Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis
|
|
- Patrick Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra Ord til Billede fra eksperimenter til ny praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Merete Skjødt Jørgensen, Projektleder, Svendborg kommune Fra Ord til Billede (OTB) er et udviklingsprojekt i Svendborg kommune, hvor 62 lærere og vejledere på 14 skoler eksperimenterer med visuelle arbejdsmetoder og digitale værktøjer. Vejlederne har forskellige funktioner som skolebibliotekarer, it- vejledere, læsevejledere og matematikvejledere/matematiklærere. Udover disse deltager 15 ledelsesrepræsentanter og 2 kommunale konsulenter. Projektet afvikles i perioden august juni 2013 og er finansieret af Styrelsen for Bibliotek og Medier samt af Svendborg kommune. (Mere om projektet her 1 ) Udgangspunkt Det er projekt Ord til Billedes overordnede vision, at: brugen af visuelle, digitale værktøjer fremmer elevers faglige læsning, det kan projektarbejdet understøtte, det udfordrer skolen som organisation Elevers faglige læsning i skolen har ofte været hæmmet af en mundtlig og en skriftsproglig tilgang, der har overset betydningen af også at arbejde med digitale medier, og ikke mindst med visuelle værktøjer. Centralt i denne forbindelse er, hvorledes mediekonvergens og multimodalitet håndteres i en pædagogisk praksis. Børns og unges mediekultur er samtidig præget af visuelle medier og den uformelle mediebrug udfordrer skolens mediepædagogiske praksis, og det stiller helt nye krav til skolens medie- og læringskultur. Vi kan iagttage, at skolens curriculum med en særlig fokus på skolefag har hæmmet mulighederne for udvikling af mediepædagogiske eksperimenter. I vores optik kan projektorganiseret arbejde give rum til nye måder at arbejde innovativt og kreativt og til eksperimenter med brug af digitale medier og værktøjer som produktions- og refleksionsværktøjer. Fag og tværfag kan komme i spil på nye måder. Samtidig er det vores vision, at disse eksperimenter på forskellig måde kan udfordre skolen som organisation og fungere som oplæg til nye måder at kommunikere, dele viden og lære på. Det er i denne sammenhæng en pointe, at aktørerne i projektet så at sige alle er vejledere, enten læsevejledere, matematikvejledere, it- vejleder eller skolebibliotekarer. Alle har erfaringer med at vejlede kolleger. Udfordringer Det er udviklingsprojektets intention at bryde med en traditionel forståelse af, hvad der er god viden og læring i dag. Skolen har for længe været præget af skriftsproglige medier, der understøtter en lineær tankegang og en skolepraksis, der for snævert har fokuseret på færdigheder og kompetencer og har overset betydningen af at arbejde innovativt og kreativt. I projektet arbejdes med digitale værktøjer, der giver elever og lærere mulighed for at eksperimentere med nye arbejdsformer og nye roller i skolen. De digitale værktøjer giver visuel 1 1
2 adgang til viden og kommunikation. De åbner op for associationer, synonymer og komparationer: omsætter ord til billeder/fotos/illustrationer samt ikke mindst læsning af multimodale tekster. De bryder med traditionelle lærer- og elevroller, og de udfordrer skolens læringskultur. Tilgangen til digitale medier og digitale værktøjer har dog været præget af en teknologiforståelse, der har stirret sig blind på genstande og værktøjsprogrammer. Digitaliseringen har været i fokus. Vi vælger et andet perspektiv: Vi sætter fokus på undervisningens medialisering og retter opmærksomheden mod, hvorledes digitale medier kan understøtte og udfordre den pædagogiske praksis i et kultur- og dannelsesperspektiv. Teknologi skal anskues i et relationelt perspektiv og ikke blot som genstande, der kan noget i sig selv. Det er ikke helt så vigtigt, hvad vi vælger af teknologi og programmer, men mere afgørende, hvorvidt værktøjerne understøtter det pædagogiske projekt. I fokus er pædagogikken og didaktikken. Den store udfordring er at bryde med den lineære tankegang og praksis, der har præget tilgangen til arbejdet med digitale medier i skolen. Mediearbejdet har ofte været tilrettelagt ud fra en fagfaglig eller en mediefaglig forståelse, der har været tilpasset til skolelogikken. Digitale medier har derfor ofte fungeret som supplement eller forsøgt integreret i skolearbejdet. Fælles Mål, virksomhedsplaner og medieplaner har realismesikret denne tilgang. Mange digitale, visuelle værktøjer i dag giver os mulighed for at bryde med den forståelse og tilgang. Mange digitale medier og værktøjer kan bruges til noget andet og mere. I OTB har vi ud fra nogle opstillede dogmeregler valgt en palet af digitale værktøjer, der kan udfordre denne lineære tilgang og give rum til nye arbejdsformer, herunder værkstedsarbejde og projektorganiseret undervisning. Det giver ikke længere mening at tale om progression (rækkefølge) i gængs forstand, og det giver ikke længere mening at udarbejde (statiske) medieplaner. Der er brug for en helt anden tilgang: Der skal arbejdes med dynamiske mediekataloger som inspiration, der skal arbejdes med nye former for sidemandsoplæring og kollegasamarbejde, børnene skal udfordres på andre måder. Innovation, kreativitet og nye arbejdsformer er nøgleord. Organisering Projektet kan karakteriseres som et paraply- projekt, og på de deltagende skoler er der blevet eksperimenteret på forskellig vis. Projektet angiver dermed ikke en fælles vej, alle skal gå, men giver (forhåbentlig) inspiration til udvikling af ny praksis på de enkelte skoler. Vores fælles udsigtspunkt er dog, at vi gennem eksperimenter med visuelle, digitale værktøjer kan sætte elevernes uformelle mediekompetencer i spil på nye måder og kan udvikle nye samarbejdsformer i skolen, herunder eksperimentere med sidemandsoplæring og sparring. På den enkelte skole og i det enkelte team er designet læringsforløb, der er praksisnære og som samtidig har udfordret eksisterende læringskultur og praksis. De deltagende aktører har alle på forskellig vis deltaget i dette arbejde. Vi kan iagttage, at skoleudviklingen og medialiseringen udfordrer denne tilgang og praksis. Der er sjældent tid til, at den enkelte lærer eksperimenterer med læringsdesign i hverdagen. Projektet har givet tid og rum til andre samarbejdsformer og nye former for videndeling. I den forbindelse har det været en pointe, at de deltagende lærere tillige fungerer som vejledere på forskellig vis. Derfor har en særlig fokus været på, hvorledes lærer- til- lærer principper og forskellige former for sidemandsoplæring kan organiseres. Skoleledelsen har været en central medspiller i den forbindelse. 2
3 OTB har givet rum til forskellige måder at arbejde med digitale teknologier. Det vil sige forskellige måder at understøtte og udfordre praksis på. Således har projektet været praksisnært og taget udgangspunkt i den enkelte skoles mediekultur og de erfaringer, man har gjort sig med at arbejde med digitale medier i undervisningen. Differentiering er et nøgleord i den forbindelse. OTB har udfordret begreberne standardisering og samtidighed. Det vil sige at vi alle skal arbejde med de samme teknologier og digitale værktøjer og samtidigt. OTB udfordrer en traditionel teknologiforståelse, der ofte har fokuseret på den enkelte teknologi (hvad vi har og hvad den kan) og har i stedet eksperimenteret med forskellige tilgange til at forstå og håndtere teknologi i en pædagogisk praksis. Blandingsteknologier har været i fokus. OTB har især haft fokus på konteksten og relationerne, dvs. hvad der skal udvikles pædagogisk og didaktisk, og hvorledes forskellige teknologier kan understøtte det på forskellige måder. OTB angiver et andet udsigtspunkt, når der skal eksperimenteres med digitale medier i en pædagogisk praksis. I OTB har vi forsøgt at skabe bevågenhed for, at arbejdet med visuelle udtryk kan lukke op for andre måder at tænke dannelse og ikke mindst digital dannelse på. Skolens dannelsesforestilling udfordres dermed på nye måder. De digitale værktøjer Første år var fokus især rettet mod at eksperimentere med forskellige digitale værktøjer, og hvor aktørerne blev præsenteret for og introduceret til forskellige digitale værktøjer
4 Kommunen havde samtidig etableret et korps af lokale mediepiloter, som på forskellig måde har fungerede som skolernes vejledere. Vi udvalgte digitale værktøjer på baggrund af nogle opstillede dogmeregler. De digitale værktøjer skulle: være frit tilgængelige i cloud (platformuafhængige) med hovedvægten på det visuelle kunne embedde og arbejde sammen imødekomme elevernes mediekultur medvirke til at elever kunne transformere faglig viden til egen viden fremme projektarbejde og tværfaglighed udfordre den måde elever lærer på, ved at tage afsæt der hvor de er stærke og udfordre dem der, hvor de er svage fremme implementering af Faghæfte 48 (om it og medier i folkeskolen) Samtidig lagde vi vægt på, at de forskellige digitale værktøjer og tjenester skulle anvendes i samarbejde med hinanden (embeddes). De skulle ikke håndteres som enkeltstående værktøjer, men som del af en palet, der kan understøtte forskellige elementer af elevernes læreproces og dermed lægge op til nye arbejdsformer. Dette blev f.eks. introduceret på en fælles arbejdsdag således: 1. Først laves et mindmap med Mindmeister over emnet ord til billede. 2. Dette embeddes ind i bloggen 3. Derefter laves en film på mobiltelefonen over oplægget omhandlende ordtilbillede 4. Filmen uploades til You- Tube- kanalen Ord- til- billede. 5. Derefter embeddes filmen ind i/laves et live- interview med tjenesten Bambuser over filmen Ord til billede. 6. Dette embeddes direkte ind i bloggen. 7. Ud fra overskriften fra Ord til billede laves en Prezi- præsentation som ligeledes embeddes ind i bloggen osv. Eksempel fra temadag- og kickoff ( 4
5 Faglig læsning og nye arbejdsmetoder På en klasses skole blev der gennemført en pædagogisk aften under overskriften Fra viden til handling, om faglig læsning og OTB- værktøjer og arbejdsmetoder. Der blev bl.a. sat fokus på Før, under og efter læsestrategier i alle fag. Der blev vist eksempler fra undervisningsministeriets publikation Læsning i fagene 3. Efterfølgende blev der vist et eksempel på, hvordan faglig læsning i faget matematik kunne håndteres. De relevante digitale værktøjer og programmer til at understøtte elevernes læsestrategier blev præsenteret. Værktøjerne blev opdelt efter: Før læsning Mindmeister.com Under læsning wordle.net Efter læsning Prezi.com (fra 5. klasse) Photo Story Tubestory Kidblog.com (fra klasse, et alternativ til at arbejde i Blogger) Bagefter var der Hands on hvor arbejdet foregik i små faggrupper på 2-3 personer med de udvalgte IT- værktøjer. Aftenen afsluttedes med et eksempel på faglig læsning i faget håndarbejde, en udstilling og intro til relevante materialer på skolen, samt afrunding der indeholdt spørgsmål som: Hvordan kommer vi fra viden til handling i den daglige undervisning? Hvordan arbejder vi videre i fagteam og årgangsteam? Læsestrategier og digitale værktøjer i faget matematik Matematiklærere og matematikvejledere, der har deltaget i OTB, har haft den samme udfordring som andre faglærere: Hvordan didaktiseres brugen af visuelle, digitale værktøjer i relation til mit fag? Flere matematiklærere har valgt at introducere brainstorming og - organisationsværktøjet MindMeister, da programmet er enkelt og tilgængeligt gennem SkoleTube- pakken 4. Det kan anvendes til at udvikle og evaluere elevernes begrebsdannelse, matematiske sprog og udvikle elevens egne algoritmer. I en 3. klasse, hvor eleverne arbejdede med brøker og satte ord og billede på deres mindmap, var fokus rettet mod elevernes hverdagssprog og det matematiske sprog samt forbindelser mellem disse. Der blev skabt gode muligheder for udvikling af fælles begreber, da klassens mindmaps let og hurtigt kunne præsenteres for hele klassen. Det gjorde det ligeledes let for læreren at skabe et overblik over de enkelte elevers læring
6 Mindmap om brøker i 3.klasse Det er ikke brugen af ét digitalt værktøj, som f.eks. MindMeister, der ændrer hele matematikundervisningen, men en opmærksomhed på den visuelle tilgang og en forståelse af hvad der kendetegner elevernes formidling af tankegangen bag deres begrebsbrug. Derfor er den fælles videndeling ved f.eks. det interaktive board med et elevproduceret mindmap af helt afgørende betydning for alle klassens elever. Fokus rettes mod spørgsmål som: Hvad tænkte vi, da vi udførte mindmappet? Hvad gør dette mindmap til en god huskeplanche? Hvordan kan jeg udvikle mit mindmap videre? Ved at bruge mindmap oplevede læreren, at eleverne stillede skarp på egne beskrivelser og blev mere opmærksomme på egen læring. Eleverne bragte i højere grad deres uformelle mediekompetencer i spil. I den sammenhæng kunne vi iagttage, at de cloudbaserede (åbne og tilgængelige) værktøjer i højere grad understøttede læreprocessen. Lærerens didaktiske kompetencer kom i spil og blev brugt til at iscenesætte en form for meta- refleksion, der udfordrede den enkelte elev. Faglæreren i matematik har naturligvis fokus på begreber og begrebsdannelse, og derfor skal der arbejdes med læsestrategier, som er fagspecifikke for matematik. Der er en særlig udfordring for lærerens fagforståelse. 6
7 Præsentationsværktøjer og læsning af fagtekster i 5.klasse I fagene dansk, historie og natur/teknik på 5. klassetrin blev der arbejdet med emnet kendte personer i historien/opdagelsesrejsende og eleverne anvendte OTB- værktøjerne MindMeister, Prezi, Wordle.net samt QR- koder. De to lærere, der introducerede forløbet med en Prezi, er henholdsvis læsevejleder/dansklærer og pædagogiske IT- vejleder/matematiklærer. Arbejdet var organiseret som gruppearbejde med brug af logbog i MindMeister, hvor eleverne brainstormede, skrev forundringspunkter, noter, planlagde, fordelte opgaver og dokumenterede. Det skriftlige produkt skulle være en biografi og rejsebeskrivelse med grafisk udtryk i wordle.net og en historiequiz udført med opgaver som QR- koder. Eleverne fik udleveret valide informationer om det valgte emne, da fokus var på præsentationsværktøjer og den faglige læsning - og ikke kildekritik og informationssøgning. Eleverne eksperimenterede med formen. Lærerne indså, at det var vanskeligt at kvalificere både form og indhold. I næste omgang skulle fokus i højere grad lægges på det faglige indhold, mens den tekniske side efterhånden vil være en naturlig del af det digitale penalhus. I et udviklingsperspektiv kan det anbefales, at: kolleger bruger de samme værktøjer i andre fag eleverne breder arbejdsmetoder- og værktøjer ud i andre fag eleverne arbejder med programmerne i fritiden eleverne kommenterer hinandens produkter Arbejdsmarkedsprojekt i 8. klasse Lærerne havde planlagt en arbejdsmarked- orienteret uge baseret på brugen af Blogger. Eleverne skulle blogge om (og med) lokale virksomheder og bruge bloggen dels som dagbog, dels ved fremlæggelsen. Undervejs besøgte eleverne hver sin virksomhed, der efterfølgende så elevernes færdige blog. Før arbejdet med bloggen havde alle elever brainstormet og organiseret deres virksomhedsprojekt i MindMeister, et værktøj alle elever havde erfaringer med. Det tekniske omkring at arbejde med Blogger blev introduceret af den pædagogiske IT- vejleder. Eleverne lærte at lave links, indlæg og at embedde. Derefter brugte de en time på at prøve forskellige funktioner af, - og så kørte det. Lærerne beskrev efterfølgende bloggen som et godt værktøj i forbindelse med undervisningsdifferentiering; eleverne arbejder i eget tempo, i egen udviklingszone. Der kan sættes ind med kvalitetskrav bl.a. i forbindelse med brug af kommentarfeltet, hvor elever skal give respons til hinanden. I forbindelse med projektet overvejede lærerne, hvorvidt eleverne havde svært ved overgangen fra emnearbejde til projektarbejde. Hvor emnearbejde oftest bliver reproduktion og copy- paste, vil brugen af digitale, visuelle værktøjer kunne hjælpe eleverne med at åbne de svære tekster op og at kunne finde andre veje ind i stoffet. Her ligner arbejdsgangen i højere grad den 7
8 naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor det at undre sig og at opstille hypoteser er en del af f.eks. fysik/kemi- fagets metodik. Multimodalitet og nye arbejdsformer Gennem projektet har der været en øget fokus mod projektarbejdsformen og multimodalitet. I den forbindelse har vi eksperimenteret med en mediestok som er udviklet af Lars Nissen, der er mediepilot og vejleder på Rantzausminde skole 5. Den er et opgør med en traditionel og lineær tænkning og med traditionelle medieplaner, som ofte er bagudrettede og ikke fungerer som dynamiske værktøjer. Mediestokken udpeger forskellige digitale værktøjer, der er velegnede til at understøtte elevernes læreproces på forskellige måder. Det er en pointe, at ingen værktøjer kan stå alene, men skal tænkes sammen med andre i en palet og dermed sikre udvikling af et innovativt perspektiv. Mediestokken er ikke at betragte som en recept, men som en retningspil for nye måder at arbejde med digitale medier. Samtidig kan den benyttes som udgangspunkt for at arbejde med blandingsteknologier. I Mediestokken anbefales digitale værktøjer og tjenester. Undervejs er nogle udgået (f.eks. Sortfix) og andre er kommet til. I begyndelsen valgte vi YouTube til kommunikation, præsentation og produktion ud fra en formodning om, at den bruger eleverne i deres fritid. Undervejs blev det klart for os, at der er store fordele i at arbejde på en mere lukket platform som Skoletube ikke mindst af hensyn til yngre elever. Det er vores erfaring, at gode digitale ressourcer skal kunne bruges på forskellig måde alt afhængig af eleveres læreproces. Et nøgleord i den forbindelse er undervisningsdifferentiering. Den gode ressource skal samtidig kunne understøtte elevernes skabende virksomhed, når der skal søges informationer, eksperimenteres og formidles viden. I OTB har vi især eksperimenteret med digitale ressourcer og i mindre grad med digitale læremidler. Det har primært været op til det enkelte team og vejlederen at didaktisere ressourcen. 5 jf. Artiklen: Slip undervisningen løs med digitale medier 8
9 Vi er samtidig opmærksomme på, at de enkelte digitale ressourcer ikke er tilgængelige på samme måde. Der er tale om en kompleksitet som en særlig udfordring for gruppen af vejledere, f.eks. hvad angår log- in til de forskellige ressourcer. Skolerne benytter i stigende grad Uni- login, bl.a. i SkoleTube- pakken 6 hvor Prezi og Mindmeister nu er tilgængelig. Wordlenet tilgås uden login, adgang til Blogger, YouTube og Bambusser oprettes oftest vha. Gmail- adgangskode. Brug af Dropbox eller lignende letter arbejdet ved linkning i f.eks. Blogger. Udvælgelse af digitale værktøjer De digitale ressourcer ændrer sig og med en stigende forandringshastighed. Derfor er det afgørende, at skolens vejledere løbende vurderer de valgte værktøjer. Vurderingen kan med fordel udmøntes i en dynamisk og praksisnær mediestok. De digitale værktøjer skal først og fremmest udvælges på deres tilgængelighed i forhold til elevernes alder og modenhed. Nogle af de digitale værktøjer er mere hensigtsmæssige til de yngre elever, andre er mere velegnede til de ældre elever. I næste omgang skal fokus rettes mod, hvorledes de valgte digitale værktøjer kan udfordre den konkrete undervisning. Det vil sige, hvorledes læringsrum og former samt lærer- og elevroller kan udvikles: Hvorledes understøttes og udfordres det faglige arbejde (fagforståelsen)? Kan de digitale ressourcer understøtte elevernes skabende virksomhed og dermed projektorganiseret arbejde? Kan de digitale ressourcer udfordre traditionelle roller og funktioner og dermed lægge op til nye arbejdsformer i skolen? Kan eleverne inddrages som ressourcer i den forbindelse og i givet fald hvordan? Denne type spørgsmål skal stilles gennem hele læringsforløbet og er med til at fastholde og udvikle en bred teknologiforståelse og brug, der sikrer fokus på den pædagogiske praksis, på de sammenhænge og relationer, det digitale værktøj skal indgå i. Fra eksperimenter til ny pædagogisk praksis I OTB har der været rum til at eksperimentere. De enkelte team har inspireret, understøttet og udfordret hinanden. Og i fokus har været eksperimenter med nye arbejdsformer og en revitalisering af projektarbejdsformen: De 6 udvalgte værktøjer er kompleksitetsreducerende ved at være repræsentanter for andre eksisterende og kommende værktøjer Værktøjerne skal ses som afsæt for større palet og dermed flere valgmuligheder for eleverne Værktøjerne fremmer multimodalitet og mediekompetencer Værktøjernes cirkularitet understøtter projektfaserne Der er brug for skel mellem det offentlige og det private digitale rum ifm. skolearbejde Eleverne oplever en umiddelbarhed ved arbejdet med værktøjerne, der gør arbejdet flydende, cirkulært og understøtter differentiering Der kan stadig opnås fordele ved analog tilgang versus digital, men det er formålet, der sætter betingelserne og dermed valget for eleverne Det er lærerne, der organiserer og afstikker rammerne for projektopgavens faglige fordybelse, krav til præsentation, produkt, logbog mv. I bakspejlet kan vi se, at disse aktiviteter til sammen har sat fokus på betydningen af at udvikle et mere innovativt læringsmiljø i skolen, hvor fokus flyttes fra færdigheder og kompetencer i gængs 6 9
10 forstand til kreativitet og kultur. De digitale værktøjer har udfordret en traditionel skoleforståelse og sat fokus på udvikling af et mere innovativt læringsmiljø: Læringsrum og læringsformer Roller og relationer Ressourcer og læremidler Det er vores erfaring i OTB, at arbejdet med de digitale værktøjer kan lukke op for en anden læringskultur i skolen. I projektet har vi eksperimenteret med at eksperimentere på tværs af skoler, fag og klasser. Omdrejningspunkt for mange af eksperimenterne har været en række lærerteam og samarbejdet mellem disse lærere. I OTB er der eksperimenteret med lærer- til- lærer- samarbejde, kollegavejledning og forskellige vejledningsformer. I projektet har som sagt deltaget forskellige vejledere: læsevejledere, matematiklærere/matematikvejledere, skolebibliotekarer og it- vejledere. Det er en erfaring i OTB, at der fremadrettet er brug for en klargøring af de forskellige vejlederprofiler. OTB peger samtidig på betydningen af at betragte arbejdet med de digitale medier i et kultur- og læringsperspektiv. Digitale medier og værktøjer er andet og mere end genstande (artefakter). De er også æstetik og formsprog og udtryk for en måde at holde hverdag på. Udvikling af ny pædagogisk praksis kalder samtidig på en organisatorisk forankring, hvor det dermed sikres, at skolens medie- og læringskultur kommer til at hænge bedre sammen. Det er derfor et stort spørgsmål, hvilke typer af vejledningsfunktioner, der skal udvikles, og hvorledes de skal implementeres i skolens kultur. I OTB har læringscentret været omdrejningspunkt for de eksperimenter, der er blevet gennemført. En mulighed er at definere fremtidens læringscenter som et pædagogisk eksperimentarium, hvor lærerkolleger med forskellige faglige profiler får rum til arbejde med organisatorisk læring i praksis. På den måde kan læringscentret blive et lokalt lærings- og udviklingscenter for alle skolens medarbejdere. 10
Slip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Læs mereOle Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole
Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereDigital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereLÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereGenerelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:
Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereMælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereMål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:
Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen
Læs mereSIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale
Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem
Læs mereDel din viden. Skolelederseminar marts 2015
Del din viden Skolelederseminar marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs merePræsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen
Præsentation af din by/ hjemegn Uldjyder og Højlandsfolk - 5.f Ikast Østre Skole og 5.b Hvinningdalskolen Et samarbejde på tværs af kommunegrænser ved brug af Skype Timeforbrug ca. 17 timer over 3 uger
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs merePædagogiske eksperimenter
Pædagogiske eksperimenter - med Pædagogisk Læringscenter som udviklingsenhed Af: Michael Grosspietsch, Morten Riegels Jensen, Ole Nedergård Johansen, Didde Gade Lærkesen og Sidsel Juul Nielsen. Alle læringsvejledere
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereQr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereMILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E
MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereBaggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.
Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt
Læs mereLæseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mereFormen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.
Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereÅrsplan for Børnehusene Nivå
Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Hvem er vi? Børnehusene Nivå består af 7 huse med børn i alderen 0-14 år. De 7 huse er organiseret i en områdeinstitution
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereIndsatsområder 2011/2012. Skoleområdet
Indsatsområder 2011/2012 Skoleområdet 1 Indhold Indhold...2 Indledning...3 Udviklingsområde 1 - Det professionelle miljø...5 Udviklingsområde 2 Undervisningsdifferentiering...13 Udviklingsområde 3 Inklusion...20
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mere