabes, sikkerhed ved transmission og login, kontrol med afviste adgangsforsøg og logningskravet. Datatilsynet stiller blandt andet spørgsmål ved, om persondatalovens krav om kontrol med sikkerhedsforanstaltningerne kan efterleves, når myndigheden ikke ved, hvor oplysningerne fysisk befinder sig. Datatilsynet anbefaler, at myndigheder benytter den tjekliste, som European Network and Information Security Agency (ENISA) har udarbejdet, i forhold til at risikovurdere af cloud-tjenester. 42 I den konkrete sag udtalte Datatilsynet endvidere, at overførsel af oplysninger til datacentre, som befinder sig i EU-medlemsstater eller EØS-lande, ikke udgør tredjelandsoverførsler omfattet af persondataloven. Derimod vil overførsel af oplysninger til datacentre i USA og visse lande i Europa udgøre en tredjelandsoverførsel omfattet af persondataloven. I forhold til overførsel til USA lagde Datatilsynet i den konkrete sag til grund, at den pågældende cloud-tjeneste (Google Inc.) har tilsluttet sig Safe Harbor-principperne, hvorfor overførsel af personoplysninger til disse datacentre vil kunne ske i overensstemmelse med persondataloven. 43 Sagen rejser en række generelle og uafklarede spørgsmål i forhold til at sikre beskyttelsen af personoplysninger ved brug af cloud-tjenester og aktualiserer behovet for mere systematisk konsekvensanalyse i forbindelse med it-baserede løsninger i den offentlige forvaltning. Samtidig er den ét ud af mange eksempler på de udfordringer nye IT-løsninger rejser i relation til privatliv og databeskyttelse. Teknologirådet har tidligere anbefalet, at der gennemføres en privatlivsimplikationsanalyse (PIA) forud for indførelse af it-systemer i den offentlige forvaltning. 44 En sådan analyse skal vurdere, hvilke konsekvenser systemerne har 20

DATA- BESKYTTELSE STATUS 2013

DATA- BESKYTTELSE STATUS 2013 DATA- BESKYTTELSE STATUS 2013 DATABESKYTTELSE STATUS 2013DATA-BESKYTTELSE Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Kort om Datatilsynet.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Kort om Datatilsynet. Cloud og persondataloven Forskningsnetkonferencen 2011 Klarskovgaard Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes. Sten Hansen IT-chef

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? IT Driftskonferencen, 29. januar 2014 Hvorfor vælger vi Cloud? No cloud (On-Premise) Infrastructure (as a Service) Platform (as a Service) Software (as a Service)

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup

Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup 14. maj 2012 Orientering om nye regler om private dataansvarliges anmeldelsespligt Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

Lovforslaget har givet anledning til navnlig følgende principielle overvejelser:

Lovforslaget har givet anledning til navnlig følgende principielle overvejelser: Pensionsstyrelsen Sendt til: joep@penst.dk epi@penst.dk, flf@penst.dk; udvalg@ft.dk og jette.nedergaard@ft.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005.

Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. København 4. november 2005 Digital Rights kommentarer til rapport om Det Danske Samfunds indsats og beredskab mod terror af 3. november 2005. Torsdag den 3. november 2005 fremlagde Regeringens embedsmandsudvalg

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S

Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S Cloud jura hvilke regler gælder I skyen? DeiC konferencen, 1. oktober 2014 Pia Ullum, Legal Director, CSC Danmark A/S Customer Managed Hvorfor vælger man som kunde Cloud? Customer Customer No cloud (On-Premise)

Læs mere

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video

Borgernes rettigheder ved anvendelse af video Borgernes rettigheder ved anvendelse af video I løbet af de seneste år er anvendelsen af video og tv blevet stadig mere udbredt på de danske veje. Video og tv anvendes i en række sammenhænge: Trafikinformation

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Persondataloven kort fortalt

Persondataloven kort fortalt Persondataloven kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning... 2 Lov om behandling af personoplysninger... 3 På hvilke områder gælder loven?... 3 Hvilke typer behandling?... 3 Undtagelser fra

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed.

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. 4. marts 2014 Forsvarsministeriet Att.: Peter Heiberg Holmens Kanal 42 1060 København K Mail: pah@fmn.dk Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. Rådet for Digital Sikkerhed

Læs mere

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring

Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Forsvarets videregivelse af personaleoplysninger til brug for markedsføring Brevdato: 19.08.08 Journalnummer: 2008-632-0034 Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen, hvor Forsvarets Personeltjeneste

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Pejling bør reguleres

Pejling bør reguleres Artiklen blev offentliggjort i Lov & Ret nr. 8, december 2004. Se endvidere omtalen i blandt andet: http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=349243 og http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=516042/,

Læs mere

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift.

Datatilsynet har besluttet at undersøge sagen af egen drift. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sendt pr. brev samt på mail til MIH@kl.dk 15. april 2011 Vedrørende sikkerhedsbrist som følge af KL s overførsel af køreprøvebooking system til en cloud-løsning Datatilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes.

