Dictogloss i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dictogloss i undervisningen"

Transkript

1 Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. Dictogloss i undervisningen Vi vil her introducere og præsentere opgavetypen dictogloss. Vi har erfaring med brugen af dictogloss i undervisningen fra vores arbejde som sproglærere (i dansk som andetsprog), og vi har i eksamenssammenhæng lavet en undersøgelse af learneres tilegnelse under arbejdet med denne opgavetype. Ud fra vores erfaringer med dictogloss vil vi her give en praktisk introduktion til opgavetypen og ud fra praktiske eksempler belyse, hvordan dictogloss efter vores mening er interessant og sprogligt udviklende i andetsprogsundervisningen. Denne artikel er derfor ment som inspiration til brugen af dictogloss i undervisningen. Hvad er dictogloss? Dictogloss er en taskopgave, der tager udgangspunkt i en kort tekst (gerne med en pointe), som læses op eller afspilles to til tre gange for kursisterne. Under første oplæsning lyttes der kun, mens der under anden og evt. tredje oplæsning må tages notater. Derefter forsøger kursisterne i par eller smågrupper at rekonstruere den oplæste tekst så præcist som muligt, både hvad angår indhold og form. Hvis man finder det relevant, kan der i denne proces bruges ordbøger. Forhandlingerne skal resultere i et fælles skriftligt produkt, nemlig deres version af den oplæste tekst. Arbejdets faser Processen kan indledes med en før-fase: en fælles brainstorm/introduktion til tekstens emne, hvis man skønner det nødvendigt at aktivere learnernes ordforråd i forhold til tekstens emne. Når teksten er læst op eller afspillet i klassen inddeles learnerne i smågrupper. Det kan være en fordel med tremandsgrupper, da det er et velegnet antal til at skabe diskussion, men så få, at man ikke kan skjule sig. Når grupperne har et foreløbigt fælles produkt 31 Sprogforum nummer 30, 2004

2 (men ikke før), kan de gå rundt til de andre grupper og smug-kigge på deres versioner, derefter kan gruppen gå tilbage og revidere deres egen version og forhandle sig frem til det endelige skriftlige produkt. I efter-fasen diskuteres og sammenlignes gruppernes forskellige versioner i klassen, og man kan eventuelt også sammenligne med den oprindelige, oplæste tekst. Dette kan dog udelades, på trods af kursisternes ofte udtalte ønske om at se den rigtige løsning ; formålet med dictoglossopgaven i en undervisningssammenhæng er nemlig forhandlingsprocessen i højere grad end det færdige produkt. Tekstvalg En tekst til brug for dictogloss skal være en kortere tekst, gerne med en (sjov eller overraskende) pointe, da et handlingsforløb med en pointe er nemmere at huske og dermed rekonstruere. Sværhedsgraden skal være tilpasset kursisternes niveau. Teksten må ikke være for nem, så der ikke er nogen forståelsesproblemer og dermed ikke er noget behov for diskussion. På den anden side må teksten heller ikke være for svær, så diskussionen alene kommer til at dreje sig om indholdet, da opgavens formål jo blandt andet er at rekonstruere sprogligt og derigennem sætte fokus på form og blive opmærksom på det sproglige udtryk. Dictogloss kan bruges på alle tre danskuddannelser og på alle niveauer, men tekstens sværhedsgrad må selvfølgelig afstemmes efter kursisternes sproglige kompetencer. Ligeledes må man på alle tre danskuddannelser naturligvis tage højde for, hvilket niveau kursisternes intersprog befinder sig på, da en tekst til begyndere naturligvis skal være mindre kompliceret sprogligt, end en tekst til kursister på slutmodulerne. Teksten skal således være hensigtsmæssig både i forhold til, hvor langt kursisterne er i deres danskuddannelse, og hvilken danskuddannelse der er tale om. I vores konkrete eksempel har vi brugt en dictoglosstekst Huset der blev flyttet fra undervisningsmaterialet Kryds - lærebog i dansk som andetsprog. Man kan også selv finde kortere tekster, som er velegnede til dictogloss; f.eks. opfylder mange avisnotitser kravet om korthed og en pointe til slut. Sproglige forhandlinger i praksis For at give et indblik i, hvordan learnernes sproglige forhandlinger foregår under arbejdet med dictogloss, har vi her udvalgt nogle eksempler fra processen med at rekonstruere en dictoglosstekst. Eksemplerne viser, hvordan kursisterne i de sproglige forhandlinger har sproglig opmærksomhed og sætter fokus på form. (Denne fokus på form foregår som oftest på flere sproglige niveauer, f.eks. leksikalt, syntaktisk, grammatisk og morfologisk). Derudover vil vi med eksemplerne belyse, hvordan kursisterne bruger 32 Sprogforum nummer 30, 2004

3 forskellige indfaldsvinkler i deres arbejde med sproget, og hvordan de i deres forhandlinger trækker på hinandens sproglige viden og kompetencer. Endelig demonstrerer eksemplerne, hvordan en dictogloss åbner mulighed for, at det er kursisterne selv, der sætter det sproglige fokus. Vores eksempler stammer fra en videooptagelse af tre learnere, der på dette tidspunkt alle var kursister på spor 3, midt, start (nu: danskuddannelse 3, starten af modul 3). De tre learnere er mellem 28 og 32 år, har været i Danmark i /2 år og har modtaget danskundervisning i 3-6 måneder. Joan er englænder, Danah er iraker og Boki er camerouner. I landet eller på landet? Det første eksempel er en diskussion af, hvilken præposition der skal bruges. Eksemplet er interessant, da det viser kursisternes sproglige opmærksomhed og deres fokus på form: J: (dikterende) om / at bo / på landet, mange præpositioner (SMILER) B: i landet og på? J: på (PEGER PÅ SINE NOTER) fordi jeg skrier [skriver] i og then / jeg hører / på D: på landet eller i? J: jeg hører det (peger på sit øre) D: vi kan se (SLÅR OP I ORDBOG) J: fordi jeg I changed it, because I heard it D: jeg skriver det også / men eh (RYNKER PÅ NÆSEN OG SLÅR OP I ORDBOG) (lidt senere) D: ja, på landet, han bor på landet / det er rigtigt. Joans viser, at hun har fokus på form, gennem sin humoristiske påpegning af, at der er mange præpositioner. Den sproglige opmærksomhed er dog ikke kun til stede under dictoglossens rekonstruktionsfase, hvilket man kan se på Joans argumentation: På fordi jeg skrier i og then / jeg hører / på og gentaget: jeg hører det. Joan henviser her eksplicit til dictoglossens lyttefase. Denne henvisning bliver endnu tydeligere, da Joan igen beskriver sin notatteknik under lytningen: fordi jeg I changed it, because I heard it. Joan påpeger, at hun under lytningen har haft eksplicit fokus på netop denne præposition, idet hun under sidste lytning har kontrolleret sine notater og rettet netop denne præposition til på, hvor hun ellers først havde skrevet i. Som man kan se, fremmer opgavetypen learnernes sproglige opmærksomhed, ikke bare i rekonstruktionsfasen, men også i opgavens lyttefase. Samme passage viser også noget helt andet, den viser nemlig Danahs indfaldsvinkel. Danah har ligesom Joan skrevet på i sine notater, men ikke haft samme opmærksom- 33 Sprogforum nummer 30, 2004

4 hed på netop denne form - og hun stoler hverken på sine egne notater eller på Joans forsikringer om, at det var på, men slår det op i ordbogen. Danah er en learner med en klart intellektuel tilegnelsesmåde, der nemt bliver frustreret over ikke-regelrette fænomener som f.eks. præpositioner. De to andre kursister stoler mere på deres egne fornemmelser og forsøger sig oftere med kreative ytringer. Eksemplet viser, hvordan Danah bliver opmærksom på et sprogligt fænomen, som hun ikke selv havde været opmærksom på. Desuden viser eksemplet, hvordan kursisterne har nytte af hinandens resurser og forskellige indfaldsvinkler. Passiv form? Vores andet eksempel viser kursisternes forsøg på at rekonstruere sætningen Men huset var for stort til at flytte, han måtte skære det i to stykker. De diskuterer, hvilket verbum der skal bruges, da ingen af dem hørte/genkendte verbet at skære, men midt i denne leksikalske problemstilling starter Danah en helt anden diskussion, idet hun foreslår, at sætningen skal være passiv. B:... I was just writing / so xx / you know / han måtte D: men det var huset / subjekt huset B: nej D: huset / ikke han - (lidt senere) D: (TIL B) men ikke husede / husede skulle skifte? B: ja men D: jeg tror det var / huset subjekt B: ja men eh / må jeg sige noget / hvis huset er subjekt D: (ja) B: vi skal / øh vi skal bruge den passive / (STAMMER) den passive form med S D: ja / ja ja ja B: så her / fordi vi ikke / og hvis det er huset D: (PEGER PÅ HANS PAPIR) okay / men du hørte den sætning? B: ja ja D: du hørte den B: ja D: okay B: fordi hvis det var huset her D: (ja / ja altså det er godt / men) jeg har hørt / huset var / i begyndelsen - (lidt senere) D: huset skulle skifte / splittes J: no I think han måtte splitte B: hvis du siger / huset skulle splittes / fordi det var også 34 Sprogforum nummer 30, 2004

5 J: fordi det var han B: ja / and også D: (det var han?) B: det var han J: det var passiv B: and også / to stykker / fordi hvis du bruger passiv her / og du glemme to stykker D: nej vi kan B: og uden ja desuden D: vi kan / huset splittes i to stykker B: æh? D: vi kan det // okay / (SKRIVER) han måtte splitte J: huset D: huset Danah starter en diskussion om passiv ved at foreslå, at huset skal være subjekt i den pågældende sætning: men det var huset / huset subjekt og hun uddyber: huset / ikke han. Hendes forslag afvises i første omgang, men hun bringer ideen på banen igen lidt senere: husede skulle skifte? jeg tror det var / huset subjekt. Denne gang svarer Boki mere udførligt, idet han forklarer hende, at huset som subjekt i sætningen ville resultere i en passivkonstruktion hvis huset er subjekt vi skal / øh vi skal bruge den passive / den passive form med S. Her formulerer Boki en grammatisk regel i forhandlingen. Danahs respons på denne forklaring ja / ja ja ja viser, at hun kender reglen, og at hendes forslag om, at huset skulle være subjekt, netop var et udtryk for, at Danah ønskede at bruge passiv. Danah henlægger imidlertid forslaget efter at have set Bokis noter og forsikret sig om, at han virkelig hørte en aktiv sætning okay / men du hørte den sætning? du hørte den? Danah accepterer den aktive sætning, men fastholder dog, at hun hørte sætningen i passiv: jeg har hørt / huset var / i begyndelsen. Danah stopper da heller ikke forhandlingen, men prøver senere under nedskrivningen for tredje gang at få den passive sætning med, denne gang ved at foreslå et passivt eksempel: huset skulle skifte / splittes. Boki afviser det igen, med et mod-eksempel no I think han måtte splitte. Derpå forklarer Boki igen, at Danahs sætning er passiv (så er vi tilbage ved den eksplicitte regelformulering), og denne gang støttes han af Joan, som både hjælper med forklaringen det var passiv og selv insisterer på, at subjektet i sætningen skal være han : fordi det var han. 35 Sprogforum nummer 30, 2004

6 For endeligt at afslutte forhandlingen forsøger Boki at argumentere for, at passivformen ville være uforenelig med de to stykker, som de allerede er blevet enige om: fordi hvis du bruger passiv her / og du glemme to stykker. Boki argumenterer her med et forsøg på regelformulering (om end hans hypotese om en regel ikke er i overensstemmelse med målsproget). Men dette sidste argument afvises blankt af Danah: nej vi kan, hvorefter hun for at bevise sin påstand laver eksemplet: vi kan / huset splittes i to stykker og konstaterer: vi kan det // okay / (SKRIVER) han måtte splitte. Danahs afvisning bygger på hendes eksempel. Som det sidste citat viser accepterer Danah dog omsider, at sætningen skal være aktiv, selv om hun klart afviser Bokis sidste argumentation. Selv om det kan være svært at følge med i forhandlingens gang, kan man i Boki og Danas forhandlinger se, at kursisterne bruger mange forskellige indfaldsvinkler til de sproglige fænomener. Der bruges både eksempler, regelformulering og trækkes på mere kreative ytringer - og der er intet problem i at afvise et regel-baseret argument med et eksempel. Kursisterne holder sig ikke til den samme tilgangsvinkel, men skifter strategi som det bedst tjener dem i forhandlingen. Dette eksempel viser meget klart, hvordan learnerne selv sætter sprogligt fokus i arbejdet med dictogloss. Kursisterne diskuterer indgående, om der skal bruges passiv eller ej, og hvordan en passiv sætning i givet fald skal konstrueres. Denne diskussion udspringer alene af kursisternes eget fokus, idet den oplæste tekst slet ikke indeholdt nogen passivkonstruktioner. Underviseren er således uden indflydelse på, hvilke sproglige fænomener kursisterne diskuterer, og der kan hermed opstå diskussioner, man som underviser ikke umiddelbart ville have forventet ud fra den givne tekst - diskussionen tager alene udgangspunkt i de enkelte kursisters viden og kompetencer. Lærerens rolle er under arbejdet med dictogloss at være sproglig konsulent, der kan hjælpe kursisterne videre, men uden at give de rigtige svar. Man må således som underviser holde sig i baggrunden og være åben over for kursisternes valg af fokus. Hvorfor bruge dictogloss i undervisningen? Dictogloss egner sig godt til en kommunikativ undervisning, idet den fordrer sproglige forhandlinger learnerne imellem. Dictoglossens styrke er, at opgaven skaber et frirum for diskussion, hvori learnerne selv sætter sprogligt fokus. Deres opmærksomhed rettes mod sprogets form igennem de sproglige forhandlinger. Kravet om et fælles produkt fordrer samarbejde og dermed mundtlige forhandlinger om (og på) målsproget. Som vores eksempler viser, trækker learnerne i deres arbejde med opgaven på et bredt spektrum af kompetencer og på hinandens sproglige resurser. Alt i alt bidrager aktiviteten til at øge learnernes sproglige bevidsthed og styrke deres kommunikative kompetence. Og så er det også sjovt! 36 Sprogforum nummer 30, 2004

7 Mere litteratur om dictogloss Mette Ginman og Lisbeth Egerod Hubbard: Kryds lærebog i dansk som andetsprog. Akademisk forlag, Dette materiale er beregnet til spor (danskuddannelse) 2 og 3. Dictoglossen brugt i denne artikels eksempler stammer herfra. Birthe Larsen: Lyt og skriv Lytning med fokus på form, i Sprogforum, nr. 22, DPU, januar Dette nummer har lytteforståelse som tema, og denne artikel omhandler dictogloss. Inger Lindberg: Interaktion med fokus på form, Besyv nr. 8, januar Dansk Magisterforening. En god introduktion til anvendelse af dictogloss i praksis på alle spor/danskuddannelser og til den bagvedliggende teori. Spor 1, Spor 2 og Spor 3, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 26, 27 og 28. Dictogloss er nævnt under skrivning og i alle tre hæfter indeholder ordlisten bagerst en beskrivelse af fremgangsmåden for dictogloss. Undervisning i andetsprogslæsning og skrivning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26, Kapitel 5 handler om fokus på form og i opgavedelen er der et eksempel på en dictogloss. 37 Sprogforum nummer 30, 2004

Opgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten Do you have a tattoo? Why Britons love being inked.

Opgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten Do you have a tattoo? Why Britons love being inked. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Engelsk D skriftlig

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver ) Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1

Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1 Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere Set 1 Introduktion (ca. 2 minutter indgår ikke i vurderingen) Meningen med denne introducerende del er at give deltageren en god og naturlig start på

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Sprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16

Sprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16 Sprogskolekursister Skoletjenesten 7. juni 2016 Ditte Dræby Sproglærer på Københavns Sprogcenter siden 2009 Underviser på DU2 og DU3 Specialiseret i dansk for udlændinge Udlændingestyrelsens dansklærerteam

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016

LIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016 LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil

aktiviteter Sport Kryds og tværs opgaver med udgangspunkt i læste tekster. Skriftlig oversættelse. Rollespil Fag: Tysk Hold: 28 Lærer: Rikke Balle Larsen 32-42 Undervisningsmål 9/10 klasse Udtalekorrekthed hovedindhold af lyd- og billedmedier ordforråd Vælge og anvende læsestrategier, herunder nærlæsning og skimming

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. BEK nr 224 af 06/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

5 point. 1. ca. 22.000 1 1 3. vindenergi

5 point. 1. ca. 22.000 1 1 3. vindenergi Lytning g Opgavee Opgave Færdighed i at lyttee lokalt med henblik påå at identificere detaljer (ord, tal) ) i korte monologer. skal lytte til fem korte tekster. skal lytte til hver tekst to gange.. Der

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Inspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning?

Inspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning? Inspirationskatalog: Hvordan inddrager jeg mere skriftlighed i min undervisning? Udarbejdet af deltagere i Projekt Faglig Skrivning: Ursula Olander (Dansk), Anne Mette Bodin (Engelsk), Lene Vagn Rasmussen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere