Peter Vig Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk"

Transkript

1 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI UWSnEHVWLOOLQJIUD GHWVYHQVNH-RUGEUXNVYHUNHW 3URMHNWHWVSULP UHIRUPnOKDUY UHWDWLGHQWLILFHUHIRUVNHOOHLO QQLQJVHYQHIRUKHQ KROGVYLV VYHQVNH RJ GDQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU VDPW PXOLJH nuvdjhu KHUWLO VDPW RP PXOLJW DW LGHQWLILFHUH HYHQWXHOOH PHWRGHP VVLJH IRUVNHOOH L EHKDQGOLQJHQ DI UHJQ VNDEVGDWDSnKHQKROGVYLV6WDWLVWLVND&HQWUDOE\UnQL6YHULJHRJ6WDWLVWLVN$IGHOLQJ, SURMHNWHW HU WLOI OGLJW XGYDOJWH VNnQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU EOHYHW VDPPHQOLJQHW PHGHWDQWDOLGHQWLVNHGDQVNHEHGULIWHU5HVXOWDWHWDIVDPPHQOLJQLQJHQDQW\GHUDWGHU NDQY UHHQVW UUHHIIHNWLYLWHWSnGHGDQVNHEHGULIWHULGHWGHGDQVNHEHGULIWHUJHQH UHOWRSQnUEnGHHQK MHUHIRUUHQWQLQJDIODQGEUXJVDNWLYHUQHRJHQEHGUHO QQLQJVHY QHPnOWL6(.SUWLPH'HWVNDOLPLGOHUWLGIUHPK YHVDWGHWSnEDJJUXQGDIQ UY UHQGHSURMHNWLNNHHUPXOLJWDWGUDJHJHQHUHOOHNRQNOXVLRQHURPGHWWH 3URMHNWHW KDU Y UHW HW Q\WWLJW LQGOHGHQGH VWXGLH RJ NDQ VRP VnGDQ WMHQH VRP IXQGD PHQWYHGHYHQWXHOOHIUHPWLGLJHVYHQVNGDQVNHXQGHUV JHOVHULQGHQIRUGHWWHRPUnGH )RUDWIUHPPHYDOLGLWHWHQDIVnGDQQHXQGHUV JHOVHUYLOGHWY UHUHOHYDQWPHGHW JHW IRNXVSnVnYHONYDQWLWHWVRPNYDOLWHWKYLONHWYLOY UHHQVEHW\GHQGHPHGLQGGUDJHOVH DIHWVW UUHDQWDOEHGULIWHUVDPWQ UPHUHVWXGLHUDI NRQRPLVNHRJGULIWVP VVLJHIRU KROGIRUXGYDOJWHEHGULIWHU3URMHNWHWSHJHULGHQQHVDPPHQK QJSnDWGHUYLOY UH EHKRYIRUDWNXQQHSDUDOOHOLVHUHIRUKROGVRPDIVNULYQLQJHURSJ UHOVHDIDUEHMGVWLPH IRUEUXJ VNDWWHU RJ DIJLIWHU 'HUXGRYHU YLO GHW Y UH Q GYHQGLJW DW XGYLNOH HW ('% SURJUDP GHU NDQ UHGXFHUH EHKRYHW IRU PDQXHO EHKDQGOLQJ DI GDWD IUD GH VYHQVNH ODQGEUXJVEHGULIWHU

2 ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

3 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH Forord Indledning Metode Udvælgelse Bearbejdning og sammenligning af data Test af data Nøglebegreber Anonymisering af data Sammenligning af resultater Større malkekvægsbedrifter Mellemstore malkekvægsbedrifter Små malkekvægsbedrifter Mellemstore svinebedrifter Mindre svinebedrifter Konklusioner vedrørende bedriftssammenligning Tilpasning af svenske data Resume af forhold vedrørende datatilpasning Driftsåret Særlige forhold for Danmark Særlige forhold for Sverige Konklusion og perspektivering Tabeloversigt Ordforklaring...49 Referencer...54

4 )RURUG Det primære formål med dette working pa per er at undersøge og skitsere forskelle i lønningsevnen for svenske og danske landbrugsbedrifter samt mulige årsager hertil. Working paper et bygger på et projekt, som Statistisk Afdeling på Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har udført på bestilling fra Jordbruksverket i Sverige, som også har finansieret projektets udførsel. Projektet har derfor også haft til formål at identificere mulige metodemæssige forskelle i behandlingen af regnskabsdata i forbindelse med statistikproduktionen på henholdsvis Statistiska Centralbyrån i Sverige og Statistisk Afdeling (FØI). Det skal understreges, at der har været tale om et pilotprojekt, og at det anvendte datamateriale har været beskedent, hvorfor der på baggrund af projektets resultater ikke kan drages generelle konklusioner om forholdene i henholdsvis Sverige og Danmark. Der skal rettes en tak til Ann-Marie Karlsson (Statistiska Centralbyrån), Henning Porskrog (Statistisk Afdeling), Henrik B. Pedersen (Statistisk Afdeling) og Bitten Petterson (Statistisk Afdeling) for deres bistand i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. Fuldmægtig Peter Vig Jensen har gennemført analysearbejdet og forfattet dette working paper, som er redigeret i samarbejde med undertegnede. Fødevareøkonomisk Institut, juni 2003 Vøgg Løwe Nielsen Statistikchef ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

5 ,QGOHGQLQJ I nærværende projekt er regnskabsoplysninger fra 14 svenske landbrugsbedrifter blevet sammenstillet med regnskabsoplysninger fra tilnærmelsesvis identiske danske bedrifter. Projektet er udført af Statistisk Afdeling på Fødevareøkonomisk Institut (FØI) efter aftale med det svenske Jordbruksverket, som har bestilt og finansieret projektet. Formålet med projektet har primært været at identificere forskelle i lønningsevne for henholdsvis svenske og danske bedrifter samt mulige årsager hertil, samt om muligt at identificere eventuelle metodemæssige forskelle i behandlingen af regnskabsdata på henholdsvis Statistiska Centralbyrån i Sverige og Statistisk Afdeling, FØI (herefter betegnet Statistisk Afdeling). Det skal bemærkes, at økologiske bedrifter ikke indgår i projektet, og sammenligningen således alene vedrører konventionelle bedrifter Projektet er et pilotprojekt, og der er kun inddraget regnskabsoplysninger fra et mindre antal bedrifter, ligesom der kun er foretaget begrænsede analyser af projektets resultater. Et delformål med projektet har imidlertid været at skitsere og vurdere relevansen af et opfølgende projekt med henblik på en nærmere analyse af de bagved liggende årsager til forskelle i lønningsevnen. I projektet indgår som følge af ovenstående en række kortfattede overvejelser vedrørende behovet for i højere grad at kunne parallelisere de svenske og danske regnskabsdata, såfremt videre undersøgelser skulle blive iværksat.

6 0HWRGH I dette afsnit gives en kort beskrivelse af den metode, som er anvendt ved behandlingen af de økonomiske data fra henholdsvis de svenske og danske landbrugsbedrifter, herunder den anvendte fremgangsmåde ved udvælgelse af de enkelte bedrifter. 8GY OJHOVH Udvælgelsen af de svenske bedrifter til nærværende projekt er sket på baggrund af et datasæt fra Statistiska Centralbyrån indeholdende 92 svenske landbrugsbedrifter, alle beliggende i Skåne, med oplysninger om dyrehold og arealanvendelse for disse vedrørende kalenderåret Der skulle efter gensidig aftale indgå 12 malkekvægsbedrifter og 3 svinebedrifter i projektet, og både disse og de danske bedrifter skulle være konventionelt drevet. Blandt de 92 svenske bedrifter blev der ved hjælp af statistikprogrammet SAS udtrukket en stikprøve bestående af 15 malkekvægsbedrifter og 5 svinebedrifter. Det vil sige, at der blev udtrukket henholdsvis tre malkekvægsbedrifter og to svinebedrifter ekstra med henblik på senere at kunne udelukke enkelte bedrifter, som ikke kunne opnå tilfredsstillende match med danske bedrifter. )LJXU.ULWHULHUIRUPDWFKQLQJDIEHGULIWHU 1. Geografi: Bedrifter beliggende på Sjælland, Fyn eller Lolland Falster har første prioritet Brugeralder: Mellem 25 og 55 år 3. Antal dyr: Kvægbedrifter Svinebedrifter a. Antal malkekøer a. Antal søer b. Antal kvier b. Antal slagtesvin 4. Areal: Kvægbedrifter Svinebedrifter a. Antal hektar a. Antal hektar b. Arealanvendelse b. Arealanvendelse 1 Dette for at undgå bedrifter på sandede jorde i Jylland samt bedrifter på mindre øer uden broforbindelse. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

7 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at brugeralderen på enkelte af de svenske bedrifter overstiger 55 år, da brugeralder ikke indgik i det datamateriale, der var til rådighed ved udvælgelsen af de svenske bedrifter. Brugeralderen for de svenske bedrifter varierer af denne grund i intervallet år. Efter udtrækning af de svenske bedrifter blev disse matchet med danske bedrifter fra Statistisk Afdelings database for år 2000, som indeholder regnskabsoplysninger fra i alt ca danske landbrugsbedrifter. I matchningen blev der i prioriteret rækkefølge tilstræbt overensstemmelse mellem de kriterier, som er vist i figur 1. I første fase blev der udtrukket et antal danske bedrifter, som ud fra objektive kriterier udgjorde de bedste match til hver enkelt af de udtrukne svenske bedrifter. De anvendte kriterier bestod i denne fase af geografisk beliggenhed, brugeralder, antal malkekøer/søer og det dyrkede kornareal. I anden fase skete den endelige udvælgelse og matchning af de svenske og danske bedrifter. Denne proces fandt sted ved et møde mellem Statistisk Afdeling og Jordbruksverket, hvor der ved en delvis subjektiv vurdering blev udvalgt 16 svenske bedrifter, som bedst kunne finde match med danske bedrifter under hensyntagen til samtlige de ovenfor oplistede kriterier. To af de udvalgte svenske bedrifter viste sig senere at være økologiske, hvorfor disse blev kasseret, og der kom således til at indgå i alt 14 svenske bedrifter i det endelige sammenligningsgrundlag. Der blev i alt udvalgt 29 danske bedrifter, som herefter enkeltvis eller i grupper op til fire indgik i matchningen med de 14 svenske bedrifter. Hvorvidt de svenske bedrifter er blevet sammenlignet med en eller flere danske bedrifter er bestemt af, i hvilket omfang det har været muligt at finde tilfredsstilende match. %HDUEHMGQLQJRJVDPPHQOLJQLQJDIGDWD Efter udvælgelsen af de svenske bedrifter blev regnskabsdata fra disse indlæst i Statistisk Afdelings regnearkssystem, hvorefter de kunne overføres til afdelingens database. Overførslen til Statistisk Afdelings database sikrer, at de svenske data behandles på samme vis, som data fra de danske bedrifter, når de efterfølgende opstilles i tabeller med henblik på sammenligning. Der er således tilstræbt parallelitet mellem data fra henholdsvis svenske og danske bedrifter med henblik på at gøre den efterfølgende sammenligning så valid som muligt.

8 Ved behandlingen af de svenske data har Statistisk Afdeling haft adgang til såvel bogføringsoplysninger som FADN-variable, hvor sidstnævnte anvendes ved EU-landenes indberetning til EU s regnskabsstatistik for jordbrug, Farm Accountancy Data Netwok (FADN). Statistisk Afdeling har valgt at tage udgangspunkt i FADN-variablene fra de svenske bedrifter, idet koderne for de enkelte FADN-variable har kunnet anvendes som en nøgle til at sikre ensartet behandling af data fra de svenske og danske landbrugsbedrifter. Der er derudover i begrænset omfang gjort brug af bogføringsoplysningerne til belysning af indholdet af enkelte FADN-variable, ligesom Statistiska Centralbyrån har bistået ved opklaring af opståede tvivlsspørgsmål af sproglig og teknisk karakter. Sammenligningen af de svenske og danske bedrifter er sket ved opstilling i to tabeltyper vedrørende henholdsvis ressourcer og resultatopgørelse. I ressourcetabellerne indgår oplysninger om arealanvendelse, husdyrbestand, arbejdstimeforbrug, landbrugsaktiver og høstudbytte, mens tabellerne vedrørende resultatopgørelse indeholder en opgørelse af bruttoudbytte og driftsomkostninger samt driftsresultat. Endvidere er beregnet en forrentningsprocent af aktiverne i selveje og lønningsevnen i SEK pr. time. En række af disse nøglebegreber er forklaret nedenfor, og der henvises endvidere til ordlisten bagerst i working paper et. Derudover henledes opmærksomheden særligt på, at der er i tabellerne er angivet et driftsresultat både før og efter afskrivninger, idet afskrivningsproblematikken er yderst kompleks og ikke umiddelbart sammenlignelig for Sverige og Danmark. Det har under forudsætningerne i nærværende working paper ikke været muligt at parallelisere de svenske og danske afskrivninger. Ved selve sammenligningen er hver enkelt af de udvalgte svenske bedrifter blevet sammenstillet med den eller de danske bedrifter, der ud fra de tidligere nævnte kriterier har udgjort de bedste match. Dog er de mindste svenske malkekvægsbedrifter blevet samlet i en gruppe, hvor gennemsnittet af disse er blevet sammenlignet med gennemsnittet af en gruppe af de mindste danske malkekvægsbedrifter. Som det omtales i afsnit 2.5 er oplysningerne vedrørende arealer og dyrehold af hensyn til de danske regler om fortrolighed angivet i intervaller. Intervallerne er defineret med henblik på at sikre anonymitet, dog således at detaljeringsgraden fortsat er tilstrækkelig til at give et helhedsindtryk af strukturforholdene på den enkelte bedrift. Afslutningsvis skal det nævnes, at der med hensyn til valutaforskellen er sket en omregning fra danske til svenske kroner (SEK), således at de økonomiske poster for de ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

9 danske bedrifter optræder som SEK. Omregningsfaktoren har været 88.26, som er årsgennemsnittet for den svenske kronekurs i år 2000 (Danmarks Statistik, 2001). 7HVWDIGDWD For så vidt angår data for de danske bedrifter, har disse allerede på et tidligere tidspunkt været igennem Statistisk Afdelings testsystem og retteprocedurer, og er kun i begrænset omfang blevet kontrolleret yderligere. Data fra de svenske bedrifter har ligeledes været igennem Statistisk Afdelings testsystem med henblik på at afsløre åbenlyse fejl, som følge af indtastningsfejl eller andet, og testene har i visse tilfælde ført til, at der er sket justeringer af de svenske data i samarbejde med Statistiska Centralbyrån. Derudover er de svenske data ikke blevet testet yderligere. 1 JOHEHJUHEHU I de opstillede tabeller indgår en række nøglebegreber som kan anvendes ved sammenligning af de svenske og danske bedrifters økonomiske resultat: Bruttoudbytte, driftsomkostninger, driftsresultat, driftsresultat før renter, driftsresultat før ejendomsskat, afskrivninger og renter, forrentningsprocent af aktiver i selveje og lønningsevne (SEK pr. time og pr. standardarbejdstime). Bruttoudbytte: %HVWnU SULP UW DI LQGW JWHU YHG VDOJ DI EHGULIWHQV SURGXNWHU DUEHMGH IRU DQGUH RJ GLUHNWHWLOVNXG Driftsomkostninger: %HVWnUSULP UWDIRPNRVWQLQJHUIRUEXQGHWPHGEUXWWRXGE\WWHWVIUHPEULQJHOVH Driftsresultat: %UXWWRXGE\WWHPLQXVGULIWVRPNRVWQLQJHURJUHQWHU Driftsresultat før renter: 'ULIWVUHVXOWDWHWRSJMRUWI UUHQWHXGJLIWHURJ±LQGW JWHUVDPWIRUSDJWQLQJVDIJLIW Driftsresultat før ejendomsskat, afskrivninger og renter: 'ULIWVUHVXOWDWHW RSJMRUW I U HMHQGRPVVNDW DIVNULYQLQJHU UHQWHXGJLIWHU RJ ±LQGW JWHU VDPWIRUSDJWQLQJVDIJLIW

10 Forrentningsprocent af aktiver i selveje: 'ULIWVUHVXOWDWI UUHQWHU±EUXJHUIDPLOLHQVYHGHUODJ±IRUSDJWQLQJVDIJLIWNDSLWDOLQG VDWV Brugerfamiliens vederlag: Antal faktisk oplyste arbejdstimer gange den overenskomstmæssige timeløn. Kapitalindsats: Værdien af landbrugsaktiverne i selveje primo. Lønningsevne (SEK. pr. time): 'ULIWVUHVXOWDW I U UHQWHU RPNRVWQLQJHU WLO O QQHW DUEHMGVNUDIW ± UHQWHEHODVWQLQJ IRUSDJWQLQJVDIJLIWDQWDODUEHMGVWLPHU Rentebelastning: Beregnet som 4 pct. af landbrugsaktivernes værdi primo. Arbejdstimer er opgjort både som det oplyste faktiske antal timer og som beregnede antal standardarbejdstimer. Standardarbejdstimerne er for både danske og svenske bedrifter beregnet af Statistisk Afdeling med udgangspunkt i danske parametre, og er udtryk for et beregnet arbejdstimeforbrug. Fremgangsmåden betyder, at standardarbejdstimerne på den enkelte bedrift er gjort uafhængig af held og uheld med produktionen, mekaniseringsgrad, driftslederindsats m.m. $QRQ\PLVHULQJDIGDWD Det har været et svensk ønske, at sammenligningen af bedrifterne i dette projekt skulle ske på individniveau frem for ved sammenligning af beregnede gennemsnit for større grupper. Dette indebærer, at de udvalgte svenske bedrifter er blevet sammenlignet med en eller flere enkeltstående danske bedrifter; dog bygger sammenligningen af små malkekvægsbedrifter i tabellerne på gennemsnitsberegninger. Af hensyn til de danske regler om fortrolighed er Statistisk Afdeling forpligtet til at behandle alle indberettede data anonymt, hvorfor der er taget de fornødne tiltag til at sikre dette ved præsentationen af data i tabellerne i dette working paper. Alle personlige oplysninger er således fjernet, ligesom oplysninger vedrørende arealer og dyrehold er angivet i intervalform, hvorved identifikation af enkeltbedrifter ikke vil være mulig. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

11 6DPPHQOLJQLQJDIUHVXOWDWHU I nærværende afsnit vil der blive foretaget en række sammenligninger af udvalgte resultater for henholdsvis de svenske og danske bedrifter. Det skal understreges, at der indgår et meget lille antal bedrifter i sammenligningsgrundlaget, og der derfor ikke er statistisk belæg for at drage generelle konklusioner. Sammenligningerne har ikke karakter af egentlige analyser, hvor der vil blive kigget nærmere på bagvedliggende årsager til de fremkomne forskelle, men er alene et forsøg på at uddrage eventuelle tendenser, som kan være kendetegnende for de svenske og danske bedrifters økonomiske resultater. Ved læsning af dette kapitel gøres opmærksom på, at tabellerne er placeret bagerst i working paper et. Opmærksomheden henledes ligeledes på, at forfatteren har haft adgang til eksakte oplysninger om arealer og dyrehold, hvorfor betragtningerne i de følgende afsnit kan forekomme at fremstå tydeligere, end læseren har mulighed har mulighed for at genfinde det i tabellerne, hvor disse oplysninger er angivet i intervalform. 6W UUHPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af malkekøer på disse bedrifter befinder sig i intervallerne og , jf. tabellerne For disse bedrifter synes arealanvendelsen at være kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har meget større græsningsarealer til rådighed end de danske, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn- og helsædsafgrøder. På det økonomiske område er der ingen klar tendens for så vidt angår driftsresultatet, men de danske bedrifter forekommer at opnå en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, ligesom de opnår en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer. Der er således en tendens til, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end på de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. Det skal bemærkes, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter er højere for de svenske end de danske bedrifter.

12 0HOOHPVWRUHPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår fire svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af malkekøer på disse bedrifter befinder sig i intervallerne og 50-74, jf. tabellerne For de mellemstore bedrifter er arealanvendelsen ligeledes kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har meget større græsningsarealer til rådighed end de danske, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn- og helsædsafgrøder. Tendensen er dog knap så tydelig som for de større bedrifter. På det økonomiske område er der ingen klar tendens for så vidt angår driftsresultatet, idet der for disse bedrifter kan ses en meget stor spredning. De danske bedrifter opnår imidlertid også her en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, ligesom de opnår en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer; dog udviser lønningsevnen stor variation. Der er også for de mellemstore bedrifter tendens til, om end med nogen variation, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. Det skal bemærkes, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter i de fleste tilfælde er højere for de svenske end de danske bedrifter. Dette skal dog sammenholdes med, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer generelt er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning. 6PnPDONHNY JVEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori, som i gennemsnit har 27 malkekøer pr. bedrift, jf. tabel 8.1 og 8.2. Det gælder for disse bedrifter, at de er blevet samlet i en gruppe, og at gennemsnittet af disse er blevet sammenlignet med gennemsnittet af en gruppe af de mindste danske malkekvægsbedrifter. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

13 For de små bedrifter synes arealanvendelsen atter at være kendetegnet ved, at de svenske bedrifter har et væsentligt større græsningsareal til rådighed, mens de danske bedrifter har et større dyrket areal med korn. På det økonomiske område synes de danske bedrifter at opnå et bedre driftsresultat. De danske bedrifter forekommer endvidere at opnå både en højere forrentning af landbrugsaktiverne og en bedre lønningsevne målt i SEK pr. faktisk oplyst antal arbejdstimer. Der er således en tendens til, at der er anvendt flere arbejdstimer på de svenske bedrifter end de danske, hvilket også fremgår af, at antal beregnede standardarbejdstimer for de svenske bedrifter i vid udstrækning er lavere end det oplyste antal arbejdstimer for den enkelte bedrift. 0HOOHPVWRUHVYLQHEHGULIWHU Der indgår én svensk bedrift i denne kategori, hvor antallet af avlssvin (søer, gylte og orner) befinder sig i intervallet , jf. tabel 9.1 og 9.2. Der forekommer ingen nævneværdig forskel på det dyrkede areal for disse bedrifter, udover at den danske bedrift i modsætning til den svenske har arealer med raps og frøafgrøder. Det er dog værd at lægge mærke til, at der i dette (enkeltstående) tilfælde opnås et væsentlig bedre økonomisk resultat på den svenske svinebedrift end på den danske, både hvad angår driftsresultat, forrentning af landbrugsaktiver og lønningsevne. Dette på trods af et meget stort antal anvendte arbejdstimer, hvor det faktisk oplyste arbejdstimetal er dobbelt så højt som det beregnede antal standardarbejdstimer. 0LQGUHVYLQHEHGULIWHU Der indgår tre svenske bedrifter i denne kategori. Antallet af avlssvin (søer, gylte og orner) på disse bedrifter befinder sig i intervallerne 75-99, og , jf. tabellerne For så vidt angår det dyrkede areal forekommer der ikke systematiske forskelle mellem de svenske og danske bedrifter. I modsætning til hvad der var gældende for kvægbedrifter, er der således ingen klare tendenser på dette område.

14 På det økonomiske område er der stor variation for så vidt angår driftsresultatet, men tendensen synes at være, at de svenske svinebedrifter opnår et lige så godt eller bedre driftsresultat som de danske bedrifter. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at på nær en enkelt bedrift er driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter højere for de svenske end de danske bedrifter. Til gengæld opnår de danske bedrifter en bedre forrentning af landbrugsaktiverne, om end der er betydelig variation. I forhold til driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter skal det dog bemærkes, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer generelt er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning. Endelig er der en klar tendens til, at de mindre svenske svinebedrifter anvender langt flere arbejdstimer, og at timeforbruget er kendetegnet ved at ligge højt i forhold til de beregnede standardarbejdstimer. Dette forhold er medvirkende til, at de svenske bedrifter har en lavere lønningsevne pr. arbejdstime..rqnoxvlrqhuyhgu UHQGHEHGULIWVVDPPHQOLJQLQJ På baggrund af det foreliggende materiale er det ikke muligt at drage generelle konklusioner, men det er dog værd at lægge mærke til, at der på de svenske bedrifter i denne undersøgelse er et væsentligt større arbejdstimeforbrug end på de danske bedrifter. Der er tilsyneladende mulighed for at hente nogle ikke ubetydelige effektiviseringsgevinster, og det kunne være interessant at få afdækket, hvilke forhold der betinger denne tilsyneladende store forskel mellem de svenske og danske bedrifter, og om det gælder generelt, at svenske bedrifter er mere arbejdskraftintensive. Derudover skal det bemærkes, at de danske landbrugsbedrifter generelt opnår en højere forrentning af landbrugsaktiverne end de svenske For så vidt angår forskellene i arbejdstimeforbruget henledes opmærksomheden imidlertid på, at jordbrugerne i Sverige og Danmark kan have en afvigende opfattelse af begrebet arbejdstid, og at det kan være en del af forklaringen på de store registrerede forskelle i arbejdstimeforbrug. Derudover skal det bemærkes, at der er tendens til, at driftsresultatet (lb.nr. 93) før ejendomsskat, afskrivninger og renter er højere for de svenske end de danske bedrif- ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

15 ter. Dette skal dog sammenholdes med, at arbejdsindsatsen for brugeren og andre familiemedlemmer i mange tilfælde er væsentlig højere på de svenske end på de danske bedrifter. I det omfang denne arbejdsindsats blev erstattet med lønnet arbejdskraft, ville det påvirke driftsresultatet før ejendomsskat, afskrivninger og renter i negativ retning.

16 7LOSDVQLQJDIVYHQVNHGDWD Der er i løbet af processen med at bearbejde data fra de svenske bedrifter dukket en række spørgsmål op som følge af forskelle i regnskabsprincipper og indberetning til EU s regnskabsstatistik for jordbrug, FADN. Der er ikke systematisk blevet søgt efter forskelle i behandlingen af regnskabsoplysninger i henholdsvis Sverige og Danmark, men der er sket en ad hoc behandling af opståede tvivlsspørgsmål. Disse er blevet afklaret bilateralt mellem Statistisk Afdeling og Statistiska Centralbyrån og vil, i det omfang det findes relevant, blive refereret i det efterfølgende. 5HVXPHDIIRUKROGYHGU UHQGHGDWDWLOSDVQLQJ I nedenstående angives i punktform forhold af betydning for datatilpasning og behandling. Punkterne er opstillet i alfabetisk rækkefølge. $IJU GHU For grovfoderafgrøder som f.eks. græs og helsædsensilage er angivelse af internt forbrug for svenske bedrifter udeladt. De svenske kategorier andra fodergröder og vall er lagt sammen og registreret under sidstnævnte. $IVNULYQLQJHU Det har under de nuværende forudsætninger ikke været muligt at sikre overensstemmelse mellem metoderne til beregning af afskrivninger for henholdsvis de svenske og danske bedrifter. Af denne grund er der i tabellerne angivet et driftsresultat både før og efter afskrivninger. $UEHMGVWLG Et årsværk for kategorierne bruger/driftsleder kan maksimalt udgøre timer. Ved højere angivelser for de svenske bedrifter er disse blevet reguleret ned til dette niveau, hvilket allerede på et tidligere tidspunkt er sket for de danske bedrifter. $UHDOHU Vedrørende de samlede arealer er der kun angivet én værdi for de svenske bedrifter. Denne er indsat både som primo- og ultimoværdi. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

17 Den svenske kategori arrende share-cropping er blevet udeladt og indgår ikke i sammenligningsgrundlaget. 'LYHUVH Den svenske kategori vedrørende støtte avvikelser föregående år er udeladt og indgår således ikke i sammenligningsgrundlaget. For den svenske bedrift 109 synes at være et misforhold mellem antal dyr og foderforbruget og den producerede mælkemængde. Disse forhold er blevet verificeret af Statiska Centralbyrån og kan bl.a. forklares med et større antal malkekøer i løbet af året end ved registreringstidspunkterne primo og ultimo. '\UHKROG For de svenske bedrifter opereres med to katagorier af malkekøer: Mjölkkor og mjölkkor slakt. Disse er blevet samlet under kategorien malkekøer. Den svenske kategori slaktkalv er blevet registreret under kategorien handyr under 1 år, og kategorien övriga nöt under et år er registreret under kvier under 1 år. Hvis der for enkelte dyrekategorier i oplysningerne om de svenske bedrifter kun er angivet en middelværdi for antal dyr, er denne blevet indsat både primo og ultimo. (QHUJLDIJLIWHU De svenske energiafgifter er ikke angivet separat, og der er ikke taget højde for forskelle på afgiftsniveauet i Sverige og Danmark.,QVHPLQHULQJ Omkostninger til inseminering er for de svenske bedrifter registreret under omkostninger til maskinstation og andre arbejder udført af tredjemand. Insemineringsomkostningerne er blevet overført til kategorien inseminering, kontrolforening m.v...yrwhu I Danmark afskrives ikke på mælkekvoter, hvorfor angivelser af afskrivninger på denne kategori for de svenske bedrifter er udeladt. / QQLQJVHYQH

18 Ved beregning af lønningsevnen i SEK pr. time er der taget højde for eventuelle forskelle i jordbrugernes indberetning af arbejdstimeforbrug ved både at beregne lønningsevnen med udgangspunkt i antal faktisk oplyste timer og beregnede standardarbejdstimer. Standardarbejdstimer er for både svenske og danske bedrifter opgjort af Statistisk Afdeling, og er udtryk for det arbejdstimebehov, som kan beregnes på basis af aktiviteterne på bedriften. 5HQWHU Denne svenske kategori räntekostnader (mark/bygg) er registreret som langfristede lån, og kategorien räntekostnader (rörelseskap) er registreret som kortfristede lån. ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

19 'ULIWVnUHW Grundet dette projekts karakter bygger sammenligningen af de svenske og danske bedrifter alene på oplysninger vedrørende driftsåret Dette betyder, at resultaterne kan være præget af særlige forhold for det pågældende år som f.eks. atypisk klima eller anormale prisforhold. 6 UOLJHIRUKROGIRU'DQPDUN For så vidt angår klimaet i Danmark for driftsåret 2000 vurderes der ikke at have været forhold af afgørende betydning for landbrugsproduktionen. Temperatur og antal solskinstimer har ligget meget tæt på normalen, dog med en lidt koldere sommer men til gengæld flere solskinstimer i foråret end normalt. Nedbøren har med få udsving over året været tæt på normalen, dog er der i december 1999 faldet næsten dobbelt så meget nedbør som normalt (Landboforeningerne, 2001). Prisforholdene for 2000 har været medvirkende til, at det gennemsnitlige bruttoudbytte pr. bedrift var 18 pct. højere end i Driftsomkostningerne var 9 pct. højere. Indtægtssiden var især præget af de høje svinepriser, som steg med 28 pct. til 10,00 kr. pr. kg. På omkostningssiden skal det nævnes, at energipriserne steg med 24 pct., hvorunder dieselolie steg med 45 pct. (Statens Jordbrugs- og fiskeriøkonomiske Institut, 2001a og b). På øvrige centrale områder har prisudviklingen været moderat og vil ikke blive omtalt her. 6 UOLJHIRUKROGIRU6YHULJH Oplysningerne i nærværende afsnit er tilvejebragt af Jordbruksverket (Persson, 2003). I driftsåret 2000 har klimaet i Sverige været præget af stor geografisk variation. I Midt- og Nordsverige har nedbøren været kraftig henover sensommeren, hvilket har medført lavere udbytte end normalt i kornafgrøderne. I det sydlige Sverige har klimaet været gunstigere for planteavlen, og udbytterne i denne del af landet har ligget over middel. De svenske bedrifter, som indgår i dette working paper, ligger netop i det sydlige Sverige, hvorfor disse kan forventes at have haft højere udbytter end normalt for så vidt angår planteavlen. Det vurderes imidlertid, at denne positive afvigelse er af

20 marginal betydning og burde således kun i meget begrænset omfang påvirke sammenligneligheden af de danske og svenske bedrifter. Prisudviklingen for jordbrugsprodukter i Sverige for år 2000 har været moderat, og der er ikke konstateret større afvigelser i priserne i forhold til perioderne før og efter år ),, Sammenligning af svenske og danske bedrifter

Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag

Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Rapport 2003:17 Företagsekonomiska jämförelser mellan svenska och danska jordbruksföretag Landsbygdsavdelningen 2003-09-08 Referens

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99 Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen SJFI Working Paper no. 5/2000 'ULIWVJUHQV NRQRPLIRU NRORJLVNMRUGEUXJ Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Accounts Statistics for Horticulture 2008 Regnskabsstatistik for gartneri 2008 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2009 Oplag

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Accounts Statistics for Horticulture 2009 Regnskabsstatistik for gartneri 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

EU s regnskabsstatistik for jordbrug

EU s regnskabsstatistik for jordbrug EU s regnskabsstatistik for jordbrug - metoder og resultater vedrørende Danmark Steffen Møllenberg E-mail: steffen@sjfi.dk Juli 2001 Abstract Hvert år udarbejdes i Bruxelles (RICA) en fælles regnskabsstatistik

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring

Internt regnskab. Det interne regnskab er ikke omfattet af revisors erklæring Internt regnskab 27 Intern regnskab Bemærkninger 28 Produktionsgrundlag 29 Virksomhedens nøgletal 30 Resultatopgørelse - intern 31 Balance - intern 33 Egenkapitalforklaring 34 Pengebinding 35 Specifikationer

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Projektrapport vedrørende Projekt "Produktivitetsanalyser for dambrugsanlæg og Regnskabsstatistik for Akvakultur 2008"

Projektrapport vedrørende Projekt Produktivitetsanalyser for dambrugsanlæg og Regnskabsstatistik for Akvakultur 2008 Projektrapport vedrørende Projekt "Produktivitetsanalyser for dambrugsanlæg og Regnskabsstatistik for Akvakultur 2008" Danmarks Statistik Fødevareøkonomisk Institut Dansk Akvakultur Den 12. januar 2011

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Jordbruget i Danmark

Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark Jordbruget i Danmark TemaPubl 2014:1 Titel Jordbruget i Danmark Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2014 Foto: Imageselect Pdf-udgave: Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/jordbdk

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere