Undervisningsmateriale til

Transkript

1 Undervisningsmateriale til Indhold 1. Processkrivning/tegning 2. Spørgsmål 3. Personerne 4. Den varme stol 5. Billedopgave 6. Farvelæg 7. Slip fantasien løs 8. Spændingskurve 9. Rollespil Lav en scene fra forestillingen 10. Sangtekster 11. Visualisering mulighed for workshop 12. Tilbagemelding Forestillingen Æblet og Ormen og diskussionen om hvem der kom først griber fat i flere temaer, som både store og små går og tumler med og som vi måske gerne ville være bedre til at håndtere. Det drejer sig om; drømmen om berømmelse, ydre contra indre værdier, dét at turde sige fra og være anderledes og venskab. Teater Hund tror på, at humor har en transformerende kraft, som kan føre både store og små mennesker tættere på hinanden og i denne forestilling har vi (igen) arbejdet med at lægge et humoristisk filter ned over mange af scenerne. Skolematerialet er primært rettet mod fagene dansk og billedkunst, fra børnehaveklasse til 3. kl. (til 10 år). Opbygningen af skolematerialet tilgodeser bl.a. undervisningsdifferentiering, idet sværhedsgraden i opgaverne og spørgsmålene kan justeres efter alder, kvalifikationer, interesse og muligheder. Spørgsmålene og opgaverne er udarbejdet med henblik på at være af så åben karakter som muligt, da det tilgodeser den enkeltes mulighed for at arbejde og handle netop ud fra egen virkelighed og ståsted. Materialet er opbygget af selvstændige mindre opgaver, der kan arbejdes med uafhængigt af de øvrige opgaver. Der er derfor ingen nødvendig kronologi i opgavernes rækkefølge eller på nogen måde nødvendigt at arbejde med alle opgaverne. Der er mulighed for, at den enkelte lærer/pædagog tilretter opgaverne, så de er alders- og kontekstsvarende. Det er håbet, at Æblet og Ormen og diskussionen om hvem der kom først og nærværende materiale kan åbne op for nogle frugtbare samtaleemner mellem børn og børn og mellem børn og voksne. God fornøjelse! 1

2 1. Processkrivning/tegning Skriv alt det ned du kan huske fra stykket. Eller lav små tegninger/symboler for alt det du kan huske. Tænk ikke på korrekt stavning, rækkefølge osv. Bare skriv alt det du kommer i tanke om. Disse noter vil være en god hjælp til de kommende opgaver. Til læreren: Det kan være en god idé at sætte tidsbegrænsning på, samt at opgaven løses individuelt. Efterfølgende kan børnene evt. tale to og to om deres noter. 2. Spørgsmål Generelle spørgsmål til forestillingen a. Hvad eller hvem i forestillingen gjorde størst indtryk på dig? b. Hvilke emner og udfordringer kommer forestillingen ind på? c. Kan du sammenligne nogle af situationerne fra forestillingen med situationer du kender fra dit eget liv? Hvis ja, hvilke? Titelfokus d. Kom med din forklaring på, at forestillingen hedder Æblet og Ormen - og diskussionen om hvem der kom først. 1) Hvilket kendt spørgsmål refererer titlen til (ofte stillet af filosoffer)? 2) Hvad kan undertitler bruges til? e. Prøv at lave en ny titel og undertitel til forestillingen. 2

3 Spørgsmål til forestillingens indhold ud fra personer/karakterer f. Hvad er det Franka drømmer om? Og hvad er det hun øver sig på i starten? g. Hvorfor vil Franka gerne ud og ligge i butik? h. Hvorfor vil Ingrid Marie og Cox Orange pludselig ikke være veninder med Franka mere? Hvad er de bange for? Og hvordan kommer det til udtryk/hvad siger de til hende? i. Reagerer Ingrid Marie og Cox Orange normalt på, at Franka får orm? j. Hvordan er mødet mellem Franka og Ormen Cleo? k. Hvad er det fikseren vil? Og hvordan overbeviser hun Franka om, at hun vil hjælpe? og hvorfor lykkedes missionen ikke? l. Hvad er det i virkeligheden Ormelægen gerne vil? m. Hvorfor har æblemostrene så travlt med at indfange Franka? Og hvorfor stopper de med at presse hende? n. Kender du situationer fra dit eget liv, som kan sammenlignes med situationer fra forestillingen? 3. Personerne I forestillingen møder vi flere personer eller som man kalder dem i teaterforestillinger: karakterer. Vi møder: Æblet Franka, Ormen Cleo, Æblerne Cox Orange og Ingrid Marie, Fiskeren, Billen Billy, Ormelægen, og Æblemostrene. De har hver især forskellige karaktertræk og måder at forholde sig til verden/omgivelserne på. I denne opgave skal du prøve at opklare mere om dem, og give dit bud på, hvordan HELE karakteren er. Tag enten udgangspunkt i én eller flere af karaktererne. Du kan komme ind på følgende: a. Hvordan ser karakteren ud? Fysik, holdning, påklædning, mimik, udtryk, bevægelsesmønstre etc. (Man kan evt. slå karakterer sammen.) b. Hvilke menneskelige egenskaber har de? Hvordan opfører den enkelte sig overfor de andre? Er karakteren modig? Bange? Mærkelig? Realistisk? Lyttende? Udadvendt? Indelukket? Ung? Gammel? Hæmmet? Imødekommende? Positiv? Negativ? Rummelig? 3

4 4. Den varme stol man skal blive i rollen Vælg én person fra klassen/gruppen, der skal forestille sig at være fx Franka - man kan også vælge ét af de andre æbler, Ormelægen, Ormen eller en af de andre karakterer. Den valgte skal leve sig godt ind i karakterens væremåde og måden karakteren tænker og handler på. Den nye karakter sætter sig nu i den varme stol og taler med resten af klassen, som stiller spørgsmål enten frit fra leveren eller som interviewform. På denne måde kan man få kendskab til andre og nye sider af personen/rollen, og man kan spørge ind til allerede kendte træk ved personen. 5. Billedopgave Langt de fleste mennesker både store og små oplever perioder i livet hvor de gennemgår betydningsfulde perioder. Til sammenligning oplever man fx i mange eventyrer, at prinsessen eller helten skal gennemgå en del for at nå frem til sit mål. I vores liv kan det fx være at vi mister nogen vi holder af, eller at vi skal starte i skole eller at ens bedste ven lige pludselig ikke er ens bedste ven længere. Og der kan være rigtig mange andre situationer! For alle sammen gælder det, at vi skal igennem det. Vi skal finde vores egen vej i det. Og der er altid nogen som gerne vil hjælpe én. I Æblet og Ormen skal Franka igennem en del møder med folk og væsener før det går op for hende, at det nye måske er noget som er rigtig godt. OPGAVE: Du skal nu lave et billede eller en tegning af en situation eller periode, hvor du har oplevet, at der skete noget helt nyt i dit liv. Opgaven kan begrænses eller udvides i forhold til valg af farver, materialer og tid: Fx: Må man bruge alle farver, eller kun nogle bestemte? Hvilke materialer er til rådighed: computermanipulation, collage, maling, 3D etc. Har man sat æggeuret, eller må man bruge ubegrænset tid? 4

5 6. Farvelæg Farvelæg konturtegningen. Enten som du synes karaktererne skal se ud eller som de så ud i forestillingen. 7. Slip fantasien løs Forestil dig, at du er Franka, og at du nu kan styre og bestemme alt. a. Hvad ville Franka bestemme? b. Hvordan ville livet være, hvis hun ikke fik orm? Skriv fx en lille historie om det, eller man kan være flere om at lege situationen. Forestillingens slutning eller videre forløb Man kan slutte en forestilling eller en fortælling på rigtig mange måder. Du skal nu prøve at lave en anden slutning til forestillingen, eller du kan vælge at skrive det videre forløb. Underspørgsmål, som kan hjælpe med at sætte arbejdet i gang: - Hvad sker der for alle de nye æbler og sommerfugle? - Hvad hvis nu, at Franka og Ormen ikke var blevet venner? 5

6 Spændingskurve A. Prøv at tænke tilbage på forestillingen. Hvad skete der i starten? Hvad skete der undervejs? Hvad skete der i slutningen? Hvad var forestillingens højdepunkter? B. Skriv så mange scener ned som muligt og stil dem op i kronologisk rækkefølge gør det evt. i fællesskab på tavlen. C. Vurdér hver enkelt scene: Hvor spændende/vigtige var de? D. Giv dem points fra 1 til 10, og placer dem i skemaet nedenfor. E. Tegn spændingskurven forbind punkterne. Er jeres kurver meget forskellige? Fx: Franka opdager ormen inde i hende 6

7 9. Rollespil Lav en scene fra forestillingen Tænk på en scene i forestillingen, hvor du synes, at noget bliver særligt interessant eller tydeligt, OG som vil være interessant og sjovt at arbejde med. Gå sammen i en gruppe på tre (måske to). Alle fremlægger for de andre i gruppen, hvilken scene hver enkelt har valgt. I skal blive enige om at lave/genskabe én scene. Aktiviteten kan opdeles i tre kategorier og aftal tidsrammen: A) Den ultra hurtige: Scenen udvikles hurtigt og spontant evt. minimal forberedelse. B) Den hurtige: Gruppen forbereder scenen ved at skrive og øve bestemte handlinger og reaktioner. C) Den omfattende: Hele scenen arbejdes grundigt igennem. Alle gruppernes scener spiller i forlængelse af hinanden. Næsten som var det en hel forestilling. Der er mange dele som kan tænkes ind: Der kan fx arbejdes med tekst, scenografi, rekvisitter, kostumer, lyd, lys og pr. Præsentationen af scener afhænger af valget af model. Det kan opleves meget meningsskabende, at alle scener vises for hele klassen, og at der efterfølgende tales om i fællesskab, hvordan den enkelte har oplevet at arbejde med genskabelsen af forestillingen. 10. Sangtekster fra forestillingen + en ekstra tekst om venskab Sangtekst til Jeg er i, (Franka er kommet i Dansk Frugtavlerforenings blad) hun er så sund og så blank og se nu hun i, Franka Franka: Jeg er i, jeg er på jeg er in, jeg er med, jeg er hot, jeg er flot jeg er sød, jeg er fed jeg er her, jeg er der og den første man ser og fatter I det? nu er jeg i Tænk, hun er virkelig i hende i bladet kender vi 7

8 Franka: hun er så sund og så blank og se nu hun i Jeg har trænet så hårdt for at opnå mit mål jeg er smidig og fast og glat som en ål jeg er her, lige der og den første man ser og fatter I det? Nu er jeg i Tænk, hun er virkelig i hende i bladet kender vi Franka: hun er så sund og så blank og se nu hun i, Franka! jeg har æblekinder med de rigtige mål, jeg vil pynte på toppen i den fineste skål så stimler de sammen Kom og se Franka: siger de Var det ikke hende, der var i? Franka: Tænk, jeg er virkelig i hende i bladet kender vi hun er så sund og så blank og se nu hun i, HUN ER I!!!!! Sangtekst til Den er klam. Franka: Den er klam den er slimet og snasket og grim den er syg og ækel, en ulækker én. muggen og rådden og fedtet i håret og børster kun tænder..en gang om året Orm: Men jeg kysser fantastisk, ja, jeg gør. Kom, få et ormekys hvis du tør! Mostrene: Puh, den er virkelig ad Pyyh, den er godt nok mega bad 8

9 Franka : Den lugter af møg og en gammel sild. Jeg advarer Jer, den er giftig og vild den er væm lig. Ormen: hey, Sku vi kysse eller hvad? Franka: Det det jeg siger, den er strid Mostrene: puh, den er virkelig ad Pyyh, den er godt nok mega bad Føj for den lede Fy for den lad os komme væk og hjem hurtigt hurtigt, skynd dig, Søs før vi får et kys En ekstra sangtekst om venskab Jeg elsker at side alene/vennesang Musik & Tekst: Benny Andersen Sang: Eva Madsen Jeg elsker at side alene, og drømme og fantasere, men har jeg været længe nok alene, vil jeg ikke være alene mere, så er det godt at ha' en rigtig ven, og ha' nogen at snakke med igen. En man kan dele sine drømme med, lege eller danse eller svømme med, det er rart at være alene - men det er bedst at ha' en ven. Det er dejligt at vandre alene, og kigge på blomster og bier, og på fugle der sidder grene, vil jeg ikke være alene mere, så er det godt at ha' en rigtig ven. og ha' nogen at snakke med igen. Enten en med bukser eller kjole på, bare der er en man kan stole på - det er rart at være alene - men det er bedst at ha' en ven. jeg tænker hemmelige tanker, som andre slet ikke aner, og kun en ven skal man fortælle, sine hemmelige planer, så er det godt at ha' en rigtig ven, og ha' nogen at betro sig til igen. Du kan være tynd eller tem'lig fed, bare du kan holde på en hemmelighed - det er rart at være alene - men det er bedst at ha' en ven. Jeg elsker at lege alene, og tegne og modellere, men har jeg leget længe nok alene, så vil jeg ikke lege alene mere, så er det godt at ha' en rigtig ven, og ha' nogen at lege med igen. en man kan hoppe eller gynge med, en man kan grine eller synge med. det er rart at være alene - men det er bedst at ha' en VEN! 9

10 11. Visualisering mulighed for workshop I forlængelse af teateroplevelsen er der mulighed for at arrangere workshop med udgangspunkt i Visual Thinking Strategies. Om Visual Thinking Strategies Visual Thinking Strategies (VTS) er en dialogorienteret kunstformidlingsmetode fra USA, der tager udgangspunkt i dét børn ser og oplever i deres møde med billedkunst og teater, og som Teater Hund nu i samarbejde med Monica Langelund lancerer og undersøger i teatersammenhæng i Danmark. Fokus ligger på børnenes fælles undren over det de ser og oplever. Man kan ikke sige noget forkert i en VTS-samtale, hvilket giver plads til alle børns kommentarer. Også de mere forsigtige børn, der er bange for ikke at kunne de rigtige svar. Samtalen er bygget op om tre enkle spørgsmål, der giver børnene mulighed for at reflektere over det kunstværk eller det teaterstykke, de har set. Metoden adskiller sig fra andre dialogbaserede metoder ved ikke at have et fastlagt tema eller en specifik dagsorden forud for samtalen. Mening skabes undervejs. Det åbner op for en oftest ærlig, undersøgende og åben dialog om det børnene oplever. Metoden fremmer bl.a. æstetisk tænkning, kritisk refleksion og evnen til at vurdere og argumentere. Kontakt Teater Hund, der i samarbejde med Monica Langelund, kan være behjælpelig med oplysninger om muligheder, priser og tilrettelæggelse. 12. Tilbagemelding De emner som vi arbejder med i Teater Hund er alle nogle, som ligger os selv meget på sinde, og som vi gerne selv vil blive klogere på. I vores søgen efter svar og klogskab vil vi meget gerne høre, hvordan både store og små mennesker tænker og taler om emnerne. Både hvad angår selve forestillingen og dette materiale. Kom derfor meget gerne med tilbagemeldinger: Ris og ros, forslag til justeringer, bemærkninger, ideer til andre opgaver, børnecitater etc. Tilbagemeldingerne vil betyde meget for os! Tilbagemelding, spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kenneth Gall. Telefon: Mail: vov@teaterhund.dk Materialet er udarbejdet af Kenneth Gall, administrativ leder i Teater Hund. Uddannet lærer, bachelor i æstetiske læreprocesser, samt diplom i kunst- og kulturledelse. 10