Datatilsynets udtalelse af 15. oktober 2009 vedhæftes. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Sendt til kontakt@regionsyddanmark.dk 4. februar 2013 Vedrørende sikkerhedsbrist i Region Syddanmark Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale (Aftale) mellem Oktober 2014 Sagsnr. 013928-0190 cen/dla Databehandleraftale Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Frdericia CVR-nr.: 69116418 ("Kommunen")

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer) 1 I lov om valg til

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15

FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 FORVALTNINGENS KONTROL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

Cloud Computing De juridiske aspekter

Cloud Computing De juridiske aspekter Cloud Computing De juridiske aspekter Forskningsnet Konference 2010 Middelfart Advokat Nis Peter Dall Hvad er Cloud? IaaS (Infrastructure as a Service) - Computerkraft, lagerplads mv. stilles til rådighed

Læs mere

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK

LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 22664220 11. oktober 2010 LOVFORSLAG OM SKATS ADGANG TIL DATASPEJLING UDEN RETSKENDELSE ER I STRID MED EMRK Ifølge et nyt lovforslag vil SKAT få hjemmel til

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Persondataloven og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Fuldmægtig Signe Astrid Bruun Fuldmægtig Martin Nybye-Petersen Datatilsynet 9. januar 2014 Dagens Program Datatilsynets struktur og arbejdsopgaver

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler)

Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Johnson Controls' Binding Corporate Rules (bindende virksomhedsregler) Indhold 1. Introduktion 2. Område og anvendelse 3. Gennemsigtighed og underretning 4. Rimelig behandling og afgrænsning af formål

Læs mere

Sikkerhed i cloud computing

Sikkerhed i cloud computing Sikkerhed i cloud computing Databeskyttelsesdagen 2012 Morten Jørsum Center for Digitalisering Digitaliseringsstyrelsen mjrsm@digst.dk Hvad er cloud computing It som en service: Leveres og betales efter

Læs mere

Ansvarsfordelingen mellem Videnskabsministeriet og Justitsministeriet

Ansvarsfordelingen mellem Videnskabsministeriet og Justitsministeriet Videnskabsministeriet Bredgade 43 1260 København K 3. marts 2006 tto/jks Sendt pr. e-mail til: tpk-post@vtu.dk. Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Lukkede døre HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. maj 2012 Sag 129/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Lars Lindhard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i Esbjerg den

Læs mere

EU-FORORDNING OM PERSONDATA I UDKAST

EU-FORORDNING OM PERSONDATA I UDKAST Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Persondataretlige aspekter ved cloud computing

Persondataretlige aspekter ved cloud computing Persondataretlige aspekter ved cloud computing Anne Ermose, advokat, Microsoft Danmark Michael Hopp, partner, Plesner Dansk Forum for IT-ret, 28. november 2012 1 28 November 2012 Oversigt 1. Introduktion

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 2. marts 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-945-0019 Dok.: TFR40093 N O T I T S om logning af Internet-oplysninger, oplysninger om Internet-baserede

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

NSP Servicevilkå r for Indirekte GW LEVERANDØR

NSP Servicevilkå r for Indirekte GW LEVERANDØR NSP Servicevilkå r for Indirekte GW LEVERANDØR Parter Denne aftale om at anvende den Nationale Serviceplatform (NSP) er indgået mellem Statens Serum Institut (SSI) v/national Sundheds-it (NSI) som systemansvarlig

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Direkte markedsføring. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Direkte markedsføring Jan Trzaskowski Associate Professor, Ph.D. Copenhagen Business School This presentation is made in OpenOffice.org 1 Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

(Fremtidens) Regulering af cloud computing

(Fremtidens) Regulering af cloud computing (Fremtidens) Regulering af cloud computing Dansk Automationsselskab 2012 Jacob Voetmann Kont. for it-arkitektur og standardisering Digitaliseringsstyrelsen javoe@digst.dk Digitaliseringsstyrelsen og cloud

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995)

Persondataforordningen & kommuner. Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall. Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Persondataforordningen & kommuner Vejle, 5. maj 2015 Advokat, partner Nis Peter Dall Forordningen I dag Persondataloven (fra 2000) Baseret på persondatadirektivet (fra 1995) Forskelle i implementering

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Persondataretligt Forum

Persondataretligt Forum Persondataretligt Forum Persondataretten har ikke nydt større opmærksomhed i såvel den brede offentlighed som i juridiske kredse end netop nu. Med stor hastighed udvikles nye muligheder for at indsamle,

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

Lever din myndighed op til persondatalovens krav?

Lever din myndighed op til persondatalovens krav? Lever din myndighed op til persondatalovens krav? COMPLIANCE-TJEK Persondataloven har gennem de seneste år fået større betydning, og antallet af sager ved Datatilsynet stiger. Alene fra 2012 til 2013 steg

Læs mere

It-retlig opdatering

It-retlig opdatering It-retlig opdatering Nye standarddriftsaftaler til det danske marked - status Initiativet fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Dansk IT, ITB og Danske IT-advokater Første udkast under udarbejdelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser

Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser. Uanmodede henvendelser Uanmodede henvendelser Anmodede henvendelser (samtykke) HNG-sagen (1998.83H) Ikke betydning for beslutningen Begreberne opt in og opt out Uanmodede personlige henvendelser Forbrugeraftalelovens 6 Bopæl,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

Persondataretlig compliance i praksis. Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa

Persondataretlig compliance i praksis. Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa Persondataretlig compliance i praksis Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa Compliance hvorfor er det vigtigt nu? Øget fokus på persondata Den teknologisk

Læs mere

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) takker for høringsanmodningen fra Justitsministeriet i anledning af ovennævnte lovudkast.

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS) takker for høringsanmodningen fra Justitsministeriet i anledning af ovennævnte lovudkast. 30. april 2015 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att: Thomas Klyver jm@jm.dk thk@jm.dk Høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

Læs mere