Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Transkript

1 Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede har den første ansættelse inden 1 måned efter uddannelsens afslutning, 92% har forskning og udviklingsarbejde som hovedfunktion, 55% er ansat i medicinal- eller bioteknologisk virksomhed og 30% ved universitetsinstitutter. Dette er blot enkelte tal fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget om de ph.d.-uddannedes erhvervsstatus. Spørgeskemaet blev sendt til de 96 personer, som blev ph.d. ere ved Danmarks Farmaceutiske Universitet og Det Farmaceutiske Fakultet (herefter FARMA) i 2006 til Svarprocenten på undersøgelsen var på 74. Det er fjerde gang, Ph.d.-udvalget har iværksat denne undersøgelse. Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i sommeren Dengang blev spørgeskemaet sendt til de 85 personer, som blev ph.d. ere ved FARMA i 1994 til Svarprocenten på den første undersøgelse var på 85. Den anden undersøgelse blev foretaget i efteråret Spørgeskemaet blev sendt til de 80 personer, som blev ph.d. ere ved FARMA i 1999 til Svarprocenten på undersøgelsen var på 79. Den tredje undersøgelse blev foretaget i foråret Spørgeskemaet blev sendt til de 114 personer, som blev ph.d. ere ved FARMA i 2002 til Svarprocenten på undersøgelsen var på 82. Væsentlige resultater af undersøgelserne præsenteres i det følgende.

2 Tabel 1: Antal svar fordelt på ph.d.-år, køn i antal og svarprocent Ph.d.-år Mand Kvinde Total Svarprocent % % % % % af besvarelserne kom fra kvinder og 35% fra mænd i 1999 undersøgelsen. Dette svarer til den kønsfordeling, som var mellem de 85 ph.d.-uddannede ved FARMA i 1994 til I 2002 undersøgelsen kom 54% af besvarelserne fra kvinder og 46% fra mænd. Kønsfordelingen mellem de 80 ph.d.-uddannede i 1999 til 2001 var 51% kvinder og 49% mænd. I 2006 undersøgelsen var der en ligelig fordeling af besvarelserne mellem kvinder og mænd. Kønsfordelingen mellem de 114 ph.d.-uddannede i 2002 til 2005 var 46% kvinder og 54% mænd. 54% af besvarelserne kom fra kvinder og 46% fra mænd i 2009 undersøgelsen, hvilket stort set svarer til fordelingen mellem de 96 ph.d.-uddannede i (henholdsvis 52% og 48%). På grund af det lille antal mulige besvarelser kan man ikke sige noget generelt om forskelle mellem ph.d.-årgangene. I 2006 og 2009 undersøgelserne blev der spurgt om varigheden mellem afsluttet kandidatuddannelse og start på ph.d.-projekt. Der er sket et fald i varigheden fra afsluttet kandidatuddannelse til ph.d.-start fra 9 til 6 måneder i mediantal (og fra 1,4 til 1,1 år i almindeligt gennemsnit) for de 2 undersøgelser. Side 2 af 11

3 Tabel 2: Varighed fra afsluttet kandidatuddannelse til ph.d.-start Kategori Mand Kvinde Total År Intet svar Antal svar Gennemsnit 1,2 år 1 år 1,6 år 1) 1,3 år 1,4 år 1) 1,1 år Median 8 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 6 mdr. 1) En af kvinderne begyndte ph.d.-uddannelsen 20 år efter afsluttet kandidatuddannelse, hvilket fremgår af det almindelige gennemsnit. Tabel 3: Uddannelsesmæssig baggrund fordelt på køn i antal og % Kategori Mand Kvinde Total År Cand.pharm Cand.scient Cand.polyt Anden I alt Den uddannelsesmæssige baggrund for de ph.d.-uddannede, der indgår i undersøgelserne, er først og fremmest cand.pharm., dernæst cand.polyt. i første undersøgelse og cand.scient. i den anden, tredje og fjerde undersøgelse. Af de indkomne svar i undersøgelserne har kvinderne fortrinsvis en farmaceutisk baggrund (89%, 79%, 64% og 66%), mens mændene kun tegner sig for lidt over halvdelen (52%) i de to første undersøgelse og kun 47% i den tredje undersøgelse. I 2009 undersøgelsen et dette tal steget, idet 64% af mændene har en farmaceutisk baggrund. Der er fra den første til den tredje undersøgelse sket et markant fald i andelen af ph.d. ere med en cand.pharm. baggrund, fra 76% i 1999 til 55% i 2006, og en stigning i andelen af ph.d. ere med en cand.scient. baggrund, fra 1% til 24%. Dette var også en konklusion i erhvervsundersøgelsen i 2002 set ud fra den uddannelsesmæssige baggrund for samtlige indskrevne ph.d.-studerende i I 2006 vurderede vi, at hvis andelen af ph.d. ere med cand.pharm. baggrund faldt yderligere i fremtiden, kunne dette blive et problem for den fremtidige undervisning af farmaceutstuderende, da et faldende antal adjunkter, lektorer og professorer så ville have en farmaceutisk kandidatuddannelse som baggrund. I 2009 undersøgelsen er andelen af ph.d. ere med en farmaceutisk baggrund steget til 65%. Ser vi derimod på kandidatbaggrund for FARMAs bestand på 135 ph.d.-studerende pr. 1. oktober 2009 har kun 49% en farmaceutisk uddannelse fra FARMA, hvilket er det laveste niveau målt i den 13 år gamle statistik, 27% har en cand.scient. baggrund, 10% en cand.polyt. og 12% en udenlandsk kandidatuddannelse (som kan være udenlandske farmaceutiske uddannelser). Side 3 af 11

4 Tabel 4: Nuværende erhvervsstatus fordelt efter køn i antal og % Kategori Mand Kvinde Total År Privat virksomhed FARMA Anden videregående uddannelsesinstitution Anden offentlig Virksomhed Arbejdsledig Ikke arbejdssøgende Anden I alt Mere end halvdelen af de ph.d.-uddannede er ansat i en privat virksomhed, knap en ud af fire er ansat ved FARMA. Der var kun en arbejdsledig ph.d. er blandt besvarelserne i 2009 undersøgelsen. Tabel 5: Ansættelsesområde i antal og % (1999 undersøgelsen) Kategori Antal % Sygehusvæsenet 2 3 Medicinvirksomhed Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 1 1 Kemisk-teknisk industri 2 3 Anden offentlig virksomhed 8 11 Højere uddannelsesinstitutioner Anden 2 3 Intet svar 2 3 I alt % af de ph.d.-uddannede i 1999 undersøgelsen er ansat i medicinalindustrien, 26% ved højere uddannelsesinstitutioner og 11% i anden offentlig virksomhed. Side 4 af 11

5 Tabel 6: Ansættelsesområde i antal og % (2002, 2006 og 2009 undersøgelserne) Kategori Antal % Antal % Antal % Medicinal- eller bioteknologisk virksomhed FARMA Anden videregående uddannelsesinstitution Sektorforskningsinstitution 1) Sygehusvæsenet Anden 2) Intet svar I alt ) Inklusiv Statens Serum Institut. 2) I denne kategori er privatansatte i agrokemisk industri, apotek, apotekerforening, dansk farmaceutforening, fødevarevirksomhed, grundforskning, udviklingshjælp, medico, pharmakon, rådgivning og endvidere offentligt ansatte i lægemiddelstyrelsen, norsk lægemiddelstyrelse, miljøstyrelsen, patent og mærkevarestyrelsen, Britain Trust. 55% af de ph.d.-uddannede i 2009 undersøgelsen er ansat i medicinal- eller bioteknologisk virksomhed og 30% ved videregående uddannelsesinstitutioner. Tabel 7: Hovedfunktion fordelt på køn i antal og % Kategori Mand Kvinde Total År Forskning og udvikling (inkl. uni.ansatte) Produktion og kontrol Salg, information og markedsføring Administration (inkl Registrering) Undervisning (eksl uni.ansatte) Intet svar 1) I alt ) I 2006 undersøgelsen var 4 af de personer, der ikke besvarede spørgsmålet 2 arbejdsledige og 2 ikke arbejdssøgende % af de ph.d.-uddannede har forskning og udvikling som hovedfunktion (inklusiv universitetsansatte) i 1999, 2002 og 2009 undersøgelserne og 85% i 2006 undersøgelsen. Side 5 af 11

6 Tabel 8: Hovedarbejdsområde fordelt på køn i antal og % Kategori Mand Kvinde Total År Administration Analytisk kemi Arbejdsmiljø Biokemi Farmaceutisk lægemiddeludvikling Farmakologi Farmakoterapi Kemisk/klinisk toksikologi Kemisk lægemiddeludvikling Klinisk afprøvning Klinisk farmaci Kvalitetssikring/validering Lægemiddelforbrug Lægemiddelformulering Lægemiddelinformation Lægemiddelproduktion Lægemiddelregistrering Medicinalkemi Medicinsk udstyr Mikrobiologi Miljøkemi Salg og markedsføring Samfundsfarmaci Toksikologi Undervisning Andet 1) Intet svar 2) I alt ) I kategorien andet i 2002 undersøgelsen er der en del eksempler på kinetik som hovedarbejdsområde. Kategorier i 2006 undersøgelsen for de 8 kvinder, der svarende andet : farmaceutisk konsulent farmakognosi evolutionsbiologi plantesystematik grundforskning metabolisme molekylær biologi genteknologi Side 6 af 11

7 molekylær biologi retsgenetik patenter præklinisk udvikling For de 4 mænd, der svarede andet : farmaci/adme naturlægemidler naturstofkemi produktudvikling Kategorier i 2009 undersøgelsen for de 8 mænd, der svarede andet : DMPIL farmakokinetik fysiologi informatik kemometri organisk kemi proteinkemi quality by design 2) I 2006 undersøgelsen indgår 2 arbejdsledige og 2 ikke arbejdssøgende i denne kategori. Der er medtaget nye kategorier i tabel 8 f.eks. samfundsfarmaci. Men det er et problem at ændre for meget i spørgeskemaet, hvis der stadig skal sammenlignes med tidligere undersøgelser. Der er stor spredning i hovedarbejdsområde, og en del rubriceres i kategorien andet, hvilket måske blot er udtryk for ph.d. ernes mange forskellige arbejdsområder. En del ph.d.-uddannede har farmaceutisk lægemiddeludvikling (11-18%), medicinalkemi (13-16%) og analytisk kemi i 1999 og 2006 undersøgelserne (10-13%) og farmakologi i 2002 og 2009 undersøgelsen (10-13%) som hovedarbejdsområde. I 2006 undersøgelsen har 11% endvidere lægemiddelformulering som hovedarbejdsområde. Tabel 9: Antal måneder efter afsluttet ph.d. inden første ansættelse fordelt på køn i antal og % Mand Kvinde Total År < 1 mdr mdr mdr mdr >13 mdr Intet svar I alt Side 7 af 11

8 84-88% af de ph.d.-uddannede får ansættelse inden for 1 måned efter bestået ph.d.-grad og 97-98% inden for 3 måneder i de to første undersøgelser. I 2006 undersøgelsen er der et fald til henholdsvis 70% som får ansættelse inden 1 måned efter bestået ph.d.-grad og 85% inden for 3 måneder. I 2009 undersøgelsen får 82% ansættelse inden 1 måned efter afsluttet ph.d.-uddannelse og 89% inden for 3 måneder. Mange har sandsynligvis haft ansættelse i op til et år før gradstildelingen, eftersom ph.d.- uddannelsen på FARMA gennemføres på lidt under 4 år (aflønningen på FARMAs ph.d.-stipendier er 3 år). Men det tager åbenbart længere tid at få ansættelse end i de tidligere undersøgelser i 1999 og Selv om der stadig er meget få arbejdsløse blandt ph.d. erne, så er arbejdsmarkedet måske mere anstrengt end tidligere, f.eks. har nogle af de små biotekfirmaer økonomiske problemer, og nogle af de store medicinalvirksomheder har været tilbageholdende med ansættelser. I 2006 og 2009 undersøgelserne blev de ph.d.-uddannede endvidere spurgt om interessen for en adjunktstilling på FARMA. 39 svarede de overvejede at søge en adjunktstilling, 53 at de ikke gjorde, 2 svarede ikke i 2006 undersøgelsen. I 2009 undersøgelsen svarede 33, at de overvejede at søge en adjunktstilling, 38 at de ikke gjorde. Årsagerne til en manglende interesse for adjunktuddannelsen på FARMA var flere; for lavt lønniveau manglende sikkerhed i ansættelse bekymring for stort undervisningsomfang administrationsbyrde ønske om mere tværfaglighed ønske om større videnskabelige forskningsgrupper mere forskning i stillingen bedre samarbejde bedre ledelse Enkelte nævnte at deres emne ikke var relevant på FARMA! Mange gav endvidere udtryk for at de ønskede at prøve noget andet end at være på FARMA eller var glade for deres nuværende stilling (uden for FARMA). Og i 2006 og 2009 undersøgelserne blev spurgt om ph.d.-uddannelsen/ph.d.-graden har haft en afgørende betydning for den ph.d.-uddannedes nuværende arbejde/nuværende funktion % mente ph.d.-uddannelsen/ph.d.-graden havde haft afgørende betydning. Side 8 af 11

9 Tabel 10: Har ph.d.-uddannelsen/ph.d.-graden haft afgørende betydning for det nuværende arbejde/nuværende funktion? Mand Kvinde Total År Ja Nej 1) Intet svar I alt ) I 2006 undersøgelsen: Af de 7 mænd, som svarede nej, er en arbejdsløs, 4 privat og 2 offentligt ansatte. 4 arbejder inden for FoU, 2 inden for administration. Af de 5 kvinder: 4 er privat og 1 offentligt ansat. 3 arbejder med FoU og 1 med salg og information. I 2009 undersøgelsen er de 3 mænd, der svarede nej, privatansatte, 2 arbejder inden for FoU, en på apotek. Af de 4 kvinder: 3 er privatansatte og arbejder med FoU, 1 offentlig ansat. I 2009 undersøgelsen blev der spurgt, om den ph.d.-uddannedes nuværende arbejde og funktion er betinget af, at vedkommende har en ph.d.-grad. Tabel 11: Er dit nuværende arbejde/din nuværende funktion betinget af, at du har en ph.d.- grad? Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % Ja Nej Intet svar I alt Langt størstedelen (86-89%) mener, ph.d.-uddannelsen og graden har haft afgørende betydning for jobbet/funktionen, men graden har ikke i lige så høj grad (63%) været en betingelse for stillingen. I 2009 undersøgelsen spørges derudover om hvilke elementer i ph.d.-uddannelsen der har betydning for det nuværende arbejde/funktion. Af tabel 12 fremgår det at især emnet for ph.d.-projektet har betydning (40% af besvarelser). Side 9 af 11

10 Tabel 12: Hvilke elementer i din ph.d.-uddannelse har betydning for dit nuværende arbejde/din nuværende funktion? (flere svar) Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % Emne Formidling Undervisning Kurser Udlandsophold Publikationer Andet 1) I alt ) De elementer der blev nævnt under andet handlede om opnåelse af særlig tænkemåde, metoder, forskningserfaring, netværk. Om forskelle mellem mandlige og kvindelige ph.d.-uddannede? Flest kvinder blev uddannet ph.d. ere ved FARMA i 1994 til Fra 1999 til 2001 var der næsten en ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt de uddannede ph.d. ere. Fra var der flere mænd (54%) end kvinder (46%), som blev tildelt ph.d.-graden. Fra var de flere mænd (52%) end kvinder (48%), som blev tildelte ph.d.-graden. Den 1. oktober 2009 var der 135 indskrevne ph.d.-studerende ved FARMA, hvoraf 43% var mænd og 57% kvinder. Kønsfordelingen blandt FARMAs ph.d.-studerende er altså under stadig forandring. Der er forholdsvist flere kvindelige ph.d. ere med cand.pharm. baggrund og forholdsvist flere mandlige ph.d. ere med cand.polyt. og cand.scient. baggrund i undersøgelserne (tabel 3). Undtagelse er cand.scient. i 2009 undersøgelsen, hvor der er flere kvinder med cand.scient. baggrund. De fleste ph.d. ere ansættes i en privat virksomhed. Forholdsvis flere mænd er inden for private virksomheder end kvinder i 1999 og 2009 undersøgelserne. Men i 2002 undersøgelsen havde 71% af kvinderne privat ansættelse og kun 52% af mændene. I 2006 undersøgelsen er der en mere ligelig fordeling; 64% af kvinderne og 60% af mændene havde beskæftigelse i en privat virksomhed. I 2009 undersøgelsen havde 64% af mændene privat ansættelse og 58% af kvinderne. I 1999 undersøgelsen var 88% af mændene beskæftiget inden for F&U, i 2002 undersøgelsen var tallet steget til 96%. For kvindernes vedkommende var tallene 87% og 88%. I 2006 var tallene 87% for mænd og 83% for kvinder, igen en mere lige fordeling, men også et lille fald i forhold til de to tidligere undersøgelser. Fra 2006 til 2009 undersøgelsen steg andelen af privatansættelse sig for begge køn, idet 91% af mændene var beskæftiget inden for FoU og 92% af kvinderne (tabel 7). Især mændene opnår hurtigt ansættelse; således havde 88% af mændene ansættelse inden for den første måned efter opnået ph.d.-grad i 1999 undersøgelsen. Dette tal steg til 93% i 2002 undersøgelsen men faldt til 72% i 2006 undersøgelsen. I 2009 undersøgelsen lå tallet på 82%. For kvindernes vedkommende var tallene henholdsvis 87% og 76% og 68% og 82% (tabel 9). Side 10 af 11

11 Men som skrevet tidligere, skal tallene tages med forbehold, da der er tale om små tal. Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne Som del af evalueringen af forskeruddannelsen i Danmark i 1999 bad Danmarks Forskningsråd efter opdrag fra Forskningsministeriet daværende FARMA udarbejde en selvevalueringsrapport indeholdende overvejelser om FARMAs ph.d.-uddannelse, herunder bl.a. særlige kvalitetsdimensioner, finansieringsforhold, produktivitet og arbejdsmarked for ph.d.-uddannede. Det daværende Ph.d.-udvalg igangsatte en undersøgelse om erhvervsstatus for ph.d.-uddannede ved FARMA i 1994 til Ph.d.-udvalget besluttede i 2002 at gennemføre den samme undersøgelse for ph.d.-uddannede ved FARMA i 1999 til 2001, og at undersøgelsen skulle gennemføres hvert 3. år. Der har i efteråret 2005 atter været en evaluering af forskeruddannelsen i Danmark. FARMAs selvevaluering findes på FARMAs hjemmeside under om fakultetet, publikationer, øvrige, ph.d.-uddannelse. I den forbindelse blev udregnet andre interessante statistikker om ph.d.- uddannelsen. Dertil kommer de årlige statistikker, som fremgår af FARMAs hjemmeside. Stort set alle ph.d.-studerende, der indskrives, afslutter deres uddannelse. I de seneste år har der været ca. 2 ph.d.-studerende pr. år, som har afbrudt deres uddannelse. Det har i de fleste tilfælde været af særlige, personlige årsager. Størstedelen af disse frafald ligger enten i starten eller sidst i ph.d.-forløbet. Der er ikke forskelle med hensyn til karakterer og finansiering og frafald. Over halvdelen af ph.d. erne (målt på de ph.d.-uddannede i 2008 og 2009) er på studieophold i udlandet. Der er i gennemsnit 1 udenlandske bedømmer pr. bedømmelsesudvalg for en ph.d.-afhandling (målt på de tildelte ph.d.-grader i ). Tallet for 2009 er steget til 1,3 bedømmere i gennemsnit pr. bedømmelsesudvalg. Ph.d.-uddannelsens varighed lå på 3,6 år for de personer, som fik tildelt ph.d.-graden ved FARMA i Tallet er beregnet som tiden fra indskrivning til tildeling af ph.d.-graden renset for orlovsperioder. Der går typisk ca. 2 måneder fra indlevering af ph.d.-afhandling til den afsluttende ph.d.-forelæsning. I 2010 gennemfører Rigsrevisionen en undersøgelse af ph.d.-uddannelsen ved danske uddannelsesinstitutioner. Resultatet af undersøgelsen afventes. Side 11 af 11