Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder
|
|
- Marie Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen er forholdsvis ensidig med en klar overvægt af personer udenfor arbejdsmarkedet. Herudover er områderne ofte præget af monofunktionalitet ved at bygningsarealet udelukkende anvendes til boliger, mens der til gengæld mangler erhverv m.v. Flere af områderne er desuden fysisk afskåret fra de omkringliggende kvarterer, hvilket bevirker en risiko for, at boligområderne bliver socialt, fysisk og kulturelt isolerede. Endelig kan fællesarealerne være belastet af høj udnyttelsesgrad og/eller præget af manglende medejerskabsfølelse til arealerne fra beboernes side Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Henning Kjær Rasmussen I forbindelse med den igangværende strategiske udvikling af indsatsen i kommunens særligt udsatte boligområder er der, for at skabe rammerne for den bedst mulige indsats, behov for at prøve nye lovmæssige muligheder af. I notatet oplistes således punkter, hvor Københavns Kommune ønsker at benytte sig af udfordringsretten i forhold til regler i almenboligloven, der virker begrænsende for indsatsen i områder med særligt udsatte boligafdelinger, der er omfattet af en helhedsplan. Udfordringerne gør, at man ikke alene kan begrænse sig til almenboligloven, og derfor er rækkevidden i notatet bredere end reglerne for almene boliger. Nærværende notat beskriver de emner, der på nuværende tidspunkt er identificeret, men listen skal ikke opfattes som udtømmende. Det er f.eks. oplagt, at der som resultat af den kommende tids samarbejde mellem boligorganisationer og kommune om indsatsen i de 10 særligt udsatte boligområder vil blive identificeret flere emner, hvor der grundet områdernes udfordringer vil være behov for at udnytte udfordringsretten. Det er fra Københavns Kommunes side et ønske, at forsøgsperioden med fravigelse fra regler i almenboligloven varer frem til år 2020, fordi dette er regeringens tidshorisont i forhold til at halvere antallet af særligt udsatte områder. Nedenfor fremhæves en række barrierer, der ønskes fraveget for at kommunen og boligorganisationerne sammen kan forbedre indsatsen for de særligt udsatte boligområder.! "##$ % &&" '( %)( '*+((,!-.##--,#
2 Konkrete forslag I forhold til at sikre en effektfuld afprøvning af de nye instrumenter i regeringens boligaftale og synergi i indsatserne er der behov for at udpege ét af de 10 boligområder til et laboratorium for afprøvning af nye metoder til at træffe beslutning om områdets udvikling og samspillet med kvarterets udvikling, sådan der sikres mest mulig effekt af de fælles indsatser iværksat af boligorganisationen, boligafdelingen og kommunen. I forhold til at bryde monofunktionalismen og skabe mere erhvervsaktivitet er barriererne bl.a.: at kravet om oprettelse af et selskab ved etablering af erhverv er en barriere for i en midlertidig periode at undersøge hvorvidt erhvervsaktiviteter kan løbe rundt i området at kravet om markedsleje i visse tilfælde kan besværliggøre erhvervsaktivitet I forhold til at modvirke social, kulturel og fysisk isolation er barriererne bl.a.; at boligorganisationen kun kan lave sociale aktiviteter, der primært er for afdelingens egne beboere at finansieringsreglerne er usmidige ved etablering af beboerhuse med delt ejerskab at udlejning af fælleslokaler til private og foreninger besværliggøres af kravet om selskabsdannelse at puljen til infrastrukturændringer ikke kan anvendes på arealer ejet af 3. mand selv om denne tilslutter sig forbedringerne I forhold til at afbalancere beboersammensætningen, mindske risikoen for overbefolkning, øge flyttemobiliteten samt tilskynde beboerne til frivilligt arbejde er barriererne bl.a.; at det ikke er muligt at styrke beboersammensætningen ved at give fortrinsret til nærmere bestemte grupper af personer, som med deres uddannelses- eller erhvervsmæssige funktion kan være med til at styrke trygheden i området at der ikke er mulighed for at fravige bytteretten i særligt udsatte boligområder, sådan at en positiv udvikling i beboersammensætningen understøttes Side 2 af 9
3 at familier ikke har sikkerhed for at få en bolig i samme opgang eller blok som øvrige familiemedlemmer, sådan at overbefolkning modvirkes at man ikke kan nedsætte opsigelsesvarslet i særligt udsatte områder og dermed øge beboernes mobilitet at der ikke er mulighed for at nedsætte huslejen for beboere der udfører frivilligt arbejde at der ikke er mulighed for at sælge kommunale grunde billigere til etablering af almene boliger Af barrierer indenfor andre lovområder kan nævnes; at der er behov for at klarlægge adgangen til at indføje sociale klausuler ved udbud i almene boligområder at hurtigere sagsbehandling for lovovertrædelser begrænser sig til tilfælde hvor unge lovovertrædere bor i særligt udsatte områder at princippet om at sociale ydelser udbetales af bopælskommunen besværliggør anvisning til ejendomme i andre kommuner at boligområder generelt risikerer at få ensidige ejer- og befolkningsforhold da man i planlægningen ikke må regulere ejerforhold og sætte krav om antal billige boliger II. Udfordringer i forhold til almenboligloven Udpegning af et særligt udsat boligområde som laboratorium for afprøvningen af Boligaftalens instrumenter I forhold til at sikre en effektfuld afprøvning af de nye instrumenter i regeringens boligaftale og synergi i indsatserne er der især behov for at afprøve nye metoder til at træffe beslutninger om områdets udvikling og dets samspil med udviklingen i den øvrige del af byen, sådan at der sikres mest mulig effekt af de fælles indsatser iværksat af boligorganisationen, boligafdelingen og kommunen. Kommunen vil derfor i forbindelse med udviklingen af en strategi for de særligt udsatte områder sammen med de almene boligorganisationer drøfte mulighederne for i fællesskab at udpege ét af de 10 boligområder til fælles laboratorium, hvor det nøje overvejes hvordan alle relevante instrumenter i boligaftalen kan afprøves. Side 3 af 9
4 Her udfordres de gældende regler om beslutningskompetence i boligafdelingen. Kommunen indgår gerne i en drøftelse med ministeriet om rammerne for et sådant boliglaboratorium. Bryde monofunktionalismen ved at skabe mulighed for midlertidige forsøg med erhverv, herunder socialøkonomisk virksomhed I særligt udsatte boligområder er det ofte et problem, at boligområdet forekommer monofunktionelt med en ensidig vægt på boliger. Det er imidlertid også vigtigt, at der er erhvervsaktivitet såsom socialøkonomisk virksomhed, butikker, liberale erhverv og offentlige funktioner i boligområderne, idet erhverv skaber mere liv samt muligheder for at kunne engagere og aktivere beboerne. På nuværende tidspunkt er det dog en barriere for forsøg med midlertidig nedlægning af boliger til fordel for etablering af erhverv, at der skal oprettes enten et aktieselskab på kr. eller et anpartsselskab på kr. Kravet om selskabsdannelse virker komplicerende og fordyrende for etablering af erhverv, og det vil derfor være en fordel, hvis selskabsdannelsen ikke er en forudsætning for at kunne oprette erhverv i en boligafdeling. Hermed vil det være lettere at afprøve midlertidige forsøg med erhverv i boligområderne, hvor det afklares, hvorvidt erhvervsaktiviteten er rentabel. Her udfordres 3, stk. 1 nr. 4, jf. 4 i sideaktivitetsbekendtgørelsen. Herudover kan det fremme erhvervsaktiviteten i særligt udsatte boligområder, hvis kravet om markedsleje fraviges til fordel for omkostbestemt leje, såfremt markedslejen er af en størrelse, der forhindrer at andre kan etablere sig med erhverv i boligområderne. Her fraviges 4 i sideaktivitetsbekendtgørelsen. I de særligt udsatte boligområder er der en skæv beboersammensætning og beboerne mangler ofte muligheder for beskæftigelse og andre lokale aktiviteter. For at afbalancere beboersammensætningen og skabe mulighed for at drive lokal virksomhed bør det gøres muligt, at hele opgange lejes ud til bestemte grupper, hvor beboerne så kan få beskæftigelse ved at servicere disse boliger, som f.eks. gæstehotel eller lign. Konkret foreslås derfor, at Lejerbos afdeling i Aldersrogade får mulighed for at leje en eller to opgange ud, og at disse drives som gæstehotel til gæsteforskere. Aldersrogade ligger tæt på Nørrecampus. Udover at beboersammensætningen dermed bliver mere alsidig betyder initiativet, at beboerne får mulighed for eksempelvis at kunne drive socialøkonomisk virksomhed i form af rengøring, tøjvask og lign. En anden mulighed for at drive socialøkonomisk virksomhed er etablering af en restaurant, hvor unge med sociale problemer uddannes til kokke (jf. Jamie Oliver-konceptet), og hvor der evt. oprettes en selvejende institution eller virksomhed, som ejes af en fond. Boligorganisationen kan finansiere en del af huslejen ved at nedsætte lejen. Med henblik på at udleje almene boliger som gæstehotel eller lave Side 4 af 9
5 restaurant udfordres 3, stk. 1 nr. 4, jf. 4 i sideaktivitetsbekendtgørelsen samt 4 i sideaktivitetsbekendtgørelsen. Sociale aktiviteter der er åbne for andre end afdelingens beboere De særligt udsatte boligområder er typisk præget af, at områderne lukker sig om sig selv, og at der mangler en social og kulturel udveksling med den øvrige by. Derfor er det en fordel, at der i boligområderne foregår aktiviteter, der også er åbne for andre end boligafdelingens egne beboere. I dag er det imidlertid svært for en kommune og boligorganisationerne at lave initiativer om sociale og kulturelle aktiviteter eftersom boligorganisationerne ikke må drive aktiviteter, der ikke primært er rettet mod beboerne i afdelingen. For bl.a. at styrke beboernes mulighed for at lave netværk bør det derfor muliggøres, at boligorganisationerne kan etablere, eje og drive sociale aktiviteter, såsom kulturhuse, der ikke primært retter sig mod beboerne i afdelingen men som også er åbne for andre. Det er 18 i sideaktivitetsbekendtgørelsen, der her udfordres. Det er på nuværende tidspunkt et problem, at reglerne ved delt ejerskab af beboerhuse er forholdsvis stramme med henblik på, at boligorganisationens og kommunens del skal være adskilte. Det illustreres bl.a. ved, at den typiske model betyder, at kommunens del af bygningen skal være adskilt som en ejerlejlighed, sådan at de to ejeres områder er helt adskilte fra hinanden. Det skaber problemer i forhold til, at kommune og boligorganisation kan forhandle om lokale løsninger, der kan være til gavn for området. Derfor bør der skabes mulighed for mere smidige finansieringsmuligheder ved etablering af beboerhuse med delt ejerskab. Her udfordres bestemmelsen om, at boligafdelingen ikke må hæfte for andres aktiviteter. Endelig er en mulighed for at skabe mere social aktivitet i særligt udsatte boligområder at boligafdelingen udlejer fælleslokaler til private virksomheder og foreninger. Konkret kunne det f.eks. dreje sig om etablering af motionsrum, der kan benyttes af private firmaer mod betaling. På denne måde muliggøres, at der i boligområderne foregår aktiviteter, der også er åbne for andre end beboerne og dermed styrker boligområdernes tilknytning til den øvrige by. Da der er tale om erhvervsmæssig udlejning er kravet om selskabsdannelse en barriere. Her udfordres 3, stk. 1 nr. 4, jf. 4 i sideaktivitetsbekendtgørelsen. Anvende midler fra puljen til infrastrukturændringer på matrikler der ejes af 3. mand De særligt udsatte boligområder er typisk fysisk afskåret fra den øvrige by, hvilket medvirker til, at boligområderne risikerer at blive socialt, fysisk og kulturelt isolerede. For at skabe bedre forbindelse mellem boligområderne og den øvrige by, kan der i nogle tilfælde være behov for at inddrage matrikelareal ejet af 3. mand. Det kan bl.a. være relevant i tilfælde, hvor et boligområde skal forbindes med et Side 5 af 9
