Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012

2 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Fagnotatet er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 og opdateret i efteråret 2011 af rådgivningsfirmaerne Rambøll og DELTA som en del af Banedanmarks projekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Indhold Side 1 Samfundsøkonomisk sammen-ligning af grundløsningerne Resultater Anlægsomkostninger Tidsgevinster Billetindtægter samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Afgiftskonsekvenser Usikkerhedsfaktorer Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Anlægsomkostninger Infrastruktur Togbetjening Beregning af passagereffekter vha. trafikmodel Tidsgevinster for togpassagererne Billetindtægter Operatøromkostninger for persontog Driftsomkostninger for jernbane Afgiftskonsekvenser og skatteforvridning... 16

4 1 Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Banedanmark har i en samfundsøkonomisk analyse undersøgt, om merudgiften ved at opgradere hastigheden på strækningen fra Ringsted til Holeby fra 160 km/t til 200 km/t modsvares af gevinster i form af tidsbesparelser for togpassagererne, øgede billetindtægter og reducerede omkostninger til togdrift. Analysen viser, at opgradering af strækningen til 200 km/t i stedet for 160 km/t er forbundet med en positiv nettonutidsværdi på 474 mio. kr. og dermed er samfundsøkonomisk rentabel. Det er dog en forudsætning for at vælge denne løsning, at der skal være finansieringsmæssigt grundlag. I forbindelse med anlæggelsen af jernbaneanlæg i Danmark i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt skal der ske opgradering af det eksisterende jernbanenet i Danmark. Der er foretaget projektering af to mulige opgraderinger af landanlæggene i Danmark. Dels en opgradering til maksimalhastighed på 160 km/t for persontog (Grundløsning 1) og dels en opgradering til 200 km/t for persontog (Grundløsning 2). Godstogene forventes ikke at få nogen gevinst ved, at der sker opgradering af den maksimale hastighed til 200 km/t i stedet for 160 km/t, da den højeste tilladte hastighed for godstog i Danmark er 120 km/t. For persontog vil der derimod være tidsgevinster forbundet med at opgradere strækningen til den højere hastighed. Til gengæld er Grundløsning 2 dyrere end Grundløsning 1, og spørgsmål er derfor, om gevinsterne er store nok til at modsvare de ekstra omkostninger. Dette spørgsmål belyses i en samfundsøkonomisk analyse. Analysen har karakter af en overslagsberegning, hvor der har været fokus på at kvantificere de vigtigste effekter, mens andre ikke er inddraget. Det drejer sig bl.a. om konsekvenser for vejtrafikken i form af reduceret trængsel, når flere rejsende vælger tog frem for bil, luftforureningskonsekvenser og effekter på regulariteten på banen. Generne i anlægsperioden er heller ikke inddraget i analysen. Disse udgøres primært af miljøpåvirkninger fra anlægsarbejderne, omvejskørsel for vejtrafikken og forsinkelser for gods- og persontrafikken på banen. Generne vil være til stede i begge løsninger, men forventes dog at være størst i Grundløsning 2, hvor der sker en kurveudretning i Glumsø. Herudover vil der være lokale forskelle andre steder langs banen. Antal støjbelastede boliger er stort set upåvirket af, om den maksimale hastighed er 200 km/t i stedet for 160 km/t, da togene i begge løsninger nedsætter hastigheden betydeligt gennem byerne. Udeladelserne af de nævnte forhold forventes dog ikke at være udslagsgivende for analysens konklusioner. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 4 Samfundsøkonomisk sammen-ligning af grundløsningerne

5 2 Resultater Den samfundsøkonomiske analyse viser, at opgradering af strækningen til 200 km/t i stedet for 160 km/t er forbundet med en positiv nettonutidsværdi på 474 mio. kr., når der opereres med en kalkulationsrente på 5 pct. om året og en kalkulationsperiode på 50 år regnet fra Tilsvarende er hastighedsopgraderingens interne forrentning, der angiver det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringen, opgjort til 7,4 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Samfundsøkonomisk nettogevinst ved opgradering til 200 km/t (Grundløsning 2) som alternativ til opgradering til 160 km/t (Grundløsning 1) Nutidsværdi 2010 (mio. kr.) Anlægsomkostninger 671 Tidsgevinster 825 Billetindtægter 284 Driftsomkostninger persontog 81 Driftsomkostninger bane 5 Afgiftskonsekvenser 41 I alt 474 Intern rente 7,4% Grundløsning 2 er anlægsøkonomisk set 671 mio. kr. dyrere end Grundløsning 1, men alene tidsgevinsterne på godt 825 mio. kr. forbundet med den kortere rejsetid mere end modsvarer dette. De positive konsekvenser for billetindtægter og sparede togdriftsomkostninger bidrager også til, at det samlet set bliver samfundsøkonomisk fordelagtigt at vælge Grundløsning 2 frem for Grundløsning Anlægsomkostninger I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering er der tillagt 10 pct. til den ekstra anlægsudgift, der er forbundet med at opgradere til 200 km/t i stedet for 160 km/t. De 10 pct. svarer til den tredjedel af den bevilgede reserve på 30 pct. af anlægsoverslaget, som er indeholdt i anlægsbevillingen til projektet, og overføres til anlægsmyndigheden. Hvis hele tillægget på 30 pct. regnes med, reduceres projektets interne rente til 6,6 pct. og nettonutidsværdien falder til 352 mio. kr. Ud over de 10 pct., der er tillagt i henhold til ny anlægsbudgettering, er der korrigeret for anlæggets restværdi ved udgangen af beregningsperioden, anlægsudgifterne er fordelt over anlægsperioden, og der er omregnet til markedsprisniveau ved at bruge nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Tilsammen betyder disse korrektioner, at forskellen i anlægsudgift på godt 800 mio. kr., ved 10 pct. tillæg i henhold til ny anlægsbudgettering, kommer til at indgå i det samfundsøkonomiske regnestykke som en omkostning på 671 mio. kr. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 5 Resultater

6 2.2 Tidsgevinster Togpassagererne vil samlet set opnå tidsgevinster på 825 mio. kr., hvis strækningen opgraderes til 200 km/t i stedet for 160 km/t. Gevinsten opgjort i kr. og øre findes ved at benytte de såkaldte tidsværdier til omregning af rejsetidsbesparelser opgjort i minutter for hver enkelt rejserelation. Tallet dækker bl.a. over, at hver togpassager med det internationale IC-tog sparer 11 minutter på rejsen mellem København H og grænsen, mens togpassagerer med det standsende internationale tog hver sparer syv minutter. Også rejsende i de øvrige tog på strækningen opnår tidsbesparelser. 2.3 Billetindtægter samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger De ekstra billetindtægter på 284 mio. kr. skyldes, at der kommer flere togpassagerer, når togrejsen gøres mere attraktiv ved en kortere rejsetid. Også driftsomkostninger for tog yder med 81 mio. kr. et positivt bidrag til det samlede regnestykke. Bidraget dækker over reducerede omkostninger til anskaffelse af materiel og personale samt stigende omkostninger til vedligeholdelse. Den kortere køretid for togene i Grundløsning 2 i forhold til Grundløsning 1 medfører færre omkostninger til personale og anskaffelse af materiel, mens omkostningerne til vedligeholdelse stiger som følge af flere passagerer og dermed enkelte længere tog. Omkostningerne til banevedligehold er ligeledes højere i Grundløsning 2 end i til Grundløsning 1 som følge af længere tog. Det negative bidrag er beregnet til 5 mio. kr. 2.4 Afgiftskonsekvenser Afgiftskonsekvenserne indgår med en omkostning på 41 mio. kr., og påvirker således nettoresultatet negativt. Når afgiftskonsekvensen får et negativt fortegn, skyldes det, at der foretages flere togrejser i Grundløsning 2, og det betyder, at der bruges færre penge på øvrige afgiftsbelagte varer, hvilket leder til et afgiftstab for statskassen. 2.5 Usikkerhedsfaktorer Den samfundsøkonomiske analyse er forbundet med væsentlige usikkerheder. Som det fremgår af resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er det anlægsomkostningerne, der bidrager med den største omkostning, mens tidsgevinsterne og billetindtægterne giver de største gevinster. De gennemførte følsomhedsanalyser koncentreres derfor om disse poster. I forhold til anlægsomkostningerne er der udført en følsomhedsvurdering, som viser, at forskellen i anlægsomkostninger mellem de to løsninger kan øges med hele 600 mio. kr., ved 10 pct. tillæg i henhold til ny anlægsbudgettering, før Grundløsning 2 ikke længere vil være samfundsøkonomisk mest rentabel. Analysen er derfor særdeles robust overfor fordyrelser i anlægsoverslaget for Grundløsning 2 i forhold til Grundløsning 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 6 Resultater

7 Derudover er der gennemført en følsomhedsanalyse for reducerede tidsgevinster og billetindtægter. Dette er gjort ved at regne med en indsvingsperiode på 5 år for de passagerer, der forventes at komme som følge af Grundløsning 2, hvor strækningshastigheden og dermed rejsetiden er hurtigere end i Grundløsning 1. I følsomhedsanalysen er der derudover kun regnet med passagervækst i 10 år i forhold til 25 år i den centrale beregning. Ændringerne medfører, at den interne rente falder fra 7,4 % til 6,7 %, hvilket viser at resultatet af analysen ligeledes er robust overfor ændringer i disse forudsætninger. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 7 Resultater

8 3 Beregningsmetode Den samlede opgørelse af gevinster og omkostninger ved at vælge Grundløsning 2 frem for Grundløsning 1 sker i en samfundsøkonomisk analyse, hvor der foretages en afvejning mellem de forskellige typer af konsekvenser ved at opgradere til den højere maksimale strækningshastighed. Konsekvenserne beregnes over en 50-årig beregningsperiode, og der anvendes en kalkulationsrente på 5 pct. De samfundsøkonomiske effekter, som indgår i analysen, er udtrykt i markedsprisniveau og opgjort i 2010 priser. Tilsvarende er kalkulationsåret også Det betyder, at alle gevinster og omkostninger henføres til 2010 vha. kalkulationsrenten. Metoden bygger på et velfærdsøkonomisk grundlag, og den metodemæssige ramme er Transportministeriets manual fra 2003, som er en udmøntning på transportområdet af Finansministeriets overordnede retningslinjer for, hvordan samfundsøkonomiske konsekvensopgørelser skal foretages. Formålet med analysen er at undersøge, om det kan betale sig at opgradere til 200 km/t i stedet for 160 km/t. Der foretages således en marginal analyse, hvor undersøgelsen består af en samfundsøkonomisk vurdering af de ekstra fordele og ulemper ved at anlægge jernbanen til den højere hastighed. I analysen inddrages forskellen i anlægsomkostninger og tidsgevinster for passagererne ligesom konsekvenser for togdriftsomkostninger og billetindtægter. Endvidere medregnes afledte samfundsøkonomiske effekter i henhold til den velfærdsøkonomiske beregningsmetode. Analysen giver dermed svar på om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé at etablere Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1 og ikke om det er fornuftigt at gennemføre det samlede projekt med fast forbindelse over Femern Bælt og tilhørende landanlæg. Danmark har forpligtet sit til at etablere landanlæg til den faste forbindelse via den indgåede traktat med Tyskland. I traktaten er der ikke krav til om landanlæggene skal etableres til en strækningshastighed på 160 km/t svarende til Grundløsning 1 eller til 200 km/t svarende til Grundløsning 2. Det er dermed et dansk anliggende, hvilken strækningshastighed og dermed hvilken af grundløsningerne, der vælges. I den samfundsøkonomiske analyse sker der en sammenregning, udtrykt i kr. og øre, af følgende elementer, hvor et efterfølgende (+) angiver et positivt bidrag til det samfundsøkonomiske regnestykke, mens et (-) angiver et bidrag, der trækker i negativ retning: Anlægsomkostning (-) Tidsgevinster for togpassagererne (+) Ændrede driftsomkostninger til togdrift samt bane fornyelse og vedligeholdelse (+) Ændrede billetindtægter, når antal togpassagerer ændres (+) Afgiftskonsekvenser for det offentlige (-) Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 8 Beregningsmetode

9 Disse effekter sammenvejes i analysen til et estimat på den samfundsøkonomiske mergevinst ved at etablere Grundløsning 2 som alternativ til Grundløsning 1. I forhold til en fuldstændig samfundsøkonomisk analyse er der nogle elementer, der ikke er indregnet i denne overslagsberegning. Det drejer sig bl.a. om konsekvenser for vejtrafikken i form af tidsgevinster for bilisterne som følge af, at en del af vejtrafikken overflyttes til tog, hvilket reducerer trængsel på vejene, samt lavere vedligeholdelsesomkostninger på vej, når vejtrafikken reduceres. Endvidere drejer det sig om miljøeffekter, gener for tog- og vejtrafikken i anlægsperioden samt eventuelle regularitetsgevinster for togpassagererne. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 9 Beregningsmetode

10 4 Beregningsforudsætninger 4.1 Anlægsomkostninger I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering er der tillagt 10 pct. til den ekstra anlægsudgift, der er forbundet med at opgradere til 200 km/t i stedet for 160 km/t. De 10 pct. svarer til den tredjedel af den bevilgede reserve på 30 pct. af anlægsoverslaget, som er indeholdt i anlægsbevillingen til projektet, og overføres til anlægsmyndigheden. Hvis hele tillægget på 30 pct. regnes med, reduceres projektets interne rente til 6,6 pct. og nettonutidsværdien falder til 352 mio. kr. Ud over de 10 pct., der er tillagt i henhold til ny anlægsbudgettering, er der korrigeret for anlæggets restværdi ved udgangen af beregningsperioden, anlægsudgifterne er fordelt over anlægsperioden, og der er omregnet til markedsprisniveau ved at bruge nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Tilsammen betyder disse korrektioner, at forskellen i anlægsudgift på godt 800 mio. kr., ved 10 pct. tillæg i henhold til ny anlægsbudgettering, kommer til at indgå i det samfundsøkonomiske regnestykke som en omkostning på 671 mio. kr. Projektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg dækker strækningen fra Ringsted til Holeby på Lolland. Strækningen er en del af det transeuropæiske transportnetværk (TEN- T), og projektet samfinansieres derfor af EU. I beregningerne er EU-finansieringen dog ikke fratrukket i anlægsomkostningerne, da gevinster og omkostninger inddrages, uanset om de er danske eller ej. Således indregnes også alle tidskonsekvenser, selv om nogle af de berørte rejsende er udenlandske statsborgere. I beregningerne anlægges der således en international (dvs. europæisk) synsvinkel. 4.2 Infrastruktur I undersøgelsen sammenlignes to scenarier: Basisscenariet, svarende til Grundløsning 1, hvor de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges til en maksimal strækningshastighed på 160 km/t Grundløsning 2, hvor de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges til en maksimal strækningshastighed på 200 km/t. Den berørte banestrækning, der er den samme for de to grundløsninger, fremgår af figur 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 10 Beregningsforudsætninger

11 Figur 1. Den berørte baneinfrastruktur 4.3 Togbetjening Passagertog Åbningen af Femern Bælt forbindelsen vil medføre et trafikspring i antallet af togrejser mellem Tyskland og Danmark. Derudover vil der ske en stigning i den indenlandske passagertrafik som følge af hastighedsopgraderingen og udbygningen til dobbeltspor mellem Vordingborg og den faste forbindelse. Der er opstillet et køreplaneeksempel for persontog, som det kan forventes at se ud efter åbningen af Femern Bælt forbindelsen, jf. figur 2. Køreplanen er skematisk opstillet og viser grundscenariet for passagertrafikken midt på dagen på en almindelig hverdag. I myldretiderne vil der køre yderligere et antal indenlandske tog i den aktuelle retning, mens der i ydertimerne samt lørdag og søndag forventes færre tog. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 11 Beregningsforudsætninger

12 Figur 2. Køreplanseksempel for strækningen mellem Ringsted og Lübeck Hbf. Prikkerne viser, hvor togene standser Godstog I beregningerne antages det, at der i begge grundløsninger kører 40 persontog pr. døgn over den faste forbindelse, svarende til det betjeningsomfang, som er aftalt mellem transportministerierne i henholdsvis Danmark og Tyskland. Godstogene forventes ikke at få nogen gevinst ved, at der sker opgradering af den maksimale hastighed til 200 km/t i stedet for 160 km/t, da den højeste tilladte hastighed for godstog i Danmark er 120 km/t. Godstog indgår derfor ikke i denne samfundsøkonomiske analyse. 4.4 Beregning af passagereffekter vha. trafikmodel Passagergrundlaget for analysen er opstillet på baggrund af Transportministeriets årstrafikmatrice for 2008, der beskriver antal rejser mellem stationer på det statslige jernbanenet. Passagervæksten mellem 2008 og åbningsåret for den faste forbindelse over Femern Bælt omfatter effekterne af den generelle trafikvækst og allerede besluttede baneinfrastrukturprojekter. Den generelle trafikvækst er baseret på en fremskrivning foretaget med den prognosemodel, som DTU har opstillet til Transportministeriet til brug for bl.a. strategianalysen af Timemodellen. DTU s prognosemodel tager hensyn til forventede generelle ændringer i transportvaner frem til 2020, samt forventede forskydninger i befolkning og arbejdsmarked. De besluttede projekter, der er indarbejdet i passagerprognosen, er København-Ringsted og Femern Bælt. For trafikken over den faste forbindelse er der i Grundløsning 1 anvendt Transportministeriets officielle Femern Bælt prognose, den såkaldte Case B fra den opdaterede FTC-prognose fra Ifølge denne vil persontogtrafikken over Femern Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 12 Beregningsforudsætninger

13 Bælt være omkring 1,4 mio. rejser i åbningsåret. Til sammenligning var antallet af rejser over Femern Bælt omkring 0,4 mio. rejser i I beregningerne er der forudsat en generel passagervækst på 1 pct. pr. år i de første 25 år efter åbningen af den faste forbindelse, hvorefter antal togpassagerer forudsættes uændret i den resterende beregningsperiode. Beregning af passagereffekterne ved at opgradere til 200 km/t i stedet for 160 km/t er foretaget med Banedanmarks trafikmodel Visum. Modellen beskriver transportsystemet som et netværk af togforbindelser ud fra detaljerede køreplaner. Modellen beregner i en rutevalgsmodul togudbuddet i alle rejserelationer ud fra den givne køreplan. Togudbuddet beskrives ved den generaliserede rejsetid, der er en sammenvægtning af togrejsetid, ventetid og skiftetid. Beregningen af passagergrundlaget for Grundløsning 2 tager afsæt i den beskrevne trafikmodel, hvor passagergrundlaget beregnes ved at se på, hvor meget den generaliserede rejsetid forbedres for hver enkelt rejserelation, når køretiderne bliver kortere. Dette kombineres med en simpel elasticitetsvurdering, der muliggør beregning af passagervæksten. Der er anvendt en generaliseret rejsetidselasticitet på -1. Dette betyder eksempelvis, at antallet af rejser i en rejserelation stiger med 10 pct., hvis den generaliserede rejsetid for den pågældende relation reduceres med 10 pct. Resultatet af beregningen viser, at antallet af rejser på strækningen stiger med omkring i åbningsåret, hvis Grundløsning 2 etableres i stedet for Grundløsning 1. Omkring af disse ekstra rejser krydser Femern Bælt. 4.5 Tidsgevinster for togpassagererne Tidsbesparelserne ved at vælge Grundløsning 2 frem for Grundløsning 1 beregnes i en regnearksmodel på basis af de trafikale effekter af de to køreplaneksempler beregnet ved hjælp af Banedanmarks trafikmodel. Trafikmodellen anvendes til at fordele passagererne i køreplanerne og herefter beregne udbudsdata (herunder rejseomkostninger i rejsetid, ventetid og antal skift) for hver enkelt rejserelation. På basis af de fundne tidsbesparelser beregnes de tidsgevinster, som indgår i det samfundsøkonomiske regnestykke. Det sker ved at multiplicere den årlige tidsbesparelse med enhedsprisen for rejsetid på 91 kr. pr. time pr. person (Transportøkonomiske Enhedspriser fra juli 2010). Denne tidsværdi er en vægtet værdi, hvori der tages højde for, at en del af togpassagererne er erhvervsrejsende, og at erhvervsrejser har en højere tidsværdi end rejser med andet formål. Tidsværdien fremskrives med BNP pr. capita. Den kortere rejsetid i Grundløsning 2 forventes at få efterspørgslen efter togrejser til at stige. Der vil således være tale om gevinster dels for de togpassagerer, som ville have foretaget rejsen selv med den længere rejsetid i basisscenariet, dels for de nye togpassagerer, der vælger at foretage togrejsen, netop fordi rejsetiden forkortes. For en person, der ændrer rejseadfærd som følge af hastighedsopgraderingen anvendes en beregningsforudsætning om, at tidsgevinsten er halvt så stor som den tilsvarende værdi for en person, der foretager rejsen i såvel Grundløsning 1 som Grundløsning 2. Denne standard-beregningsforudsætning afspejler, at tidsgevinsten ikke er den samme for alle de nye togpassagerer. For nogle af dem svarer gevinsten stort set til den rejsetidsgevinst, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 13 Beregningsforudsætninger

14 som de eksisterende togpassagerer oplever, mens gevinsten for andre kun er lige præcis stor nok til, at de vælger at ændre adfærd. En del af de nye passagerer, der vælger tog som transportmiddel i Grundløsning 2, ville tidligere have foretaget rejsen med en anden transportform, primært bil. De øvrige nye togpassagerer vil bestå af helt nye rejsende. I en fuldstændig samfundsøkonomisk analyse vil man ofte vælge at skelne mellem disse to typer af nye togpassagerer. Det gøres dog ikke i denne overslagsberegning, da afledte konsekvenser for bilister ikke inddrages i beregningerne, hvorfor der ikke er samfundsøkonomisk forskel på, om de nye togpassagerer er af den ene eller den anden type. 4.6 Billetindtægter Ændringen i billetindtægter som følge af flere togpassagerer skal medregnes i den samfundsøkonomiske analyse som en indtægt for operatøren. Ganske vist er billetprisen også en udgift for den rejsende, men da billetprisen antages at være taget med i den enkeltes overvejelser forud for beslutningen om at vælge togrejsen, er denne omkostning allerede indregnet i togpassagerens beslutning om at foretage rejsen. Derfor indregnes billetprisen som en omkostning for den rejsende i den samfundsøkonomiske analyse. Ændringen i billetindtægter beregnes i en regnearksmodel ved for hver enkelt rejserelation at tage afsæt i ændringen i antal rejser og multiplicere med rejsens pris, som bestemmes ud fra den takstmatrix, der blev opstillet i forbindelse med København- Ringsted projektet. Takstmatricen viser den gennemsnitlige takst i hver relation under hensyntagen til de forskellige billettyper og rabatordninger. For rejser over Femern Bælt er der anvendt en billetpris på 57 kr. i prisniveau 2003, jf. Fehmarn Belt Fixed Link Financial Analysis February 2003, Sund&Bælt Operatøromkostninger for persontog Driftsomkostningerne for persontog består af omkostninger til rullende personale samt anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostninger til materiel. De tre omkostningselementer beregnes særskilt. Der anvendes en simpel metode, hvor materielbehovet betragtes pr. toglinje uden mulighed for at forskellige toglinjer indbyrdes deler materiel. Personaleomkostninger Personaleomkostningerne er tidsafhængige og dækker omkostningerne til lokofører, togfører og servicepersonale. Personaleomkostningerne er lavere for regionaltog end for fjerntog, da der ikke er servicepersonale i regionaltog. Ud fra vurderinger af togbetjening (dvs. antal tog pr. døgn) og køretidsberegninger for de forskellige togtyper beregnes det årlige antal togtimer i hver af de to grundløsninger. Beregningerne viser, at der årligt kan spares ca togtimer for de forskellige togtyper ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for at vælge Grundløsning 1. På baggrund af Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 14 Beregningsforudsætninger

15 personaleomkostninger pr. togtime for de forskellige togtyper (Transportøkonomiske Enhedspriser fra juli 2010) findes så, at der årligt kan spares omkring 4 mio. kr. i personaleomkostninger ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1. Denne værdi omregnes til markedsprisniveau ved at multiplicere med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Det vurderes, at stigningen i antal togpassagerer over beregningsperioden ikke påvirker antal tog pr. døgn i nogen af de to grundløsninger, hvorfor besparelsen i personaleomkostninger er konstant over årene i beregningsperioden. Med denne forudsætning fås over beregningsperioden en samfundsøkonomisk gevinst på 52 mio. kr. ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for at vælge Grundløsning Anskaffelsesomkostninger Anskaffelsesomkostningerne til togmateriel omfatter anskaffelse, forsikring samt vedligeholdelsesfaciliteter. Omkostningerne opgøres i forhold til det nødvendige antal togsæt, der igen bestemmes ud fra passagertal og antal togsæder pr. togsæt for de forskellige togtyper. Spidstimen om morgenen eller om eftermiddagen er dimensionsgivende for materielbehovet. For både Grundløsning 2 og Grundløsning 1 beregnes for hver af de betragtede togtyper en simpel omløbstid baseret på køretiden pr. retning og skøn over, hvor lang tid det tager at vende et tog i hver ende af en given strækning. I Grundløsning 2 kan der spares nogle togstammer i forhold til Grundløsning 1, fordi køretiden og dermed omløbstiden for togene er kortere. Da antallet af togsæt pr. tog er ens for løsningerne, betyder det, at behovet for togsæt er mindst i Grundløsning 2. Baseret på enhedspriser i form af anskaffelsesomkostninger pr. togsæt pr. år. (oplysninger fra Trafikstyrelsen) for de forskellige togtyper er det beregnet, at der årligt kan spares 4,3 mio. kr. i anskaffelsesomkostninger ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1. Denne værdi omregnes til markedsprisniveau ved at multiplicere med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Over beregningsperioden fås en samfundsøkonomisk gevinst på 56 mio. kr. ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for at vælge Grundløsning Vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelsesomkostningerne for persontog er afstandsafhængige og omfatter omkostninger til vedligehold, klargøring og energi. Omkostningerne opgøres i forhold til togsætkilometer (oplysninger fra Trafikstyrelsen). De ekstra passagerer, der forventes at komme, hvis banen opgraderes til 200 km/t i forhold til 160 km/t, medvirker til en stigning i antallet af togsæt pr. tog for nogle togprodukter. Det samlede antal togsætkilometer stiger dermed, hvilket resulterer i en årlig omkostning på 2,1 mio. kr. ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1. Dette svarer til et samfundsøkonomisk tab på 27 mio. kr. over beregningsperioden. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 15 Beregningsforudsætninger

16 4.8 Driftsomkostninger for jernbane Driftsomkostninger til fornyelse og vedligeholdelse af jernbane udgør 0,02 kr. pr. bruttoton-kilometer (Transportøkonomiske Enhedspriser fra juli 2010). De ekstra passagerer der forventes at komme, hvis banen opgraderes til 200 km/t i stedet for 160 km/t vil medvirke til en stigning i antallet af togsætkilometer og dermed ligeledes i antallet af bruttoton-kilometer. Stigningen resulterer i en årlig omkostning på 0,4 mio. kr. ved at vælge Grundløsning 2 i stedet for Grundløsning 1, hvilket svarer til et samfundsøkonomisk tab på 5 mio. kr. over beregningsperioden. 4.9 Afgiftskonsekvenser og skatteforvridning Effekten på statskasseprovenuet indregnes også i analysen. Effekten hidrører fra stigningen i antal togpassagerer, når rejsetiden forbedres. Antal togpassagerer har betydning for statskasseprovenuet, fordi flere togrejser betyder flere penge brugt på togbilletter, som ikke er afgiftsbelagt, og tilsvarende færre penge brugt på andre varer, som ville have givet et afgiftsprovenu til staten. Der er således tale om en indirekte effekt. Over beregningsperioden fås en samfundsøkonomisk omkostning på 41 mio. kr. som følge af afgiftskonsekvenserne. I analysen er det valgt ikke at indregne skatteforvridning, da projektet finansieres via brugerbetaling og ikke via skatter. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg 16 Beregningsforudsætninger

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014

Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Marts 2014 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn 4. Analyse af

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Beslutningsgrundlag. Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg

Beslutningsgrundlag. Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg Beslutningsgrundlag Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg Oktober 2012 Beslutningsgrundlag Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/hobro-aalborg Beslutningsgrundlag

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen BedreTrafik Tlf: 63450062 Hybenvænget 8 Mob: 26700788 5620 Glamsbjerg Email: Ole@bedretrafik.dk Glamsbjerg 4. april 2014 Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen Jeg vil hermed

Læs mere

Jernbane til take-off - en benefit? Appendiks- og bilagsrapport

Jernbane til take-off - en benefit? Appendiks- og bilagsrapport Jernbane til take-off - en benefit? Appendiks- og bilagsrapport 1 Aalborg Universitet Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst 2 Indholdsfortegnelse Appendiks A. Køreplaner 5 B. Passagergrundlag 6 Flytrafikken

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Samfundsøkonomi i Danmark og Sverige Rapport: Udredning af metode- og værdisætningsforskelle

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15

Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. februar 2014 1-3-3-12 Frits Hedegaard fnh@midttrafik.dk 87 40 82 50 Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet Samfundsøkonomisk manual anvendt metode og praksis på transportområdet Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne

1 time 1 time. 6-by samarbejdet. - om hurtigere tog mellem byerne 1 time 1 time 6-by samarbejdet - om hurtigere tog mellem byerne Vision At binde Danmark sammen ved at skabe hurtig togtrafik mellem de største byer. 6-by samarbejdet - om hurtige tog mellem byerne Denne

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog

Læs mere

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark

Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark Screening af linjeføringer for timemodellen og Marts 2011 Forsidefoto: Bombardier 3 Screening af linjeføringer for timemodellen og Indhold Indhold Indhold 3 Indledning

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane September 2013 2 Togfonden DK Timemodellen - det danske højhastighedskoncept Forord Timemodellen er visionen om at kunne køre med tog

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen

Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen v/ Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen og Karsten Røn Andersen, Arriva Tog A/S Ny statslig opgave I januar 2002 indgik Trafikministeren kontrakt

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Lokalbanernes fremtid og udviklingsmuligheder

Lokalbanernes fremtid og udviklingsmuligheder Lokalbanernes fremtid og udviklingsmuligheder Johnny Christensen, Johnny.Christensen@Atkinsglobal.com Atkins Danmark A/S Anders Hunæus Kaas, Anders.H.Kaas@Atkinsglobal.com Atkins Danmark A/S 1. Baggrund

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220

Læs mere