Økonomistyring i staten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomistyring i staten"

Transkript

1 Økonomistyring i staten Del 2 Regelgrundlag Version 1 Januar 2014

2 Indhold 1 Indledning Opdatering Den økonomiske styring i staten Udgiftsstyring Bevillingsstyring Ekstern regnskabsaflæggelse Økonomistyring Vejledningens opbygning 8 2 Økonomistyring i koncernen Mål- og resultatstyring Aktivitets- og ressourcestyring Finansiel styring 10 3 Økonomistyring i institutionerne Mål- og resultatstyring Aktivitets- og ressourcestyring Finansiel styring

3 1 Indledning Hensigten med denne publikation Økonomistyring i staten, Del 2 Regelgrundlag er at sammenfatte reglerne vedrørende økonomistyring ét sted og tydeliggøre styringsansvaret på forskellige niveauer i staten. Publikationen indeholder en opsummering af eksisterende regler og vil løbende blive opdateret, når nye krav vedrørende økonomistyring træder i kraft. Indeværende publikation stiller derfor ikke nye krav til departementers og institutioners styring. Det skal sikre, at departementer og institutioner til enhver tid har et opdateret styringsgrundlag at referere til i udviklingen af deres økonomistyring. Publikation er én ud af to opsamlinger vedrørende økonomistyring. Hensigten med todelingen er at sondre entydigt mellem: De visioner, der er for god økonomistyring Reglerne vedrørende økonomistyring Med Økonomistyring i staten, Del 1 Målbillede præciseres de visioner, der er opstillet for god økonomistyring i staten, og som løbende indfases i den kommende årrække. Det samlede materiale er på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside under sektionen God økonomistyring. 1.1 Opdatering De to vejledninger vil løbende blive opdateret, efterhånden som nye krav og materiale bliver offentliggjort. De løbende opdateringer af denne vejledning fremgår af tabel 1. Tabel 1 Opdatering af Del 2 Regelgrundlag Version og dato Version 1.0, januar 2014 Ændringer Ny vejledning offentliggjort 1.2 Den økonomiske styring i staten Den økonomiske styring af statens virksomhed kan opdeles i fire overordnede områder: 1. Udgiftsstyring 2. Bevillingsstyring 3. Ekstern regnskabsaflæggelse - 3 -

4 4. Økonomistyring. De overordnede krav til udgiftsstyring, bevillingsstyring og regnskabsaflæggelse sætter rammerne for økonomistyringen i departementer og institutioner. Nærværende publikation, Økonomistyring i staten, Del 2 Regelgrundlag, har fokus på reglerne vedrørende økonomistyring. Indledningsvist skitseres de øvrige styringsområder kort for at tydeliggøre snitfladerne til og rammen for økonomistyringen. 1.3 Udgiftsstyring Budgetlov, udgiftslofter og udgiftskontrol Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspolitiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU s finanspagt, hvorved der indføres en grundregel om balance i de offentlige finanser. I 2014 træder et nyt udgiftsstyringssystem budgetloven i kraft i den offentlige sektor. Budgetloven har til formål at skabe balance i de offentlige finanser og sikre, at de overordnede finanspolitiske mål bliver indfriet. Hovedelementer i budgetloven - Tre udgiftslofter sætter bindende rammer for udgifter i henholdsvis stat, kommuner og regioner - Udgiftslofterne vedtages i Folketinget - Lofterne gælder for en løbende 4-årig periode - Stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for lofterne - Økonomiske sanktioner skal understøtte overholdelsen af lofterne For at leve op til budgetlovens krav om budgetbalance indføres fra finansåret 2014 et nyt udgiftspolitisk styringssystem, hvor der fastsættes udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de faktiske udgifter, der må afholdes under loftet, ligesom det på budgetteringstidspunktet skal sikres, at lofterne overholdes. Det statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for statslige driftsudgifter og et delloft for statslige indkomstoverførsler. Delloftet for driftsudgifter sætter en øvre grænse for det de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet. Delloftet for indkomstoverførsler sætter tilsvarende en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget fra loftsstyring er bl.a. anlægsudgifter, ledighedsrelaterede udgifter og udgifter til bloktilskud til kommuner og regioner. For at understøtte overholdelsen af de statslige udgiftslofter indføres fra 2014 ligeledes et nyt udgiftspolitisk kontrolsystem med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol

5 Den forudgående udgiftskontrol indebærer, at samtlige ministerier efter første og andet kvartal foretager en kontrol af, om de endelige regnskabstal for ministerområdet som helhed kan forventes at ligge inden for finansårets bevilling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den pågældende minister tilse, at der gennemføres de nødvendige foranstaltninger for at imødegå en overskridelse af finansårets bevilling. For delloftet for indkomstoverførsler indebærer dette en initiativpligt til at få klarlagt, om afvigelser på enkelte bevillinger på over 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling har midlertidig eller permanent karakter. På baggrund af ministeriernes indberetning gennemfører finansministeren tilsvarende en kontrol af, om de statslige udgiftslofter samlet set forventes overholdt. Hvis delloftet for driftsudgifter forventes overskredet, har finansministeren en forpligtelse til at iværksætte modgående foranstaltninger. Finansministeren skal senest ved udgangen af 1. kvartal foretage en kontrol af, at de endelige udgifter ligger inden for de statslige udgiftslofter. Denne kontrol udføres på baggrund af de endelige regnskabstal for det foregående finansår. Ved generelle overskridelser af delloft for driftsudgifter kan finansministeren iværksætte generelle eller selektive dispositionsbegrænsninger for det igangværende finansår svarende til overskridelsen i det forudgående finansår. Sideløbende med det statslige udgiftsloft fastlægger Finansministeriet udgiftsrammer, der fordeles på de enkelte ministerområder og danner grundlaget for ministeriernes finanslovsforslag og budgetlægning. Rammesystemet er således et styringsinstrument for regeringens prioriteringer og forberedelse af initiativer, hvor de enkelte ministerområder tilsvarende gives ansvar for prioriteringen inden for egne rammer. 1.4 Bevillingsstyring Det grundlæggende princip i det danske bevillingssystem er, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov. Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov og tillægsbevillingslov. En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks. Budgetvejledning 2014, s. 21 Note: Med forbehold for ændringer i den endelige budgetvejledning Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvorunder de er givet, og at der ved disponeringen skal udvises skyldige økonomiske hensyn

6 De generelle disponeringsregler og særlige regler for de forskellige bevillingstyper fremgår af Finansministeriets budgetvejledning. Der kan i tilknytning hertil være særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen opført i finansloven og de tilhørende anmærkninger. 1.5 Ekstern regnskabsaflæggelse Under principperne for udgiftsstyring er der to former for ekstern regnskabsaflæggelse. De to eksterne regnskabsaflæggelser er: Statsregnskabet Årsrapporter Ministeriet skal udarbejde bidrag til den del af statsregnskabet, der ligger inden for deres ansvarsområde. Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne. Alle statslige virksomheder skal aflægge en årsrapport, hvori virksomhedens bevillingsregnskab samt opfølgning på mål og resultatkrav fremlægges. Årsrapporten består af fem dele: Beretning, målrapportering, regnskab, påtegning samt bilag. Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementets, Rigsrevisionens og Finansministeriets informationsbehov. 1.6 Økonomistyring Økonomistyring er en ledelsesopgave, der varetages af departement, institutionsledelse, mellemledere og økonomifunktion. Økonomistyringen skal inden for de givne bevillingsmæssige rammer sikre effektiv udnyttelse af ressourcer i realiseringen af et fastsat mål eller ønsket resultat. God økonomistyring består derfor i at skabe mest mulig værdi i forhold til de fastsatte mål for færrest mulige ressourcer og samtidig sikre, at disponerings- og regnskabsregler bliver overholdt. Set fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det afgørende, at den rigtige økonomiinformation er til stede, så ledelsen kan træffe beslutninger og foretage prioriteringer på et velfunderet og rettidigt grundlag. Det er netop det forhold, økonomistyringen skal understøtte. Økonomistyring omfatter de styringsværktøjer og -procedurer, der anvendes til at skabe de bedste betingelser for en ressourceeffektiv opgavevaretagelse inden for de givne udgifts- og bevillingsmæssige rammer. Kravene til økonomistyring er overordnede og giver mulighed for, at den enkelte institution kan tilrettelægge sin interne styring i forhold til opgaver og kompleksitet

7 Økonomistyringens tre områder Økonomistyring består af tre styringsområder: Mål- og resultatstyring, aktivitetsog ressourcestyring samt finansiel styring (figur 1). Områderne er gensidigt forbundne og skal ses som elementer i en sammenhængende styring. Formålet med mål- og resultatstyringen er at sikre en klar ledelsesmæssig prioritering af faglige og økonomiske mål. Med mål- og resultatstyringen tydeliggøres en institutions eksistensberettigelse og strategiske retning. Redskaberne til at sikre dette er missionen, visionen og finanslovsformålene (institutionens eksistensberettigelse) samt mål og resultatkrav (institutionens prioriteringer og succeskriterier). Opfølgningen på mål og resultater skal sikre viden om målopfyldelse, hvad der virker, og hvad der giver den største positive effekt. Formålet med aktivitets- og ressourcestyring er at sikre, at de offentlige institutioner prioriterer aktiviteter med henblik på at opnå de politisk fastsatte mål og udfører aktiviteterne på den mest effektive måde. Internt i den enkelte institution er redskaberne til at sikre dette en klar og entydig definition af aktiviteter, aktivitetsbaserede, periodiserede budgetter, registrering på aktiviteter, løbende milepæle for aktiviteterne samt en entydig kobling mellem aktiviteter, ydelser/produkter, effekter, mål og finanslovsformål. Eksternt er redskaberne til at sikre effektiv opgavevaretagelse grundbudgetterne og udgiftsopfølgningerne. Med aktivitets- og ressourcestyringen omsættes de finansielle midler den regnskabstekniske registrering til en opgavebaseret fordeling af ressourcer. Formålet med den finansielle styring er at sikre, at institutionens økonomiske rammer ikke overskrides. Redskaberne til at sikre dette er budgettering, registrering og opfølgning på bevillinger, delregnskaber og finanskonti mv. Finansielle midler fremkommer hovedsageligt gennem bevilling, indtægter fra salg af ydelser, gebyrer, tilskud samt lånefinansiering

8 Figur 1 Målbillede for styringsområder og styringsopgaver 1.7 Vejledningens opbygning Afsnit 2 omhandler principperne for økonomistyring i statens koncerner, herunder kravene til ressortdepartementets styring af mål og resultater, aktiviteter og ressourcer samt finansielle midler. Afsnit 3 vedrører økonomistyring i statens institutioner, herunder kravene til institutionens styring af mål og resultater, aktiviteter og ressourcer samt finansielle midler

9 2 Økonomistyring i koncernen Princippet om ministerstyre indebærer, at ministerens departement har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for institutionerne på ministerområdet. Kernen i koncernstyringen er at varetage det faglige ansvar og styre den samlede økonomiske ramme for ministerområdet som helhed. Det indebærer, at departementet følger den økonomiske udvikling på ministerområdet og efter behov fastsætter rammerne for styringen for at sikre omkostningseffektivitet. Ministeren har mulighed for at delegere adgangen til at disponere til underordnede instanser, men ansvaret for overholdelse og anvendelse af bevillingen fastholdes hos ministeren. Departementet er forpligtet til at føre tilsyn med ministerområdet og fastlægge omfanget af delegation. Departementet er forpligtet til at følge udgiftsudviklingen og tage de fornødne skridt til at imødegå overskridelser og sikre den størst mulige omkostningseffektivitet. Ansvaret for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt og disponeres efter at opnå de politisk besluttede formål, er i det daglige placeret hos institutionsledelsen. Departementet har dog pligt til at gribe ind, hvis der afdækkes afvigelser, som institutionsledelsen ikke tager hånd om. Ministrene har en initiativforpligtelse. Hvis budgetterne skrider på et rammestyret område, har ministeren en forpligtelse til at søge overskridelsen finansieret gennem kompenserende besparelser andre steder inden for den samlede ramme. ØAV/Disponeringsregler/Rammmesystemet/Rammeansvar og initiattivforpligtelse 2.1 Mål- og resultatstyring Formålet med mål- og resultatstyring er at sikre effektive institutioner, der leverer resultater i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Det er det enkelte departement, der har det overordnede ansvar for og tilrettelægger mål- og resultatstyringen på ministerområdet. Departementerne skal som minimum en gang årligt i forbindelse med virksomhedernes årsrapport følge op på alle eksternt fastsatte mål. Målene fremgår blandt andet af finanslovens anmærkninger, resultatkontrakter, anden lovgivning eller gennem andre krav fra departementet. 2.2 Aktivitets- og ressourcestyring Før fremsendelse til Finansministeriet skal departementet godkende de underliggende virksomheders grundbudgetter og grundbudgetnotater. Notaterne skal blandt andet indeholde en oversigt over budgetforudsætninger i form af budgettal på de væsentligste aktiviteter i det kommende finansår

10 2.3 Finansiel styring Finanslovsforslag og Budgettering Forslag til finanslov I forbindelse med udarbejdelsen af ministerområdets bidrag til finanslovsforslaget forestår departementet den interne koordinering og rammeudmelding på ministerområdet. Rammeudmeldingen internt på ministerområdet sker på baggrund af Finansministeriets rammeudmelding. Det er departementets ansvar at sikre, at ministerområdets finanslovsforslag holder sig inden for de udmeldte rammer, herunder at det samlede forbrug af opsparing er nul eller negativt. Godkendelse af grundbudgetter og prognoser Departementet skal godkende de underliggende virksomheders grundbudgetter og løbende prognoser og sikre, at dataindlæsningen i Statens Koncernsystem (SKS) er rettidig og korrekt. Godkendelsen omfatter samtidig en kontrol med og koordinering af, at grundbudgetter og prognoser på ministerområdet samlet overholder reglerne for det statslige udgiftsloft Opfølgning Organisering af regnskabsvæsenet Ifølge regnskabsbekendtgørelsens 7 tilrettelægger departementet regnskabsvæsenet inden for sit ministerområde. Generelt fører departementet kontrol med overholdelsen af reglerne om statens regnskabsvæsen og sikrer tilvejebringelsen af de fornødne oplysninger til brug for den løbende interne regnskabsopfølgning, den periodiske regnskabsaflæggelse samt den årlige udfærdigelse af statsregnskabet og udarbejdelsen af årsrapporter. Departementet skal udarbejde en ministerieinstruks med angivelse af ministerområdets overordnede regnskabsforvaltning. Instruksen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt en beskrivelse af procedurerne omkring regnskabsgodkendelsen. Ministerieinstruksen skal sendes til Rigsrevisionen. Læs mere i vejledning om ministerieinstrukser, som er optaget på ØAV. Regnskabsgodkendelse Departementet skal sikre kontrol og godkendelse af kvartalsvise og årlige regnskaber fra sine underliggende virksomheder. Departementet godkender ministerområdets kvartalsvise og årlige regnskab over for Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen. Departementet godkender og på

11 tegner virksomhedernes årsrapporter og fremsender dem til Finansministeriet, Rigsrevisionen og Folketingets Finansudvalg. Indholdet af godkendelsen er præciseret på ØAV. Departementets kvartalsvise koncernopfølgning Der skal foretages en budget- og regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle hovedkonti på ministerområdet efter 1., 2. og 3. kvartal. Opfølgningen skal forelægges i passende form for departementschefen. Departementet fastsætter retningslinjer for aflevering af virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen i ministerieinstruksen. Koncernopfølgning på hovedkonti, der er omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning, skal indeholde afvigelsesforklaringer på væsentlige bagud- og fremadrettede afvigelser samt beskrivelser af korrigerende handlinger for afvigelser, hvor det vurderes relevant. Kriterierne, der anvendes til at udvælge og vurdere væsentlige afvigelser, fastsættes af ressortdepartementet på det pågældende område. Koncernopfølgningen skal desuden indeholde en vurdering af årets resultat. Efter afslutningen på regnskabsåret skal der for hovedkonti omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning foretages en opfølgning på forbruget i 4. kvartal samt på det samlede forbrug for hele året. Departementets udgiftsopfølgning Departementet skal udarbejde en udgiftsopfølgning for alle bevillingstyper på ministerområdet efter 1., 2. og 3. kvartal i det aktuelle finansår. Udgiftsopfølgningen sendes til Finansministeriet senest den 24. i måneden efter kvartalet, dog først den 24. august efter 2. kvartal. Departementets kvartalsvise koncernopfølgning danner grundlag for udarbejdelse af udgiftsopfølgningen. Udgiftsopfølgningerne skal blandt andet indeholde en opfølgning på grundbudget/prognose for de bevillingstyper, der fremgår af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3. Der er krav om, at opfølgningen indeholder bagud- og fremadrettede afvigelsesforklaringer samt en vurdering af årets resultat. Udgiftsopfølgningen indeholder ligeledes en bevillingskontrol, det vil sige en opfølgning på, om de bevillingsmæssige rammer, hvorunder bevillinger er givet, er overholdt, herunder fx om lønsumsloftet er overholdt for driftsbevillinger. Ved udgiftsopfølgningen efter 1. og 2. kvartal omfatter udgiftsopfølgningen ligeledes en udgiftskontrol, hvorefter det skal sikres, at det forventede regnskab ligger inden for finansårets bevillinger. I tillæg til de tre kvartalsvise udgiftsopfølgninger skal der afleveres en udgiftsopfølgning 4 efter finansåret

12 3 Økonomistyring i institutionerne Dette kapitel fokuserer på de generelle krav til institutionernes økonomistyring. Styringen skal sikre, at de statslige institutioner udviser skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af midler. Det gælder den finansielle styring som bevillingsstyring, regnskabsaflæggelse og budgetopfølgning, aktivitets- og ressourcestyringen samt mål- og resultatstyring gennem fastsættelse af og opfølgning på mål. 3.1 Mål- og resultatstyring Kravene til mål- og resultatstyring vedrører eksternt fastsatte mål, der er aftalt med eller fastsat af en anden part end virksomheden selv. Målene fremgår blandt andet af finanslovens anmærkninger, resultatkontrakter, anden lovgivning eller fastlægges gennem andre krav fra departementet, der ikke er indarbejdet i kontrakter. For omkostningsbaserede bevillinger skal der opføres en oversigt med en beskrivelse af de vigtigste opgaver og mål under hver hovedkonto i finanslovens anmærkninger (tabel 5 og 6). Den enkelte virksomhed skal afrapportere en gang årligt i årsrapporten på alle eksternt fastsatte mål. Målrapporteringen i årsrapporten består af to dele. I første del rapporterer virksomheden kort på alle resultatmål, og der gives en kort vurdering af opfyldelsesgraden. Økonomi og ressourceforbrug skal kobles til målene. I anden del skal virksomheden analysere udvalgte resultatmål, herunder årsager til manglende målopfyldelse. Årsrapporten og opfølgningen på eksterne mål skal være offentligt tilgængelige, fx på virksomhedernes hjemmeside. Formelt grundlag - Aktstykke 63 af november 2002: Rapporteringsordning for statslige virksomheder - Vejledning til årsrapport - Regnskabsbekendtgørelsen 39 - ØAV / Bevillingslove / Finanslovens tekst og anmærkninger 3.2 Aktivitets- og ressourcestyring Ifølge regnskabsbekendtgørelsens 37 skal virksomheder og regnskabsførende institutioner vurdere, om det løbende forbrug forekommer rimeligt under hensynstagen til de pågåede aktiviteter

13 Kobling mellem økonomi og opgaver/resultater For omkostningsbaserede bevillinger skal der under hver hovedkonto på finansloven opføres en oversigt med specifikation af udgifter på opgaver svarende til oversigten med opgaver og mål i anmærkningerne. Budgetforudsætninger i grundbudgetnotater Den enkelte virksomhed skal udarbejde grundbudgetter og grundbudgetnotater for det kommende finansår. Notaterne skal blandt andet indeholde en oversigt over budgetforudsætninger i form af budgettering på de væsentligste aktiviteter i det kommende finansår. Formelle grundlag - ØAV/Bevillingslove/Finanslovens tekst og anmærkninger - Budgetvejledningen i særligt om indtægter - Vejledning om prisfastsættelse - Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning - Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3.3 Finansiel styring Budgettering Forslag til finanslov Institutionernes bidrag fastsættes af departementet, der har ansvaret for den interne koordinering på ministerområdet. Grundbudgetter og prognoser Der er krav om, at de enkelte virksomheder udarbejder grundbudgetter og prognoser i løbet af finansåret. Definition Et grundbudget er en aggregeret opgørelse udarbejdet på grundlag af virksomhedens interne budget for hovedkontoen. Grundbudgettet skal udarbejdes for hver hovedkonto. Budgetposterne i grundbudgettet skal periodiseres på måneder eller kvartaler alt efter bevillingstype. En prognose er virksomhedens aktuelle vurdering af udgifter og indtægter for den resterende del af året. Udgifter og indtægter opgøres efter de samme principper som grundbudgettet. Virksomhederne skal udarbejde grundbudget og prognoser for hver hovedkonto for bevillingstyperne omtalt i cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning 3. Der er desuden krav om periodisering af grundbudget og prognoser for hver hovedkonto omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Det er i

14 den forbindelse væsentligt, at periodisering af budget og regnskab foregår efter det samme princip. Grundbudgettet skal færdiggøres og godkendes af departementet inden finansårets begyndelse. I forlængelse af grundbudgettet er det et krav, at virksomhederne udarbejder en beskrivelse af budgetteringsforudsætningerne. I forbindelse med koncernopfølgningen 1., 2. og 3. kvartal skal hver virksomhed udarbejde en opdateret prognose for det forventede forbrug for den resterende del af året. Grundbudgetter skal indlæses i Statens Koncernsystem (SKS) senest ved finansårets begyndelse, og prognoser skal indlæses i SKS senest dagen inden afgivelse af udgiftsopfølgning til Finansministeriet. Formelt grundlag - Budgetvejledningen - Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning - Vejledning om budgettering og regnskabsopfølgning - Cirkulære om selvforsikring i staten - Cirkulære om afprøvning af budgetlovens bestemmelser Opfølgning på budget og regnskab Instrukser Instrukser indeholder en samlet beskrivelse af, hvorledes regnskabsvæsenet er inden for henholdsvis ministerområdet, virksomhederne og de regnskabsførende institutioner. Det er departementet, der tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for det enkelte ministerområde. Virksomhederne skal udarbejde en virksomhedsinstruks. Departementet skal godkende virksomhedsinstruksen, der endvidere skal sendes til Rigsrevisionen. Hver regnskabsførende institution skal udarbejde en regnskabsinstruks, der beskriver, hvordan regnskabsforvaltningen er tilrettelagt. Instruksen skal udarbejdes under iagttagelse af retningslinjerne i virksomhedsinstruksen. Regnskabsgodkendelse i SKS Godkendelse af regnskaber er opbygget omkring et hierarki, hvor de regnskabsførende institutioner godkender deres regnskaber over for virksomhederne; virksomhederne godkender deres regnskaber over for departementerne. Godkendelsen omfatter en månedlig 1, kvartalsvis og årlig godkendelse. Læs mere i regnskabsbekendtgørelsen og på ØAV. 1 Kun institutioner, der ikke betjenes af Økonomiservicecenteret i Staten Administration

15 Virksomhedernes månedlige og kvartalsvise opfølgning En virksomhed skal for hovedkonti, hvor virksomheden periodiserer månedsvist, udføre en månedlig budget- og regnskabsopfølgning for hver hovedkonto. Opfølgningen skal forelægges virksomhedens ledelse. For de øvrige hovedkonti skal der som minimum foretages en kvartalsvis opfølgning, herunder på de hovedkonti, der ikke er omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Opfølgningen for januar måned kan udskydes, så den udføres i februar måned. Tilsvarende kan opfølgningen for juni måned og 2. kvartal udskydes, så den udføres i august måned. Opfølgningen på bevillingstyper omfattet af cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning skal indeholde afvigelsesforklaringer for væsentlige bagud- og fremadrettede afvigelser samt en vurdering af behov for korrigerende handlinger. Desuden skal der foreligge en vurdering af årets samlede resultat. Virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen Departementet fastlægger formater og tidsfrister for aflevering af virksomhedernes bidrag til koncernopfølgningen. Tidsfristerne skal fremgå af ministerieinstruksen. Udgiftsopfølgning Det er det enkelte departement, der fastsætter procedurerne omkring virksomhedernes bidrag til ministerområdets udgiftsopfølgning

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledning til God økonomistyring i staten

Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledning til God økonomistyring i staten Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning Vejledning til God økonomistyring i staten November 2013 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Ændringer i cirkulære og vejledning 3 1.2 Formålet med kravene

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

0 Indledning 3 0.1 Målgruppe for vejledningen 3 0.2 Vejledningens indhold 3

0 Indledning 3 0.1 Målgruppe for vejledningen 3 0.2 Vejledningens indhold 3 Indhold 0 Indledning 3 0.1 Målgruppe for vejledningen 3 0.2 Vejledningens indhold 3 1 Indlæsning i SKS 4 1.1 Valg af metode til indlæsning 4 1.2 Teknisk understøttelse med standardkonti i SKS 4 1.3 Indlæsning

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Ministerieinstruks August 2014

Ministerieinstruks  August 2014 Ministerieinstruks August 2014 Forord Denne instruks er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. samt i overensstemmelse

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN

bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 bedre udgiftsstyring Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner REGERINGEN April 2011 Bedre udgiftsstyring 1. Sammenfatning

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Systemunderstøttet udgiftsopfølgning

Systemunderstøttet udgiftsopfølgning Systemunderstøttet udgiftsopfølgning Vejledning til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger Januar 2014 Indhold 0 Indledning 4 0.1 Målgruppe for vejledningen 4 0.2 Vejledningens indhold 4 1 Indlæsning i SKS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om politireformen. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om politireformen. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om politireformen November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om politireformen (beretning nr. 16/2008) 3. november 2014 RN

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Vejledning om årsrapport for statslige institutioner November 2014 Indhold Forord 3 1 Indledning 4 1.1 Regelsæt 4 1.2 Dispensation 5 1.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 1.4 Årsrapportens

Læs mere

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Januar 2014 Indhold Forord 4 1 Indledning 5 1.1 Årsrapportens formål 5 1.2 Regelsæt 5 1.3 Dispensation 6 1.4 Aflevering og ressortdepartementernes

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Februar 2010 HISTORISK

Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Februar 2010 HISTORISK Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution Februar 2010 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution Februar 2010 Ansvar for styring - vejledning om styring

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Rapport om løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriets departement. 15. december 2009

Rapport om løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriets departement. 15. december 2009 Rapport om løbende årsrevision ved Klima- og Energiministeriets departement 15. december 2009 RAPPORT OM LØBENDE ÅRSREVISION VED KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETS DEPARTEMENT 1 Løbende årsrevision ved Klima-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Om årsafslutning 2013

Om årsafslutning 2013 Om årsafslutning 2013 Oktober 2013 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4 1.4 Tilknyttede vejledninger

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013

God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision. Januar 2013 God offentlig revisionsskik normen for offentlig revision Januar 2013 G O D O F F E N T L I G R E V I S I O N S S K I K N O R M E N F O R O F F E N T L I G R E V I S I O N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 13. November 2014 november 2014 1 DAGSORDEN 1. Velkomst + evalueringen af årsafslutning 2013 - Erik Hammer 2. Tidsplan for årsafslutningen 2014 - Søren Ring Hansen

Læs mere

Nyt paradigme for årsrapporter m.v.

Nyt paradigme for årsrapporter m.v. Nyt paradigme for årsrapporter m.v. v/jakob Vittendorff Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Agenda Det formelle grundlag Arbejdet med paradigme og vejledning Ændringer i årsrapporten

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 2. Kernefaglige

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Nærværende instruks omfatter revisionen af projektregnskaber for projekttilskud under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Instruksen

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber

Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 2013-09425 Doknr. 143308 Dato 10-12-2013 Hurtigere godkendelse af kommunernes og regionernes årsregnskaber 1. Indledning Det

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015

Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Seminar for revisorer på 20-området 5. maj 2015 Arbejdet med publikation om forvaltning og revision af offentlige tilskud Disposition Baggrund Publikation Revision af tilskud 2 Baggrund Tidligere arbejder

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Inspiration til strategisk styring med resultater i fokus

Inspiration til strategisk styring med resultater i fokus Inspiration til strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD Introduktion Ramme for mål- og resultatplanen Strategisk målbillede Mål- og resultatplanen Målformulering Opfølgning Bilag

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ Regler for regnskab i BRK - Kasse- og Regnskabsregulativ Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Bilag til regulativet... 3 1.4 Forretningsgangsbeskrivelser... 3 1.5 Revision...

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Årsrapport Marts 2015

Årsrapport Marts 2015 Årsrapport Marts 2015 Side 2 af 62 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.1.1 Mission og vision 4 2.1.2 Opgaver 5 2.1.3 Hovedkonti 5 2.2 Virksomhedens

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere