EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING"

Transkript

1 EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING COPENHAGEN 2010 Udarbejdet af Epinion for Erhvervs- og Byggestyrelsen November 2010 COPENHAGEN AARHUS SAIGON

2 Indhold 1. Indledning Rapportens opbygning Konklusioner Effekter af byggeskadeforsikringen Interessenternes forventning til ordningens effekt Effekten for forbrugerne Byggeskadeforsikringens udfordringer Forsikringen og de mindre byggevirksomheder Kendskab og efterspørgsel blandt forbrugerne Forbrugernes holdning til byggeskadeforsikringsordningen er positiv Byggeskadeforsikringens potentiale som forretningsområde Metode Den kvalitative undersøgelse Den kvantitative undersøgelse Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 2

3 1. Indledning I april 2008 trådte den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning i kraft. Hensigten med forsikringen er at nedbringe antallet af fejl og mangler i byggeriet samt at beskytte forbrugeren i tilfælde af fejl. Denne rapport opsummerer resultaterne af en evaluering foretaget af Epinion for Erhvervsog Byggestyrelsen i perioden august til oktober Evalueringens formål er at undersøge, om ordningen lever op til sit formål dvs. at effekten af den obligatoriske byggeskadeforsikring er som tiltænkt. I evalueringen er to målgrupper inkluderet: 1) Interessenter, som påvirkes af den obligatoriske byggeskadeforsikring og som forventes at have indblik i ordningen og dens konsekvenser. I evalueringen er inkluderet interessenter fra forsikringsbranchen, byggebranchen samt byggesagkyndige. Denne målgruppes betragtninger er afdækket kvalitativt i form af dybdegående interviews. 2) Forbrugere, dvs. private personer, som bor i et nybygget hus. Denne del af evalueringen har form af en effektevaluering, idet den består af en sammenligning af den gruppe af forbrugere, som har været omfattet af byggeskadeforsikringen, og forbrugere, der ikke har været omfattet af ordningen med henblik på at påvise, hvorvidt der er en forskel i antallet af skader. Sidstnævnte gruppe anses som en kontrolgruppe og består af to undergrupper: Forbrugere, der bor i huse bygget efter 2008, men hvor der af forskellige grunde ikke er tegnet forsikring; og forbrugere, der bor i huse bygget i 2007 og frem til forsikringsordningen trådte i kraft i april I forhold til forbrugerne er der anvendt en kvantitativ metode i form af et telefonisk survey. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 3

4 Resultaterne for de to overordnede målgrupper afrapporteres samlet, således at resultaterne kan understøtte hinanden og give et samlet billede af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Epinion er ansvarlig for de konklusioner og fortolkninger, som præsenteres i rapporten. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten indledes med et overblik over undersøgelsens konklusioner. Herefter følger en mere detaljeret gennemgang af evalueringens resultater, som overordnet er disponeret i to kapitler. Et, som ser på effekterne af den obligatoriske byggeskadeforsikring, og et, som ser bredere på andre barrierer for at ordningen har den påtænkte effekt. I kapitel 3 behandles således de direkte effekter af byggeskadeforsikringen. Kapitlet er opdelt i to afsnit: Afsnit 3.1 stiller skarpt på, hvilke forventninger interessenterne har til byggeskadeforsikringens effekt, mens afsnit 3.2. ser på den målte effekt af byggeskadeforsikringen på de af forbrugeren oplevede fejl og skader. Kapitel 4 behandler de udfordringer der opleves ved ordningen. Først ses, i afsnit 4.1, på hvilke konsekvenser ordningen har haft for byggebranchen som sådan, og om byggeskadeforsikringen har medvirket til at presse virksomheder, der laver mange fejl. Afsnit 4.2 behandler den manglende forbrugerefterspørgsel, som lader til at komme af et meget begrænset kendskab til den obligatoriske byggeskadeforsikring snarere end en negativ holdning til forsikringen. Den positive holdning til byggeskadeforsikringen bland forbrugerne behandles i afsnit 4.3. I afsnit 4.4 ses der nærmere på den obligatoriske byggeskadeforsikring som forretningsområde for forsikringsbranchen. Afslutningsvist præsenteres evalueringens metode i kapitel 5. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 4

5 2. Konklusioner Størstedelen af de i undersøgelsen interviewede interessenter har angivet, at det overordnet er for tidligt at måle effekten af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Dette skyldes til dels, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet relativt få bygningsrapporter og at byggevirksomheder derfor ikke har haft tid til at implementere resultaterne af disse i deres praksis. Et væsentligt resultat af evalueringen er da også, at kendskabet til den obligatoriske byggeskadeforsikring er meget lav blandt forbrugerne. Desuden er der stor forvirring omkring, hvad den obligatoriske byggeskadeforsikring er og ikke er. Eksempelvis tror en meget stor andel af de forbrugere som ikke har forsikringen, at de er omfattet af den. Dette kan dels betragtes som et resultat af en utilstrækkelig oplysningsindsats i forhold til byggeskadeforsikringen, dels at forsikringsmarkedet i relation til husejerskab er svært at gennemskue. Undersøgelsen viser dog, at der tilsyneladende kan spores nogle effekter af ordningen på nuværende tidspunkt. En væsentlig indikator er, at der findes en lavere andel af skader hos husejere, som er omfattet af forsikringen, end blandt de grupper i undersøgelsen, som ikke har forsikringen. Således er der kun otte pct. af de som har forsikringen, der har oplevet skader af en størrelse, som vil koste over kr. at udbedre, mens samme tal for gruppen som har fået bygget hus efter 2008, men ikke er omfattet af forsikringen, er 14 pct. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 5

6 En byggesagkyndig, angiver desuden, at producenter af typehuse, allerede nu har udbedret nogle fejl som er blevet påpeget ved byggeeftersyn i deres produktion. Der er blandt de forbrugere, som har forsikringen, en særdeles stor tilfredshed med ordningen. Således foretrækker 90 pct. af de som har forsikringen, den nuværende ordning med obligatorisk byggeskadeforsikring. Blandt de som ikke har forsikringen, foretrækker 64 pct. den nuværende situation, hvor de har bygget uden byggeskadeforsikringen. Der kan altså ses en tendens til, at en stor andel af begge grupper foretrækker status quo. Andelen af personer der foretrækker status quo, er dog langt større i gruppen som har byggeskadeforsikringen. En problemstilling, som næsten alle de interviewede interessenter til ordningen fremhæver, er desuden, at det lykkedes for mange byggevirksomheder at undgå, at der bliver tegnet forsikring, dette f.eks. ved at kunden opføres som hovedentreprenør eller selvbygger uden at være det. Den manglende tegning betyder naturligvis, at ordningens effekter ikke er udbredt som tiltænkt. Manglende tegning kan ligeledes betyde unfair konkurrence, da konkurrenceevnen påvirkes negativt for virksomheder, hvor der tegnes forsikringer. Endelig kan det mindre antal tegnede forsikringer føre til færre udbydere af forsikringen, og dermed mindre konkurrence på markedet, hvilket igen kan medføre højere priser for forsikringen. Alle disse tendenser kan således modarbejde, at forsikringen vil have de ønskede effekter i fuldt omfang på det danske byggemarked. Interview med Håndværksrådet og en mindre byggevirksomhed peger på, at der er flere årsager til, at de mindre byggevirksomheder omgår forsikringsordningen. I hvert fald nogle mindre byggevirksomheder oplever problemer med overhovedet at kunne tegne forsikringen, da forsikringsselskaberne vurderer, at der er for høj risiko forbundet med det. Nogle mindre virksomheder, der faktisk får tilbud om forsikring, har ofte en markant højere præmie til forsikringen end større byggevirksomheder. Endelig oplever nogle mindre virksomheder at skulle betale flere tusinde kroner for overhovedet at få et tilbud på en byggeskadeforsikring. Dette stiller virksomheden ringere i forhold til tilbudsafgivelse på totalentreprise i forhold til de større aktører Tilsammen medfører dette, at i hvert fald nogle mindre byggevirksomheder kan komme til at stå ringere i konkurrence med større byggevirksomheder, hvilket tilsyneladende har Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 6

7 bevirket, at flere mindre byggevirksomheder til tider søger at blive undtaget af ordningen ved eksempelvis at foreslå kunden at stå opført som hovedentreprenør. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 7

8 3. Effekter af byggeskadeforsikringen Dette kapitel behandler de konsekvenser, som indførelsen af den obligatoriske byggeskadeforsikring ifølge undersøgelsen har haft for forbrugerne og for byggebranchen. Kapitlet består af to afsnit. Indledende ses i afsnit 3.1. på den obligatoriske byggeskadeforsikrings konsekvenser for antallet af fejl og mangler i byggeriet. Afsnit 3.2 stiller skarpt på, hvilke konsekvenser ordningen har haft for aktørerne på markedet i forhold til at reducere antallet af useriøse byggevirksomheder på byggemarkedet. 3.1 Interessenternes forventning til ordningens effekt Generelt er det opfattelsen blandt interessenterne til ordningen, at det er for tidligt at sige noget, om der er en decideret effekt på antallet af fejl og mangler i byggeriet som følge af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Dette skyldes, at ordningen på nuværende tidspunkt har været trådt i kraft i relativt kort tid (omtrent to år). Der er dog en generel tiltro til, at effekten vil indfinde sig i løbet af en lidt længere årrække. Forsikring og Pension giver udtryk for, at der skal gå en del år før man med rimelighed kan vurdere om ordningen har virket. Der skal gennemføres mange eftersyn, foretages erfaringsopsamling, og det tager tid før adfærden måske reelt ændres og der dermed ryddes op i branchen. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 8

9 Et forsikringsselskab, som på nuværende tidspunkt ikke udbyder forsikringen, angiver desuden, at for at ordningen skal have effekt på antallet af byggeskader, er det helt centralt, at de forsikringsselskaber, der udbyder produktet stiller de rigtige krav. Kravene skal biddrage til at skabe formålstjenstlige incitamentsstrukturer for byggebranchen som i sidste ende bidrager til at reducere antallet af fejl byggeriet. Forsikring og Pension mener desuden, at for at kunne nedbringe antallet af fejl i byggeriet, er det vigtigt at se på, hvor præcis fejlene sker i de enkelte byggerier. Det nævnes ligeledes her, at det forventes, at byggeskadeforsikringen vil have samme gavnlige virkning på antallet af fejl i det private byggeri, som Byggeskadefonden havde for det offentligt støttede byggeri, da den blev indført. Denne betragtning understøttes af en byggesagkyndig, som forventer de samme effekter af den obligatoriske byggeskadeforsikring, som Byggeskadefonden havde på offentligt støttet byggeri med sin indførelse fra Det angives desuden, at byggeskadeforsikringen allerede nu har medvirket til vidensspredning og vidensoptimering i byggeriet. Dette både i forhold til at finde fejl, men også til hvordan man kan udbedre fejl. Det understreges dog, at effekten ikke kan vurderes endnu, da meget få byggerapporter reelt er udfærdiget. Dermed har byggevirksomhederne haft begrænset mulighed for at implementere resultaterne i byggeriet. Flertallet af interessenterne fra forskellige interessentgrupper angiver desuden, at det er en særdeles gavnlig effekt ved ordningen, at når de byggesagkyndige gennemfører eftersyn, påtales alle fejl og ikke kun skaderne, som ejeren umiddelbart har identificeret. Dette medvirker til, at fejlene opdages tidligere og dermed kan reduceres i omfang. En anden byggesagkyndig angiver, at små fejl på typehuse allerede nu ses rettet på baggrund af fundne fejl, som fremgår i byggerapporterne. Byggevirksomhederne påpeger desuden, at deres interne kvalitetssikringstiltag medfører, at fejl som oftest identificeres og udbedres uden om forsikringsordningen. Dog angives, at ordningen giver et mere grundigt eftersyn, end det, som byggevirksomheden selv gennemfører, da eftersynet ikke blot tager udgangspunkt i de fejl, som husejeren umiddelbart kan se. Dette kan ifølge en byggevirksomhed også ses som en mulighed for den enkelte byggevirksomhed for at forbedre sin praksis. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 9

10 3.2 Effekten for forbrugerne Hvis man ser på resultaterne af surveyen blandt forbrugerne, lader der til at være en effekt i form af færre fejl eller skader hos gruppen af forbrugere, der er omfattet af forsikringen. Af nedenstående tabel fremgår det, at andelen af personer, som har haft en skade på deres hus på mere end kr. er signifikant lavere blandt de, der er dækket af en byggeskadeforsikring (8 pct.), end hos både de forbrugere, som har fået bygget i samme periode, men ikke er omfattet af forsikringen (14 pct.) 1, og de forbrugere, der bor i huse bygget før ordningen trådte i kraft (19 pct.). Der skal dog tages nogle forbehold før det tages som udtryk for, at forsikringsordningen har en effekt. I forhold til gruppen, som har fået bygget hus før 2008, er en tidsmæssig forskel, idet denne gruppe i gennemsnit har haft markant længere tid til at opdage eventuelle fejl. Ligeledes kan der være forskel på hvor mange fejl der blev lavet i hhv og 2009 som følge af forskelle i konjunktursituationen, med deraf følgende virkning på antallet af nybyggerier. At andelen med skade er større i kontrolgruppen, der har fået bygget hus efter 2008, men ikke har byggeskadeforsikring, kan måske også ses som et udtryk for, at de byggevirksomheder, som har en byggeskadeforsikring generelt udgøres af branchens mere seriøse byggevirksomheder, som generelt laver færre fejl end byggevirksomheder som ikke har den obligatoriske byggeskadeforsikring. Trods disse forbehold synes den høje andel af personer, der har haft en større skade, interessant. 1 Forskellen mellem gruppen med forsikring og kontrolgrupperne er statistisk signifikante. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 10

11 Tabel 3.1. Forbrugernes registrering af større fejl. Pct. (N) Har du registreret alvorlige fejl eller skader på dit hus, der vil koste mere end kr. at udbedre? Kontrolgruppe (købt hus før 2008) Kontrolgruppe (uden forsikring) Med forsikring Total Ja 19 % (38) 14 % (27) 8 % (15) 13 % (80) Nej 81 % (161) 85 % (170) 90 % (180) 85 % (511) Ved ikke 1 % (2) 2 % (3) 3 % (5) 2 % (10) Total 100 % (201) 100 % (200) 100 % (200) Note: Forskellen mellem gruppen med forsikring og kontrolgrupperne er statistisk signifikante. 100 % (601) Som det fremgår af figur 3.1, angiver 29 pct. af de forsikrede, at det etårige eftersyn har været gennemført på deres hus. Af de husejere, som har fået gennemført det etårige eftersyn, anfører 60 pct., at der blev konstateret fejl ved eftersynet jf. figur 3.2. Hvis man sammenholder resultaterne af figur 3.2 og tabel 3.1, ser man, at de to tal ikke umiddelbart stemmer overens. Det skyldes sandsynligvis, at størstedelen af de fejl som blev identificeret må formodes at være fejl, som vil koste under kr. at udbedre. Figur 3.1. Gennemførte eftersyn. Pct. (N=187) Har byggeskadeforsikringens et-årige eftersyn af dit hus været foretaget? Figur 3.2. Konstatering af fejl. Pct. (N=54) Blev der konstateret fejl ved byggeskadeforsikringens et-årige eftersyn Nej 71% Ja 29% Nej 41% Ja 59% Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 11

12 At størstedelen af de i det etårige eftersyn konstaterede fejl har været mindre fejl, som vil koste under kr. at udbedre, kan ligeledes ses af nedenstående tabel 3.2, hvor det fremgår, at kun tre respondenter har fået gennemført det etårige eftersyn og samtidigt konstateret skader, som vil koste over kr. at udbedre. Desuden fremgår det, at der ikke er en sammenhæng mellem konstaterede fejl, og om det etårige eftersyn har været gennemført. En sådan sammenhæng kunne ellers have været forventet, da en grundig gennemgang af et byggeri i høj grad kan identificere fejl, som husejeren ikke nødvendigvis har været opmærksom på. Tabel 3.2. Sammenhæng mellem konstatering af fejl og gennemført et-årige eftersyn. Pct. (N) Har byggeskadeforsikringens et-årige eftersyn af dit hus været foretaget Ja Nej Ved ikke Total Har du registreret alvorlige fejl eller skader på dit hus, der vil koste mere end at udbedre? Ja Nej 23 % (3) 77 % (10) 29 % (49) 71 % (120) 40 % (2) 60 % (3) 29 % (54) (71) (133) Total 100 % (13) 100 % (169) 100 % (5) 100 % (187) Tendensen er altså, at forbrugere med byggeskadeforsikring sjældnere end de øvrige grupper oplever fejl og skader på deres byggeri. Dette kan betragtes som et resultat af, at byggevirksomheder med byggeskadeforsikring gør en større indsats for at undgå skader i deres byggeri, for at undgå modkrav fra forsikringsselskabet og dermed en meromkostning. Tendensen kan dog som nævnt også ses som et udtryk for, at de byggevirksomheder, som har en byggeskadeforsikring generelt udgøres af branchens mere seriøse byggevirksomheder, som generelt laver færre fejl end den øvrige branche. De byggevirksomheder, vi har gennemført kvalitative interviews med, angiver da også, at mange byggevirksomheder i byggeriet undgår at blive omfattet af ordningen, og at dette i sidste ende kan være medvirkende til, at man ikke vil opnå de effekter, der ønskes. Dette vil blive uddybet i det følgende afsnit. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 12

13 4. Byggeskadeforsikringens udfordringer Den obligatoriske byggeskadeforsikring står også over for udfordringer. Disse vil i dette afsnit blive behandlet. Kapitlet består af tre afsnit. Først ses i afsnit 4.1 på forsikringen og de mindre byggevirksomheder. Dernæst stiller afsnit 4.2 skarpt på kendskab til og efterspørgsel efter byggeskadeforsikringen blandt forbrugerne. Afslutningsvist ses i afsnit 4.3 på byggeskadeforsikringens potentiale som forretningsområde for forsikringsselskaberne. 4.1 Forsikringen og de mindre byggevirksomheder Der er på tværs af de forskellige interessentgrupper en opfattelse af, at ordningen i princippet burde medføre, at useriøse byggevirksomheder, som laver mange fejl, ville have svært ved at agere på byggemarkedet. Ratingsystemet, som forsikringsselskaberne anvender til at udregne differentierede præmier med, på baggrund af byggevirksomhedernes tidligere byggefejl, burde reelt forbedre de omfattede byggevirksomheders konkurrenceevne i relation til andre byggevirksomheder, som er omfattet af ordningen, men laver flere fejl. Dansk Byggeri mener, at eksempelvis små håndværksmestre, med knap så meget styr på kvaliteten, får sværere og sværere ved at påtage sig at bygge huse. Dette, mener Dansk Byggeri, kan skyldes forsikringsselskabernes variable præmie på byggeskadeforsikringen. Den variable præmie betyder, at byggevirksomheder, som generelt har mange fejl og skader på deres opførte byggerier, har højere udgifter til forsikringen i forhold til byggevirksomheder, som generelt laver færre fejl og har bedre styr på kvaliteten af deres byggeri. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 13

14 De fleste af de interviewede byggevirksomheder, Dansk Byggeri og Forsikring og Pension påpeger dog, at en årsag til at effekten ikke nødvendigvis fremkommer, er, at mange byggevirksomheder formår at blive undtaget af ordningen. Således angives, at mange byggevirksomheder spekulerer i, hvorledes de kan blive undtaget af ordningen. Dansk Byggeri angiver, at dette blandt andet sker ved, at huskøber opføres som værende selvbygger uden reelt at være det. En større byggevirksomhed angiver derfor, at den obligatoriske byggeskadeforsikring stik i mod hensigten har haft en delvist negativ indvirkning på virksomhedens konkurrenceevne, idet der ofte konkurreres mod virksomheder, som på den ene eller anden måde er undtaget af ordningen. Forsikringspræmien forhøjer den pris, byggevirksomheden kan gennemføre byggeriet for i forhold til byggevirksomheder, som undgår at blive omfattet af forsikringsordningen. Hvis den reelle effekt på branchen skal fremkomme, mener de større byggevirksomheder, forsikringsbranchen og de byggesagkyndige, at det er nødvendigt, at hele byggebranchen bliver omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Forsikring og Pension anslår, at der kun i ca. halvdelen af de byggerier, hvor der skulle være tegnet en forsikring, reelt er det. Når man spørger de mindre byggevirksomheder og Håndværksrådet, nævnes der flere årsager til, at mange byggevirksomheder forsøger at omgå ordningen. Disse knytter sig interessant nok også til indvirkningen på virksomhedernes konkurrenceevne. Den mindre byggevirksomhed og Håndværksrådet oplever for det første, at prisen på forsikringen for de mindre byggevirksomheder ofte er meget høj i forhold til den pris, de større byggevirksomheder får. Håndværksrådet, mener at præmierne reelt ikke fastsættes på baggrund af kvaliteten af virksomhedens byggeri, men i højere grad ud fra andre forhold som f.eks. seneste års regnskaber samt selskabsform. På baggrund af dette ses der markante forskelle på forsikringspræmien for mindre og større byggevirksomheder. For det andet opleves der store problemer med overhovedet at få lov til at tegne forsikringen. Den begrundelse, som forsikringsselskaberne giver for dette er, ifølge den mindre byggevirksomhed samt Håndværksrådet, ofte byggevirksomhedernes mindre størrelse og selskabsform, som kan udgøre en større risiko for forsikringsselskaberne. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 14

15 De mindre byggevirksomheder, som ikke kan få en fast aftale med et forsikringsselskab, skal i tillæg til dette de betale flere tusinde kroner for overhovedet at få forsikringsselskabet til at lave et tilbud på forsikring. Dette gør tilbudsudarbejdelsen dyr i forhold til de større selskaber. Kombination af disse faktorer opleves som stærkt konkurrenceforvridende og betegnes som dybt problematisk, da det ofte stiller mindre og nystartede byggevirksomheder ringere i deres konkurrencedygtighed end større etablerede byggevirksomheder. En lille byggevirksomhed påpeger, at dette medfører, at kunden ofte rådes til selv at stå opført som bygherre, for at spare den udgift som forsikringen udgør. Dette billede kan genkendes af Håndværksrådet. Håndværksrådet mener dog, at det er uklart, om det er de mindre byggevirksomheder, som råder kunden til dette, eller om kunden ønsker dette, for at gøre byggeriet billigere. Ifølge Forsikring og Pension, er præmierne i forhold til et nyt produkt, som den obligatoriske byggeskadeforsikring, svære at beregne grundet mangel på erfaring. Normalt udregnes præmien ud fra sandsynligheden for en skade, men denne er svær at regne ud for det nye produkt. Netop den manglende erfaring med produktet, medfører således muligvis forskellen på præmien for mindre og større byggevirksomheder, da de mindre virksomheder vurderes som udgørende en større risiko for konkurs, hvorved forsikringsselskabet påtvinges til at overtage forpligtelser. 4.2 Kendskab og efterspørgsel blandt forbrugerne Forsikring og Pension påpeger, at problemet med at så mange byggevirksomheder har succes med at undgå at blive omfattet af ordningen, uden at det koster dem kunder, skyldes, at der er meget stor uklarhed om, hvad forbrugerne reelt får for deres penge. For at kunne undgå, at så mange undgår ordningen, mener Forsikring og Pension, at det er centralt, at forbrugerne presser byggevirksomhederne til, at deres byggeri bliver omfattet af ordningen. Det er altså centralt, at der skabes en forbrugerefterspørgsel. Hvis dette skal ske, er det nødvendigt, at der indføres en højere grad af forbrugeroplysning, i forhold til hvad forbrugerne reelt får ud af byggeskadeforsikringen. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 15

16 Problematikken kan ligeledes ses i forhold til, at mange husejere ikke er klar over, om de overhovedet har en byggeskadeforsikring. Som det fremgår af nedenstående tabel, tror især en meget stor andel af personer, som ikke er omfattet af ordningen (50 pct.) fejlagtigt, at de har forsikringen, selvom der i spørgsmålsformuleringen er inkluderet en detaljeret beskrivelse af, hvad byggeskadeforsikringen er. Dog er størstedelen (94 pct.) af de, som har forsikringen, klar over, at de har den. Det må betragtes som problematisk for ordningen, at en så stor andel husejere ikke er klar over, hvordan de er forsikret. Dette skyldes især de store økonomiske konsekvenser en skade på et hus kan have på husholdningens økonomi. Dette resultat kan desuden tolkes som et meget ringe kendskab til byggeskadeforsikringen. Resultatet kan også ses som en indikator på, at byggeskadeforsikringen ikke står klart nok i husejernes bevidsthed til, at de kan differentiere byggeskadeforsikringen fra andre forsikringer (som f.eks. ejerskifteforsikringen). Tabel 4.1. Opgivet forsikringsforhold registeroplysninger. Pct. (N=601). Registeroplysninger Kontrolgruppe (købt hus før 2008) Kontrolgruppe (uden forsikring) Med forsikring Ja 45 % (91) 50 % (100) 94 % (187) Har du byggeskadeforsikri ng på dit nye hus Nej Ved ikke 48 % (96) 7 % (14) 41 % (81) 10 % (19) 5 % (10) 2 % (3) Total 100 % (201) 100 % (200) 100 % (200) Alle respondenter som selv har angivet, at de har en byggeskadeforsikring, er blevet spurgt om, hvor godt deres generelle kendskab til forsikringen er. Ikke overraskende er respondenter, som reelt har byggeskadeforsikringen, et højere kendskab til ordningen end begge kontrolgrupperne. 41 pct. af de, som har forsikringen, har et meget godt eller godt kendskab til forsikringen, mens samme tal for de to kontrolgrupper er henholdsvis 28 og 27 pct. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 16

17 Tabel 4.2. Generelt kendskab til byggeskadeforsikringen. Pct. (N=379) "Hvor godt synes du, at dit generelle kendskab til byggeskadeforsikringen er?" 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kontrolgruppe (købt hus før 2008) 28% 37% 33% 2% Kontrolgruppe (uden forsikring) 27% 32% 38% 3% Med forsikring 41% 30% 28% 2% Total 34% 32% 32% 2% Meget godt eller godt Hverken godt eller dårligt Meget dårligt eller dårligt Ved ikke Respondenter, som har angivet, at de har en byggeskadeforsikring og faktisk er dækket af en sådan, er ligeledes blevet spurgt om deres kendskab til, hvilke skader forsikringen dækker. Af figur 4.3 fremgår det, at en meget høj andel (38 pct.) har et dårligt eller meget dårligt kendskab til, hvad forsikringen faktisk dækker. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 17

18 Figur 4.3. Kendskab til byggeskadeforsikringens dækning. Pct. (N=187) Hvor godt vil du sige at dit kendskab er til, hvilke typer af skader din byggeskadeforsikring dækker? Ved ikke 2% Meget dårligt eller dårligt 38% Meget godt eller godt 31% Hverken godt eller dårligt 29% Som det desuden fremgår af figur 4.4, er der et særdeles lavt kendskab til, hvad præmien på byggeskadeforsikringen udgør. Således er kun 29 pct. af de, som har en byggeskadeforsikring, klar over, hvad præmien ca. udgør. Den manglende viden besværliggør en sammenligning af en pris for opførelse af et hus hos en byggevirksomhed, som er omfattet af forsikringsordningen, i forhold til en, som ikke er. Når forbrugerne ikke kender størrelsen på forsikringspræmien, kan usikkerheden være en økonomisk barriere. Dette kan medføre en fordel for byggevirksomheder, som på forskellige måder søger at undgå at blive omfattet af ordningen, eller blot byggevirksomheder, som kun udfører delopgaver i forbindelse med byggeri. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 18

19 Figur 4.4. Kendskab til byggeskadeforsikringens præmie. Pct. (N=187) Ved du sådan cirka hvad præmien er på din byggeskadeforsikring? Ja 29% Nej 71% En anden indikator på, at husejerne ikke ved, hvad de reelt får ud af ordningen, er at de, som udfører byggeeftersynet, har svært ved at opnå aftaler om at gennemføre eftersynet hos husejerne, som er omfattet af forsikringen. En byggesagkyndig angiver således, at når de skal booke eftersyn, ved kunden ofte ikke, at de har forsikringen, ved ikke hvad forsikringen indebærer og føler desuden ofte ikke, at eftersynet er nødvendigt. 4.3 Forbrugernes holdning til byggeskadeforsikringsordningen er positiv Det manglende kendskab blandt forbrugerne til ordningen kan i høj grad ses som et udtryk for en manglende oplysning om og fokus på ordningen. Et så ringe kendskab til ordningens eksistens lader til at være hovedårsagen til den lave efterspørgsel efter forsikringen fra forbrugerne. Forbrugernes holdning til den obligatoriske byggeskadeforsikring er nemlig overvejende positiv, når de præsenteres for den. Som det fremgår af nedenstående figur ses det, at 66 pct. af samtlige husejere ser positivt på tilstedeværelsen af den obligatoriske byggeskadeforsikring. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 19

20 Det fremgår ligeledes, at gruppen, som har en byggeskadeforsikring, har en markant mere positiv holdning til den obligatoriske byggeskadeforsikring, end de, som ikke har en byggeskadeforsikring. Hele 80 pct. er uenige eller meget uenige i udsagnet jeg ville foretrække, at byggeskadeforsikringen slet ikke blev indført. Det fremgår ligeledes, at de to kontrolgrupper har en relativt ensartet svarfordeling. I begge kontrolgrupper er 60 pct. uenige eller meget uenige i ovenstående udsagn. Figur 4.5. Holdning til ordningen fordelt på de forskellige grupper. Pct. (N=601) "Jeg ville foretrække, at byggeskadeforsikringen slet ikke var indført" 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Med forsikring 80% 6% 10% 5% Kontrolgruppe (uden forsikring) 60% 18% 16% 8% Kontrolgruppe (købt hus før 2008) 60% 14% 14% 12% Helt uenig eller uenig Hverken enig eller uenig Helt enig eller enig Ved ikke Denne tendens kan tyde på, at den øgede viden, som gruppen af forsikrede må forventes at besidde i forhold til ordningen, medfører en mere positiv holdning til forsikringsordningen. Desuden kan dette tyde på en følelse af at have fået noget for pengene i relation til forsikringsordningen på deres husbyggeri. Det kan af figur 4.6 ses, at 90 pct. af de, som har en byggeskadeforsikring, svarer, at de foretrækker ordningen, som den er nu, i forhold til hvis ordningen ikke var indført. Dette må betragtes som en særdeles høj tilfredshed med ordningen blandt husejere med forsikring. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 20

21 Figur 4.6. Holdning til ordningen blandt forbrugere med forsikring. Pct. (N=187) Hvilke af disse to situationer vil du foretrække? 7% 3% Situationen som den er nu, hvor du har købt hus med byggeskadeforsikring, og dermed er forsikret mod alvorlige fejl på dig hus At byggeskadeforsikringen ikke var indført og du dermed skulle have betalt mindre for at få bygget huset Ved ikke 90% Note: 191 fejlagtige besvarelser er fjernet. Dette er Respondenter, som fejlagtigt angiver, at de har forsikringen. Respondenter, som har angivet, at de ikke har den obligatoriske byggeskadeforsikring, er blevet adspurgt på lignende måde, hvilket fremgår af figur 4.7. Det kan ses, at en stor andel af denne gruppe (64 pct.) ligeledes foretrækker situationen, som den har været ved deres huskøb, og derfor hvor man som huskøber ikke er omfattet af, eller ikke har, den obligatoriske byggeskadeforsikring. Denne gruppe adskiller sig altså markant, hvad angår deres holdning til byggeskadeforsikringen. Denne tendens kan ses i forlængelse af den tidligere nævnte argumentation i forhold til, at kendskab til ordningen tilsyneladende medfører en mere positiv holdning til den. Tendensen kan dog også betragtes fra et andet perspektiv, hvor husejeren aktivt har søgt at undgå at blive omfattet af forsikringen, grundet en negativ holdning til denne. Resultaterne afspejler dog også en tendens til, at størstedelen af forbrugerne i begge grupper foretrækker status quo. Dette kan skyldes, at mange forbrugere ureflekteret svarer, at de er tilfredse med status quo. Forskellen på andelene af forbrugere der er tilfredse med status quo, adskiller sig dog markant på tværs af grupperne, hvor langt flere med forsikringen foretrækker deres nuværende situation, hvor de er omfattet af byggeskadeforsikringen. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 21

22 Figur 4.7. Holdning til ordningen blandt forbrugere uden forsikringen. Pct. (N=177) Note: 10 fejlagtige besvarelser er fjernet. Dette er Respondenter, som fejlagtigt angiver, at de ikke har forsikringen. De hyppigste årsager til, at de som ikke har forsikringen foretrækker, at det skal forblive således, er primært: At de ikke tror, at der er mangler ved deres hus; de mener, at de er forsikret på anden måde; eller at de kan klare det uden forsikring, hvis der skulle være fejl på huset. Fordelingen fremgår samlet af figur 4.8. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 22

23 Tabel 4.8. Årsager til at ville undgå byggeskadeforsikringen. Pct. (N=113) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% Jeg tror ikke der er mangler ved mit hus Hvorfor ville du ønske at undgå byggeskadeforsikringen? Du må gerne svare flere ting. 26% Jeg mener, jeg er forsikret på anden måde 24% Jeg kan klare mig uden forsikring hvis der skulle være fejl 19% 18% Andet Forsikringen er for dyr 3% Ved ikke Der er med andre ord en positiv holdning til ordningen blandt dem, der er omfattet af forsikringen, og derfor må antages at have et bedre kendskab til ordningen. 4.4 Byggeskadeforsikringens potentiale som forretningsområde For at den obligatoriske byggeskadeforsikring skal kunne fungere, er det centralt, at der findes udbydere af forsikringen. Ingen af forsikringsselskaberne, der har deltaget i undersøgelsen, har et klart indtryk af, hvor vidt byggeskadeforsikringen på nuværende tidspunkt er et profitabelt forretningsområde for dem. Dette forventer forsikringsselskaberne først endeligt at kunne afklare om ca. 10 år, hvor der kan laves en fuldstændig vurdering af skadesudbetalinger og præmieindbetalinger. Denne usikkerhed angives desuden af de forsikringsselskaber, der ikke udbyder forsikringen som en væsentlig årsag til ikke at udbyde forsikringen. En repræsentant for et forsikringsselskab, der ikke udbyder forsikringen angiver, at det er umuligt at vide noget om indtjeningsmuligheder ved forsikringen før om år, som følge deraf betragtes det som Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 23

24 stærkt risikabelt at udbyde forsikringen. Dette er således den primære grund til, at forsikringsselskabet ikke udbyder forsikringen. Desuden angives, at udgifterne til driften af forsikringen også er meget høj, da der skal stilles mange ressourcer til rådighed til alle eftersynene. Det kræves derfor, for at udbyde forsikringen, at man har et stort kundegrundlag fra start. Usikkerhed omkring fremtidige skadesudbetalinger og meget høje startomkostninger til produktet medfører, ifølge Forsikring og Pension, at det primært er de meget store aktører inden for forsikringsbranchen, der udbyder forsikringen. Usikkerheden i relation til dette forsikringsprodukt er, ifølge Forsikring og Pension, især at branchen ikke har direkte relaterede produkter, som kan anvendes til at estimere udgifter og fremtidige skadesudbetalinger ud fra, og kan tjene som direkte udgangspunkt for udvikling af produktet. Både de forsikringsselskaber, som udbyder forsikringen, og Forsikring og Pension angiver dog, at det er problematisk, at volumen i antallet af forsikringstegninger er for lavt til at kunne retfærdiggøre de investeringer, som de enkelte forsikringsselskaber har foretaget i udviklingen af forsikringsproduktet. Antallet af forsikringstegninger er således lavt i forhold til det forventede. Derfor er der fortsat en del udviklingspenge i forhold til produktet som skal tjenes ind for forsikringsselskaberne. Forsikring og Pension påpeger desuden, at den lave volumen i værste fald kan have den konsekvens, at antallet af udbydere vil falde. Der er dog tiltro til, at volumen nok skal stige. Håndværksrådet angiver, at de relativt få forsikringsudbydere på området sandsynligvis medfører højere præmier, samt gør det muligt for forsikringsselskaberne at stille meget hårde krav for at ville tegne forsikringen. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 24

25 5. Metode For at sikre såvel dybde som bredde i målingen, er der i undersøgelsen benyttet både en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Undersøgelsen, som har været rettet mod interessenter, er som nævnt gennemført med en kvalitativ undersøgelse med dybdegående kvalitative interviews, hvor undersøgelsen rettet mod forbrugere har været gennemført som en kvantitativ telefonisk spørgeskemaundersøgelse. 5.1 Den kvalitative undersøgelse Der er gennemført ti dybdegående kvalitative interviews. Interviewene er gennemført telefonisk med interessenter med relation til den obligatoriske byggeskadeforsikring. Nedenstående tabel angiver hvilke interessent-grupper, som er blevet interviewet samt antallet af gennemførte interviews. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 25

26 Tabel 5.1. Fordeling af kvalitative interview. (N). Antal interviews Forsikringsselskaber der udbyder den obligatoriske byggeskadeforsikring Forsikringsselskaber der IKKE udbyder den obligatoriske byggeskadeforsikring 2 2 Byggesagkyndige 2 Dansk Byggeri 1 Håndværksrådet 1 Forsikring og Pension 1 Byggevirksomheder 3 Der er bibeholdt en tilnærmelsesvis ensartethed i berørte emner i interviewene med de forskellige interessentgrupper. Dog bemærkes nedenstående forskelle og centrale emner i relation til de enkelte interessentgrupper, som er indsat for at sikre en bredest mulig dækning af effektmålingen. I interviewene med forsikringsselskaber, der udbyder den obligatoriske byggeskadeforsikring, har fokus især været på: Omkostninger og indtjening i forbindelse med ordningen, ordningens konsekvenser for antallet af fejl i byggeriet og overvejelser, der ligger til grund for at udbyde forsikringen. Forsikringsselskaber, der IKKE udbyder forsikringen, er blevet spurgt om: Overvejelser, der ligger til grund for ikke at udbyde byggeskadeforsikringen samt sandsynlighed for, at ville udbyde forsikringen i fremtiden. Fokus i interviewene med de tre brancheorganisationer (Dansk Byggeri, Håndværksrådet og Forsikring og Pension) har været på branchernes samlede nuværende erfaringer med ordningen samt effekterne for den samlede branche. Interviewene med Byggevirksomhederne har overordnet omhandlet behov for indførelse af nye procedurer i de enkelte virksomheder på baggrund af ordningen, omkostninger forbundet med ordningen samt ordningens konsekvenser for byggevirksomhedens position i branchen. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 26

27 Blandt de byggesagkyndige har spørgsmålene været centreret omkring forventninger til ordningen, behov for ændringer i procedurer blandt de byggesagkyndige på baggrund af ordningen samt overordnede effekter af ordningen på antallet af byggefejl. Samtlige interessentgrupper er desuden blevet spurgt om andre problematikker ved byggeskadeforsikringen samt opfattede behov for ændringer, for at den skal komme til at virke som tilsigtet. Samtlige respondenter er rekrutteret på baggrund af en af Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet liste. Gennemførelsen af de kvalitative interviews er sket i perioden 4. august 1. september Derudover er der gennemført to opfølgende interviews. Disse er gennemført i perioden oktober. 5.2 Den kvantitative undersøgelse Formålet med det telefonbaserede survey er at foretage en effektmåling af den obligatoriske byggeskadeforsikring baseret på en komparativ undersøgelse blandt forbrugere med og uden byggeskadeforsikring. Den kvantitative undersøgelse er beriget med input fra undersøgelsen blandt interessenterne. Således har input lokaliseret i interessentundersøgelsen været mulige at efterprøve i surveyen blandt forbrugerne. Den kvantitative undersøgelse, som er rettet mod husejere (forbrugere), er yderligere opdelt i tre grupper: 1. Ejere af hus, der er bygget efter 2008, og som er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring 2. Ejere af hus, som er bygget efter 2008, og som ikke er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring (sekundær målgruppe) 3. Ejere med hus bygget før 2008 (sekundær målgruppe) Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 27

28 Gruppe ét (ejere af hus, der er bygget efter 2008, og som er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring) er den primære gruppe i undersøgelsen, mens de øvrige fungerer som sekundære målgrupper og kontrolgrupper. Fordelingen mellem grupperne i undersøgelsen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5.2. Fordeling af kvantitative interview. (N=601). Interview Ejere af hus, der er bygget efter 2008, og som er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring Ejere af hus, som er bygget efter 2008, og som IKKE er omfattet af den obligatoriske byggeskadeforsikring Ejere med hus bygget før i alt 601 En problematik i den kvantitative undersøgelse er, at mange forbrugere reelt ikke er klar over, om de har den obligatoriske byggeskadeforsikring eller ej. Især husejere, som ikke har byggeskadeforsikringen tror fejlagtigt, at de er omfattet af den. Dette indikerer et lavt kendskab til ordningen og kan medføre, at enkelte spørgsmål er besvaret med et fejlagtigt udgangspunkt. Der er taget højde for denne problemstilling i rapporten. Dette er gjort ved, at sortere respondenter fra, som fejlagtige har angivet, at de er omfattet af forsikringen uden reelt at være det. Dette er udelukkende gjort i spørgsmål, som udelukkende retter sig mod forsikringsdækkede. Den kvantitative dataindsamling er gennemført i perioden september Indsamlingen er gennemført med CATI metoden (Computer Assisted Telephone Interview). Spørgeskemaet er udviklet dels i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsens og dels ud fra erfaringer, som er opnået i den kvalitative delundersøgelse. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikring 28

29 Epinion København Ryesgade 3F DK 2200 København Epinion Aarhus Søndergade 1A DK 8000 Århus C Epinion Saigon 11 th Floor, Dinh Le Building 1 Dinh Le Street, District 1, Ho Chi Minh City, Vietnam COPENHAGEN AARHUS SAIGON

Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning

Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011. Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning Erhvervs- og Byggestyrelsen Januar 2011 Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning 2/14 1. Baggrunden for evalueringen Den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført ved lov nr.

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT

ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT BYGGESKADEFORSIKRINGSORDNINGEN ANBEFALINGER TIL AT ØGE KENDSKABET TIL ORDNINGEN OG SIKRE EN HØJERE TEGNINGSPROCENT Afgivet af en arbejdsgruppe under Energistyrelsen med repræsentanter fra Brancheforeningen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 Rapport Digital Post 17. april 2015 INDHOLD Hovedresultater Metode Brugerne af Digital Post Brug af Digital Post Opfattelse af Digital Post Forbedringsmuligheder 3 4 5 8 17 24 Hovedresultater

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009

Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Kolofon Titel: Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009 Undertitel: Resume:

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet

RESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2012

Medlemsundersøgelse 2012 Medlemsundersøgelse 2012 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Young & Bright, og er baseret på omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget ultimo 2012. Fakta om undersøgelsen: Gennemført i perioden:

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013.

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Analysen har som formål

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

MARKEDSANALYSE. Rapport 29 01 2015

MARKEDSANALYSE. Rapport 29 01 2015 MARKEDSANALYSE Rapport 29 01 2015 Indhold Sammenfatning Resultater 3 6 1 SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres analysens formål, metode og datagrundlag samt hovedkonklusionerne. 3 Sammenfatning Kort

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere