Bilag 1: Beskrivelse af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre udviklingen af it arkitekturen i Miljøministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Beskrivelse af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre udviklingen af it arkitekturen i Miljøministeriet"

Transkript

1 MIM EA Principper og målarkitekturer Bilag til foranalyse Digital Forvaltning og GIS (DIG) J.nr Ref. thrav. Den Bilag 1: af principper Nedenfor beskrives de principper som skal styre udviklingen af it arkitekturen i Miljøministeriet Struktur Principperne er grupperet efter klassificeringen i OIO EA Reolen (se evt Vi har tilføjet 2 klassifikationer for at understøtte MIM specifikke målsætninger om bedre styring og sikker drift.. Det betyder, at der er formuleret principper indenfor følgende struktur: Strategiske principper Principper for forretningsarkitektur Principper for informationsarkitektur, Principper for applikationsarkitektur Principper for den teknologiske infrastruktur Principper for styring af digitalisering Principper for sikkerhed rne af principperne er struktureret efter en tilpasning af It og telestyrelsens princip skabelon (ITST: Overordnede principper og best practice, Version 1.0, april 2009), som det fremgår nedenfor (skemaet er selvforklarende): Princip nr: Init: Dato: dd-mm-åååå Version: 000 udtrykker en regel eller beslutning begrunder hvorfor dette er vigtigt beskriver betydning og følger

2 Strategiske principper Princip nr. Status S1 Øget effektivisering gennem digitalisering Klar til godkendelse S2 Bedre digital service Klar til godkendelse Princip nr: S1 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Øget effektivisering gennem digitalisering Digitaliseringen i Miljøministeriet medvirker til en øget effektivisering af opgavevaretagelsen Miljøministeriet skal videreudvikle evnen til at anvende digitalisering til at effektivisere opgaveløsningen. De største effektiviseringsgevinster opnås, hvor digitaliseringen kædes sammen med ændrede arbejdsgange. Digitaliseringen er et centralt element i Miljøministeriets generelle forretningsudvikling. Fokus er på de forretningsmæssige gevinster, der følger af standardiserede, tværgående arbejdsgange. Digitalisering som løftestang til effektivisering er afhængig af, at medarbejderne har let adgang til kvalitetsdata i opgaveløsningen og at der ikke skal bruges unødige ressourcer på ibrugtagning af nye systemer (brugervenlige systemer). Opbakning til modernisering gennem digitalisering forudsætter, at de enkelte digitaliseringsinitiativer kan betale sig, og at dette dokumenteres. Miljøministeriets digitaliseringsprojekter skal derfor baseres på veldokumenterede effektvurderinger og systematisk og relevant brug af projektstyringsværktøjer. Indsatsområde 1 i Miljøministeriets digitaliseringsstrategi , herefter kaldet DS s.24 Princip nr: S2 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 begrunder hvorfor dette er vigtigt Bedre digital service Digitaliseringen i Miljøministeriet skal medvirke til en bedre digital service for borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Miljøministeriets ønsker at øge serviceorienteringen i dialogen med borgere og samarbejdspartnere. De digitale services skal understøtte Miljøministeriets forretningsmæssige services. Den digitale service skal bidrage til en fælles og mere ensartet servicekultur på tværs af Miljøministeriet, som tager udgangspunkt i interessenternes samlede behov. Miljøministeriets fokus er at digitalisering kan skabe større værdi for interessenterne. Miljøministeriet stiller services til rådighed, som har: 2

3 Effektive processer Kvalitet i data Selvbetjening Serviceorienteret arkitektur Indsatsområde 2 i DS s. Koncernmål 3 Det Moderne Miljøministerium, (delmål 3) 3

4 Forretningsprincipper Princip nr. Status F1 Fælles tværgående digitale arbejdsgange Klar til godkendelse F2 Miljøministeriet deltager aktivt i digitalt tværoffentligt samarbejde Klar til godkendelse F3 Enkle automatiserede forretningsprocesser Klar til godkendelse F4 Selvbetjening, hvor det er muligt Klar til godkendelse F5 Fastlæg ejerskaber Klar til godkendelse F6 Nye lovforslag skal teknologivurderes Klar til godkendelse F7 Brugeren i centrum Klar til godkendelse Princip nr: F1 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Fælles tværgående digitale arbejdsgange Miljøministeriet ønsker en fælles tilgang til at udvikle tværgående digitale arbejdsgange. Digitaliseringsprojekter i Miljøministeriet bygger på helhedsanalyser af arbejdsgange og processer. Miljøministeriets opgaver i forhold til borgere og samarbejdspartnere involverer i mange sammenhænge flere af ministeriets enheder. Forbedret service og effektive arbejdsgange kræver derfor ofte samarbejde på tværs af ministeriet om udviklingen af digitale arbejdsgange. Digitaliseringen af arbejdsgange skal derfor have fokus på: De interne tværgående processer De opgaver, som har fælles præg på tværs i ministeriet De processer, som involverer andre offentlige parter Det betyder, at det er nødvendigt at: Vurdere behov for kortlægning af eksisterende processer End to end procesmodellere nye processer Fastlægge procesejerskab Koordinere via KUDF hvis processer og arbejdsgange går på tværs af styrelser Stille krav til metode og governance (Standardiseret modellering af processer, løbende opdatering, FORM kode mv.) DS princip 1 side 24 Princip nr: F2 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Miljøministeriet deltager aktivt i digitalt tværoffentligt samarbejde Miljøministeriet vil gennem digitalisering skabe et stærkere offentligt samarbejde. Miljøministeriet ønsker at styrke og effektivisere samarbejdet med eksterne parter om digitalisering med fokus på slutbrugernes behov. 4

5 Miljøministeriet ser det samfundsmæssige potentiale i tværgående samarbejde mellem stat, region og kommuner og på tværs i staten med fokus på at opnå fordele for borgerne og virksomhederne: Digitalisering, hvor det giver mening, sker i en tæt koordination mellem Miljøministeriet og samarbejdspartnere Tværoffentligt samarbejde om digitalisering og standardisering giver bedre service og øget effektivitet. Tværoffentligt samarbejde om fælles etablering, ajourføring og indkøb af data giver besparelser for samfundet. Stærkere samarbejde er tæt knyttet til bedre service og effektivitet. Stærkere samarbejde og standardisering er et middel, som gør det muligt at levere en bedre kvalitet og en mere effektiv service. Det betyder, at det er nødvendigt at: Definere ejerskab til processer og data Standardisere Serviceorientere Fokus er at udnytte mulighederne for tværgående samarbejder, også med eksterne parter samt at dele viden herom. Det stiller krav om standardisering samt et omfattende samarbejde mellem parterne for at effektivisere nuværende tværgående processer og udvikle nye: Kendskab til fællesoffentlige løsninger og standarder Brug af fællesoffentlig projektmodel Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi Princip nr: F3 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Enkle automatiserede forretningsprocesser. Miljøministeriet søger at forenkle og automatisere forretningsprocesser, hvor det er muligt, såvel internt som eksternt. Ministeriets forretningsprocesser modelleres og optimeres inden de digitaliseres. For at gøre den direkte kontakt med borgerne og samarbejdspartnere så smidig og effektiv som mulig, skal der ske en automatisering og/eller forenkling af de bagvedliggende forretningsprocesser. Det vurderes om eksisterende processer kan optimeres inden de digitaliseres. Det betyder at der skal ske en:. BPMN modellering af processer Systematisk registrering af de modellerede processer 5

6 Princip nr: F4 Init: WS2 og skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Selvbetjening, hvor det er muligt Miljøministeriet overvejer altid potentialet for selvbetjening ved omlægning eller udvikling af services og forretningsprocesser Selvbetjening kan være en af nøglerne til effektivisering af Miljøministeriet og til skabelsen af bedre service til Ministeriets interessenter. Begrebet skal forstås i bred forstand (ikke nødvendigvis kun borgerservice). Det kan betyde at der skal etableres : Adgangskontrol til egne data Objektiv sagsbehandling Øget tilgængelighed (åbningstid / oppetid) Serviceorienteret arkitektur Brugervenlige grænseflader Princip nr: F5 Init: WS2/skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Fastlæg ejerskaber Ejerskab til forretningsprocesser, datasamlinger og systemer/applikationer skal entydigt fastlægges. En entydig placering af ejerskabet og ansvaret for forretningsprocesser vil betyder, at det nødvendige mandat til at it-understøtte processen kan opnås. Det betyder, at det skal beskrives, hvad der ligger i ejerskabet med hensyn til forpligtigelser, f.eks. at ejerskab indebærer ansvar for vedligeholdelse og drift. Der skal etableres en proces for registrering og vedligeholdelse af information om ejerskab Princip nr: F6 Init: WS2/skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Nye lovforslag skal teknologivurderes Når der udformes ny lovgivning eller justeres på eksisterende skal det sikres at implikationerne af den ændrede lovgivning vurderes i forhold til den efterfølgende nødvendige digitalisering. Ofte vil ny eller ændret lovgivning stille krav til den digitale understøttelse. Det betyder at der ofte vil være it-omkostninger forbundet med implementeringen af lovgivningen. Samtidig kan den nødvendige udvikling eller justering af de digitale løsninger have indflydelse på, hvornår den pågældende lovgivning kan træde i kraft. 6

7 Lovforslag skal allerede på planlægningstidspunktet vurderes i forhold til de digitale implikationer. Ansvaret påhviler den lovforberedende myndighed. Princip nr: F7 Init: WS3 Dato: Version: 1.0 Brugeren i centrum For at sikre at it-løsningerne understøtter de faktiske behov sætter Miljøministeriet brugeren i centrum i sine udviklingsprojekter For at få en effektiv digital understøttelse er det centralt at de it-løsninger som udvikles understøtter de faktiske behov hos de kommende brugere af løsningerne. Det er derfor vigtigt at få inddraget brugerne i udviklingen og aftestningen af løsningerne for at sikre den optimale forståelse af behov og brugssituation. Interessent analyse anvendes til at identificere både primære og sekundære brugere af den kommende løsning. Brugerrepræsentanter inddrages i videst muligt omfang i analyse og design af kommende løsninger (evt. via repræsentanter eller gennem brugerundersøgelser hvis slutbrugeren ikke kan deltage personligt i arbejdet). 7

8 Informationsprincipper Princip nr. Status I1 Fælles infrastruktur for miljøsektoren Klar til godkendelse I2 Tilgængelighed til data Klar til godkendelse I3 Data kvalitet og aktualitet Klar til godkendelse I4 Datastandardisering Klar til godkendelse I5 Digital dataindsamling og produktion Klar til godkendelse I6 Undgå redundante data Klar til godkendelse I7 Åbne datamodeller Klar til godkendelse Princip nr: I1 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Fælles infrastruktur for miljøsektoren Miljøministeriet anvender INSPIRE s infrastrukturmodel som grundlag for arbejdet med miljødata. INSPIRE bygger på nedenstående principper. Data skal kun indsamles én gang. Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt. Det skal være let at få overblik over, hvilke data og tjenester der findes. Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra. Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data kan blive brugt af mange i mange sammenhænge. Det er hensigtsmæssigt og værdiskabende at etablere en fælles infrastruktur for geografisk information. Hurtigere og nemmere adgang til data og viden om data på tværs af myndigheder til gavn for alle. Miljøministeriet ønsker, at arbejdet med miljø- og geodata i ministeriet tilrettelægges i overensstemmelse med en infrastrukturmodel, hvor det er relevant. Miljøministeriet anvender INSPIRE som infrastrukturmodel. Realisering af digital forvaltning kræver, at vi ved hvilke data der findes, hvor de findes og at vi kan få adgang til data og at data kan sammenstilles uden tab af information. Vi har behov for standarder for data, for udveksling af data og for den nødvendige teknologi. Administrationen af data i Miljøministeriet baseres på principper fastlagt i EU s INSPIRE direktiv. Ministeriets strategi for miljøfaglige geodata bygger på INSPI- RE principperne og nærmere beskrivelser af implikationer kan findes i nedenfor nævnte referencer. Princip 3 i DS s.22 INSPIRE Danmark INSPIRE direktivet 8

9 Princip nr: I2 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Tilgængelighed til data Miljøministeriet stiller data og information til rådighed for offentligheden igennem egne og relevante eksterne kanaler. F. eks Miljøportalen, Virk.dk og andre fællesoffentlige initiativer. Alle data skal om muligt være tilgængelige for alle både internt i MIiljøministeriet og for offentligheden Brugerne forventer en nem adgang til relevante og ajourførte data, og på en standardiseret form så data på en simpel og uproblematisk måde kan benyttes i en forretningskontekst. Dette stiller krav til drift af distributionssystemer og -services i Miljøministeriet. Krav om tilgængelighed har endvidere en række implikationer i forbindelse med produktion og distribution af data og metadata i Miljøministeriet. Disse bliver bl.a. adresseret i strategien for miljøfaglige geodata. Strategi for miljøfaglige geodata (forventes juni 2011). Princip nr: I3 Init: WS2 og skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Datakvalitet og aktualitet Miljøministeriet arbejder for at opretholde datadisciplin efter specificerede og kendte kvalitetsnormer. Aktualitet og kvalitet (metadata) skal dokumenteres for datasæt - og være tilgængelig for såvel interne som eksterne slutbrugere. Viden om datakvalitet og aktualitet er vigtigt når der skal udveksles data mellem systemer og organisationer. Set i relation til at have en effektiv og korrekt beslutningstagning - og opnå troværdighed heromkring - er datakvalitet og aktualitet en vigtig parameter. Der skal arbejdes med at synliggøre vigtigheden af at arbejde systematisk med data. Dokumentation og metadata skal være en naturlig del af kulturen i Miljøministeriet i det daglige arbejde med data. Der skal fastlægges en fælles kvalitetsstandard for data, som sikrer en tilfredsstillende og ensartet kvalitet, der gør data velegnede som grundlag for sagsbehandling, planlægning og beslutningstagning. Data skal i størst muligt omfang holdes ajourført, så de er aktuelle og kan indgå som et korrekt og troværdigt grundlag for sagsbehandling, planlægning og beslutningstagning. Miljøministeriet skal bevæge sig fra en situation, hvor det er meget forskelligt hvordan de enkelte institutioner eller systemer arbejder med data. Dette kræver fælles procedurer og normer for at sikre datakvalitet, datadisciplin og aktualitet. 9

10 Princip nr: I4 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Datastandardisering Miljøministeriet deltager aktivt i initiativer, der vedrører datastandardisering generelt og tager selv initiativ til standardisering af data, der vedrører miljøsektoren. Miljøministeriet har mange data og systemer og derfor er anvendelse af standarder vigtigt i arbejdet med data. Standardisering skal sikre interoperabilitet, så systemerne kan samarbejde ved hjælp af veldefinerede snitflader og data. Effektivt samarbejde på tværs kræver standardisering, såvel internt som eksternt. Realisering af digital forvaltning kræver at vi ved, hvilke data der findes, hvor de findes og at vi kan få adgang til data og at data kan sammenstilles uden tab af information. Vi har behov for standarder for data, for udveksling af data og for den nødvendige teknologi. Der er en tæt sammenhæng til: Fælles datamodel for miljøfaglige geodata. Implementering af INSPIRE. Metadata, kvaliteten af data skal være kendt. Vejledninger og guidelines Deltagelse i standardiseringsarbejde Princip nr: I5 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Digital dataindsamling og dataproduktion. Dataindsamling og -produktion er en væsentlig opgave i Miljøministeriet. Data og information skal derfor indsamles, produceres og formidles så effektivt som muligt, dvs digitalt. En effektiv infrastruktur og digitale arbejdsgange vil skabe grundlag for lettere sagsbehandling, bedre anvendelse af data samt åbenhed i forvaltningen. Miljødata indsamles i dag i både ministerielt og kommunalt regi og deles, så vidt muligt, gennem Danmarks Miljøportal. Indsamlingen sker ofte via manuelle indsamlingsmetoder. De manuelle processer og ikke-teknologiske løsninger udgør en betydelig kilde til fejl eller forsinkelser og kan direkte umuliggøre dataindberetning til de fællesoffentlige databaser. Dette kan føre til et forringet grundlag for sagsbehandling på baggrund af fælles tværoffentlige datasæt, samt forringet miljøinformation over for offentligheden. Ministeriet skal fokusere på egne processer og forbedre disse i forbindelse med dataindsamling og dataproduktion. Der skal tages nye og innovative løsninger i brug til dataindsamling. Konkrete projekter som f.eks. strategi for miljøfaglige geodata og mobil digital 10

11 forvaltning skal bidrage til at løfte dette princip. Princip nr: I6 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Undgå redundante data Information skal altid findes i en master instans og kun replikeres, hvor nødvendigt. Systemer og brugere benytter i udstrakt grad services til at til at tilgå ajourførte data. Miljøministeriet stiller data til rådighed igennem services som f.eks. kortforsyning og plansystem. Forslag til principper for genbrug af data tager afsæt i nedenstående udkast til principper fra Borgere og virksomheder skal ikke indberette oplysninger, som det offentlige allerede har. Derfor har myndighederne, inden for lovgivningens rammer, ret og pligt til at dele data: Data skal indsamles og anvendes med standardiserede begreber og formater Dataejer skal indsamle og opdatere data med tilstrækkelig kvalitet til, at andre myndigheder kan basere deres opgaveløsning på disse data Data skal gøres tilgængelige med tilstrækkelig kapacitet via standardiserede snitflader og metoder Princip for finansiering af dataindsamling og distribution: Drøftes Hvis myndigheder indsamler næsten identiske data skal de harmonisere deres databehov således, at de kan dele de pågældende data Retten og pligten til at genbruge data kan fraviges når, der samlet set er en negativ business case herved Det betyder, at: Systemer skal opbygges, så de henter (master)data ved kilden Systemer skal opbygges, så de leverer data som services Finansministeriets rapport "Effektive rammer for genbrug af data" Princip nr: I7 Init: kabor og skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Åbne datamodeller Datamodeller skal være veldokumenterede og åbne, sådan at de kan deles med andre. Datamodellerne må ikke bruges som en snitflade (en leverancekontrakt ), bortset fra i (meget) tæt koblede systemer indenfor en mindre organisatorisk enhed. 1. Datamodellerne udgør én beskrivelse af forretningsobjekter. n skal være åben for at muliggøre genbrug af forretningsobjekter 2. I særdeleshed må datamodellerne ikke være, formelt eller de facto, en leve- 11

12 randørs særeje, da dette låser os fast hos leverandøren, besværliggør udveksling af data og umuliggør standardisering af forretningsobjekter. Det betyder, at der ved udvikling og ved kravspecificering ved udbud skal stilles krav jf. ovenstående vedr. datamodeller. 12

13 Applikationsprincipper Princip nr. Status A1 Genbrug Klar til godkendelse A2 Standardsystemer Klar til godkendelse A3 Komponentbaseret systemudvikling Klar til godkendelse A4 Forretningsregler skal være applikationsuafhængige Klar til godkendelse A5 Åbne og standardiserede snitflader Klar til godkendelse A6 Funktionalitet udstilles som services, hvor det giver mening Klar til godkendelse (SOA) A7 Løs kobling, hvor det er muligt Klar til godkendelse A8 Brugervenlighed Klar til godkendelse A9 Driftsikkerhed (stabil og sikker drift) Klar til godkendelse A10 Datamodeller bestemmes af forretningskrav Klar til godkendelse Princip nr: A1 Init: Skrivegruppen Dato: Version: 1.0 Genbrug Miljøministeriet anvender fælles it-løsninger til ensartede eller fælles opgaver (DS princip 5.2) Formålet er at effektivisere it-anvendelsen både hvad angår investering og vedligehold. Færre løsninger giver: 1. En mindre kompleks it-infrastruktur 2. Mindre udvikling eller systemtilpasning, både initielt og ved udefra kommende ændringer. 3. Færre integrationer 4. Mindre omkostninger til drift og vedligehold (men ikke nødvendigvis til licenser) 5. Lettere udveksling af data 6. Større fleksibilitet ift. at overtage en kollegas arbejdsopgaver eller flytte plads i organisationen. 7. Flere at erfaringsudveksle med. Der kan være situationer, hvor en it-løsning ikke kan genanvendes, men der kræves I sådanne tilfælde en særskilt argumentation, f.eks. 1. Uacceptabel produktivitetssænkning, hvis værktøjet ikke passer til opgaverne 1. Hvis det fælles værktøj skal have væsentlig lokal tilretning. For at genbrug kan fungere i praksis kræves: 1. Overblik over Miljøministeriets applikationer 2. Mere generiske applikationer 3. Standardiserede, åbne snitflader, så applikationen kan passe ind hvor som helst. 4. Brugergrænseflader, der tilfredsstiller flere og understøtter flere arbejdsgange. Dette stiller krav om tilpasning ved konfigurering. 13

14 Altså, så vidt muligt; brugergrænsefladevalg og forretningsregler udenfor kerneapplikationen En følge af dette er, at systemerne vil blive mere komplekse. Dette skal imødegås ved: 1. Modulariseret opbygning af systemerne. Dette åbner også mulighed for at erstatte konfigurering med specialprogrammering af visse moduler, men genbrug af de fleste. Princip 2 i DS 5.2 s.21 Princip nr: A2 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Standardsystemer Miljøministeriet vælger standardsystemer, hvor det er muligt. Brug af standardsystemer er genbrug af løsninger: 1. Udviklingsomkostningerne deles med mange 2. Ministeriet fritages for vedligehold 3. Ofte kan applikationerne mere, end hvis man havde selvudviklet dem. Ved indkøb skal man være opmærksom på: 1. Der betales sædvanligvis en årlig vedligeholdslicens 2. Det er ikke altid produktivt at en applikation kan mere end den skal kunne. 3. En standardapplikation, der kræver væsentlig tilretning er ikke længere en standardapplikation 4. Teknologimønstre Hvis der ikke allerede i ministeriet er applikationer, der løser behovet, skal markedet undersøges. Princip nr: A3 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Komponentbaseret systemudvikling Applikationer skal brydes op i dele, der hver leverer en del-ydelse En stor andel af komponenterne vil være generiske og kan dermed genbruges. Miljøministeriet arbejder efter at udvikle små generiske komponenter, der er funktionelt afgrænsede med standardiserede grænseflader, for at sikre fleksibilitet og genbrug. Genbrug kræver; 1. at komponenterne er tilpas små 14

15 2. at forretningslogik adskilles fra de generiske dele af komponenterne 3. at grænsefladerne kan tilpasses eventuelt ved at isolere grænsefladen i egne komponenter separat fra grundfunktionaliteten, sådan at kun denne del skal udvikles ved anvendelse i nyt domæne. Princip nr: A4 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Administration af forretningsregler Behovet for fleksibilitet og effektiv administration af forretningsregler vil stige i takt med øget selvbetjening og ønsker om straksafgørelser. Forretningsregler skal derfor gøres uafhængige af applikationen via konfigurationsfiler eller anden central løsning. Miljøministeriet samler forretningsregler i centrale løsninger, der sikrer overblik og let adgang til at ændre disse i forhold til lovgivning mv. Dette gør det lettere at: 1. ændre forretningsregler 2. genbruge komponenten 3. skabe overblik over forretningsregler og deres implementering 4. administrere og vedligeholde selvbetjeningsløsninger. Det betyder, at der skal stilles krav både til evt. interne udviklere og i kravspecifikationer i forbindelse med udbud. Princip nr: A5 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Åbne og standardiserede snitflader Snitflader til integration mellem it-løsninger skal være åbne og standardiserede Løs kobling mellem systemer, når det giver mening Forudsætningen for digital forvaltning er, at systemer og data kan sammenkobles. Åbne og standardiserede snitflader er en væsentlig forudsætning herfor. Dette indebærer at disse betingelser skal være opfyldt: 1. Fleksibel integration af systemer (åbne standarder) 2. Genbrug af komponenter og data (åbne standarder) 3. Driftsstabilitet (løs kobling) (Skal efterfølgende specificeres) 15

16 Princip nr: A6 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Funktionalitet udstilles som services, hvor det giver mening (SOA) SOA / Web Services bruges som framework til at binde komponenter sammen. Funktionalitet brydes om muligt ned i komponenter, der kun leverer én forretningsoperation (e.g: rekvisition, fakturering etc.) Dette sikrer den mest effektive vedligeholdelse og muliggør genbrug af komponenter. Genbrug kræver: 1. Enighed om snitfladedefinitioner 2. Fælles forståelse og beskrivelse af forretningsobjekter SOA (egentlig; ws*) bidrager med et fælles snitfladesprog. Ydermere vil komponenter, der udstiller en SOA / ws* -snitflade kunne komponeres (på en Enterprise Service Bus ) med standardværktøjer. Dette mindsker omkostningerne ved at sammensætte komponenterne til nye applikationer. 1. Gør en applikation synkron brug af en web service, er koblingen ikke løs. Applikationens nedetid vil som minimum være lig summen af nedetid for de synkrone web services, den anvender. Dette sætter grænser for, hvor mange, man bør bruge (og dermed, hvor små komponenter bør være) 2. Der er et performancetab ved kald af en service. Dette sætter grænser for, hvor mange web services, man bør bruge (og dermed, hvor små komponenter bør være) 3. Der er et performancetab ved kald af en service. Leveres store mængder data (synkront) til brug i en applikations grænseflade, bør man overveje at bringe data in house (evt. ved grådig download af data ved en arbejdsproces start), og placere dem i en database eller i filer 4. Brug de fælles forretningsobjektdefinitioner. Udveksl forretningsobjekter i den fælles XML-beskrivelse 5. Del applikationer op i komponenter 6. Del om muligt komponenterne op i atomare forretningsoperationer (der kun udveksler et eller meget få forretningsobjekter) Reference Princip nr: A7 Init: kabor Dato: Version: 1.0 Løst koblede systemer, hvor det er muligt Gør komponenter så løst koblede som muligt, i den givne applikation. Løs kobling giver systemet frihed: 16

17 1. Til at gøre ting i baggrunden, eller når det er opportunt (e.g. Gem dokument på server ). 2. Til at fortsætte, selvom den ikke får svar fra den komponent, den er løst koblet til. 3. Til at fortsætte, selvom den komponent, den er løst koblet til, er nede. 1. Gør kald af web services asynkrone, hvor det giver mening. 2. Løs kobling giver kun mening, hvor brugeren kan fortsætte med at arbejde, selvom nogle komponenter/services ikke svarer. Hvis dette ikke er tilfældet, er det lidt farligt at markere snitfladen /servicen som asynkron, da det netop vil få standardteknologi til at nedprioritere svaret, hvis der er mangel på ressourcer. Princip nr: A8 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Brugervenlighed Miljøministeriets efterstræber brugervenlighed Digitalisering giver kun mening, hvis den understøtter medarbejderne i en mere effektiv opgavevaretagelse og/eller i at yde en bedre service. En nødvendig, omend ikke tilstrækkelig, forudsætning for dette er, at arbejdsgangene understøttes på brugervenlig måde. En eller flere medarbejderrepræsentanter inddrages i udvikling eller indkøb, samt i test. (Skal udbygges) Princippet har en tæt relation til: Digitalisering virker for medarbejderen, DS princip 5.3 Princip nr: A9 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Driftsikkerhed (stabil og sikker drift) Applikationer skal udvikles og/eller driftes med øje for driftssikkerheden, herunder også systemperformance set fra et brugerperspektiv. Nedetid og/eller dårlig performance er tabt arbejdstid. Bemærk omvendt, at dette også betyder, at applikationers driftsikkerhed skal ses i forhold til antallet af brugere og applikationens vigtighed for disse brugere, når man beslutter, hvor langt man skal gå for at opnå den ønskede driftssikkerhed. Applikationer udvikles så vidt muligt løst koblet i forhold til øvrige systemer, så applikationen ikke er nede (eller de facto nede), fordi en anden applikation er nede. 17

18 Driften inddrages i videst muligt omfang i projekterne. Applikationerne skal bygges så de understøtter logning til fejlfinding og undersøgelse af performance flaskehalse. Driften skal overvåges. Der foreligger ved idriftsættelse en driftshåndbog med oversigt over procedurer og involverede ansvarlige, både for teknik og forretning. Driftshåndbogen indeholder eller henviser til planer for e.g. fall back, recovery/genstart, procedurer ved opgradering, beskrivelse af logs til fejlfinding etc. DS Indsatsområde 7.2 Princip nr: A10 Init: kabor Dato: Version: 001 Datamodeller bestemmes af forretningskrav Datamodeller skal baseres på de faglige (forretningsmæssige) krav ikke påtvunget af (standard)applikationen En åben og fleksibel datamodel muliggør at kommende forretningskrav kan imødekommes. 1. Forretningsgange og aktiviteter bestemmer, hvilke data der er brug for, og hvordan de struktureres. Data vil ofte være delvis specifikke for domænet. Dette skal datamodellerne understøtte 2. Datamodellerne må ikke påtvinges fagområderne af (standardiserede hylde-) applikationer, fordi dette giver dårligere forretningsunderstøttelse og lader leverandøren lukke os inde. Standard/hyldesoftware kan være godt, men kun hvis det ikke låser vores fleksibilitet, mulighed for at integrere med andre systemer og processer eller mulighed for at skifte software. 18

19 Teknologiprincipper Princip nr. Status T1 Brug eksisterende teknologi- og arkitekturmønstre Klar til godkendelse T2 Open Source Klar til godkendelse T3 Web Services (WS*) Klar til godkendelse T4 Brug af databaser (DBMS) Klar til godkendelse T5 Cloud og SAAS Klar til godkendelse Princip nr: T1 Init: WS2 Dato: Version: 001 Brug eksisterende teknologi- og arkitekturmønstre Design applikationer, så de overholder eksisterende teknologi- og arkitekturmønstre (Følg, eller forklar!). Teknologi- og arkitekturmønstrene er fællesnævneren for systemer i drift og dermed en grundsten i genbrug af systemressourcer. Det er også kun indenfor disse teknologirammer, man kan forvente at (udviklings- og driftspersonale) har tilstrækkelig viden til at understøtte driften af applikationen. 1. Vælg som udgangspunkt teknologier, der allerede bruges i Miljøministeriet 2. Vælg som udgangspunkt teknologier fra SIT s ydelseskatalog. 3. Vælg for en given applikation som udgangspunkt teknologier fra den tilhørende applikationstypes målarkitektur (e.g: Selvbetjeningsløsninger ). Der skal udarbejdes et teknologi-dokument, kan baseres på KMS tre arkitekturmønstre og suppleres med GIS, mobile teknologier og Cloud. Målarkitekturer for diverse generiske applikationstyper skal beskrives. KMS arkitekturmønstre Strategi for miljøfaglige geodata Mobil digital forvaltning Princip nr: T2 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Open Source 1. Miljøministeriet kræver ejerskab til kode udviklet til Miljøministeriet. Denne kode bør stilles tilgængelig under Open Source-licens. 2. Miljøministeriet genbruger i videst muligt omfang kode herunder fra eksterne Open Source projekter. 3. Ved brug af Open Source stand alone applikationer, vurderes disse i business casen på linie med proprietære applikationer. Brug af Open Source kan give et stærkere tværoffentligt samarbejde og øge software genbrug. 1. Hvis koden gøres offentlig, kan den genbruges af andre, herunder andre 19

20 offentlige myndigheder. Dette åbner også for mulig fælles udvikling/videreudvikling og dermed mindre udgifter for den enkelte myndighed. 2. Kode-genbrug kan spare udviklingsopkostninger. Hvis man tilmed vælger kode fra en aktivt/veletableret community, vil koden typisk være af højere kvalitet, end den man selv ville få produceret 3. Ved at anvende samme mål for proprietære som for Open Sourceprodukter sikres, at man ikke kommer til at betale ekstra, blot fordi et produkt ikke frigiver kildekoden. Projekter i Miljøministeriet forholder sig aktivt i forhold til ITST s forsøg på at befordre deling af software i det offentlige (Softwarebørsen). Princip nr: T3 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Web Services (WS*) Miljøministeriet anvender Web Services, som følger ws*-specifikationerne. Fleksibilitet og effektiv vedligehold. Dette er den mest udbredte standard for web services, og giver adgang til komponering /orkestrering af web services på en generisk Enterprise Service Bus (ESB) Funktionalitet udstilles som services, hvor det giver mening (SOA). ws*-specifikationerne Henvisning skal tilføjes Princip nr: T4 Init: WS2 Dato: Version: 1.0 Brug af databaser (DBMS) Data skal som udgangspunkt opbevares i databaser efter følg eller forklar princippet. 1. Opbevaring i en database påtvinger en data struktur. Dermed tvinges opdraggiver også til at tænke over datas struktur. 2. Hvis data er velstrukturerede, øger det muligheden for genbrug af data. 3. Hvis data stilles til rådighed af en separat applikation (her; en database), øger det muligheden for genbrug. 4. Data kan stilles til rådighed for andre, uden at den applikation, der udvikles, skal sørge for dette. (Eventuelt kan dog en web service udvikles til formålet). 1. Data kan kun genbruges, hvis forretningsbegreberne er fælles 2. Data kan bedst genbruges, hvis datastrukturerne er fælles. 20

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Principper for IT-arkitektur IT-Arkitektur principperne er en formulering af de generelle principper, der gælder for digitaliseringen i Odense Kommune. Principperne skal sikre, at digitaliseringen i Odense

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene Bilag 1 - a 1 Ét hospital Der samarbejdes koordineres om it i DNU inden for områder hvor øget forretningsværdi eller reducerede omkostninger kan realiseres 2 It styring er en ledelseopgave DNU ledelsen

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner. Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

SRO Standardisering I forsyningsvirksomheder Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse

SRO Standardisering I forsyningsvirksomheder Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse V. Finn Asmussen, Københavns Energi Agenda Københavns Energi eller HOFOR Hvorfor standardisering er så vigtig Niveau for SRO standardisering Hvad er standardiseret

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014

Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Bedre brugeroplevelser! Hvad gør Erhvervsstyrelsen i Danmark? Altinndagen 1.december 2014 Hvad vil vi gerne dele med jer i dag? Kort om os Erhvervsstyrelsen, brugervenlighed og VIRK v. Hanne Vestergaard

Læs mere

RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION

RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION Niels Juels Gade 13 1022 København vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018 2 af 6 KRAVSPECIFIKATION Mindstekrav

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK E-sundhedsobservatoriets årskonference Nyborg Strand d. 12.10.2010 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Ph.D-studerende

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur Grunddataprogrammet Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur deng@nanoq.gl Overordnede mål og perspektiver Strategiske mål for programmet: Grunddataprogrammet skal sikre korrekte grunddata, der

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere