Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

Transkript

1 Juleaften 2015 Lemvig Bykirke kl Tekster: Es 9,1-6; Luk 2,1-14; Matt 1,18-25 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde:»josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger:»se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel«det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

2 Der er mange butikker der har haft rigtig travlt i december. Fra Black Friday i november til sidste dag inden juleaften er der blevet købt ind og svinget varer over disken. Efter nytår er det andre steder, hvor der bliver travlt og trængsel nemlig i de mange fitness-centre. Og jeg vil gerne sige det som det er: Jeg har allerede lovet mig selv og min familie, at til januar vil jeg begynde at gå til fitness. Men det er selvfølgelig lige så meget for at få noget styrketræning, som for at tabe nogle kilo. Jeg ser faktisk frem til at få trimmet kroppen lidt og løftet lidt på nogle håndvægte. Det giver en god fornemmelse at have lidt muskler at stå imod med. Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

3 Jo, vi sætter pris på styrke. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Det er rart at være stærk og kunne klare de udfordringer, som livet byder på. Måske har nogle af jer fulgt med i TV2 s julekalender Juleønsket i år, hvor vi har mødt engle, der har en rigtig stor styrke. Zakarias, Gaby og Michael - de kunne flyve som en raket og kæmpe mod dæmoner. Og når de hilser på hinanden, så siger de: Gå med styrken og de får deres kræfter fra Styrkekilden i englenes land. Det har været spændende at følge engle og menneskers kamp mod det onde. Selvom Juleønsket har en fortælling om engle, der er langt fra de virkelige engle, som tjener Gud og får deres styrke fra Ham, så giver det os en oplevelse af at vi har brug for noget/nogen, som er større end os selv. Selvom vi kan rigtig meget og kan være stærke i os selv, så er der noget vi har brug for hjælp til.

4 Og det er okay, at bede om hjælp at ønske noget. Det er måske den største styrke at have at vide, hvornår man skal bede andre om hjælp. For det kan være rigtig svært at komme til den erkendelse. Mange betragter det som et nederlag, hvis der er noget man ikke bare kan selv. Sådan er der faktisk også mange kristne der har det mærkeligt nok for vi er jo vant til at bede til Gud og tale med ham om det som er svært. Men når det så kommer til vores hverdagsliv og vores fællesskab med andre mennesker så tror vi, at vi skal klare alting selv. Selvfølgelig skal vi ikke det. Gud har skabt os til at leve i fællesskab med andre mennesker. Han har givet os en familie, venner, naboer, en menighed vi behøver ikke kun at regne med vores egen styrke, for sammen kan vi så meget mere.

5 1. del Det personlige juleønske Det er altså okay at komme med et ønske et juleønske. Lad os prøve at tænke på os selv: Hvad mangler du? Hvor kommer din styrke til kort? Det er altså ikke et ønske i betydningen: Hvad drømmer du om og håber på der sker men hvad er det du har brug for hjælp til? Hvad er dit juleønske? Når jeg stiller mig selv det spørgsmål, så vil jeg ønske, at jeg kunne ligne Josef noget mere. Josef er nok en af de mest oversete skikkelser i Det ny Testamente. Han er Jesu jordiske far, men han er kun med i barndomsfortællingerne om Jesus og vi må formode, at han er død, da Jesus som voksen begynder at få disciple. Og i de første fortællinger om Jesu fødsel er det selvfølgelig Maria og hendes nyfødte barn, der er i centrum Josef står bare ved siden af og smiler.

6 Men vi hører altså noget om ham hos evangelisten Mattæus. Han fortæller nemlig om Jesu fødsel på en anden måde end Lukas, der har alt det med Maria Bebudelse, hyrderne og stalden i Betlehem og englesang. Jeg kunne godt tænke mig at ligne Josef noget mere og nu skal jeg fortælle hvorfor. Josef er forlovet med Maria og det var på den tid en retslig bindende aftale, selvom de ikke var blevet gift endnu. Vi kan forestille os, hvordan de hver især har set frem til den dag, hvor de skulle stifte familie og så er det pludselig gået op for Josef at Maria ventede sig. Han vidste, at det barn hun ventede ikke var hans og den naturlige konklusion var selvfølgelig at Maria havde været ham utro. Han havde ikke grund til at tro andet, end at han var blevet svigtet og at Maria havde trådt på hans kærlighed til hende.

7 Det særlige ved Josef er den måde han reagerer på han udbasunerer ikke uretten og fortæller om det til alle og enhver: Ved I hvad hun har gjort!. Jeg vil ønske, at jeg kunne reagere på samme måde, når nogen gør mig uret. Kender I ikke også til det? Hvis nogen har gjort noget svigtet, været ubehagelig, uforskammet eller på en eller anden måde bevidst gjort os ondt, så fortæller vi om det, taler om, at det virkelig er for dårligt og måske hævner vi os og betaler uretten tilbage. Men det fører kun mere ondt med sig. Det er jo ikke sådan at Josef bare finder sig i uretten ved at lade som det ikke er sket. Han vil skille sig fra Maria i stilhed. Men kærligheden finder sig i uretten på den måde, at man skjuler andres synder. Det vil jeg ønske, at jeg kunne være bedre til.

8 At skjule andres synder. Og det har jeg brug for Guds hjælp til. Det er mit juleønske til Helligånden at han må komme og forandre mit sind. Nu syndede Maria så ikke ved at blive med barn ved Helligånden og det blev Josef klar over, da englen viste sig for ham i drømme. Og her kommer det andet, som jeg gerne vil lære af Josef. For da han vågner op efter sin åbenbaring, så gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham. Så enkelt og ligetil. Selvom det var den mest mærkelige besked, man kan forestille sig. Han skulle være far til Guds søn, eller rettere papfar. Hvordan kan man bare gå ind i den rolle uden videre og ikke mindst tro på at det er sandt?

9 Abraham, Moses, Jeremias listen over mennesker der protesterede mod Guds åbenbaring og befaling, ja ligefrem lo ad det, er lang i bibelen. Og det er også min naturlige reaktion. Når Gud åbenbarer sig i sit ord for mig og taler til mig om synd og nåde, frelse og fortabelse, så er der en protest i mig. Er det nu så alvorligt med synden? Kan det virkelig passe at Gud kan lade mennesker gå fortabt? Men sådan var det ikke med Josef. Han gik i tro og tog Guds ord for pålydende. Og hvor var det godt at han gjorde det, for gennem ham fik Gud mulighed for at gøre store ting. Josef var jo af Davids slægt og fordi han tog Marias søn til sig som sin egen og gav ham det navn, som englen havde åbenbaret, så blev Jesus født i Davids slægt. Jesus var Davids søn, fordi Josef blev hans

10 jordiske far. Det er mit juleønske at jeg må ligne Josef i tro og lydighed (at gå i tro og stole på Guds ord) og det har jeg brug for Helligåndens hjælp til. Og når Helligånden kommer til os i denne juletid, så er det for at få lov til at gøre netop det: At skænke os tro på at Jesus blev født som verdens frelser en frelser for alle folkeslag. Så alvorlig er min synd, at Gud selv må blive menneske for at sone den og frelse mig fra død og fortabelse. Så stor er Guds kærlighed til mig, at han vil gøre det. Kunne det dog bare gå op for os sådan, så vi kan ligne Josef skjule andres synder og gå i tro på Guds ledelse.

11 2. del Guds juleønske For nylig blev årets ord kåret. I skarp konkurrence med mange gode forslag som deleøkonomi, pizzaburger og grænse, så var det ordet Flygtningestrømme der vandt. Det er ikke så mærkeligt. I år er der kommet over 1 million flygtninge til Europa, primært fra Syrien, Irak og Afghanistan og nogle af dem har også fundet vej til Skandinavien og Danmark. De fleste husker nok billederne med flygtninge, der kom gående ad motorvejen og helt bogstaveligt strømmede ind over grænserne de fleste dog for at komme videre til Sverige. Og vi ved også at det ikke er slut endnu, for de krige, som de flygter fra er ikke slut. Nu har vi så hørt juleevangeliet fra Lukasevangeliet det gode budskab om at Gud kom til denne verden,

12 som et lille barn. Men det er jo også en beretning om en familie, der kom til en fremmed by og havde svært ved at finde et sted at bo. Det lyder nok lidt værre end det var, for dem der kender til mellemøstlige forhold tolker det sådan, at Josef og Maria boede hos nogle slægtninge, der havde dyrene til at bo i den ene ende af deres hus. Men uanset om de boede hos gæstfrie slægtninge eller henvist til at være alene i en stald, så kommer man ikke uden om, at der var så mange i Betlehem på grund af folketællingen og der var ikke en almindelig seng til dem, men de måtte bo sammen med dyrene og lægge deres nyfødte barn i en krybbe. Den hellige familie var på rejse og var langt hjemmefra da Jesus blev født og senere blev de virkelig til flygtninge, da de måtte flygte til Ægypten fordi Herodes ville så deres barn ihjel.

13 På denne måde bliver Guds komme til denne verden, illustreret af vores egen hverdag i Danmark og Europa. Jeg skal være ærlig og sige at de mange flygtninge i Europa, flygtningestrømme, har rørt mig. Jeg tror det rører rigtig mange, for det er mennesker på flugt og mennesker i nød. Vi kan og må ikke bare gå hjem og sætte os til bords ved vores veldækkede borde i aften og glemme, at der er mennesker i nød i denne verden, som ikke har et hjem og som måske kun har ganske lidt at spise. Nu kunne jeg så løfte en moralsk pegefinger og mane til at vi i Danmark har en anstændig flygtningepolitik og sige at vi skal tage imod nutidens flygtningefamilier, der kommer i strømme ind over grænsen på samme måde som hvis de var Josef, Maria og det lille Jesusbarn.

14 Ja, jeg kunne sige, at det er Jesus der kommer til os som fremmed. Men det vil jeg ikke gøre. For så enkelt er evangeliet ikke. For vi kan ikke beslutte for andre, hvem der er næste for dem. Jesus siger klart og tydeligt at vi skal elske vores næste som os selv vi har en forpligtelse som kristne til at elske vores næste. Og har du hjerte for de flygtningestrømme der kommer ind i Europa og her til Danmark, så du mærker en tilskyndelse fra Helligånden til at hjælpe dem, så gør det i Jesu navn. Og har du hjerte til at række hånden ud mod en ensom dansker eller en i din familie eller vennekreds eller måske en her i Lemvig Bykirke som har brug for din hånd, og det er det som Helligånden tilskynder dig til det, så gør du en ligeså god gerning i Jesu navn.

15 Men uanset hvad: Så lyt til Helligåndens stemme i dig, for han kalder os til at være barmhjertige. Men vi skal huske at det vigtigste for Jesus, da han kom til jord var ikke, hvor behageligt et liv han fik. Det vigtigste var om mennesker ville tro på ham og følge ham. Hvis man skal sige, at Gud har et juleønske, så er det netop det. Guds største ønske er, at vi tager imod Jesus og tror, at englene talte sandt. At han virkelig er Guds søn, der kom til jord for at frelse os fra dødens og djævelens magt. Den store glæde, som englen forkyndte var ikke, at nu skulle vi til at være gode ved hinanden og behandle flygtningefamilier bedre. Guds glæde er ikke moralisme eller flygtningepolitik.

16 Guds glæde er det forunderlige, at Gud er kommet til verden for at frelse os og give os sin styrke. Vi magter ikke selv at gøre det gode, som Gud vil og det som hører Guds rige til. Derfor er Gud kommet for at give os sin styrke, Helligåndens kraft. Noget af det sidste, som Jesus sagde til sine disciple var: I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Når vi tager imod Jesus, tager imod Helligåndens kraft, så giver Gud os kraft til at sprede hans kærlighed, gavmildhed, venlighed, mildhed og barmhjertighed i en mørk verden. Det skal vi gøre med både hænder og mund.

17 Afslutning May the force be with you (må kraften være med dig) sådan lyder en kendt hilsen fra et eventyrunivers, der endnu engang trækker masser af mennesker verden over i biograferne for at se Star Wars. Efter et par timers underholdning kan man så træde ud i den virkelige verden igen. Når vi holder julegudstjeneste, så har vi været på besøg i den virkelige verden og set en smule af det som i vores hverdag ofte er skjult for os. Og når vi går ud herfra, så er det med den virkelige Gud egen kraft og styrke himlens og jordens skaber. Så lad os da fejre jul i Guds styrke. Ikke vores egen, ikke skytsengle eller vogterengles styrke, men i Herren, Gud den almægtiges styrke. Som Paulus skriver til menigheden i Efesus: Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke.

18 Det er virkelig en mægtig styrke, når vi lader os fylde af det som Gud vil give os hver eneste dag. Det er en kraft, som kan forandre verden, både den store verden det er den kristne kirkes historie et langt vidnesbyrd om men det er også en kraft der i dag kan forandre vores lille verden og vores historie. For det giver en hel særlig tilgang til alt det vi foretager os, hvis vi hele tiden er opmærksom på, hvad Gud kan og vil, og hvad der behager ham. Den mægtige styrke, som Gud ejer og som han giver os, er først og sidst: kærlighed til Ham. Og når kærligheden til Gud vokser, så søger vi hans nærhed og hører hans stemme. Så vil han lede os hen til de mennesker, som han giver os at elske og give os kærlighed til at gøre det. Det skal vi gøre med frimodighed og glæde så englene synger. Amen