AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juni 2014 J.nr.: NMK Ref.: RTS AFGØRELSE i sag om offentlig adgang ad markvej på ejendom i Svendborg kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2012 om offentlighedens adgang til fods og på cykel af en markvej på matr.nr. 5a og 5b Ø Åby By, Skårup, og matr.nr. 1m Tiselholt Hgd, Skårup, for så vidt angår afslaget på at kunne forbyde offentlig færdsel over arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og for så vidt angår tilladelsen til at kunne forbyde færdsel på cykel ad den resterende del af markvejen. Kommunens afgørelse om, at skiltning, der forbyder eller kan hindre offentlighedens adgang til at færdes til fods, ikke er tilladt, står ved magt for så vidt angår færdsel på markvejen mellem arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og Skårupøre Strandvej. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 af lov om naturbeskyttelse. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet Svendborg Kommunes afgørelse om offentlig adgang på en markvej mellem Ågårdsvej og Skårupøre Strandvej er påklaget af ejendommens ejer for så vidt angår afslag på ved skiltning at forbyde færdsel til fods og er påklaget af Svendborg Mountainbike Klub (herefter SMK) for så vidt angår tilladelse til ved skiltning at forbyde færdsel på cykel. Sagens oplysninger Sagen handler om offentlighedens adgang til at færdes mellem Ågårdsvej og Skårupøre Strandvej ad en ca. 500 meter lang markvej. Markvejen forløber over ejendommene Ågårdsvej 3 og Ågårdsvej 5. De to ejendomme er registreret som landbrugsejendomme med et areal på henholdsvis ca. 1,3 ha (Ågårdsvej 3) og 18,7 ha (Ågårdsvej 5). Ejendommene har samme ejer. Ejeren har efter det oplyste bopæl på anden ejendom. Ved Ågårdsvej (den vestlige ende af markvejen) forløber markvejen over en åben plads umiddelbart syd for driftsbygninger på Ågårdsvej 3. Ejendommens bolig ligger nord for en indre gårdsplads adskilt fra pladsen syd for bebyggelsen af driftsbygninger. Markvejen/den åbne plads ligger således ikke i tilknytning til boligen eller arealer umiddelbart omkring boligen. Ved Skørupøre Strandvej (den østlige ende af markvejen) forløber markvejen på en mindre strækning (ca. 30 meter) langs et areal, der aktuelt er indhegnet som hjortefold. Hjortefolden grænser på en længere strækning mod øst op til Skårupøre Strandvej. Baggrunden for sagen er, at Svendborg Kommune den 21. maj 2011 modtog anmeldelse fra Svendborg Mountainbikeklub (SMK) om, at ejeren har hindret offentlighedens adgang til at færdes ad markvejen. Svendborg Kommune foretog den 17. oktober 2011 besigtigelse. Svendborg Kommune konstaterede ved besigtigelsen, at indgangen til markvejen ved Ågårdsvej 3 var afspærret for offentligheden ved strømførende hegn, og at markvejen ved Skårupøre Strandvej var afspærret med aflåst jernlåge. Svendborg Kommune foretog den 24. oktober 2011 partshøring af ejendommens ejer og varslede påbud om lovliggørelse. Den 7. december 2011 fremsendte kommunen i forlængelse af partshøringen supplerende oplysninger om sagen til ejeren. Efterfølgende var Svendborg Kommune ad flere omgange i dialog med ejeren om bl.a. regelgrundlaget, herunder om det nærmere grundlag for Svendborg Kommunes vurdering af vejens status. Ejeren fremsendte ved brev af 25. januar 2012 sine samlede bemærkninger til sagen og gjorde herved gældende, at ejer lovligt kunne forbyde offentlighedens færdsel ad markvejen. Den påklagede afgørelse Svendborg har herefter den 15. februar 2012 truffet den påklagede afgørelse med henvisning til bestemmelser i naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1-3, om offentlighedens adgang til at færdes ad veje og stier i det åbne land. I afgørelsen er oplyst, at kommunen i medfør af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2, giver tilladelse til ved begge indgange til den gennemgående markvej at opsætte skilte, der forbyder cykling og hunde, samt at kommunen med henvisning til naturbeskyttelseslovens 26, stk. 3, afslår skiltning, der forbyder eller kan hindre offentlighedens adgang til at færdes til fods ad markvejen. 2

3 Om det nærmere grundlag for afgørelsen er bl.a. anført, at Svendborg Kommune ud fra det foreliggende kort- og luftfotomateriale har vurderet, at den omhandlede vej er en gennemgående markvej i det åbne land. Markvejen kan erkendes på luftfoto tilbage fra Den har et forløb gennem et naturareal med fredskov og arealer, der er registreret som 3-beskyttet natur (mose, eng og sø) og vurderes at have en væsentlig rekreativ interesse for offentlighedens mulighed for en rundtur i et særdeles naturskønt område. Markvejen har ifølge kommunen status som privat enkeltmandsvej, da den forløber over tre matrikler med samme ejer. På baggrund af ejers oplysninger har kommunen vurderet, at færdsel ad markvejen på cykel og med hund i særlig grad generer ejendommens aktiviteter og dyrehold, og at ejer derfor ved begge indgange til markvejen lovligt kan opsætte skiltning, der forbyder sådan færdsel. Efter kommunens vurdering er der derimod ikke grundlag for at tillade at offentlighedens færdsel til fods hindres eller vanskeliggøres. Kommunen har herved vurderet, at arealet ind fra Ågårdsvej til markvejen ved ledlågen ikke kan betegnes som en ydre gårdsplads, da gårdspladsen typisk er arealet mellem stuehus og avlsbygninger. Kommunen har herved endvidere vurderet, at offentlighedens færdsel til fods og uden hund ikke vil være til væsentlig gene for de indhegnede fem hjorte, da markvejen kun på de sidste knap 30 meter forløber langs den østligste hjortefold, som er beliggende ud til den befærdede Skårupøre Strandvej. Klagerne Ejendommens ejer har bl.a. gjort gældende, at den omhandlede vej ikke er gennemgående, at offentlig færdsel kan forbydes, da færdsel er til gene for ejendommens drift, og at offentlig færdsel kan forbydes på et areal, der udgør en privat ydre gårdsplads og aktivitetsområde i tilknytning til bebyggelsen. Som nærmere begrundelse for klagepunkterne er henvist til en række bilag. Om markvejen er bl.a. anført, at den er etableret i begyndelsen af 1990 erne for at forbedre adgangen til nærmere angivne dele af ejendommens dyrkede arealer. Først i 1995 blev vejen ført videre til Skårupøre Strandvej. Anlæg af øvrige driftsveje er etableret successivt med udviklingen af området til produktion og selvpluk af grøntsager mv. Det er bl.a. oplyst, at den omhandlede vej aktuelt skal kunne tjene som udkørsel for beboere på Ågårdsvej 5 og som alternativ udkørsel for beboere på Ågårdsvej 3. Ifølge ejer har der aldrig været tale om en gennemgående vej. Om et areal nær bebyggelsen på Ågårdsvej 3, der af ejer benævnes den ydre gårdsplads er bl.a. anført, at denne gårdsplads er etableret flere år forud for den omhandlede, gennemgående markvej. Ejer har bl.a. etableret en maskinhal og et savværk vest for ejendommens øvrige bebyggelse, og den ydre gårdplads i tilknytning til bebyggelsen har tjent som både parkeringsareal og aktivitets- /legeareal. Aktuelt foregår en række aktiviteter med får, høns, sandkasse mv. på og i tæt tilknytning til pladsen. Øvrige arealer omkring bebyggelsen er uegnede som legearealer. Om gener ved færdsel over den ydre gårdsplads er bl.a. anført, at der er dårlige oversigtsforhold, og at cyklende færdsel over pladsen i høj fart medfører risiko for såvel cyklisterne som personer og dyr på pladsen. Det er oplyst, at færdslen med mountainbikes er begyndt omkring Ejer anfører, at det er upraktisk at skulle lukke gårdspladsen yderligere mod Ågårdsvej, da pladsen anvendes til afsætning af varer og som vende- og vigeplads. Om gener ved færdsel ad markvejen er bl.a. anført, at vejen forløber gennem arealer på ejendommen, der har været dyrket (bl.a. majs, kirsebær, frugt, køkkenurter) med henblik på bl.a. selvpluk og salg i gårdbutik mv. Ejer ønsker ikke utilsigtet selvpluk. På ejendommen er flere hjortefolde. Hjortene forstyrres af både gående og cyklende færdsel, mest af gående. Biler på Strandgårdsvejen og 3

4 Ågårdsvej generer dem normalt ikke. Forstyrrelser har tidligere medført, at en avlskronhjort forcerede hegningen og måtte skydes. Dele af ejendommens arealer er omlagt til græs og henligger som græsningsarealer for heste, der ejes af beboeren på Ågårdsvej 3. Det er oplyst, at beboeren ikke vil være indstillet på at sikre afgræsning af marker og naturarealer og at foretage tilsyn og fodring af hjorte, hvis driften på ejendommen forstyrres på grund af kommunale påbud om offentlig færdsel. Om lågen ved Skårupøre Strandvej er bl.a. anført, at den udgør en hensigtsmæssig sikring mod, at heste og undslupne hjorte springer ud på Skårupøre Strandvej. Tillige er uønsket bil- og knallertkørsel stort set ophørt efter, at lågen er sat op. Lågen har tillige afhjulpet problemer med forstyrrelse fra løsgående hunde. Lågen kan ifølge ejeren nemt åbnes, og ejer vil ikke modsætte sig færdsel til fods eller med almindelig cykel ad markvejen fra Skårupøre Strandvej og frem til fredskoven. I øvrigt er gjort rede for, at der i området findes alternative stiruter i tilknytning til Øhavsstien. SMK har i forbindelse med klagen bl.a. gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tillade ejer ved skiltning at forbyde færdsel ad markvejen på cykel. Samlet finder SMK ikke, at afgørelsen fra Svendborg Kommune indeholder nogen henvisninger til og dokumentation for, hvilke konkrete erhvervsmæssige gener, der er for udnyttelse af ejendommen, ligesom Svendborg Kommune ikke gør rede for, hvilke særlige forhold, som generer privatlivets fred, og som specifikt gør sig gældende for denne ejendom. I klagen er nærmere bl.a. anført, at den cykelaktivitet, som kan henføres til SMK, består af passage af 5-10 cyklister ugentligt, fordelt på op til 3 dage. Der er ikke tale om nogen former for organiserede stævner eller arrangementer. SMK har jævnligt anvendt markvejen siden 1990, dvs. før nuværende ejer erhvervede ejendommen. Først med den nuværende ejers tilstedeværelse i ca er retten til færdsel på ejendommen blevet anfægtet. Der er ifølge SMK tale om en markvej, der er egnet til kørsel med både 4-hjulede køretøjer og cykler, og kørsel med cykel kan ikke medføre reel slitage af en vej som den omhandlede. De omtalte hjortefolde er først opført, efter at ejendommens ejer indgav sin anmeldelse til Svendborg Kommune. Hensynet til et mindre antal hjorte ( 5 ) kan ikke begrunde et forbud mod cyklende færdsel ad markvejen. En stor del af hegnet forløber parallelt med og kun 5 meter fra Skårupøre Strandvej. Flere andre steder forløber nationale cykelruter tæt på og igennem hjortefarme. SMK finder ikke, at cykling i særlig grad skulle genere ejendommens dyrehold. Der drives heller ikke intensiv landbrugsdrift på ejendommen, og ejendommens maskinel og udstyr er beskedent. Aktiviteterne på ejendommen kan ifølge SMK højst betragtes som hobbyaktiviteter. SMK finder samlet, at færdsel på cykel ikke medfører objektive gener af nogen art i forhold til erhvervsaktiviteter på ejendommen. SMK mener heller ikke, at færdsel på cykel i særlig grad kan genere privatlivets fred. Der er ikke indsigt til den del af ejendommen, der benyttes som privat bolig. Når loven anvender udtrykket særlig, skal der ifølge SMK være tale om en væsentlig afvigelse fra det sædvanlige. Efter SMK s bedste opfattelse er der ikke tale om nogen væsentlig afvigelse mellem denne og hundredevis af lignende sager. I anledning af klagerne har Svendborg Kommune bl.a. oplyst, at afgørelsen er truffet efter en vurdering af ejers bemærkninger om særlige problemer ved offentlighedens færdsel ad den gennemgående markvej på ejendommen. Kommunen har henvist til, at ejer har oplyst, at færdsel med cykel og hund gentagne gange har været et problem for ejer, ejendommens beboere samt deres dyrehold, 4

5 hvorfor kommunen har skønnet, at denne form for færdsel kan forbydes ved skiltning, jf. naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2. Kommunen fastholder, at offentligheden, jf. lovens 26, stk. 3, fortsat skal have ret til at færdes til fods ad den gennemgående markvej fra Ågårdsvej til Skårupøre Strandvej. Desuden er fremhævet, at kommunen ved besigtigelse den 17. oktober 2011 kunne konstatere, at jernlågen ved indgangen til Skårupøre Strandvej har været aflåst. I øvrigt har Svendborg Kommune henvist til afgørelsen. Blandt sagens akter indgår foto- og kortmateriale som gengivet i Svendborg Kommunes afgørelse af 15. februar 2012, herunder fotos af afspærringen med låge ved Skårupøre Strandvej og afspærringen med strømførende hegn ved markvejens begyndelse ved Ågårdsvej 3. Natur- og Miljøklagenævnet har supplerende inddraget offentligt tilgængelige luftfotos fra miljøportalen 3 for så vidt angår årene 1954, 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010 og Heraf fremgår, at det åbne areal syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 er udvidet i perioden fra 1999 til På luftfoto fra 1999 ses markvejen at forløbe i tilknytning til Ågårdsvej/indkørslen til bebyggelsen på Ågårdvej 3. På luftfoto fra 2002 ses markvejen at forløbe fra det sydøstlige hjørne af det udvidede areal syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3. På luftfotos fra 2004 og senere ses bl.a. parkerede biler på det udvidede areal, og det fremgår, at der er aktiviteter på og i tilknytning til arealet. Der kan ikke erkendes et særskilt vejforløb over den åbne plads. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Sagen rejser navnlig spørgsmål om, hvorvidt den omhandlede strækning fra Ågårdsvej til Skårupøre Strandvej er en gennemgående markvej Fra Ågårdsvej til Skårupøre Strandvej, og om ejer helt eller delvist kan begrænse offentlighedens færdsel ad markvejen med henvisning til den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen eller til privatlivets fred. Efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, er veje og stier i det åbne land åbne for færdsel til fods og på cykel. Ejeren kan dog ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvist forbyde færdsel, hvis den er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyrelivet. Efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2, kan ejeren tillige forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Ejeren kan endvidere midlertidigt lukke for færdsel på private enkeltmandsveje på grund af jagt eller intensivt landbrugsarbejde. For gennemgående vejes og stiers vedkommende kan kommunen i medfør af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 3, helt eller delvist tilsidesætte et i øvrigt lovligt forbud mod gående og cyklende færdsel. Efter færdsels- og opholdsbekendtgørelsens 4 23 skal hunde føres i snor på enkeltmandsejede veje og stier. Der er ikke i naturbeskyttelsesloven eller bekendtgørelsen fastsat særlige regler om muligheden for at forbyde færdsel med hunde på veje og stier i det åbne land Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. 5

6 Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 26 fik den nuværende formulering ved lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om naturbeskyttelse m.fl. Af lovforarbejderne til bestemmelsen 5 fremgår, at veje og stier forstås som permanente, menneskeskabte færdselsbaner, og at f.eks. midlertidige kørespor, dyreveksler, brandbælter, indkørsler til gårdspladser, havegange og lignende ikke er omfattet af reglen. Endvidere fremgår, at en vej typisk adskiller sig fra en sti ved at være beregnet til et 4-hjulet køretøj. I den aktuelle sag har ejendommens ejer bl.a. gjort gældende, at det åbne areal umiddelbart syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 er en ydre gårdsplads, og at den omhandlede markvej ikke er en gennemgående vej fra Ågårdsvej til Skårupøre Strandvej. I øvrigt er gjort gældende, at offentlighedens færdsel ad markvejen kan begrænses på grund af gener for privatlivets fred og for driften af ejendommen. Svendborg Kommune har vurderet, at arealet syd for bebyggelsen ikke kan betegnes som en ydre gårdsplads. Kommunen har herved henvist til, at en gårdsplads typisk er arealet mellem stuehus og avlsbygninger. På baggrund af ejers oplysninger har kommunen vurderet, at færdsel på cykel og med hund medfører særlige problemer, herunder for anvendelsen af arealet syd for bebyggelsen. Kommunen har fundet, at der ikke er grundlag for at forbyde offentlighedens adgang til fods. SMK har anført, at færdsel på cykel hverken er til gene for den erhvervsmæssige drift af ejendommen eller i særlig grad er til gene for privatlivets fred. Ad færdsel over arealet syd for ejendommens bebyggelse ( ydre gårdsplads ) På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder ejers oplysninger samt foreliggende luftfotos fra perioden , finder Natur- og Miljøklagenævnet, at det må lægges til grund, at der i perioden i er etableret en større plads syd for ejendommens bebyggelse, og at denne plads har været anvendt til bl.a. parkering og andre aktiviteter som anført af ejendommens ejer. Det er nævnets opfattelse, at en del af det tidligere vejareal herved er inddraget som en del af parkerings-/aktivitetspladsen, og at markvejen for denne del således er lovligt nedlagt. Det bemærkes, at naturbeskyttelseslovens 26 a om nedlæggelse af veje og stier i det åbne land trådte i kraft den 1. oktober 2004, og at veje og stier frem til da lovligt kunne nedlægges uden forudgående anmeldelse. Det er herefter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at der på strækningen syd for bebyggelsen ikke længere er en vej omfattet af naturbeskyttelseslovens 26, og at offentligheden derfor ikke i medfør af naturbeskyttelseslovens 26 har adgang til at færdes til fods eller på cykel mellem Ågårdsvej og den resterende del af markvejen. Det er således ikke i strid med naturbeskyttelseslovens 26 ved skiltning at forbyde offentlig færdsel over arealet, der er inddraget som parkerings-/aktivitetsplads syd for ejendommens bebyggelse. Ad færdsel på den øvrige del af markvejen Efter naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, er der offentlig adgang ad veje og stier i det åbne land, uanset om vejen eller stien er gennemgående. Markvejen fra Skårupøre Strandvej til det sydøstlige hjørne af pladsen syd for ejendommens bebyggelse er offentlig tilgængelig for cyklende og gående, medmindre ejer kan forbyde færdsel i medfør af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, med henvisning til, at den er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, eller at den i særlig grad generer privatlivets fred mv. 5 Lovforslag nr. 146 fremsat den 28. januar

7 Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er oplysninger om gener for den erhvervsmæssige drift af ejendommen eller for privatlivets fred, der kan begrunde et forbud mod offentlig færdsel til fods eller på cykel på denne strækning, jf. naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1. Det af klager anførte om driften af ejendommen, herunder om dyrkning og græsning af arealer på ejendommen samt om hold af hjorte, kan efter en samlet vurdering ikke føre til en anden vurdering. I den forbindelse bemærkes også, at markvejen kun på en mindre strækning grænser op til den østlige hjortefold ved Skårupøre Strandvej. Da der ikke er tale om en sti, men om en markvej, der efter det oplyste må antages at være velegnet til færdsel med både 4-hjulede køretøjer og almindelige cykler, er der ikke i naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2, hjemmel til at forbyde cykling ad den pågældende vej. Den særlige mulighed for at forbyde cykling i medfør af naturbeskyttelseslovens 26, stk. 2, gælder kun for stier, idet lovgiver har forudsat, at cykling på mindre stier kan medføre særlige problemer. Det er herefter Natur- og Miljøklagenets opfattelse, at det er i strid med naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, at forbyde eller hindre offentlig færdsel til fods eller på cykel ad den resterende markvej fra Skårupøre Strandvej. Natur- og Miljøklagenævnets samlede vurdering Det er således Natur- og Miljøklagenævnets samlede vurdering, at der ikke i medfør af naturbeskyttelseslovens 26 er offentlig adgang over arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3, samt at der i medfør af naturbeskyttelseslovens 26 er offentlig adgang for færdsel til fods og på cykel ad den resterende del af markvejen fra Skårupøre Strandvej. Det må herefter medgives ejeren af ejendommen, at naturbeskyttelseslovens 26 ikke er til hinder for et forbud mod offentlig færdsel til fods over arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3, og medgives Svenborg Mountainbike Klub, at der er adgang til færdsel på cykel for så vidt angår den resterende del af markvejen. Der kan ikke i øvrigt gives medhold i klagerne. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herefter Svendborg Kommunes afgørelse af 15. februar 2012 for så vidt angår afslaget på at kunne forbyde offentlig færdsel over arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og for så vidt angår tilladelsen til at kunne forbyde færdsel på cykel ad den resterende del af markvejen. Kommunens afgørelse om, at skiltning, der forbyder eller kan hindre offentlighedens adgang til at færdes til fods, ikke er tilladt, står ved magt for så vidt angår færdsel på markvejen mellem arealet syd for bebyggelsen på Ågårdsvej 3 og Skårupøre Strandvej. Det påhviler Svendborg Kommune som tilsynsmyndighed at foranledige eventuelle ulovlige forhold lovliggjort. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Line Theil Elikofer Ankechef / Rasmus Thougaard Svendsen Specialkonsulent 7

8 Afgørelsen er sendt til: - Arne Warming Petersen, Ågrådsvej 3, 5881 Skårup - Svendborg Mountainbike Klub, Att.: Kim Folmann, kimfolmann@mail.tele.dk - Svendborg Kommune, Miljø og Teknik, Att.: Henriette Mørck, Henriette.morck@svendborg.dk og mt@svendborg.dk Sags.nr. 10/