Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT"

Transkript

1 Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010

2 2

3 Forord Nalakkersuisut har i oktober 2009 nedsat en Skatte- og Velfærdskommission med den opgave at komme med en samlet handlingsplan indeholdende anbefalinger og forslag til at udvikle og fremtidssikre det grønlandske velfærdssamfund (kommissoriet fremgår af bilag A og kommissionens sammensætning og sekretariat af bilag B). Kommissionen er således blevet bedt om at vurdere hele velfærdsområdet samt skatte- og afgiftssystemet. Udgangspunktet er at styrke mulighederne for selvforsørgelse, herunder øget produktion og beskæftigelse baseret på et dynamisk erhvervsliv. Særligt betones behovet for at forbedre levevilkårene for de dårligst stillede og sikre mulighederne for en udjævning af indkomstforskelle i samfundet. Indretningen af hele velfærdssystemet skal således også vurderes med henblik på en bedre målretning af de ydelser og tilbud, velfærdssamfundet stiller til rådighed for befolkningen samt mere enkle og nemmere administrerbare regler. Skatte- og Velfærdskommission afgiver sin endelige betænkning med en samlet handlingsplan indeholdende anbefalinger og forslag i februar Som led i arbejdet med denne betænkning og for at skabe et grundlag for en bred politisk og offentlig debat om de muligheder og udfordringer det grønlandske samfund står overfor, udgiver Skatte- og Velfærdskommissionen et diskussionsoplæg Hvordan sikres velstand og velfærd i Grønland? Denne rapport er en baggrundsrapport til diskussionsoplægget, og den giver en mere dybtgående baggrund for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde frem til maj 2010 med henblik på at indkredse de centrale muligheder og udfordringer for en videreudvikling af det grønlandske samfund. Det er Skatte- og Velfærdskommissionens håb, at begge disse rapporter kan danne grundlag for en debat om fremtidens Grønland. Nuuk, maj 2010 Torben M. Andersen Formand Skatte- og Velfærdskommissionen 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Det grønlandske udgangspunkt Lille befolkning og stor geografi Human development indeks Fordeling Offentlig sektor Sårbarhed Et grønlandsk velfærdssamfund Velfærdsmodeller Den Skandinaviske Velfærdsmodel Organisering, finansiering og udførelse Den grønlandske model Vækst Vækst og manglende catching-up Kilder til vækst Erhvervsstruktur Væksterhvervene Fiskeri Arbejdsmarked Beskæftigelse og arbejdsstyrke Ledighed Inflation Demografi Fertilitet og mortalitet Ind- og udvandring Befolkningsfremskrivning Børn og unge Børns og unges trivsel Ulighed og trivsel Muligheder for at hjælpe udsatte børn og unge Ressourceanvendelse Udfordringer på børne- og ungeområdet

5 9 Uddannelse Førskolen Folkeskolen Fra folkeskole til uddannelse Udfordringer til uddannelse Sundhed Sundhedsindikatorer Sundhedsvæsenet ressourcer og organisering Udfordringer for sundhedssystemet Boligforhold Indkomstfordeling Fordeling af markedsindkomst og disponibel indkomst Omfordeling Fordeling af forbrugsmuligheder Fattigdom og sociale forhold Økonomisk fattigdom Fattigdom og social eksklusion Den sociale sikkerhed Det sociale sikkerhedsnet Problemer i det sociale sikkerhedsnet Deltagelsesproblemet En aktiv social- og beskæftigelsespolitik Skatter og afgifter Betydningen af skattesystemets indretning Det grønlandske Skattesystem Grønlands økonomiske udvikling og naturressourcegrundlaget Offentlige finanser Finansiel status Udligning Selvstyre og kommuner Finanspolitik på længere sigt Litteraturliste Appendiks A Appendiks B

6 1 Indledning Grønlands fremtid formes i dag. Selvstyret giver en ny baggrund for at udvikle det grønlandske samfund og skabe muligheder for en højnelse af den generelle levestandard i et velfærdssamfund, der skaber muligheder for alle, og hvor lighed har en central position. Denne rapport tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af det grønlandske velfærdssamfund med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse, og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper Grønland har sine egne forudsætninger og muligheder, og derfor kan den grønlandske velfærdsmodel ikke være en kopi af, men kan hente inspiration i den Skandinaviske Velfærdsmodel. De skandinaviske lande har vist, at det er muligt at forene en høj levestandard med en relativ lige fordeling af muligheder og resultater. Den offentlige sektor er stor, og derfor er skattetrykket højt, men de skandinaviske lande har vist, at dette har kunnet forenes med et dynamisk erhvervsliv. Et væsentligt aspekt i forhold til dette har været en stor fokus på uddannelse og på deltagelse i arbejdslivet. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er ikke en problem- eller krisefri model, men den har vist sig robust via en løbende proces med tilpasninger og forandringer. Den grønlandske situation er et udgangspunkt med en lavere levestandard og en højere ulighed samt flere sociale problemer end i de skandinaviske lande. Samtidig er den offentlige sektor større. Alene set i forhold til et øjebliksbillede er udfordringen således meget stor. Derfor er status quo ikke er en mulighed. Selvstyret rejser en dagsorden om at sikre et økonomisk selvbærende samfund. Samtidig ændres de internationale vilkår løbende, samtidig med at et stigende antal ældre vil sætte de offentlige finanser under pres. Hertil kommer, at de behov og forventninger, der er til velfærdssamfundet, ændres i takt med den generelle teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Det eksisterende system er ikke selvbærende og efterlader mange uløste problemer. Situationen er særlig derved, at landet i geografisk henseende er stort, mens det i befolkningsmæssig sammenhæng er lille. Samtidig er der store afstande og transport er tids- og omkostningsfyldt både indenlands og til de nærmeste mulige samhandelspartnere. Økonomien vil med denne geografiske baggrund være opdelt i en række mindre enheder, og det rejser en række særlige udfordringer. Naturen giver også muligheder og må være en del af grundlaget for udviklingen det gælder for havets ressourcer, men også undergrundens ressourcer. Der er stor usikkerhed om potentialet knyttet til naturressourcerne, og selv i de mest optimistiske vurderinger er disse ikke en garanti for en hensigtsmæssig udvikling i Grønland. Naturressourcerne giver muligheder, men de omsættes først i en udvikling til glæde for befolkningen, såfremt en række forudsætninger er på plads, herunder ikke mindst en løsning af de sociale problemer og en mere veluddannet grønlandsk arbejdsstyrke. Det er vigtigt, at en diskussion om Grønlands fremtid tager udgangspunkt i de særlige geografiske og kulturelle forhold, men det er også vigtigt at være opmærksom på de krav en udvikling af samfundet stiller. 6 Der er ingen nemme løsninger. Selv under de mest optimistiske vurderinger af de store erhvervsudviklingsmuligheder knyttet til naturressourcerne vil det kræve både en særlig indsats, og en stor tålmodighed, før de ønskede resultater viser sig. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt at tænke langsigtet. Der er ingen mirakelveje til målet. Målet er ikke uopnåeligt, men det kræver ofre og prioriteringer på kort sigt, som først over en årrække vil give resultater. Det er vigtigt at undgå lappeløsninger,

7 og det er vigtigt at gennemføre reformerne i den rigtige rækkefølge. Alternativet er større sociale problemer, faldende levestandard i forhold til de nordiske lande og øget udvandring. Denne rapport giver en oversigt og diskussion af nogle af de centrale forhold omkring det grønlandske samfund og dets økonomi. Hovedsigtet er at indkredse de centrale spørgsmål og problemstillinger knyttet til at indfri de mål og forventninger, der er til fremtidens velfærdssamfund. Rapporten dækker centrale aspekter knyttet til velfærdssamfundet med henblik på at identificere kritiske områder og problemer forhold til den aktuelle situation og indretning af velfærdssamfundets mange tilbud og deres finansiering. Dette vil være udgangspunktet for at diskutere forslag og mulige reformer for at nå målene for fremtidens grønlandske velfærdssamfund. 7

8 2 Det grønlandske udgangspunkt 2.1 Lille befolkning og stor geografi Grønland er stort og har en storslået natur, men befolkningen er lille. Dette skaber nogle helt særlige rammer for den økonomiske udvikling og velfærdssamfundets muligheder. Samtidig er transportmulighederne mellem de fleste beboelsesområder besværlige med lange og/eller dyre transportformer. Økonomien består af et større antal segmenterede områder, imellem hvilke der er en række barrierer for tæt økonomisk samvirke. Dette forstærkes af, at der også er lange transportveje til nærmeste nabolande og dermed potentielle markeder. Trods globalisering er geografiske afstande og nærhed til samhandelspartnere fortsat en væsentlig faktor for international handel. 1 Nyere analyser af mulighederne for fremvækst af økonomisk stærke regioner (klynger) viser også, at geografi sætter en afgørende grænse. Koncentrationen ligger typisk inden for et område, hvor den effektive daglige transport tid ikke overstiger 45 minutter med nem og tilgængelig transport (Venables (2008)). Grønlands økonomi har historisk været tæt knyttet til havets ressourcer, og det vil også være tilfældet fremadrettet. Potentialet for forekomsten og muligheder for udnyttelse af naturressourcer i fremtiden er usikker, og Grønland har ikke på samme måde som f.eks. Island adgang til naturgevinster i form af geotermisk energi Tabel 2.1: Det geografiske udgangspunkt Befolkning pers. Areal 1000 km2 Afstand Grønland Færøerne 48 1 na Island Åland 27 2 na Danmark Finland Norge Sverige Note: Afstand angiver summen af afstand i km. til nærmeste tre hovedstæder. Kilde: Nordic Statistics Database, samt data fra 2.2 Human development indeks Det er forbundet med meget store problemer at sammenligne levevilkår på tværs af forskellige samfund. Levevilkår bestemmes af en række materielle og ikke-materielle faktorer. Flere af disse er vanskelige at måle og ikke mindst at sammenligne. For alligevel at få en ide om levevilkår og for at sammenligne samfund bruges normalt en række indikatorer. Ingen af disse er perfekte, og de kan alle problematiseres. En hyppigt anvendt indikator er Human Development Indeks (HDI), udviklet af UNDP (se UNDP(2009)), som også løbende offentliggør dette indeks for en række lande (dog ikke Grønland). Indekset er baseret på den materielle levestandard målt ved gennemsnitsindkomsten, på sundhed målt ved levetid og på viden og indsigt målt ved uddannelse. Tabel 2.2 viser en beregning af Human Development Indekset for Grønland, dog er der en vis usikkerhed i opgørelsen af nogle af de indgående faktorer. Til sammenligning viser tabellen også Human Development Indekset for de nordiske lande, og Grønland er på alle tre dimensioner indeholdt i indekset under niveauet i de nordiske lande. 8 1 Dette er kendt som gravity-model for international handel, se f.eks. Hummels (2007) eller Feenstra (2008).

9 Tabel 2.2: Human Development Indeks HDI BNP pr. capita Levetid Uddannelse Grønland 0, ,8 78 Færøerne / Island 0, ,7 96 Danmark 0, ,2 101,3 Finland 0, ,5 101,4 Norge 0, ,5 98,6 Sverige 0, ,8 94,3 Note: Indkomst for Grønland er disponibel BNI pr. capita. Indkomstdata er baseret på kilden til figur 4.1. Uddannelse for Grønland er skønnet. Kilde: For alle lande undtagen Grønland, Human Development Report, UNDP, For Grønland: Grønlands Statistik, Sammenlignet på basis af Human Development Indexet er Grønland placeret i gruppen af lande med high human development på linje med lande som Bulgarien og Rumænien, men noget under niveauet for de store nordiske lande. Det bemærkes, at disse lande tilhører toppen i gruppen af lande med very high human development, hvor Norge har topplaceringen. 2.3 Fordeling Sammenligningen i de forudgående afsnit er baseret på gennemsnitstal. For at få et retvisende billede af befolknings levevilkår og standard er det vigtigt at betragte fordelingen. Levevilkår påvirkes af mange forhold (for en nærmere diskussion, se kapitel 13), men en væsentlig faktor er de materielle muligheder målt ved forbrugsmuligheder opgjort ved den disponible indkomst efter skat og indkomstoverførsler m.m. Et ofte anvendt mål for den samlede indkomstfordeling er den såkaldte Gini-koefficient. Denne måler, hvor meget den eksisterende indkomstfordeling afviger fra en hypotetisk situation med en helt lige indkomstfordeling, dvs. hvor alle har samme indkomst. En Gini-koefficient på 0 er således ensbetydende med, at indkomstfordelingen er helt lige, mens en koefficient på 100 svarer til, at en enkelt person besidder hele indkomstmassen i samfundet. Gini-koefficienten kan også tolkes som den andel af den samlede indkomstmasse, der skal omfordeles for at skabe en helt lige indkomstfordeling. Det er ikke oplagt, at en helt lige indkomstfordeling er idealet, da nogle kan have høje indkomster, fordi de arbejder meget, mens andre har en lav indkomst, fordi de har besluttet at holde meget fri. Nogle kan også have en lav indkomst et enkelt eller nogle få år, selvom de over livet har en høj indkomst, f.eks. studerende. Særligt problematisk er det, hvis man har lav indkomst gennem en længere periode (disse aspekter diskuteres nærmere i kapitel 13). Målt ved Gini-koeffcienten har Grønland en noget mere ulige indkomstfordeling end de nordiske lande. Tabel 2.3: Indkomstfordeling nordiske lande Relativ fattigdom andel under medianindkomst Gini 40 % 50 % 60 % Grønland 33,2 4,9 9,2 15,2 Island 28,0 4,2 7,1 12,3 Danmark 23,2 2,1 5,3 12,3 Finland 23,2 2,1 5,3 12,3 Norge 26,9 2,8 7,3 14,8 Sverige 27,6 3,5 6,8 12,4 Kilde: Grønlands Statistik, 9

10 Et særligt spørgsmål i fordelingsdiskussionen er vilkårene for de dårligst stillede i samfundet og hermed spørgsmålet om fattigdom (se kapitel 13). Det er forbundet med store problemer at fastlægge en præcis definition af fattigdom, men i mange internationale sammenligninger tager man udgangspunkt i medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i samfundet. Det vil sige, den ene halvdel af befolkningen har en højere indkomst, og den anden halvdel har en lavere indkomst. I tabel 2.3 er vist, hvor stor en andel af befolkningen, der har en indkomst under et vist niveau af medianindkomsten. I Grønland har f.eks. godt 9 % af befolkningen en indkomst mindre end halvdelen af medianindkomsten. Det fremgår af tabellen, at uanset om grænsen sættes til 40 %, 50 % eller 60 %, så har Grønland en større andel af befolkningen med en relativ lav indkomst. Forskellen er større, desto lavere grænsen sættes, hvilket afspejler en særlig høj andel af personer med meget lave indkomster i Grønland. 2.4 Offentlig sektor De nordiske lande har store offentlige sektorer. Det opfattes ofte som en del af den Skandinaviske Velfærdsmodel, at en stor del af værditilvæksten i samfundet forvaltes via den offentlige sektor i form af et skattefinansieret udbud af velfærdstilbud, såsom undervisning og sundhedsvæsen, og et relativt finmasket socialt sikkerhedsnet. For de nordiske lande udgør de offentlige udgifter op imod halvdelen af BNP, jfr. figur 2.1. I Grønland udgør den offentlige sektor godt 3/4 af bruttonationalproduktet (BNP) eller omkring 50 % i forhold til den disponible bruttonationalindkomst (BNI). 2 Dette viser, at Grønland har mulighed for at finansiere en stor offentlig sektor via tilskud fra udlandet (primært bloktilskuddet fra Danmark). Et spejlbillede af dette er, at en meget stor del af de beskæftigede er ansat i den offentlige sektor (se kapitel 3). Figur 2.1: Offentlige udgifter som andel af bruttonationalproduktet Note: Den mørke søjle viser de offentlige udgifter i Grønland som andel af disponibel BNI. For de andre lande er der ikke nogen væsentlig forskel mellem BNP og disponibel BNI, og derfor de ikke vist separat i figuren. Kilde: Nordic Statistics Database, 2.5 Sårbarhed Små økonomier er typisk baseret på ganske få sektorer og derfor mere afhængige af udviklingen inden for få områder og som følge heraf mere sårbare. Større økonomier har en mere varieret erhvervsstruktur og er derfor typisk mindre afhængige af udviklingen på specifikke områder. Denne sårbarhed viser sig blandt andet ved store udsving i den økonomiske aktivitet fra det ene år til det andet. Figur 2.2 viser den årlige vækstrate i BNP (faste priser). Udsvingene har været ganske store Bruttonationalindkomsten (BNI) er lig bruttonationalproduktet, plus nettooverførsler fra udlandet. Da Grønland netto modtager overførsler fra udlandet er BNI større end BNP.

11 Figur 2.2: BNP vækst, faste priser: Kilde: Grønlands Statistik (www.stat.gl) samt Departementet for Finanser. Tabel 2.4 viser nogle nøgletal for konjunkturudviklingen i Grønland sammenlignet med de nordiske lande. Det fremgår, at den økonomiske udvikling i Grønland udviser meget større udsving end i de nordiske lande. Som nævnt er det forventeligt, at små økonomier viser større sårbarhed og dermed volatilitet i den økonomiske aktivitet. Tabel 2.4: Vækst gennemsnit og volatilitet, Gennemsnitsvækst Volatilitet Relativ volatilitet Grønland 0,9 4,5 4,8 Island 3,0 2,8 0,9 Åland 2,2 6,2 2,9 Danmark 1,9 1,5 0,8 Finland 2,3 3,2 1,4 Norge 3,0 1,2 0,4 Sverige 2,1 2,1 1,0 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Nordic Statistics Database, og Grønlands Statistik, Det faktum, at Grønlands økonomi er stærkt afhængig af én sektor, nemlig fiskeriet, fremgår af figur 2.3, der viser et mål på koncentrationen af eksport på produkter fra enkelte sektorer. Desto højere indeksværdien, desto mere er eksporten afhængig af en enkelt eller få sektorer. Det fremgår, at Grønland er meget specialiseret og dermed sårbar, ikke alene i forhold til de store nordiske lande, men også i forhold til Island, der normalt fremhæves som et land med en sårbar eksportsektor. 11

12 Figur 2.3: Produktkoncentration af eksport Note: Figuren viser Normalized Herfindahl Index, der antager værdier mellem 0 og 1. Hvis al eksport er koncentreret på en produktkategori, vil indeksværdien være 1, og hvis alle produktkategorier har samme eksport, vil værdien være 0. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Nordic Statistics Database, 12

13 3 Et grønlandsk velfærdssamfund Af historiske grunde deler det grønlandske velfærdssamfund en række fællestræk med det danske velfærdssamfund og dermed den såkaldte Skandinaviske Velfærdsmodel. Denne rapport bygger på den præmis, at udviklingen i Grønland skal formes ud fra de principper, der karakteriserer den Skandinaviske Velfærdsmodel, jfr. diskussion i kapitel 1 og kommissoriet for Skatte- og Velfærdskommissionen (Appendiks A). Modellen kan imidlertid ikke direkte kopieres i Grønland, men må tilpasses de særlige forhold, der kendetegner Grønland. 3.1 Velfærdsmodeller Alle veludviklede samfund har velfærdsordninger, men organiseringen og udbredelsen af velfærdssystemerne varierer betydeligt. Selvom det er forbundet med en betydelig forenkling, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige velfærdsmodeller for derved at rendyrke nogle centrale forskelle i måden at indrette et velfærdssamfund på. Væsentlige institutioner i et velfærdssamfund er familien, kirken, private organisationer samt den offentlige sektor. Over tiden er opgavefordelingen mellem disse blevet forandret, og i de nordiske lande er der med udbygningen af velfærdssamfundet lagt flere opgaver over på den offentlige sektor. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er således baseret på, at en stor del af de sociale opgaver varetages af det offentlige og finansieres via skattebetalinger. Andre lande har organiseret sig på en anden måde og har en anden rollefordeling mellem markedet, det civile samfund og staten. Sociologen Esping-Andersen udarbejdede i 1990 en sondring mellem tre hovedtyper af velfærdsmodeller, som adskiller sig ved den rolle, der tillægges staten (den offentlige sektor), markedet samt familie, humanitære organisationer osv. Selvom denne tilgang giver en forenklet karakteristik af velfærdssamfundenes indretning, er det en meget nyttig måde til at skabe overblik og fokusere på de væsentligste forhold. Ud fra denne tankegang kan man definere tre prototyper af velfærdsmodeller: Den Residuale/Liberale Velfærdsmodel Hovedprincippet for samfundets indretning er ifølge den Residuale eller Liberale Velfærdsmodel at basere sig på de markedsbestemte muligheder og resultater. Kun et minimum af ydelser stilles til rådighed af det offentlige, og der lægges megen vægt på, at modtagere af offentlige sociale ydelser ikke skal miste lysten til at arbejde. Private hjælpeorganisationer spiller en stor rolle som formidler af sociale aktiviteter. Staten tilskynder til privatiserede sociale ydelser i form af f.eks. forsikringsordninger. Statens rolle opfattes som residual, dvs. kun i det omfang, de andre kanaler slår fejl, er offentlig indgriben påkrævet. Sociale ydelser er beskedne og typisk behovsafhængige, og modtagerne opfattes som en særlig social klasse. Træk af den liberale velfærdsmodel genfindes i USA, England, Canada, Australien og New Zealand. Den Kontinentaleuropæiske Model Denne model lægger i sit udgangspunkt mere vægt på samfundets sociale klasser og individets status end markedets betydning. Rettigheder er tæt knyttet til social klasse og status (uddannelse, job, familie osv.). Nærhedsprincippet er vigtigt, og det primære sociale ansvar ligger hos familien og det sociale netværk. Der er således en lovpligtig indbyrdes forsørgerpligt inden for familien, således at forældrene har forsørgerpligt over for børnene, og børnene har forsørgerpligt over for deres forældre. Det traditionelle familie mønster betones, og offentlig børnepasning mv. prioriteres derfor lavt. Som supplement til 13

14 det sociale netværk kan sociale problemer løses ved lovpligtige forsikringsordninger, hvor især lovbestemte forsikringer knyttet til arbejdsmarkedet er af stor betydning. Retten til sociale ydelser fra det offentlige er i vidt omfang knyttet til arbejdsmarkedstilknytningen. Træk af denne velfærdsmodel genfindes i f.eks. Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien. Den Skandinaviske Model Denne model betegnes også som den Universelle Model. I denne model anses staten som den afgørende faktor for at sikre befolkningen sociale rettigheder med en målsætning om ikke kun at hjælpe de allerdårligst stillede, men også at nå bredere grupper. Ordningerne er rettet mod det enkelte individ og er universelle i den forstand, at alle har rettigheder og efter evne bidrager til finansieringen. Da velfærdsordningerne er organiserede via den offentlige sektor, er skattetrykket højt og skattebasen bred. Der stilles også i vidt omfang offentlige service ydelser til rådighed for borgerne, enten gratis (f.eks. hospitalsophold) eller stærkt subsidierede (f.eks. børnepasning). De skandinaviske lande ligger tættest på denne velfærdsmodel. Figur 3.1: Velfærdssamfundets støtteben De forskellige velfærdsmodeller kan karakteriseres ved hjælp af figur 3.1. Figuren angiver, hvor man i princippet kan henvende sig mulige støttepiller såfremt man er havnet i en social situation (arbejdsløs, syg, mistet arbejdsevne osv.). Med markedet forstås dækning og sikring via markedsløsninger som forsikringskontrakter, opsparing eller aftaler med arbejdsgiver. Med den offentlige sektor forstås velfærdsordninger stillet til rådighed via den offentlige sektor. Den tredje mulighed er civil-samfundet, som her er defineret bredt som inkluderende familie og venner, men også frivillige og religiøse organisationer. Den Residuale/Liberale model har stor støtte på markedet, den Kontinentaleuropæiske Model på det civile samfund og den Skandinaviske Model på den offentlige sektor. Selvom de enkelte modeller i det forudgående er forbundet med bestemte lande, er det vigtigt at understrege, at ingen lande fuldstændig rendyrket følger en af disse modeller. Ofte finder man træk af alle tre modeller i den måde, velfærdssamfundet er indrettet i forskellige lande. Selvom den offentlige sektor spiller en stor rolle i de nordiske lande, er det klart, at familien og det lokale netværk også spiller en stor rolle. Der er også på en række områder en markeds løsning i form af privattegnede forsikringer, ligesom kirkelige og humanitære organisationer spiller en stor rolle. 3.2 Den Skandinaviske Velfærdsmodel 14 En nærmere analyse af den Skandinaviske Velfærdsmodel viser en række vigtige forhold. Centralt står modellens fokusering på beskæftigelse, social forsikring og samspillet mellem den private og offentlige sektor.

15 En af de særlige egenskaber ved den Skandinaviske Model er, at rettighederne er individuelle borgerrettigheder, der ikke er baseret på et optjeningsprincip. På den måde kan man sige, at velfærdsmodellen er frigjort fra markedsmekanismen på rettighedssiden. Til gengæld er den meget markedsbaseret i relation til udførelse af velfærdsopgaverne. Den offentlige sektor rekrutterer på arbejdsmarkedet den arbejdskraft, der skal til for at udføre de velfærds opgaver, befolkningen tilbydes. Nogle velfærdsarrangementer er også med til at understøtte dette, f.eks. har børnepasning historisk været en væsentlig mulighed for at øge erhvervsdeltagelsen for kvinder. Den offentlige sektor har derfor på samme tid været med til at øge efterspørgslen på arbejdskraft og til at gøre denne arbejdskraft tilgængelig. Velfærdssamfundet er baseret på en social kontrakt med to centrale dimensioner. Den ene er omfordeling fra rige til fattige (Robin Hood-effekten) via skattesystemet og fri adgang til velfærdsordninger. Den anden finder sted gennem livet og dermed mellem generationer. Sammenhængen er her, at vi betaler skatter ud af vores indkomster og forbrug. Til gengæld tager velfærdssamfundet sig af børn, ældre, syge og andre, der ikke kan forsørge sig selv. De fleste skatter betaler vi af indkomsterne skabt som erhvervsaktive. Til gengæld bruger vi mest velfærdssamfundets tilbud som børn/unge og gamle. Det er en social kontrakt i den forstand, at de erhvervsaktive sikrer finansieringsgrundlaget for børn/unge og gamle. Med veludbyggede skattefinansierede velfærdsordninger er det naturligt med en stærk aldersafhængighed i forhold til, hvornår man trækker på og bidrager til velfærdssamfundet. Man kan sige, at der er en social kontrakt mellem tre generationer: børn/unge, voksne (=erhvervsaktive/forældre) og de ældre (bedsteforældrene). Arbejdsmarkedet er det centrale omdrejningspunkt for et velfærdssamfund af den skandinaviske type. Det gælder for den enkeltes muligheder via et job at skabe et forsørgelsesgrundlag og tilrettelægge egen tilværelse. Dette gælder også for velfærdssamfundet som helhed, fordi finansieringen i høj grad er baseret på de indkomster, vi erhverver på arbejdsmarkedet. Det er således helt afgørende for, at den Skandinaviske Velfærdsmodel kan fungere, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er høj. Det skyldes tre forhold: Finansieringen af velfærdssamfundets aktiviteter sker hovedsageligt ved beskatning af indkomst erhvervet på arbejdsmarkedet enten via direkte beskatning (indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag) eller indirekte, når indkomsten bruges (moms, afgifter m.m.) Det sociale sikkerhedsnet betyder, at de fleste typisk har en rettighed til en overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller folkepension), hvis de ikke erhverver en indkomst på arbejdsmarkedet En række velfærdsopgaver løses af den offentlige sektor (børnepasning, undervisning, sundhed, ældrepleje m.m.), og til dette er der brug for arbejdskraft Med høj arbejdsmarkedsdeltagelse skabes både et finansieringsgrundlag for et veludbygget velfærdssamfund, og arbejdskraften til at løse mange velfærdsopgaver kollektivt via den offentlige sektor. Hvis mange står uden for arbejdsmarkedet, vil finansieringen blive presset (mindre skatteprovenu) og udgifterne til overførselsindkomster vil stige. For at sikre en høj beskæftigelsesandel er uddannelsespolitikken vigtig. Herved sikres det, at flest muligt har kvalifikationer, der giver dem mulighed for at finde et rimeligt godt betalt job. Den aktive arbejdsmarkedspolitik spiller også en afgørende rolle for at sikre dette. Velfærdssamfundet har endvidere en afgørende betydning i relation til at skabe tryghed og sikkerhed, også kaldet social forsikring. Forsikringen skabt af velfærdssamfundet gælder i forhold til hændelser som at blive syg, men den gælder også i forhold til usikkerhed omkring, hvordan man vil klare sig på arbejdsmarkedet. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at det aldrig kan gå helt galt. Omvendt, hvis man er heldig og har en høj indkomst, kommer man via skattebetalinger til at bidrage mere til systemet. En almindelig privat forsikringskontrakt implicerer også omfordeling til de uheldige udsat for den forsikrede hændelse finansieret via bidragene (præmiebetalingen) fra de heldige, der ikke udsættes for hændelsen. Det særlige ved den sociale forsikring er, at alle er omfattet, og forsikringsdækningen er ikke afhængig af ens betalingsevne. Etablering af forsikring kan have en række hensigtsmæssige effekter. For de fleste mennesker vil der være sådan, at man ønsker tryghed og sikkerhed, man har modvilje mod risiko (risikoaversion). Tilvejebringelse af forsikring via fx omfordeling har derfor en direkte gunstig vel- 15

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere