Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004"

Transkript

1 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version

2

3 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004

4 Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version Pharmakon, december 2004 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Indhold Litteratursøgning Undersøgelserne i den tidligere evidensrapport om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstracts (IPA) og Medline for perioden Søgestrategien er omlagt, så der nu gennemføres en generel søgning samlet for evidensrapporterne 1-6. Den nye søgning fra april 2004 og oktober 2004 er foretaget i International Pharmaceutical Abstracts og Medline for perioden september 2003 september Der er udelukkende søgt på engelsksprogede tidsskrifter. Abstracts fra konferencer er ekskluderet i søgningen. Søgningen i maj 2004 resulterede i 270 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 31 abstracts at være relevante. Søgningen i oktober 2004 resulterede i 168 abstracts, der alle er vurderet. Af disse fandtes 15 abstracts relevante. Abstracts for de relevante artikler er gennemlæst, og artikler bestilt hjem derfra. Alle abstracts er vurderet og ud fra relevante abstracts (i alt 46) er originalpublikation rekvireret og gennemlæst. For de 37 artikler, der er fundet egnet til evidensrapporterne, er der udarbejdet datablade. Artiklerne fordelte sig som følger på de forskellige evidensrapporter: Evidensrapport Søgning april 2004 Søgning oktober 2004 Antal beskrevne artikler (nye datablade 2004) I alt Oversigt over referencer på artikler, der er vurderet, men ikke fundet egnet til at blive inkluderet i evidensrapporterne, kan findes på den elektroniske version af dokumentationsdatabasen på Opdatering Opdateringen af Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, september 2004 resulterede i 5 nye datablade. Der er tale om én randomiseret, kontrolleret undersøgelse om vægtreduktion ved hjælp af måltidserstatning med flydende fuldkostprodukter eller konventionel diæt; to undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe om Bone Mineral Densityscreening på apotek; en før-efter-pilotundersøgelse om et uddannelsesprogram for diabetikere samt en beskrivende undersøgelse om tiltag til sundhedsfremme og screening for kardiovaskulære risikofaktorer på apotek. Geografisk spredning De fire undersøgelser er fra USA, og en er fra Australien (kardiovaskulære risikofaktorer).

6 Konklusion Der er evidens for, at vægtreduktionsprogrammer på apotek kan påvirke overvægtige til at tabe sig, samt at der ikke er forskel i effekt mellem anvendelse af måltidserstatning med flydende fuldkostprodukter eller konventionel diæt. De nye undersøgelser understøtter evidensen af, at apoteket kan initiere adfærdsændringer efter screeninger hos personer med risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme eller risiko for osteoporose. Der er evidens for, at undervisning af diabetikere af et tværfagligt team, bestående af en apoteksfarmaceut, en diætist og en sygeplejerske, kan initiere adfærdsændringer, der kan føre til klinisk betydende ændringer i såvel blodsukker som HbA1c-værdier. Undersøgelsesdesign Evidensen for effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i de nu 31 undersøgelser bygger på 4 randomiserede kontrollerede undersøgelser (kategori A), 3 kontrollerede undersøgelser uden randomisering (kategori B), 18 før-efter-undersøgelser uden kontrolgruppe (kategori C) samt 6 beskrivende eller observerende undersøgelser (kategori D). Langt størstedelen af publikationerne tilhører altså kategori C og bygger dermed på mindre stærke undersøgelser, hvor der ikke har været en sammenlignelig kontrolgruppe. Der er dog to omkostnings-effektivitets-analyser (CEA) blandt undersøgelserne (5.19, 5.23), henholdsvis i kategori A (5.23) og i kategori B (5.19). Datablad Kategori Titel 5.27 C A Multidisciplinary Approach in a Community Pharmacy Can Improve Outcomes for Diabetes Patients. West D, Blevins MA, Brech D, Stotts F, Gardner S. Diabetes Educ. 2003;6: (USA) C Impact and Feasibility of a Community Pharmacy Bone Mineral Density Screening and Education Program. Cerulli J, Zeolla MM. J Am Pharm Assoc. 2004;44: (USA) A Effects og weight Reduction Interventions by Community Pharmacists. Ahrens RA, Hower M, Best AM. J Am Pharm Assoc. 2003;5: (USA) D Rural Community Pharmacy: A Feasible Site for a Health Promotion and Screening Service for Cardiovascular Risk Factors. Hourihan F, Krass I, Chen T. Aust. J. Rural Health. 2003;11:28-35 (Australien) C Regional Osteoporosis Screening, Referral, and Monitoring Program in Community Pharmacies: Findings from Project ImPACT: Osteoporosis. Goode J-V Kelly, Swiger K, Bluml BM. J Am Pharm Assoc. 2004;2: (USA).

7 ID nummer 5.27 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention A Multidisciplinary Approach in a Community Pharmacy Can Improve Outcomes for Diabetes Patients. West D, Blevins MA, Brech D, Stotts F, Gardner S. Diabetes Educ. 2003;6: (USA). C: Før-efter-undersøgelse uden kontrolgruppe. Pilotstudie. At demonstrere at et undervisningsprogram i egenomsorg for diabetikere på et apotek med ADA Recognition status (dvs. opfylder the American Diabetes Association (ADA) Education Standards) kan give forbedrede kliniske såvel som adfærdsmæssige data for type 1 og type 2 diabetikere. Ændring i kliniske og adfærdsmæssige data. Tilfredshed med uddannelsesprogrammet. Undersøgelsen omfattede udvikling og gennemførelse af et uddannelsesforløb til bedre egenomsorg hos diabetikere. Pilotstudiet blev gennemført på et landdistriktsapotek, AllCare Pharmacy i Arkadelphia, Arkansas fra august 2000 til august Apoteket fik ADA Recognition status i maj For de diabetikere, der indgik i programmet før maj 2001,var undervisningen gratis, derefter betalte patienten eller patientens sygeforsikring herfor (beløbet er ikke nævnt). Uddannelsesprogrammet blev udført af et uddannelsesteam bestående af apotekets farmaceut (ansat på apoteket i fuld tid), en sygeplejerske og en diætist (ansat af apoteket i deltid) med en læge som medicinsk konsulent. Farmaceut, diætist og sygeplejerske gennemførte alle en efteruddannelse i diabetesundervisning inden for hvert deres område. Diabetikerne blev henvist af deres læge via en henvisningsblanket. Derefter var de til en indledende individuel samtale (artiklen nævner ikke med hvem) og 8 x 1-times gruppeundervisning med forskellige emner med farmaceut, sygeplejerske eller diætist som underviser. Efter 3-6 måneder var diabetikeren atter på apoteket til en opfølgende individuel samtale. Derudover var farmaceuten tilgængelig i apotekets åbningstid, hvis diabetikerne havde problemer eller spørgsmål. Diabetikernes læger forsynede teamet med de fleste kliniske data. Ved det indledende og det opfølgende møde på apoteket fik diabetikerne målt HbA1c (Bayer DCA 2000+) og ikke-fastende blodsukker (Glucometer). Apoteket lavede en special diabetes-afdeling i kunderummet med produkter med lavt kulhydratindhold, kogebøger for diabetikere, specialsko mv. Uddannelsesteamet holdt indledende og opfølgende møder med diabetikerne og gennemførte gruppeundervisningen. Teamet samlede løbende oplysninger om diabetikerne, ændringer i helbred, adfærd og medicinstatus og information om deres mening om undervisningen. Teamet havde løbende kontakt til

8 diabetikerens læge. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Diabetikernes HbA1c-værdier faldt fra i gennemsnit 9,52 % ved start til 7,32 % ved det opfølgende møde! Den gennemsnitlige blodsukker-værdi faldt fra 260 mg/dl til 139 mg/dl. Den gennemsnitlige BMI-værdi ændredes ikke signifikant i undersøgelsen fra 31,08 til 29,69 kg/m 2 (P=0,297), selvom 54 % af diabetikerne nåede det satte mål for vægttab. Forfatterne mener, at det skyldes den korte tidsperiode og indlemmelse af både type 1 og type 2 diabetikere. Undersøgelsesteamet forventede, at de kunne få lipidprofiler for diabetikerne fra lægerne, men det viste sig, at ikke alle patienter rutinemæssigt fik målt lipider. Efterfølgende har apoteket anskaffet et Cholestech LDX analyzer, der giver værdier for totalkolesterol, LDL- og HDL-kolesterol og triglycerider. Apotekets salg af produkter til diabetikere blev forøget. Kun 5 ud af de 30 diabetikere, der gennemførte undersøgelsen, returnerede evalueringsskemaet efter den opfølgende samtale. Disse 5 deltagere mente, at mødestedet var komfortabelt, og at de ville anbefale uddannelsesprogrammet til andre. De mente, at de havde fået mest udbytte af uddannelsesseancerne om ernæring/valg af varer/indkøbstur; om medicinering og monitorering samt om fysisk aktivitet og fodpleje (alle scorede 4,8 ud af 5 point). Adfærd: Uddannelsesforløbet resulterede i ændrede rutiner for diabetikerne. 37 % efterså deres fødder dagligt før undersøgelsen og 93 % efter. 27 % før og 100 % efter målte blodsukker dagligt. 27 % mod 64 % var jævnligt fysisk aktive i 30 minutter. Til den opfølgende samtale oplyste 87 %, at de havde fået deres øjne undersøgt indenfor det sidste år. Ikke undersøgt Ikke undersøgt 9 læger henviste patienter til diabetesuddannelsen på apotek i løbet af undersøgelsen. 46 diabetikere startede, og i alt 30 diabetikere gennemførte uddannelsen, heraf 6 med type 1 og 24 med type 2 diabetes. Resultaterne er baseret på disse var mænd og 21 kvinder. 2 var år; 20 var år og 8 65 år.18 var af kaukasisk afstamning; 12 var af afrikansk afstamning. 19 havde privat sygeforsikring, 5 var forsikret hos Medicare, og 6 havde ingen sygeforsikring. Apoteket har erfaret, at de med deres ADA Recognition status fik større accept fra lægerne i området og de betalende sygeforsikringer, eftersom de kendte til denne standard. Andre faktorer, der øgede succesen af dette program, var

9 samarbejdet i et tværfagligt team, markedsføringsindsatsen, lægernes støtte i lokalområdet og et godt samarbejde med repræsentanter fra lægemiddelindustrien, der leverede uddannelsesmateriale og blodsukkerapparater til apoteket/patienterne. Dette program kan være en model til andre apoteker i landdistrikter med en høj forekomst af diabetes og begrænsede ressourcer i sundhedssektoren. Fald i HbA1c med i gennemsnit 2,2 % og en forbedret egenomsorg burde føre til en reduktion i forekomsten af komplikationer. Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Undersøgelsen viste, at uddannelse i egenomsorg for diabetikere over 8 gange af et tværfagligt team på apotek gav markante forbedringer i både HbA1c og blodsukkerværdier samt patientadfærd (daglig inspektion af fødder, blodsukkermåling og øget fysisk aktivitet). Det er interessant, at forfatterne lægger meget vægt på, at apoteket bliver godkendt efter kendte standarder, og at dette gør samarbejdet med lægerne og tredjepartsbetalere lettere. Det er værd at overveje, om apotekerne i Danmark skulle samarbejde med Diabetesforeningen for at få indført sådanne standarder.

10 ID nummer 5.28 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Impact and Feasibility of a Community Pharmacy Bone Mineral Density Screening and Education Program. Cerulli J, Zeolla MM. J Am Pharm Assoc. 2004;44: (USA). C: Undersøgelse uden sammenligning med kontrolgruppe. At vurdere effekten af et program til BMD-scanning (Bone Mineral Density) og information om osteoporose samt at fastslå, om en sådan ydelse er velegnet i apoteksregi. Antal BMD-scannede kvinder. Tidsforbrug for hver deltager. Projektomkostninger ved BMD-scanning. Betalingsvilje. Ændring i viden og livsstil og dialog med egen læge om osteoporose efter BMD-scanning på apotek. Undersøgelse uden kontrolgruppe. 2 private og 4 kædeapoteker i Albany, USA, inviterede i efteråret 2000 deres faste kvindelige kunder til en gratis BMD-scanning over i alt 10 dage. Hvert apotek holdt indledningsvis én screeningsdag, og fire af apotekerne supplerede med en ekstra dag pga. stor interesse herfor. Inden screeningsdagene fik de involverede apoteksfarmaceuter en 6 timers undervisning om osteoporose og håndtering af menopausen af undersøgelseslederne. Kvinder på 18 år og opefter, der kom på apoteket for at få ekspederet en recept til sig selv eller et familiemedlem blev spurgt, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen. Ekskluderet blev apoteksansatte, kvinder under 18 år eller kvinder, der ikke var i stand til at placere deres ankel i BMDscanneren samt mænd. Der blev uddelt markedsføringsbrochurer fra alle apoteker 2-3 uger inden screeningsdagen. Der blev afsat 20 minutter per screening fra kl og Kvinderne blev kontaktet dagen før screeningsdagen og mindet om aftalen på apoteket. På screeningsdagen blev kvindens ankomsttidspunk registreret. Screeningerne blev foretaget i kunderummet på 4 apoteker og i samtalerum på 2 apoteker. Kvinderne udfyldte en samtykkeerklæring, og farmaceuterne indsamlede patientdata for at afdække risikofaktorer for osteoporose (højde, vægt, ryge-, motions- og spisevaner (calciumindtag), familiær disposition og medicinforbrug. BMD-scanningen af kvindens ikke-dominante fod blev udført af undersøgelseslederen med en ultralydsscanner (Lunar Achilles Express) formodentlig af hælen og tog ca. 3 minutter og resulterede i et print af resultatet. Kvindernes risiko for osteoporose blev defineret ud fra T-score (der måler en persons knogledensitet i forhold til gennemsnittet for den øvrige population af unge) som lav risiko: T-score mere end -1; moderat risiko: T-score mellem -1 og -2,4 og høj risiko: mindre end 2,5.

11 Efter en gennemgang af resultatet sammen med farmaceuten fik kvinden udleveret et anonymt spørgeskema, der skulle udfyldes på apoteket (baseline). Efter 3 måneder fik kvinderne tilsendt et spørgeskema til opfølgning om kvindernes eventuelle efterfølgende: beslutninger om sundhed kontakt til lægen om forebyggelse af osteoporose livsstilsændringer og ændringer i medicinering. I apotekets database blev der gennem de første 6 måneder efter screeningen fulgt op på, om der blev ordineret ny medicin mod osteoporose. Intervention Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Efter selve scanningen gennemgik farmaceuten resultatet med kvinden sammenholdt med de tidligere indsamlede data. Farmaceuten pointerede, at denne screening ikke omfattede en diagnosticering af osteoporose og opfordrede kvinderne til at gennemgå resultaterne sammen med deres praktiserende læge, der ville få resultatet tilsendt sammen med et følgebrev og uddannelsesmateriale (artiklen angiver ikke, hvilket materiale der er tale om). Alle kvinderne, uanset risiko for osteoporose, fik information om livsstil (kost, motion, forebyggelse af fald og rygestop) og det anbefalede daglige indtag af calcium og fik udleveret skriftligt informationsmateriale om osteoporose. Ikke undersøgt. 41 % angav, at de gerne ville betale USD 20 eller mere for denne BMD-scannings- og rådgivningsydelse. Betalingsvilligheden varierede ikke hverken apotekerne imellem eller ud fra alder, risikogruppe eller kvindens holdning til ydelsens egnethed. Den gennemsnitlige anvendte tid til ydelsen var 23 minutter. Baseret på fikserede værdier for omkostninger til en ultralydsscanner og materialer og variable omkostninger til personale vil et apotek kunne få en positiv netto indkomst med en sådan ydelse. Udgiften til en ultralydsscanner vil kunne mindskes, hvis flere apoteker deles herom. Omkostningerne til en ultralydsscanner (USD ) blev beregnet til at ville kunne tjenes ind på screeningsdage, afhængig af prisen for ydelsen. Ikke undersøgt. Holdning: Deltagerne: 82 % angav lige efter ydelsen, at screeningen var meget velegnet til at foretage beslutninger om sundhed og livsstil. 91 % mente efterfølgende, at apoteksydelsen havde tilskyndet dem til at få en snak med lægen om osteoporose. Lægerne: 42 % af lægerne svarede på henvendelsen fra apoteket og heraf mente 83 %, at informationen var nyttig. To læger foretrak DXA-scanning af hofte og ryg, men ingen gav udtryk for, at den apoteksbaserede BMD-scanning var uegnet. Adfærd:

12 3 måneder efter ydelsen oplyste 42 %, at de havde talt med deres læge om osteoporose; 11 % at de havde ændret motionsvaner. Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Ikke undersøgt. 3 måneder efter ydelsen havde 25 % øget deres calcium og D- vitaminindtag, og 6 % påbegyndt en ny receptordineret behandling mod osteoporose. I alt 140 kvinder med en gennemsnitsalder på 61 år fik foretaget BMD-scanning og blev informeret om osteoporose, heraf 46 % med lav; 42 % med moderat og 12 % med høj risiko for osteoporose. 119 afleverede baseline spørgeskemaet, og 107 returnerede spørgeskemaet efter 3 måneder. 71 % var postmenopausale; og ved scanningen oplyste 11 %, at de havde diagnosen osteoporose, og 34 % var i behandling med medicin, der anvendes i behandling af osteoporose: hormontilskud (HRT hormone replacement therapy), bisfosfonater, raloxifen og/eller calcitonin. 48 % tog calciumtilskud. Dette osteoporoseprogram i apoteksregi havde en positiv effekt på kvindernes helbred ved at påvirke livsstil, øge anvendelsen af ordineret medicinsk behandling og calciumtilskud og opfordrede kvinderne til at diskutere osteoporose med deres praktiserende læge. Kvinderne var villige til at betale for denne ydelse. Det er muligt, at nogle af kvinderne ville have været villige til at betale et større beløb for ydelsen, hvis det havet været angivet som mulighed på baseline-spørgeskemaet. Hvorvidt en sådan ydelse er egnet til at tilbyde på apoteket afhænger af de tilgængelige ressourcer på apoteket og kundegrundlaget. Undersøgelsen viser, at BMD-scanning kan foregå på apotek, når en ekspert på området foretager selve den tekniske del, og en farmaceut derefter foretager en vurdering af resultatet og rådgiver kunden herefter. Ydelsen har haft betydning mht. motion, calciumindtagelse og medicin for en del af kvinderne. Der er ikke oplysninger om, hvad resultatet blev for de 42 %, der inden for de første 3 måneder efter ydelsen talte med deres læge om osteoporose. Kun vides, at 6 % havde påbegyndt ny behandling mod osteoporose. Det er påfaldende, at 11 % har diagnosen osteoporose, men 34 % er i behandling med medicin, der i 2000 anvendtes i behandlingen af osteoporose. Det skønnes, at dette overskud skyldes, at minimum 23 % er i behandling med HRT pga. klimakterielle gener, men dette kan faktisk ikke konkluderes ud fra artiklen. Behandlingsstrategien af osteoporose er ændret siden 2000, eftersom HRT ikke længere er standardbehandling til kvinder med risiko for osteoporose.

13 Det er interessant, at ingen af de involverede læger havde noget imod, at apoteket foretog BDM-scanninger, formodentlig af hælen. Det svarer ikke overens med den reaktion, hælscanning på apotek tidligere har medført fra danske læger, der forholdt sig til, at knogledensiteten i hælen ikke er præcise og ikke kan sidestilles med resultatet af DXA-scanning af hofte, ryg eller håndled, der anvendes til at diagnosticere osteoporose.

14 ID nummer 5.29 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention Effects og weight Reduction Interventions by Community Pharmacists. Ahrens RA, Hower M, Best AM. J Am Pharm Assoc. 2003;5: (USA). A: Randomiseret, kontrolleret undersøgelse At sammenligne to vægtreduktionsprogrammer med anvendelse af måltidserstatning (meal replacement, MR) eller konventionel diæt med reduceret kalorieindtagelse (reduced-calorie diet, RCD) med en farmaceut på apotek som kostråds-kontaktperson. Vægt-forandringer. 2 farmaceuter fra Travis Pharmacy i Shenandoah, Iowa, deltog i undersøgelsen i samarbejde med University of Nebraska Medical Center. Personerne blev randomiseret til enten MR eller RCD og blev fulgt gennem en 12-ugers periode med aktivt vægttab (1. periode) og en vedligeholdelsesperiode på 10 uger (2. periode) - i alt 22 uger. Kriterierne for deltagelse var: BMI kg/m 2, alder år, havde fået ok til deltagelse fra egen læge og havde givet udtryk for, at smagen af den flydende MR-drik (Slim-Fast) var acceptabel. Slim-Fast drikken er ikke en low-calorie-diet, men fuldkost på flydende form. Ydelsen var gratis for deltagerne og MR-gruppen fik ligeledes MR-produkterne gratis. I den 1. periode anvendte RCD-gruppen en diæt, hvor de selv skulle vælge kosten ud fra lister over kostemner, der indeholdt samme mængde kalorier, protein og fedt. Kvinderne skulle indtage kcal og mændene kcal per dag for at opnå et vægttab mellem g per uge. MR-gruppen anvendte samme diæt til et dagligt måltid, men erstattede de to andre måltider med Slim-Fast og indtog dermed samme energimængde som personerne i RCD-gruppen. I 2. periode blev personerne i RCD-gruppen instrueret om at gå tilbage til en almindelig sund kost efter eget valg, og MR-gruppen nedsatte det daglige indtag af Slim-Fast til at erstatte et måltid daglig. Deltagerne fik ikke pålagt at overholde faste grænser for kalorieindtag, men blev bedt om selv at regulere indtaget med det formål at bibeholde deres opnåede vægttab. Farmaceuterne holdt et indledende møde på ca. 45 minutter med deltagerne hver for sig, hvor de fik målt blodtryk (DynaPulse system), kolesterol og triglycerid (Cholestech LDX), blodsukker (One Touch Fast Take Monitor), vægt, højde og taljemål og udfyldte et spørgeskema om erfaringer med tidligere vægttab, nuværende kost og mængden af fysisk aktivitet. Deltagerne fik information om ernæring, fysisk aktivitet og livsstilsændringer og blev opfordret til at starte med minutters fysisk aktivitet 3-4 gange om ugen og øge længden og hyppigheden senere. Deltagerne fik information om hhv. MR og RCD-systemet, og alle blev opfordret til at føre dagbog over kost og fysisk aktivitet.

15 I samtlige 22 uger skulle deltagerne komme til opfølgningsmøder på 15 minutter på apoteket hver 2. uge i alt 13 gange, hvor de blev vejet, fik målt taljemål og blodtryk og diskuterede erfaringer og problemer med farmaceuten. Ved det 12. og 22. møde fik deltageren målt lipidprofil. Farmaceuten kunne konsultere en diætist ved behov. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Effekt på procesmål Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / Resultatet efter 1. periode viste, at begge grupper havde opnået et signifikant vægttab, men der var ikke signifikant forskel på vægttabet i de to grupper. Deltagerne i MR-gruppen havde i gennemsnit tabt 4,9 kg og RCD-gruppen 4,3 kg. I 2. periode tabte MR-gruppen i gennemsnit 0,7 kg og RCDgruppen 0,9 kg uden signifikant forskel grupperne imellem. I MR hhv. RCD-gruppen viste undersøgelsen signifikant mindre taljemål (- 8,08/-7,82 cm), sysbt (-8,26/-7,81 mmhg), diabt (-5,97/-4,30 mmhg) og triglyceridværdier (-0,08/-0,20 mg/dl), men ingen signifikante forandringer i LDL- eller HDLkolesterol efter 22 uger. I resultaterne skelnes ikke mellem kvinder og mænd. Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt Ikke undersøgt 95 personer (83 kvinder og 12 mænd) blev rekrutteret til undersøgelsen, heraf fortsatte 88 ud over de 2 første uger og indgår i resultaterne. 72 % gennemførte 1. periode og 58 % 2. periode. Succesfuld vægtkontrol kan opnås i apoteksregi med en farmaceut som kontaktperson. Både MR og RCD var effektive metoder til at opnå og vedligeholde vægttab over en 22-ugers periode. Undersøgelsen viser, at apoteket med information om ernæring, fysisk aktivitet og livsstilsændringer og med opfølgning/ kontrolmåling og støtte hver 2. uge i 22 uger kan være med til at støtte overvægtige (BMI mg/m 2 ) til vægttab. Undersøgelsen er ikke holdt op mod resultater fra en kontrolgruppe uden støtte fra en farmaceut, men har til gengæld sammenlignet effekten af to forskellige regimer til vægttab. Deltagerne er ikke blevet spurgt, om de ville betale for ydelsen, der har krævet meget mødetid med deltagerne for apotekets to farmaceuter. Det nye koncept for slankekurser i grupper på danske apoteker

16 anvendelse er udvidet fra en aktiv 12 ugers periode til nu ligeledes at omfatte en 24 ugers opfølgningsperiode 36 uger i alt. I den individuelle rådgivning i den danske apoteksmodel indgår 5 samtaler over en 8 ugers periode med mulighed for at købe flere samtaler efter behov. For at bevare et opnået vægttab kan apotekerne ud fra resultaterne fra denne undersøgelse overveje, om en yderligere opfølgnings-periode i den individuelle ydelse bør indgå som en fast del af konceptet i stedet for at være en tillægsmulighed. Samtidig kan apoteket overveje, om anvendelse af MR ved slankeydelser i apoteksregi kan anvendes.

17 ID nummer 5.30 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention Rural Community Pharmacy: A Feasible Site for a Health Promotion and Screening Service for Cardiovascular Risk Factors. Hourihan F, Krass I, Chen T. Aust. J. Rural Health. 2003;11:28-35 (Australien). D: Beskrivende undersøgelse Ikke angivet (underforstået: At beskrive resultaterne fra undersøgelsen om sundhedsfremme og screening af kardiovaskulære risikofaktorer på apotek). Procesmål: Identifikation af personer med risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme. Ydelsen blev udviklet til apotekerne i fire naboområder i Upper Hunter Valley, New South Wales timers kørsel nordvest for Sydney. Målgruppen var personer over 18 år, der ikke var eller de sidste 6 måneder havde været i behandling for forhøjet kolesterol eller blodtryk, ikke var gravide eller i behandling med immunosupprimerende lægemidler. Personerne fik fastende målt BMI, blodtryk (Omron M4), totalkolesterol og triglycerider (Reflotron). Personer med måleværdier, der var forhøjede ved den første screening men ikke udløste en henvisning til lægen, blev bedt om at komme igen efter 6 uger til en ny screening og vurdering. De personer, der blev henvist med forhøjede værdier, blev ligeledes bedt om at komme igen på apoteket efter 3 måneder. 10 farmaceuter deltog i undersøgelsen og anvendte en standardiseret protokol til sundhedsfremme og screening, inklusiv et spørgeskema om risikofaktorer. Protokollen hjalp farmaceuten til at identificere personer fra målgruppen til screening; til at identificere risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme og diabetes og til at give målrettet rådgivning og henvise de relevante personer. De anvendte risikofaktorer for diabetes er: gestationel diabetes, > 35 år og aboriginal eller fra Torres Strædet; > 50 år og familiær disposition for diabetes (forældre/søskende), sysbt 140 mmhg og/eller diabt 90 mmhg, BMI 30 kg/m 2 ; > 65 år. Ydelsen var gratis i undersøgelsesperioden. Pga. mangel på måleapparatur blev ydelsen først tilbudt på 2 apoteker i Muswellbrook og 2 apoteker i Scone og artiklens resultater er fra denne del af undersøgelsen, der blev udbudt i perioden december 1999 maj Efter afslutningen af undersøgelsen på de fire apoteker foretog farmaceuterne et telefoninterview med det formål at høre de screenede personers holdning og tilfredshed med ydelsen. Farmaceuterne målte og beregnede BMI, blodtryk, totalkolesterol

18 og triglycerid. Kriterierne for henvisning til lægen var: sysbt > 180 mmhg og eller diabt > 105 mmhg (3 henviste) totalkolesterol > 6,0 mmol/l + andre risikofaktorer (24 henviste) totalkolesterol > 7,0 mmol/l uden andre risikofaktorer (10 henviste) faste-triglycerid > 4,0 mmol/l + andre risikofaktorer (2 henviste) faste-triglycerid > 5,0 mmol/l uden andre risikofaktorer (0 henviste) mindst én risikofaktor for diabetes (41 henviste) Kriterierne for henvisning til opfølgning på apoteket efter 6 uger, var: sysbt mmhg og/eller diabt mmhg (33 henviste) totalkolesterol > 5,0 mmol/l uden behov for lægevisning (76 henviste) faste-triglycerid > 2,0 mmol/l uden behov for lægehenvisning (18 henviste) Farmaceuterne gav rådgivning om livsstil til 80 % af personerne. Mht. fysisk aktivitet lagde farmaceuterne vægt på aktiviteten af de daglige gøremål som rengøring og en gåtur hen til købmanden. Effekt på helbred og trivsel Økonomisk analyse Effekt på tilfredshed Effekt på viden, holdning og adfærd Effekt på lægemiddelrelaterede problemer Effekt på lægemiddelforbrug Ikke undersøgt Ikke undersøgt 23 % af deltagerne angav i telefoninterviewet, at apoteket er et passende/bekvemt sted til at tilbyde sådanne ydelser. Ikke undersøgt. Ikke undersøgt. Ikke undersøgt. Effekt på procesmål Der blev screenet 204 personer heraf 81 % på apotekerne, og 19 % var ansatte på lokale skoler. Gennemsnitsalderen var 44 år SD ± 13), og 71 % var kvinder. 22 af de 204 blev ekskluderet af resultaterne, da de ikke kunne oplyse om deres familiære disposition for kardiovaskulære sygdomme. 89 % af de screenede personer havde påvirkelige risikofaktorer for kardiovaskulære sygdomme. 54 % havde BMI > 25 kg/m 2, 54 % havde totalkolesterol > 5,0 mmol/l, 12 % havde fastetriglycerider > 2,0 mmol/l, 18 % havde systolisk blodtryk 140 og/eller diastolisk blodtryk 90 mmhg. 28 % angav, at de ikke tidligere havde fået målt deres kolesteroltal. 24 % havde risikofaktorer for at udvikle type 2 diabetes. 12 % var rygere (ryger mindst en gang om ugen), 3 % drak mere end anbefalingerne (kvinder hhv. mænd: mere end to hhv. fire

19 genstande på 5 eller flere dage om ugen), 57 % var fysisk aktive i mindre end 30 minutter (moderat aktivitet) på tre dage om ugen. 14 personer (7 %) havde mere end en livsstilsrisikofaktor. 80 % fik information om livsstil (kost (70 %), fysisk aktivitet (42 %) eller rygestop (8 %)). 5 personer fik nikotinsubstitution. 30 % blev henvist til lægen efter første screening, og 50 % fik et opfølgningsmøde med farmaceuten efter 6 uger for at gentage målingerne og/eller atter gennemgå deres nikotinsubstitutionsterapi. 79 % angav at have familiær disposition for kardiovaskulære sygdomme, hypertension eller forhøjet kolesterol. Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Ved denne sundhedsfremmende screening udviklet og implementeret på apoteker i landdistrikterne (i New South Wales) kunne farmaceuterne identificere en del af personerne, som var i risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme. Dette resulterede i tidlig intervention og/eller henvisning til lægen for nærmere vurdering. Med baggrund i viden om, at dødeligheden pga. kardiovaskulære sygdomme i 1996 var 5-10 % højere end i byområder, anbefaler forfatterne derfor en yderligere udbredelse af sådanne ydelser på apotekerne i landdistrikterne. Hvis ydelsen skal indgå i apotekets ydelser, kræver det honorering fra patienter eller privat sygesikring. Farmaceuterne har målt BMI, totalkolesterol, faste-triglycerid og blodtryk og har kunnet identificere risikofaktorer, rådgivet om livsstil og henvist 61 personer (30 %) til lægen. 23 % af de screenede angav efterfølgende, at apoteket var et egnet sted at tilbyde denne type screeningsydelser. Undersøgelsen er lavet på australske landdistrikts-apoteker med befolkningskarakteristika, der ikke kan sammenlignes med danske forhold. En lignende, men honoreret ydelse gennemføres i Danmark i Falck Health Care-regi til enkeltpersoner eller firmamedarbejdere på flere apoteker. I denne sammenhæng måler farmaceuter såvel total-, LDL-, HDL-kolesterol og triglycerid, blodtryk, blodsukker og BMI, beregner personens 10- års risiko for at få en hjertesygdom og rådgiver om livsstil og henviser til lægen. Denne undersøgelse viser også, at folk mener, at apoteket er et bekvemt sted at tilbyde en sådan sundhedsfremme- og screeningsydelse.

20 ID nummer 5.31 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Regional Osteoporosis Screening, Referral, and Monitoring Program in Community Pharmacies: Findings from Project ImPACT: Osteoporosis. Goode J-V Kelly, Swiger K, Bluml BM. J Am Pharm Assoc. 2004;2: (USA). C: Undersøgelse uden sammenligning med kontrolgruppe. Projektet er opdelt i to faser med separate formål: 1. At identificere patienters risiko for osteoporose ved måling af knogledensitet (Bone Mineral Density - BMD) på apotek og henvisning til egen læge eller speciallæge og efterfølgende kontakt opfølgning på screeningen af risikopatienterne. 2. At håndtere patienter med osteopeni og osteoporose, der efterfølgende bliver henvist af lægen til apotekets udvidede rådgivningsservice samt at teste en tredjepartsbetalingsordning for en sådan sundhedsydelse til risikopatienter eller allerede diagnosticerede osteoporose-patienter. Denne artikel rummer resultater fra fase 1. De endelige resultater fra fase 2. offentliggøres i en senere artikel. Antal scannede patienter i risikogruppe for osteoporose. Resultater af osteoporose-screeningen. Adfærdsændringer efter screeningen. Undersøgelsen er udført på 22 apoteker i Ukrop s Super Markets, Inc. Grocery and Pharmacy i Richmond, Virginia, fra maj 2001 til oktober 2002 primært ifm. apotekernes udvalgte sundhedsdage eller i maj (National Osteoporosis Awareness Month). Farmaceuterne gennemgik et træningsprogram om osteoporose og den praktiske gennemførsel af en BMD-måling ved hjælp af et Sahara Hologic Ultrasound Bone Densitometer. Farmaceuterne anvendte en ultralydsscanner til screeningerne, men artiklen oplyser ikke, om scanningen foretages på hæl, knæskal eller skinneben. Fase 1: Apotekerne markedsførte ydelsen med breve til samtlige læger og speciallæger. Ydelsen blev annonceret i reklameavisen for supermarkedskæden, på skilte i apotekerne, lokal-tv, information om osteoporose og vigtigheden af forebyggelse i ugeblade og talkshows. Målet var at tilbyde screeningen til patienter med mindst en risikofaktor udover kvindekøn, men alle patienter kunne selv vælge, om de ønskede en screening. Patienternes risiko for fremtidige knoglefrakturer blev defineret ud fra T-score (der måler en persons knogledensitet i forhold til gennemsnittet for den øvrige population af unge) som lav risiko ved T-score over 0; moderat risiko ved T-score 0 til 1 og høj risiko ved T-score mindre end 1. Alle patienter udfyldte en samtykkeerklæring og betalte USD 25 for screeningen. Apotekerne gennemførte telefonisk opfølgning 3 (høj risiko) eller 6 (moderat risiko) måneder efter screeningen for at vurdere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013

RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland

Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Inter99 Livsstilssamtalen

Inter99 Livsstilssamtalen Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen Intervalgang Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes MD Kristian Karstoft PhD Jens Steen Nielsen mail@dd2.nu Take home massage Intervalgang - en ny evidensbaseret træningsform

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsholdene Ved Læge ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Generelt om kost- og motionsholdene Tilbud om deltagelse Tilbudet blev givet ved

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere