HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

Transkript

1 Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene og senere uddannelse af kommunens læsevejledere. CFU Aalborg Onsdag d. 7. april 2010 At kvalitetsudvikle læseundervisningen i faglitteratur i danskfaget, Nationalt Videncenter for læsning fra efteråret 2006 til sommeren 2008 v/ Specialpædagogisk konsulent Dorte Kamstrup Som led i projektet foretog vi en undersøgelse af den faglige læseundervisning i danskfaget på 4. og 5. klassetrin i Hvidovre Kommune. 1 2 Hvad var undersøgelsens konklusioner? (1) Dansklærerne føler et stort ansvar. De er tydeligvis usikre og føler sig ikke godt nok klædt på til at varetage området, og de ønsker at de øvrige lærere i lærerteamet, læsevejledere, bibliotekarer, ledelser m.m. i højere grad tager del i arbejdet. Undersøgelsen tyder på at faglærerne kun i meget begrænset omfang føler sig forpligtede på læseundervisning i deres fag. Som regel overlader de den faglige læsning til dansklæreren. Flere steder ser det ud til at undervisningen i faglig læsning organiseres efter en overordnet manual : f.eks. bibliotekskursus i 3. klasse, læsekørekort i 5. klasse m.v. 3 Hvad var undersøgelsens konklusioner? (2) Til undervisning i faglig læsning anvendes ofte hjemmelavede materialer og kursusforløb produceret af såvel læsevejledere på de enkelte skoler som skolebibliotekerne. Materialerne er ofte værktøjskurser produceret til genbrug år efter år uden skelen til klasse og fag, og de afholdes ofte af enkelte undervisere f.eks. dansklæreren i klassen eller læsevejlederen på skolen. Kurserne planlægges uden skelen til funktionalitet og de muligheder der kunne ligge i at integrere faglærerens viden og fagets tekster i arbejdet med faglig læsning. Denne mangel på funktionalitet kendetegner også en stor del af det forlagsproducerede materiale som er tilgængeligt på markedet, og som også i stor udstrækning anvendes på nogle af de skoler vi har undersøgt. 4 Refleksionsopgave Det billede, vi her skaber af arbejdet med faglig læsning i danskfaget, er nogle år gammelt, men overvej hvordan det passer med det billede I har af arbejdet!! HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? 5 6 1

2 At læse og skrive med stor genrebevidsthed Hvad er genre? (1) En genre er: 1. En tekststruktur, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst, os som tjener et bestemt formål. Dermed bliver genren også en 2. Forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation (Mette Kirk Mailand, 2007, s ) 7 8 Hvad er genre? (2) Refleksionsopgave I skolen er der grundlæggende 3 måder at læse på: Hvornår og til hvad anvender vi de tre grundlæggende læseformer i dansk? Læse for at lære Læse for at gøre Læse for at opleve Hvad betyder det, når der i Fælles Mål står at eleverne skal kunne læse sig til danskfaglig viden (Frit efter Gerd Fredheim, 2007) 9 10 At læse faktivt og fiktivt (1) 11 Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal,

3 At læse faktivt og fiktivt (2) Faglig læsning: At læse for at få viden Læse for at lære Formålet med fagtekster er at informere om faglige begreber og om sammenhænge. At læse faktivt og fiktivt (3) Spesielt vigtig er det at elever bliver fortrolige med hva som kjennetegner fortellende tekster til forskjell fra sakprosa og informative tekster. (Bråten, 2006, s. 65) Skønlitterær læsning: At læse for at få en god oplevelse Læse for at opleve Formålet med skønlitterære tekster er at underholde og måske give indsigt i hvordan andre mennesker tænker Læseundervisning og genre (1) At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj ikke mindst når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. I den australske genrepædagogik undervises der derfor direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsender-modtager forhold, tekststrukturer og sproglige virkemidler ( ) (Mette Kirk Mailand, 2007, s. 36) 15 Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar 1, s Læseundervisning og genre (2) Sjangerlæring skal ( ) ikke være en skjult prosess, en del av den skjulte læreplanen i skolen. Den bør være åpen og en vigtig del af språkkoplæringen i alle fag. (Maagerø, 2005, s. 82) 17 Læseundervisning og genre (3) I tillegg til rikelige leseerfaringer med ulike tekstsjangre, kan det også være aktuelt å gi elevene eksplicitt undervisning, både om hva som kjennetegner skriftspråk til forskjell fra muntlig språk, og hva som karakteriserer de tekstsjangrene vi ønsker de skal lære å forstå. (Bråten, 2006, s. 67) Undervisning i genrers elementer og opbygning er ikke så almindelig. Det er formodentlig en mangel, fordi sådan en undervisning har vist sig at give glimrende resultater. (Elbro, 2007, s. 266) 18 3

4 The Teaching Learning Cycle At arbejde med fiktive, fortællende, kronologiske tekster (Mette Kirk Mailand, 2007, s. 43) At læse fiktivt Fortælling ( Læse for at opleve ) (1) 3. persons fortæller Begyndelse, midte og slutning Verber i datid (Der var en gang en mand. Han var bange for drager.) Mange tidsadverbialer: så, da, når, mens, endnu, engang, allerede, efter, bagefter - der får handlingen til at skride frem. Eksempler på tekster: Eventyr Myter Gysere Noveller Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, Fortælling ( Læse for at opleve ) (2) Fortælling ( Læse for at opleve ) (3) 4

5 Læseforståelsesmodeller/ skriveskabeloner - Fortællende tekster Fortællekort/ fortælleansigter 25 Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan (s ) 26 Fortællingens bro Fabeldyret (jf. fortællingens bro) (Karen Lise Søndergaard: Vilde veje Børnelitteratur og litteraturundervisning, Alinea, 2006 ) 27 Fra Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan (s ) 28 At arbejde med faktiske, informerende, taksonomiske tekster At læse faktivt (1) 29 Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal,

6 Information ( Læse for at lære ) (1) Tekstens informationer er centreret omkring et kerneemne, som belyses fra forskellige vinkler. Først en klassifikation, derefter faktuelle informationer om emnet ordnet i kategorier fx udseende, føde, adfærd osv. Ikke som i fortællingen og beretningen struktureret efter tid. Handlingsverber fx lever, spiser, jager osv Eksempler på tekster: Leksikonartikler (fx klassens leksikon om vilde dyr) Små fagbøger Information ( Læse for at lære ) (2) Mange tekster er bygget op over taksonomier, hvis fagudtryk bliver introduceret, defineret, beskrevet, klassificeret. En taksonomi er en systematisk fremstilling, der klassificerer ved hjælp af under- og overordning. (Tore Sørensen: Læsning i fagene set fra en tosproglig vinkel, s. 3) De faglige begreber beskrives ofte efter et princip baseret på underordning Information ( Læse for at lære ) (3) Natek 4, s. 110 (Lånt fra Susanne Arne Hansen, Munkebjerg konferencen 2008) Læseforståelsesmodeller/ skriveskabeloner - Informerende tekster Tankekort/ Brainstorm Tankekort 35 (Fagbok i bruk s. 32) 36 6

7 Kategoriseret tankekort/ mind map Styrkenotater/ taksonomi (1) (Fagbok i bruk s. 32) 37 (Kirsten Jakobsen: Læsningens landskab, s. 52), 38 Styrkenotater/ taksonomi (2) Refleksionsopgave Hvad er forskellen på: a) et tankekort (brainstorm) b) kategoriseret tankekort (mindmap) c) Taksonomi (trædiagram) (Mia Finnemann Schultz: Læs og skriv i genre, s. 11),

8 43 44 Tematisk vs. kronologisk At få blik for forskellige læsemåder (Mia Finnemann Schultz: Læs og skriv i genre, s. 16), Læsemåde, læseformål og læseteknik (1) En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig læsning må man arbejde koncentreret med, at eleven lærer at læse bevidst og målrettet, og læreren må vejlede eleven omhyggeligt med udgangspunkt i de enkelte opslag. Fælles mål - Dansk Den funktionelle læsning er kendetegnet ved at læsemåderne veksler under læsningen afhængigt af tekst og formål Keinicke og Byskov Læsemåde, læseformål og læseteknik (2) Læsemåde Formål Læseteknik Overblikslæsning At finde ud af, hvad teksten generelt Læseren orienterer sig hurtigt i en tekst -oversigtslæsning omhandler, sværhedsgraden og ved at læse titel, kapitel og -scanning anvendeligheden giver læseformålet. afsnitsoverskrifter, forord, indholdsfortegnelse og modeller, illustrationer Skimning At få overblik over indholdet og Læseren lader blikket glide over siderne hovedlinjerne i teksten. Finde frem til uden at hænge sig i detaljer. Læseren steder man vil læse grundigere. koncentrerer sig udelukkende om nøgleord og kerneinformationer. Punktlæsning At finde steder i teksten, der indeholder Læseren hurtiglæser siderne med henblik -lokalisering bestemt information. Disse afsnit/ på at lokalisere bestemte informationer -informationssøgning tekstdele nærlæses. (passager) om et på forhånd fastlagt -selektiv læsning emne. Indholdslæsning At læse for at få fat på tekstens indhold i Læseren læser hastigt teksten igennem. store træk. Det er ikke så vigtigt, om man kan huske alle detaljer bagefter. Nærlæsning At læse teksten i detaljer for at genkalde Læser teksten ord for ord, skriver noter. -studielæsning sig indholdet, hente præcise konkrete Alle detaljer er vigtige. -intensiv læsning informationer. -dybdelæsning Modellen bygger på Elisabeth Arnbak: Læsedektiven 1. Faglig læsning lærervejledning (s. 46), Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar dansk i projektarbejdets faser (s ) samt Jonna Byskov og Marianne Keinicke: Handicappet og hva så? Lærervejledning (s. 33) 48 8

9 At lære at læse med forståelse ved at bruge forskellige strategier Læseforståelsesstrategi (1) Læseforståelsesstrategi (2) En læseforståelsesstrategi skal forstås som en bevidst målstyret handling der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den læser der er strategisk bevidst lader sit formål med læsningen styre valget af hensigtsmæssige strategier. (Brudholm s. 72) Forskerne Palincsar og Brown (1984) kom frem til fire grundlæggende strategier som grundlag for en god læseforståelse: 1. Opsummere tekstens hovedpunkter 2. Stille spørgsmål til teksten 3. Løse forståelsesproblemer i svære eller uklare dele af teksten 4. Forudsige hvad teksten omhandler (Frit efter Rune Andreassen, 2007) Læseforståelsesstrategi (3) Overfladisk strategi Hukommelsesstrategier Dybe strategier Overvågningsstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Kagan og Stenlev, Ivar Bråten,

10 Læseforståelsesstrategi (4) Læseforståelsesstrategi (5) Hukommelsesstrategier Overvågningsstrategier Bruges til at repetere eller gentage information ved fx at Bruger eleven til at tjekke eller overvåge sin egen forståelse under læsningen ved fx at læse udvalgte afsnit igen skrive nøgleord, definitioner eller sætninger af strege under skrive resumé eller referat aktivere sin forhåndsviden bevidstgøre sig om læseformål spørge sig selv: forstår jeg? nedskrive og forklare ord, som ikke forstås skabe overblik over teksten Læseforståelsesstrategi (6) Læseforståelsesstrategi (7) Organiseringsstrategier Bruges til at skabe overblik over teksten ved at gruppere eller ordne information i forskellige Forståelsesmodeller fx Elaboreringsstrategier Benyttes for at gøre teksten mere meningsfuld ved at den nye information bliver bearbejdet og uddybet ved fx at Procesnotater handlingsbro, fortællekort, tidslinje trædiagram, tankekort to-kolonne-notater, skemaer, diagrammer begrebskort årsag-følgekort drage sammenligninger give eksempler inddrage personlige erfaringer skrive logbog undervise andre skifte genre 57 58, Center for Skole, (Fælles Mål Dansk, 2009) 10