Børnehaven Brumbassen

Transkript

1 Børnehaven Brumbassen Det er lovkrav at alle dagtilbud udarbejder pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelse og forældrebestyrelse skal godkende planen, og forældrebestyrelsen skal hvert år vurdere om der skal ske ændringer. Loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud har flere formål 1. Der skal arbejdes systematisk ud fra følgende 6 temaer : Personlig udvikling (personlige kompetencer) sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier 2. Der skal ske en systematisk indsats i forhold til børn med særlige behov. 3. Læreplaner skal give barnet en harmonisk overgang mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Disposition : 1. Hvad er pædagogiske læreplaner i Brumbassen? 2. Præsentation af Brumbassen/ fysiske rammer 3. Definition af læring 4. Legens betydning for børn 5. De 6 udviklings temaer i læreplanen - mål - hvordan - dokumentation - evaluering 6. Indsats for børn med særlige behov 7. Fokuspunkter for

2 1. Hvad er pædagogiske læreplaner i Brumbassen? - Et skriftligt redskab som synliggør Brumbassens hverdagsliv - Et grundlag for pædagogiske diskussioner - En procesbeskrivelse af vores mål ; en plan kan ikke styre en kompleks hverdag! 2. Præsentation af Brumbassen/ fysiske rammer Brumbassen har til huse på Oksenvad gamle skole og i eftermiddags og aftentimerne benyttes skolen af foreninger og klubber. Børnehaven har eksisteret siden 1989 og er indrettet på 1. sal. Der er en stor naturlegeplads, gymnastiksal og træ værksted samt mange gruppe rum til rådighed. Marker, å er og offentligt transport er lige udenfor døren. Brumbassen har vippenormering og i 2006 er normeringen på 21 fuldtidsbørn ( 2,9 6 år ) Åbningstid : ( fredag ) For halvdagsbørn 20 timer ugentligt. I samarbejde med lederen kan forældre være med til at planlægge hvorledes man vil bruge de 20 timer, som en halvtidsplads tæller. Halvtidspladsen kan bruges på hele dage, halve dage, 1 uge på fuldtid / næste uge fri ( max 40 timer over 2 uger ) Åbne og lukketider bedes respekteres og overholdt både for heldags og halvdagsbørn. I Brumbassen arbejder : Mona B. Petersen kontitueret leder 37 timer Hanne Aagaard medhjælper 34 timer Gitte Aagaard medhjælper 32 timer Vikar : Jytte Kahl 2

3 3. Definition af læring Børn lærer ved at lege og derved sker der en udvikling af det enkelte barn. Mange fokuserer på de lege og aktiviteter voksne planlægger og sætter i gang, men læringen sker mindst lige så meget ved de ting barnet selv sætter i gang eller de lege som voksne og børn finder på i fællesskab. Dagligdagen i Brumbassen er præget af alle 3 typer læring, men med størst vægt på leg og aktiviteter som børnene selv finder på, og som børn og voksne finder på sammen. Det er bevidst valgt, da det er de vigtigste aktiviteter for børn fra 3-6 år i deres udvikling og læring. Vi laver derudover selvfølgelig også aktiviteter som de voksne har planlagt og styrer. 4. Legen Legen er børnenes arbejde. Legen er også redskabet hvormed de bearbejder deres hverdag og deres oplevelser. Gennem leg får de sat oplevelser og følelser på plads, og finder en forståelse for dem. Dagligdagen er ofte meget omskiftelig for børnene, og hver gang de er nye steder og sammen med andre voksne og børn, er der nye krav og forventninger til dem. Alle disse forskellige forventninger og krav skal børnene selv kunne registrere og sortere i, og de skal kunne benytte de erfaringer det giver dem, på de rigtige tidspunkter. I legen bruger de sig selv og andre, og de tilegner sig erfaringer med egne og andres ønsker, krav og grænser. De øver sig kort sagt i at give og tage, og det er vigtige egenskaber at grundlægge i samværet med andre mennesker. De får erfaring med de andre børns grænser, og de tilegner sig erfaring med at sætte egne grænser. Det skal være muligt at vælge til og fra, og det er tilladt at kede sig, man keder sig ikke ret længe, før ideer til aktiviteter og leg begynder at melde sig. 3

4 5. De 6 udviklings temaer i læreplanen Personlig udvikling Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi bla. bidrage til at : børnenes selvtillid og selvværd styrkes, støtte det enkelte barn i dets tro på sig selv så det udvikler en positiv selvfølelse udvikle børnenes selvstændighed børnene får mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer børnene mærker og giver udtryk for deres egne følelser og grænser børnene får mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et fællesskab Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Børnenes personlige udvikling støttes og udvikles i de lege og aktiviteter, der hver dag foregår i Brumbassen. Det er en blanding mellem lege og aktiviteter som børnene selv finder på, som børnene og de voksne finder på sammen og som den voksne har planlagt og styrer. Børnenes personlige udvikling er udgangspunktet for alt hvad laver sammen med børnene og hvordan vi er overfor dem : Vi har respekt for børnenes forskellighed og individuelle behov. Vi gør meget for at modtage nye børn og deres familie godt, give os tid til at snakke med dem, vise dem rundt, således at børnene hurtigt falder til i de nye omgivelser. Hver dag tager vi imod børnene og giver udtryk for at vi er glade for at se dem og at de er vigtige for deres kammerater. Vi støtter og opmuntrer børnene så de får mulighed for at opleve at de kan selv eller kan lære det de ikke kan endnu. Vi lægger vægt på at der er plads til det enkeltes barns mulighed for at give udtryk for sine følelser. Det er sundt for børnene at stifte bekendtskab med sig selv og sit eget følelsesregister. Det er ved at være vred, sur, sorgfuld og glad, at de får vigtige erfaringer med disse følelser. De lærer at stå fast og give efter, inden for overskuelige trygge rammer, idet de ved at de voksne altid er der hvis jeg ikke selv kan klare det. Dokumentationsmetode Evalueringsmetode 4

5 Sociale kompetencer Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi bla. bidrage til at børnene : Anerkendes og respekteres som de personer de er Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne Inddrages i fællesskaber og oplever sig som værdifulde deltagere i det sociale fællesskab Lærer at løse konflikter indbyrdes Udvikler empati Lære at vise respekt for forskelligheder Udvikler venskaber med andre børn Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Eksempler på pædagogiske rammer, som understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer : De voksne er rollemodeller for børnene Vi gør meget ud at se det enkelte barn og dets ressourcer, vise at hver enkelt barn er vigtig for fællesskabet Vi lægger stor vægt på at børnene behandler hinanden ordentligt og viser omsorg for hinanden Børnene opfordres til og støttes i at klare mindre konflikter på egen hånd Vi opmuntrer børnene til at hjælpe deres kammerater med ting de selv er gode til Vi giver børnene mulighed for at udvikle positive relationer til nærværende voksne Børnene får mulighed for medbestemmelse og selvbestemmelse i det omfang det er muligt og relevant Vi vægter at bidrage til at lære børnene almindelig dannelse, som feks. at spise, tale pænt og være høflig Vi giver plads, tid og inspiration til børnenes leg De venskaber som børnene selv skaber, er vi som voksne opmærksomme på, skal være venskaber, som børnene har glæde af. Vi hjælper også med at skabe muligheder for at udvikle nye venskaber. 5

6 Eksempler på fysiske rammer, som understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer : God plads ude og inde, gymnastiksal, værksted, forskellige rum Udfordrende natur legeplads, vi arbejder hele tiden på at gøre den bedre Vi lærer børnene at deles om det legetøj vi har Eksempler på spontane aktiviteter, som understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer : 2 børnehavebørn der skiftes til at gynge hinanden på legepladsen eller i gymnastiksalen en af de store børn hjælper en af de mindre med at få jakken på en gruppe børn spiller et spil med en voksen en gruppe børn der i lang tid leger i dukkekrogen et nyt barns samspil med den voksne, mens det får en ny ble på. De voksne opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i f.eks. garderoben Eksempler på planlagte aktiviteter, som understøtter udviklingen af børnenes sociale kompetencer : Ture ud af huset Gruppeaktiviteter Kreative aktiviteter på stuen feks. julegaver, malerier, efterårsemne Samling Gymnastik Højtlæsning Sang og musik Borddækning Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Sprog 6

7 Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi stimulere børnenes sproglige udvikling, såvel danske som tosprogede børn. Det er vigtigt at børnene lærer at forstå og udtrykke sig i leg, samvær og konflikter. Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Eksempler på fysiske rammer, som understøtter udviklingen af børnenes sprog : Vi har sprogstimulerings materialer feks. Vi har billedbøger og højtlæsningsbøger. Begge typer bøger bruges til en snak om handlingen i bogen og giver børnene en begyndende fornemmelse for skriftsproget Vi har navn på barnets garderobe, kop, skuffe og sangmappe Eksempler på spontane aktiviteter, som understøtter udviklingen af børnenes sprog : Når børnene leger, alene eller sammen, er deres leg ofte ledsaget af tale der i større eller mindre grad har sammenhæng til det de leger Børnene bruger ofte sproget meget aktivt i deres leg, til at tale om hvad de leger og til at planlægge legens forløb De voksne leger med sproget sammen med børnene, f.eks. kalder tingene for noget andet end de er, lave vrøvleord De voksne stiller spørgsmål til børnene, så de reflekterer og evt. stille spørgsmål tilbage Børnene stiller spørgsmål - hvad er det?, hvad hedder det?, hvem er det?. Og får svar tilbage af de voksne eller af andre børn De voksne læser højt for børnene Børnene læser / fortæller højt for hinanden Børnene synger med hinanden og med de voksne De voksne præsenterer børnene for forskellige kommunikationsformer som f.eks. ord, kropssprog, fagter, tegninger og billeder Vi snakker om ting børnene ser og oplever derhjemme, på ture og i børnehaven 7

8 Eksempler på planlagte aktiviteter, som understøtter udviklingen af børnenes sprog : Vi har sprogstimulerende spil og sprogposer Vi synger, laver sanglege og rytmik Vi øver rim og remser I f.eks samling og når der er konflikter børnene imellem øves de henholdsvis i at lytte og fortælle På ture har vi fokus på at snakke om de ting vi ser og oplever Udover dette laver vi en sproggruppe, når der er børn som har brug for ekstra sprogstimulering. Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Krop og bevægelse Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi bla. bidrage til at børnene : Udvikler deres fin og grov motorik Har mulighed for fysisk udfoldelse ude og inde Oplever glæde ved fysiske aktiviteter og ved at være i bevægelse Udvikler deres kropskendskab Lære at mærke sig selv Bliver selvhjulpne Får stimuleret deres sanser, inspirere børnene til at udforske og tilegne sig verden ved at bruge sanserne Får kendskab til muligheder for fysisk udfoldelse i lokalområdet Får styrket deres selvværd 8

9 Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Eksempler på fysiske rammer der understøtter udviklingen af børnenes motorik : - Legepladsen, gymnastiksalen, stuen, klasseværelset, stortrolderummet værkstedet - Bolde, gynger, cykler Eksempler på spontane aktiviteter, der understøtter udviklingen af børnenes motorik : Fin grov motorik stimuleres, når de leger balancelege, forhindringslege, klatrer, løber, danser, klipper, tegner, klistrer, perleplader Kropskendskab udvikles, når de tager tøj på og af, synger sange om kroppen, stolelege ( kravler / går på stole) Selvhjulpne når, de tager tøj på og af, selv går på toilettet Sanserne stimuleres, når de er i kontakt med ting med forskellige konsistens, jord, vand, mudder. Eksempler på planlagte aktiviteter, der understøtter udviklingen af børnenes motorik : Fin grov motorik stimuleres, når vi har aktiviteter med forskellige materialer feks. papmache, gips og ler, klipper, klistrer og tegner Kropskendskab udvikles når vi feks. har tema om kroppen, har sanglege om kroppen, gymnastik. Sansernes stimuleres når vi leger sanselege, er på ture i naturen, leger med gips, modellervoks, papmache Gåture. Værksteds aktiviteter. Dokumentationsmetode Evalueringsmetode 9

10 Naturen og naturfænomener Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi bla. bidrage til at børnene : Oplever naturen som en del af sin hverdag Får kendskab til naturen og oplever den som rum for leg, oplevelse, udforskning og viden Oplever glæde ved at være i naturen Lærer at have respekt og forståelse for naturen ( ikke smide papir, nogle bær er giftige, dyr og planter er levende ) Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Eksempler på fysiske rammer der understøtter børnenes muligheder for at få kendskab til naturen og naturfænomener : Vores store naturlegeplads Lokalområdet med marker og å er Vi har natur tekniklegetøj Vi har fiskenet og lupper til at tage med ud på ture Vi kan tage rutebilen til strand, skov og dyreparker Eksempler på spontane aktiviteter, som understøtter børnenes mulighed for at få kendskab til naturen og naturfænomener : På legepladsen er der rig mulighed for at udforske naturen hvilket børnene også gør. De er meget nysgerrige og undersøger hvilke planter og dyr der er på området. Børnene spørger ofte de voksne og sammen får vi en snak om det, undersøger nærmere. Vi mener børnene har glæde af at lege ude i alt slags vejr, i sol, i regn, i blæst, i sne og at de derved bedst lærer om årstiderne og om hvordan naturen / vejret skifter. 10

11 Eksempler på planlagte aktiviteter, som understøtter børnenes mulighed for at få kendskab til naturen og naturfænomener : Vi har emne om naturen Bondegårdsbesøg Ture til Zoo, dyrehaven, legepladser, Givskud Løvepark osv Snakker med børnene om hvad forskellige dyr spiser, forurening osv. Læser bøger om natur, dyr osv. Har sommerfugle Sår blomster Synger sange om årstider Har en kalender og snakker om dag, dato, måned og vejret den pågældende dag. Dokumentation Evaluering 11

12 Kulturelle udtryksformer og værdier Mål hvilke erfaringer og kompetencer vil vi give børnene mulighed for at tilegne sig Gennem den pædagogiske praksis vil vi bla. bidrage til at børnene får : Mulighed for at få kendskab til og afprøve forskellige slags kreative aktiviteter Stimuleret deres fantasi og kreativitet Kendskab til forskellige former for kultur og traditioner. Kendskab til deres nærmiljø, hvor forskelligt vi bor/lever - og levede i gamle dage. Pædagogiske læreprocesser hvilke rammer og mulige aktiviteter er nødvendige for at nå målene Eksempler på fysiske og pædagogiske rammer, der understøtter børnenes muligheder for at få kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier : Vi køber beskæftigelsesmaterialer feks. sakse, lim, pap, papir, gips Scenen på stuen får børnene til af sig selv at lave en masse teater, dans og optræden bruge deres fantasi og kreativitet! Kulturmæssigt er børnene generelt ikke så forskellige fra hinanden, men det sker at vi har nogle fra udlandet og det giver så snakke om kulturelle forskelligheder. Eksempler på planlagte aktiviteter, som understøtter børnenes muligheder for at få kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier : Maler, tegner, farvelægger, klipper, klistrer, laver papmache, syr, leger med modellervoks, laver collager, masker osv. Synger, leger sanglege Er i garage bio, teater, bibliotek/udstillinger Børnene laver teater, show på scenen ( spontant og planlagt ), Vi fejrer højtider/traditioner, fødselsdage osv. og snakker om i samling hvordan børnene holder feks. jul derhjemme. Vi tager på den traditionelle udflugt i foråret og har Bedsteforældrejulefrokost hvert år i december. Dokumentation Evaluering 12

13 6. Indsats for børn med særlige behov I en børnegruppe vil der altid i en kortere periode være børn, der har brug for ekstra støtte i forhold til deres trivsel eller på bestemte områder af deres udvikling. Oftest vil en ekstra indsats i en periode være nok. Det er en del af vores daglige pæd. arbejde, som pædagogerne er uddannet til at tage sig af. Dette foregår naturligvis i samarbejde med forældrene. Derudover er der indimellem børn, hvis trivsel og udvikling kræver så megen støtte, at vi ansøger kommunen om støttetimer. Målet med den ekstra støtte, som barnet får, er primært at barnet trives og udvikles. Det er således med udgangspunkt i det enkelte barn at støtten gives. Målet med støtten er også, at barnet kan deltage i legeaktiviteter så dets læring og udvikling stimuleres af og sammen med andre børn. 13