Digital bevaring status & viden 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital bevaring status & viden 2013"

Transkript

1 Digital bevaring status & viden 2013

2 Indledning Statens Arkiver har til opgave at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder. Arkivalier er i denne sammenhæng bare et andet ord for den dokumentation, som den offentlige forvaltning skaber i sin virksomhed. I dag bliver størstedelen af denne dokumentation skabt i digital form i forvaltningens it-systemer. Det vil typisk være i myndighedernes ESDH-systemer eller i deres fagsystemer. Det kræver en særlig indsats at sikre, at digital forvaltningsdokumentation også kan forstås og genanvendes i fremtiden. Det skyldes dels, at digitale medier ikke er langtidsholdbare på samme måde som på papir, og dels at den teknologi, som man skal bruge til at anvende data og digitale dokumenter, meget hurtigt forældes. Statens Arkiver har derfor udarbejdet og implementeret en strategi for digital arkivering 1, der bygger på følgende principper: Tidlig identifikation og godkendelse af systemerne med henblik på aflevering Hyppige afleveringer i systemuafhængigt format Løbende bevaringsplanlægning og periodiske migreringer til nyt bevaringsformat En afgørende forudsætning for, at strategien ikke forældes i takt med it-teknologien, er, at Statens Arkiver løbende opsamler viden om, hvordan den offentlige forvaltning udnytter it-teknologien til at fastholde dokumentation af sin virksomhed, samt hvilke bevaringsløsninger bl.a. andre bevaringsinstitutioner udvikler. Denne viden danner dels grundlag for, at Statens Arkivers kan vurdere, hvornår det er nødvendigt at justere implementeringen af strategien, og dels for, om der skal tages nye hensyn i sagsbehandlingen af myndighedernes it-systemer. Denne rapport samler den viden, som Statens Arkiver har oparbejdet i perioden medio 2012 til medio 2013, bl.a. gennem arbejdet med at vurdere, godkende og sikre aflevering af data og digitale dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer og igennem forskellige former for nationalt og internationalt samarbejde. Rapporten er bygget op omkring principperne i strategien og indeholder desuden et afsnit om Statens Arkivers erfaringer med at stille data og digitale dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer til rådighed igen. Det sidste afsnit i rapporten indeholder en opsummering af, hvilke vidensområder Statens Arkiver specielt vil arbejde videre med i det kommende år. Det er vores vurdering, at offentlige myndigheder kan have nytte af den viden, som samles i rapporten, da myndighederne som Statens Arkiver har behov for at kunne finde og genanvende data og dokumenter i deres it-systemer ud over den periode, hvori de er skabt. Rapporten er et produkt på rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statens Arkiver for perioden God fornøjelse med læsningen. 1 Jf. Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Overvågning af digital forvaltning i Danmark Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Offentlige grunddata og arkivering Arkivering af Data i skyen Den nye offentlighedslovs betydning for fremtidens arkiver Arkiverede data som åbne data? Tidlig identifikation og godkendelse af systemerne med henblik på aflevering Tilsyn med regionale arkivforhold Tilsyn 2012 med statslige myndigheders arkivforhold Nye anmeldelses- og godkendelsesregler for statslige myndigheders it-systemer Ny bekendtgørelse om anmeldelse af skanning og digitalisering hos kommuner og regioner De kommunale samarbejdsorganer Netværk, kurser og konference - Statens Arkivers tilbud til statslige myndigheder Hyppige afleveringer i systemuafhængigt format Erfaringer med produktion af arkiveringsversioner, IV Aflevering af ESDH-systemer nyt paradigme for behandling af afleveringssager Digitalisering og OCR-behandling Formater Geodata/GML PDF og PDF/A Løbende bevaringsplanlægning og periodiske migreringer til nyt bevaringsformat DVD-test Formigrering og migrering generelt Tilgængeliggørelse af data i arkiveringsversioner Samarbejdsrelationer og internationale indtryk Samarbejdsrelationer Internationale indtryk generelt Fokusområder for Statens Arkivers vidensindhentning i Side 3

4 1. Overvågning af digital forvaltning i Danmark 1.1 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal sikre en sammenhængende indsats på digitaliseringsområdet og bane vejen for en gennemgribende digital omstilling af det danske samfund. Fokus er bl.a. på effektiv digital kommunikation, ny digital velfærd, tættere offentligt digitalt samarbejde samt gode grunddata til alle. I den fællesoffentlige digitaliseringsindsats er der i høj grad fokus på åbne data og på, at forvaltningens data skal kunne stilles til rådighed og genbruges på så mange måder som muligt. En af udfordringerne er, at der er mange aktører involveret i digitaliseringsarbejdet lige fra den enkelte borger, som med smartphones og forskelligt andet udstyr stiller store krav til forvaltningens løsninger til de forskellige forvaltningslag, herunder EU, der forsøger at standardisere og effektivisere men samtidig opererer inden for interessekonflikter, der ikke nødvendigvis giver det bedste udgangspunkt for de rigtige løsninger, eller som kan gøre det vanskeligt at definere, hvad der objektivt set er den rigtige løsning. En aktør er også de cyber-kriminelle, hvis ageren stiller stadigt større krav til sikkerhedsniveauet i offentlige myndigheders it-løsninger, ofte med negative konsekvenser for omkostninger til udvikling og drift samt for brugervenligheden. I relation til digitaliseringsstrategien er det interessant for Statens Arkiver at overveje spørgsmålet om åbne data, og hvordan Statens Arkivers samlinger evt. kan finde anvendelse i den forbindelse, samt hvilken rolle Statens Arkiver kan eller skal spille i forhold til digitaliseringen og styringen af de mange forskellige initiativer. Det er naturligvis også relevant at vurdere, omstatens Arkiver bliver presset af, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at det kan være vanskeligt for myndigheder og leverandører at aflevere efter gældende regler, som i sagens natur ikke kan være specielt dynamiske. I hvert fald er det klart, at det drivende for udviklingen er de umiddelbare gevinster af digitaliseringen, og Statens Arkiver har en væsentlig rolle i at være vagthund i forhold til, om udviklingen giver udfordringer i forhold til varetagelsen af arkivmæssige hensyn samt bevaringen af de data, der har værdi på længere sigt. 1.2 Offentlige grunddata og arkivering Grunddata er et fokusområde i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det drejer sig om centrale oplysninger omkring ejendomme, adresser, geografi, personer og virksomheder. Grunddata bliver anvendt på tværs af den offentlige sektor, og kvaliteten af data er essentiel for effektiv og korrekt myndighedsarbejde. For at sikre kvaliteten af grunddata har Digitaliseringsstyrelsen påbegyndt Grunddataprogrammet. Formålet er, at grunddata kun opdateres ét sted og let og sikkert skal kunne genanvendes af alle myndigheder. Målet med Grunddataprogrammet er, at der i 2016 er etableret en fælles datafordeler, som stiller grunddata til rådighed for offentlige myndigheder såvel som private virksomheder. I forbindelse med at data bliver stillet til rådighed, bliver de samlet og i et vist omfang omstruktureret. I 2013 blev der givet fri adgang til geodata og oplysninger fra CVR og Selskabsregisteret. Samtidig har Digitaliseringsstyrelsen i 2013 udsendt et udkast til grunddataprogrammets koncept for datamodel. Statens Arkiver har kommenteret udkastet i et høringssvar. I høringssvaret påpegede Statens Arkiver, at man generelt ikke havde tænkt historiske data samt arkivering med ind i programmet. Der kan fx blive problemer med, hvordan man skaber relationer mellem en Side 4

5 arkiveringsversion af et system, som har trukket på grunddata, og så arkiveringsversionen af selve grunddata. Det er vigtigt, at Statens Arkiver fortsat følger udviklingen af Grunddataprogrammet for at sikre, at data, som indgår i programmet, kan arkiveres på en hensigtsmæssig måde. 1.3 Arkivering af Data i skyen Et af de helt store buzz-words i it-verdenen i de senere år er Cloud-løsninger, eller som oversat data i skyen. Med Cloud-løsninger menes lagring af data og anvendelse af applikationer, som ikke ligger lokalt hos myndigheden eller dennes leverandør, men hvor man køber løsningen hos en udbyder, som har specialiseret sig i lagring og hurtigt adgang til data mv. Adgang til data og applikationer i skyen sker via internettet. Der er primært tale om store internationale udbydere, så data kan fx ligge på store servere i USA eller i et andet EU-land. 2 Fordelen ved Cloud-løsninger er, at myndighederne er fri for at drifte hardware og software og dermed helt kan outsource it-drift og vedligeholdelse. Endvidere kan løsningerne hurtigt give adgang til store datamængder, som normalt kan være svære at håndtere. Hvilke arkiveringsmæssige konsekvenser kan Cloud-løsninger få? Statens Arkiver har på nuværende tidspunkt kun fået kendskab til relativt få Cloudbaserede løsninger gennem sagsbehandlingen. De systemer, som er blevet anmeldt, har alene indeholdt dokumenter, som også er lagret i andre systemer. Dokumenterne har derfor ikke skulle afleveres til Statens Arkiver fra Cloudløsningerne. Hvis systemerne havde indeholdt bevaringsværdigt materiale, kunne der ifølge kontaktpersonerne blive problemer med at fremskaffe teknisk dokumentation. Dokumentation, som er nødvendig for, at Statens Arkiver kan godkende systemerne, og som kan anvendes, når der skal afleveres en arkiveringsversion. Dette skyldes, at myndighederne ikke selv har adgang til dokumentation af Cloud-løsninger. Det kan betyde på, at Statens Arkiver kan løbe ind i problemer med store internationale udbydere, som ikke har forståelse for, at de skal dokumentere deres systemer i forbindelse med arkivering. Det er derfor vigtigt, at myndighederne sikrer sig, at de har adgang til den dokumentation af deres itsystemer, som de skal anvende ved arkivering af data og dokumenter. 2 Nogle danske leverandører af it-systemer er i gang med at etablere et danske cloud-tilbud til såvel offentlig som private kunder. Side 5

6 1.4 Den nye offentlighedslovs betydning for fremtidens arkiver Folketinget vedtog 4. juni 2013 den nye offentlighedslov. Loven træder i kraft 1. januar Som noget nyt er Danske Regioner og KL omfattet af loven. Loven gælder også for selvejende institutioner og fonde, som er oprettet ved lov eller udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter. Endelig gælder loven også for forsyningsselskaber (el og gas m.m.). Dette har dog reelt ikke nogen betydning for Statens Arkiver, da det at være omfattet af offentlighedsloven ikke er ensbetydende med at være omfattet af arkivloven. I længere perspektiv kan der dog argumenteres for, at når offentlighedslovens dækningsområde er revurderet, så bør arkivlovens område også revurderes. I 12 gives som noget nyt ret til indsigt i databasebeskrivelser. Databasebeskrivelsen defineres som en beskrivelse af hvilke typer af oplysninger, der indgår i databasen, hvilket grundlag oplysningerne bygger på, indsamlingsfrekvens, basisstruktur og hvilke formater databasen anvender. Man forestiller sig, at en databasebeskrivelse kan sammenfattes på et almindeligt A4-ark. I det omfang beskrivelserne findes, vil det være naturligt at tage dem med i dokumentationen ved afleveringer til Statens Arkiver beskrivelserne vil dog formentlig sjældent kunne stå alene, idet mange it-systemer er store og komplekse og derfor ikke lader sig beskrive på en enkelt side. Det så absolut mest omdiskuterede element ved den nye offentlighedslov har været indskrænkningerne i retten til aktindsigt, særligt at der ikke er aktindsigt i sager vedr. ministerbetjening. Man kunne argumentere for, at der så ikke længere vil blive journaliseret dokumenter vedr. ministerbetjening, idet de ikke var omfattet af aktindsigt. Det er dog vurderingen, at netop undtagelsen for aktindsigt i ministerbetjening ikke vil indskrænke journaliseringen, men tværtimod måske ligefrem bedre den, idet der kan gives afslag på aktindsigt. Samlet set vurderes indskrænkningerne i aktindsigt ikke at have direkte indflydelse på Statens Arkivers virksomhed på området. Loven indfører journaliseringspligt af dokumenter af betydning for en sag; dog skal interne dokumenter først journaliseres i deres endelig form. God forvaltningsskik har indtil nu været, at alle dokumenter skal journaliseres, når de har betydning for sagen uanset om de foreligger i endelig form. Der kan altså være tale om en forringelse i forhold til nu, men det er ikke muligt at verificere. I forvaltningen mødes ofte det fejlagtige synspunkt, at journalisering = arkivering. Det er vigtigt at gøre myndighederne opmærksomme på, at pligten til aflevering til Statens Arkiver gælder, uanset om et dokument er journaliseret eller ej. 3 3 For en mere fyldestgørende udredning, se sag , dok Side 6

7 1.5 Arkiverede data som åbne data I disse år er der et øget fokus på værdien af åbne data, både i kulturarvssektoren og i forvaltningen generelt. For den offentlige forvaltning handler det om, at de data, som skatteyderne én gang har betalt for at få indsamlet, også skal kunne genanvendes og skabe værdi i så mange sammenhænge som muligt. For kulturarvssektoren er der i høj grad tale om, at man ønsker at åbne samlingerne op til nye brugergrupper, bl.a. ved at øge mulighederne for søgning på tværs. En af de store udfordringer for Statens Arkiver er, at hovedparten af digitalt skabte data i samlingerne ikke er offentligt tilgængelige og derfor per definition ikke kan stilles frit til rådighed. Men nogle af data kan og måske kan der også fremadrettet skabes mulighed for, at Statens Arkiver efter aftale med relevante myndigheder kan påtage sig at stille data til rådighed, uanset om de er mere eller mindre end 20 år gamle. Statens Arkiver kan tilbyde data i et særdeles velbeskrevet format, baseret på åbne og velkendte standarder (XML, UTF-8, TIFF, JPEG-2000) osv. Det bør derfor overvejes, hvilke data Statens Arkiver har, som kan stilles til rådighed via en eller anden form for webservice. 2. Tidlig identifikation og godkendelse af systemerne med henblik på aflevering 2.1 Tilsyn med regionale arkivforhold Statens Arkiver gennemførte i et tilsyn med arkivforholdene hos regionerne og deres 163 institutioner, dvs. regionale videnskabsetiske komiteer, trafikselskaber, institutioner og sygehuse. Formålet med tilsynet, der gennemførtes i form af en spørgeskemaundersøgelse, var at skabe overblik over regionernes papirarkivalier og over it-systemer med bevaringsværdige data. Afrapporteringen af tilsynet skete i Tilsynet viste, at der i regionerne anvendes ganske mange it-systemer, men at regionerne mangler overblik over hvilke it-systemer, som indeholder bevaringsværdige data i henhold til bekendtgørelse nr. 980 om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne. Der blev ved tilsynet modtaget oplysninger om ca. 860 it-systemer. Det er dog Statens Arkivers vurdering, at der ikke skal bevares data fra 860 it-systemer. Det må forventes, at det samme it-system er indberettet flere gange. Desuden vurderer Statens Arkiver, at flere af systemerne reelt ikke indeholder bevaringsværdige data. Det kan derfor ikke afgøres på nuværende tidspunkt, hvor mange systemer der skal bevares data fra. Statens Arkiver har bedt hver region om en plan for, hvordan og hvornår der skal arkiveres data fra øvrige systemer med bevaringsværdige data. De 5 regioner har endnu ikke svaret fyldestgørende på de spørgsmål, som Statens Arkiver sendte i oktober Region Midtjylland har som den eneste region lavet en plan for arkivering fra it-systemer. Der er givet flere fristforlængelser, men planerne er endnu ikke modtaget fra de 4 andre regioner. Side 7

8 2.2 Tilsyn 2012 med statslige myndigheders arkivforhold I november 2012 igangsatte Statens Arkiver et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Formålet var at få kortlagt myndighedernes arkivdannelse til brug for bevarings- og kassationsvurderinger, tidsplaner for aflevering af arkivalier samt opfølgning på anmeldelsespligten for it-systemer. Endvidere skulle tilsynet kortlægge, hvordan arkivalierne er flyttet rundt mellem myndighederne i forbindelse med de store ressortomlægninger i 2011, og sikre, at myndighederne er bekendt med deres forpligtelser på området. Statens Arkivers sagsbehandling af statslige it-systemer har gennem de senere år vist, at der skal spørges ind til den digitale sagsdannelse for at få et dækkende billede af myndighedernes forvaltning. I sagsbehandlingen konstateres det, at nogle myndigheder har centrale sager og dokumenter liggende på fællesdrev, intranet o.lign.. Med andre ord er det ikke sikkert, at Statens Arkiver får hele myndighedens relevante sagsdannelse afleveret, hvis der blot sker en arkivering af deres ESDH-system. I tilsynet spurgte blev myndighederne derfor spurgt, hvad de havde liggende på fællesdrev, intranet mv., som ikke var registreret andre steder. Resultatet Der blev indberettet et overraskende stort antal it-systemer, som vidner om, at myndighederne ikke er bekendt med, at registre/databaser skal anmeldes til Statens Arkiver i forbindelse med ibrugtagelsen. Ved tilsynet blev myndighederne bedt om at indberette alle deres it-systemer. Antal indberettede it-systemer Systemer, som Statens Arkiver kender i forvejen Systemer, som umiddelbart kan kasseres Ikke relevante indberetninger (fx af applikationer) Systemer, som efter tilsynet skal anmeldes Til sammenligning blev der ved tilsynet med statslige myndigheder 2006 anmeldt i alt 191 nye it-systemer. På ESDH-området ser det imidlertid ud til, at anmeldelsespligten i høj grad har været kendt og overholdt. Der er således indberettet meget få ESDH-systemer, som Statens Arkiver ikke kendte til i forvejen. Tilsynet viste dog også, at mange myndigheder fortsat kører med to parallelle ESDH-systemer efter de store ressortomlægninger i Myndighederne har også indberettet over 2500 digitale dokumentsamlinger, hvor de angiveligt har dokumenter liggende, som de bruger i deres forvaltning, og som ikke ligger i deres centrale systemer. Indberetningerne af dokumentsamlingerne er af meget varierende kvalitet og vil blive gennemgået nøjere i forbindelse med afleveringssager om ESDH, systemer i systemlandskaber mv.. Tilsynet vil blive afsluttet og afrapporteret ultimo Afrapportering af tilsynet vil blive offentliggjort på primo 2014 Side 8

9 2.3 Nye anmeldelses- og godkendelsesregler for statslige myndigheders it-systemer 5 D. 27. juni 2013 trådte cirkulære nr om anmeldelse og godkendelse af statslige myndigheders itsystemer i kraft. Det tidligere regelsæt på området havde rundet 10 år, og var forældet i forhold til dagens digitale forvaltning. Endvidere skulle regelsættet opdateres for at stemme overens med de afleveringsregler, som i 2010 blev fastsat i bekendtgørelsen nr om arkiveringsversioner. Med cirkulæret vil myndighederne på nogle områder opleve skærpede krav, som fx: Godkendelse af systemer uden dokumenter Godkendelse af indskanningsprojekter Emnebaseret registreringssystematik i systemer med dokumenter Obligatoriske oplysninger om sager og dokumenter Kvalitetssikring i systemer med dokumenter Samtidig er der dog gjort op med det hidtidige krav om periodeskift, som betød, at myndighederne skulle lukke deres systemer med dokumenter en gang hvert 5. år. Myndighederne kan nu i stedet for aflevere et øjebliksbillede af data og dokumenter i deres systemer eller evt. vælge at aflevere lukkede sager en gang hvert 5. år. De nye afleveringsformer gør det nødvendigt for Statens Arkiver at følge systemerne nøjere, hvorfor der er indført et tilsyn med systemerne. Tilsynet gennemføres, når et system har kørt i ca. 2 år. De nye former for aflevering har længe været efterspurgt af myndighederne, da det er omkostnings- og ressourcetungt at gennemføre periodeskift. Det generelle indtryk fra orienteringsmøderne for myndighederne er da også, at de nye regler er blevet godt modtaget, og der er forståelse for kravene om kvalitetskontrol mv. 2.4 Ny bekendtgørelse om anmeldelse af skanning og digitalisering hos kommuner og regioner Bekendtgørelse nr. 740 af 21. juni 2013 trådte i kraft 27. juni Bekendtgørelsen pålægger kommuner, regioner, sygehuse, videnskabsetiske komiteer og trafikselskaber at anmelde digitaliseringsprojekter til Statens Arkiver. Bestemmelsen sikrer ensartet regler for både statslige, regionale og kommunale myndigheder, idet bestemmelsen er parallel til 9 i cirkulære nr om anmeldelse og godkendelse af itsystemer. Baggrunden for bestemmelsen er en række digitaliseringsprojekter, hvor der ikke har været fokus på varetagelse af arkivmæssige hensyn, fx projekter, hvor der ikke er lagt en plan for hvilke arkivalier, som digitaliseres. Bekendtgørelsen nævner arkivalier i analog form. I praksis vil det i langt de fleste tilfælde være ensbetydende med papirarkivalier. Der skal ikke ske anmeldelse af den daglige indkommende post, men derimod af egentlige digitaliseringsprojekter, fx skanning af byggesagsarkiver. Der skal kun ske anmeldelse, hvis arkivalierne er bevaringsværdige og ønskes kasseret efterfølgende. 5 Læs mere om Statens Arkivers anmeldelses- og godkendelsesregler på Side 9

10 Der er endnu ikke modtaget nogen anmeldelser i henhold til bekendtgørelsen. 2.5 De kommunale og regionale samarbejdsorganer De kommunale og regionale parter samt kommunale arkiver ( 7-arkiverne) og Statens Arkiver mødes regelmæssigt i forskellige netværk og udvalg. Formålet med de forskellige samarbejdsfora er at drøfte principielle og praktiske problemstillinger, der rejser sig i forbindelse med blandt andet arkivering af itsystemer. 6 K-udvalget er hovedforum for Statens Arkivers kontakt til de kommunale og regionale parter. Det består af repræsentanter for Statens Arkiver, KL, Danske Regioner og 7-arkivernes organisationer på ledelses- eller tilsvarende niveau. I dette forum behandles spørgsmål af politisk eller økonomisk karakter samt alle overordnede arkivfaglige problemstillinger. Statens Arkivers arkivnetværk er et forum for ansatte i kommunerne, som har ansvaret for eller arbejder med journal-, arkiv- og dataområdet. Netværkets formål er at orientere deltagerne om nyheder og tiltag vedr. bevaring, kassation og aflevering af arkivalier og data, i fællesskab at drøfte og løse problemstillinger vedr. fortolkning og anvendelse af regelsættene på området og at give deltagerne et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling. Netværket omfatter både kommuner uden 7-arkiver og kommuner med 7-arkiv. Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere drøfter de samme emner som i arkivnetværket, men hvor der mere er plads til at gå dybere ind i drøftelse af bevarings- og kassationsspørgsmål eller spørgsmål om aflevering af digitalt skabte arkivalier. Endvidere skal forummet være et sted for erfaringsudveksling og vidensdeling, som bidrager til, at deltagerne kompetenceudvikles. Netværk for kommuner og regioner, der afleverer til Statens Arkiver, er et forum for kommuner uden stadsarkiv og regioner om bevaring, kassation og aflevering til Statens Arkiver. Her bliver deltagerne orienteret om nyhed og tiltag på det kommunale/regionale arkivområde, de lærer at anvende Statens Arkivers bestemmelser og vejledninger, ligesom de får et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling. 2.6 Netværk, kurser og konference - Statens Arkivers tilbud til statslige myndigheder Statens Arkiver tilbyder kurser, netværksmøder og en årlig konference for statslige myndigheder samt regioner og kommuner om digital sagsdannelse. Disse initiativer indgår i Statens Arkivers aktiviteter som videnscenter for arkivfaglige spørgsmål i Danmark. Formål med tilbuddene Sagsdannelsen sker hos de enkelte myndigheder, men det er Statens Arkivers opgave at sikre, at der også i fremtiden vil være gode kilder til at beskrive det danske samfund og dets udvikling. Formålet med kursusvirksomheden er derfor at: 6 Referater fra de forskellige samarbejdsorganer ligger på Side 10

11 Formidle viden, der underbygger og styrker god digital sagsdannelse Opbygge en faglighed i arkivmæssige hensyn blandt medarbejdere, som varetager opgaver med arkiv og digital informationshåndtering hos myndigheder Facilitere erfarings- og vidensdeling om digital informationshåndtering og arkivopgaver mellem myndighederne Give Statens Arkiver indsigt i myndighedernes informationshåndtering og de problemer/udfordringer, de har Formidle Statens Arkivers regler, vejledninger og anbefalinger Med kursusvirksomheden ønsker Statens Arkiver at skabe en dialog om, hvordan forvaltningens praksis og de arkivmæssige krav til bevaringsværdigt materiale bedst kan forenes. Kurser, netværk og konferencer er et middel til at sikre, at fremtidens arkivbrugere får mulighed for at benytte arkivalier af høj kvalitet Hyppige afleveringer i systemuafhængigt format 3.1 Erfaringer med produktion af arkiveringsversioner, IV Statens Arkiver har gennem de senere år arbejdet med at producere en række arkiveringsversioner inden for rammerne af den indtægtsdækkede virksomhed (IV). Arbejdet har givet værdifulde inputs til forståelse af kompleksiteten i produktion af arkiveringsversioner, herunder navnlig hvilke udfordringer det giver, når data og dokumentation ikke stemmer overens. Generelt har Statens Arkiver primært påtaget sig opgaver, hvor det ikke har været muligt at finde en leverandør, og det har derfor ofte drejet sig om relativt problematiske afleveringer. Dette har været særdeles lærerigt, men også ganske omkostningskrævende. Statens Arkiver har nu valgt at ophøre med produktion af arkiveringsversioner som indtægtsdækket virksomhed for i stedet at hente praktisk erfaring med udtræk og databehandling i andre sammenhænge, hvor det er muligt at holde et strammere fokus på de rent faglige dele af processen. 3.2 Aflevering af ESDH-systemer nyt paradigme for behandling af afleveringssager I 2010, da bekendtgørelse nr om arkiveringsversioner trådte i kraft, gjorde Statens Arkiver i sagsbehandlingen op med tidligere tiders standardafleveringsmodeller for ESDH-systemer. De tidligere modeller var en aftale mellem Statens Arkiver og leverandøren af systemet, som fastsatte, hvad der generelt skulle arkiveres fra det pågældende system. Derefter var det op til leverandøren at udarbejde de konkrete arkiveringsversioner. 7 Læs mere om Statens Arkivers kursusvirksomhed på Side 11

12 I stedet for at have standardafleveringsmodeller indførte Statens Arkiver paradigmesager, hvor den første afleveringssag blev brugt som paradigme for det pågældende system. Paradigmet bestod i udvælgelse af tabeller, dokumentation og i et vist omfang views til arkiveringsversionen. De efterfølgende sager skulle holdes op imod paradigmet for at se, om der eventuelt skulle tilføjes nye aspekter til det alt efter den pågældende myndigheds brug af systemet. Formålet med at skifte fra modelbaserede afleveringer til paradigmebaserede afleveringer var: at sikre, at myndighederne ikke var bundet til den leverandør, som havde implementeret systemet, når det skulle arkiveres at sikre, at Statens Arkiver har kontrol med hvilke oplysninger (på tabelniveau), som konkret indgår i arkiveringsversionerne Overgangen til paradigmesager har ikke været smertefri, da det har krævet af såvel systemleverandører som Statens Arkiver, at sagsgange blev lagt om. Endvidere skulle der indgås aftaler med systemleverandørerne om, hvordan forskellige udtræk fra systemer til brug i sagsbehandlingen skulle leveres/udformes. På nuværende tidspunkt er paradigmesagerne for de mest udbredte systemer dog ved at være på plads, og de første arkiveringsversioner er godkendt. Formålet med paradigmesager må dog siges at være opfyldt, da der de sidste år er kommet langt større konkurrence på markedet for arkiveringen af ESDH-systemer, og Statens Arkiver har fået en langt større viden om, hvilke data der ligger i ESDH-systemerne. 3.3 Digitalisering og OCR-behandling For mange arkiver og andre bevaringsinstitutioner er digitalisering af analogt materiale i sagens natur en væsentlig del af deres virksomhed og ofte med stigende betydning i forhold til institutionernes samlede ressourceanvendelse. Dette medfører også et stigende fokus på at have strategier og retningslinjer på plads. Eksempelvis har National Archives and Records Administration (NARA) i USA arbejdet med at standardisere den digitalisering, der finder sted intern i NARA. I relation til digitalisering er OCR-behandling af det digitaliserede materiale naturligvis også interessant. Bibliothèque nationale de France har eksempelvis udviklet en metode til automatisk kvalitetskontrol af en OCR-behandling. Der er ingen tvivl om, at Statens Arkiver fremadrettet kommer til at se nærmere på OCR-behandling og tilhørende kvalitetssikring af såvel digitaliserede arkivalier som TIFF-dokumenterne i arkiveringsversioner, og der bør derfor holdes øje med området og de erfaringer, andre bevaringsinstitutioner gør. Side 12

13 4. Formater 4.1 Geodata/GML Den 1. januar 2013 blev alle centrale geodatasæt frikøbt som en del af en aftale mellem regeringen og KL. Herefter kan alle i hele verden bruge Geodatastyrelsens geodatasæt om topografi, højde, fast ejendom, administrative grænser etc. kvit og frit. Frikøbet af geodata er en del af regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvis formål i henhold til de offentlige myndigheder bl.a. er at effektivisere vedligeholdelse og forvaltning af grunddata spare penge på drift, opdatering og vedligehold af data opnå billigere udvikling af it-systemer, da snitflader og data er enklere og bedre specificeret få færre arbejdsgange og kortere sagsbehandlingstid gennem lettere integration af grunddata Frie geodata ligger helt i tråd med Statens Arkivers bevaringsstrategi inden for geodata, hvor det søges at bevare grunddata fra dem, der har skabt data, mens dokumentation af, hvorledes data har været anvendt af databrugere, bevares hos brugerne. Selve datasættet bevares altså kun et sted. Statens Arkiver inkluderede GML i sit regelsæt for arkiveringsversioner i Baggrunden var, at offentlige myndigheder i stigende grad anvender geodata i forskellige it-systemer til en mangfoldighed af opgaver og da mange af disse data er bevaringsværdige, var det et stigende problem, at de ikke umiddelbart kunne afleveres til Statens Arkiver. Som forventet har det vist sig, at skridtet fra i princippet at anerkende en standard som velegnet til anvendelse ved langtidsbevaring til at have den fuldt implementeret med vejledninger, retningslinjer, validerings- og testrutiner, afklaring af tvivlsspørgsmål osv. er ganske langt. Implementeringen af GML, ikke mindst i testprogrammet ADA og testrutinerne, er derfor endnu ikke fuldt afsluttet. I det forløbne år er der truffet flere aftaler om aflevering af arkiveringsversioner med geodata, hvilket har vist, at der er visse forhold, der kræver ekstra fokus på dokumentationen i forbindelse med aflevering. Udfordringen bliver ikke mindre ved, at Statens Arkiver i samråd med den daværende Kort- og Matrikelstyrelse har valgt at implementere den danske del-standard af ISO-standarden for GML, som i virkeligheden bliver brugt mindre end forventet. Der opstår derfor i visse tilfælde i den situation, at myndighederne måske er i stand til at aflevere GML-filer, som lever op til ISO-standarden, men som er for righoldige i forhold til den begrænsede danske standard. Dette er en problemstilling, som Statens Arkiver skal have nøje fokus på i det kommende år. 4.2 PDF og PDF/A Statens Arkiver har valgt TIFF som format for aflevering af dokumenter, suppleret med JPEG2000 til grafiske dokumenter som tegninger og billeder. Hertil kommer særlige formater til lyd, video og geodata. TIFF er særdeles hensigtsmæssigt til langtidsbevaring, men myndighederne oplever ofte, at konverteringen fra produktionsformater til TIFF er en tung, tidskrævende og dermed dyr proces. Statens Arkiver følger derfor naturligvis, om der kan være alternativer til TIFF herunder navnlig den særlige arkivversion af PDF, PDF/A, som flere arkiver allerede nu har valgt som format til langtidsbevaring. Side 13

14 Da de væsentligste omkostninger for myndighederne knytter sig til konvertering fra produktionsformat til bevaringsformat, vil overgang til anvendelse af PDF/A imidlertid næppe kunne ændre afgørende på omkostningerne ved digital bevaring. Tværtimod findes PDF i så mange versioner og varianter, at man må forvente, at det vil forøge omkostningerne ved aflevering, hvis man skal begrænse sig til at aflevere PDF/A. Endvidere vil Statens Arkivers omkostninger til fremtidig bevaring ved aflevering af PDF/A frem for TIFF forventes at være højere på grund af formatets større kompleksitet, hvilket vil vanskeliggøre og fordyre fremtidige migreringer. Der er således p.t. ikke noget afgørende økonomisk argument for at foretrække PDF/A frem for TIFF. PDF er et åbent format, og alle, som ønsker at benytte formatet, kan gøre det kvit og frit. Det er der mange, der gør med større eller mindre held. Der findes et utal af PDF-programmer, som udelukkende understøtter de mest centrale features, som PDF tilbyder. Disse programmer er i stand til at håndtere hovedparten af PDF-dokumenter, men er med til at introducere fejl. Man kan sige at formatets åbenhed er nøglen til dets succes, men samtidig en kilde til en række problemer, introduceret af dårlig implementeret software. Nogle vil mene, at PDF-formatet er et robust format, som i sig selv intet fejler, mens andre har den holdning, at formatet er unødigt komplekst. Næste version 2.0, som forventes færdig i 2015, skulle efter sigende fjerne en del af kompleksiteten, som knytter sig til fonte, og fjerne en del redundans. Ønsket om at kunne foretage en fuld validering af PDF er selvfølgelig særdeles udbredt, men aktuelt er der ingen firmaer, som alene eller i samarbejde med andre firmaer har haft midler og/eller tilstrækkelig viden til at kunne lave en fuldstændig validator. Spørgsmålet er, om PDF formatet i bund og grund er så stor en mundfuld, at en fuld validering aldrig vil blive en realitet? Statens Arkiver har i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelse nr om arkiveringsversioner lavet en grundig vurdering af PDF/A og fundet, at formatet på en række parametre, navnlig migrérbarhed og understøttelse, var mindre egnet til langtidsbevaring end TIFF og JPEG2000. Der er således fortsat er en lang række omstændigheder omkring PDF og PDF-A, som gør det uegnet som format til langtidsbevaringsformat. Ikke mindst kompleksiteten, usikkerheden omkring samspillet mellem software og format samt den manglende mulighed for en troværdig validering af, om en fil faktisk overholder standarden. Statens Arkiver har dog ikke dermed for altid afvist PDF/A som sådan, og følger løbende udviklingen. En eventuel overgang til PDF/A som bevaringsformat kræver dog, at der er en fornuftig business case. Denne kan i sagens natur ikke alene basere sig på myndighedernes umiddelbare omkostninger til konvertering (som i øvrigt nu er for nedadgående, eftersom der er etableret større konkurrence på markedet), men forudsætter tillige en vurdering af de langsigtede omkostninger og risici. Samtidig skal der naturligvis løbende ske en vurdering af konsekvenserne af Statens Arkivers formatvalg. I den forbindelse kan man pege på, at PDF er et rigere format end TIFF, og at det i en række tilfælde ville kunne give en mere righoldig bevaring. Statens Arkivers aktuelle valg af bevaringsformat betyder, at indlejrede metadata i vidt omfang forsvinder ved konvertering fra produktionsformat (eller PDF) til TIFF. Hvilke konsekvenser det giver for bevaring og tilgængeliggørelse, herunder arkivernes mulighed for at gennemføre tværgående analyser af større digitale dokumentsamlinger, er en problematik, som der er behov for at se nærmere på. Side 14

15 5. Løbende bevaringsplanlægning og periodiske migreringer til nyt bevaringsformat 5.1 DVD-test Statens Arkiver har gennem de seneste 7-8 år gennemført forskellige former for test af optiske medier fra magasinerne. Metoder, omfang og interval har været diskuteret, beskrevet og afprøvet på forskellig vis gennem disse år, men det er først nu - i forbindelse med de seneste års medietest - at medietesten er ved at antage en mere fast form. Overordnet viste den seneste medietest, at mediernes tilstand vurderes til at være god. Kun ganske få batches er vurderet til at være i dårlig eller uacceptabel bevaringstilstand. På baggrund af analysen blev der ombrændt en række DVD er (ca stk.) Ombrændingen var en oplagt mulighed for i praksis at afprøve beredskab og procedurer i forbindelse med indlæsning af data fra DVD er. Ombrændingen har understreget de svagheder, der er ved anvendelsen af DVD er til så store datamængder, som Statens Arkiver aktuelt modtager og håndterer. Brændingen af så mange DVD er slider på drev mv., og der er et meget stort tidsforbrug til manuel håndtering af de mange DVD er. På den baggrund har medietesten og ombrændingsøvelsen givet et væsentligt input til overvejelserne om snarest at overgå til BluRay (BD) eller andre medietyper. 5.2 Formigrering og migrering generelt Statens Arkiver har i år udviklet et program til formigrering af arkiveringsversioner, som er udarbejdet efter de regler for arkiveringsversioner, som var gældende frem til Bevaringsplanlægningsprojektet konstaterede, at der var et behov for at forberede de arkiveringsversioner, som ikke lever fuldstændigt op til bevaringsstandarden, til automatisk migrering. Formigreringen har således til hensigt at effektivisere den egentlige migrering til den nuværende bevaringsstandard, som fremgår af bekendtgørelse nr.1007 om arkiveringsversioner. I forhold til Format- og Strukturkonverteringsprojektet (FSK), hvor formigreringen var den mest tidskrævende aktivitet, forventes det, at formigreringen kun vil tage ca. 35% af tiden i forhold til en migrering fra bekendtgørelse nr. 342 til bekendtgørelse nr Dette afspejler, at samlingen er langt mere standardiseret nu, end før FSK-projektet blev gennemført. Som en del af det såkaldte SCAPE-projekt, som er finansieret under EU s 7. rammeprogram, er der udarbejdet en model, der beskriver hele den proces, man gennemgår ved en migrering, og hvilke ricisi der er forbundet med de enkelte trin. De processer, som er medtaget i modellen, er i store træk dækket ind af den strategi for planlægning og gennemførelse af migreringsprojekter, der er udarbejdet af Statens Arkiver. Alligevel kan den nye model givetvis være til inspiration ved planlægningen af den kommende migrering fra bekendtgørelse nr. 342 til bekendtgørelse nr Bekendtgørelse nr. 342 om arkiveringsversioner af bevaringsværdige data fra elektroniske arkivsystemer Side 15

16 6. Tilgængeliggørelse af data i arkiveringsversioner Det forventes, at der åbnes for den første version af tilgængeliggørelsesprogrammet Sofia på nettet i slutningen af året, så der bliver generel adgang til ca. 20 umiddelbart tilgængelige arkiveringsversioner, der er udvalgt som forskellige eksempler på, hvilke data en arkiveringsversion kan indeholde. På grund af tilgængelighedsfristen er det dog ikke muligt at vise arkiveringsversioner med persondata. De senere år har en række statslige myndigheder efterspurgt en mulighed for at kunne slå op i arkiveringsversioner af egne ældre it-systemer over nettet. På nuværende tidspunkt er den enkelte myndighed nødt til at opretholde muligheden for at slå op i fx e-journaler fra 1990 erne, men det koster ressourcer at holde liv i gamle it-systemer eller at konvertere data til nyere systemer. Der er imidlertid hverken i arkivlov eller i persondatalov taget højde for administrativ brug af persondata i arkiveringsversioner, hvorfor nærmere retningslinjer skal udarbejdes. Det eksisterende Sofia-system håndterer kun arkiveringsversioner, der følger bekendtgørelse nr. 342, men i 2013 er der arbejdet med en videreudvikling af systemet, så det også kan håndtere arkiveringsversioner, der følger bekendtgørelsen nr Dette arbejde forventes først afsluttet i Samarbejdsrelationer og internationale indtryk Digital bevaring er i sagens natur et emne, der optager bevaringsinstitutioner i hele verden. Mængden af digital information eksploderer og udfordringerne med langtidsbevaring af de bevaringsværdige data er på dagsordenen i mange sammenhænge. Der er naturligvis et behov for løbende at følge med i, hvad der sker i forhold til digital arkivering hos de nærmeste samarbejdspartnere, navnlig rigsarkiverne i de øvrige nordiske lande, samt andre relevante nationalarkiver og inden for rammerne af internationale samarbejdsorganisationer og udviklingsprojekter. 7.1 Samarbejdsrelationer Blandt de samarbejder, Statens Arkiver deltager i, er OpenPlanetsFoundation - en organisation, som blev dannet for at samle op på og videreføre resultaterne af EU-projektet Planets ( Preservation and Long-term Access via NETworked Services ) samt DLM Forum. DLM Forum er et europæisk forum, som blev dannet i 1994 på foranledning af EU-Kommissionen. Oprindeligt stod forkortelsen for maskinlæsbare data" 9, men dette blev siden ændret til Document Lifecycle Management et skifte, som også understregede, at forummets fokus i mange år har ligget på standarder for sags- og dokumenthåndtering. DLM Forum har nu vedtaget at have fokus på det bredere begreb Information Governance. Det er i den forbindelse glædeligt, at DLM Forum indgår i konsortiet bag EU-projektet E-ARK, der er et EU-projekt, som der forhåbentligvis bliver givet bevilling til for årene Projektet skal bl.a. skal sikre, at der bliver udviklet et open source-værktøj til udtræk af data fra almindelige databasetyper til arkivformat. Det giver absolut forhåbninger om, at DLM Forum endelig kan blive den ramme om et arkivsamarbejde om digital arkivering, som Statens Arkiver længe har ønsket. Statens Arkiver deltager sammen med en række andre organisationer i EU-projektet 4C Collaboration to Clarify the Costs of Curation. Målet med 4C er at hjælpe organisationer i hele verden med at investere 9 Données lisible par machine Side 16

17 mere effektivt i digital bevaring. Projektet søger at afklare omkostningerne ved digital bevaring og ser på, hvordan denne viden kan hjælpe organisationer til effektivt at kontrollere og styre digitalt materiale. Statens Arkiver har endvidere i år fulgt det arbejde med at identificere områder, hvor man kan søge en international samordning inden for digital bevaring, som sker inden for rammerne af Aligning National Approaches to Digital Preservation (ANADP). Dette var oprindelig titlen på en konference, som blev afholdt i Tallin i I 2013 har Statens Arkiver deltaget i en ANADP-workshop, som har forberedt en opfølgende konference i efteråret I den internationale bevaringsverden taler man meget om fælles ressourcer, adgang til værktøjer osv., men Statens Arkivers umiddelbare vurdering er, at i mange tilfælde og specielt når det gælder værktøjer er de vanskelige at bruge i praksis inden for rammerne af den stramt definerede standard for digital bevaring som angivet i bekendtgørelse nr Det største potentiale i forhold til internationalt samarbejde ligger fortsat i inspiration på det overordnede, konceptuelle plan eller inden for rammerne af konkrete samarbejdsprojekter, hvor der skal produceres konkrete resultater som eksempelvis 4C og E-ARK. 7.2 Internationale indtryk generelt Til benchmarking er de øvrige nordiske lande de mest velegnede, eftersom det er her, at forholdene er mest sammenlignelige. Eksempelvis har det islandske nationalarkiv i lighed med Statens Arkiver gennemført et tilsyn med de statslige myndigheder. Resultatet viste, at en række databaser og ESDHsystemer anvendes i forvaltningen, uden at disse har været anmeldt til nationalarkivet. Endvidere viste tilsynet, at der er en lang række databaser, som ikke længere er i administrativ brug, men som fortsat ligger hos myndighederne. Som opfølgning på tilsynet arbejder nationalarkivet på at få myndighederne til at anmelde alle udeståender, så der kan blive truffet beslutning om bevaring eller kassation. I Sverige er rigsarkivet projektleder for et regeringsprojekt, som kaldes eard. Projektet skal gøre det lettere for forvaltningen at etablere e-arkiver, først og fremmest ved at skabe fælles specifikationer for de formater og strukturer, der skal anvendes ved aflevering til arkiv. Projektet sker i samarbejde med hele forvaltningen, dvs. både stat, landsting (amter/regioner) og kommuner. Projektet afspejler den særlige situation i Sverige, hvor myndighederne ikke har pligt til at aflevere arkiver til Riksarkivet, før de ikke længere selv vil påtage sig ansvaret for at bevare dem. Fra andre lande i øvrigt er det værd at nævne, at National Archives and Records Administration (NARA) i USA har udarbejdet et nyt memorandum for informationshåndtering i regeringen og den statslige forvaltning 10 ( Presidential Memorandum on managing government records ). Formålet er at forbedre sags- og dokumenthåndteringen (records management) i den offentlige sektor i USA, således at man kan få flere og bedre arkivalier ind i arkivet til at dokumentere historien. Det er således interessant, at man også i NARA er kommet til den konklusion, at mængden af det, der faktisk kan arkiveres i digital form samt ikke mindst kvaliteten heraf, hænger nøje sammen med de retningslinjer (eller mangel på samme), som myndighederne efterlever i forbindelse med sagsdannelsen. 10 Presidential Memorandum on managing governmental records Side 17

18 I de lande, hvor man først senere er kommet i gang med at opbygge en infrastruktur for digitale afleveringer, som eksempelvis New Zealand, lægger man meget vægt på, at aflevering skal ske sømløst og nemt for myndighederne, og at afleveringerne skal havne i et arkiv, hvor der er umiddelbar on-line-adgang til materialet. Der er enorme sikkerheds- og administrationsmæssige udfordringer i den slags opsætninger, ligesom ubegrænset on-line-adgang forekommer særdeles uøkonomisk. Det er under alle omstændigheder en tilgang til aflevering, bevaring og tilgængeliggørelse, som det må forventes vil både udfordre og inspirere Statens Arkiver i de kommende år. New Zealand er endvidere inspireret af tanker fra det britiske nationalarkiv, The National Archives, om at modtage langt flere forskellige formater, end det tillades i Danmark. Tanken er, at man ved modtagelse kan sikre, at alle filer bliver karakteriseret med format, version osv., og at man herefter løbende kan overvåge filerne og sikre, at der sker migrering til andet bevaringsformat, hvis et format eller en formatversion er ved at blive forældet. Dette er radikalt anderledes end de principper, der ligger bag Statens Arkivers strategi for digital bevaring, og den forekommer både risikabel og omkostningskrævende for arkivet. Statens Arkiver vil imidlertid følge deres erfaringer med interesse over de kommende år. Side 18

19 8. Fokusområder for Statens Arkivers vidensindhentning i 2014 Vidensindhentningen kan erfaringsmæssigt ikke planlægges fuldt ud på forhånd, da der er et naturligt samspil med hvilke konferencer mv., det er muligt at deltage på. I 2014 vil Statens Arkiver eksempelvis få lejlighed til mere dybtgående vidensindhentning om status for digital arkivering i de nordiske lande, eftersom Danmark er vært for konferencen NorDig nordisk seminar om digital arkivering. Generelt vil det overordnede fokus for indhentning af viden fortsat ligge på: 1. Overvågning af udviklingen inden for Digital Forvaltning 2. Kvalitetssikring af data og dokumenter i myndighedernes systemer 3. Vedligehold og forbedring af metoder til understøttelse af bekendtgørelse nr om arkiveringsversioner 4. Inputs til kommende kravsrevision af ovennævnte bekendtgørelse 5. Bevaringsløsninger, herunder medier Ad. 1 Regeringen har spillet ud med en række digitaliseringsprojekter, som skal følges, så der sikres den bedst mulige arkivering i forbindelse med nye initiativer som fx et nyt system på folkeskoleområdet. Ad. 2 Et fokuspunkt ang. myndighedernes varetagelse af arkivmæssige hensyn vil være, hvordan myndighederne lever op til de nye krav om kvalitetssikring af data og dokumenter i deres systemer, samt hvilke metoder de anvender til det. Samspillet mellem systemer bør også fortsat være i fokus fx samspillet mellem Sharepoint-systemer og ESDH. Ad. 3 I relation til nr. 3 vil der fortsat være stort behov for vidensopbygning vedr. geodata og hvordan man sikrer en tilfredsstillende kvalitetssikring og bevaring heraf. Som et selvstændigt punkt til vidensarbejdet i 2014 bør der være en afrapportering af, hvilke spørgsmål og udfordringer bekendtgørelsen giver anledning til. Ad. 4 kan inputs eksempelvis være baseret på udvikling af metoder til databasearkivering inden for rammerne af E-ARK-projektet. Endvidere bør der ses på en analyse af de indlejrede metadata, som går tabt ved migrering til bevaringsformater. Ad. 5 vil en ny analyse af BD-medierne og BD-teknologien være et væsentligt punkt, idet Statens Arkiver er ved at nå grænsen for, hvad der kan håndteres med den eksisterende DVD-teknologi. Side 19

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

Digital bevaring status og viden 2014

Digital bevaring status og viden 2014 Digital bevaring status og viden 2014 Indledning I dag dokumenterer den offentlige forvaltning næste udelukkende sit arbejde digitalt, enten i et ESDHsystem og/eller i fagsystemer. Det samme gælder mange

Læs mere

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014

Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 Handlingsplan for effektivisering af processerne knyttet til aflevering af data til Statens Arkiver August 2014 1. Indledning I henhold til Statens Arkivers rammeaftale med Kulturministeriet skal der i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Side 1 Indhold Baggrund for undersøgelse... 3 Organisering... 4 Tilgængelighed... 5 Papirarkivalier... 7 Digitale arkivalier...

Læs mere

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner.

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner. Statens Arkiver Rigsarkivet Referat Møde: netværksmøde for kommuner og regioner, der afleverer arkivalier til Statens Arkiver Dato og tidspunkt: 23. april 2013 kl. 10-14 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden.

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden. KOMDA KOMDA er et arkivsamarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og en række kommunale arkiver om håndtering af digitale arkivalier. KOMDA sikrer opbevaring af digitale arkivalier for de deltagende arkiver

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Referat Indsamling og Bevaring

Referat Indsamling og Bevaring Referat Indsamling og Bevaring Møde: Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere Dato og tidspunkt: 26. februar 2015 kl. 10-15 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra Rigsarkivet: vicedirektør Kirsten Villadsen,

Læs mere

Digitale medier, formater og langtidsbevaring. Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014

Digitale medier, formater og langtidsbevaring. Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014 Digitale medier, formater og langtidsbevaring Henrik Højlund Teamlead Archiving 6. november 2014 Agenda (tilrettes) Historisk rids fra masseproduktion af papir til masseproduktion af data. Statens Arkivers

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Referat. Statens Arkiver Rigsarkivet. Bevarings- og Kassationsafdelingen

Referat. Statens Arkiver Rigsarkivet. Bevarings- og Kassationsafdelingen Statens Arkiver Rigsarkivet Referat Bevarings- og Kassationsafdelingen Møde: Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere Dato og tidspunkt: 29. august 2013 kl. 10-14.25 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Sikring af kvalitet i ESDHsystemer i drift Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Baggrund for ESDH-drift og udvikling i Vejle Stadsarkiv Januar 2009 fra projekt til drift Hidtil i direktionssekretariatet

Læs mere

BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI 2011

BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI 2011 BEVARINGSINSTITUTIONERS DIGITALE STRATEGIER I DAG TEMADAG FOR STATENS ARKIVER 23. JUNI 2011 1 1 Indledning...3 2 Hvad ligger til grund for strategier for digital arkivering?...4 2.1 Institutionens vilkår...4

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring

Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring Version 3 Juni 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 3 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Varetagelse af e-arkivmæssige hensyn en vejledning til kommunale myndigheder

Varetagelse af e-arkivmæssige hensyn en vejledning til kommunale myndigheder Varetagelse af e-arkivmæssige hensyn en vejledning til kommunale myndigheder Statens Arkiver 2005 journalperiode e-arkivsystem arkiveringsversion ESDH lagringsform afleveringspligt indskanning arkivalier

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT

RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT 2014 Indhold 1. Påtegning...1 2. Beretning...2 2.1 Præsentation af Rigsarkivet...2 2.2 Rigsarkivets omfang...3 2.3 Faglige og økonomiske resultater i 2014...3 2.4 Opgaver og ressourcer...7

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Skatteministeriet - Digitale arkiver. Peter Hansen, 13. maj 2014

Skatteministeriet - Digitale arkiver. Peter Hansen, 13. maj 2014 Skatteministeriet - Digitale arkiver Peter Hansen, 13. maj 2014 ESDH i Skatteministeriet Skatteministeriet gennemførte i 2012 et stort konsolideringsprojekt, hvor en række ESDH-systemer blev samlet i én

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

Hvad er Input Management?

Hvad er Input Management? XP Input Management 2 Hvad er Input Management? På jævnt dansk betyder Input Management indsamling, håndtering og lagring af papirdokumenter. Det omfatter alle typer dokumenter, som f.eks. breve fra kunder

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Notat. Indholdsfortegnelse. Statens Arkiver. Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT

Notat. Indholdsfortegnelse. Statens Arkiver. Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT TU1.UT TUFormålUT TU2.UT TUBeskrivelseUT Statens Arkiver Notat Ang.: Statens Arkivers terminologi for digital bevaring, v. 18 Til: BK-Afdelingen Fra: ALT Dato: 04.10.2010 Sagsnr.: 2008-007379 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Side 1 af 17 PS97-2CRD-E2K6 Distributionsform Email Papir Brevfletning Email cla@sa.dk Kunde Christian Larsen PS97-2CRD-E2K6 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med Rigsarkivets tilsyn

Læs mere

ARKIVDANNING OG DIGITAL ARKIVERING I PRIVAT SEKTOR. SAMDOK-konferencen 16. oktober 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit INDHOLD

ARKIVDANNING OG DIGITAL ARKIVERING I PRIVAT SEKTOR. SAMDOK-konferencen 16. oktober 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit INDHOLD ARKIVDANNING OG DIGITAL ARKIVERING I PRIVAT SEKTOR SAMDOK-konferencen 16. oktober 2014 Tine Weirsøe, Scandinavian Information Audit www.information-audit.dk INDHOLD Mål med arkivdannelse i private virksomheder

Læs mere

Kapitel 4 Elektroniske arkivsystemer fra anmeldelse til aflevering

Kapitel 4 Elektroniske arkivsystemer fra anmeldelse til aflevering 55 Kapitel 4 Elektroniske arkivsystemer fra anmeldelse til aflevering Anmeldelse af elektroniske arkivsystemer Alle myndigheder har ifølge arkivbekendtgørelsen pligt til at anvende et arkivsystem til sikring

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

RS Standard. Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde

RS Standard. Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde RS Standard Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde 1 RS Standard Spar penge - gør brug af vores erfaringer med hvad der virker! Benyt dig af vores standardiserede bogføringspakke RS Standard. RS

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks

Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks Aalborg Kommunes Aalborg Arkivinstruks Generelle Retningslinjer 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord...4 2. Hvad er Aalborg Stadsarkiv...5 3. Hvad er arkivalier?...5 4. Hvem gælder instruksen for?...6 5.

Læs mere

Katalog. guide til NEA

Katalog. guide til NEA Katalog guide til NEA Indholdsfortegnelse NEA MODEL... 2 NEA MEDLEM... 4 NEA SUPPORT... 6 NEA KMD... 8 NEA DATA... 10 NEA BACKUP... 11 NEA ONLINE... 13 BILAG 1 (PRISEKSEMPLER)... 14 1 NEA MODEL januar

Læs mere

Bevaring og kassation af arkivalier hos de regionale trafikselskaber

Bevaring og kassation af arkivalier hos de regionale trafikselskaber Bevaring og kassation af arkivalier hos de regionale trafikselskaber En vejledning til Statens Arkivers bekendtgørelse nr. 978 af 3. august 2010 om bevaring og kassation af arkivalier fra de regionale

Læs mere

Fra papir til digitalisering

Fra papir til digitalisering 11000 10101001011 11000 Fra papir til digitalisering Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund 72 21 21 21 www.konicaminolta.dk 10101001011 11000 11000 Dokumentfangst

Læs mere

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012

Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 312 Offentligt Orientering til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om digitale regnskaber juni 2012 Indledning Det er regeringens mål, at

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Referat af møde i revisornetværket den 23. juni 2010. 3. september 2010 Sags nr.: 020.611.031. Tilstede var:

Referat af møde i revisornetværket den 23. juni 2010. 3. september 2010 Sags nr.: 020.611.031. Tilstede var: Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af møde i revisornetværket den 23. juni 2010 Tilstede

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

CCS i praksis i Hillerød Ejendomme

CCS i praksis i Hillerød Ejendomme CCS i praksis i Hillerød Ejendomme 48.000 daglige kunder Rum til byens liv Vi understøtter kommunens aktiviteter med funktionelle, tidssvarende og attraktive fysiske rammer. Vi er en helt almindelig gennemsnitlig

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere