Opportunismen og II Internationales sammenbrud 1 )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opportunismen og II Internationales sammenbrud 1 )"

Transkript

1 Trykt januar 1916 i tidsskriftet»vorbote«, nr. 1, under signaturen N. Lenin. Trykt på russisk første gang i 1929 i V. I. Lenin, Samlede Værker, udgave, bd. 19. Opportunismen og II Internationales sammenbrud 1 ) af Vladimir Lenin I Er II Internationale faktisk ophørt at eksistere? Dens mest autoritative repræsentanter som Kautsky og Vandervelde benægter det hårdnakket. Der er nemlig ikke sket andet end en afbrydelse af forbindelserne, alt er i orden; det er deres synspunkt. Lad os, for at klarlægge sandheden, vende os til Baselkongressens Manifest af 1912, som lige præcis drejer sig om den nuværende imperialistiske krig, og som blev vedtaget af alle verdens socialistiske partier. Det må bemærkes, at ikke en eneste socialist vover i teorien at benægte nødvendigheden af en konkret historisk vurdering af enhver krig. Nu, da krigen er brudt ud, kan hverken de erklærede opportunister eller kautskyanerne beslutte sig til at forkaste Basel-manifestet og ej heller til at sammenstille dets krav med de socialistiske partiers optræden under krigen. Hvorfor? Jo, fordi manifestet afslører begge parter fuldstændigt. Der findes deri ikke en stavelse om, hverken forsvar af fædrelandet, eller forskel mellem angrebs- og forsvarskrig, ikke et ord heller om alt det, som Tysklands og Triple-alliancens opportunister og kautskyanere [*1] nu udbasunerer for alverden fra ethvert gadehjørne. Manifestet kunne heller ikke sige noget herom, eftersom det, der siges i det, absolut udelukker enhver anvendelse af disse begreber. Det nævner ganske korrekt en række økonomiske og politiske konflikter, som gennem årtier har forberedt denne krig, som i 1912 trådte frem i fuldt dagslys, og som fremkaldte krigen i Manifestet erindrer om den russisk-østrigske konflikt om»hegemoniet over Balkan«, konflikten mellem England, Frankrig og Tyskland (mellem alle disse lande!) på grund af deres»erobringspolitik i Lilleasien«, den østrigsk-italienske konflikt over»bestræbelserne for at opnå dominans«i Albanien osv. Manifestet definerer kort sagt alle disse konflikter som konflikter, der udspringer af den»kapitalistiske imperialismes«jordbund. Manifestet erkender således ganske klart denne krigs erobringskarakter, dens karakter af imperialistisk, reaktionær slaveholderkrig, dvs. en karakter, der gør tilladeligheden af fædrelandsforsvar til teoretisk nonsens og praktisk vås. Det er en kamp mellem de store hajer om opslugning af fremmede»fædrelande«. Manifestet drager de uundgåelige slutninger af de ubestridelige historiske kendsgerninger: denne krig kan ikke»i mindste måde retfærdiggøres under noget som helst påskud som værende i folkenes interesse«; den forberedes»i de kapitalistiske profitters, i de dynastiske ambitioners interesse«. Det ville være en»forbrydelse«, hvis arbejderne skulle»skyde på hinanden«. Sådan står der i manifestet. Den kapitalistiske imperialismes epoke er den modne og overmodne kapitalismes epoke, hvor kapitalismen står på tærsklen til sit sammenbrud, er moden til at vige pladsen for socialismen. Perioden var den progressive kapitalismes epoke, hvor omstyrtelsen af feudalismen og absolutismen og frigørelsen for fremmed undertrykkelse stod på historiens dagsorden. På dette grundlag, og kun på det, var»fædrelandsforsvar«, dvs. forsvar mod undertrykkelse,

2 acceptabelt. I en krig mod imperialistiske stormagter ville dette begreb også kunne anvendes i dag, men det ville være absurd at anvende det på en krig mellem imperialistiske stormagter, en krig, hvor det drejer sig om, hvem der kan plyndre Balkan-landene, Lilleasien osv. hårdest. Derfor er der intet overraskende i, at»socialister«, der anerkender»fædrelandsforsvar«i denne krig, går uden om Basel-manifestet, som tyven skyr det sted, hvor han har stjålet. Manifestet beviser jo nemlig, at de er socialchauvinister, dvs. socialister i ord, chauvinister i gerning, som hjælper deres»eget«bourgeoisi med at plyndre fremmede lande og undertrykke andre nationer. Det er netop det væsentlige i begrebet chauvinisme, at man forsvarer»sit eget«fædreland, selv når dets handlinger tilsigter undertrykkelse af fremmede fædrelande. Af at anerkende en krig som national befrielseskrig følger én taktik, af at anerkende den som imperialistisk følger en anden. Manifestet henviser klart til denne anden taktik. Krigen vil»føre til en økonomisk og politisk krise«, som man må»udnytte«ikke til at mildne krisen, ikke til at forsvare fædrelandet, men tværtimod til at»fremskynde det kapitalistiske klasseherredømmes fjernelse«. Det lader sig ikke gøre at fremskynde noget, hvortil de historiske betingelser endnu ikke er modne. Manifestet erkendte, at den sociale revolution er mulig, at dens forudsætninger er modne, at den vil komme netop i forbindelse med krigen:»de herskende klasser«frygter»den proletariske revolution«erklærer manifestet og henviser til Pariserkommunen og revolutionen i Rusland som eksempler, dvs. eksempler på massestrejker og borgerkrig. Det er en løgn, når man som Kautsky vil påstå, at socialismens holdning til denne krig ikke er blevet klarlagt. Spørgsmålet blev ikke alene diskuteret, men også afgjort i Basel, hvor taktikken i den revolutionær-proletariske massekamp blev besluttet. Det er oprørende hykleri at gå uden om Basel-manifestet i dets helhed, eller om dets væsentligste dele og i stedet citere ledertaler eller resolutioner fra enkelte partier, som for det første er fremsat før Basel, for det andet ikke var beslutninger af alle partierne i verden og for det tredje tog stilling til forskellige eventuelle krige, blot ikke til den forhåndenværende krig. Sagens kerne er, at epoken med nationale krige mellem de europæiske stormagter er blevet afløst af en epoke med imperialistiske krige mellem dem, og at Basel-manifestet for første gang måtte erkende dette faktum officielt. Det ville være en fejl at tro, at Basel-manifestet var tom deklamation, banalt frasemageri, teatertorden. Sådan vil de, som manifestet afslører, gerne fremstille det. Men det er forkert. Manifestet er kun et resultat af det store propagandaarbejde, der er udført i hele II Internationales epoke, sammenfatningen af alt det, socialisterne har udbredt blandt masserne i hundredtusinder af taler, artikler og opråb på alle sprog. Det gentager kun, hvad f.eks. Jules Guesde skrev i 1899, da han hudflettede den socialistiske ministerialisme i tilfælde af krig. Han talte om en krig, fremkaldt af»kapitalistiske pirater«(en Garde! s. 175), kun hvad Kautsky skrev i 1909 i Vejen Til Magten, hvor han erkendte afslutningen på»fredens«epoke og begyndelsen til krigenes og revolutionernes epoke. At fremstille Basel-manifestet som fraser eller som en fejltagelse vil være at betragte al socialistisk virksomhed i de sidste 25 år som frase eller fejltagelse. Modsigelsen mellem manifestet og dets ikke-anvendelse er så utålelig for opportunisterne og kautskyanerne, fordi den afdækker den dybeste modsigelse i II Internationales virke. Den relativt»fredelige«karakter af perioden gav næring til opportunismen, først som en tilbøjelighed, dernæst som en retning og endelig som en gruppe eller et lag af arbejderbureaukratiet og dets småborgerlige medløbere. Disse elementer kunne kun dominere arbejderbevægelsen ved i ord at anerkende de revolutionære mål og den revolutionære taktik. De kunne kun vinde massernes tillid ved højtidelige forsikringer om, at alt det»fredelige«arbejde kun var forberedelser til den proletariske revolution. Denne modsigelse var en byld, der på et eller andet tidspunkt måtte briste, og den er bristet. Hele spørgsmålet er, om man, som Kautsky og co. gør det, skal prøve at drive betændelsen tilbage i organismen af hensyn til»enheden«(med betændelsen) eller om man for at hjælpe med til fuldstændig helbredelse af arbejderbevægelsens organisme skal fjerne denne betændelse så hurtigt og omhyggeligt som muligt, uanset den øjeblikkelige, heftige smerte, denne proces forårsager. Side 2

3 At de, der i stemte for krigsbevillingerne, indtrådte i ministerierne og forfægtede fædrelandsforsvarets ide, har forrådt socialismen, er åbenbart. Kun hyklere kan benægte denne kendsgerning. Dette forræderi behøver en forklaring. II Det ville være tåbeligt at betragte det hele som et spørgsmål om personer. Hvad har det med opportunisme at gøre, når folk som Plekhanov og Guesde osv.? spurgte Kautsky (Neue Zeit, 28. maj 1915). Hvad har det med opportunisme at gøre, når Kautsky osv.? svarede Akselrod på Triple-alliancens opportunisters vegne (Die Krise der Sozialdemokratie, Zürich 1915, s. 21 ). Alt det er komediespil. For at forklare krisen i hele bevægelsen, må man analysere for det første den givne politiks økonomiske betydning, for det andet dens tilgrundliggende ideer og, for det tredje, dens forbindelse med socialismens retningers historie. Hvad er det økonomiske indhold i forsvarsideen i krigsårene ? Alle stormagters bourgeoisi fører krig for at opdele og udbytte verden, for at undertrykke nationer. Nogle smuler af bourgeoisiets store profitter kan tilfalde en lille kreds af arbejderbureaukratiet, arbejderaristokratiet og småborgerlige medløbere. Socialchauvinismen og opportunismen har et og samme klassegrundlag: en alliance af et tyndt lag af privilegerede arbejdere med»deres«nationale bourgeoisi mod arbejderklassens masse, en alliance af bourgeoisi-lakajer og bourgeoisiet selv mod den af bourgeoisiet udbyttede klasse. Opportunismens og socialchauvinismens politiske indhold er et og det samme: klassesamarbejde, forkastelse af proletariatets diktatur, forkastelse af revolutionære aktioner, uforbeholden anerkendelse af den borgerlige legalitet, mistillid til proletariatet, tillid til bourgeoisiet. Socialchauvinismen er den direkte fortsættelse og fuldendelse af den engelske, liberale labourpolitik, millerandismen og bernsteinianismen. Brydningerne mellem de to grundtendenser i arbejderbevægelsen, den revolutionære og den opportunistiske socialisme, udfylder hele perioden fra 1889 til Også nu eksisterer der i alle lande to hovedtendenser i spørgsmålet om holdningen til krigen. Vi vil afstå fra den borgerlige og opportunistiske maner at henvise til personer. Lad os tage retningerne i en række lande. Vi vil tage 10 europæiske stater: Tyskland, England, Rusland, Italien, Holland, Sverige, Bulgarien, Svejts, Belgien og Frankrig. I de otte førstnævnte lande svarer delingen i opportunister og radikale til delingen i socialchauvinister og internationalister. I Tyskland er socialchauvinismens støttepunkter Sozialistische Monatshefte samt Legien og co., i England fabianerne og Labour-partiet (I.L.P./Det Uafhængige Labour-parti/ har altid dannet blok med dem, har støttet deres dagblad og har altid i denne blok været svagere end socialchauvinisterne, mens internationalisterne i B.S.P. /Britiske Socialistiske Parti/ udgør tre syvendedele), i Rusland repræsenteres denne retning af Nasja Sarja (nu Nasje Delo), af organisationskomiteen og dumafraktionen under ledelse af Tjkheidse, i Italien af reformisterne med Bissolati i spidsen, i Holland af Troelstras parti, i Sverige af partiflertallet med Branting som leder, i Bulgarien af de»brede«socialister og i Svejts af Greulich og co. Netop i alle disse lande har der blandt de revolutionære socialdemokrater rejst sig mere eller mindre skarpe protester mod socialchauvinismen. Kun to lande danner undtagelser: Frankrig og Belgien, hvor der dog også eksisterer internationalisme, om end ganske svag. Socialchauvinismen er den fuldendte opportunisme. Den er moden til åben, ofte vulgær alliance med bourgeoisiet og generalstabene. Og netop denne alliance giver den stor styrke og monopol på den legale presse og vildledning af masserne. Det er absurd stadigvæk at ville betragte opportunismen som et internt partianliggende. Det er absurd at forestille sig realisering af Basel-resolutionen sammen med folk som David, Legien, Hyndman, Plekhanov og Webb. Enhed med socialchauvinisterne er det samme som enhed med ens»eget«nationale bourgeoisi, som udbytter andre nationer, det samme som splittelse af det internationale proletariat. Det betyder ikke, at et brud med opportunisterne alle vegne er muligt lige straks, det betyder kun, at bruddet historisk set er modnet, at det er nødvendigt og uundgåeligt for proletariatets Side 3

4 revolutionære kamp, at historien, som har ført fra»fredelig«til imperialistisk kapitalisme, har banet vej for dette brud. Volentem ducunt fata, nolentem trahunt /Skæbnen fører den villende og trækker den ikke villende. red./. III Forstandige bourgeoisi-repræsentanter har meget vel forstået dette. Derfor priser de så højt de nuværende socialistiske partier, der ledes af»fædrelandsforsvarere«, dvs. forsvarere af den imperialistiske plyndring. Derfor belønner regeringerne da også de socialchauvinistiske ledere, snart med ministerposter (i Frankrig og England), snart med monopol på legal, uforstyrret eksistens (i Tyskland og Rusland). Derfor er det i Tyskland, hvor socialdemokratiet var stærkest, og hvor dets forvandling til et nationalt-liberalt, kontra-revolutionært arbejderparti var mest iøjnefaldende, kommet dertil, at anklagemyndigheden anser kampen mellem»mindretallet«og»flertallet«for»ophidselse til klassehad«! Derfor er de kloge opportunister først og fremmest optaget af at bevare den tidligere»enhed«i de gamle partier, som i årene har ydet bourgeoisiet så store tjenester. Et medlem af det tyske socialdemokrati offentliggjorde i april 1915 under pseudonymet Monitor en artikel i det reaktionære tidsskrift Preussische Jahrbücher, hvori han med prisværdig åbenhed udtrykker synspunkterne hos disse opportunister i alle lande. Monitor er af den anskuelse, at det ville være meget farligt for bourgeoisiet, hvis socialdemokraterne gik endnu længere til højre:»det (socialdemokratiet) bør bevare sin karakter af arbejderparti med socialistiske idealer. Fordi den dag, da det opgiver den, vil der opstå et nyt parti, der vil tage det program op, som det gamle forhenværende parti har kastet over bord, og give det en endnu mere radikal formulering«(preussische Jahrbücher, 1915, nr. 4, s ). Monitor har ramt lige i øjet. Det er lige, hvad de engelske liberale og franske radikale altid har ønsket: revolutionært klingende fraser til at bedrage masserne med, så de viser folk som Lloyd George, Sembat, Renaudel, Legien og Kautsky tillid, folk, der har evnen til at prædike»fædrelandsforsvar«i en røverkrig. Monitor repræsenterer imidlertid kun en af opportunismens afarter: den åbenlyse, plumpe, kyniske. De andre virker i det skjulte, fint,»ærligt«. (Engels har engang sagt: De»ærlige«opportunister er de farligste for arbejderklassen... 2 ).) Her er et eksempel. Kautsky skriver i Neue Zeit (26. november 1915):»Oppositionen mod flertallet vokser; stemningen blandt masserne er oppositionel.efter krigen (først efter krigen? N.L.) vil klassemodsætningerne skærpes i en sådan grad, at radikalismen vil vinde overhånd blandt masserne«.»efter krigen (først efter krigen? N.L.) trues vi af de radikale elementers flugt fra partiet og deres tilstrømning til et parti med antiparlamentariske (?? meningen må være udenomsparlamentariske) aktioner«.»på den måde vil vort parti opløses i to yderlejre, som intet har tilfælles.«for at redde enheden tilstræber Kautsky at overtale rigsdagsflertallet til at give mindretallet lov til at holde nogle radikale taler i rigsdagen. Det vil sige, at Kautsky ved hjælp af nogle radikale taler i rigsdagen vil forsone de revolutionære masser med opportunisterne, som»intet har tilfælles«med revolutionen, som længe har styret fagforeningerne, og som i dag, støttende sig til den snævre alliance med bourgeoisiet og regeringen, tillige har bemægtiget sig partiledelsen. Hvori adskiller dette sig i grunden fra Monitors»program«? I intet, bortset fra sukkersøde fraser, som prostituerer marxismen. På et møde i rigsdagsgruppen den 18. marts 1915»advarede«kautskyaneren Wurm gruppen mod»at spænde buen for højt; oppositionen i arbejdermasserne mod gruppens flertal er voksende; man måtte holde sig til det marxistiske«(?! formodentlig en trykfejl: læs»monitoriske«)»centrum«. (Klassenkampf Gegen den Krieg! Material Zum»Fall Liebknecht«. Trykt som manuskript, s. 67). Vi ser altså, at det så tidligt som i marts 1915 på alle kautskyaneres vegne anerkendtes som et faktum, at masserne er revolutionære!! Men 81/2 måned senere træder Kautsky på ny frem med forslag om at»forsone«masserne, som ønsker at kæmpe, med det Side 4

5 opportunistiske, kontrarevolutionære parti, og det tilmed ved hjælp af nogle revolutionært klingende fraser!! Krig gør ofte den gavn, at den afslører det rådne og fejer det konventionelle til side. Lad os sammenligne de engelske fabianere med de tyske kautskyanere. Om de første skrev en virkelig marxist, Friedrich Engels, d. 18. januar 1893:»... en bande stræbere, der er kloge nok til at forstå den sociale omvæltnings uundgåelighed, men som under ingen omstændigheder vil betro dette kæmpearbejde udelukkende til det rå proletariat... Deres grundprincip er angst for revolutionen...«(brevveksling med Sorge, s. 390). 3 ). Og den 11. november 1893 skriver han:»disse storsnudede bourgeois'er, som allernådigst vil nedlade sig til at befri proletariatet fra oven, hvis det bare vil begribe, at denne grå, ukultiverede masse ikke selv kan frigøre sig og ikke kan komme nogen vegne uden velvillig assistance fra disse kloge advokater, litterater og sentimentale kvindfolk...«(samme sted, s. 401). 4 ). I teorien ser Kautsky ned på fabianerne med samme foragt som farisæeren på den arme synder. For han sværger, jo til»marxismen«. Men hvilken forskel er der på dem i praksis? Begge har underskrevet Basel-manifestet, og begge har behandlet det, som Wilhelm II behandlede den belgiske neutralitet. Marx derimod hudflettede hele sit liv dem, der prøvede på at slukke den revolutionære glød hos arbejderne. Overfor de revolutionære marxister har Kautsky opstillet en ny teori om»ultraimperialisme«. Han mener hermed, at»de nationale finanskapitalers indbyrdes kamp«fortrænges og afløses af»den internationale finanskapitals fælles udbytning af verden«(neue Zeit, 30. april 1915). Men, tilføjer han,»vi har endnu ikke tilstrækkelige forudsætninger for at afgøre, om denne nye fase af kapitalismen er realisabel«. Det er altså alene på grundlag af nogle formodninger om en»ny fase«, at denne»fases«opfinder som ikke tør erklære direkte, at den er»realisabel«forkaster sine egne revolutionære udtalelser, forkaster proletariatets revolutionære opgaver og revolutionære taktik nu i en allerede påbegyndt krises»fase«, under krigen og den uhørte skærpelse af klassemodsætningerne! Er det da ikke den afskyeligste fabianisme? De russiske kautskyaneres leder, Akselrod, betragter»internationalisering af det daglige, praktiske arbejde«som»tyngdepunktet i den proletariske frigørelsesbevægelses internationalisering«: f. eks. bør»lovgivningen om arbejderbeskyttelse og forsikringslovgivningen blive objekt for arbejdernes internationale aktioner og organisation«(akselrod, Socialdemokratiets Krise, Zürich, 1915, s ). Det er ganske klart, at ikke alene Legien, David og ægteparret Webb, men endog Lloyd George, Naumann, Briand og Miljukov fuldt ud ville tilslutte sig denne form for»internationalisme«. Ligesom i 1912 er Akselrod parat til at opvarte med de mest revolutionære fraser, beregnet for en fjern, fjern fremtid, hvis den fremtidige Internationale»træder op (mod regeringerne i tilfælde af krig) og rejser en revolutionær storm«. Se blot, hvor tapre vi er! Men når det drejer sig om nu at støtte den begyndende revolutionære gæring i masserne og hjælpe den til udfoldelse, så svarer Akselrod, at denne, de revolutionære masseaktioners taktik»kunne være til en vis grad berettiget, hvis vi havde stået på tærsklen til den sociale revolution, som det var tilfældet f. eks. i Rusland efter studenterdemonstrationerne i 1901, der indvarslede nær forestående, afgørende kampe mod absolutismen«. Men for øjeblikket er alt det kun»utopi«,»bakunisme«osv. Denne holdning er helt i Kolbs, Davids, Südekums og Legiens ånd. Den gode Akselrod glemmer blot, at ingen i Rusland i 1901 vidste, eller kunne vide, at den første»afgørende kamp«ville indtræde fire år senere bemærk: fire år senere og at den ville blive»ikke afgørende«. Ikke desto mindre var det kun os, de revolutionære marxister, der dengang havde ret: vi morede os højlydt over folk som Kritjevskij og Martynov, som opfordrede til ufortøvet stormløb. Vi rådede kun arbejderne til overalt at kaste opportunisterne på porten og af alle kræfter støtte, skærpe og udfolde demonstrationer og andre revolutionære masseaktioner. Den nuværende situation i Europa er ganske analog: det ville være galskab at kalde til»ufortøvet«stormløb. Men det ville være en skændsel at kalde sig socialdemokrat og ikke tilråde arbejderne at bryde med opportunisterne og af alle kræfter støtte, styrke, uddybe, Side 5

6 udvide og skærpe den begyndende revolutionære bevægelse og demonstrationerne. Revolutionen falder aldrig fuldt færdig ned fra himlen, og man ved aldrig, når den revolutionære gæring begynder, om og hvornår den vil føre til en»virkelig«, en»ægte«revolution. Kautsky og Akselrod giver arbejderne de gamle, udvandede, kontrarevolutionære råd. Kautsky og Akselrod spiser masserne af med håbet om, at en fremtidig Internationale ganske sikkert vil være revolutionær, blot for nu at bevare, tilsløre og besmykke de kontrarevolutionære elementers Legiens, Davids, Vanderveldes, Hyndmans og deres fællers herredømme. Er det da ikke klart, at»enhed«med Legien og co. er det bedste middel til forberedelse af den»fremtidige«, revolutionære Internationale?»Det ville være vanvid at stræbe efter at forvandle verdenskrigen til borgerkrig«erklærer de tyske opportunisters leder, David, (Die Sozialdemokratie und der Weltkrieg, 1915, s. 172) som svar på vort partis centralkomites manifest af 1. november I manifestet siges det blandt andet:»hvor store vanskelighederne ved en sådan forvandling i det ene eller andet øjeblik end kan forekomme, vil socialisterne aldrig afstå fra at udføre et systematisk, ihærdigt og støt, forberedende arbejde i denne retning, da krigen nu engang er en kendsgerning.«(citeres også af David, s. 171.) En måned før Davids bog fremkom, udsendte vort parti en resolution, hvori dette»systematiske, forberedende arbejde«defineredes således: 1) Nej til at stemme for krigsbevillinger. 2) Afbrydelse af borgfreden. 3) Dannelse af illegale organisationer. 4) Støtte til solidaritetsmanifestationer i skyttegravene. 5) Støtte til alle revolutionære masseaktioner. David er en næsten lige så stor helt som Akselrod anså han ikke en henvisning til Pariserkommunen i tilfælde af krig for»galskab«. Plekhanov, denne typiske repræsentant for Ententens socialchauvinister, betragter revolutionær taktik på samme måde som David. Han kalder den for en»farvedrøm«. Men lad os lytte til Kolb, den åbenlyse opportunist, som har skrevet:»resultatet af den taktik, folkene omkring Liebknecht anvender, ville være, at kampen inden for den tyske nation bragtes til kogepunktet«(die Sozialdemokratie am Scheidewege, s. 50). Men en kamp der bringes til kogepunktet, hvad er det andet end borgerkrig? Hvis vor centralkomites taktik, der i sine grundtræk falder sammen med Zimmerwald-venstres taktik, var»galskab«,»drømmeri«,»eventyr«,»bakunisme«, som det påstås af David, Plekhanov, Akselrod, Kautsky og andre, ville den aldrig kunne føre til»kamp inden for nationen«, og langt mindre bringe den til kogepunktet. Anarkistiske fraser har intetsteds i verden ført til indre kamp i en nation. Til gengæld viser kendsgerningerne, at der netop i 1915 af den jordbund af krise, som krigen har fremkaldt, vokser revolutionær gæring i masserne, vokser strejker og politiske demonstrationer i Rusland, strejker i Italien og England, hungerdemonstrationer og politiske demonstrationer i Tyskland. Men er det da ikke begyndelsen til revolutionære masseaktioner? Støtte til, udvikling, udvidelse og skærpelse af revolutionære masseaktioner, dannelse af illegale organisationer uden hvilke der selv i de»frie«lande ikke er mulighed for at sige masserne sandheden: det er socialdemokratiets hele praktiske program i denne krig. Hele resten er løgn eller fraser, uanset hvilke opportunistiske eller pacifistiske fraser det så besmykkes med [*2]. Når man siger til os, at denne»russiske taktik«(davids udtryk) ikke passer for Europa, svarer vi i reglen med at henvise til kendsgerningerne. Den 30. oktober indfandt en deputation af kvindelige kammerater fra Berlin sig i partipræsidiet og erklærede, at det»nu, da der findes et stort organisationsapparat, måtte være langt lettere end på socialistlovens tid at udsprede illegale brochurer og opråb og arrangere 'ikke tilladte møder'«.»der er ingen mangel på midler og måder, men viljen er der åbenbart ikke.«(berner Tagwacht, 1915, nr. 271). Mon disse stygge kammerater er bragt på afveje af russiske»sekterister«eller lignende? Er det måske ikke disse kammerater, men Legien og Kautsky, der repræsenterer de virkelige masser? Side 6

7 Den Legien, som i sin tale den 27. januar 1915 tordnede mod den»anarkistiske«idé at oprette underjordiske organisationer: den Kautsky, som er blevet i den grad kontrarevolutionær, at han den 26. november, fire dage før den titusindtallige demonstration i Berlin, karakteriserende gadedemonstrationer som»eventyr«! Vi har fået nok af fraser, nok af prostitueret»marxisme«a la Kautsky! Efter at II Internationale har bestået i 25 år, efter Basel-manifestet, vil arbejderne ikke mere tro på fraserne. Opportunismen er overmoden, den er definitivt gået over i bourgeoisiets lejr og er blevet til socialchauvinisme. Åndeligt og politisk har den brudt med socialdemokratiet. Den vil også bryde med det organisatorisk. Arbejderne kræver nu»ucensureret«presse og»ikke-tilladte«møder, dvs. underjordiske organisationer til støtte for massernes revolutionære bevægelse. Kun denne»krig mod krigen«er socialdemokratisk arbejde og ingen frase. Og trods alle vanskeligheder, forbigående nederlag, fejltagelser, vildfarelser og afbrydelser vil dette arbejde føre menneskeheden frem til den sejrrige proletariske revolution. Lenins noter *1. Det drejer sig ikke her om Kautskys tilhængere i Tyskland som personligheder, men om den internationale type af pseudomarxister, som vakler mellem opportunisme og radikalisme, og i virkeligheden tjener som figenblad for opportunismen. *2. På den internationale kvindekongres i Bern i marts 1915 pegede repræsentanter for vort partis centralkomite på det absolut nødvendige i dannelsen af illegale organisationer. Det blev afvist. De engelske kvinder lo ad dette forslag og priste den engelske»frihed«. Få måneder senere modtog man imidlertid engelske aviser, som f. eks. Labour Leader 5 ), med hvide pletter, og derpå kom meddelelserne om politiets husundersøgelser, beslaglæggelse af brochurer, arrestationer og drakoniske domme over kammerater, der i England havde talt om fred, kun om fred! Udgiverens noter 1) Artiklen tryktes første gang i januar 1916 i tidsskriftet Vorbote's nr. 1. Vorbote var Zimmerwald-venstres teoretiske tidsskrift og blev udgivet på tysk i Bern. Der kom i det hele kun to numre, januar og april S ) Se Friedrich Engels: Til Kritik Af Udkastet Til Socialdemokratisk Program 1891 i Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 22, s S ) Se Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 39, s. 8. S ) Se Karl Marx/Friedrich Engels: Werke, Bd. 39, s S.47. 5) The Labour Leader (Arbejderlederen) ugeblad, der begyndte at udkomme i 1891, og som stadig udkommer. Fra 1893 organ for det Uafhængige Labour-parti i England. Fra 1922 udgivet under navnet New Leader (Ny Leder) og fra 1946 under navnet Socialist Leader (Den Socialistiske Leder). S. 51. Oversat til dansk af Poul Hansen. Fra Lenin: Udvalgte værker, bind 6, s , Forlaget Tiden, København Overført til internet af Jørn Andersen for Marxisme Online (www.marxisme.dk), 21. maj Side 7

Den socialistiske revolution og nationernes selvbestemmelsesret

Den socialistiske revolution og nationernes selvbestemmelsesret Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. Den socialistiske revolution og nationernes selvbestemmelsesret

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

lease purchase PDF Split-Merge on to remove this waterma

lease purchase PDF Split-Merge on  to remove this waterma Skrevet på tysk i september 1916. Trykt første gang i tidsskriftet Jugend-Internationale, nr. 9 og 10, september-oktober 1911, under signaturen N. Lenin. Offentliggjort på russisk første gang i 1929 i

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

V.I. Lenin Udvalgte Værker

V.I. Lenin Udvalgte Værker V.I. Lenin Udvalgte Værker Bind 6 Udvalgte Værker 1914-1917 Forlaget Tiden 1981 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin:

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

V. I. Lenin Udvalgte Værker

V. I. Lenin Udvalgte Værker V. I. Lenin Udvalgte Værker Bind 12»Venstre«-kommunismen en Børnesygdom Forlaget Tiden 1976 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund»Venstre«-kommunismen en Børnesygdom

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

At fuldføre programmet og sætte det i værk

At fuldføre programmet og sætte det i værk At fuldføre programmet og sætte det i værk Interview med Leon Trotskij 7. juni 1938. Trotskij: Programmets betydning er partiets betydning. Partiet er klassens avantgarde. Partiet dannes gennem udvælgelse

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Lukkede døre (Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre partens identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 213/2015 Anklagemyndigheden

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

V. I. Lenin Udvalgte Værker

V. I. Lenin Udvalgte Værker V. I. Lenin Udvalgte Værker Bind 2 Vor Bevægelses Mest Nødvendige Opgaver Hvad Må Der Gøres? Forlaget Tiden 1979 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund De to skrifter

Læs mere

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber 1 Illustrationskilder Foto på omslag: Anders Kjærbye. Desuden har Scanpix

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13

Prædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13 Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 18.DECEMBER SIA VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es.12; 2.Kor.1,18-22; Joh.3,25-36 Salmer: 74,117,86,441,108

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 18.DECEMBER SIA VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es.12; 2.Kor.1,18-22; Joh.3,25-36 Salmer: 74,117,86,441,108 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 18.DECEMBER 2011 4.SIA VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.12; 2.Kor.1,18-22; Joh.3,25-36 Salmer: 74,117,86,441,108 Din fred, o Gud, som overgår Alt det, som sind og sans

Læs mere