Nyt fra Bornholms Landbrug Nr. 7 august 2014

Transkript

1 I dette nummer: Bestyrelsens indlæg 1 Alternativer til nedfældning af gylle Frits Christensen 4 Omregningsfaktorer 4 Husdyrgødningsbekendtgørelse Ligevægtsprincippet 5 Vores Folkekøkken 6 Bestyrelsen Nyt fra Bornholms Landbrug Nr. 7 august 2014 Det her tilbud skulle jeg have haft, da vi startede! v/ Bestyrelsesmedlem Stine Mikkelsen ådan sagde en af de landmandskvinder, gift med unge landmænd, S som vi havde inviteret til en aften med tilbud om at komme i en erfa-gruppe. Og I mænd, der er lige ved at hoppe videre til næste indlæg, I kan roligt læse videre, det følgende er ikke en omgang feministisk angreb på landmænd. Tværtimod er det et ønske om at åbne en debat, hvor vi gennem det at sætte ord på det, der er svært, øger forståelsen for livet på landet. Det gode landmandsliv starter i stuehuset, der hvor basen i ens liv er og den skal gerne bestå. ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd, så er det med det mål for øje at give alle samme mulighed, uanset om man har et personligt overskud, der hvor man er i livet lige nu. Når man bliver gift med en landmand bliver man samtidig en del af en virksomhed. De fleste kommer til at bo på mandens arbejdsplads, og skellene mellem fritid og arbejde bliver udviskede. Er der tale om et generationsskifte, får man sammen med manden og gården måske også svigerforældrene meget tættere på, end man havde drømt om. Husk deadlines 7 Møde om EU-reformen 7 Åbent Landbrug 8 DM i traktortræk 8 Seniorklub 8 Indstik: DM i traktortræk Skånsom Naturpleje PM FLIS Initiativet til en sådan gruppe er kommet, efter at socialkonsulent Solveig Høj har besøgt foreningen og nogle af medlemmerne. Hun har i mange år arbejdet med erfa-grupper målrettet hustruerne til landmænd. Det var på hendes anbefaling, at kvægrådgiver Gitte Wittorff satte sig som tovholder for at få startet en gruppe op. Sammen med husets øvrige konsulenter fandt Gitte frem til de yngre blandt Bornholms Landbrugs medlemmer og sendte en invitation ud. Seks havde taget imod tilbuddet, og var mødt op denne aften. Udover Gitte Wittorff var vi Lisbeth Viborg og undertegnede, der fortalte om den erfagruppe, vi er med i. En erfa-gruppe målrettet kvinder gift med landmænd, hvad skal det nu til for, vil nogle måske spørge. Skulle det være anderledes eller sværere at være gift med en landmand i dag end for en eller to generationer siden? Svaret er nok både ja og nej, der eksisterer allerede erfa-grupper for landmandskvinder, så de har jo haft et behov. Men disse grupper er ofte startet på eget initiativ af nogle kvinder med kendskab til hinanden og et stort personligt overskud. Når Bornholms Landbrug vælger at gå ind og sætte nogle kvinder sammen, som Det er der ikke så meget nyt i, og vel bare sådan det er, når man vælger en landmand. Det har været sådan i generationer, så er det noget vi skal til at snakke om nu? Ja det mener jeg, for der er sket noget i samfundet, som smitter af helt ind i stuehuset. De unge kvinder i dag er vokset op i et samfund, hvor flere kvinder end mænd læser på universiteterne. Hvor kvinder er opdraget til at kunne forsørge sig selv i kraft af en god uddannelse. Hvor kvinderne i stigende grad gør karriere, og indtager både direktørstole og statslederposter. Selv i landbruget har vi fået den første kvinde i primærbestyrelsen (vi kunne helt sikkert godt bruge lidt flere i bestyrelserne i lokalforeningerne). Hvor ligestillingen både på jobbet og i hjemmet er en forventet selvfølge. Kvinder der fra egen opvækst har set arbejdsliv og fritid skarpt opdelt, når man kommer hjem fra arbejde har man fri. Kvinder for hvem livet på landet er helt fremmed. Det er disse kvinder, vores landmandssønner møder og bliver forelsket i, når vi sender dem ud for at uddanne sig grundigt, før de skal hjem og overtage gården. Og når der samtidig bliver færre

2 Side 2 og færre aktive landmænd i Danmark, er der altså færre landmandssønner der bliver gift med landmandsdøtre. Og det er godt. Vi har brug for forskelligheder, men samtidig er det en konstellation, der rummer et kultursammenstød. I al den tid man læser og uddanner sig, mærkes det nok ikke, at man kommer med forskellig baggrund. Men idet øjeblik man flytter hjem og overtager gården, så træder forskellene frem. Hun flytter på landet med manden i sit liv. De skal bo i stuehuset, hvor der er masser af plads til børn og liv, der skal leves. De skal nyde den store have, hvor børnene kan lege dagen lang. Og manden er jo altid hjemme, så der bliver masser familietid. Og hun skal selvfølgelig bruge sin uddannelse og gøre karriere. Virkeligheden bliver ofte masser af arbejde til manden. Arbejdet stjæler fritiden, nedbrud skal klares her og nu, uanset at familien står klar til at køre på udflugt. I perioder hedder det nærmest døgnarbejde, og pludselig har man ikke fået talt sammen i en uge. Børnene er hun delvis alene om, og mere end halvtidsarbejde kan der sjælden blive plads til, medens børnene er små. Det rummelige stuehus er jo svigermors hus, man flytter ind i, og der er som regel ikke råd til de store ændringer og egne præg de første mange år. Så kan hun godt sidde midt i alt mylderet og føle sig mutters alene. Alene med ansvar for familie og med krav om at leve op til nogle uskrevne forventninger langt fra det, man kender. Proppet ned i en form hun slet ikke passer til. Jeg plejer at joke lidt med, at manden ønsker sig en moderne kvinde at dele livet med, men i stuehuset ønsker han sig en kvinde som sin mor. Med andre ord er hans ideelle kvinde en klon mellem to generationer. Det kan godt være svært at leve op til. Landmanden skal på den anden side leve med at skulle dele sig mellem familie og arbejde og måske føle, at han svigter begge steder. Det giver ikke meget på overskudskontoen. Nu hverken kan eller skal en masse landmænd til at lave sig om eller tænke strategisk, når kærligheden rammer. Der er nu engang en speciel rytme ved at drive landbrug, og det er også det, der gør det så berigende på mange måder. Nyt fra Bornholms Landbrug Det er heller ikke kvinderne, der skal laves om for at passe i formen landmandskone. Det er manden og konen, der sammen skal lave den form, deres liv skal leves i. Det der er vigtigt, og også mit budskab her er, at vi får talt med hinanden om det, vi synes er svært, og får taget positivt del i hinandens liv. Det kan være rigtig svært at få taget hul på, fordi det rummer de mest negative følelser imellem os mennesker. Følelsen af ikke at række til i den andens øjne går jo begge veje her. Der ligger en stor fordring til hinanden om at ville se situationen fra den andens side. Ligesom jeg mener, det er vigtigt for familiens liv, at manden tager del i børnene og det sociale liv, så er det også vigtigt for gårdens liv, at kvinden tager mentalt del i det, der foregår der. For eksempel at hun kender de ansatte ved navn og funktion. Ved hvordan staldene ser ud indefra og accepterer, at det nogle gange ikke kan blive, som man planlagde. Derfor kan en snak med ligesindede være en rigtig god måde at få startet på. Og ligesindede er ikke de veninder vi fik, da vi gik i skole, de forstår simpelthen ikke, hvad vi siger. Ligesindede er andre kvinder gift med landmænd og helst de, som er på samme sted i livet som en selv. Det er ikke et nederlag at indrømme det, man har svært ved, det er en styrke. Og når man oplever, at andre har akkurat de samme udfordringer som en selv, og hører hvad andre har gjort for at løse knuden, så bliver det lettere at bære snakken hjem. De seks fremmødte valgte i forbindelse med mødet at danne en erfa-gruppe og har allerede mødt hinanden igen. Hvis du tænker det tilbud vil jeg også rigtig gerne have så henvend dig til Bornholms Landbrug. Vi kan hjælpe med opstart og kontakt til eksisterende grupper. Så fik jeg slet ikke berørt det optimale forår og den fantastiske sommer, vi havde i juli, som har givet grundlag for en god og nem høst de fleste steder. Og for resten også en tidlig høst, der igen har medført en afkortet sommerferie med familien for en del landmænd! Ja selv det smukkeste vejr kan gå hen og blive en udfordring, når man er landmandsfamilie. Med ønsket om en smuk sensommer Stine Mikkelsen

3 Nyt fra Bornholms Landbrug Side 3 Alternativer til nedfældning af gylle v/ Miljørådgiver Elisabeth Falk V i bringer hermed Miljøstyrelsens orientering fra foråret 2014 om alternativer til nedfældning af gylle: En stadig større andel af gyllen bliver forsuret enten før eller under udbringning i marken. Det er nu også muligt at forsure gyllen samtidig med, at der tilsættes flydende ammoniak, såkaldt designergylle til fuldgødskning. På grund af de nye muligheder for forsuring har Miljøstyrelsen fundet behov for at orientere om reglerne på området for at undgå misforståelser. Muligt at anvende forsuring som alternativ til nedfældning Det er i dag muligt at anvende gylleforsuring som alternativ til nedfældning på fodergræsmarker og marker uden etablerede afgrøder til høst (sort jord), såfremt der anvendes en teknologi, der står opført på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Teknologier, som står opført på Teknologilisten, er testet og afprøvet, således at landmænd og myndigheder har sikkerhed for, at der opnås en tilstrækkelig miljøeffekt, som mindst svarer til nedfældning. Det er derfor ikke tilladt at anvende andre teknologier som alternativ til nedfældning. For at opnå tilstrækkelig effekt er det bl.a. afgørende, at husdyrgødningen forsures til den ph værdi, som står opført på Teknologilisten for den konkrete teknologi. Disse er gengivet i skemaet nederst. Anvendelse af forsuret gylle tilsat flydende ammoniak - Designergylle Anvendelse af forsuret flydende husdyrgødning tilsat flydende ammoniak er derfor ikke tilladt som alternativ til nedfældning på fodergræsmarker og på sort jord. Dette er først tilladt i det tilfælde, at teknologierne er testet efter de anviste procedurer og krav og optaget på Teknologilisten. Det er dog tilladt at anvende gylleudbringningsteknikker, som ikke står opført på Teknologilisten, på øvrige jorde med afgrøder, hvor der ikke stilles krav om nedfældning i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Øvrige gældende regler for udbringning af husdyrgødning såvel som gødningsregler skal altid overholdes, uanset om der anvendes en teknologi fra Teknologilisten eller ej. Brug Miljøstyrelsens Teknologiliste og husk dokumentation På Miljøstyrelsens Teknologiliste findes en fuld fortegnelse over godkendte teknologier, som kan anvendes som alternativ til nedfældning på sort jord og fodergræsmarker. Her er det også muligt at læse om kravene til dokumentation af ph værdi mv., som landmanden skal kunne fremvise myndigheden på forlangende. Oversigt over forsuringsteknologiernes anvendelse I skemaet herunder er vist, på hvilke jorde, teknologierne kan anvendes og evt. krav til ph Sort jord Græsmarker Øvrige afgrøder (korn, raps, majs mv.) Tankforsuring (Harsø maskiner og Ørum smeden) Ja (ph 6,0) Ja (ph 6,0) Ja Staldforsuring (Infarm) Ja (ph 5,5) Ja (ph 5,5) Ja Biocover SyreN Ja (ph 6,4*) Ja (ph 6,4*) Ja Kyndestoft Acid System Ja (ph 6,0) Ja (ph 6,0) Ja Biocover SyreN+ Nej Nej Ja.* Gælder kun for kvæg- og svinegylle. Øvrige gylletyper ph 6,0.

4 Side 4 Frits Christensen v/ Henry Jespersen idligere ledende planteavlskonsulent Frits Christensen døde lørdag den 9. august. T Frits blev begravet fra Nylars Kirke lørdag den 16. august, og er jordfæstet på Rønne Kirkegård. Frits stammede fra Fiskbæk, mellem Viborg og Skive. Efter afsluttet uddannelse på Landbohøjskolen i 1961 arbejde han forskellige steder, inden han i 1964 tiltrådte som planteavlskonsulent i Bornholms Landøkonomiske Forening. Frits har taget turen med udviklingen inden for planteavlen med optimering af dyrkningen af afgrøderne til den begyndende begrænsning af planternes formåen. Nyt fra Bornholms Landbrug Fra nyere tid kan det beskrives som overgangen fra fri kvælstofanvendelse og fri pesticidanvendelse til reguleret kvælstoftildeling og løftede pegefingre ad pesticidforbruget. Ja i dag er det totalt reguleret. Vi kan huske landvindingerne fra 1980 erne med, hvordan man kunne optimere dyrkning og indsatsforbrug, så landmanden kunne svinge sig op i 10 tons klubben. 10 tons hvede/ha. Denne udvikling har Frits været med til at implementere i den bornholmske planteavl. Undervejs har Frits i landbrugssammenhænge også været engageret i Sukkerroedyrkerforeningen og Frøavlerforeningen. Frits fratrådte sin stilling i Foreningen i Frits vil vi huske som en engageret konsulent. Hurtigsnakkende så meget, at vi lige skulle have det gentaget. Æret være Frits Christensens minde. Ændrede omregningsfaktorer for beregning af DE betyder mindre harmonikrav for de fleste dyretyper v/ Elisabeth Falk et er én af de ændringer, som den nye husdyrgødningsbekendtgørelse indeholder. Bekendtgørelsen D trådte i kraft den 1. august 2014 og indeholder også nyt krav om dokumentation for alternativer til nedfældning (forsuring), nyt krav om fast overdækning af visse gødningsbeholdere etableret efter anmeldelse og præcisering af regler om ensilagepladser og siloer. Endelig indeholder den nye bekendtgørelse også en skærpelse af straf op til to års fængsel. På grund af forbedret fodereffektivitet i husdyrproduktionen, og dermed mindre kvælstofudskillelse, ændres omregningsfaktorerne for beregning af dyreenheder (DE). For de fleste dyretyper betyder de ændrede omregningsfaktorer, at harmonikravet bliver mindre. Svin For svin er antal dyr pr. DE steget for alle dyretyper, og producenter af slagtesvin kan således øge produktionen med ca. 8 % på samme udbringningsareal. Endvidere er der ændret i korrektionsfaktorerne, således at der skal flere kilo tilvækst pr. DE i alle vægtintervaller. Dyretype Enhed Antal enheder til 1 DE før Søer med grise til fravænning, 4 uger til 7,2 kg Smågrise fra 7,2 32 kg Slagtesvin fra kg Antal enheder til 1 DE efter årsso 4,3 4,4 1 produceret 1 produceret Kvæg Der er enkelte ændringer i beregning af dyreenheder på kvæg; slagtekalveproducenterne får brug for mere harmoniareal, mens der bliver behov for en anelse mindre for malkekøer og opdræt. For malkekøernes vedkommende sker der ingen ændring i omregningsfaktoren (antal enheder til en DE). Den vil være det samme, men hvor den tidligere havde udgangspunkt i en EKM-ydelse på kg for stor race og kg for jersey, gælder omregningsfaktorerne nu ved et ydelsesniveau på kg EKM henholdsvis kg. Det betyder reelt, at antallet af DE for malkekøer er faldet med ca. 1,3 %. Til gengæld er stigningen i antal DE ved en ydelsesstigning på kg EKM en anelse større end hidtil. For kvier over 6 mdr. stiger antal enheder til en DE fra 2,0 til 2,1 for tung race og fra 2,7 til 2,8 for jersey og visse små kødkvægsracer. Det giver et fald i antallet af DE på ca. 5 % for tung race. Ændringerne skyldes ændringer i forudsætningerne for beregning af næringsstofudskillelsen. Desværre er der også ændringer, der går den forkerte vej, set med kvægbrugernes øjne. På grund af ganske små ændringer i beregning af tyrekalvenes næringsstofudskillelse er antal producerede enheder til en DE faldet fra 4,0 til 3,9 for tung race, mens der ikke er ændringer for jersey. Ændringen er på 2,5 % og vil derfor øge kravet til harmoniareal med samme størrelsesorden. Fjerkræ For fjerkræ er der ændringer for alle dyretyper på nær ænder. Ændringerne går begge veje for forskellige typer af fjerkræ. Størst er ændringen for produktion af hønniker til rugeægsproduktion, hvor der går 59 % flere dyr pr DE efter 1. august For slagtekyllinger 32 dage, økologiske slagtekyllinger 81 dage og gæs skal der efter 1. august 2014 færre dyr til en DE for øvrige fjerkræ skal der flere dyr til en DE.

5 Nyt fra Bornholms Landbrug Side 5 Andre dyr Mink, ilder o.l. er reduceret igen, så der nu kun skal 29 årstæver til en DE. Mohairgeder er ændret væsentligt, så der fra 1. august skal 6,3 mohairgeder med kid til en DE mod tidligere 8,7. Der er ikke ændringer for får og heste. om beskrevet andetsteds er omregningsfaktorerne S for beregning af DE ændret i den nye husdyrgødningsbekendtgørelse. Der er enkelte andre ændringer: Fast overdækning på visse gyllebeholdere etableret efter anmeldelse Der er allerede nu krav om fast overdækning på gyllebeholdere for flydende husdyrgødning fra svin og kødædende pelsdyr, når der er mindre end 300 m til nabobeboelse, og gyllebeholderen er etableret ifm 10 miljøtilladelse, eller 11 og 12 miljøgodkendelse (meddelt 1. januar 2007 eller senere). Denne bestemmelse udvides nu, så den også gælder gyllebeholdere, der er etableret efter anmeldelse. Dette gælder med tilbagevirkende kraft for anmeldelser meddelt 1. januar 2007 eller senere (i praksis nok tilbage til 2011, hvor det blev muligt at etablere gyllebeholder efter anmeldelse). HUSK! Ændringer i ny husdyrgødningsbekendtgørelse v/ Elisabeth Falk Gødning efter ligevægtsprincippet v/ Torben Videbæk e danske landmænd er underlagt strenge krav til D gødskning. Hvor kollegerne i andre EU-lande må gøde efter ligevægtsprincippet, anvendes i Danmark et princip baseret på, at landmanden må tildele den mængde gødning, der ud fra teoretiske beregninger giver det økonomiske optimum med et fradrag på %. Dermed kan det aldrig blive hverken gødningsmæssigt eller økonomisk optimalt for landmanden at følge de danske regler. Ligevægtsprincippet, derimod, går ud på, at landmanden må anvende så meget gødning, som den pågældende afgrøde kan optage under de givne forhold. Dermed får afgrøden den optimale mængde kvælstof. Danmarks strenge regler på gødningsområdet er begrundet i, at man skal mindske nitratudledningen. Spørgsmålet er så, om reglerne medfører mindre nitratudvaskning og altså udledning af nitrat til vandmiljøet? Desværre er det ikke sådan, at en ændret beregning af DE uden videre giver lov til at udvide produktionen. Det kræver fortsat, at kommunen giver tilladelse/ godkendelse. Ligeledes skal et øget udbringningsareal (harmoniareal) også anmeldes til kommunen, hvis man som husdyrbrug har tilladelse/godkendelse efter husdyrlovens Krav om dokumentation for alternativer til nedfældning af gylle Når driftsherren vælger at bruge forsuret gylle som alternativ til nedfældning af gylle, er der fra 1. august 2014 krav om at kunne forevise dokumentation for, at den anvendte teknik har mindst den effekt, som kræves på Miljøstyrelsens teknologiliste. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i fem år. Miljøstyrelsen vil vejlede om, hvilken dokumentation, som kan anvendes på: husdyrvejledning.indholdsfortegnelse.ashx Vi bringer Miljøstyrelsens orientering fra primo 2014 om alternativer til nedfældning af gylle andetsteds i dette nyhedsbrev. Præcisering af regler om ensilagesiloer og -pladser Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse præciserer, at ensilagesiloer, hvor der ikke er mur på alle sider, skal have randbelægning, hvor der ikke er mur. Skærpelse af straf op til to års fængsel Endelig indeholder den nye husdyrbekendtgørelse en skærpelse af straffen ved overtrædelse begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, så straffen kan blive op til 2 års fængsel. Ikke nødvendigvis, viser forsøg med gødning efter ligevægtsprincippet foretaget af en privat landmand, der ifølge egne målinger tværtimod påviste, at afgrøden optog mere kvælstof, end den var blevet tildelt. Udbyttet blev også noget højere som følge af den optimale mængde gødning. Så Danmarks stramme særregler koster landmanden på pengepungen som følge af lavere udbytte, ligesom afgrøderne risikerer at komme til at lide under kvælstofmangel. Flere forsøg med øget tildeling af gødning er iværksat, og vi kan håbe, resultatet af disse kan overbevise politikerne om, at den danske gødningsstrategi skal ændres.

6 Side 6 Nyt fra Bornholms Landbrug Vores Folkekøkken ores Folkekøkken er et uafhængigt projekt, der er vokset ud af 4H og Madskolerne på Bornholm. Helt enkelt V ønsker vi at fremtidsudvikle Madskolerne på øen, så de kan overleve også, hvis der lukkes et større antal skoler. Med Madskolerne danner vi i dag ramme omkring madforståelse og maddannelse i børnehøjde, og i Vores Folkekøkken vil vi sprænge rammerne, så der også kan laves Madskoler for de specielle børnegrupper, og for voksne. Der har gennem længere tid været et stort ønske om, at vi netop ville lave madskole-lignende tiltag for voksne også. Vi vil skabe plads til Børnenes Madklubber, familiemadlavning, teenagerne, bedsteforældrene, mændene, de udsatte grupper, de der kan lave mad, og dem, der bare ikke kan for Vores Folkekøkken er et udviklingssted med fokus på mad til dig, mig og alle de andre. Projektet indeholder et stort udviklingspotentiale, men i bund og grund er Vores Folkekøkken en ny måde at gribe et stort sundhedsproblem an på og i spidsen herfor står ganske almindelige borgere på øen, hvis hjerter banker for at gå nye og uprøvede veje. Vi tager skeen i egen hånd, for at vende udviklingen, og det er fællesskabet, der forandrer. Med realisering af Vores Folkekøkken åbner vi muligheder for: At skabe fællesskab, sammenhængskraft og liv At skabe nye arbejdspladser At sætte fokus på sundhed for alle At forene frivillige kræfter med fokus på livskvalitet At gå nye og uprøvede veje At samarbejde med erhvervslivet, detailhandlen, foreninger, private, virksomheder, restaurationsbranchen og kommunen i udviklings-øjemed og på tværs af alle tidligere traditioner Indsamling til Vores Folkekøkken På opfordring går Bornholms 4H nu ud og beder bornholmerne om hjælp til at komme i mål med Vores Folkekøkken. Vi har sagt nej til at udskyde projektet et år, så bygningen i mellemtiden kan bruges til asylcenter, for vi kan ikke lægge låg på en energi og realiseringsproces, og så genskabe den igen om et år eller mere. Derfor har vi dette ene skud i bøssen til at lave et helt nyt projekt, hvor vi med ø-samarbejde kan løfte folkesundheden på Bornholm. For vores børns skyld, for vores familiers skyld, for sammenholdets skyld og for Bornholms fremtids skyld. Vi har tilvejebragt pengene til køb af huset, og betinget købsaftale er underskrevet. 1. oktober har vi deadline. Her skal vi tage stilling til, om enderne kan nå sammen, og vi kan realisere Vores Folkekøkken. Vi arbejder med forskellige events som kæmpe-kaffe-bord, cykelsponsorløb, optræden, underholdning mm., og vi arbejder naturligvis også med sponsorater, legatansøgninger og fonde. Vi har længe været i gang, og beder nu om hjælp til at komme ud i alle hjørner og afkroge af øen. Vi går efter at kunne indsamle en million kroner lokalt på Bornholm i alt skal vi finde 2,5 mill. kroner til istandsættelse og etablering - så Hjemmet i Østermarie kan forvandles til Vores Folkekøkken. Beløbet skal bruges til: reparation af tagskader, maling af huset indvendig, reparation af linoleumsgulve, gennemtjek af det gamle el- og rørsystem, og der skal lægges fjernvarme ind, da den tidligere varmekilde er fjernet. Der udover skal der opbygges undervisningskøkkener med inventar, og det tidligere godkendte køkken skal reetableres. Værelser og opholdsrum skal møbleres, da huset har ligget stille i de sidste 4 år, og er aldeles ribbet for alle former for inventar lige på nær hyldeknægte. Vi har fået tilladelse til at lave en folkeindsamling, efter devisen: Mange bække små, gør en stor å, så hjælp os med at komme i mål. Vi modtager med kyshånd små som store donationer til Vores Folkekøkken, som er for dig, mig og alle de andre! Vi har oprettet en Facebookgruppe, hvor vi løbende informerer om, hvor langt der er til målet. Vil du støtte Vores Folkekøkken, og gøre en forskel, der kan løfte Folkesundheden på Bornholm? Så modtager vi med glæde donationer på kontonr.: (Bliver vi nødt til at træffe den beslutning, at Vores Folkekøkken ikke kan realiseres, tilbagebetales alle donationer med selvfølgelighed) Kontakt gerne 4H Konsulent, Sussie Holmtoft for yderligere oplysninger på tlf eller mail: sussie@bornholmslandbrug.dk

7 Nyt fra Bornholms Landbrug Side 7 Bornholms Landbrugs bestyrelse 2014 Formand Lars-Ole Hjorth-Larsen Brogaard Husk! v/ Elisabeth Falk eadline for ansøgninger til D Investeringer i miljøteknologi den 12. september 2014 Økologisk Investeringsstøtte den 15. september 2014 Næstformand Ole Colberg Jensen Ll. Lærkegård Farestaldsordningen (etablering af løsdrift) den 15. september 2014 Se mere på eller kontakt Elisabeth Falk på Stine Mikkelsen Klintebygård Preben Bjerregaard Ellesgaard Jens S. Koefoed Vestergård Orienteringsmøde om EU-reformen v/ Lisbeth Exsteen nsdag den 29. oktober kl vil der være mulighed for at få en orientering om de vigtigste O punkter i EU-reformen. Reformen træder i kraft til nytår, og der vil i den forbindelse givet dukke mange spørgsmål op. Hvad er de nye grønne krav og miljøfokusarealer f.eks. for noget? To fagpersoner fra NaturErhvervstyrelsen kommer til Bornholm for at informere om reformen og for at høre, hvad I som landmænd siger til praktikken og til de nye regler i reformen. Der er mulighed for at læse om landbrugsreformen på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Der er tilmelding til mødet senest mandag den 27. oktober til Lisbeth på tlf eller mail le@bornholmslandbrug.dk. Karsten Westh Brændegård

8 Bornholms Landbrug - Vi holder øen i bevægelse! BORNHOLMS LANDBRUG RØNNEVEJ AAKIRKEBY TLF VELKOMMEN TIL ÅBENT LANDBRUG 3. SØNDAG I SEPTEMBER KL I år slår Borndal I/S dørene op til Åbent Landbrug, søndag d. 21. september. Kom forbi og hils på 550 malkekøer, og få en rundvisning i den nye stald. På dagen vil der være spændende aktiviteter for hele familien; gårdquiz, sjov for børn, maskinudstilling og rundvisninger. Vi ses til en dejlig dag på landet. DANMARKSMESTERSKABERNE I TRAKTORTRÆK Nyker 13. september kl Bornholms LandboUngdom er i år vært for DM i Traktortræk. Stævnet afholdes på vores faste baner i Nyker, lørdag d. 13. september kl Bornholms LandboUngdom håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at se Danmarks bedste traktortrækkere i aktion. Derudover vil der også være andre sjove aktiviteter på pladsen, hoppeborg og legeland, boder og rig mulighed for at stille både sult og tørst. Vi glæder os til at se rigtig mange til en festlig dag for hele familien, med sjov, spas og masser af røg og støj. Billetter kan købes ved indgangen eller på Følg med på eller følg os på facebook. DM værd at rejse efter Bornholmske Husmandsforeningers Seniorklub Torsdag den 18. september Udflugt i egne biler. Vi mødes ved Davidstatuen kl og kører en tur ud i eftersommeren. Mad- og kaffekurv medbringes. Tilmelding senest kl. 12 dagen før.