Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004"

Transkript

1 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version

2

3 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004

4 Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Pharmakon, december 2004 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstracts (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt, så der nu gennemføres en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Den nye søgning fra april 2004 og oktober 2004 er foretaget i International Pharmaceutical Abstracts og Medline for perioden september 2003 september Der er udelukkende søgt på engelsksprogede tidsskrifter. Abstracts fra konferencer er ekskluderet i søgningen. Søgningen i maj 2004 resulterede i 270 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 31 abstracts at være relevante. Søgningen i oktober 2004 resulterede i 168 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 15 abstracts relevante. Abstracts for de relevante artikler er gennemlæst, og artikler bestilt hjem derfra. Alle abstracts er vurderet og ud fra relevante abstracts (i alt 46) er originalpublikation rekvireret og gennemlæst. For de 37 artikler, der er fundet egnet til evidensrapporterne, er der udarbejdet datablade. Artiklerne fordelte sig som følger på de forskellige evidensrapporter: Evidensrapport Søgning april 2004 Søgning oktober 2004 Antal beskrevne artikler (nye datablade 2004) I alt Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive inkluderet i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen på Opdatering Opdateringen af Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, september 2004 resulterede i 5 nye datablade. Der er tale om én randomiseret, kontrolleret undersøgelse om vægtreduktion ved hjælp af måltidserstatning med flydende fuldkostprodukter eller konventionel diæt; to undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe om Bone Mineral Densityscreening på apotek; en før-efter-pilotundersøgelse om et uddannelsesprogram for diabetikere samt en beskrivende undersøgelse om tiltag til sundhedsfremme og screening for kardiovaskulære risikofaktorer på apotek. Geografisk spredning De fire undersøgelser er fra USA, og en er fra Australien (kardiovaskulære risikofaktorer).

6 Konklusion Der er evidens for, at vægtreduktionsprogrammer på apotek kan påvirke overvægtige til at tabe sig, samt at der ikke er forskel i effekt mellem anvendelse af måltidserstatning med flydende fuldkostprodukter eller konventionel diæt. De nye undersøgelser understøtter evidensen af, at apoteket kan initiere adfærdsændringer efter screeninger hos personer med risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme eller risiko for osteoporose. Der er evidens for, at undervisning af diabetikere af et tværfagligt team, bestående af en apoteksfarmaceut, en diætist og en sygeplejerske, kan initiere adfærdsændringer, der kan føre til klinisk betydende ændringer i såvel blodsukker som HbA1c-værdier. Undersøgelsesdesign Evidensen for effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i de nu 31 undersøgelser bygger på 4 randomiserede kontrollerede undersøgelser (kategori A), 3 kontrollerede undersøgelser uden randomisering (kategori B), 18 før-efter-undersøgelser uden kontrolgruppe (kategori C) samt 6 beskrivende eller observerende undersøgelser (kategori D). Langt størstedelen af publikationerne tilhører altså kategori C og bygger dermed på mindre stærke undersøgelser, hvor der ikke har været en sammenlignelig kontrolgruppe. Der er dog to omkostnings-effektivitets-analyser (CEA) blandt undersøgelserne (5.19, 5.23), henholdsvis i kategori A (5.23) og i kategori B (5.19). Datablad Kategori Titel 5.27 C A Multidisciplinary Approach in a Community Pharmacy Can Improve Outcomes for Diabetes Patients. West D, Blevins MA, Brech D, Stotts F, Gardner S. Diabetes Educ. 2003;6: (USA) C Impact and Feasibility of a Community Pharmacy Bone Mineral Density Screening and Education Program. Cerulli J, Zeolla MM. J Am Pharm Assoc. 2004;44: (USA) A Effects og weight Reduction Interventions by Community Pharmacists. Ahrens RA, Hower M, Best AM. J Am Pharm Assoc. 2003;5: (USA) D Rural Community Pharmacy: A Feasible Site for a Health Promotion and Screening Service for Cardiovascular Risk Factors. Hourihan F, Krass I, Chen T. Aust. J. Rural Health. 2003;11:28-35 (Australien) C Regional Osteoporosis Screening, Referral, and Monitoring Program in Community Pharmacies: Findings from Project ImPACT: Osteoporosis. Goode J-V Kelly, Swiger K, Bluml BM. J Am Pharm Assoc. 2004;2: (USA).

7 ID nummer 5.27 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention A Multidisciplinary Approach in a Community Pharmacy Can Improve Outcomes for Diabetes Patients. West D, Blevins MA, Brech D, Stotts F, Gardner S. Diabetes Educ. 2003;6: (USA). C: Før-efter-undersøgelse uden kontrolgruppe. Pilotstudie. At demonstrere at et undervisningsprogram i egenomsorg for diabetikere på et apotek med ADA Recognition status (dvs. opfylder the American Diabetes Association (ADA) Education Standards) kan give forbedrede kliniske såvel som adfærdsmæssige data for type 1 og type 2 diabetikere. Ændring i kliniske og adfærdsmæssige data. Tilfredshed med uddannelsesprogrammet. Undersøgelsen omfattede udvikling og gennemførelse af et uddannelsesforløb til bedre egenomsorg hos diabetikere. Pilotstudiet blev gennemført på et landdistriktsapotek, AllCare Pharmacy i Arkadelphia, Arkansas fra august 2000 til august Apoteket fik ADA Recognition status i maj For de diabetikere, der indgik i programmet før maj 2001,var undervisningen gratis, derefter betalte patienten eller patientens sygeforsikring herfor (beløbet er ikke nævnt). Uddannelsesprogrammet blev udført af et uddannelsesteam bestående af apotekets farmaceut (ansat på apoteket i fuld tid), en sygeplejerske og en diætist (ansat af apoteket i deltid) med en læge som medicinsk konsulent. Farmaceut, diætist og sygeplejerske gennemførte alle en efteruddannelse i diabetesundervisning inden for hvert deres område. Diabetikerne blev henvist af deres læge via en henvisningsblanket. Derefter var de til en indledende individuel samtale (artiklen nævner ikke med hvem) og 8 x 1-times gruppeundervisning med forskellige emner med farmaceut, sygeplejerske eller diætist som underviser. Efter 3-6 måneder var diabetikeren atter på apoteket til en opfølgende individuel samtale. Derudover var farmaceuten tilgængelig i apotekets åbningstid, hvis diabetikerne havde problemer eller spørgsmål. Diabetikernes læger forsynede teamet med de fleste kliniske data. Ved det indledende og det opfølgende møde på apoteket fik diabetikerne målt HbA1c (Bayer DCA 2000+) og ikke-fastende blodsukker (Glucometer). Apoteket lavede en special diabetes-afdeling i kunderummet med produkter med lavt kulhydratindhold, kogebøger for diabetikere, specialsko mv. Uddannelsesteamet holdt indledende og opfølgende møder med diabetikerne og gennemførte gruppeundervisningen. Teamet samlede løbende oplysninger om diabetikerne, ændringer i helbred, adfærd og medicinstatus og information om deres mening om undervisningen. Teamet havde løbende kontakt til

8 diabetikerens læge. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Diabetikernes HbA1c-værdier faldt fra i gennemsnit 9,52 % ved start til 7,32 % ved det opfølgende møde! Den gennemsnitlige blodsukker-værdi faldt fra 260 mg/dl til 139 mg/dl. Den gennemsnitlige BMI-værdi ændredes ikke signifikant i undersøgelsen fra 31,08 til 29,69 kg/m 2 (P=0,297), selvom 54 % af diabetikerne nåede det satte mål for vægttab. Forfatterne mener, at det skyldes den korte tidsperiode og indlemmelse af både type 1 og type 2 diabetikere. Undersøgelsesteamet forventede, at de kunne få lipidprofiler for diabetikerne fra lægerne, men det viste sig, at ikke alle patienter rutinemæssigt fik målt lipider. Efterfølgende har apoteket anskaffet et Cholestech LDX analyzer, der giver værdier for totalkolesterol, LDL- og HDL-kolesterol og triglycerider. Apotekets salg af produkter til diabetikere blev forøget. Kun 5 ud af de 30 diabetikere, der gennemførte undersøgelsen, returnerede evalueringsskemaet efter den opfølgende samtale. Disse 5 deltagere mente, at mødestedet var komfortabelt, og at de ville anbefale uddannelsesprogrammet til andre. De mente, at de havde fået mest udbytte af uddannelsesseancerne om ernæring/valg af varer/indkøbstur; om medicinering og monitorering samt om fysisk aktivitet og fodpleje (alle scorede 4,8 ud af 5 point). Adfærd: Uddannelsesforløbet resulterede i ændrede rutiner for diabetikerne. 37 % efterså deres fødder dagligt før undersøgelsen og 93 % efter. 27 % før og 100 % efter målte blodsukker dagligt. 27 % mod 64 % var jævnligt fysisk aktive i 30 minutter. Til den opfølgende samtale oplyste 87 %, at de havde fået deres øjne undersøgt indenfor det sidste år. Ikke undersøgt Ikke undersøgt 9 læger henviste patienter til diabetesuddannelsen på apotek i løbet af undersøgelsen. 46 diabetikere startede, og i alt 30 diabetikere gennemførte uddannelsen, heraf 6 med type 1 og 24 med type 2 diabetes. Resultaterne er baseret på disse var mænd og 21 kvinder. 2 var år; 20 var år og 8 65 år.18 var af kaukasisk afstamning; 12 var af afrikansk afstamning. 19 havde privat sygeforsikring, 5 var forsikret hos Medicare, og 6 havde ingen sygeforsikring. Apoteket har erfaret, at de med deres ADA Recognition status fik større accept fra lægerne i området og de betalende sygeforsikringer, eftersom de kendte til denne standard. Andre faktorer, der øgede succesen af dette program, var

9 samarbejdet i et tværfagligt team, markedsføringsindsatsen, lægernes støtte i lokalområdet og et godt samarbejde med repræsentanter fra lægemiddelindustrien, der leverede uddannelsesmateriale og blodsukkerapparater til apoteket/patienterne. Dette program kan være en model til andre apoteker i landdistrikter med en høj forekomst af diabetes og begrænsede ressourcer i sundhedssektoren. Fald i HbA1c med i gennemsnit 2,2 % og en forbedret egenomsorg burde føre til en reduktion i forekomsten af komplikationer. Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Undersøgelsen viste, at uddannelse i egenomsorg for diabetikere over 8 gange af et tværfagligt team på apotek gav markante forbedringer i både HbA1c og blodsukkerværdier samt patientadfærd (daglig inspektion af fødder, blodsukkermåling og øget fysisk aktivitet). Det er interessant, at forfatterne lægger meget vægt på, at apoteket bliver godkendt efter kendte standarder, og at dette gør samarbejdet med lægerne og tredjepartsbetalere lettere. Det er værd at overveje, om apotekerne i Danmark skulle samarbejde med Diabetesforeningen for at få indført sådanne standarder.

10 ID nummer 5.28 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Impact and Feasibility of a Community Pharmacy Bone Mineral Density Screening and Education Program. Cerulli J, Zeolla MM. J Am Pharm Assoc. 2004;44: (USA). C: Undersøgelse uden sammenligning med kontrolgruppe. At vurdere effekten af et program til BMD-scanning (Bone Mineral Density) og information om osteoporose samt at fastslå, om en sådan ydelse er velegnet i apoteksregi. Antal BMD-scannede kvinder. Tidsforbrug for hver deltager. Projektomkostninger ved BMD-scanning. Betalingsvilje. Ændring i viden og livsstil og dialog med egen læge om osteoporose efter BMD-scanning på apotek. Undersøgelse uden kontrolgruppe. 2 private og 4 kædeapoteker i Albany, USA, inviterede i efteråret 2000 deres faste kvindelige kunder til en gratis BMD-scanning over i alt 10 dage. Hvert apotek holdt indledningsvis én screeningsdag, og fire af apotekerne supplerede med en ekstra dag pga. stor interesse herfor. Inden screeningsdagene fik de involverede apoteksfarmaceuter en 6 timers undervisning om osteoporose og håndtering af menopausen af undersøgelseslederne. Kvinder på 18 år og opefter, der kom på apoteket for at få ekspederet en recept til sig selv eller et familiemedlem blev spurgt, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen. Ekskluderet blev apoteksansatte, kvinder under 18 år eller kvinder, der ikke var i stand til at placere deres ankel i BMDscanneren samt mænd. Der blev uddelt markedsføringsbrochurer fra alle apoteker 2-3 uger inden screeningsdagen. Der blev afsat 20 minutter per screening fra kl og Kvinderne blev kontaktet dagen før screeningsdagen og mindet om aftalen på apoteket. På screeningsdagen blev kvindens ankomsttidspunk registreret. Screeningerne blev foretaget i kunderummet på 4 apoteker og i samtalerum på 2 apoteker. Kvinderne udfyldte en samtykkeerklæring, og farmaceuterne indsamlede patientdata for at afdække risikofaktorer for osteoporose (højde, vægt, ryge-, motions- og spisevaner (calciumindtag), familiær disposition og medicinforbrug. BMD-scanningen af kvindens ikke-dominante fod blev udført af undersøgelseslederen med en ultralydsscanner (Lunar Achilles Express) formodentlig af hælen og tog ca. 3 minutter og resulterede i et print af resultatet. Kvindernes risiko for osteoporose blev defineret ud fra T-score (der måler en persons knogledensitet i forhold til gennemsnittet for den øvrige population af unge) som lav risiko: T-score mere end -1; moderat risiko: T-score mellem -1 og -2,4 og høj risiko: mindre end 2,5.

11 Efter en gennemgang af resultatet sammen med farmaceuten fik kvinden udleveret et anonymt spørgeskema, der skulle udfyldes på apoteket (baseline). Efter 3 måneder fik kvinderne tilsendt et spørgeskema til opfølgning om kvindernes eventuelle efterfølgende: beslutninger om sundhed kontakt til lægen om forebyggelse af osteoporose livsstilsændringer og ændringer i medicinering. I apotekets database blev der gennem de første 6 måneder efter screeningen fulgt op på, om der blev ordineret ny medicin mod osteoporose. Intervention Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Efter selve scanningen gennemgik farmaceuten resultatet med kvinden sammenholdt med de tidligere indsamlede data. Farmaceuten pointerede, at denne screening ikke omfattede en diagnosticering af osteoporose og opfordrede kvinderne til at gennemgå resultaterne sammen med deres praktiserende læge, der ville få resultatet tilsendt sammen med et følgebrev og uddannelsesmateriale (artiklen angiver ikke, hvilket materiale der er tale om). Alle kvinderne, uanset risiko for osteoporose, fik information om livsstil (kost, motion, forebyggelse af fald og rygestop) og det anbefalede daglige indtag af calcium og fik udleveret skriftligt informationsmateriale om osteoporose. Ikke undersøgt. 41 % angav, at de gerne ville betale USD 20 eller mere for denne BMD-scannings- og rådgivningsydelse. Betalingsvilligheden varierede ikke hverken apotekerne imellem eller ud fra alder, risikogruppe eller kvindens holdning til ydelsens egnethed. Den gennemsnitlige anvendte tid til ydelsen var 23 minutter. Baseret på fikserede værdier for omkostninger til en ultralydsscanner og materialer og variable omkostninger til personale vil et apotek kunne få en positiv netto indkomst med en sådan ydelse. Udgiften til en ultralydsscanner vil kunne mindskes, hvis flere apoteker deles herom. Omkostningerne til en ultralydsscanner (USD ) blev beregnet til at ville kunne tjenes ind på screeningsdage, afhængig af prisen for ydelsen. Ikke undersøgt. Holdning: Deltagerne: 82 % angav lige efter ydelsen, at screeningen var meget velegnet til at foretage beslutninger om sundhed og livsstil. 91 % mente efterfølgende, at apoteksydelsen havde tilskyndet dem til at få en snak med lægen om osteoporose. Lægerne: 42 % af lægerne svarede på henvendelsen fra apoteket og heraf mente 83 %, at informationen var nyttig. To læger foretrak DXA-scanning af hofte og ryg, men ingen gav udtryk for, at den apoteksbaserede BMD-scanning var uegnet. Adfærd:

12 3 måneder efter ydelsen oplyste 42 %, at de havde talt med deres læge om osteoporose; 11 % at de havde ændret motionsvaner. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Ikke undersøgt. 3 måneder efter ydelsen havde 25 % øget deres calcium og D- vitaminindtag, og 6 % påbegyndt en ny receptordineret behandling mod osteoporose. I alt 140 kvinder med en gennemsnitsalder på 61 år fik foretaget BMD-scanning og blev informeret om osteoporose, heraf 46 % med lav; 42 % med moderat og 12 % med høj risiko for osteoporose. 119 afleverede baseline spørgeskemaet, og 107 returnerede spørgeskemaet efter 3 måneder. 71 % var postmenopausale; og ved scanningen oplyste 11 %, at de havde diagnosen osteoporose, og 34 % var i behandling med medicin, der anvendes i behandling af osteoporose: hormontilskud (HRT hormone replacement therapy), bisfosfonater, raloxifen og/eller calcitonin. 48 % tog calciumtilskud. Dette osteoporoseprogram i apoteksregi havde en positiv effekt på kvindernes helbred ved at påvirke livsstil, øge anvendelsen af ordineret medicinsk behandling og calciumtilskud og opfordrede kvinderne til at diskutere osteoporose med deres praktiserende læge. Kvinderne var villige til at betale for denne ydelse. Det er muligt, at nogle af kvinderne ville have været villige til at betale et større beløb for ydelsen, hvis det havet været angivet som mulighed på baseline-spørgeskemaet. Hvorvidt en sådan ydelse er egnet til at tilbyde på apoteket afhænger af de tilgængelige ressourcer på apoteket og kundegrundlaget. Undersøgelsen viser, at BMD-scanning kan foregå på apotek, når en ekspert på området foretager selve den tekniske del, og en farmaceut derefter foretager en vurdering af resultatet og rådgiver kunden herefter. Ydelsen har haft betydning mht. motion, calciumindtagelse og medicin for en del af kvinderne. Der er ikke oplysninger om, hvad resultatet blev for de 42 %, der inden for de første 3 måneder efter ydelsen talte med deres læge om osteoporose. Kun vides, at 6 % havde påbegyndt ny behandling mod osteoporose. Det er påfaldende, at 11 % har diagnosen osteoporose, men 34 % er i behandling med medicin, der i 2000 anvendtes i behandlingen af osteoporose. Det skønnes, at dette overskud skyldes, at minimum 23 % er i behandling med HRT pga. klimakterielle gener, men dette kan faktisk ikke konkluderes ud fra artiklen. Behandlingsstrategien af osteoporose er ændret siden 2000, eftersom HRT ikke længere er standardbehandling til kvinder med risiko for osteoporose.

13 Det er interessant, at ingen af de involverede læger havde noget imod, at apoteket foretog BDM-scanninger, formodentlig af hælen. Det svarer ikke overens med den reaktion, hælscanning på apotek tidligere har medført fra danske læger, der forholdt sig til, at knogledensiteten i hælen ikke er præcise og ikke kan sidestilles med resultatet af DXA-scanning af hofte, ryg eller håndled, der anvendes til at diagnosticere osteoporose.

14 ID nummer 5.29 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention Effects og weight Reduction Interventions by Community Pharmacists. Ahrens RA, Hower M, Best AM. J Am Pharm Assoc. 2003;5: (USA). A: Randomiseret, kontrolleret undersøgelse At sammenligne to vægtreduktionsprogrammer med anvendelse af måltidserstatning (meal replacement, MR) eller konventionel diæt med reduceret kalorieindtagelse (reduced-calorie diet, RCD) med en farmaceut på apotek som kostråds-kontaktperson. Vægt-forandringer. 2 farmaceuter fra Travis Pharmacy i Shenandoah, Iowa, deltog i undersøgelsen i samarbejde med University of Nebraska Medical Center. Personerne blev randomiseret til enten MR eller RCD og blev fulgt gennem en 12-ugers periode med aktivt vægttab (1. periode) og en vedligeholdelsesperiode på 10 uger (2. periode) - i alt 22 uger. Kriterierne for deltagelse var: BMI kg/m 2, alder år, havde fået ok til deltagelse fra egen læge og havde givet udtryk for, at smagen af den flydende MR-drik (Slim-Fast) var acceptabel. Slim-Fast drikken er ikke en low-calorie-diet, men fuldkost på flydende form. Ydelsen var gratis for deltagerne og MR-gruppen fik ligeledes MR-produkterne gratis. I den 1. periode anvendte RCD-gruppen en diæt, hvor de selv skulle vælge kosten ud fra lister over kostemner, der indeholdt samme mængde kalorier, protein og fedt. Kvinderne skulle indtage kcal og mændene kcal per dag for at opnå et vægttab mellem g per uge. MR-gruppen anvendte samme diæt til et dagligt måltid, men erstattede de to andre måltider med Slim-Fast og indtog dermed samme energimængde som personerne i RCD-gruppen. I 2. periode blev personerne i RCD-gruppen instrueret om at gå tilbage til en almindelig sund kost efter eget valg, og MR-gruppen nedsatte det daglige indtag af Slim-Fast til at erstatte et måltid daglig. Deltagerne fik ikke pålagt at overholde faste grænser for kalorieindtag, men blev bedt om selv at regulere indtaget med det formål at bibeholde deres opnåede vægttab. Farmaceuterne holdt et indledende møde på ca. 45 minutter med deltagerne hver for sig, hvor de fik målt blodtryk (DynaPulse system), kolesterol og triglycerid (Cholestech LDX), blodsukker (One Touch Fast Take Monitor), vægt, højde og taljemål og udfyldte et spørgeskema om erfaringer med tidligere vægttab, nuværende kost og mængden af fysisk aktivitet. Deltagerne fik information om ernæring, fysisk aktivitet og livsstilsændringer og blev opfordret til at starte med minutters fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen og øge længden og hyppigheden senere. Deltagerne fik information om hhv. MR og RCD-systemet, og alle blev opfordret til at føre dagbog over kost og fysisk aktivitet.

15 I samtlige 22 uger skulle deltagerne komme til opfølgningsmøder på 15 minutter på apoteket hver 2. uge i alt 13 gange, hvor de blev vejet, fik målt taljemål og blodtryk og diskuterede erfaringer og problemer med farmaceuten. Ved det 12. og 22. møde fik deltageren målt lipidprofil. Farmaceuten kunne konsultere en diætist ved behov. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / Resultatet efter 1. periode viste, at begge grupper havde opnået et signifikant vægttab, men der var ikke signifikant forskel på vægttabet i de to grupper. Deltagerne i MR-gruppen havde i gennemsnit tabt 4,9 kg og RCD-gruppen 4,3 kg. I 2. periode tabte MR-gruppen i gennemsnit 0,7 kg og RCDgruppen 0,9 kg uden signifikant forskel grupperne imellem. I MR hhv. RCD-gruppen viste undersøgelsen signifikant mindre taljemål (- 8,08/-7,82 cm), sysbt (-8,26/-7,81 mmhg), diabt (-5,97/-4,30 mmhg) og triglyceridværdier (-0,08/-0,20 mg/dl), men ingen signifikante forandringer i LDL- eller HDLkolesterol efter 22 uger. I resultaterne skelnes ikke mellem kvinder og mænd. Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt 95 personer (83 kvinder og 12 mænd) blev rekrutteret til undersøgelsen, heraf fortsatte 88 ud over de 2 første uger og indgår i resultaterne. 72 % gennemførte 1. periode og 58 % 2. periode. Succesfuld vægtkontrol kan opnås i apoteksregi med en farmaceut som kontaktperson. Både MR og RCD var effektive metoder til at opnå og vedligeholde vægttab over en 22-ugers periode. Undersøgelsen viser, at apoteket med information om ernæring, fysisk aktivitet og livsstilsændringer og med opfølgning/ kontrolmåling og støtte hver 2. uge i 22 uger kan være med til at støtte overvægtige (BMI mg/m 2 ) til vægttab. Undersøgelsen er ikke holdt op mod resultater fra en kontrolgruppe uden støtte fra en farmaceut, men har til gengæld sammenlignet effekten af to forskellige regimer til vægttab. Deltagerne er ikke blevet spurgt, om de ville betale for ydelsen, der har krævet meget mødetid med deltagerne for apotekets to farmaceuter. Det nye koncept for slankekurser i grupper på danske apoteker

16 anvendelse er udvidet fra en aktiv 12 ugers periode til nu ligeledes at omfatte en 24 ugers opfølgningsperiode 36 uger i alt. I den individuelle rådgivning i den danske apoteksmodel indgår 5 samtaler over en 8 ugers periode med mulighed for at købe flere samtaler efter behov. For at bevare et opnået vægttab kan apotekerne ud fra resultaterne fra denne undersøgelse overveje, om en yderligere opfølgnings-periode i den individuelle ydelse bør indgå som en fast del af konceptet i stedet for at være en tillægsmulighed. Samtidig kan apoteket overveje, om anvendelse af MR ved slankeydelser i apoteksregi kan anvendes.

17 ID nummer 5.30 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention Rural Community Pharmacy: A Feasible Site for a Health Promotion and Screening Service for Cardiovascular Risk Factors. Hourihan F, Krass I, Chen T. Aust. J. Rural Health. 2003;11:28-35 (Australien). D: Beskrivende undersøgelse Ikke angivet (underforstået: At beskrive resultaterne fra undersøgelsen om sundhedsfremme og screening af kardiovaskulære risikofaktorer på apotek). Procesmål: Identifikation af personer med risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme. Ydelsen blev udviklet til apotekerne i fire naboområder i Upper Hunter Valley, New South Wales timers kørsel nordvest for Sydney. Målgruppen var personer over 18 år, der ikke var eller de sidste 6 måneder havde været i behandling for forhøjet kolesterol eller blodtryk, ikke var gravide eller i behandling med immunosupprimerende lægemidler. Personerne fik fastende målt BMI, blodtryk (Omron M4), totalkolesterol og triglycerider (Reflotron). Personer med måleværdier, der var forhøjede ved den første screening men ikke udløste en henvisning til lægen, blev bedt om at komme igen efter 6 uger til en ny screening og vurdering. De personer, der blev henvist med forhøjede værdier, blev ligeledes bedt om at komme igen på apoteket efter 3 måneder. 10 farmaceuter deltog i undersøgelsen og anvendte en standardiseret protokol til sundhedsfremme og screening, inklusiv et spørgeskema om risikofaktorer. Protokollen hjalp farmaceuten til at identificere personer fra målgruppen til screening; til at identificere risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme og diabetes og til at give målrettet rådgivning og henvise de relevante personer. De anvendte risikofaktorer for diabetes er: gestationel diabetes, > 35 år og aboriginal eller fra Torres Strædet; > 50 år og familiær disposition for diabetes (forældre/søskende), sysbt 140 mmhg og/eller diabt 90 mmhg, BMI 30 kg/m 2 ; > 65 år. Ydelsen var gratis i undersøgelsesperioden. Pga. mangel på måleapparatur blev ydelsen først tilbudt på 2 apoteker i Muswellbrook og 2 apoteker i Scone og artiklens resultater er fra denne del af undersøgelsen, der blev udbudt i perioden december 1999 maj Efter afslutningen af undersøgelsen på de fire apoteker foretog farmaceuterne et telefoninterview med det formål at høre de screenede personers holdning og tilfredshed med ydelsen. Farmaceuterne målte og beregnede BMI, blodtryk, totalkolesterol

18 og triglycerid. Kriterierne for henvisning til lægen var: sysbt > 180 mmhg og eller diabt > 105 mmhg (3 henviste) totalkolesterol > 6,0 mmol/l + andre risikofaktorer (24 henviste) totalkolesterol > 7,0 mmol/l uden andre risikofaktorer (10 henviste) faste-triglycerid > 4,0 mmol/l + andre risikofaktorer (2 henviste) faste-triglycerid > 5,0 mmol/l uden andre risikofaktorer (0 henviste) mindst én risikofaktor for diabetes (41 henviste) Kriterierne for henvisning til opfølgning på apoteket efter 6 uger, var: sysbt mmhg og/eller diabt mmhg (33 henviste) totalkolesterol > 5,0 mmol/l uden behov for lægevisning (76 henviste) faste-triglycerid > 2,0 mmol/l uden behov for lægehenvisning (18 henviste) Farmaceuterne gav rådgivning om livsstil til 80 % af personerne. Mht. fysisk aktivitet lagde farmaceuterne vægt på aktiviteten af de daglige gøremål som rengøring og en gåtur hen til købmanden. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Ikke undersøgt Ikke undersøgt 23 % af deltagerne angav i telefoninterviewet, at apoteket er et passende/bekvemt sted til at tilbyde sådanne ydelser. Ikke undersøgt. Ikke undersøgt. Ikke undersøgt. Effekt på procesmål Der blev screenet 204 personer heraf 81 % på apotekerne, og 19 % var ansatte på lokale skoler. Gennemsnitsalderen var 44 år SD ± 13), og 71 % var kvinder. 22 af de 204 blev ekskluderet af resultaterne, da de ikke kunne oplyse om deres familiære disposition for kardiovaskulære sygdomme. 89 % af de screenede personer havde påvirkelige risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme. 54 % havde BMI > 25 kg/m 2, 54 % havde totalkolesterol > 5,0 mmol/l, 12 % havde fastetriglycerider > 2,0 mmol/l, 18 % havde systolisk blodtryk 140 og/eller diastolisk blodtryk 90 mmhg. 28 % angav, at de ikke tidligere havde fået målt deres kolesteroltal. 24 % havde risikofaktorer for at udvikle type 2 diabetes. 12 % var rygere (ryger mindst en gang om ugen), 3 % drak mere end anbefalingerne (kvinder hhv. mænd: mere end to hhv. fire

19 genstande på 5 eller flere dage om ugen), 57 % var fysisk aktive i mindre end 30 minutter (moderat aktivitet) på tre dage om ugen. 14 personer (7 %) havde mere end en livsstilsrisikofaktor. 80 % fik information om livsstil (kost (70 %), fysisk aktivitet (42 %) eller rygestop (8 %)). 5 personer fik nikotinsubstitution. 30 % blev henvist til lægen efter første screening, og 50 % fik et opfølgningsmøde med farmaceuten efter 6 uger for at gentage målingerne og/eller atter gennemgå deres nikotinsubstitutionsterapi. 79 % angav at have familiær disposition for kardiovaskulære sygdomme, hypertension eller forhøjet kolesterol. Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Ved denne sundhedsfremmende screening udviklet og implementeret på apoteker i landdistrikterne (i New South Wales) kunne farmaceuterne identificere en del af personerne, som var i risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme. Dette resulterede i tidlig intervention og/eller henvisning til lægen for nærmere vurdering. Med baggrund i viden om, at dødeligheden pga. kardiovaskulære sygdomme i 1996 var 5-10 % højere end i byområder, anbefaler forfatterne derfor en yderligere udbredelse af sådanne ydelser på apotekerne i landdistrikterne. Hvis ydelsen skal indgå i apotekets ydelser, kræver det honorering fra patienter eller privat sygesikring. Farmaceuterne har målt BMI, totalkolesterol, faste-triglycerid og blodtryk og har kunnet identificere risikofaktorer, rådgivet om livsstil og henvist 61 personer (30 %) til lægen. 23 % af de screenede angav efterfølgende, at apoteket var et egnet sted at tilbyde denne type screeningsydelser. Undersøgelsen er lavet på australske landdistrikts-apoteker med befolkningskarakteristika, der ikke kan sammenlignes med danske forhold. En lignende, men honoreret ydelse gennemføres i Danmark i Falck Health Care-regi til enkeltpersoner eller firmamedarbejdere på flere apoteker. I denne sammenhæng måler farmaceuter såvel total-, LDL-, HDL-kolesterol og triglycerid, blodtryk, blodsukker og BMI, beregner personens 10- års risiko for at få en hjertesygdom og rådgiver om livsstil og henviser til lægen. Denne undersøgelse viser også, at folk mener, at apoteket er et bekvemt sted at tilbyde en sådan sundhedsfremme- og screeningsydelse.

20 ID nummer 5.31 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Regional Osteoporosis Screening, Referral, and Monitoring Program in Community Pharmacies: Findings from Project ImPACT: Osteoporosis. Goode J-V Kelly, Swiger K, Bluml BM. J Am Pharm Assoc. 2004;2: (USA). C: Undersøgelse uden sammenligning med kontrolgruppe. Projektet er opdelt i to faser med separate formål: 1. At identificere patienters risiko for osteoporose ved måling af knogledensitet (Bone Mineral Density - BMD) på apotek og henvisning til egen læge eller speciallæge og efterfølgende kontakt opfølgning på screeningen af risikopatienterne. 2. At håndtere patienter med osteopeni og osteoporose, der efterfølgende bliver henvist af lægen til apotekets udvidede rådgivningsservice samt at teste en tredjepartsbetalingsordning for en sådan sundhedsydelse til risikopatienter eller allerede diagnosticerede osteoporose-patienter. Denne artikel rummer resultater fra fase 1. De endelige resultater fra fase 2. offentliggøres i en senere artikel. Antal scannede patienter i risikogruppe for osteoporose. Resultater af osteoporose-screeningen. Adfærdsændringer efter screeningen. Undersøgelsen er udført på 22 apoteker i Ukrop s Super Markets, Inc. Grocery and Pharmacy i Richmond, Virginia, fra maj 2001 til oktober 2002 primært ifm. apotekernes udvalgte sundhedsdage eller i maj (National Osteoporosis Awareness Month). Farmaceuterne gennemgik et træningsprogram om osteoporose og den praktiske gennemførsel af en BMD-måling ved hjælp af et Sahara Hologic Ultrasound Bone Densitometer. Farmaceuterne anvendte en ultralydsscanner til screeningerne, men artiklen oplyser ikke, om scanningen foretages på hæl, knæskal eller skinneben. Fase 1: Apotekerne markedsførte ydelsen med breve til samtlige læger og speciallæger. Ydelsen blev annonceret i reklameavisen for supermarkedskæden, på skilte i apotekerne, lokal-tv, information om osteoporose og vigtigheden af forebyggelse i ugeblade og talkshows. Målet var at tilbyde screeningen til patienter med mindst en risikofaktor udover kvindekøn, men alle patienter kunne selv vælge, om de ønskede en screening. Patienternes risiko for fremtidige knoglefrakturer blev defineret ud fra T-score (der måler en persons knogledensitet i forhold til gennemsnittet for den øvrige population af unge) som lav risiko ved T-score over 0; moderat risiko ved T-score 0 til 1 og høj risiko ved T-score mindre end 1. Alle patienter udfyldte en samtykkeerklæring og betalte USD 25 for screeningen. Apotekerne gennemførte telefonisk opfølgning 3 (høj risiko) eller 6 (moderat risiko) måneder efter screeningen for at vurdere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16)

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16) OFELIA Osteoporosis Fracture Liaison Aarhus Kære studiedeltager. Århus, 201 Tak fordi du vil hjælpe os med at blive klogere på sammenhængen mellem knoglebrud og knogleskørhed, også kaldet osteoporose.

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen

Sundhedskatalog. Om at ændre vaner. Beslutningsprocessen. Det kan vi hjælpe med. Statistik Risikofaktorer. Test dig selv. Få styr på medicinen Sundhedskatalog 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Om at ændre vaner Beslutningsprocessen Det kan vi hjælpe med Statistik Risikofaktorer Test dig selv Få styr på medicinen Sundhedsprofil Rygestop Ned

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING

Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv TEKNISK FORVALTNING Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere