Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Klaas, Ilka Christine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Klaas, I. C. (2012). Sammenhæng mellem goldkebehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation. Abstract from Sikring af sunde og sygdomsfri dyr i kvægbruget - nye vilkår, nye tilgange, Vingsted, Danmark. Download date: 03. Jul. 2016

2 Sikring af sunde og sygdomsfri dyr i kvægbruget - nye vilkår, nye tilgange Onsdag den 5. september 2012, VINGSTED hotel & konferencecenter ABSTRACTs Konference arrangeret af DDD - Sektion vedrørende Kvæg og Danske Kvægfagdyrlægers Forening i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Kvæg, KU SUND, AU og DTU/Veterinærinstituttet

3 2

4 Fremtidens diagnostik i kvægbruget Jørgen Schlundt Direktør DTU Fødevareinstituttet jors@food.dtu.dk Fremtidens veterinære diagnostik vil i langt højere grad end nu være integreret i veterinær (og public health) rådgivning end vi hidtil har været vant til. Samtidigt vil nye, dramatiske ændringer på området åbne for nye forbedringer, både mht kvalitet, hastighed, samkøring og pris. One health tankegangen, der i øjeblikket breder sig over hele verden er i virkeligheden blot en lettere udvidelse af de Jord til Bord principper man har fulgt på det veterinære og fødevaresikkerhedsmæssige område. I fremtiden vil nye diagnostiske metoder på det mikrobiologisk område, baseret på fuld-genom sekventering, åbne for en helt ny tilgang til anvendelsen af diagnostiske undersøgelser. Vi står overfor den væsentligste ændring på det mikrobiologiske område siden Pasteur! Det er således nu realistisk at forestille sig at vi indenfor en overskuelig fremtid i Danmark kan opbygge en Mikrobiologisk Identifikations Platform, der indenfor minutter kan give entydige diagnostiske svar, inklusive resistens karakterisering ved input af genom sekvens fra ukendt mikroorganisme. Denne præsentation vil gennemgå baggrunden for dette arbejde samt nationale og internationale perspektiver. Det foreslås, at den danske fører-position på dette område anvendes til gavn for såvel veterinær som human diagnostik. Herudover beskrives perspektiver i relation til mere fokuseret forebyggelse og behandling på denne baggrund. 3

5 Evidence based approach to veterinary practice and effect evaluation in clinical dairy practice and herd health management (HHM) Dorte Bay Lastein, ph.d.studerende, KU Sund, tel , A clinical or production related question triggers your search for news answers : - Seek scientific evidence as in old and new veterinary text book, articles in peer reviewed journals or simply just the internet - Evaluate the quality of scientific evidence based on your epidemiological knowledge (or ask a qualified colleague perhaps your newly graduated assistant in practice ) - Place the scientific evidence in a context (a specific cow, a specific herd) and consider specific personal (you and the farmer) preferences and experiences together with practical, ethical and legal issues. - Consider if local evidence exists? If systematic herd data are already available, can they be analysed to answer your question? If systematic herd data are not available, then can you collect them in the future! - Make decisions based on the collected evidence combine your old and new knowledge - This is what evidence based veterinary practice is all about! All veterinarians in veterinary practice and working with dairy herd health management wish to make the decisions that have the most positive impact on the problems and tasks they encounter in their everyday work. They even want make the best decision for the specific context they are in. These decisions range from traditional clinical decision making on cow level (as to treat or not to treat) to correction of complex herd health management issues on herd level (as adjusting dry cow management to prevent postpartum disease). But what evidence of effect on relevant productions parameters are the decisions based upon? individual cow and herd problems. Best available general/universal evidence is obtained through scientific methods - often quantitative investigations by researchers Best available local evidence is obtained through systematic data collection at herd level and subsequent analysis Farmer s preferences are investigated through active asking, listening, and acknowledging a qualitative approach Clinical expertise and experience are obtained every day you are at work working to uncover the After the decisions have been taken, action follows. How can the results of these actions be evaluated locally? I present three examples of methods to evaluate effects related to metritis postpartum 4

6 Example 1. Systematic clinical examinations and a plot of vaginal discharge scores over time can be used to detect changes over time in the probability of occurrence of disease. Furthermore, evaluation of each individual case (follow-up examination of treated/high-score animals) is a typical way for clinicians to generate experience-based knowledge. Example 2. Estimation of the association between metritis treatment records and milk yield (VPA). This multifactorial quantitative approach provides insight into disease effect despite treatment in the past accounting for known influential factors. This method can be used to obtain local evidence of disease effect and lack of treatment effect. Example 3. A randomized controlled trial. Planned randomized experiments (trials) at herd level have the major advantage, that they minimize systematic errors (bias) due all known and unknown influential factors. For example, you might want to know whether the effect of drug A is different than the effect of drug B. Then you simply allocate every second cow to drug A and the others to drug B, use the ear-tag numbers or calving dates. BUT, this trial-based approach requires personal motivation, enthusiasm, and consistent data collection by you and farmers! If ethical and practical feasible, a trial can give you the best local evidence of a treatment effect - if it is there? Are you sure your medical treatments work? This paper, the oral presentation, and, hopefully, a Ph.D.-thesis around November will demonstrate and discuss different principles for evidence based veterinary practice and evaluation of effect that are relevant for the Danish veterinarian and the dairy industry anno Both quantitative and qualitative methods will be discussed to emphasize the importance of evaluating effect in the appropriate context. Cases and examples from Danish cattle practice will be included to put evidence based veterinary practice into your context. Understanding, updating, acknowledgement and implementation Thanks for your attention For interested readers Kristensen, E.L., Valuation of dairy herd health management. PhD thesis. University of Copenhagen, Denmark, Faculty of Life Sciences. Krogh, M.A., Management of data for herd health performance measurements in the dairy herd. University of Copenhagen, Denmark, Faculty of Life Sciences. Link på 5

7 PCR og B-streptokokker Torben Werner Bennedsgaard Aarhus Universitet, Institut for husdyrvidenskab Foulum. Med introduktionen af PCR til mastitis diagnostik har danske dyrlæger og mælkeproducenter fået et nyt følsomt og præcist redskab i værktøjskassen. Den første anvendelse af PCR-testen har været til den årlige tankmælksundersøgelse for B- streptokokker. I forhold til den tidligere anvendte selektive agar-dyrkning har PCR testen en større følsomhed. Det har betydet at flere besætninger er testet positive og at risikoen for en enkelt falsk negativ test er blevet mindre. PCR testen er også delvist kvantitativ. Delvist skal forståes sådan at PCR-testen ikke er konstrueret til at give et præcist kvantitativt mål af bakterieindholdet, men at Ct værdien i praksis er et ganske godt bud på mængden af en bestemt slags bakterier. Før man tillægger en høj eller lav Ct-værdi for meget vægt skal man dog huske: - At udskillelsen fra den enkelte ko kan svinge rigtig meget fra malkning til malkning (meget mere en måleusikkerheden) - At køer eller kirtler der malkes fra eller køer der er golde ikke er med i tankmælksprøven Ved at følge en gruppe besætninger med daglige Ct-målinger i en måned har vi fået et datagrundlag der giver grundlag for at sige at for at være sikker på at vi har en standard afvigelse på 3 Ct-enheder. Som en tommelfingerregel kan man således sige at det kræver 4 tankmælksprøver for med 75% sikkerhed at udtale sig om at en forskel på 5 Ct til tidligere prøver er reelt forskellig og udtryk for en ændret forekomst i besætningen. Når målet derimod er at erklære en besætning fri for B-streptokokker (eller S. aureus ) er PCR til gengæld et ideelt værktøj. Selv en enkelt inficeret ko kan forventes at give en positiv tankmælksprøve. Igen er der dog en række ting man skal være opmærksom på: - Testen fortæller kun noget om de køer der er malket i tanken! - PCR-testen måler præcis det der er i prøven også forurening - Tager man en prøve 5-7 dage efter en ko er behandlet vil der fortsat kunne være rester af døde bakterier der vil kunne give en svag reaktion - Testen er så følsom at selv en ganges fortynding kan give en klar PCR-reaktion overslæb mellem køer via udtagningsudstyr, handsker, pipetter osv. kan give en positiv reaktion. Faktisk har vi set overslæb i tankmælksprøver mellem to besætninger. Der har været tale om meget store fortyndinger ( gange) men nok til en positiv reaktion. Derfor vil årsprøven fremover blive fulgt af et tjek for B-streptokokreaktion i besætningen der lå før på ruten og alle nye B-streptokok-besætninger vil blive tjekket med en prøve udtaget manuelt fra tanken. Det er vigtigt at understrege at falsk positive på grund af overslæb også er sket med den gamle dyrkningsmetode dengang havde vi bare ikke et kvantitativt mål som den ny Ct-værdi som har gjort at vi nu nemmere kan udpege besætninger med muligt overslæb. Hurtig handling Hvis en besætning findes positiv for B-streptokokker er det svært på forhånd at sige om sygdommen vil sprede sig langsomt eller hurtigt i besætningen. Jeg har set besætninger hvor 25 procent af køerne er blevet smittet på 14 dage! Samtidig kan vi se at 2% af de køer der testes med PCR ved goldning er positive for B-streptokokker i besætninger der er negative ved årsprøven. Rådet må derfor være som minimum at følge besætningen med ugentlige tankmælksprøver for at sikre sig at 6

8 Ct-værdien ikke falder og ikke er konstant lav. I så fald er næste skridt en undersøgelse af enkeltkøer. Jeg kan ikke anbefale prøver fra ydelseskontrollen, hvis der er mistanke om at mere end 5% af køerne er smittede eller hvis man også ønsker at udpege f.eks. S. aureus køer samtidig. I besætninger med AMS er overslæbet i ydelseskontrolprøver også typisk større end i malkestalde. Overslæb fra ko til ko kan betyde at alle positive prøver alligevel skal testes om med manuelt udtagne prøver. En relativt billig løsning er at udtage enkeltkosprøver om indsende dem til Eurofins der kan blande dem som poolprøver og så teste enkeltkøerne i de positive pools. Så snart resultatet modtages: - Separeres alle positive køer omgående, helst i en anden stald. - Ingen køer bør flyttes tilbage med mindre de har gået i et hold med andre helbredte køer hvor alle er testet positive mindst 14 dage efter behandling. - Køer der ikke er testet (f.eks. goldkøer) bør om muligt behandles eller separeres indtil de kan testes. Hurtig opfølgning billigst PCR-testen er så følsom at der ikke er nogen grund til at vente lang tid før næste prøverunde, hvis målet er udryddelse af infektionen. En ny prøverunde 1-2 uger efter er en mere sikker løsning end at vente en måned hvor falsk negative køer kan nå at sprede smitte. Simuleringer i SimHerd viser at en aggressiv bekæmpelse er rentabel hvis hver smittet ko kan forventes at smitte 2 nye i løbet af 1 måned. Omkostningerne til behandling eller udsætning vil afhænge meget af andelen af smittede køer ved start, mens antallet af prøverunder afhænger af sensitiviteten af testen og smittespredningen mellem hver prøverunde. Praksisdiagnostik duer ikke Mine erfaringer med B-streptokokker fra en række besætninger i laboratoriet får mig til at fraråde almindelig dyrkning i B-streptokokbesætninger. En tredjedel af stammerne er non-hæmolytiske og ligner morfologisk visse CNS-arter rigtig meget. Uden brug af selektive medier overses de meget nemt, specielt i samleprøver. Selv de selektive medier er tilmed langt mindre følsomme end PCRtesten. Desuden giver PCR-testen bedre mulighed for en sikker samtidig diagnose af B- streptokokker og f.eks. S. aureus som kan være vigtig når det skal besluttes om en ko skal udsættes eller behandles med antibiotika. Er PCR ufejlbarligt? Svaret er nej. Vi ser indimellem uforklarlige høje forekomster af negative prøver for enkeltbakterier (Ct=40) som ikke virker sandsynlige om som må skyldes metode svigt. Antallet af disse er dog sandsynligvis noget lavere end for traditionel dyrkning. Og som skrevet måler PCR det der er i prøven med en god prøvekvalitet får man et godt svar, med en dårlig prøvekvalitet får man.. en masse nye spørgsmål og ingen svar ;-) Tak til Jørgen Katholm for nyttige kommentarer til denne tekst. 7

9 Moderne og praktisk anvendelse af PCR i rådgivningen Ilka Christine Klaas, Lektor, ph.d., dyrlæge Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste Grønnegaardsvej 2, DK-1870 Frederiksberg Tel , Dir , Mob , Fax ick@life.ku.dk Automatisk PCR analyse af ydelseskontrolmælk med PathoProof Mastitis PCR Assay har været tilgængelig siden Metoden er hurtig, har høj analytisk sensitivitet og specificitet og kan fx anvendes på enkeltdyrsniveau ved goldning eller til test af hele besætningen, fx i besætninger med B- streptokokker eller S. aureus problemer. Der er kun få studier af sensitivitet (Se) og specificitet (Sp) af PCR-mastitistests på mælkeprøver udtaget under ydelseskontrollen. Derfor har vi iværksæt forskellige studier til at sammenligne PCR-mastitistesten på prøver udtaget ved ydelseskontrollen med bakteriologisk dyrkning af kirtelprøver. Formålet med studierne var at undersøge Se og Sp af PCR prøver for Strep. agalactiae og S. aureus ved test af alle køer ved ydelseskontrol i 6 problembesætninger og Se og Sp af PCR tests for S. aureus ved goldning i 7 besætninger. Resultater fra en PCR test angives som Ct-værdi. Jo lavere Ct-værdien, jo større mængde DNA af det pågældende patogen findes i prøven. Vi undersøgte også virkningen af at vælge forskellige Ctværdier som tærskel for at betragte en ko som inficeret. Data blev analyseret med en såkaldt latentklassemodel, hvor man undgår at antage, at én af de to tests er en perfekt test. Antagelsen er derimod at begge tests evaluerer en underliggende latent (ikke-observerbar) sygdomstilstand, i vores tilfælde en yverinfektion. Da PCR-testen i sagens natur er lavet på mælk, der er udtaget uden afspritning og anden aseptik, kunne der være problemer med overslæb og/eller falsk positive pga. pattekanalinfektioner, pattehudinfektioner eller kontamination fra den almindelige pattehudflora. Derfor undersøgte vi virkningen af pattehudsdesinfektion og udtagning af formælkskirtelprøver samt virkningen af malkerækkefølgen på PCR-testresultater. Resultaterne viser, at PCR-testen havde den højeste Se og Sp ved Ct-værditærskel 37, mens bakteriologisk dyrkning havde den højeste Se ved lavere Ct-værditærskel. Sp af bakteriologisk dyrkning var forholdsvis upåvirket af valget af Ct-værditærskel. At en ændring af Ct-værditærskelen kan påvirke Se af bakteriologisk dyrkning kan fortolkes således, at man samtidig ændrer den underliggende sygdomsdefinition som følger: Ved høj Ct-værditærskel er definitionen, at koen er positiv for det respektive yverpatogen (det kan således også bare være forurening eller pattekanalinfektion). Ved lav Ct-værditærskel er definitionen, at koen udskiller store mængder af bakterier (det er således usandsynligt, at det er en forurening) eller en stærk inficeret ko. Hvilken Ct-værditærskel, der skal vælges, kommer an på, om man vil finde alle S. aureus eller Strep. agalactiae positive køer, eller om man kun vil finde køer, som er stærk inficerede og dermed sandsynligvis de mest smitsomme. Vi fandt en lavere forekomst af S. aureus vurderet ved PCR test hos køer, hvor pattespidserne var desinficerede inden prøveudtagning til PCR. Dette fund indikerer, at antal bakterier på pattehuden/i pattekanalen kan have en effekt på PCR resultater. Derfor vil jeg anbefale at patterne rengøres grundigt for at minimere risikoen for falsk positive køer. De foreløbige resultater indikerer, at malkerækkefølgen har en virkning på PCR-testresultaterne, idet en ko malket efter en B-streptokokpositiv ko hyppigere er positiv i forhold til en ko malket efter en B-streptokoknegativ ko. Det indikerer, at overslæb forekommer. Indtil vi har undersøgt effekten til bunds anbefaler jeg, ved test af hele besætningen, at tage højde for malkerækkefølgen i vurderingen af testresultater og givetvis at gentage testen hos positive køer. Ved goldkoprøver eller når der kun testes få køer i besætningen, kender vi ikke infektionsstatus af koen malket inden den 8

10 testede ko. Her burde vi altid anvende CMT og celletalsværdi til at understøtte beslutningen om evt. medicinsk goldbehandling PCR-test udtaget ved ydelseskontrollen kan være et værdifuldt værktøj til yversundhedsmanagement i besætningerne, når resultaterne fortolkes ved at inddrage koens øvrige symptomer, herunder CMT/celletalsværdi, besætningens nøgletal for yversundhed og effektive managementtiltag til at forebygge smitte. Yderligere studier er nødvendige for at vurdere omfang og betydning af overslæb og kontamination af patter. 9

11 Sammenhæng mellem goldkobehandling og koens præstationer i den efterfølgende laktation Ilka Christine Klaas, Lektor, ph.d., dyrlæge Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Produktionsdyr og Heste Grønnegaardsvej 2, DK-1870 Frederiksberg Tel , Dir , Mob , Fax ick@life.ku.dk Goldkoterapi er et vigtigt element i mastitiskontrol. Selektiv goldkobehandling er reglen i Danmark i modsætning til de fleste lande, hvor alle køer i besætningen behandles med goldkopræparater. Kriteriet for selektiv goldbehandling er, at der foreligger en intramammær infektion med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Studier med tilfældig selektion af køer til goldkobehandling viser ikke behandlede køer en højere risiko for nye infektioner og kliniske mastiter efter kælvningen i forhold til behandlede køer. Der er kun få studier af virkningen af kun at goldkobehandle køer med subkliniske infektioner på besætningens yversundhed, produktion og økonomi, som viser varierende resultater mellem køer og besætninger. For at kunne vurdere virkningen af goldkobehandlinger på yversundheden efter kælvning under danske forhold, skal vi kende besætningens selektionskriterier, som skal være systematiske og nemme at implementere i besætningerne. Siden indførelse af NySundhedsrådgivning, senere afløst af obligatorisk sundhedsrådgivning modul 2 (OSR), gennemføres systematiske kliniske registreringer ved goldning og 5-19 efter kælvning. Især systematiske CMT målinger kunne være et relevant værktøj til at selektere køer til behandling og til at vurdere behandlingssuccessen efter kælvning. Derfor trak vi data fra 251 besætninger med NySR fra kvægdatabasen til statistisk analyse af data fra 2007 indtil 31. august 2010, hvor OSR begyndte og kravene til systematiske kliniske registreringer af risikodyr blev ændret. Formålet med analyserne var at identificere faktorer med indflydelse på, om koen får goldkobehandling, høj CMT ved nykælverundersøgelse, klinisk mastitis behandling inden for den første måned efter kælvning og højt celletal ved første ydelseskontrol. En høj CMT var defineret ved, at koen havde >2 i mindst én kirtel. På tværs af besætninger blev 29% af køerne behandlet med goldkopræparater, varierende fra 0-94% på besætningsniveau. Behandlede køer havde et højere celletal ved sidste ydelseskontrol inden goldning, men celletalsværdier i kombination med CMT viste sig som de vigtigste selektionskriterier. Hyppigheden af goldkobehandling steg med stigende celletalsværdi, men stigningen var højest for køer med høj CMT. Efter kælvningen havde køer uden goldkobehandling lidt hyppigere høj CMT samt hyppigere mastitisbehandlinger i den første måned efter kælvningen i forhold til køer med goldkobehandling. Det indikerer, at goldkobehandling er meget effektiv, selvom behandlede køer havde dårligere yversundhed i forhold til ikke behandlede køer, og/eller at landmænd og deres dyrlæger er gode til at udvælge køer til goldkobehandling, som har god chance for helbredelse. Variationen mellem besætningerne forklarede 20-40% af hele variationen og indikerer, at management omkring goldningperioden er en vigtig faktor for yversundhed efter kælvningen. Yderlige resultater præsenteres og diskuteres. 10

12 Goldkomanagement i praksis Peter Dahlgaard, Kvægdyrlæge, Ans Kvægpraksis peter@kvaegpraksis.dk Min praktiske håndtering og implementering af goldkomanagement i kvægbesætninger er en blanding af teoretisk viden og praktisk erfaring af hvad der er muligt, håndterbart og udbytterigt i de fleste kvægbesætninger. Systematik er den røde tråd i goldkomanagement. Vigtigheden af at have en formuleret politik på området kan ikke fremhæves nok. Kun hvis landmand og rådgiver ved, hvad der bliver gjort kan man justere på management således, at den ønskede effekt opnås. Elementer i et program for goldkomanagement er for mig en vurdering af foderstand og yversundhed før og efter goldperioden. Herved opnås nyttig viden om effekten af den behandling køerne får i goldperioden. Det er selvfølgelig et krav at man så også bruger disse informationer og ikke bare har dem liggende i en mappe. Medicinsk goldbehandling er et vigtigt og effektivt redskab i mange besætninger til at opnå en bedre yversundhed og/eller en lavere frekvens af behandlede yverbetændelser efter kælvning. I den forbindelser anser jeg med den gældende lovgivning ikke PCR prøverne som specielt praktiske. Vigtigst af alt i goldperioden er fodringen. Kun hvis fodringen er i orden opnås rigtig gode resultater i den efterfølgende laktation. Fodringen påvirker forekomsten af stofskiftelidelser, reprolidelser, yversundhed og mælkeproduktion i stor grad. En god goldration indeholder: Masser af halm 4-7 kg/ko/dag, stivelsesniveau afpasset efter laktationsfoderet, græs i små mængder, ad libitum adgang til foderet, meget findelt ration og endelig goldmineraler. 11

13 Status på antibiotikabehandling hvilke ændringer er sket? Specialkonsulent, Dip ECBHM, dyrlæge Jørgen Katholm, Videncenter for Landbrug, Kvæg Forbruget af antibiotika til kvæg viser nu en faldende tendens efter flere års stigning. Forbruget af antibiotika til kvæg har været svagt stigende fra 2006 til 2010 hvorefter det er faldet med 3% i 2011 og i første halvår af 2012 er tendensen fortsat med et fald på 2,5%. Den største andel af antibiotika til kvæg benyttes til behandling af køer i 2011 var det 81%. Den største andel af antibiotika til køer benyttes til behandling af yver i 2011 var det 67%. Siden 2006 er forbruget af simple penicilliner til kvæg steget fra 42% til 52% i Siden 2006 er forbruget af simple penicilliner til behandling af yverlidelser steget fra 63% til 77% i Opgjort i kg aktivt stof er forbruget af simple penicilliner til intramammær behandling steget fra 80 kg i 2006 til 195 kg i Der er altså sket en betydelig omlægning af forbruget af antibiotika til kvæg til mere simple penicilliner. Dette er faktisk rigtig flot og skal tages i betragtning når udviklingen i totalforbrug af antibiotika bedømmes i kg aktivt stof en behandling med simple penicilliner i patte eller kroppen kræver oftest vægtmæssigt 5-10 gange mere aktivt stof end behandling med andre antibiotika.forbruget af 3+4 generations cefalosporiner er siden det var på sit højeste i 2008 faldet med 29% for systemisk brug og 50% for intrmammært brug i Nøgletal i forbrug af antibiotika til kvæg og køer Data Vetstat og Danmap ½ 2012 Andel penicillin af total til kvæg 42% 46% 51% 54% 55% 52% 57% Andel penicillin af total til yver 63% 57% 66% 70% 76% 77% 80% Kg simple penicillin intramammært Kg 3+4 gen cefalosporin systemisk Kg 3+4 gen cefalosporin intram Mælkekvaliteten er forbedret de sener år med en forbedring (fald) i tankcelletallet. I juli måned 2012 var det geometriske tankcelletal hele celler/ ml lavere end i For første gang i flere år ser det også ud til at mælkens kimtal er på vej til forbedring. Den positive udvikling i tankcelletallet er sket samtidig med to markante ændringer i behandlingsmønstret for mastitis. I 2011 var der 10% færre påbegyndte mastitis behandlinger og i første halvår af 2012 et fald på 6%. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af antibiotika goldbehandlinger med en stigning på 27% i 2011 og i første halvår af 2012 er der en fortsat stigning på 27%. Disse data er tal fra kvægdatabasen og de er påvirket i ændringer af registrering af sygdomme i kvægdatabasen. I juli 2010 blev det muligt ikke at registrere sygdomme i kvægdatabasen (færre registreringer) og tvungen registrering ved 9 måneders ordination juni 2011 (flere registreringer). Andelen af behandlinger for børbetændelse er ikke steget. Tværtimod viser en ny opgørelse at antallet af behandlinger per 100 årskøer er faldet fra 7,1 til 6,5 fra 2007 til I samme periode er antibiotikaforbruget til børbetændelse steget minimalt fra 1529 kg til 1638 kg. Endelig er andelen af indberetninger af klov/lemmelidelser steget fra 12% i 2007 til 28% i I den samme periode er forbruget af antibiotika til klovlidelser steget fra 1218 kg til 1626 kg. 12

14 Behandling med antibiotika i kvægbruget Kvægfagdyrlæge Helle Slot, Dyrlæger og Ko; Dyrlægegruppen Thy A/S, Silstrupparken 2, 7700 Thisted, tlf: ; helle@dyrlaegegruppenthy.dk Retningslinjerne for behandling med antibiotika i kvægbruget er et forslag til, hvordan antibiotika anvendes mest hensigtsmæssigt og ansvarligt på kvægbedrifter, og hvordan lovens krav i overensstemmelse hermed bedst omsættes til praksis. Det er desuden et mål, at anvendelse af antibiotika i kvægbruget i videst mulig omfang skal medvirke til at begrænse udviklingen af antibiotika resistens, ikke mindst set i forhold til en resistensudvikling, der kan have human betydning. EU-kommisionens ønsker omkring at forsøge at begrænse udbredelsen af multiresistente bakterier (f.eks. MRSA) og brugen af 3. og 4. generations cefalosporiner (meget potente antibiotika) tages meget alvorligt af både dyrlæger og landbruget og er indarbejdet i denne vejledning. Udgangspunkt for retningslinjerne Brug af antibiotika til kvæg tager udgangspunkt i gældende bekendtgørelser samt behandlingsvejledningen for kvæg udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (Sektion vedr. Kvæg), VIF, DMA, DSP, Videncentret for Landbrug - Kvæg, LIFE/KU, SSI samt DTU s Veterinær og Fødevareinstitut. Behandlingsvejledning kvæg: (sidst opdateret april 2010). Der er yderligere taget udgangspunkt i Nordiske retningslinjer for mastitis-behandling udarbejdet på årsmøder for de Nordiske Mejeriorganisationers Samarbejdsudvalg for Mælkekvalitet, NMSM Fokus er lagt på mastitisbehandling, da største del af antibiotika forbruget i kvægbruget ligger her. 13

15 Simuleringsstudier af konsekvenser af mund- og klovesyge i Danmark Forsker Anette Boklund*, seniorforsker Tariq Halasa og seniorforsker Claes Enøe VeterinærInstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Mund- og klovesyge (MKS) hærger stadig rundt om i verden, trods stadige og intensive forsøg på at bekæmpe sygdommen. Efter udbruddet i Storbritanien i 2001 blev der rejst spørgsmålstegn ved nedslagningen af raske dyr som en forebyggende foranstaltning. Samtidig har udviklingen på vaccineområdet betydet, at det i dag er muligt at skelne mellem vaccinerede og smittede dyr. Derfor har vi, i et projekt støttet af NaturErhverv, valgt at sammenligne forskellige kontrol strategier mod MKS, dels for at se på hvor stor omfanget af en dansk epidemi kan blive, og dels for at sammenligne forskellige kontrolstrategier. Undersøgelsen er lavet ved hjælp af såkaldte stokastiske simuleringsmodeller. Vi har benyttet tre forskellige modeller og vil præsentere udvalgte resultater. Danske besætningsdata og flyttedata er brugt som input i modellerne, input vedr. det danske beredskab er hentet som et mix af data og ekspert-vurderinger, og virusspecifikke data er hentet fra litteraturen. Henved 100 forskellige kontrolstrategier er blevet sammenlignet, hvoraf et udvalg vil blive præsenteret. Som udgangspunkt har vi simuleret en epidemi, hvor kontrolforanstaltningerne beskrevet i EU-direktivet plus 3-dages forbud mod flytninger af dyr er benyttet (basis). Desuden har vi blandt andre set på følgende kontrolstrategier, hvor der ud over basis-foranstaltningerne indgår yderligere foranstaltninger: Nedslagning i zoner omkring diagnosticerede besætninger zoner af varierende størrelser og iværksat efter hhv 14 dage eller 10, 20, 30 eller 50 diagnosticerede besætninger. Vaccination med efterfølgende nedslagning af vaccinerede besætninger (VacToCull) samme princip som ovenfor Vaccination uden efterfølgende nedslagning af vaccinerede besætninger (VacToLive) samme princip som ovenfor For hver kontrolstrategi har vi simuleret 5000 epidemier af mund- og klovesyge. Resultaterne viser, at et udbrud af MKS i Danmark kan blive meget dyrt. Men også, at yderligere foranstaltninger vil formindske omfanget, varigheden og de økonomiske omkostninger ved et udbrud. Desuden viser resultaterne, at vaccination mhp. at dyrene skal leve til slagtning ikke er optimalt ud fra en økonomisk betragtning, hvilket først og fremmest skyldes det store eksporttab der medfølger. *Anette Boklund, Sektion for Veterinær Epidemiologi og Myndighedsbetjening, anebo@vet.dtu.dk, Tlf

16 Håndtering i praksis af den gamle nye sygdom Mycoplasma bovis Kaspar Krogh Specialkonsulent, Kvægfagdyrlæge Afd. for Sundhed, Velfærd og Fødevaresikkerhed Videncenter for Landbrug T M E ksk@vfl.dk Der henvises til uddelingskopi af power point præsentation bagest i denne abstract samling. 15

17 Chronic Botulism Fact or Speculation? Martina Hoedemaker, Dr.med.vet., Ph.D., Dipl. ECAR, Dipl. ECBHM University Professor Production Medicine Unit, Clinic for Cattle, University of Veterinary Medicine Hannover Bischofsholer Damm 15, Hannover. Tel: , Fax: Botulism is a disease caused by intoxication with neurotoxins (BoNT) of the anaerobe growing bacterium Clostridium (Cl.) botulinum. BoNT belong to the most powerful known toxins acting via blocking nerve functions leading to respiratory and musculoskeletal paralysis. The toxins enter the body by ingestion of contaminated foodstuff (food born or classical botulism), or by colonization of the digestive tract by Cl. botulinum followed by toxin production (toxicoinfection in humans: infant botulism, adult intestinal toxaemia). Very rare forms in humans are wound and inhalation botulism. So far, botulinum intoxication is the accepted form of the disease in cattle. Diagnosis is based on typical clinical symptoms such as a progressive flaccid paralysis of the skeletal musculature affecting the locomotor apparatus and the muscles of the tongue, pharynx, eyes, ears, diaphragm, abdomen and tail. Key symptoms are recumbency, tail paralysis, glossoplegia with protruding tongue, ptosis, sagging ears and overall decreased muscle tonus. The time of exposure and the dose apparently influence the clinical symptoms, because besides the acute classical symptoms, atypical or more chronic forms have been described with weakness, local paresis of the hind limbs, emaciation, muscular stiffness and recumbency without loss of appetite. The determination of BoNT in affected animals very often is not successful because most of the toxin is bound at the nerve endings, i.e. in most cases, botulism is a clinical diagnosis. In the middle of the 1990ties, reports of a chronic disease complex in dairy herds with a variety of unspecific clinical symptoms especially in early lactating high yielding dairy cows often leading to chronic wasting and death have accumulated. Symptoms are: decreased milk production, paralyses, recumbency, unspecific digestive disorders either with diarrhea or constipation, lameness in connection with laminitis and/or sole ulcers, emaciation, sensory disorders, arched back, circulatory disorders, increased frequency of mastitis and other diseases commonly found in dairy cows. As routine diagnostic protocols could not elucidate the causes of these chronic herd problems and microbiological examination revealed the presence of BoNT in the gastrointestinal tract of sick and dead animals, a toxicoinfection with Cl. botulinum was postulated and the disease symptoms were connected with the effects of the toxin. This disease was then called visceral or chronic botulism. The conditions under which the botulinum spores are able to grow and produce toxins are unknown. In Germany, the term visceral or chronic botulism in connection with chronic wasting in dairy cows has not been accepted officially so far as an independent disease for various reasons: 1) the lack of a clear case definition due to the many unspecific clinical symptoms on animal and herd level; 2) the fact that Cl. botulinum is found in the digestive tract of healthy and diseased animals, i.e. uncertainties about the clinical relevance of a positive microbiological result; 3) the presence of many differential diagnoses which could be connected with chronic herd disease problems. Overall, until now, visceral botulism remains a hypothesis which needs to be tested. The German Federal Ministry of Food, Agriculture and Consumer Protection, therefore, has initiated an epidemiological study in order to examine possible associations between the chronic disease complex in dairy herds and Cl. botulinum and its neurotoxins. A case-control study is under way which eventually shall include 150 dairy herds. Suspect herds and healthy control herds have to fulfil verifiable inclusion criteria and the main exposition factor is the presence of Cl. botulinum 16

18 and/or BoNT. Many other herd and animal factors will be recorded and, ultimately, a multifactorial analysis will be performed in order to hopefully clarify the causes of chronic disease problems in dairy herds. 17

19 Dietary intoxication of Danish dairy cows popular sales argument or documented biological challenge? Niels Bastian Kristensen, Ph.D. Syddansk Kvæg Billundvej 3, DK-6500 Vojens, Denmark Tel: Any compound that via entry into the body, in small quantities, are able to cause biochemical or physical perturbations affecting homeostatic regulation is a poison/toxin. I has to be anticipated that the diet of dairy cows under common Danish farming conditions contain thousands of compounds fulfilling a classification as at least a compound with a sort of biological activity, maybe even as a toxin. It is as likely that a large number of these compounds in fact affect various biochemical reactions in the cow being in the gut or post absorption. However, effect-sizes and even identity of the compounds are generally not known and the whole field is very sparsely documented. The subject will be divided into: Compounds related to food safety Well-defined compounds NOT associated with well-defined phenotypic effects in cattle Well-defined phenotypic effects in cattle NOT associated with well-defined chemical or microbial entities Areas of confusion between toxic and dietary challenges for dairy cows Compounds related to food safety Aflatoxicosis caused by ingestion of aflatoxins produced by Aspergillus flavus is the classic mycotoxicosis in farm animals and though only young cattle appears to clinically affected, dairy cows can respond with reduced milk production. However, the reason for aflatoxins continuously being a concern in dairy production relates to effective transfer of especially the M1 aflatoxin metabolite to milk and the awareness of the carcinogenic effects of aflatoxins in humans. Therefore aflatoxins are of major concern, also, to the Danish dairy industry, but the primary reason is food safety, not the health of the dairy cow. Well-defined compounds NOT associated with well-defined phenotypic effects in cattle Trichothecenes is a group of toxins known to be produced by various Fusarium species and these compounds have a history of controversy in Denmark. Investigations of fungi in Danish corn and corn silage have previously documented low infection levels with toxin producing Fusarium and low concentrations of the common trichothecenes. Most noteworthy the concentration of T-2 toxin is very low and most often the toxin is non-detectable. T-2 toxin is the compound among trichothecenes previously reported to seriously intoxicate cattle. Despite of this, use and marketing of toxin absorbents is not uncommon, and most often debate on toxicosis in dairy cattle is based on analyses of deoxynivalenol (DON) in corn silage. We have no studies documenting phenotypic/clinical effects of DON in cattle with DON in concentrations previously reported in Danish corn silage. Therefore no professional arguments for the focus on the trichothecenes have been found other than arguments related to professions outside the area of biology. It appears that many dairy farmers are being systematically misguided on matters related to dairy cow toxicosis by sales arguments and half-documented professional argumentation that is fundamentally flawed. 18

20 Well-defined phenotypic effects in cattle NOT associated with well-defined chemical or microbial entities Despite of no evidence for common intoxication of Danish cattle by trichothecenes some herds and a number of cows appears affected by something negatively affecting their general appearance, incidence of lameness, body condition, fecal score, milk production, susceptibility to infectious diseases etc. i.e. multifactorial production related diseases. We do observe cases where single feedstuffs are likely to be of major importance to short term changes in herd performance and health and have recently been able to relate microbial spoilage of silage, sodium hydroxide treated wheat, ground and propionic acid treated small grains, compound feedstuff and commodity feeds to problems in herds of dairy cows. Assessment of cause and effect in these cases is problematic because of a vast number of possible compounds and microbes potentially involved and limited capabilities of standard analytical methods to point out causes with any reasonable likelihood. Due to these difficulties also any subacute effects of the same unknown compounds and agents becomes even more difficult to assess and document. At the moment we can hypothesize that cows are impacted of these same agents as we observe in acute cases, but as long as we haven t been able to sort out the causes in the acute cases the subacute effect-sizes are very difficult to assess. It s the opinion of the author that the complexity of this field is a major challenge to progress in production and health of dairy cows and the uncertainty associated with the field invites too many solutions to be applied in the industry without proper documentation. Areas of confusion between toxic and dietary challenges to dairy cows Symptoms related to multifactorial production related diseases can likely be caused by malnutrition and inappropriate management routines as well as by spoiled feedstuffs. Regarding the trouble of establishing trustworthy cause and effect relation in the field of toxins and microbes makes it mandatory that any attempts to use a differential diagnosis to point to intoxication problems involves qualified assessment of nutrition and management. It appears a common problem that truly interdisciplinary projects aiming at dissecting multifactorial production related diseases is disproportionally rare compared with their need and potential contribution to improve health and production of dairy cows. 19

21 Schmallenberg virus et nyt virus hos drøvtyggere Forekomst, spredning, klinik og diagnostik Louise Lohse, seniorforsker, dyrlæge Veterinærinstituttet, Lindholm Tlf: , I løbet af sommeren og efteråret 2011 rapporterede landmænd og dyrlæger i Tyskland og Holland om sygdom i malkekvægsbesætninger med milde symptomer i form af feber, nedsat mælkeydelse og diarre. Til trods for omfattende indsamling af blod og svaberprøver fra syge dyr og opfølgende intensive undersøgelser på laboratoriet, blev alle prøver i en længere periode testet negative for kendte patogener, der evt. kunne tænkes at knytte sig til disse sygdomsudbrud. Efterfølgende fandt man ved sekvensanalyse på DNA/RNA oprenset fra prøvematerialet lighed med virus fra orthobunyavirusgruppen. Disse virus er normalt vektorbårne og er kendt som årsag til sygdom i drøvtyggere i Australien, Asien, Afrika og Mellemøsten. Det nye virus blev kaldt Schmallenberg virus (SBV) efter stedet hvor det første tilfælde blev påvist. Siden har Schmallenberg virus spredt sig og er nu påvist i får, kvæg og geder i Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien (status april 2012). Det antages, at virus overføres med mitter og myg og inkubationstiden har fra eksperimentelle forsøg vist sig at være kort (1-4 dage). Virus cirkulerer få dage i blodet og manifesterer sig ved milde uspecifikke kliniske symptomer i malkekvæg. I drægtige dyr kan virus overføres til fosteret og give anledning til dødfødte eller svagfødte lam, kalve og gedekid med misdannelser af hoved/hjerne, lemmer og ryg. Undersøgelse for SBV kan ske ved indsendelse af egnet materiale til Veterinærinstituttet, Lindholm. I foråret 2012 har dyrlæger med mistanke om SBV efter aftale med Fødevarestyrelsen kunnet indsende materiale i forbindelse med kortlægning af infektionen i Danmark. Sygdommen er ikke anmeldepligtig her i landet. I Danmark er SBV påvist i mitter indsamlet i efteråret Herudover er virus påvist i 1 dødfødt kalv med misdannelser, ligesom SBV antistoffer er påvist i blod fra voksne drøvtyggere. Der er stadig mange spørgsmål omkring SBV, som skal afklares: Kan virus overføres på anden måde end ved insekter? Kan dyr smitte hinanden direkte? Hvordan kan virus bedst kontrolleres? Kan man udvikle en vaccine? Hvor kommer virus fra? Hvad kan man forvente af udbrud i den kommende sæson? På Kvægkonferencen præsenteres opdateret viden og nyeste data omkring denne nye drøvtyggersygdom. 20

22 Vektores betydning for smitsomme sygdomme - kan vi vente andre sygdomme end bluetongue og schmallenberg i nær fremtid? Epidemiologist Rene Bødker, National Veterinary Institute, DTU* Udbruddene i Nordvesteuropa af tropesygdommene bluetongue type 8 ( ), bluetongue type 1 (2008) og schmallenberg ( ) er overraskende. Det er især overraskende, fordi de alle har spredt sig voldsomt og hurtigt, mens sygdomme, der spreder sig til nye miljøer og klimazoner, forventes at starte som begrænsede sporadiske udbrud, der vokser i takt med at klimaet eller miljøet gradvist bliver mere gunstigt for spredningen. Dette gælder dog ikke sygdomme, som pludseligt når frem til egnede, men hidtil isolerede områder fx introduktion af mæslinger til Amerika på Columbus udrejse og introduktionen af syfilis til Europa på hjemrejsen. En anden undtagelse er reintroduktion af sygdomme til egnede områder, hvor sygdommen er udryddet fx mund og klovesyge udbruddet i Storbritannien i 2001, eller områder hvor hidtil effektiv sygdomsforebyggelse bryder sammen fx som kolera i forbindelse med krigsudbrud eller naturkatastrofer. Desværre kan ingen af disse forklaringer på tilfredsstillende vis forklare, at vi i en periode på 6 år har 3 kolossale udbrud af vektorbårne vira, der aldrig tidligere er set i Nordvesteuropa. Derfor er det relevant at spørge, om vi nu generelt skal til at forberede os at alle mulige andre vektorbårne sygdomme kan sprede sig til dyr og mennesker i Danmark. Selv om dødeligheden i får har været høj i forbindelse med bluetongue, så er bluetongue og schmallenberg er ikke zoonoser og har heldigvis kun haft en begrænset effekt på kvægsundheden. Imidlertid findes der uden for Nordvesteuropa en række vektorbårne sygdomme af en helt anden kaliber, både i forhold til kvægsundhed og i forhold til det zoonotiske potentiale. Derfor laves der for tiden risikovurderinger i flere europæiske lande. Disse baseres på matematisk smittespredningsmodeller. Der er generelt enighed om en reel risiko for flere udbrud af vektorbårne sygdomme i Europa. Det er sandsynligt at en række relativt lavpatogene kvægsygdomme forsat vil spredes til og i Nordeuropa. Dette gælder formodentligt primært mittebårne infektioner. Men det er muligt, at også en højpatogen og zoonotisk infektion som Rift Valley Fever vil kunne introduceres og spredes i Europa. Derudover er der enkelte vektorbårne infektioner i kvæg, som er meget sandsynlige i den nærmeste fremtid, men som kun sjældent optræder zoonotisk fx Batai virus. De har lille betydning for dyrs og mennesker sundhed, men de kan potentielt påvirke afsætningen af animalske produkter, hvis et udbrud håndteres uheldigt i pressen. Sommerens omfattende presse- og TV-dækning af Dræbermyggens vandring mod Danmark og erfaringerne fra den kostbare BSE-håndtering viser at disse sygdomme også kan udgøre en betydelig økonomisk udfordring, selv om de ikke udgør en nævneværdig sygdomsrisiko. Fordi vi ikke forstår mekanismerne bag de seneste udbrud, er det vanskeligt at forudsige, hvad vi skal forvente i de kommende år. Og det bliver næppe en matematisk model, der identificerer det næste nye udbrud. Derfor er det stadig vigtigt at landets dyrlæger indsender mistænkelige fund. Det vil med stor sandsynlighed være en dyrlæge, der indsender den næste positive prøve med en eksotisk vektorbåren infektion. Spørgsmålet er bare om prøven kommer fra det første smittede dyr i landet, som det var tilfældet med bluetongue i 2007, eller om epidemien har spredt sig i månedsvis før en dyrlæge sender en prøve, som vi så det i år med Schmallenberg udbruddet. Men selv om de matematiske modeller ikke er i stand til at udpege de første smittede dyr, så kan modellerne muligvis hjælpe dyrlægerne ved at udpege perioder og besætninger, hvor risikoen for 21

23 udvalgte vektorbårne sygdomme er særligt høj og derfor indbyder til øget opmærksomhed. Derfor vil DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen nu gøre facts sheets og risikovurderinger tilgængelige på dyrlægernes smartphones. GPS funktionen på de nye smartphones gør det muligt at trække dagsaktuelle risikovurderinger ud for præcis den besætning, hvor dyrlægen mistænker en eksotisk vektorbåren sygdom. Systemet kan på den måde hjælpe dyrlægen til at træffe en beslutning om eventuel indsendelse af prøvemateriale til et diagnostisk laboratorium. *)Rene Bødker Epidemiologist Division of Veterinary Diagnostics and Research DTU Veterinary Technical University of Denmark National Veterinary Institute Bülowsvej 27 Building Frederiksberg C Denmark Direct Mobile rebo@vet.dtu.dk