Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT"

Transkript

1 Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? BAGGRUNDSRAPPORT SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010

2 2

3 Forord Nalakkersuisut har i oktober 2009 nedsat en Skatte- og Velfærdskommission med den opgave at komme med en samlet handlingsplan indeholdende anbefalinger og forslag til at udvikle og fremtidssikre det grønlandske velfærdssamfund (kommissoriet fremgår af bilag A og kommissionens sammensætning og sekretariat af bilag B). Kommissionen er således blevet bedt om at vurdere hele velfærdsområdet samt skatte- og afgiftssystemet. Udgangspunktet er at styrke mulighederne for selvforsørgelse, herunder øget produktion og beskæftigelse baseret på et dynamisk erhvervsliv. Særligt betones behovet for at forbedre levevilkårene for de dårligst stillede og sikre mulighederne for en udjævning af indkomstforskelle i samfundet. Indretningen af hele velfærdssystemet skal således også vurderes med henblik på en bedre målretning af de ydelser og tilbud, velfærdssamfundet stiller til rådighed for befolkningen samt mere enkle og nemmere administrerbare regler. Skatte- og Velfærdskommission afgiver sin endelige betænkning med en samlet handlingsplan indeholdende anbefalinger og forslag i februar Som led i arbejdet med denne betænkning og for at skabe et grundlag for en bred politisk og offentlig debat om de muligheder og udfordringer det grønlandske samfund står overfor, udgiver Skatte- og Velfærdskommissionen et diskussionsoplæg Hvordan sikres velstand og velfærd i Grønland? Denne rapport er en baggrundsrapport til diskussionsoplægget, og den giver en mere dybtgående baggrund for Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde frem til maj 2010 med henblik på at indkredse de centrale muligheder og udfordringer for en videreudvikling af det grønlandske samfund. Det er Skatte- og Velfærdskommissionens håb, at begge disse rapporter kan danne grundlag for en debat om fremtidens Grønland. Nuuk, maj 2010 Torben M. Andersen Formand Skatte- og Velfærdskommissionen 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Det grønlandske udgangspunkt Lille befolkning og stor geografi Human development indeks Fordeling Offentlig sektor Sårbarhed Et grønlandsk velfærdssamfund Velfærdsmodeller Den Skandinaviske Velfærdsmodel Organisering, finansiering og udførelse Den grønlandske model Vækst Vækst og manglende catching-up Kilder til vækst Erhvervsstruktur Væksterhvervene Fiskeri Arbejdsmarked Beskæftigelse og arbejdsstyrke Ledighed Inflation Demografi Fertilitet og mortalitet Ind- og udvandring Befolkningsfremskrivning Børn og unge Børns og unges trivsel Ulighed og trivsel Muligheder for at hjælpe udsatte børn og unge Ressourceanvendelse Udfordringer på børne- og ungeområdet

5 9 Uddannelse Førskolen Folkeskolen Fra folkeskole til uddannelse Udfordringer til uddannelse Sundhed Sundhedsindikatorer Sundhedsvæsenet ressourcer og organisering Udfordringer for sundhedssystemet Boligforhold Indkomstfordeling Fordeling af markedsindkomst og disponibel indkomst Omfordeling Fordeling af forbrugsmuligheder Fattigdom og sociale forhold Økonomisk fattigdom Fattigdom og social eksklusion Den sociale sikkerhed Det sociale sikkerhedsnet Problemer i det sociale sikkerhedsnet Deltagelsesproblemet En aktiv social- og beskæftigelsespolitik Skatter og afgifter Betydningen af skattesystemets indretning Det grønlandske Skattesystem Grønlands økonomiske udvikling og naturressourcegrundlaget Offentlige finanser Finansiel status Udligning Selvstyre og kommuner Finanspolitik på længere sigt Litteraturliste Appendiks A Appendiks B

6 1 Indledning Grønlands fremtid formes i dag. Selvstyret giver en ny baggrund for at udvikle det grønlandske samfund og skabe muligheder for en højnelse af den generelle levestandard i et velfærdssamfund, der skaber muligheder for alle, og hvor lighed har en central position. Denne rapport tager udgangspunkt i et politisk ønske om en fortsat udvikling af det grønlandske velfærdssamfund med hovedvægt på: At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse, og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper Grønland har sine egne forudsætninger og muligheder, og derfor kan den grønlandske velfærdsmodel ikke være en kopi af, men kan hente inspiration i den Skandinaviske Velfærdsmodel. De skandinaviske lande har vist, at det er muligt at forene en høj levestandard med en relativ lige fordeling af muligheder og resultater. Den offentlige sektor er stor, og derfor er skattetrykket højt, men de skandinaviske lande har vist, at dette har kunnet forenes med et dynamisk erhvervsliv. Et væsentligt aspekt i forhold til dette har været en stor fokus på uddannelse og på deltagelse i arbejdslivet. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er ikke en problem- eller krisefri model, men den har vist sig robust via en løbende proces med tilpasninger og forandringer. Den grønlandske situation er et udgangspunkt med en lavere levestandard og en højere ulighed samt flere sociale problemer end i de skandinaviske lande. Samtidig er den offentlige sektor større. Alene set i forhold til et øjebliksbillede er udfordringen således meget stor. Derfor er status quo ikke er en mulighed. Selvstyret rejser en dagsorden om at sikre et økonomisk selvbærende samfund. Samtidig ændres de internationale vilkår løbende, samtidig med at et stigende antal ældre vil sætte de offentlige finanser under pres. Hertil kommer, at de behov og forventninger, der er til velfærdssamfundet, ændres i takt med den generelle teknologiske og samfundsmæssige udvikling. Det eksisterende system er ikke selvbærende og efterlader mange uløste problemer. Situationen er særlig derved, at landet i geografisk henseende er stort, mens det i befolkningsmæssig sammenhæng er lille. Samtidig er der store afstande og transport er tids- og omkostningsfyldt både indenlands og til de nærmeste mulige samhandelspartnere. Økonomien vil med denne geografiske baggrund være opdelt i en række mindre enheder, og det rejser en række særlige udfordringer. Naturen giver også muligheder og må være en del af grundlaget for udviklingen det gælder for havets ressourcer, men også undergrundens ressourcer. Der er stor usikkerhed om potentialet knyttet til naturressourcerne, og selv i de mest optimistiske vurderinger er disse ikke en garanti for en hensigtsmæssig udvikling i Grønland. Naturressourcerne giver muligheder, men de omsættes først i en udvikling til glæde for befolkningen, såfremt en række forudsætninger er på plads, herunder ikke mindst en løsning af de sociale problemer og en mere veluddannet grønlandsk arbejdsstyrke. Det er vigtigt, at en diskussion om Grønlands fremtid tager udgangspunkt i de særlige geografiske og kulturelle forhold, men det er også vigtigt at være opmærksom på de krav en udvikling af samfundet stiller. 6 Der er ingen nemme løsninger. Selv under de mest optimistiske vurderinger af de store erhvervsudviklingsmuligheder knyttet til naturressourcerne vil det kræve både en særlig indsats, og en stor tålmodighed, før de ønskede resultater viser sig. For at udnytte dette potentiale er det nødvendigt at tænke langsigtet. Der er ingen mirakelveje til målet. Målet er ikke uopnåeligt, men det kræver ofre og prioriteringer på kort sigt, som først over en årrække vil give resultater. Det er vigtigt at undgå lappeløsninger,

7 og det er vigtigt at gennemføre reformerne i den rigtige rækkefølge. Alternativet er større sociale problemer, faldende levestandard i forhold til de nordiske lande og øget udvandring. Denne rapport giver en oversigt og diskussion af nogle af de centrale forhold omkring det grønlandske samfund og dets økonomi. Hovedsigtet er at indkredse de centrale spørgsmål og problemstillinger knyttet til at indfri de mål og forventninger, der er til fremtidens velfærdssamfund. Rapporten dækker centrale aspekter knyttet til velfærdssamfundet med henblik på at identificere kritiske områder og problemer forhold til den aktuelle situation og indretning af velfærdssamfundets mange tilbud og deres finansiering. Dette vil være udgangspunktet for at diskutere forslag og mulige reformer for at nå målene for fremtidens grønlandske velfærdssamfund. 7

8 2 Det grønlandske udgangspunkt 2.1 Lille befolkning og stor geografi Grønland er stort og har en storslået natur, men befolkningen er lille. Dette skaber nogle helt særlige rammer for den økonomiske udvikling og velfærdssamfundets muligheder. Samtidig er transportmulighederne mellem de fleste beboelsesområder besværlige med lange og/eller dyre transportformer. Økonomien består af et større antal segmenterede områder, imellem hvilke der er en række barrierer for tæt økonomisk samvirke. Dette forstærkes af, at der også er lange transportveje til nærmeste nabolande og dermed potentielle markeder. Trods globalisering er geografiske afstande og nærhed til samhandelspartnere fortsat en væsentlig faktor for international handel. 1 Nyere analyser af mulighederne for fremvækst af økonomisk stærke regioner (klynger) viser også, at geografi sætter en afgørende grænse. Koncentrationen ligger typisk inden for et område, hvor den effektive daglige transport tid ikke overstiger 45 minutter med nem og tilgængelig transport (Venables (2008)). Grønlands økonomi har historisk været tæt knyttet til havets ressourcer, og det vil også være tilfældet fremadrettet. Potentialet for forekomsten og muligheder for udnyttelse af naturressourcer i fremtiden er usikker, og Grønland har ikke på samme måde som f.eks. Island adgang til naturgevinster i form af geotermisk energi Tabel 2.1: Det geografiske udgangspunkt Befolkning pers. Areal 1000 km2 Afstand Grønland Færøerne 48 1 na Island Åland 27 2 na Danmark Finland Norge Sverige Note: Afstand angiver summen af afstand i km. til nærmeste tre hovedstæder. Kilde: Nordic Statistics Database, samt data fra 2.2 Human development indeks Det er forbundet med meget store problemer at sammenligne levevilkår på tværs af forskellige samfund. Levevilkår bestemmes af en række materielle og ikke-materielle faktorer. Flere af disse er vanskelige at måle og ikke mindst at sammenligne. For alligevel at få en ide om levevilkår og for at sammenligne samfund bruges normalt en række indikatorer. Ingen af disse er perfekte, og de kan alle problematiseres. En hyppigt anvendt indikator er Human Development Indeks (HDI), udviklet af UNDP (se UNDP(2009)), som også løbende offentliggør dette indeks for en række lande (dog ikke Grønland). Indekset er baseret på den materielle levestandard målt ved gennemsnitsindkomsten, på sundhed målt ved levetid og på viden og indsigt målt ved uddannelse. Tabel 2.2 viser en beregning af Human Development Indekset for Grønland, dog er der en vis usikkerhed i opgørelsen af nogle af de indgående faktorer. Til sammenligning viser tabellen også Human Development Indekset for de nordiske lande, og Grønland er på alle tre dimensioner indeholdt i indekset under niveauet i de nordiske lande. 8 1 Dette er kendt som gravity-model for international handel, se f.eks. Hummels (2007) eller Feenstra (2008).

9 Tabel 2.2: Human Development Indeks HDI BNP pr. capita Levetid Uddannelse Grønland 0, ,8 78 Færøerne / Island 0, ,7 96 Danmark 0, ,2 101,3 Finland 0, ,5 101,4 Norge 0, ,5 98,6 Sverige 0, ,8 94,3 Note: Indkomst for Grønland er disponibel BNI pr. capita. Indkomstdata er baseret på kilden til figur 4.1. Uddannelse for Grønland er skønnet. Kilde: For alle lande undtagen Grønland, Human Development Report, UNDP, For Grønland: Grønlands Statistik, Sammenlignet på basis af Human Development Indexet er Grønland placeret i gruppen af lande med high human development på linje med lande som Bulgarien og Rumænien, men noget under niveauet for de store nordiske lande. Det bemærkes, at disse lande tilhører toppen i gruppen af lande med very high human development, hvor Norge har topplaceringen. 2.3 Fordeling Sammenligningen i de forudgående afsnit er baseret på gennemsnitstal. For at få et retvisende billede af befolknings levevilkår og standard er det vigtigt at betragte fordelingen. Levevilkår påvirkes af mange forhold (for en nærmere diskussion, se kapitel 13), men en væsentlig faktor er de materielle muligheder målt ved forbrugsmuligheder opgjort ved den disponible indkomst efter skat og indkomstoverførsler m.m. Et ofte anvendt mål for den samlede indkomstfordeling er den såkaldte Gini-koefficient. Denne måler, hvor meget den eksisterende indkomstfordeling afviger fra en hypotetisk situation med en helt lige indkomstfordeling, dvs. hvor alle har samme indkomst. En Gini-koefficient på 0 er således ensbetydende med, at indkomstfordelingen er helt lige, mens en koefficient på 100 svarer til, at en enkelt person besidder hele indkomstmassen i samfundet. Gini-koefficienten kan også tolkes som den andel af den samlede indkomstmasse, der skal omfordeles for at skabe en helt lige indkomstfordeling. Det er ikke oplagt, at en helt lige indkomstfordeling er idealet, da nogle kan have høje indkomster, fordi de arbejder meget, mens andre har en lav indkomst, fordi de har besluttet at holde meget fri. Nogle kan også have en lav indkomst et enkelt eller nogle få år, selvom de over livet har en høj indkomst, f.eks. studerende. Særligt problematisk er det, hvis man har lav indkomst gennem en længere periode (disse aspekter diskuteres nærmere i kapitel 13). Målt ved Gini-koeffcienten har Grønland en noget mere ulige indkomstfordeling end de nordiske lande. Tabel 2.3: Indkomstfordeling nordiske lande Relativ fattigdom andel under medianindkomst Gini 40 % 50 % 60 % Grønland 33,2 4,9 9,2 15,2 Island 28,0 4,2 7,1 12,3 Danmark 23,2 2,1 5,3 12,3 Finland 23,2 2,1 5,3 12,3 Norge 26,9 2,8 7,3 14,8 Sverige 27,6 3,5 6,8 12,4 Kilde: Grønlands Statistik, 9

10 Et særligt spørgsmål i fordelingsdiskussionen er vilkårene for de dårligst stillede i samfundet og hermed spørgsmålet om fattigdom (se kapitel 13). Det er forbundet med store problemer at fastlægge en præcis definition af fattigdom, men i mange internationale sammenligninger tager man udgangspunkt i medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i samfundet. Det vil sige, den ene halvdel af befolkningen har en højere indkomst, og den anden halvdel har en lavere indkomst. I tabel 2.3 er vist, hvor stor en andel af befolkningen, der har en indkomst under et vist niveau af medianindkomsten. I Grønland har f.eks. godt 9 % af befolkningen en indkomst mindre end halvdelen af medianindkomsten. Det fremgår af tabellen, at uanset om grænsen sættes til 40 %, 50 % eller 60 %, så har Grønland en større andel af befolkningen med en relativ lav indkomst. Forskellen er større, desto lavere grænsen sættes, hvilket afspejler en særlig høj andel af personer med meget lave indkomster i Grønland. 2.4 Offentlig sektor De nordiske lande har store offentlige sektorer. Det opfattes ofte som en del af den Skandinaviske Velfærdsmodel, at en stor del af værditilvæksten i samfundet forvaltes via den offentlige sektor i form af et skattefinansieret udbud af velfærdstilbud, såsom undervisning og sundhedsvæsen, og et relativt finmasket socialt sikkerhedsnet. For de nordiske lande udgør de offentlige udgifter op imod halvdelen af BNP, jfr. figur 2.1. I Grønland udgør den offentlige sektor godt 3/4 af bruttonationalproduktet (BNP) eller omkring 50 % i forhold til den disponible bruttonationalindkomst (BNI). 2 Dette viser, at Grønland har mulighed for at finansiere en stor offentlig sektor via tilskud fra udlandet (primært bloktilskuddet fra Danmark). Et spejlbillede af dette er, at en meget stor del af de beskæftigede er ansat i den offentlige sektor (se kapitel 3). Figur 2.1: Offentlige udgifter som andel af bruttonationalproduktet Note: Den mørke søjle viser de offentlige udgifter i Grønland som andel af disponibel BNI. For de andre lande er der ikke nogen væsentlig forskel mellem BNP og disponibel BNI, og derfor de ikke vist separat i figuren. Kilde: Nordic Statistics Database, 2.5 Sårbarhed Små økonomier er typisk baseret på ganske få sektorer og derfor mere afhængige af udviklingen inden for få områder og som følge heraf mere sårbare. Større økonomier har en mere varieret erhvervsstruktur og er derfor typisk mindre afhængige af udviklingen på specifikke områder. Denne sårbarhed viser sig blandt andet ved store udsving i den økonomiske aktivitet fra det ene år til det andet. Figur 2.2 viser den årlige vækstrate i BNP (faste priser). Udsvingene har været ganske store Bruttonationalindkomsten (BNI) er lig bruttonationalproduktet, plus nettooverførsler fra udlandet. Da Grønland netto modtager overførsler fra udlandet er BNI større end BNP.

11 Figur 2.2: BNP vækst, faste priser: Kilde: Grønlands Statistik (www.stat.gl) samt Departementet for Finanser. Tabel 2.4 viser nogle nøgletal for konjunkturudviklingen i Grønland sammenlignet med de nordiske lande. Det fremgår, at den økonomiske udvikling i Grønland udviser meget større udsving end i de nordiske lande. Som nævnt er det forventeligt, at små økonomier viser større sårbarhed og dermed volatilitet i den økonomiske aktivitet. Tabel 2.4: Vækst gennemsnit og volatilitet, Gennemsnitsvækst Volatilitet Relativ volatilitet Grønland 0,9 4,5 4,8 Island 3,0 2,8 0,9 Åland 2,2 6,2 2,9 Danmark 1,9 1,5 0,8 Finland 2,3 3,2 1,4 Norge 3,0 1,2 0,4 Sverige 2,1 2,1 1,0 Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Nordic Statistics Database, og Grønlands Statistik, Det faktum, at Grønlands økonomi er stærkt afhængig af én sektor, nemlig fiskeriet, fremgår af figur 2.3, der viser et mål på koncentrationen af eksport på produkter fra enkelte sektorer. Desto højere indeksværdien, desto mere er eksporten afhængig af en enkelt eller få sektorer. Det fremgår, at Grønland er meget specialiseret og dermed sårbar, ikke alene i forhold til de store nordiske lande, men også i forhold til Island, der normalt fremhæves som et land med en sårbar eksportsektor. 11

12 Figur 2.3: Produktkoncentration af eksport Note: Figuren viser Normalized Herfindahl Index, der antager værdier mellem 0 og 1. Hvis al eksport er koncentreret på en produktkategori, vil indeksværdien være 1, og hvis alle produktkategorier har samme eksport, vil værdien være 0. Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Nordic Statistics Database, 12

13 3 Et grønlandsk velfærdssamfund Af historiske grunde deler det grønlandske velfærdssamfund en række fællestræk med det danske velfærdssamfund og dermed den såkaldte Skandinaviske Velfærdsmodel. Denne rapport bygger på den præmis, at udviklingen i Grønland skal formes ud fra de principper, der karakteriserer den Skandinaviske Velfærdsmodel, jfr. diskussion i kapitel 1 og kommissoriet for Skatte- og Velfærdskommissionen (Appendiks A). Modellen kan imidlertid ikke direkte kopieres i Grønland, men må tilpasses de særlige forhold, der kendetegner Grønland. 3.1 Velfærdsmodeller Alle veludviklede samfund har velfærdsordninger, men organiseringen og udbredelsen af velfærdssystemerne varierer betydeligt. Selvom det er forbundet med en betydelig forenkling, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige velfærdsmodeller for derved at rendyrke nogle centrale forskelle i måden at indrette et velfærdssamfund på. Væsentlige institutioner i et velfærdssamfund er familien, kirken, private organisationer samt den offentlige sektor. Over tiden er opgavefordelingen mellem disse blevet forandret, og i de nordiske lande er der med udbygningen af velfærdssamfundet lagt flere opgaver over på den offentlige sektor. Den Skandinaviske Velfærdsmodel er således baseret på, at en stor del af de sociale opgaver varetages af det offentlige og finansieres via skattebetalinger. Andre lande har organiseret sig på en anden måde og har en anden rollefordeling mellem markedet, det civile samfund og staten. Sociologen Esping-Andersen udarbejdede i 1990 en sondring mellem tre hovedtyper af velfærdsmodeller, som adskiller sig ved den rolle, der tillægges staten (den offentlige sektor), markedet samt familie, humanitære organisationer osv. Selvom denne tilgang giver en forenklet karakteristik af velfærdssamfundenes indretning, er det en meget nyttig måde til at skabe overblik og fokusere på de væsentligste forhold. Ud fra denne tankegang kan man definere tre prototyper af velfærdsmodeller: Den Residuale/Liberale Velfærdsmodel Hovedprincippet for samfundets indretning er ifølge den Residuale eller Liberale Velfærdsmodel at basere sig på de markedsbestemte muligheder og resultater. Kun et minimum af ydelser stilles til rådighed af det offentlige, og der lægges megen vægt på, at modtagere af offentlige sociale ydelser ikke skal miste lysten til at arbejde. Private hjælpeorganisationer spiller en stor rolle som formidler af sociale aktiviteter. Staten tilskynder til privatiserede sociale ydelser i form af f.eks. forsikringsordninger. Statens rolle opfattes som residual, dvs. kun i det omfang, de andre kanaler slår fejl, er offentlig indgriben påkrævet. Sociale ydelser er beskedne og typisk behovsafhængige, og modtagerne opfattes som en særlig social klasse. Træk af den liberale velfærdsmodel genfindes i USA, England, Canada, Australien og New Zealand. Den Kontinentaleuropæiske Model Denne model lægger i sit udgangspunkt mere vægt på samfundets sociale klasser og individets status end markedets betydning. Rettigheder er tæt knyttet til social klasse og status (uddannelse, job, familie osv.). Nærhedsprincippet er vigtigt, og det primære sociale ansvar ligger hos familien og det sociale netværk. Der er således en lovpligtig indbyrdes forsørgerpligt inden for familien, således at forældrene har forsørgerpligt over for børnene, og børnene har forsørgerpligt over for deres forældre. Det traditionelle familie mønster betones, og offentlig børnepasning mv. prioriteres derfor lavt. Som supplement til 13

14 det sociale netværk kan sociale problemer løses ved lovpligtige forsikringsordninger, hvor især lovbestemte forsikringer knyttet til arbejdsmarkedet er af stor betydning. Retten til sociale ydelser fra det offentlige er i vidt omfang knyttet til arbejdsmarkedstilknytningen. Træk af denne velfærdsmodel genfindes i f.eks. Østrig, Frankrig, Tyskland og Italien. Den Skandinaviske Model Denne model betegnes også som den Universelle Model. I denne model anses staten som den afgørende faktor for at sikre befolkningen sociale rettigheder med en målsætning om ikke kun at hjælpe de allerdårligst stillede, men også at nå bredere grupper. Ordningerne er rettet mod det enkelte individ og er universelle i den forstand, at alle har rettigheder og efter evne bidrager til finansieringen. Da velfærdsordningerne er organiserede via den offentlige sektor, er skattetrykket højt og skattebasen bred. Der stilles også i vidt omfang offentlige service ydelser til rådighed for borgerne, enten gratis (f.eks. hospitalsophold) eller stærkt subsidierede (f.eks. børnepasning). De skandinaviske lande ligger tættest på denne velfærdsmodel. Figur 3.1: Velfærdssamfundets støtteben De forskellige velfærdsmodeller kan karakteriseres ved hjælp af figur 3.1. Figuren angiver, hvor man i princippet kan henvende sig mulige støttepiller såfremt man er havnet i en social situation (arbejdsløs, syg, mistet arbejdsevne osv.). Med markedet forstås dækning og sikring via markedsløsninger som forsikringskontrakter, opsparing eller aftaler med arbejdsgiver. Med den offentlige sektor forstås velfærdsordninger stillet til rådighed via den offentlige sektor. Den tredje mulighed er civil-samfundet, som her er defineret bredt som inkluderende familie og venner, men også frivillige og religiøse organisationer. Den Residuale/Liberale model har stor støtte på markedet, den Kontinentaleuropæiske Model på det civile samfund og den Skandinaviske Model på den offentlige sektor. Selvom de enkelte modeller i det forudgående er forbundet med bestemte lande, er det vigtigt at understrege, at ingen lande fuldstændig rendyrket følger en af disse modeller. Ofte finder man træk af alle tre modeller i den måde, velfærdssamfundet er indrettet i forskellige lande. Selvom den offentlige sektor spiller en stor rolle i de nordiske lande, er det klart, at familien og det lokale netværk også spiller en stor rolle. Der er også på en række områder en markeds løsning i form af privattegnede forsikringer, ligesom kirkelige og humanitære organisationer spiller en stor rolle. 3.2 Den Skandinaviske Velfærdsmodel 14 En nærmere analyse af den Skandinaviske Velfærdsmodel viser en række vigtige forhold. Centralt står modellens fokusering på beskæftigelse, social forsikring og samspillet mellem den private og offentlige sektor.

15 En af de særlige egenskaber ved den Skandinaviske Model er, at rettighederne er individuelle borgerrettigheder, der ikke er baseret på et optjeningsprincip. På den måde kan man sige, at velfærdsmodellen er frigjort fra markedsmekanismen på rettighedssiden. Til gengæld er den meget markedsbaseret i relation til udførelse af velfærdsopgaverne. Den offentlige sektor rekrutterer på arbejdsmarkedet den arbejdskraft, der skal til for at udføre de velfærds opgaver, befolkningen tilbydes. Nogle velfærdsarrangementer er også med til at understøtte dette, f.eks. har børnepasning historisk været en væsentlig mulighed for at øge erhvervsdeltagelsen for kvinder. Den offentlige sektor har derfor på samme tid været med til at øge efterspørgslen på arbejdskraft og til at gøre denne arbejdskraft tilgængelig. Velfærdssamfundet er baseret på en social kontrakt med to centrale dimensioner. Den ene er omfordeling fra rige til fattige (Robin Hood-effekten) via skattesystemet og fri adgang til velfærdsordninger. Den anden finder sted gennem livet og dermed mellem generationer. Sammenhængen er her, at vi betaler skatter ud af vores indkomster og forbrug. Til gengæld tager velfærdssamfundet sig af børn, ældre, syge og andre, der ikke kan forsørge sig selv. De fleste skatter betaler vi af indkomsterne skabt som erhvervsaktive. Til gengæld bruger vi mest velfærdssamfundets tilbud som børn/unge og gamle. Det er en social kontrakt i den forstand, at de erhvervsaktive sikrer finansieringsgrundlaget for børn/unge og gamle. Med veludbyggede skattefinansierede velfærdsordninger er det naturligt med en stærk aldersafhængighed i forhold til, hvornår man trækker på og bidrager til velfærdssamfundet. Man kan sige, at der er en social kontrakt mellem tre generationer: børn/unge, voksne (=erhvervsaktive/forældre) og de ældre (bedsteforældrene). Arbejdsmarkedet er det centrale omdrejningspunkt for et velfærdssamfund af den skandinaviske type. Det gælder for den enkeltes muligheder via et job at skabe et forsørgelsesgrundlag og tilrettelægge egen tilværelse. Dette gælder også for velfærdssamfundet som helhed, fordi finansieringen i høj grad er baseret på de indkomster, vi erhverver på arbejdsmarkedet. Det er således helt afgørende for, at den Skandinaviske Velfærdsmodel kan fungere, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er høj. Det skyldes tre forhold: Finansieringen af velfærdssamfundets aktiviteter sker hovedsageligt ved beskatning af indkomst erhvervet på arbejdsmarkedet enten via direkte beskatning (indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag) eller indirekte, når indkomsten bruges (moms, afgifter m.m.) Det sociale sikkerhedsnet betyder, at de fleste typisk har en rettighed til en overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller folkepension), hvis de ikke erhverver en indkomst på arbejdsmarkedet En række velfærdsopgaver løses af den offentlige sektor (børnepasning, undervisning, sundhed, ældrepleje m.m.), og til dette er der brug for arbejdskraft Med høj arbejdsmarkedsdeltagelse skabes både et finansieringsgrundlag for et veludbygget velfærdssamfund, og arbejdskraften til at løse mange velfærdsopgaver kollektivt via den offentlige sektor. Hvis mange står uden for arbejdsmarkedet, vil finansieringen blive presset (mindre skatteprovenu) og udgifterne til overførselsindkomster vil stige. For at sikre en høj beskæftigelsesandel er uddannelsespolitikken vigtig. Herved sikres det, at flest muligt har kvalifikationer, der giver dem mulighed for at finde et rimeligt godt betalt job. Den aktive arbejdsmarkedspolitik spiller også en afgørende rolle for at sikre dette. Velfærdssamfundet har endvidere en afgørende betydning i relation til at skabe tryghed og sikkerhed, også kaldet social forsikring. Forsikringen skabt af velfærdssamfundet gælder i forhold til hændelser som at blive syg, men den gælder også i forhold til usikkerhed omkring, hvordan man vil klare sig på arbejdsmarkedet. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at det aldrig kan gå helt galt. Omvendt, hvis man er heldig og har en høj indkomst, kommer man via skattebetalinger til at bidrage mere til systemet. En almindelig privat forsikringskontrakt implicerer også omfordeling til de uheldige udsat for den forsikrede hændelse finansieret via bidragene (præmiebetalingen) fra de heldige, der ikke udsættes for hændelsen. Det særlige ved den sociale forsikring er, at alle er omfattet, og forsikringsdækningen er ikke afhængig af ens betalingsevne. Etablering af forsikring kan have en række hensigtsmæssige effekter. For de fleste mennesker vil der være sådan, at man ønsker tryghed og sikkerhed, man har modvilje mod risiko (risikoaversion). Tilvejebringelse af forsikring via fx omfordeling har derfor en direkte gunstig vel- 15

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG SKATTE- OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN MAJ 2010 LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION: INFO DESIGN APS NUUK MAJ 2010 FOTOS: KEVIN O HARA og L.SCHMIDT Kapitel

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere