Referat. Børne- og Undervisningsudvalget. Møde nr.: 12/2011 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 18:30-19:30

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 12/2011 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 18:30-19:30 Mødested: Hækkerupsvej Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Bemærkninger Arkitektfirmaet Spark kommer kl og fremlægger skitseforslaget vedr. modernisering på skolen på Ahorn Allé.

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Orientering om dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner Orientering om sprogvurderinger i dagtilbud og børnehaveklasse Delvist åbne eller lukkede ventelister i dagtilbud Skitseforslag til Overbygningsskolen Funktionskrav Vigersted Skole Ny budgetfordelingsmodel Ny skabelon til Virksomhedsrapport Budgetoverførsel i forbindelse med organisationsændring i Børne- og kulturforvaltningen Orientering om status på delegationsplaner for ungeydelse og uddannelsespligt for årige Orientering om status på Ungeenheden Orientering fra formand og forvaltning - december Åben sag Sagsid: 10/14850 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

4 2. Orientering om dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner Åben sag Sagsid: 11/32304 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Arbejdsgrundlag for pædagogisk indsats (205841/11) 2 Sammenfatning af dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner December 2011.docx (208346/11) Indledning Der blev pr. 1. juli 2010 indført en ændring i Dagtilbudsloven, således at de pædagogiske læreplaner ikke længere skal evalueres hvert år. I stedet skal dagtilbuddene evaluere de pædagogiske læreplaner hvert andet år og kommunalbestyrelsen skal drøfte evalueringerne hvert andet år. Det hidtidige lovkrav om udarbejdelse af en børnemiljøvurdering i alle dagtilbud hvert 3. år er afskaffet som selvstændigt lovkrav. Arbejdet med børnemiljøvurderingerne skal i stedet integreres i de pædagogiske læreplaner for at skabe en tæt sammenhæng i det pædagogiske arbejde. Udvalget får i mødet en orientering om og mulighed for at drøfte evalueringerne forud for udarbejdelsen af et nyt arbejdsgrundlag for de kommende års indsatsområder for de 0-6 årige børn i kommunen. Beskrivelse af sagen Et arbejdsgrundlag beskriver de temaer og indsatser, som alle 0-6 års institutioner forventes at arbejde med i årene Arbejdsgrundlaget beskriver udover forventninger til indhold i virksomhedsplanens grunddel og institutionernes pædagogiske afsat og rammer, også forventningerne til den pædagogiske indsats og hvorledes dokumentation og evalueringer skal hjælpe til at holde fokus på målene. Alle dagtilbud skal fastsætte ét mål inden for hvert af de seks læreplanstemaer; alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer. Dagtilbuddene skal inden for hvert læreplansmål beskrive metoder og aktiviteter, de voksnes rolle og hvilken udvikling og forandring for børnene, deres indsats ventes at føre til. Desuden skal det fremgå, hvordan målene dokumenteres og evalueres, og hvordan der skal følges op på målene for at arbejdet med børns læring nås. Det primære formål med institutionernes evalueringer er, at det pædagogiske personale i dagtilbuddene bliver klogere på, om deres pædagogiske indsats har den ønskede effekt hos børnene, om målene og indsatsen skal justeres i forhold til den aktuelle børnegruppe og om evalueringerne giver anledning til ændringer i den pædagogiske praksis. I evalueringerne lægges vægt på de effekter og resultater, som læreplansmålene har ført til. Udvalget præsenteres i mødet for en mere uddybende gennemgang af institutionernes evalueringer af de pædagogiske læreplaner. Arbejdsgrundlaget for den pædagogiske indsats på dagtilbudsområdet er bilag til sagen

5 Høring Ingen. Økonomi Ikke bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Dagtilbuddene skal senest d. 5. december 2011 aflevere deres evalueringer til forvaltningen. Institutionerne har tidligere givet udtryk for, at det er langt nemmere at dokumentere det pædagogiske arbejde, end det er at udlede de effekter og resultater for børnenes læring og udvikling, som den løbende pædagogiske indsats har ført til. Generelt er institutionerne gode til at sætte mål og beskrive deres metoder og indsatser inden for de enkelte læreplanstemaer, mens evalueringerne viser store variationer, lige fra ingen evaluering til meget nuancerede beskrivelser af både børns og voksnes læring. Forvaltningen er opmærksom på et løbende behov for at støtte og hjælpe institutionerne i deres evalueringspraksis, som på den ene side skal være et brugbart redskab til den enkelte institutions tilrettelæggelse af deres pædagogiske indsats og på den anden side skal være enkel og målrettet uden at medføre et alt for omfattende tidsforbrug. I foråret 2009 gennemførte dagtilbuddene børnemiljøvurderinger (BMV) for de ældste børn i børnehaverne. Forældre og børn udfyldte spørgeskemaer som viste, at børnene generet var glade for deres institutioner, nogle børn gav udtryk for drillerier og i størstedelen af institutionerne gav børnene tilbagemeldinger om utryghed ved toiletbesøg. Disse temaer skinner igennem i den generelle pædagogiske indsats i institutionerne. De foreløbige tendenser i evalueringerne peger på et stort fokus på børnenes alsidige personlige og sociale kompetencer. Indsatsen med at gøre børnene selvhjulpne, at lære børnene på den ene side at være sig selv, men også være en del af et fælleskab, at styrke børnenes venskaber og lære dem ar være hjælpsomme, have empati og hvordan man skal omgås hinanden er godt på vej. For at fremme børnenes sproglige udvikling bliver der arbejdet med sange, rim og remser m.m. Flere institutioner har fokus på værdien af tilrettelæggelse af sproglige miljøer for børnene, hvor bevidst og struktureret arbejde med børns sproglige udvikling er omdrejningspunktet. Der er flere eksempler på, at børnene spontant synger mere, kan genfortælle historier og i det hele taget får et udvidet ordforråd og bruger sproget mere nuanceret. Temaet krop og bevægelse understøttes af kommunens tilbud om deltagelse i leg-og bevægelsesaktiviteter. Evalueringerne viser, at børnenes kropskendskab og motoriske færdigheder er øget og at børnene er blevet mere modige og at de bruger udearealerne mere til bl.a. selv at sætte idrætsaktiviteter og andre lege i gang. Dette går igen i temaet om natur, hvor evalueringerne desuden viser, at børn og personale er blevet bedre til at bruge og udforske naturen. Børnene har fx fået viden om edderkopper, haletusser, fra æg til kylling, årstiderne m.m. og der er eksempler på, at børnene selv går i gang med at udforske og undersøge omgivelserne, uanset hvor de færdes. Teaterforestillinger, biblioteksbesøg, eventyrfortællinger, traditioner, musik m.m. er med til at understøtte arbejdet med temaet kultur. Børnene udviser glæde ved selv at arbejde med cirkusforestillinger, sangkor, eventyrbøger og de har udviklet deres materialekendskab og fantasi. Bl.a. bliver børnene inspirerede til selv at digte eventyr, bruge legepladsens redskaber til remedier osv. Det fremhæves i flere evalueringer, at det pædagogiske arbejde med kultur desuden har en afsmittende positiv effekt på børnenes fællesskabsfølelse.

6 Arbejdet med at udarbejde et nyt arbejdsgrundlag for de kommende års pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet er i fuld gang. Det er forvaltningens vurdering, at evalueringerne kan give værdifulde bidrag til det nye arbejdsgrundlag. Udvalget skal i januar 2012 godkende indholdet i et nyt arbejdsgrundlag, som forinden skal drøftes og kvalificeres i et Børneforumsmøde. Udvalget vil i mødet få en uddybende gennemgang af det pædagogiske udbytte på det samlede dagtilbudsområde. Institutionernes evalueringer og kort sammenskriv af hvert læreplanstema er bilag til sagen (kommer senere) Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

7 3. Orientering om sprogvurderinger i dagtilbud og børnehaveklasse Åben sag Sagsid: 08/25778 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Udvalget blev i møde d. 26. september 2011 orienteret om sprogindsatsen på dagtilbudsområdet. Udvalget besluttede her, at alle 3 årige børn i dagtilbud fremover skal tilbydes en sprogvurdering. Af Dagtilbudsloven fremgår det tillige, at forældre til 3 årige børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud, har pligt til at lade deres barn sprogvurdere. Der findes nu materiale til at sprogvurdere børn i 3 års alderen, i 5 års alderen og i børnehaveklassen. Et digitalt registreringsværktøj vil fremover gøre det muligt at følge børnenes sproglige udvikling over tid. Udvalget bliver i denne sag orienteret om, hvorledes det nye sprogvurderingsmateriale anvendes i Ringsted Kommune Beskrivelse af sagen Som nævnt har udvalget besluttet, at alle 3 årige børn i dagtilbud skal tilbydes en sprogvurdering. Desuden følger det af loven, at alle børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud, skal sprogvurderes. Sprogvurderingerne foretages af uddannede sprogvejledere eller af sprogpædagoger i samarbejde med forældrene. Hvis det viser sig, at barnet har behov for sprogstimulering, skal dagtilbuddet udarbejde handleplan for barnets sprogstimulering. Når der iværksættes en fokuseret sprogindsats sker dette i tæt samarbejde med talepædagogen. Ministeriet har netop lanceret et nyt og revideret materiale til løbende vurdering af børns sprog. Udover materialet til sprogvurderingen til 3 årige børn, er der nu også materiale til vurdering af 5 årige børns sprog samt til den obligatoriske sprogvurdering af børn i børnehaveklassen. Materialet er lavet, så de tre sprogvurderinger hænger sammen og kan sammenlignes. Ministeriet stiller desuden et digitalt registreringsværktøj til rådighed, som kan vise andelen af børn i kommunen, som har behov for særlig eller fokuseret indsats. Værktøjet gør det samtidig muligt at følge børnenes sproglige udvikling over tid fra 3 års alderen til børnehaveklasse. På den måde kan man både i forhold til den enkelte institution og på kommuneplan følge med i, om de børn som har sproglige udfordringer som 3 årige har opnået en god sproglig udvikling, når de skal i skole. Høring En arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og forvaltningsrepræsentanter har drøftet anvendelsen af 5 års sprogvurderinger forud for en anbefaling herom i den samlede ledergruppe. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

8 Vurdering Forvaltningen og dagtilbudslederne har drøftet anvendelsen af 5 års sprogvurderingen, og der er enighed om, at 5 års sprogvurderingen alene tilbydes de børn, som ved 3 års vurderingen viste sig at have behov for særlig eller fokuseret sprogindsats. På den måde kan man følge med i, om de børn, der som 3 årige har sproglige udfordringer, har opnået en tilfredsstillende sproglig udvikling som 5 årige eller om indsatsen skal intensiveres frem til skolestart. Samtidig er det en fordel i forhold til tidsforbruget, at ikke alle 5 årige skal sprogvurderes. Andelen af børn der enten har behov for særlig eller fokuseret sprogstimulering er erfaringsmæssigt ca. 15 % af en årgang. Det skal understreges, at alle børn igen bliver sprogvurderet i børnehaveklassen. De nye sprogvurderinger foregår digitalt og lederne mener, at opgaven i starten vil være tidskrævende, indtil de nye rutiner er indarbejdede. Kommunens sprogvejledere og sprogpædagoger vil i januar 2012 få en grundig indføring i anvendelsen af det nye sprogvurderingsmateriale. Dagtilbudsområdet skal ved udgangen af 2012 udarbejde kvalitetsrapport for området, hvor oplysninger om børnenes sproglige udvikling vil indgå. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

9 4. Delvist åbne eller lukkede ventelister i dagtilbud Åben sag Sagsid: 05/7530 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning I følge dagtilbudsloven skal udvalget hver tredje måned tage stilling til, hvorvidt ventelisterne til dagtilbudsområdet skal være åbne eller lukkede. Ventelisten til børnepasning er i øjeblikker delvist åben for børn fra andre kommuner frem til 31. december Beskrivelse af sagen Ventelisten til dagtilbudsområdet er i perioden 1. oktober til 31. december 2011 delvist åben for børn bosiddende i andre kommuner. Udvalget har i møde d. 26. september 2011 besluttet, at Ringsted Kommune har åbent for ventelisten til børnepasning til hele dagplejen og til de fleste børnehaver. Udvalget skal på ny tage stilling til, om ventelisterne til børnepasning skal være åbne eller lukkede eller delvist åbne. Tendensen til faldende børnetal i kommunen, især for de yngste børn, har betydet, at kapaciteten i dagplejen igen er reduceret efteråret 2011, så efterspørgsel og kapacitet forventes at harmonere fremover. Der er derfor meget beskeden ledig kapacitet til 0-2 årige på kommuneniveau. Der er pres på efterspørgslen til børnehavepladser i Ringsted midtby, og der er aftalt flere tiltag med institutionerne så efterspørgslen kan imødekommes. Til gengæld er der nogen ledig kapacitet på 3-6 års området som især ses i kommunens yderområder. Der er fortiden indmeldt 17 børn fra andre kommuner, heraf er 12 i dagpleje og 5 i børnehave, hvilket er næsten dobbelt så mange som tidligere på året. Fire af disse familier har meddelt Institutionskontoret, at de påtænker at flytte til Ringsted Kommune. Ved udgangen af november måned er der ingen børn på venteliste til dagpleje, mens der aktuelt er 6 børn på venteliste til en børnehaveplads her i kommunen. Ringsted Kommune er forpligtet til at yde støtte og anden bistand fx fra UPPR til alle børn, der er optaget i et dagtilbud her i kommunen. Dette gælder også for de børn, der har bopæl i en anden kommune og dette er uden omkostninger for barnets hjemkommune. Vurdering Der udarbejdes ny efterspørgselsoversigt for tiden for hver måned for at følge udviklingen i børnetallet og efterspørgslen til en plads i dagtilbud. Den næste efterspørgselsoversigt laves i uge 47 og viser efterspørgselen pr. 1. december 2011 og ét år frem. Det er forvaltningens vurdering, at der også i første kvartal i 2012 kan tilbydes borgere fra andre kommuner, plads til børnepasning her i kommunen. Dog vil det ikke i alle tilfælde være muligt at tilbyde borgere fra andre kommuner den ønskede børnehaveplads i Ringsted midtby. Der er dog mulighed for at anvise plads i periferien af Ringsted centrum. Der er for tiden lidt færre borgere fra andre kommuner, der ønsker børnepasning her i kommune. Det er forvaltningens opfattelse, at det stadig er et godt signal at sende til både til kommende borgere og til forældre bosat i andre kommuner, at de har mulighed for at få deres børn passet her.

10 Beslutningen om delvist åbne ventelister annonceres i dagpressen, på kommunens hjemmeside og på Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at: ventelisten for børn fra andre kommuner er åbne for Ringsted Kommunale Dagpleje og for alle børnehaverne, med undtagelse af Sneslev Landbørnehave, Børnehaven Bøgely og Børnehaven Søholmen. Den delvise åbning af ventelister til børnepasning gælder for perioden 1. januar til og med 31. marts Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

11 5. Skitseforslag til Overbygningsskolen Åben sag Sagsid: 11/2471 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Som følge af beslutningen om etablering af ny skolestruktur i Ringsted Kommune, er der afsat 16,8 mio. kr. til modernisering af Overbygningsskolen. Moderniseringen skal iværksættes, således at den kan være gennemført ved skolestart i august Børne- og Undervisningsudvalget skal nu godkende skitseforslag til moderniseringen. Beskrivelse af sagen På Børne- og undervisningsudvalgets møde d. 28. november 2011 godkendte udvalget de funktionskrav, der skal danne udgangspunkt for moderniseringen af Overbygningsskolen. Teknisk Forvaltning har entreret med arkitektfirmaet Spark som bygherrerådgiver. På baggrund af funktionskravene har arkitekt Søren Vangsgaard fra Spark udarbejdet skitseforslag til moderniseringen. I skitseforslagene er der endvidere indarbejdet ideer og forslag fra skoleforum d. 30. november 2011, hvor arkitektens foreløbige forslag med drøftet med deltagerne. Skitseforslaget vil blive eftersendt, når det er færdigt. Arkitektfirmaet kommer og fremlægger skitseforslaget. Når skitseforslaget er godkendt, vil sagen overgå til Plan- og boligudvalget. Høring Der har ikke været afholdt høring, men skitseforslaget har været drøftet med projektgruppen, samt med forældre, medarbejdere og elever på Skoleforums mødet den 30/ Skoleforum afholdes to gange om året, og giver mulighed for at skolens interessenter og politikerne i Børne- og Undervisningsudvalgt kan indgå i dialog om skolens virke og udvikling. Projektgruppen består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter, kommunens arkitekt Peter Gadegaard og Skolechef Henrik Harder. Økonomi Moderniseringen vil blive afholdt inden for rammen på 16,8 mio. kr. Vurdering Vurdering bliver foretaget, når der foreligger et skitseforslag. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at skitseforslaget godkendes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. Udvalget ønsker løbende orienteringer på udvalgsmøderne om udviklingen i byggeprojekterne, samt at de nuværende overbygningsskoler bliver holdt orienteret om byggeprojekterne. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

12

13 6. Funktionskrav Vigersted Skole Åben sag Sagsid: 11/2471 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Vigersted Skole - funktionskrav.doc (206100/11) Indledning Der er afsat 27,1 mio. kr. til anlægsomkostninger til overbygningsenhederne i forbindelse med ny skolestruktur. Ud af det samlede beløb er der afsat 2,35 mio. kr. til modernisering af udskolingsafdelingen på Vigersted Skole. Beskrivelse af sagen I forbindelse med modernisering i udskolingen på Vigersted skole, er der nu udarbejdet funktionskrav som beskriver hvilke moderniseringer der skal etableres. Kravene bygger på de ideer, der blev politisk vedtaget i forbindelse med drøftelse om bygning af Solhammerskolen. De er således inspireret af en fagcentertanke. Det betyder, at der skal være fokus på undervisningens tilrettelæggelse samt på samspillet mellem fagene og skolens fysiske indretning, således at denne skaber rum for fagfordybelse, alsidige læringsformer og etablering af fagfællesskaber på tværs af klasser. Funktionerne og det pædagogiske indhold er justeret således, at de er målrettede elever, undervisning og læring i udskolingen. Efter ombygningen vil der både være mulighed for, at anvende lokalerne som mere traditionelle klasselokaler eller bruge lokalerne fagopdelt. Funktionskravene beskriver, at der skal etablereres et naturfagscenter bestående af et eksisterende fysiklokale og et nyetableret biologilokale. Der lægges endvidere op til, at udskolingen bliver samlet på ét område på skolen. For at gøre dette muligt, er det nødvendigt at flytte to specialklasser til nye lokaler. Dette medfører nogle følgeomkostninger. Til sidst flyttes biblioteket til en mere hensigtsmæssig placering. Dette vil såvel udskolingen som resten af skolen profitere af. I funktionskravene er etablering af nye IT-faciliteter endvidere beskrevet. De nye faciliteter vil forbedre IT-opkoblingen i udskolingen, samt gøre det muligt for eleverne, at medbringe deres egne enheder, såsom computere, tablets og mobiltelefoner, og få internet- og printeradgang, samt adgang til alle skolens IT-programmer. Funktionskravene er vedlagt og er inddelt i to afsnit. Ét visions- og værdiafsnit, og ét afsnit der konkret angiver hvilke moderniseringer der skal foretages. Høring Der har ikke været afholdt høring, men der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejder- og skolelederrepræsenter, arkitekt Peter Gadegaard og Henrik Harder. Arbejdsgruppen har sammen udarbejdet forslag til modernisering. Derudover har nuværende medarbejdere på Vigersted Skole afholdt møde, hvor de er kommet med konkrete forslag til moderniseringen. Forslagene er inddraget i arbejdsgruppens arbejde.

14 Økonomi Teknisk Forvaltning vurderer, at moderniseringen kan foretages inden for den afsatte ramme på 2,35 mio. kr. Hvis dette mod forventning ikke er muligt, vil der blive foretaget en prioritering. Etablering af naturfagscenter og nye IT faciliteter, samt samling af overbygning vil blive prioriteret højest. Vurdering Forvaltningen vurderer, at den foreslåede modernisering på Vigersted skole vil skabe attraktive ungdoms- og læringsmiljøer. Dermed understøtter den kvalitetsmålene og de politiske visioner. Indstilling Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at de beskrevne funktionskrav for ombygningen af Vigersted Skole godkendes. I januar 2012 vil et skitseforslag blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget. Udvalget skal godkende dette, og derefter vil sagen overgå til Plan- og Boligudvalget. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

15 7. Ny budgetfordelingsmodel Åben sag Sagsid: 11/2471 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag Notat om skolernes budget i 2012 (208461/11) Indledning I aftalen om forslaget til ny skolestruktur fremgår det, at der skal udarbejdes en ny budgetfordelingsmodel, hvis den foreslåede skolestruktur vedtages. Skole- og dagtilbudsafdelingen har derfor, sammen med Økonomistaben, udarbejdet forslag til en ny budgetfordelingsmodel, som kan understøtte de faglige og pædagogiske målsætninger, der er udarbejdet for det fremtidige skolevæsen i Ringsted kommune. Af hensyn til skolernes planlægning af det kommende skoleår 2012/2013 er det nødvendigt på nuværende tidspunkt at få præciseret de forventede økonomiske rammer for skolerne, som konsekvens af den nye skolestruktur. Beskrivelse af sagen Den nuværende budgetfordelingsmodel tager udgangspunkt i en elevtildeling. Skolerne får således et fast beløb pr. elev. Derudover får de små skoler tildelt et yderligere beløb i form af et minimumsgaranti-beløb, således at de til trods for lavt elevtal alligevel kan levere samme serviceniveau som de øvrige skoler. Man kan godt fortsætte med samme budgetfordelingsmodel i en eventuel ny skolestruktur, men det vil medføre en række udfordringer. I udregningen bag forslaget til ny skolestruktur er der indregnet en klasseoptimering (flere elever i hver klasse) til en værdi af 10,7 mio. kr. Dette beløb kan ikke frigives, hvis skolerne fortsat skal modtage samme beløb pr. elev. Alternativt kan beløbet pr. elev nedsættes, men det vil medføre at skoler som Nordbakkeskolen, Valdemarskolen og Søholmskolen, hvor der ikke sker store forandringer i forbindelse med strukturændringen, vil få færre ressourcer til at drive skole for end de har i dag. Den nuværende model har endvidere den udfordring, at den indeholder føromtalte minimumsgaranti, idet det medfører, at der bruges relativt flere penge på nogle elever. Disse penge udhuler serviceniveauet for de øvrige elever. Dette bliver især tydeligt ved fælles besparelser på skoleområdet, idet de skoler som modtager minimumsgaranti ikke betaler til besparelsen, som derved bliver større for de øvrige skoler. Efter forslaget til ny skolestruktur vil kun Kildeskolen skulle modtage minimumsgaranti, hvis minimumsgarantien opretholdes. For at skabe de bedste rammer for at arbejdet med de politiske visioner og kvalitetsmål for skoleområdet, foreslås det, at en ny ressourcetildeling både indeholder en elevtildeling og en klassetildeling. 40 % af den samlede ressource tildeles til oprettelse af klasser, mens 60 % af ressourcen tildeles pr. elev. En ren elevtildeling vil tilgodese skoler med høje klassekvotienter, mens en ren klassetildeling vil tilgodese skoler med lave klassekvotienter. Den foreslåede model sikrer, ved at den både indeholder en klasse- og elevtildeling, at skolerne, uanset størrelse og klassekvotienter, stilles mere ens.

16 Ved at modellen både indeholder en klassetildeling og elevtildeling, vil der blive kompenseret til skoler med høje klassekvotienter, således at de fx kan tildele tolærer-timer. Det vil endvidere være muligt at undgå tildeling af minimumstildeling, idet alle skoler får en grundtildeling pr.klasse. Modellen giver derfor rimelige forhold både for store og for små skoler og tager højde for, at skolerne fremadrettet vil have varierende klassestørrelser. Den nye model giver sammen med det konkrete antal børn i de nye skoledistrikter grundlaget for, hvor mange ressourcer, hver enkel skole vil skulle tildeles. For beskrivelse af den nye budgetfordelingsmodel - samt de genberegnede skolebudgetter for henvises til der vedlagte bilag Ny budgetmodel til skolerne. Høring Forslaget til ny budgetfordelingsmodel har været drøftet med skoleledergruppen, der støtter det nye forslag. Økonomi Den nye budgetfordelingsmodel betyder en ny måde at fordele ressourcerne på mellem de enkelte skoler, og påvirker kun i begrænset omfang det samlede budget for skoleområdet. Teknisk set vil der ske budgetomplaceringer. Fra Ejendomsstaben tilføres der netto 0,6 mio. kr. til skolebudgettet, mens der overføres 0,25 mio. kr. til dagsinstitutionsbudgettet, som følge af ændringer i relation til daginstitution på skolerne. Vurdering Det er vurderingen, at den foreslåede model giver en fornuftig fordeling af ressourcerne, der tager hensyn til, at Ringsted Kommune efter forslaget til ny skolestruktur får skoler med varierende størrelser og varierende klassekvotienter. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren og Økonomidirektøren indstiller 1. at, principperne for den nye budgettildelingsmodel godkendes og træder i kraft samtidig med en eventuel ny skolestruktur 2. at, de genberegnede budgetter for skoler og SFO er i 2012 godkendes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Pkt. 1 og pkt. 2 anbefales godkendt. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

17 8. Ny skabelon til Virksomhedsrapport Åben sag Sagsid: 09/33371 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Børne- og Undervisningsudvalget har den 28. marts 2011 besluttet, at der fremover kun skal udarbejdes kvalitetsrapporter hver andet år, og at kvalitetsrapporternes indhold skal ændres, så de i højere grad kan bruges til dialog om skolernes resultater. Beskrivelse af sagen Virksomhedsrapporterne indeholder i dag to elementer. Den lovpligtige dokumentation som skal indgå i kvalitetsrapporten, og den lokale beskrivelse, hvor skolerne enkeltvis beskriver deres skole. Den lovpligtige dokumentation skal uændret indgå i virksomhedsrapporten, mens den lokale beskrivelse skal ændres. Målsætningerne med at ændre sidstnævnte er at gøre virksomhedsrapporten til: et dynamisk dokument med et lærings- og udviklingsperspektiv et internt dialogredskab mellem medarbejdere, elever, ledelse og skolebestyrelse/kontaktforældre. et eksternt dialogredskab mellem skoler og Børne- og Undervisningsudvalget En grundlæggende ændring i den nye skabelon består i, at skolerne ikke længere skal beskrive deres skoler, og dermed kun gøre status over nuværende eller tidligere indsatser. I stedet skal de sætte mål, gøre rede for indsatser og evaluere. Dermed danner rapporten ramme og retning for udviklingen på skolen. Dette gøres ud fra nedenstående skabelon. MÅL INDSATSER TOVHOLDER RESULTAT-IN DIKATORER TIDSPLAN EVALUERING/ OPFØLGNING Et eksempel på et mål kunne være: MÅL: Vi vil øge kvaliteten af undervisningen i naturfagene i udskolingen INDSATSER: Etablere fysik-valgfag for de fagligst dygtigste elever på 8. og 9. årgang Etablere fysikaftenskole for forældre, så de kan hjælpe med lektier TOVHOLDER: Afdelingsleder for udskolingen. Fagudvalgsformand for fysik RESULTATINDIKATORER TIDSPLAN: EVALUERING/

18 Antallet af elever der får karakterer over middel til afgangsprøverne i 2013 er steget med 50%. Antallet af elever der får karakterer over middel til afgangsprøverne i 2014 er steget med 50% 90% af eleverne afleverer deres fysikrapporter til tiden Oktober 2012 April 2014 September december 2012 OPFØLGNING De mål, der skal arbejdes med, kan komme fra flere forskellige kilder. Kilderne er Børne- og Ungepolitikken, de politiske visioner for skoleområdet, kvalitetsmålene, prøve- og testresultater, samt lokale indsatser. Børne- og undervisningsudvalget kan udvælge nogle kommunale fokuspunkter, som alle skoler skal arbejde med. Derudover kan skolerne selv vælge nogle lokale områder. Skolernes indsatser vil efterfølgende blive forankret i Mithras/Pampædia. Som det fremgår i målsætninger for den nye skabelon, skal skolerne og Børne- og Undervisningsudvalget indgå i dialog om mål, indsatser og evaluering/opfølgning. Plan for dialog fremgår af nedenstående tidsplan: April-August 2012: o Dialog om indsatsområder, mål og indsatser September 2012: o Skoleafdelingen laver første udgave af virksomhedsrapport indeholdende en sammenskrivning af lovpligtige oplysninger fra UNI-C og skolerne Oktober 2012: o Høring i skolebestyrelser former sig som et dialogmøde mellem repræsentanter fra skolerne og Børne- og Undervisningsudvalget. For at sikre gode rammer for dialogen afholdes der to møder (4 skoler på hvert møde). o Dialogen i 2012 vil primært omhandle skolernes mål for de to kommende år, men efterfølgende vil dialogen både omhandle mål for kommende indsatser og evalueringer og opfølgning på tidligere mål/indsatser Høring Der har ikke været afholdt høring, men skabelonen er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor skolelederne har været repræsenteret. Derudover har den været drøftet i skoleledergruppen.

19 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at skabelonen vil leve op til målsætningerne om at være et internt styrings- og arbejdsredskab, og et eksternt dialogredskab. Dermed vil skabelonen både kunne anvendes som redskab til dokumentation, refleksion, dialog og fremtidig udvikling. Indstilling Børne- og kulturdirektøren indstiller, at forslaget til ny skabelon for virksomhedsrapporter godkendes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

20 9. Budgetoverførsel i forbindelse med organisationsændring i Børneog kulturforvaltningen Åben sag Sagsid: 11/32246 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Organisationsændring til uddeling.docx - Organisationsændring til uddeling.docx (197025/11) 2 notat fra B og K Med-udvalg.docx (201720/11) 3 Høringssvar medarbejdere UPPR.docx (201721/11) Indledning Børne- og Kulturforvaltningen ønsker at foretage en organisationsændring, hvor udviklingskonsulenterne på skole og dagtilbudsområdet flyttes fra UPPR til Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Byrådet forholder sig normalt ikke til organisationsændringer i forvaltningerne. Denne sag kræver dog, at der skal flyttes til tilsvarende budget til aflønning af disse konsulenter fra UPPR til Skole- og dagtilbudsafdelingen. En sådan budgetflytning kræver Byrådets godkendelse. Beskrivelse af sagen På skole- og dagtilbudsområdet er drift- og udviklingsopgaver i dag delt mellem to organisatoriske enheder. Dels varetager forvaltningens skole og dagtilbudsafdeling visse opgaver, dels varetages en række udviklingsopgaver i UPPR. Der er i dag ikke nogen helt entydig sondring mellem, hvilke opgaver, som varetages i hvilken enhed. Det har dog overordnet set været således, at udviklingsopgaver blev varetaget af UPPR, mens opgaver, som primært defineres som driftsopgaver, varetages af skole- og dagtilbudsafdelingen. For at give bedre synergi og skabe større sammenhæng mellem de forskellige opgaver, som løses fra centralt hold, foreslås det at flytte 6 konsulenter samt en IT-medarbejder, der fysisk er placeret i IT-staben, fra UPPR til skole- og dagtilbudsafdelingen, og lade dem varetage udviklingsopgaverne herfra. Det drejer sig dermed om de medarbejdere, der koordinerer generelle udviklingsaktiviteter på området, som fx IT-udviklingen og kommunens læseindsats. Med ændringen bliver udviklingsmedarbejderne samlet i den afdeling, som har ansvaret for både driften og udviklingen på skole- og dagtilbudsområdet. Dette vil give større klarhed over, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver og bedre sammenhæng i arbejdet. Organisationsændringen skal ikke ændre på den arbejdsform, som i dag bruges i UPPR, hvor der arbejdes udviklingsorienteret og med at skabe inkluderende udviklingsmiljøer for børn og unge med særlige behov. Der vil således fortsat skulle være et tæt samarbejde mellem psykologer/talepædagoger m.v. i UPPR og konsulenterne i Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Der vil ligeledes blive igangsat en proces i hver afdeling, der skal sikre at de enkelte medarbejderes ønsker, kompetencer og opgaver hænger bedst muligt sammen. Der er vedlagt bilag, som uddyber baggrunden for organisationsændringen.

21 Høring Organisationsændringen er blevet drøftet med medarbejderne i de lokale med-udvalg i UPPR og Børne- og Kulturforvaltningen samt i HovedMed-udvalget. HovedMed-udvalget beslutteder følgende; Beslutning i HovedMED-udvalg den HMU spurgte ind til processen, og HMU blev bekræftet i, at alle procedurer er overholdt. HMU lægger meget vægt på, at man i sådanne sager inddrager MED-udvalg og anbefaler, at der lægges vægt på den efterfølgende dialog. Den økonomiske del af organisationsændringen skal forelægges Byrådet. De lokale Med-udvalgs udtalelser er vedlagt som bilag. Økonomi Organisationsændringen betyder, at der skal flyttes budgetsvarende til dels konsulenternes løn og dels udgifter ved projektet Leg og Bevægelse fra UPPR s budget til udvalgsbevillingen under Børne- og Undervisningsudvalget. Udgifterne til 2 af konsulenternes løn er allerede placeret her. Det betyder, at der skal flyttes 3,2 mio. kr. fra UPPR s budget til udvalgsbevillingen under skoler på Børne- og Undervisningsudvalget s området. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der kan opnås flere fordele ved organisationsændringen. Bl.a. bedre koordination i forhold til opgaveløsningen, som vil understøtte arbejdet med at leve op til de politiske visioner og kvalitetsmål. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at der flyttes 3,2 mio. kr. fra UPPRs budget til udvalgsbevillingen under skoler. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med den bemærkning, at der skal være fokus på de opmærksomhedspunkter, som høringssvarene rejser. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

22 10. Orientering om status på delegationsplaner for ungeydelse og uddannelsespligt for årige Åben sag Sagsid: 11/11851 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Udvalget har på deres møde i maj 2011 drøftet kommunernes nye forpligtelser og muligheder i forhold til de åriges uddannelsesaktivitet. Nærværende sag er en status på, hvordan Ungeenheden har forvaltet delegationen af kommunalbestyrelsens pligt til tilsyn med, at de unge følger deres uddannelsesplan samt kommunalbestyrelsens mulighed for fritagelse i forhold til uddannelsespligten og for at tilbageholde ungeydelsen. Beskrivelse af sagen Som led i ungepakke 2 har kommunalbestyrelsen fået en række nye værktøjer i indsatsen for de årige unge. En af de nye forpligtelser består i pligten for de unge til at følge undervisning. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at den unge følger sin uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen kan - med inddragelse af forældremyndighedens indehaver- fritage den unge fra uddannelsespligten midlertidigt eller permanent, på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer. Ungeenheden har fået delegeret dette ansvar og fører tilsyn på baggrund af oplysninger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om kommunens uddannelsesaktivitet. Der er d.d. ca. 40 unge, der ikke er i gang med en såkaldt tilfredsstillende aktivitet. At komme i dialog med disse unge om fremtidsperspektivet er et af Ungeenhedens og UU s fokusområder. UU har en forpligtelse til at kontakte disse unge. Med henblik på at få disse unge i tale anvendes midler fra Ungepakke 2 til en kombineret virksomhedskonsulent/ kontaktperson/ vejleder, der kan have en mere tæt og opfølgende indsats, end det er muligt i dag for UU. Ift. fritagelse fra uddannelsespligten gælder, at der siden maj 2011 været to anmodninger fra UU om midlertidige fritagelser, hvoraf den ene er imødekommet, mens den anden er afslået. Der har ikke været anmodninger om permanent fritagelse. Ungeenheden har også fået delegeret beslutningen om at fratage den unge eller forældremyndigheden ungeydelsen i situationer hvor den unge eller forældremyndigheden nægter at opfylde uddannelsespligten. Ungeydelsen er den ydelse som udbetales familier med børn i alderen år. Den udgør ca kr. pr. år. Der er siden indførelsen af ordningen truffet beslutning om at anvende denne mulighed en gang overfor én ung, der ikke har medvirket ved utallige kontaktforsøg fra UU s side. Forvaltningen orienterer om status på sagen to gange årligt næste gang i april Høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

23 Vurdering Forvaltningen vurderer, at det er positivt at få indstilles til fritagelse fra pligten. Indsatsen i Ungeenheden er bygget op om parallelindsatser, hvor der både arbejdes med det sociale fx misbrug, psykiske problemer, ensomhed eller lign der ofte står i vejen - som med det uddannelsesmæssige. Derfor bør der kun være få der fritages midlertidigt, og derfor bør der heller ikke være mange, der får frataget deres ungeydelse, da indsatsen i høj grad er af motiverende og støttende karakter. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

24 11. Orientering om status på Ungeenheden Åben sag Sagsid: 11/14834 Sagen afgøres i: Børn og Ungeudvalget Bilag: Indledning Ringsted Kommune oprettede i august 2010 Ungeenheden med henblik på at styrke indsatsen for de unge mellem 15 og 25 år. Udvalget fik en første orientering om status på Ungeenheden i maj Der er nu gået endnu et halvt år og udvalget forelægges hermed en ny orientering i forhold til enhedens arbejde. Beskrivelse af sagen Det overordnede mål med etablering af Ungeenheden var at hæve uddannelsesaktiviteten. I løbet af 2011 er Ringsted Kommune gået fra 77 pct. til 84 pct. der gennemfører en ungdomsuddannelse. Da dette er tal der har ca. to års forsinkelse har Ungeenheden ikke bidraget til dette, men det har betydet, at Ungeenheden har haft et bedre udgangspunkt end forventet. Den positive udvikling på området kan formentlig tilskrives, at Ringsted Kommune har fået et gymnasium. Baggrunden for oprettelsen af Ungeenheden har været et ønske om at gøre op med de traditionelle siloer og tilbyde en mere helhedsorienteret service med bedre overgange for de udsatte borgere. At det er langt nemmere i dag at trække på kollegaers kompetencer er helt sikkert. I en børnesag fx er det nu langt nemmere at tage UU og en virksomhedskonsulent med, når der sammen med den unge skal findes løsninger. Når Ungeenheden lykkes, betyder det uden tvivl bedre service for borgerne; de møder mere helhedstænkning, og færre sagsbehandlere de skal forklare deres situation til. Denne mulighed for at sammentænke og koordinere indsatsen er der stor interesse for blandt landets øvrige kommuner, der jævnligt kontanter Ungeenheden. Derfor afholder Den nationale Ungeenhed den 20. januar 2012 en temadag om Ungeenheden med fokus på, hvordan kommunen har brudt siloerne ned. Ungeenheden kan langt fra alene løfte opgaven med at få flere unge i job og uddannelse. Samarbejde på tværs af kommunen og med eksterne aktører som uddannelsesinstitutioner og boligsociale medarbejdere har derfor høj prioritet. Konkret har der siden opstarten været samarbejde om bl.a. den lovpligtige handleplan for nedbringelse af unges kriminalitet, om at spotte misbrug, om frafald fra uddannelse mm. Kommunens uddannelsesinstitutioner giver udtryk for, at det er blevet langt nemmere at samarbejde med kommunen. En af de store fordele ved at oprette Ungeenheden har været, at kommunens tilbud til de unge er blevet mere sammentænkt og at de huller der er i indsatser er blevet mere synlige, hvilket er en forudsætning for at de kan lukkes. Et godt eksempel på dette er et lokalt misbrugsbehandling til unge under 18 år og tilbud til de unge, der ikke er berettiget til støtte efter serviceloven, men som stadig ikke trives. Til disse unge er der i dag mulighed for at tilbyde en mentor, der kan følge de unge ind i uddannelserne. Udfordringen i den nye organisering er at skabe en ny enhed, der fagligt skal forblive på samme niveau som den øvrige kommune, samtidig med at enheden skal udvikles og tænke på tværs. Koordination og udvikling tager tid og dette skal findes indenfor de rammer, der har været hidtil. Dertil kommer at enheden er mere sårbar, da der på enkelte områder kun har været sager nok til en enkelt medarbejder. Tids- og handleplan:

25 Dette er en status på Ungeenhedens arbejde, der fremover vil blive erstattet af det tidligere besluttede årshjul for målfastlæggelse og opfølgning: Fra 2012: opfølgning på kommunens egne mål for ungeindsatsen Fra 2012: Fastsættelse af ungeindsatsen for det kommende år på baggrund af dialogmøder mellem: Børne og Undervisnings-, Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget og uddannelsesinstitutioner, specialinstitutioner, grundskoler, Børn og Ungerådgivning m.v. Hvert 2. kvartal: Resultatrevision og evaluering af fælleskommunale mål for ungdommens uddannelsesvejledning (UU) kvartal udarbejdelse af beskæftigelsesplan September/oktober: Uddannelsesmesse 4. kvartal, efter budgetvedtagelsen: o Endelig godkendelse af mål for ungeindsatsen o Påbegyndelse af den lokale målsætningsproces for UU-mål Revidering af samarbejdsaftaler. Høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes, at etablering af Ungeenheden har været med til, at der i dag er mere samarbejde og langt flere initiativer på ungeområdet end tidligere. Dette antages at have en positiv effekt på området. I forhold til Ungeenhedens samlede mål ses et mindre fald i udviklingen af unge på offentlig forsørgelsen siden opstarten, et fald i kriminalitet og en højere uddannelsesfrekvens. Der skal fremadrettet være fokus på at dokumentere Ungeenhedens bidrag til disse positive resultater, som mange er involveret i, på ungeområdet i Ringsted Kommune. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

26 12. Orientering fra formand og forvaltning - december 2011 Åben sag Sagsid: 09/34063 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Forvaltningen orienterede om; - Datoer for udvalgets studietur - Næste børneforum den 11. januar - Ledelser på skolerne Ikke til stede: Kisser Franciska Lehnert (KFL)

27 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V