6 offentligt ejet område, f. eks. således at beboerne får bedre adgangsveje til rekreative arealer. Såfremt der mellem boligområdet og det offentligt ejede areal ligger et areal ejet af 3. mand, kan puljen til infrastrukturændringer ikke anvendes på dette areal. Dette er en begrænsning for at kunne udføre forbedringer for særligt udsatte boligområder i de tilfælde, hvor 3. mand i øvrigt tilslutter sig projektet men blot ikke ønsker at have udgifter hertil. Det bør derfor muliggøres, at puljen til infrastrukturændringer også kan anvendes på matrikelarealer ejet af 3. mand. Fortrinsret til studerende fra lokalområdets uddannelsesinstitutioner For at afbalancere beboersammensætningen i særligt udsatte boligområder bør det gøres muligt at give fortrinsret til studerende på de uddannelser, der er repræsenteret indenfor en radius på 2 kilometer af boligafdelingens beliggenhed. Københavns Kommune vil gerne drøfte med Socialministeriet, hvorvidt dette er muligt indenfor de eksisterende udlejningsregler. Fortrinsret for visse grupper med særlig uddannelses- eller erhvervsfunktion Utryghed er et stigende problem i de særligt udsatte boligområder og det bør derfor være muligt at afprøve fortrinsret til nærmere bestemte grupper af personer, som med deres uddannelse eller erhvervsmæssige funktion kan være med til at styrke trygheden i boligområdet. Det er særligt tanken, at f.eks. politibetjente, ansatte i sundheds- og socialsektoren eller andre grupper vil være målgruppen for denne fortrinsret. Dermed styrkes beboersammensætningen i boligområdet. Her udfordres 51 i almenboligloven samt bestemmelserne i kapital 6 i bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger. Tilsidesættelse af bytteretten Bytteretten er en ret, som gælder for alle lejere uden om de øvrige udlejningsbegrænsninger. Der er dog en risiko for, at bytteretten besværliggør mulighederne for at påvirke beboersammensætningen i en afdeling, såfremt bestemte grupper af beboere primært bytter sig ind i en afdeling med folk af samme baggrund. For at sikre en alsidig beboersammensætning, og understøtte udlejningsstrategien, bør bytteretten derfor kunne fraviges i udvalgte udsatte afdelinger, hvis den som bytter sig til en lejlighed i afdelingen ikke opfylder kriterierne for fleksibel udlejning, og hvis boligen i øvrigt kan udlejes til den målgruppe, som er omfattet af den fleksible venteliste. Her udfordres 69 i lov om leje af almene boliger. Side 6 af 9
7 Fortrinsret for beboere i samme opgang Familier af anden etnisk oprindelse end dansk bor hyppigere i samme bolig på tværs af generationer, hvilket kan betyde, at især børn og unge oplever begrænsede udfoldelsesmuligheder i hjemmet. For at hindre overbefolkning i udsatte boligområder bør det derfor muliggøres, at en del af familien tildeles en bolig i samme opgang eller samme blok. Hermed kan familierne bevare naboskabet og den daglige hjælp. Her udfordres 51 i almenboligloven. Nedsættelse af opsigelsesvarslet i udsatte boligområder Opsigelsesperiodens længde kan have betydning for flyttemobiliteten. Før at øge beboernes mobilitet foreslås derfor, at opsigelsesvarslet ved interne flytninger kan nedsættes fra 3 til 2 måneder ved flytning fra en større til en mindre bolig. Udover at øge mobiliteten vil initiativet også mindske risikoen for udsættelser. Her udfordres 88 i lov om leje af almene boliger. Nedsat husleje ved frivilligt arbejde I de særligt udsatte boligområder ser man ofte, at der mangler engagement og deltagelse i boligområdet fra beboernes side. Det vil derfor forbedre udviklingen i boligområderne, såfremt beboerne fik øgede incitamenter til at udføre frivilligt arbejde i afdelingerne i form af lavere husleje. Initiativet knyttes op på funktionærboligbegrebet, men der er så at sige tale om en udvikling af begrebet, idet beboere, der udfører frivilligt arbejde, ikke er ejendomsfunktionærer i egentlig forstand. Almenboliglovens bestemmelser om lige vilkår for lejerne udfordres her. I lov om leje af almene boliger udfordres 24, stk. 4. Billigere salg af kommunale grunde til almene boliger Det er vigtigt, at der i Københavns Kommune løbende skabes nye attraktive almene boliger, således at presset på de særligt udsatte boligområder formindskes. Byggeriet af almene boliger bliver dog i perioder hæmmet af meget høje grundpriser. Det er derfor Københavns Kommunes ønske, at der i almenboligloven gives hjemmel til, at kommunale grunde til almene boliger fremover kan sælges billigere. Bestræbelserne på at afbalancere beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder understøttes også af kommunens udlejningsaftale med Boligselskabernes Landsforening. Side 7 af 9
8 III. Udfordringer i forhold til andre lovområder Sociale klausuler ved udbud Det vil forbedre arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmulighederne i boligområderne, såfremt der indføjes sociale klausuler når almene boligorganisationer og boligafdelingerne laver udbud. I klausulerne kunne f. eks. indgå betingelser om inddragelse af lokale beskæftigelsesprojekter og/eller beboere uden beskæftigelse. Sociale klausuler forudsætter dog en fravigelse af reglerne i sideaktivitetsbekendtgørelsen, og samtidig kan der være EU-retlige implikationer, hvilket i øjeblikket undersøges i forskellige ministerier. Københavns Kommune indgår gerne i en dialog med Socialministeriet om mulighederne og begrænsningerne i forhold til at lave sociale klausuler. Hurtigere sagsbehandling af lovovertrædelser Regeringen har vedtaget regler om hurtig sagsbehandling for unge lovovertrædere, der er bosiddende i de særligt udsatte boligområder. De unges sager skal af politiet fremmes på 7 dage og kommunen skal udarbejde handleplaner på 7 dage. Ved at den unge oplever omgående konsekvens og at der etableres en handleplan for uddannelse, fritid og job sikres, at en potentiel løbebane bremses i opløbet. På nuværende tidspunkt mangler der dog ligestilling af alle unge uanset bopæl, så det sikres, at også kriminalitet, der ikke udføres af unge fra området, behandles hurtigt og effektivt. Det foreslås derfor, at ordningen dækker alle unge i alderen 14 til 25 år uanset folkeregisteradresse og i øvrigt udvides til også at omfatte domstolene, der tilsvarende skal behandle sagerne på 7 dage. Det vurderes, at der ikke kræves en egentlig lovændring, men at der foretages en ændring af praksis ved at Justitsministeren laver et cirkulære til politimestrene og domstolene om at behandle sagerne på 7 dage. Princippet om at bopælskommunen betaler sociale ydelser udfordres Københavns Kommune har brug for supplerende redskaber til at løse opgaven med anvisning af beboere til almene boliger, således at opgaven ikke kun løses med anvisning til ejendomme beliggende indenfor kommunegræsningen. Det vil derfor være en fordel at sammenknytte hjemfaldsklausuler på ejendomme beliggende i andre kommuner med en betingelse om, at Københavns Kommune fremadrettet får anvisningsret til et antal boliger i pågældende ejendomme, der hjemfalder eller frikøbes. Denne anvisningsret skal dog respektere den boligsociale indsats i de pågældende kommuner. Det er således forudsætningen, at kommunen ikke aktiverer anvisningsretten i områder, der er optaget på ministeriets opgørelse over udsatte boligområder. Princippet om at udgifterne til sociale ydelser påhviler bopælskommunen bør dog ændres således, at det i en overgangsperiode bliver den kommune, hvis ejendomme hjemfalder Side 8 af 9
9 eller frikøbes, der har ydelsesansvaret overfor de beboere, den anviser til beboelse i den anden kommune. På den denne måde undgår kommunen, hvori ejendommene er beliggende, at have ydelsesansvaret fra start. Ejerforhold og billige boliger i lokalplaner I dag er nogle af byens kvarterer præget af ensidighed i befolkningssammensætningen, hvilket modvirker en mangfoldig by. Ejerforhold er det parameter, der har den største betydning for et områdes sociale sammensætning. Det er i dag et problem, at kommunen ikke har mulighed for at påvirke fordelingen af andels-, ejer- og lejeboliger, herunder almene boliger, i nye boligområder. Derfor bør kommuner kunne fastlægge normer for nybyggeri til almene boliger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning. Endelig bør der i planlægningen gives mulighed for billige boliger (jf. Affordable Housing, kendt fra London), f. eks. ved at der i en lokalplan angives et antal boliger, der har en maksimal husleje, som lav- og mellemindkomstgrupper kan betale. I begge tilfælde udfordres Planloven. Side 9 af 9
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereUdlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune
Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for
Læs mereInspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer
November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til
Læs mereVelfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER
Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereUDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS
UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over
Læs mereSocialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets
Læs mereMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter 20. februar 2012 Almene Boliger J.nr. 2012-197 EB
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 20. februar 2012 Almene Boliger J.nr. 2012-197 EB Oversigt over kommunernes ansøgninger efter almenboliglovens udfordringsret I. Indledning Ved lov nr. 1611
Læs mereSlots- og Ejendomsstyrelsen
Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet
Læs mereUdlejningsregler i Glostrup Kommune
Udlejningsregler i Glostrup Kommune Maj 2015 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer
Læs mereNOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015
NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte
Læs mereMed udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 16:00-16:50 Mødelokale: Mødelokale B101 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids
Læs mereFormålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.
Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune
Læs mereIndstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11. september 2012 Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger
Læs mereUDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte
UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereReservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger
Læs mereNOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler
NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter
Læs mereUdlejning/salg: Udgangspunktet ved en kommunes indgåelse af aftaler m.v. er, at vilkårene skal fastsættes på markedsvilkår.
NOTAT Til Økonomiudvalget Kommunal støtte til kulturelle formål Økonomiforvaltningen er blevet bedt om at redegøre for de kommunale regler, der regulerer kommunens mulighed for at yde kommunal støtte til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
2012/1 LSF 220 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-607 Fremsat den 22.
Læs mereSvar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.
Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019
Læs mereBilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereSFI-konference d. 17/11-2011
SFI-konference d. 17/11-2011 Case om annoncerings-udlejningsforsøg i Rosenhøj BOLIGFORENINGEN ÅRHUS OMEGN SKANDERBORGVEJ 168 8260 VIBY J Årets Boligområde Rosenhøj i skiller sig på mange punkter ud fra
Læs mereDiagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015:
1 13. april 2016 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab 3. Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 4. Nybyggeri og helhedsplaner 5. Konklusion 6. Baggrund
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereOpfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune
Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet
Læs mereTingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.
Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereGenerel boliganvisning i Frederikssund
Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mereFleksible udlejningsregler. andre muligheder når du skal søge bolig
Fleksible udlejningsregler andre muligheder når du skal søge bolig December 2012 Denne folder indeholder en oversigt over de KAB-administrerede boligorganisationer, der er omfattet af fleksible udlejningsregler
Læs mereNotat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang
Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...
Læs mereIndstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 2. august 2007 Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume I integrationspolitikkens
Læs mere22-11-2013. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2013-5215. Dokumentnr. 2013-5215-44
KØBENHAVNS KOMMUNE Til Socialudvalget Udkast til rapportering: Arbejdsgruppe om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning 1 Indledning, opgavebeskrivelse og resume... 2 1.1 Konklusion...
Læs mereAFTALE. 1. Baggrund og formål
Mellem Københavns Kommune Hvidovre Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Herlev Kommune Glostrup Kommune og Roskilde Kommune og Boligselskabernes
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereIshøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven
Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereBørneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012
Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereFremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. til
Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereBoligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3)
1 Deltagere Københavns Kommune Morten Boje (Teknik - og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Rune Gamby (Teknik og Miljøforvaltningen) Fie Cathrine Støttrup Olsen (Teknik og
Læs mereBilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for
Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for 2015 2018 Sammenligning af udlejningsaftalen i perioden 2011-14 og den nye udlejningsaftale 2015-19 Tema 2011-14 2015-18 Fordeling af udlejningstyper
Læs mereSagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.
02-05-2007 Notat om administration af flyttetilskud 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud I forbindelse med indstilling om frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede
Læs mereUdlejningsaftale 2016-2019. Rødovre Kommune
Udlejningsaftale 2016-2019 Indgået mellem Rødovre Kommune og Fællesrepræsentationen af boligorganisationer i Rødovre Kommune (Fællesrepræsentationen) 1 Anvisning efter almenboliglovens 59 stk. 1 Boligorganisationerne
Læs mere10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter
Læs mereSTYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
Læs mere2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 2. november 2015 2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune 15-042223 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune oplever en væsentlig øget
Læs mereMøde med boligorganisationerne 2. november 2015
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 26. oktober 2015 Møde med boligorganisationerne 2. november 2015 Svar på spørgsmål fra boligorganisationerne i Gladsaxe Kommune J. nr. 00.01.00G01 1 Spørgsmål fra
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mere2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.
2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereKredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds
Kredskonference den 23. marts 2019 Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds Plan for eftermiddagen: Kl. 13.30 Kl. 13.50 Kl. 14.15 Kl. 15.00 Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.45 Kl. 17.00 Velkommen og præsentation
Læs mereBilag 1 Aftaler om boliganvisning
NOTAT februar 2015 Bilag 1 Aftaler om boliganvisning 2015-2018 Aftale mellem Ringsted Kommune og Andelsboligforeningen af 1941 om behovsbestemt anvisning 2015-2018 Kontaktoplysninger Socialcenter Amtstue
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereBILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE
BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE INDHOLD: PLACERING OG BAGGRUND S. 2-3 FALKEVEJ S. 4-5 LERSØ PARKALLÉ S. 6-7 ØKONOMI OG STATUS FOR UDMØNTNING S. 8 1 PLACERING FALKEVEJ
Læs mereKommunal anvisningsret til almene boliger
KOMMUNIKATION OG UDVIKLING - UDVIKLING & ERHVERV Kommunikation og Udvikling - Udvikling & Erhverv Dato: 20. oktober 2016 Sagsnr.: sagsnr.? Kontaktperson: Hanna Kretzschmar Dir. tlf.: 7996 6104 E-mail:
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereFrit valg af tv-distributør
Danske Lejere Nørre Alle 22 8000 Aarhus C 71 99 44 14 info@danskelejere.dk Frit valg af tv-distributør Notat om ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger Indhold
Læs mereOversigt over indsatser i Strategiaftalen
Bilag 3: Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Oversigt over indsatser i Strategiaftalen Indsatsområde Indsatstitel Kort beskrivelse af indsatsen Finansiering Ansvarlige parter Ejendomsdrift Målet
Læs mereFælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.
Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold til 59 og 60 i lov om almene boliger samt støttede boliger m.v.
Læs mereSTYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
Læs mereHvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 17. maj 2019 Jakob Næsager, MB Sagsnr. 2019-0128033 Dokumentnr. 2019-0128033-5 Kære Jakob Næsager Tak for din henvendelse 9. maj 2019, hvor du stiller
Læs mereBilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014.
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Retningslinjer for udlejning
Læs mereUdkast til SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Skanderborg Kommune og. de almene boligorganisationer i kommunen
Udkast til SAMARBEJDSAFTALE mellem Skanderborg Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen om anvisning af almene boliger i Skanderborg Kommune Aftale Mellem Skanderborg Kommune på den ene side
Læs mereGladsaxe almennyttige Boligselskab
Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene boliger
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereFlere muligheder i de almene boligområder
Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereIndstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. maj 2013 Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Aarhus
Læs mereBirkebo III Skema A ansøgning
1 Nr. : Birkebo III Skema A ansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Udskrift af E-mail fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 Birkebo III Skema A ansøgning
Læs mereBudgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 11 Green Teams i de udsatte byområder (TMF 138) Baggrund Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte
Læs mereREFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED HR S HUS REPRÆSENTERET VED EGEMAR & CLAUSEN DEN 6. DECEMBER 2011
1 Deltagere HR s Hus v/ Egemar & Clausen Claus Clausen (Egemar & Clausen) Susanne Roes (Egemar & Clausen) Københavns Kommune Peter Kærhus Sørensen (Teknik og Miljøforvaltningen), deltog i mødet under punkt
Læs mereTid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu. kom foran på ventelisten. boli.nu for alle
kom foran på ventelisten Tid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu boli.nu for alle FLEKSIBEL UDLEJNING NYE MULIGHEDER I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Fredericia Kommune og boli.nu har indgået en aftale
Læs mereSag Lejetab ældreboliger Sagsnr. 07/3761 Initialer SusRas. Åben sag
Sag Lejetab ældreboliger Sagsnr. 07/3761 Initialer SusRas Åben sag Resumé I forbindelse med budgetforlig 16. september 2010 er et af opmærksomhedspunkter B2011 om en samlet administration af ældreboliger/udlejningsboliger
Læs mereSÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.
Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,
Læs mereAftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.
Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning) mellem: Boligselskabet for Høng og Omegn LBF-: 0953 og Kalundborg Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 01.01.2013. Aftalen erstatter
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereAftalen er gældende indtil en eller begge parter opsiger den med 3 måneders varsel til den 1. i måneden. - Se dog 9.
Udlejningsaftale (med fleksibel udlejning) mellem: Boligselskabet Munkesøparken LBF-: 277 og Kalundborg Kommune Ikrafttrædelse Aftalen er gældende med virkning fra den 01.01.2013. Aftalen erstatter alle
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereDette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven for 2014 Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. november 2013
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs merePrincipper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P21-1-15 Dato: 23.3.2015 Principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune 2015 På grund af det ekstraordinære store
Læs mereBestyrelsesmøde i Lejerbo, Århus den 11. marts 2011 kl. 12.00 på Rebild Bakker
Referat organisationsmøde 11. marts 2011 Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Århus den 11. marts 2011 kl. 12.00 på Rebild Bakker Til stede var bestyrelsesmedlemmerne Connie Bjørnsholm, Søren Egge Rasmussen og Louise
Læs mereReferat af styringsdialogmøde med Samvirkende Boligselskaber og Brumleby den 21. september 2010
1 Der blev afholdt møde i Njalsgårdens mødecenter, Njalsgade 13, 2300 København S med deltagelse af: Fra Samvirkende Boligselskaber og Brumleby: Margrete Pump, kundedirektør, Anne Mette Fredsgaard Svendsen,
Læs mereVelkommen til Ghetto Bingo!
Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere
Læs mere