Landbruget i krise Der spilles hasard med både penge og miljø i landbrugssektoren Side 12-13

Transkript

1 August 2011 Medlemsblad for Enhedslisten Landbruget i krise Der spilles hasard med både penge og miljø i landbrugssektoren Side En ny flygtningepolitik Enhedslisten vil gå forrest i udviklingen af en human og retfærdig flygtningepolitik Side 6-7 Portræt: Lars Dohn s3 EU i krise s4-5 Egyptens venstrefløj s8 Queerpolitik s10-11 Fokus: Amager s16 Skolestartskampagne s24

2 foto: MaRK KNUDSEN/MONSUN 99 dage tilbage»ingen grund til at vente på at Lars Løkke tager sig sammen. Jeg vil gå i gang med at snakke med mine venner og min familie om, hvad de stemmer til folketingsvalget«da jeg var barn, lavede jeg altid en nedtællingskalender til min fødselsdag, så jeg kunne sætte et kryds hver dag i den sidste måned, inden jeg skulle vækkes med morgenmad og fødselsdagsgaver på sengen. Det sidste år har jeg talt ned til folketingsvalget. Det er selvfølgelig lidt sværere at tælle ned til, da vi aldrig helt kan vide, hvornår Lars Løkke tør. Men jeg har talt ned til, hvornår valget aller-allersenest kommer. Og den 6. august er der præcis 99 dage til! 99 dage til at vi kan komme af med Lars Løkke som statsminister. 99 dage til at vi kan åbne vinduerne på Christiansborg og lufte ud efter Pia Kjærsgaard. 99 dage til at vi kan få et nyt politisk flertal, som kan tage fat på at skabe job og et mere lige samfund. Kender du Nik & Jays store hit»en dag tilbage«? Der spørger de to rappere: Hvad ville du gøre, hvis du havde en dag tilbage at leve i? I stedet for Nik & Jays eksistentielle spørgsmål, synes jeg, vi skal spørge hinanden: Hvad ville du gøre, hvis du havde 99 dage til at vælte regeringen i? Hvad jeg vil gøre? Jeg vil gå i gang med valgkampen med det samme. Ingen grund til at vente på at Lars Løkke tager sig sammen. Jeg vil gå i gang med at snakke med mine venner og min familie om, hvad de stemmer til folketingsvalget. Fortælle dem, at det er vigtigt, at krydset bliver sat ved Enhedslisten, så vi kan presse en ny regering til at føre en ny politik. Jeg vil spørge min afdeling, hvad planen er, og hvordan jeg kan give en hånd med. Og så vil jeg skrive læsebreve, gå på gaden med foldere og besøge arbejdspladser og skoler. Enhedslisten har aldrig stået stærkere. Vi har medvind i meningsmålingerne. Nye medlemmer strømmer til (velkommen til jer!) og nye lokalafdelinger popper op. Lad os sammen lave den bedste valgkamp nogensinde i Enhedslistens historie. Lad os sammen sikre en ny regering og et markant resultat til Folketingets bedste og rødeste parti. 99 dage tilbage. Stine Brix Folketingskandidat og medlem af Hovedbestyrelsen Fanget i Gaza Lukkede israelske grænser og sønderknuste boliger gør livet i Gaza alt andet end idyllisk, selvom Egypten har åbnet sin grænse for udvalgte palæstinensere. Side 9 Lys for enden af regnbuen Efter en årelang ørkenvandring på det homo-, bi og transpolitiske område, giver et kommende rødt flertal forhåbninger om markante forbedringer af queerpolitikken i Danmark. Side PROSA tabte i arbejdsretten CSC s sejr over PROSA varsler hårde tider for den danske fagbevægelse, som ifølge Finn Sørensen burde have støttet PROSA i langt højere grad. Jeppe Rohde rapporterer. Side Oplag: Tryk: Scanprint Forsidefoto af: Maibritt Kerner/Rød+Grøn Næste deadline: den 12. august kl Debatindlæg må højst fylde tegn (inkl. mellemrum) Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Administration/abonnement: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutionsabonnement: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. :Kolofon Redaktion: Karl Johnsen (ansv.), Simon Halskov (redaktør), Sarah Glerup, Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix, Mette Grimstrup Karl Johnsen (layout) Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN:

3 foto: maibritt Kerner/rød+grøn Hjertet banker for folkeskolen Enhedslistens fremgang og stærke meningsmålinger giver håb om en stor folketingsgruppe på 8-10 medlemmer. Det 9. mandat kan bringe Lars Dohn i Folketinget, hvormed partiet for første gang vil være repræsenteret i Vestjylland Simon Halskov, Rød+Grøn Han voksede op i et socialdemokratisk hjem, hvor»gør din pligt og kræv din ret«var et mantra. I skolen blev hans udsagn ofte betegnet som den rene kommunisme, hvilket heller ikke var helt ved siden af; nogle år senere meldte Lars Dohn sig nemlig ind i DKP. - Det var især Vietnam-krigen, der fik mig til at blive medlem af DKP. Venstrefløjen som helhed diskuterede, mens kommunisterne handlede, mener Lars. Vigtigste kulturinstitution Efter HF startede Lars Dohn på samfundsfag på Københavns Universitet og drømte om at blive nyhedsoplæser på TV Avisen. Året efter skiftede han dog Københavns Universitet ud med læreruddannelsen på Herning Seminarium og kom samtidig i Lærerstuderendes Landsråd. I 1977 fik han arbejde som lærer på Lundgaardskolen i Herning, hvor han stadig arbejder den dag i dag. Folkeskolen har således optaget Lars Dohns tilværelse i en halv menneskealder, og han kæmper stadig en hård kamp for at bevare dens afgørende samfundsrolle. - Folkeskolen er vores vigtigste kulturinstitution, og det er den, der gør os til et folk. Derfor er det meget vigtigt at fastholde enhedsskolen og klassen som den bærende enhed. Alt det er jo truet af privatskolernes forsøg på at nedbryde enhedsskolen, mener Lars Dohn, som udover lærergerningen er næstformand i Herningegnens Lærerforening. Tørner ud for Enhedslisten Efter ca. 20 år i DKP blev Lars Dohn Enhedslistens medlem nummer 44, da DKP slog kludene sammen med VS og SAP i Siden 1973 har han repræsenteret henholdsvis DKP og Enhedslisten ved alle kommunalvalg i Herning, og til det kommende folketingsvalg er Lars Dohn partiets spidskandidat i Vestjylland. Denne opstilling kan meget vel sende ham i Folketinget, hvis Enhedslisten får de ni mandater, som flere meningsmålinger har stillet partiet i udsigt. Og bliver Lars valgt, vil han naturligvis kæmpe for sit hjertebarn nr. et, folkeskolen. - Privatskolernes fremmarch og det frie skolevalg underminerer folkeskolen, og læreruddannelsen bliver undergravet af for få undervisningstimer. Derfor må vi indskrænke mulighederne for at oprette privatskoler og begrænse det frie skolevalg. Og så skal folkeskolens bevillinger øges, siger Lars Dohn, som også vil arbejde for udviklingen af nye arbejdspladser og sikring af sundhedsvæsenets akutberedskab i udkantsområderne. Lars Dohn er 61 år og arbejder som folkeskolelærer i Herning, hvor han bor sammen med sin hustru Anna Marie. Lars har været medlem af Enhedslisten siden stiftelsen i 1989 og er partiets spidskandidat i Vestjylland ved det kommende folketingsvalg. Rød+Grøn August

4 Venstrefløjen udvikler krisepolitik Spændende konference med den europæiske antikapitalistiske venstrefløj viste, at krisepolitikken har mange fællesnævnere. Der er behov for udvikling af fælles krav og handling Anders Hadberg, medlem af Hovedbestyrelsen Med krisen som baggrundstæppe mødtes den europæiske antikapitalistiske venstrefløj til halvårlig konference i London d juni. Konferencens centrale punkt var krisens fællesnævnere mellem landene og muligheden for en fælles antikapitalistisk kri- Kapitalismens krise sepolitik på europæisk plan. Det var interessant at høre, hvilke ligheder der er mellem partiernes svar på krisen. Tre fælles områder af krisepolitikken tegner sig. Kampen mod nedskæringer og spekulationsgæld Vigtigst er kampen mod nedskæringspakker og dårligere forhold for brugere og ansatte i den offentlige sektor fællesnævner på tværs af Europa. Brede modstandsbevægelser har vist sig i flere lande, og de må styrkes for at vinde kampen om krise-regningen. Dernæst er kampen om gælden helt afgørende. Statsgælden i Sydeuropa er vævet sammen med den finansielle sektor i resten af Europa. Det er derfor et centralt krav, at den spekulative del af statsgælden i Sydeuropa annulleres, og at der bliver taget et opgør med spekulationsbankerne. Endelig er der kampen for bedre lønninger og arbejdsvilkår, samt en markant progressiv omfordeling afgørende. De rige må betale for deres egen krise, og rigdommen omfordeles til arbejderbefolkningen. Det yderste højre Et andet centralt punkt på konferencen var debatten om det yderste højres fremmarch. Krisen har pustet liv i fremmedhadet og dermed grobunden for højreekstremisme. I stort set alle europæiske lande manifesterer det sig politisk i form af populistiske, fremmedfjendske højrepartier (f.eks. Danmark, Norge, Holland, Belgien), partier med en ny-fascistisk kerne (Italien, Sverige, Frankrig, Ungarn) og højreradikale gadebander, der bruger ekstrem vold (Ungarn, Rusland og Østeuropa). Samspillet mellem disse former forstærker tendensen. En koordineret indsats er nødvendig for at forhindre, at krisen styrker det yderste radikale højre. Fælles handling på den europæiske venstrefløj Krisen kalder på bred, fælles handling i Europa. En bred europæisk bevægelse tegner sig i kampen mod nedskæringer. Et vigtigt initiativ er den europæiske»konference mod nedskæringer«i London d. 1. oktober, arrangeret af Coalition of Resistance. Konferencen har til formål at bringe tusindvis af aktivister fra Europa sammen, så de kan formulere svar på det borgerlige Europas nedskæringspolitik. Enhedslisten støtter og deltager selv i konferencen. Læs mere om konferencen på coalitionofresistance.org.uk. Europæisk antikapitalistisk venstrefløj de største partier er foruden Enhedslisten (DK): Bloco de Esquerda (BdE, Portugal), Nouvo Partie Anticapitaliste (NPA, Frankrig), Rød (Norge) og Socialist Workers Party (SWP, England). Der afholdes konferencer hvert halve år, næste gang i Porto i november. 4 Rød+Grøn August 2011

5 Her har en gruppe af de spanske protesterende, Los Indignados, slået lejr udenfor Den Europæiske Centralbank. Foto: wikimedia.org»de indignerede«overalt i Europa protesteres der over offentlige nedskæringer og massiv ungdomsarbejdsløshed. Valgnederlag til Portugals venstrefløj foto: Thomas Eisler Kapitalismens krise I store dele af Europa ender unge mennesker i arbejdsløshed umiddelbart efter endt uddannelse. I Spanien fik de unge nok, da de i forsommeren gennemførte månedlange protester, særligt i landets storbyer Efter en valgkamp gennemsyret af Portugals økonomiske krise, måtte Bloco de Esquerda se sig næsten halveret, da de ved parlamentsvalget den 5. juni fik 5,2 pct. af stemmerne (mod 9,8 pct. i 2009). Det socialdemokratiske socialistparti gik tilbage fra 36,6 til 28 pct. og tabte regeringsmagten, mens kommunisterne opnåede 7,9 pct. af stemmerne. Lidt over en måned før valget havde de to borgerlige partier og Socialistpartiet indgået en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF), EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank. Med aftalen er der massive nedskæringer i vente. Op til valget pegede både Venstreblokken og kommunisterne på, at der er brug for en venstrefløjsregering, der gør op med den planlagte nedskæringspolitik. De krævede således en genforhandling af gælden, og at befolkningen ikke skulle betale for, hvad der var gået til tåbelige motorvejsprojekter, ubåde og støtte til privathospitaler. Det skulle dog vise sig vanskeligt at overbevise vælgerne om, at en anden politik er mulig, og størstedelen af befolkningen havde således svært ved at tro på et alternativ til den indgåede nedskæringsaftale. Thomas Eisler, Europapolitisk udvalg Simon Halskov, Rød + Grøn Europas unge arbejdsløse ser ikke stiltiende til, mens de får lov til at betale for krisen. I Spanien, hvor ca. 45 pct. af de unge mellem 18 og 25 år er arbejdsløse, har tusindvis demonstreret mod arbejdsløshed og nedskæringer i flere måneder. Det startede en uge inden lokalvalget den 22. maj, hvor de unge, også kaldet Los Indignados (De indignerede), indtog Puerta del Solpladsen i Madrid, som i den efterfølgende måned var epicenter for de spanske protester. I de uger, hvor op til Indignados herskede på bl.a. Puerta del Sol og Barcelonas Plaça de Catalunya, fik de dagligt besøg af unge fra bl.a. Italien, Frankrig og England, som er i samme triste situation. Fremtiden ser sort ud Selvom de fleste lande tidligere har oplevet stor ungdomsarbejdsløshed, er der grund til at tage den nuværende situation særdeles alvorligt. FN s Internationale Arbejdsorganisation, ILO, kalder i en ny rapport Europas unge for en»fortabt generation«. En betragtning, som bakkes op af den spanske økonomiprofessor Javier Díaz-Giménez: - De unges udsigter til at få et arbejde er vanvittigt dårlige. I visse af landene har udsigterne ikke været ringere i fredstid, lyder den triste melding fra Díaz-Giménez. Rød+Grøn August

6 En ny flygtningepolitik Flygtningepolitik Efter Pia Kjærsgaard skal der luftes ud og gøres rent. Og når det kommer til flygtningepolitikken, kommer Enhedslisten til at gå forrest i rengøringsprocessen. Her er fem bud på konkrete initiativer, som rykker Danmark lidt tættere på en retfærdig flygtningepolitik Stine Brix, Rød+Grøn Jeg vidste selvfølgelig, at jeg selv stod på udkig ved hegnet hver dag i timevis med et barnligt håb om, at de ville sætte en flygtning af her med noget, der lignede et musikinstrument, i bagagen. Det behøvede ikke at være andet end en mundharpe, en skinger fløjte eller en streng fra en ødelagt guitar. Jeg trængte så meget, så uendelig meget, til musik. [...] Men når man skal gå til fods over en bjergkam og endnu et minefelt, når man skal mase sin krop og sine pakkenelliker ind mellem i kassevis af tomater, når man skal skjule sig imellem et læs 6 Rød+Grøn August 2011

7 slagtekvæg og dække sig til med et lag griselort, hver gang man nærmer sig en toldovergang, så lader man violinen blive hjemme. I romanen Hotel Problemski af Dimitri Verhulst, hvor ovenstående uddrag stammer fra, fortæller fotografen Bipul Masli med bidende sarkasme om hverdagen, som flygtning i et belgisk asylcenter, der lige så godt kunne være dansk. Musik er der ikke noget af. At det er mennesker, og tilmed mennesker i en yderst sårbar situafoto: daniel rodriguez tion, som systemet skal håndtere, er det lige så svært at få øje på. Et folketingsvalg i Danmark skulle meget gerne skifte blå ud med rød. Det skulle meget gerne skifte Pia K. ud med mildere vinde. Men når det gælder vilkår for flygtninge, skal vi nok ikke forvente medvind på cykelstierne. Det bliver uden tvivl fortsat en stor opgave for Enhedslisten med venner at presse på for en ny og mere menneskelig flygtningepolitik. Her er fem konkrete initiativer, som Enhedslisten vil arbejde for at samle flertal for. Og det er kun begyndelsen. 1. Europa skal løfte i fællesskab I dag løfter de sydeuropæiske lande en uforholdsmæssig stor opgave med at tage imod flygtninge. Alene fordi det er Grækenland, Spanien, Malta og Italien, som langt de fleste flygtninge kommer til først, hvis de flygter til Europa. Reglerne er simpelthen skruet sådan sammen, at det land, du kommer først til, også er det land, hvor din asylsag skal behandles. En mere retfærdig fordeling af de flygtninge, som kommer til Europa, er afgørende for, at det er muligt at behandle ansøgningen om asyl i overensstemmelse med menneskerettighederne og FN s konventioner. Danmark skal klare en større del af opgaven, og det samme gælder mange af de andre europæiske lande. En mere retfærdig fordeling kunne f.eks. tage udgangspunkt i de enkelte landes størrelse og kapacitet. 2. Danmark skal tage flere kvoteflygtninge Langt de fleste, der flygter fra krig, tager ikke turen til Europa, men er internt fordrevne i deres eget land eller flygter til» De store asylcentre bør nedlægges og erstattes af mindre bosteder og dagcentre, som er mere fleksible og mindre isolerende. Alle børn skal have adgang til folkeskole og børnehave. Og voksne have bedre muligheder for uddannelse«de nærmeste landes midlertidige FN-lejre. Disse regnes for at være de svageste flygtninge. Danmark genbosætter i dag 500 kvoteflygtninge fra FN s lejre om året. De udvælges af en dansk delegation fra Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp. Enhedslisten mener, at Danmark tager for få. I første omgang kunne man sætte tallet op til Desuden bør det være FN, som udvælger kvoteflygtninge efter behov, fremfor at Danmark vælger dem, der vurderes som»integrérbare«. 3. Asylansøgere skal have ordentlige levevilkår Levevilkår, både når det gælder ventetid og boligformer, skal forbedres. I dag bliver en alt for stor gruppe af asylansøgere syge, mens de opholder sig i Danmark og venter på, at deres sag bliver afgjort. De fysiske forhold på asylcentrene skal forbedres. De store asylcentre bør nedlægges og erstattes af mindre bosteder og dagcentre, som er mere fleksible og mindre isolerende. Alle børn skal have adgang til folkeskole og børnehave. Og voksne have bedre muligheder for uddannelse. Ventetiden i et asylcenter må maks. være seks måneder. Herefter skal der være mulighed for at bo, arbejde eller gå i skole uden for centeret. Samtidigt skal det undersøges, hvordan sagsbehandlingen kan forbedres, så ventetiden bliver så kort som muligt. 4. Torturofre skal have hjælp Rigtig mange flygtninge, som kommer til Danmark, har tortur eller andre traumatiserende oplevelser med i deres sparsomme bagage. Men i dag er systemet ikke indrettet til at opdage, hvem der har brug for behandling. Det betyder, at traumatiserede efterlades alene, og at børn bliver sekundært traumatiserede, fordi deres forældre har det så dårligt. Alle nytilkomne flygtninge skal derfor screenes og om nødvendigt tilbydes behandling inden for seks måneder. 5. Særlig indsats for børn Uledsagede flygtningebørn bør gennemgå en grundig screening for at opklare, om de evt. er ofre for menneskehandel eller anden kriminalitet, og de skal altid have en kvalificeret advokat med til samtaler med myndighederne. Også retssikkerheden for børn i asylsøgende familier skal styrkes. I asylsager, der involverer børn, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt barnet har et selvstændigt asylmotiv. I behandlingen af sager, der involverer børn, skal der foretages en børnefaglig undersøgelse, således at det sikres, at barnets tarv varetages. Intet barn må tvangshjemsendes, hvis det er i strid med hensynet til barnets tarv. Specifikke børnepsykiatriske lidelser skal indgå som begrundelse for humanitært ophold. Ved udvisning skal der være garanti for, at barnet reelt kan opnå nødvendig behandling i det pågældende land. Derudover skal der foretages en uvildig undersøgelse af, om Danmark på nuværende tidspunkt lever op til FN s børnekonvention. Rød+Grøn August

8 foto: Osama Hamza Egypten summer af politik Mediernes omtale af den egyptiske revolution har efterhånden lagt sig. Ikke desto mindre er landets politiske udvikling stadig i fuld gang på godt og ondt. Enhedslisten har besøgt Kairo og den egyptiske venstrefløj Osama Hamza og Sune Blom Oprør i Nordafrika Titusinder af egyptere samlede sig den 8. juli på Tahrir-pladsen i Kairo for at sende et klart budskab til militærrådet, der har siddet på magten siden revolutionen. Demonstranterne krævede anerkendelse af revolutionens martyrer, samt en hurtig og gennemsigtig retsforfølgelse af Mubarak og de ledede personer i det tidligere regime. Økonomiske og sociale krav var også på dagsordenen, ikke mindst indførelsen af en mind- Venstrefløjen organiserer sig Størstedelen af den egyptiske befolkning er efterhånden vendt tilbage til hverdagen. Men for de politiske partier er intet som det plejer. Mubaraks regime gjorde det umuligt for de fleste partier at eksistere før revolutionen, hvorfor venstrefløsteløn. Selvom mange er vendt tilbage til dagligdagen, fortsætter protesterne således i Egypten. - Hele Egypten summer i disse dage og måneder af hidtil uset politisk aktivitet, siger George Ishaq, en mangeårig politisk aktivist og én af stifterne af protestbevægelsen Kefaya (Nu det nok!) i Samtidig pointerer Ishaq dog, at en stor del af befolkningen mangler politisk bevidsthed, efter at have levet i et diktatur i over 30 år, hvilket gør dem til lette ofre for religiøse kræfter. Derfor vil de politiske partier i hele landet spille en meget vigtig rolle. Kontrarevolutionært militær Desværre er det ikke kun religiøse kræfter der udgør en ud- fordring for udviklingen af demokrati og social retfærdighed i landet. Militærrådet har f.eks. forbudt demonstrationer og strejker i arbejdstiden og har derudover indført en valglov, der efter alt at dømme vil udelukke størstedelen af de nystiftede partier. Kravene om opbakning fra minimum femtusinde medlemmer i mindst ti governorater og annoncering af opstillingen i dyre avisannoncer, gør det således umuligt for mange partier at stille op. Militærets handlinger de sidste par måneder har gjort, at mange aktivister direkte omtaler dem som en del af den kontrarevolution, der ønsker det tidligere regime tilbage til magten. jen, ligesom mange andre politiske strømninger, har travlt med at forberede sig til den kommende valgkamp. Et parti, hvis strategi dog skiller sig ud fra mængden, er det egyptiske socialistparti, hvis stiftende kongres Enhedslisten deltog i. - Denne konference er starten på det Egyptiske socialistpartis stiftelsesproces, og vi skal nu til at diskutere vores program og udvide vores medlemsbase i Kairo og andre byer, siger Karima El-Hefnawy. Hun og hendes mand er begge medstiftere af partiet. - I modsætning til de andre partier på venstrefløjen har vi ikke travlt med at skaffe 5000 medlemmer før valget i efteråret. Det er vigtigt, at vores medlemmer kender til partiets politiske program, og at det formes og diskuteres blandt medlemmerne, så vi har en medlemsbase, vi kan arbejde ud fra i fremtiden, lyder det optimistisk fra Karima El-Hefnawy. 8 Rød+Grøn August 2011

9 Verdens største fængsel Den naturlige befolkningstilvækst og historiske flygtningestrømme har gjort Gaza til et af verdens tættest befolkede områder. Dertil har palæstinenserne i denne lille enklave, som ikke er meget større end Langeland, fuldstændigt mistet deres bevægelsesfrihed, da Israel har lukket både land- og havgrænserne Palæstina Emil Birk, Ramallah Det er ikke uden grund, at Gaza bliver kaldt for verdens største fængsel. Da Israel i 2007 igangsatte yderligere stramninger af blokaden mod Gaza for at øge presset på Hamas-regeringen, forværrede man den kollektive afstraffelse af 1,5 mio. mennesker, en blokade som det internationale samfund har fordømt gentagne gange. Ingen bedring i sigte Den seneste FN-rapport om situationen i Gaza er alt andet end opløftende læsning. Arbejdsløsheden er på 45 pct., og lønningerne er faldet med 34 pct. siden pct. af befolkningen er afhængige af fødevarehjælp fra FN. Det anslås, at der mangler boliger, hvilket bl.a. skyldes de voldsomme ødelæggelser under Israels bombardement af Gaza omkring årsskiftet Indførslen af materialer til genopbygning forhindres stadig af den israelske blokade, hvilket har medført massiv transport af materialer gennem tunnelerne fra Egypten, der udgør rygraden i Gazas økonomi. Disse materialer kommer dog ikke flygtningene og de fattigste til gode, da FN og andre nødhjælpsorganisationer er underlagt vestlige krav om, at Hamas, der lægger told på varer fra tunnelerne, ikke må stikke donormidler i lommerne. FN og de andre humanitære aktører er således også underlagt Israels restriktive kontrolregime. Skuffelse over Egypten Den folkelige revolution i Egypten blev fulgt med spænding i Gaza. Mange palæstinensere håbede, at Hosni Mubaraks afgang ville markere en mindre følgagtig politik over for Israel. Den egyptiske overgangsregering, erklærede den 28. maj grænseovergangen ved Rafah for åben og proklamerede, at regeringen er fast besluttet på at afslutte det palæstinensiske folks lidelser. Men en ting er storladne skåltaler. Indtil videre lader de egyptiske myndigheder kun 400 personer krydse grænsen hver dag. Mænd mellem 18 og 40 år har stadig ikke lov til at krydse grænsen, og mange tusinde flygtninge har heller ikke mulighed for at forlade Gaza, da de foto: marius arnesen/wikimedia mangler de nødvendige ID-papirer. Grænsen er fortsat lukket for import og eksport af medicin, byggematerialer, fødevarer og andre produkter. En åbning er ikke umiddelbart forestående, da den egyptiske hær, der spillede en afgørende rolle i afsættelsen af Hosni Mubarak, fortsat ser en strategisk fordel i at holde sig på god fod med Israel. Dette er en stor skuffelse for de palæstinensere i Gaza, der fortsat håber på en ophævelse af blokaden, men samtidig et tegn på, at den arabiske solidaritet og Det arabiske forår har sine begrænsninger. Rød+Grøn August

10 Lys for enden af regnbuen De sidste ti år har været en lang ørkenvandring på det homo-, bi og transpolitiske område. Oppositionen har måttet kæmpe med næb og kløer for de enkelte sejre, det er blevet til. Hvad kan vi mon forvente på den anden side af et valg? Mette Grimstrup, Rød+Grøn Et af de områder, hvor en rød regering vil kunne mærkes, er i forhold til. anerkendelsen af regnbuefamilier. Der er sket forbedringer. Homo- par har fået lov til at adoptere, og lesbiske og enlige må nu også blive insemineret på linje med heteroseksuelle kvinder. Til gengæld er muligheden for insemination igen blevet kraftigt forringet, da regeringen har indført brugerbetaling på området. Med rød blok ved roret vil den slags krumspring blive rullet tilbage. Oppositionen er enig om, at brugerbetalingen på insemination m.v. skal ophæves. Ud over at være et første skridt på vejen mod et brugerbetalt sundhedsvæsen, rammer det også enlige og lesbiske kvinder ekstra hårdt, da de i sagens natur oftere vil skulle benytte sig af muligheden for assisteret befrugtning. Kønsneutralisér ægtskabet Herudover er der enighed om at ændre loven om registreret partnerskab. I første omgang skal begrænsningen i loven ophæves, så folkekirken og andre trossamfund også har adgang til at indstifte registrerede partnerskaber. På sigt er planen at gøre ægteskabet kønsneutralt, så også par af samme køn kan indgå ægteskab. I det hele taget vil det være et mål at sikre, at lovgivningen tager højde for de mange forskellige familieformer, der findes i dag. Et lesbisk par med kendt donor, altså en familie med tre forældre, er f.eks. stadig en stort set umulig konstruktion efter de gældende adoptions-, orlovsog forældremyndighedsregler. Det vil Enhedslisten sørge for at tage op. Fjern køns-id et Translovgivningen er et andet område, hvor Danmarks lovgivning halter langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Enhedslisten har en række mærkesager på området, som det er lykkedes at få resten 10 Rød+Grøn August 2011

11 Mens homoseksuelle har fået lov til at adoptere, er muligheden for insemination blevet kraftigt forringet af, at regeringen har indført brugerbetaling på området.. Foto: istockphoto.com Kort Nyt Nye ansigter Tag med Enhedslisten til Copenhagen Pride Igen i år deltager Enhedslisten i Copenhagen Pride. Det foregår lørdag d. 20. august kl fra Frederiksberg Rådhusplads. I år går paraden gennem Vesterbro, da der er vejarbejde på den traditionelle rute gennem Nørrebro. Alle er velkomne til at møde op og støtte op om Enhedslistens vogn. Enhedslisten har igen i år valgt at sætte fokus på racisme under parolen»bekæmp alle hate crimes drop racisme, drop homo-, biog transfobi, drop VKO«. 10 års borgerligt styre har ikke gjort Danmark til et nemmere land at være i, hvis man af den ene eller den anden grund falder uden for normen om det så skyldes ens seksualitet, hudfarve, oprindelse eller handikap. Enhedslisten fastholder, at kampen for frihed og retten til forskellighed bør gælde alle. Per Kring Jensen er ansat som rejsesekretær (indtil 30. november). Per skal støtte og styrke de jyske og fynske lokalafdelinger, herunder hjælpe dem med forberedelserne til- og afviklingen af efterårets valgkamp. Rasmus Bredde er ansat som landssekretær (indtil 31. december). Rasmus skal bl.a. være sekretær for Forretningsudvalget og have med Netforum og Afdelingsnyt at gøre. Derudover er Rasmus medlem af Hovedbestyrelsen. Nordvest på gaden Enhedslisten Nordvest brugte fire onsdage i juli på at samle underskrifter ind til partiets kampagne for at få genforhandlet Nordsø-aftalen. De to første onsdage bød på 122 underskrifter, uddeling af ca. 400 foldere og en masse god snak med folk. Her er det folketingskandidat Finn Sørensen, der får en underskrift. af oppositionen med på. I dag er man forpligtet til ved lov at udvise»kønskorrekt«adfærd ved. at sørge for, at der er overensstemmelse mellem kønnet i ens navn, cpr-nr. og biologi. Det mener Enhedslisten er et besynderligt krav at stille til voksne mennesker, og det skaber store problemer for transpersoner. Enhedslisten har derfor stillet forslag om, at voksne, myndige mennesker frit skal kunne vælge deres navn og kønsidentitet i pas og cpr-nr. På sigt ønsker Enhedslisten helt at fjerne kønsidentificeringen i cpr-nummeret. Desuden skal hele proceduren for at få tilkendt kønsskifteoperation gennemgås, så den i højere grad lader det være op til den enkelte at få tilkendt operationen, naturligvis under faglig og kompetent vejledning. Radikale Venstre ønsker ikke at fjerne kønsidentificeringen i cpr-nummeret, men derudover støtter hele oppositionen op om Enhedslistens forslag. Mere oplysning og undervisning Generelt er oppositionen enig om, at der på hele området mangler viden, uddannelse og forskning. Vi skal have mere og bedre seksualundervisning i skolen, vi skal have forskning, forebyggelse og bedre politiindsats mod hate crimes, vi skal have køn og LGBT-emner (lesbian, gay, bisexual, transgender) på skemaet på lærer- og pædagoguddannelsen, og vi skal modarbejde diskrimination på arbejdspladsen. Der er rent faktisk ingen ende på de gode viljer. Det spændende bliver selvfølgelig at se, om de stolte regnbuekrigere også husker løfterne efter et valg, eller om de flotte faner lige så stille rulles sammen og ryger hen i et hjørne til næste Pride parade. Flotille bremset af græske myndigheder Enhedslistens Gunna Starck var ombord, da skibet Tahrir i begyndelsen af juni forsøgte at sejle fra Grækenland mod Gaza. Skibet, som var afsendt af initiativet Free Gaza Danmark, er en del af den internationale frihedsflotille, som forsøger at bryde den ulovlige israelske blokade af Gaza-striben. Desværre lykkedes det de græske myndigheder at forhindre skibet i at komme fra havn, til stor frustration for Gunna og den øvrige besætning.»grækenland er nu ikke bare på spanden politisk, men i høj grad også moralsk. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at et land, som kalder sig selv for et demokrati, aktivt medvirker til at opretholde den ulovlige blokade af Palæstina,«siger hun. Læs reportage fra turen hos modkraft.dk og freegaza.dk. Rød+Grøn August

12 Landbrugkrisen giver rum fo Dansk landbrug anno 2011: lån til over udluftningsskorstenene på de svinestalde, der ikke har tjent penge i fire ud af de seneste fem år. Insolvente landbrug der bare står og forurener og producerer videre. Søer står i bøjler, smågrise køres rundt i Europa. Og den danske natur forarmes og udrettes Fokus på rationaliseringer Landmænd har i årtier og i stigende grad været nødt til først og fremmest at rationalisere deres bedrift for at kunne betale de stigende omkostninger, i en tid hvor verdensmarkedets fødevarepriser falder. Samtidig skal landmænd betale renter af en stor gæld, som er en nødvendig del af det at etablere sig og vokse, så man kan forblive landmand. Man siger som en tommefingerregel, at svineproducenter skal vokse fem procent hvert år i gennemsnit, for at kunne holde omkostningerne langt nok nede. Den store garanterede landbrugsstøtte fra EU afspejles naturligvis i den pris, landmænd skal betale for en bedrift, når de etablerer sig. Det betyder, at landbrugsstøtten reelt er en ulempe for de landmænd, der vil ind i erhvervet. Dansk landbrug er det mest forgældede i verden med en gennemsnitlig gældsprocent på 58 og endda 66 for svineproducenterne. Som noget nyt er halvdelen lånt i flexlån, som ændrer rente efter konjunkturerne. Landmænd flytter deres fokus til rationaliseringer og til købmandskab. Det sker altid på bekostning af investeringer i jordens frugtbarhed, dyrevel- Bent Hindrup, tidl. MF for Enhedslisten og Anja Eberhardt, tidl. landbrugssekretær for Enhedslisten Dette landbrug er vokset frem i halen på landbrugsstøtten, toldmurene, garantipriserne og den måde miljøreguleringerne er skruet sammen på. Landbrugsjord er blevet et spekulationsobjekt, som opkøbes med henblik på senere salg, fordi prisstigningerne på jord har været vedholdende og kraftige i en årrække. Hver landmand har i gennemsnit fået 11 mio. kr. i værdistigning på den jord han råder over. Alene i 2009 formøblede hver landmand 4 mio. i gennemsnit på spekulation i valuta og lignende. Det er ikke seriøse rammer for forvaltningen af det danske landbrugsland og de 33 millioner dyr de dagligt har ansvaret for. Det måske mest grundfæstede princip i dansk landbrug, de familieejede brug, bliver svært at bevare, når man som i dag skal have adgang til millioner kroner for at kunne købe en økonomisk bæredygtig bedrift. færd, miljø og naturindhold. Fokus flyttes fra det væsentligste: At opbygge en naturligt frugtbar jord, som kan støtte selvsunde planter og frembringe sundhedsfremmende fødevarer med størst muligt naturligt indhold af vitaminer og antioxidanter. Kæmpe gæld Dansk landbrug skylder i dag 340 mia. kr. til realkreditten og bankerne, det er 20 mia. mere end sidste år. Landbrugets samlede indtjening var negativ både i 2009 og Finansieringsselskaberne har altså belånt en kronisk underskudsforretning, hvor 10 pct. af de danske landbrug er teknisk insolvente, med yderligere 20 mia. kr. i Ansvarlige långivere ville forsøge at begrænse deres tab på nødlidende kunder ved at begrænse kreditter eller kræve nødlidende kreditter indfriet. Når danske banker stadig kaster gode penge efter dårlige, kan det være fordi bankerne ikke har råd til at tage de store nedskrivninger, som de vil få i det øjeblik, de sender insolvente, tabsgivende landmænd på tvangsauktion. Det må være nu, systemet skal presses til at gå nye veje. Krise kan vendes til fordel Vi står i en historisk situation, hvor en finanskrise kan gøres til anledningen, hvor vi enes om at indføre gennemgribende ændringer, som er næsten umulige at få gennemført når alt bare kører for fuld fart frem. New Zealand oplevede en krise op gennem 1970 erne med omkostninger, der steg langt 12 Rød+Grøn August 2011

13 r forandring mere end indtjeningen igennem mange år. Det førte til, at regeringen i 1984, som led i en større økonomisk pakke, afskaffede den massive landbrugsstøtte. I dag fremstår det newzealandske landbrug både langt stærkere og meget mere varieret i sine produktionsformer. Krisen i Danmark i starten af sidste århundrede og især i starten af 1930erne, gav statshusmandsbrug med betaling efter Jordrenteprincippet. Jordrenteprincippet lettede adgangen for mindrebemidlede jordbrugere til at etablere sig i landbruget, fordi der ikke skulle betales en købesum. De nye husmænd blev ejere af et jordrentebrug, idet staten overtog risikoen ved svingninger i jordværdierne. Ved statshusmandsloven af 1934 kunne husmanden vælge Den animalske andel af fødevareforbruget kræver 3-10 gange så meget dyrkningsjord, som det gør at ernære samme mængde mennesker med vegetabilske fødevarer. Samtidig er den danske natur et af vermellem en fast jordrente og en konjunkturbestemt jordrente. Den konjunkturbestemte jordrente blev fastsat ud fra prisen på byg samt noteringerne for smør og slagtesvin. Der er altså eksempler på, at der kan komme positive forandringer ud af økonomiske kriser. Vi foreslår, at Danmark og EU lader krisen blive muligheden for at lade landmanden genvinde sin handlefrihed og miljøet sin økologiske balance. Tjener hverken penge eller natur Oveni dette økonomiske uføre drives konventionelle landbrug med et massivt overskud af gødning, der tilflyder grundvand, vandløb, søer, fjorde, hav og landjordens natur. Landbrugets tab af gødning til naturen er den helt overskyggende årsag til, at dansk natur er forarmet. Kun 1/3 af de danske vandløb og halvdelen af den danske natur lever op til de målsætninger, der er sat, og her er landbruget den væsentligste årsag. Alligevel var regeringens svar på landbrugets krise igen i marts 2010 at lade Miljøstyrelsen udsende en vejledning, der gør det lettere at udvide husdyrbrug. Det danske samfunds udbytte af enhver virksomhed er økonomisk set arbejdspladser og skatteindtægter. Produktionen af forædlede produkter fra dansk svineproduktion har været på retur siden 1990 erne til fordel for bulkvarer og eksport af levende grise. Det har resulteret i en afvikling af arbejdspladser. Landbruget betaler ikke meget i skat, fordi overskuddet på driften er så lille. Værdien af landbrugets eksport på 65 milliarder, hvoraf næsten halvdelen sluges af importerede råvarer, kan reduceres til de samme to ting: arbejdspladser og skat. 2,2 pct. af befolkningen arbejder i relation til landbrug og fødevarevirksomhed, og i gennemsnit over de seneste 10 år har danske landbrug betalt 2,2 milliarder i skat om året for hele husstanden inkl. ægtefællen. Det betyder reelt, at samfundsværdien af dansk landbrug er uhyggeligt lav og omkostningerne rædselsvækkende store. Mindre husdyrproduktion er vejen frem dens bedste eksempler på, at naturen simpelthen ikke kan tåle den store produktion af animalske fødevarer. Danmark har hektar dyrkningsjord, heraf går til at dyrke grøntsager, frugt og brødkorn. Selvom vi vil dyrke en større del af den plantebaserede kost i Danmark, går der ikke meget areal til. Dyrkning af korn og raps til fodring af de mange husdyr i Danmark fylder derimod hektar plus udlandets hektar soja til danske grise. Selvom husdyrproduktionen nedsættes voldsomt, vil der stadig være dyr nok til at pleje den danske natur; det kræver blot, at de får lov til at gå på arbejde på enge og overdrev. Med en arealanvendelse der afspejler en fornuftig, sund ernæring, spækket med velfærdsdelikatesser i form af lidt men godt kød, vil hektar kunne brødføde de godt 5 millioner indbyggere, vi er i Danmark i dag. Hvis vi sætter arealet til det dobbelte, altså hektar, vil der både være til at udveksle eksotiske fødevarer med de varme lande samt til, at vi kan bo mange flere her i smørhullet. Dermed frigøres over 1 million hektar landbrugsjord i Danmark og landbrugsjord, der i dag dyrkes i udlandet med soja til danske svin. Endelig vil en dyretæthed på 0,5 dyreenheder pr. hektar gøre det muligt at have harmoniske brug med selvforsyning af foder. Samtidig bliver der plads til vandhuller/akvakultur og skov, der kan bidrage med fibre til at erstatte plast og stål i byggeri og anlæg. Og naturen kan endelig få den plads, der har været savnet længe. Rød+Grøn August

14 foto: maibritt Kerner/rød+grøn En nødvendig kamp CSC-folket og PROSA kæmpede en stærk og nødvendig kamp, men toppen i fagbevægelsen svigtede, mener folketingskandidat og fagforeningsmand Finn Sørensen. Konflikten indvarsler et hårdere klima både i it-branchen og på hele det danske arbejdsmarked Jeppe Rohde, Rød+Grøn - Kernen i konflikten er, at vi har et stort, multinationalt firma med en helvedes masse penge i ryggen, som beslutter sig for at presse en stor gruppe medarbejdere ned i løn. Ifølge Finn Sørensen afspejler konflikten de grundlæggende konkurrencevilkår, som it-folk er kommet i, hvor store dele af LO svigtede de strejkende PROSA burde have fået massiv støtte, både fra FTF, LO og AC. Men toppen i fagbevægelsen svigtede de strejkende, mener Finn Sørensen. - En konflikt af det omfang og af så principiel karakter er helt afhængig af, at dem, som er ude i konflikten, får massiv støtte fra resten af fagbevægelsen. Hvis én virksomhed først slipper af sted med at opføre sig på den måde, vil flere følge, mener Finn, som er overbevist om, at HK pressede resten af LO til at holde sig ude af konflikten, fordi HK og PROSA konkurrerer om at organisere en del af it-branchen. - Det er et kæmpe svigt at bringe sine egne forbundsinteresser ind i det. Vi har en arbejit-arbejdet kan flyttes til Østen, ligesom det sker på industriområdet. På den måde var CSCkonlikten et forvarsel om langt sværere konflikter, der ligger foran os, mener han. CSC optrådte usædvanligt aggressivt overfor deres ansatte. De sendte fra starten et signal om, at hvis ikke de kunne få de ansatte og PROSA til at acceptere noget, der lå meget tæt på det niveau, som HK betaler, var de villige til at tage drastiske midler i brug: lockout af PROSAmedlemmer, bortvisning af tillidsfolk og import af skruebræk- kere, som de oven i købet tvang de ansatte til at lære op. dergruppe, der bliver angrebet og truet med lønnedgang på 30 procent. Der har vi kun én opgave som fagbevægelse, at bakke de ansatte op i, at det ikke kommer til at ske. Med alle de lovlige midler, vi overhovedet har til rådighed. Men man går mere op i at slås om medlemmerne, end man går op i at slås for dem, og det bliver vi nødt til at kritisere klart og tydeligt. Rengøringsdamen støtter it-arbejderen Selvom de store forbund har været meget tilbageholdende med at støtte PROSA fra centralt hold, har en del lokale fagforeningsafdelinger været mere klare i mælet. Det har skabt nye alliancer. Finns egen fagforening, 3F Industri og Service, har eksempelvis sendt penge, lagt hus til aktiviteter og støttet blokaden. 14 Rød+Grøn August 2011

15 Hovedbestyrelsen - Umiddelbart kan det virke paradoksalt, at rengøringsdamen skal være solidarisk med en itarbejder, der tjener tre gange så meget som hende selv. Men vores medlemmer i 3F kan jo se parallellen til det, de selv er udsat for; industriarbejdspladser der flyttes ud til lavtlønsområder og social dumping på rengørings- og social-området, hvor firmaer fra Østeuropa udnytter EU-reglerne til at presse løn- og arbejdsvilkår. Vigtigt at de tog kampen Det var hundrede procent rigtigt at tage kampen, mener Finn Sørensen. - Det nytter jo altid at kæmpe, især hvis man bliver stillet overfor krav om store forringelser af sine løn- og arbejdsvilkår. Og den enkelte har trods alt opnået at få en løngaranti i en vis periode. Jeg synes faktisk, at de har ført en imponerende kamp, de her mennesker. Det er jo en gruppe, som slet ikke har de samme faglige traditioner som industriarbejdere og andre LO-grupper. Det har været spændende at følge deres kamp, og jeg tror de har gjort sig nogle vigtige erfaringer. Det samme har de mange unge, der har støttet konflikten. Det har været dejligt at se. - Ja, PROSA-folkene tabte, de mistede deres overenskomst og på længere sigt vil de også betyde en sænkning af lønniveauet, det er der ingen tvivl om. Men de har jo ført en kamp, som også har givet modparten nogle sår, og det er til gavn for alle lønmodtagere i Danmark. Det er med til at vise, at en arbejdsgiver ikke bare kan opføre sig på den måde, konkluderer Finn. Strategidebat og Euro Plus Da den nyvalgte hovedbestyrelse (HB) havde sit første møde den 18. og 19. juni, var det med viden om, at meningsmålingerne stabilt placerer os et godt stykke over 4 pct. til det kommende folketingsvalg, og at vi generelt er inde i en meget gunstig udvikling. Som optakt til mødet var der lørdag strategifabrik sammen med de ansatte og spidskandidaterne. Formålet var, at der med baggrund i årsmødebeslutningerne, og ud fra diskussionerne på mødet, lå nogle mål for, hvad Enhedslisten skal nå de næste 4-5 år. Disse bud skal den skrivegruppe, der efterfølgende nedsattes på HB-mødet, arbejde videre med, så der ligger et oplæg klar til medlemsdebatten i afdelingerne efter HB s septembermøde. Mødet afspejlede, at det var en nytiltrådt hovedbestyrelse, hvor opgaverne var at få nedsat de arbejdsgrupper, der skal stå for planlægningen af årets arbejdsopgaver, valg af nyt forretningsudvalg og behandling af foreliggende sager, herunder en enkelt fra Lovudvalget om partiskifte. Gæsteoplæg om den aktuelle situation stod Søren Søndergaard for. Han beskrev Euro Plus-aftalen og dens konsekvenser for dansk politik. Euro Plus-aftalen skal»sikre en omkostudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten«, hvilket betyder, at de offentlige lønninger skal reguleres, så de private lønninger bliver mere konkurrencedygtige. Aftalen betyder, at magt flyttes fra parlamentet til ministrene, og at der stilles krav om øget arbejdsudbud, bl.a. gennem afskaffelse af efterlønnen, hævet pensionsalder og begrænsning af førtidspension. Dette sker ved, at den danske regering skal sende sine aktuelle handlingsplaner for øget produktivitet og beskæftigelse til godkendelse i EU og at EU tillægges sanktionsmuligheder, hvis planerne ikke opfyldes. Euro Plus er ikke en traktat men en aftale mellem landene, som S og SF også har tiltrådt. Den bliver et af de kampfelter, vi vil få med en ny regering. Vores opgave bliver at få S og SF til at opsige aftalen, da den står i vejen for en række velfærdsforbedrende tiltag. Finn Sørensen er født i Tidligere bryggeriarbejder. Næstformand for 3F Industri og Service. Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Opstillet til Folketinget som nr. 3 i Københavns Storkreds. Bjarne Thyregod medlem af Hovedbestyrelsen Rød+Grøn August

16 Amager Brunch og Ø-politik på menuen Med over 300 medlemmer er Enhedslisten Amager én af partiets største afdelinger. I lighed med resten af partiet har man på Amager oplevet en markant tilgang af medlemmer, og det har sat spændende nye tanker i gang omkring, hvordan nyankomne introduceres til afdelingen og partiet Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn Var det noget med en lækker brunch krydret med introduktion til Enhedslisten? Omtrent sådan lød tilbuddet til nye medlemmer af Enhedslisten Amager, da afdelingen åbnede op for det spritnye og uformelle introduktionskoncept. - Brunchen var med fælles spisning, uformelt samvær og gode relevante oplæg om Enhedslisten og lokalområdet. Det har virket meget motiverende på nye, at møde afdelingen og få skabt netværk udenom de normale formelle rammer, fortæller kontaktperson Marianne Rosenkvist. Brunch, politik og socialt samvær Det er ofte lidt af en overvindelse at komme til sit første møde i et nyt parti. Alligevel benyttede over 30 nye medlemmer sig af brunch-invitationen, og introduktionen forløb i det hele taget over al forventning. - Efter maden blev der orienteret om kommende aktiviteter, og efterfølgende har vi da også set virkelig mange af de nye igen. Blandingen af det formelle og uformelle virkede i det hele taget rigtig godt og har fastholdt mange af de nye, som søgte et politisk forum, hvor de, på trods af forskellige baggrunde, følte sig velkommen, mener Marianne. Efter den succesfulde introbrunch stiller Amager-afdelingen mad på bordet igen i august, hvor der også bliver plads til nye tiltag. - Udover brunchen bliver der rundvisning i lokalområdet, en slags byvandring på Amager, siger Marianne og opfordrer samtidig andre lokalafdelinger til at tænke alternativt, når nye medlemmer skal introduceres til partiet. Klap koen Det er imidlertid ikke kun introduktionen, der er mål for kreativitet på Amager. I øjeblikket er afdelingen ved at lægge sidste hånd på et helt nyt koncept, en såkaldt»koklapperudflugt«. - Vi planlægger en udflugt i naturen, hvor det er tanken, at vi skal bage snobrød og pandekager, og se om vi kan aktivere børnefamilierne i afdelingen. Om det bliver en succes er for tidligt at sige, men det skal afprøves, lyder det optimistisk fra Marianne. En succes blev i hvert fald afdelingens nylancerede avis»vores Ø«. Modtagelsen af avisen har været så overvældende positiv blandt både medlemmer og borgere på Amager, at succesen snart vil blive fulgt op af endnu et nummer af»vores Ø«. Fakta om Amager Amager-afdelingen har 334 medlemmer, hvoraf ca. 50 er aktive og syv bestyrelsesmedlemmer. Vil du vide mere om Enhedslisten Amager, kan du besøge hjemmesiden amager.enhedslisten.dk eller skrive til troldurt@ gmail.com. 16 Rød+Grøn August 2011

17 Debat Afdelingsmøder i april Indlæg til debatten må højst fylde enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget. Redaktionen Om Enhedslisten Ny viden taler mod et forbud Mette Grimstrup, Enhedslisten Blågård, medlem af Enhedslistens Queerudvalg Efter et valg står vi forhåbentlig med et nyt flertal, som på mange områder vil føre en ny politik. Det gælder også ift. prostitution, hvor Enhedslisten desværre er hoppet lidt halvhjertet med på S og SFs galej. EL vedtog for nogle år siden en politik, som ud over en masse fornuftige sociale tiltag, også indebar et i høj grad betinget forbud mod køb af seksuelle ydelser. Men betingelser eller ej, det forbud er efter min mening en stor fejl og en moralsk kæphest, Enhedslisten burde holde sig for god til. Siden Enhedslisten vedtog sin prostitutionspolitik, er der kommet mere viden på området. Både SFI og Rådet for Socialt Udsatte har produceret store undersøgelser, som uden at negligere de store sociale problemer, som også tit ses i sammenhæng med prostitution, sætter store spørgsmålstegn ved nytten af et forbud: For den store gruppe af relativt ressourcestærke sexarbejdere vil det være en uacceptabel og ubrugelig moralsk indblanding i deres liv. Mens de ressourcesvage og de sociale medarbejdere, der er i kontakt med dem, frygter yderligere marginalisering og større risici ved arbejdet. Jeg håber derfor, HB og den nye folketingsgruppe efter et valg vil være stærke nok til at stå fast på det, der blev ordlyden af vedtagelsen: At Enhedslisten først og fremmest skal arbejde for at forbedre sexarbejdernes og de prostitueredes vilkår. Det vil være fuldstændig ubærligt, hvis nogle af de allermest udsatte grupper i samfundet får forværret deres levevilkår pga. en (forbuds-)politik, Enhedslisten har været med til at stemme igennem. Vi plejer at gå ind for brugerinddragelse og for retten til selvbestemmelse. Gælder det ikke også her? Lad os gøre det, vi ved, virker. Og lad os så overlade den i bedste fald ligegyldige, i værste fald skadelige, moralske symbolpolitik til højrefløjen. Facebook Allan Sundgaard, Ringkøbing Fik helt ondt da jeg skrev facebook. Kan bare ikke forså at alle medier, presse og tv/radio reklamere for denne private virksomhed. Vi går da ikke ind for kapitalisme eller? Når man ser medie hjemesider eller høre noget i radioen, ja så er det skriv eller følg os på facebook. Det dur altså ikke! Og kan slet ikke forstå vi skal snakke sammen via denne kanal. Det kan vi da gøre selv med egen side! Årsmødet Krigens uundgåelighed og Enhedslistens rolle Thomas Nielsen, Aalborg På dette årsmøde blev der truffet mange gode beslutninger, som f. eks at kræve nationaliseringer og en genforhandling af nordsø-aftalen under en kommende S-SF regering. Men der blev ligeledes truffet nogle meget dårlige beslutninger; beslutninger som i stedet for at afsløre kapitalismens egentlige væsen, tilslører den. Her tænker jeg især på beslutningen om at kræve oprettelsen af et såkaldt freds- og konfliktforskningscenter. Frank Aaen forklarer det på følgende måde:»der skal fokuseres mere på, hvordan Danmark kan bidrage til at skabe fred og løse konflikter. Krig skal være den sidste udvej, fordi det altid koster menneskeliv og medfører fattigdom.«. Hæderligt som dette umiddelbart lyder (der er selvfølgelig ingen som ønsker krig) ser det fuldstændig væk fra virkelighedens realiteter: krig er en uundgåelige følge af kapitalismens imperialistiske stadie! Det er en helt igennem logisk følge af kapitalismens nuværende stadie, hvor tilegnelsen af verdens ressourcer og markeder er livsnødvendige for de kapitalistiske nationer. Den økonomiske krise har blot fremmet denne tendens. Den kritik af»krigen«, vi med dette forslag ligger for dagen, holder sig på et fuldstændigt småborgerligt standpunkt. Man reducerer med forslaget en krig til at være produktet af nogle voldsliderlige politikere. Krig bliver derfor et moralsk og ikke et materielt spørgsmål, og vi må derfor appellerer til politikernes hjerter. Men spørgsmålet er i høj grad et materielt spørgsmål. Man kan ikke bare fjerne kapitalismens dårlige sider, uden at fjerne kapitalismen overhovedet. Det er ikke vores opgave at tilsmykke kapitalismen! Enhedslisten må gå forrest i kampen for at afsløre kapitalismens egentlige væsen og i kampen for dens afskaffelse. Det er Enhedslistens rolle! Enhedslisten i regering? Jakob L. Krogh, Amager Under årsmødet blev Johanne Schmidt Nielsen interviewet af Qvortrup. Han spørger bl.a.»kunne man forstille sig, at I om ti år sidder med i en regering?«hvis vi vurderer, at vi kan få mest indflydelse ved at være med, og hvis vi vurderer, at der kommer noget godt ud af det, så går vi selvfølgelig gå efter det, fordi vi er et parti, der går efter indflydelse...«svarer hun. En udtalelse, der ikke ligger ret langt fra det, som strategen bag SF s højredrejning, Thor Møger Pedersen, sagde på modkraft 27/9/10. SF har bevidst forsøgt at gøre det tydeligt for alle, at vi ikke er et protestparti, men et indflydelsesparti...«på årsmødet i 07 besluttede vi, at betingelsen for vores regeringsdeltagelse var, at det var en SOCIALISTISK regering, der førte en radikalt anderledes politik end borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer har ført. Socialistisk politik er baseret på»systemoverskridende politiske initiativer«, som vi formulerede det. Indflydelse er noget andet. Vi vil gerne have indflydelse, så vi kan rulle forringelserne af dagpenge og efterlønnen osv. tilbage. Men der var ikke socialisme før Nyrup-regeringen nedsatte dagpengeperioden fra 7 til 4 år eller forringede efterlønnen. Rød+Grøn August

18 Vi har beslutte, at betingelsen for at deltage i en regering ikke er, hvor meget indflydelse vi får. Deltagelse i kapitalistiske staters regeringer, gør de deltagende partier systembevarende og kræver store politiske indrømmelser altså slut med at stemme for den mindste forbedring og mod den mindste forringelse. Parti-historien for alle de vesteuropæiske socialdemokratier og i nyere tid det italienske venstrefløjsparti Refondatione understreger det. Folketingsgruppen ønskede på sidste årsmøde at få mulighed for at stemme for en finanslov. Folketingsgruppen har stemt for en krig og en NATO aktion, og nu begynder Johanne at snakke om regeringsdeltagelse. Jeg er bekymret for, at EL ender med at gentage den socialdemokratiske partihistorie. Svar til Jacob L. Krogh Johanne Schmidt-Nielsen, MF for Enhedslisten Kære Jakob Det er godt at du er optaget af Enhedslistens fremtid, men du opfinder i dette tilfælde en uenighed som ikke er virkelig. Jeg er fuldstændig på linje med den holdning vi altid har haft til spørgsmålet om at deltage i en regering. Selvfølgelig udelukker vi som politisk parti ikke at deltage i en regering. Det ville jo være absurd. Men det er en lige så stor selvfølgelighed, at hvis vi skal indgå i en regering, så skal det være på er radikalt anderledes program end det som fandtes under Nyrup eller det som vi kan forvente af en kommende Socialdemokratisk regering. Det skal være et regeringsprogram, der bryder grundlæggende med den borgerlige politik, og drejer Danmark i en egentlig socialistisk retning. Sådan et program ville forudsæt- Jørgen Bodilsen har skrevet en fantastisk spændende politisk thriller, Syndikatet, om hvordan Danmark i 80 erne leverede troppetransportskibe til Irak, selvom Irak var i krig med Iran og selvom Danmark havde underskrevet internationate en markant venstredrejning i befolkningen og at Enhedslisten havde langt større opbakning end tilfældet er i dag. Vores opgave lige nu er vel netop at arbejde for at sådan en udvikling bliver til virkelighed. Og her har jeg svært ved at forstå, at du er så skræmt over, at jeg lægger stor vægt på at Enhedslisten skal have politisk indflydelse. Indflydelse er jo hos Enhedslisten, ikke for indflydelsens skyld. Når jeg ønsker øget indflydelse, er det for at forbedre vilkårene for nogle af de mennesker som er blevet trådt på de sidste 10 år, samtidig med at vi flytter styrkeforhold i samfundet til fordel for lønmodtagerne og til fordel for demokratiet. Ændrede styrkeforhold i samfundet og en markant øget støtte til Enhedslisten er jo en forudsætning, hvis det i fremtiden skal lykkes os at udvikle samfundet i socialistisk retning. Boligsagen Margit Kjeldgaard, Nordøstsjælland, Søren Kolstrup, Lolland, Peder Hvelplund, Hjørring, Anna Rytter, Østerbro, Søren Egge Rasmussen, Aarhus På Enhedslistens årsmøde søgte vi at rejse en diskussion om boligbeskatning. Vi ønsker at boligskatterne skal stige og at boligejere kan sælge deres bolig til stat/kommune og fortsætte som lejere. Et snævert flertal afviste at behandle vort forslag efter at Line Barfod havde betegnet vort forslag som»utroligt asocialt«. Da vi antager, at Line på linje med os vil slås for ligestilling mellem ejere og lejere og uden forbehold bekæmpe skattestoppets ulighedsskabende virkninger står tilbage at høre, hvordan Line vil gribe sagen an. Vores forslag om en frivillig nationalisering af ejerboliger, fandt Line, ville bane vejen for en malkning af de offentlige kasser. Kreditforeninger og banker ville blot kunne overbelåne boliger, velvidende at kommunerne er forpligtet til at betale gælden, hvis boligejerne ikke er i stand hertil, lød det fra Line. Forkert. Vi foreslår, at boligerne skal sælges til vurderingssummen, hvilket intet har med eventuelle lån at gøre. Vores forslag kan forhindre, at boligejere skal gå fra hus og hjem, hvis de bliver arbejdsløse eller ikke kan klare højere boligskatter. Det er vort svar på S og SF s vægring mod højere boligskatter. To små lyspunkter: Frank Aaen havde dagen inden årsmødet udtalt, at boligskatterne burde stige. Johanne Smith Nielsen nævnte også i sin tale, at boligskatterne burde stige. Det var bare ikke muligt at diskutere dette på årsmødet. Derfor står tilbage, at disse udtalelser får en partidemokratisk forankring. Her er en vigtig opgave for den nye hovedbestyrelse. Vi vil fortsat ufortrødent rejse boligbeskatningsspørgsmålet ud fra følgende tre vinkler: 1. Vi må bekæmpe uligheden i samfundet. 2. Vi må sikre ligestilling mellem ejer og lejer. 3. Vi må modvirke spekulation og fremtidens boligbobler, så vi er bedre rustet til at begrænse fremtidens økonomiske kriser. Om Rød+Grøn Omtale/censur? Allan Berg Mortensen, Helsingør le konventioner der forbød salg af krigsmateriel til Irak. Danske ministre, fagforeningsfolk, og andre beslutningstagere bøjede lov og kendsgerninger så det passede I Helsingør Værfts og Saddam Husseins kram. Bogen» syndikatet en politisk thriller» fik efter udgivelsen en fantastisk omtale/anmeldelse i de tre lokal aviser i Helsingør området, der også fulgte op på den politiske del. Filminstruktøren Jørn Faurschou har sikret sig rettighederne til bogen, med begrundelsen»spændene med masser af stof til eftertanke, især i disse tider,«så den har uden tvivl ramt noget væsentligt. Efter at have læst Syndikatet er jeg enig med anmelderen i Arbejderen»bogen er lige dele fiktion og virkelighed og undertegnede var fanget fra side et«. Omtalen i Weekendavisen rammer plet med beskrivelsen» Vi har altså at gøre med en elementær spændende historie fortalt af en mand der tog del i begivenhederne, og som stadig, kan få folk op af stolene. Historien om Saddams danske skibe rummer alle de elementer, man kan ønske sig af en thriller«. Bogen får med en underliggende humor fortalt historien gennem tiden, stillet spørgsmålstegn ved PET rolle og politiker moral. Redaktionen på rød+grøn afbestiller en anmeldelse af Søren Søndergård, nægter enhver form for omtale/anmeldelse af bogen på grund af en på redaktionen ikke er begejstret for den. En lang række medlemmer der har læst bogen opfordre redaktionen til at omtale den. Redaktionen bringer en af opfordringerne og svarer på denne. Men nu er begrundelsen blevet en helt anden, slet ikke uvilje men pladsproblemer o.l. Det er som at læse bogen: forklaringer er altid en tilpasset variation af sandheden. 18 Rød+Grøn August 2011

19 Svar til Allan Berg Mortensen Karl Kjær Johnsen og Simon Halskov, redaktører Vi ville gerne bringe flere anmeldelser, men Rød+Grøn er et blad med begrænset antal udgivelser og et begrænset antal sider. Så hvis vi vælger at bringe flere anmeldelser, skal noget andet fravælges. Redaktionen har ikke afbestilt en anmeldelse af Syndikatet, idet vi aldrig har bestilt en anmeldelse af bogen. En del medlemmer, særligt fra Enhedslisten Nordsjælland, har opfordret redaktionen til at anmelde romanen Syndikatet, og vi har flere gange diskuteret, hvorvidt vi skulle anmelde bogen. Hver gang har der dog været stor enighed om, at bogen ikke skulle anmeldes i Rød+Grøn, jævnfør ovenstående argument. Til gengæld er vi i redaktionen rigtig glade for, at Enhedslisten Nordsjælland har valgt at indrykke en annonce i Rød+Grøn omhandlende Syndikatet. Vi håber, at det kan være med til at give bogen medvind og sætte fokus på dens væsentlige historiske islæt. Valgkamp Valgkampen er en klassekamp Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn Via 10 års skattestop og fastfrysning af de kommunale budgetter er det hjulpet af den løbende inflation lykkedes VK+O-regeringen at reducere det kommunale serviceniveau med mellem 15 og 20 procent. De kommunale budgetter kan ikke nå sammen. Og i Randers Kommune kalkulerer man nu i desperation med de handicappedes snarlige død! Hvad bliver det næste. Afskaffelsen af amterne har skabt uprofessionelt kaos i den sociale sagsbehandling af bl.a. svage, truede børnefamilier. De svage, psykiatrikrævende forældre slæbes for retten. Men de ansvarlige myndigheder går fri! Uetisk, uansvarlig syndebukpolitik. Vi oplever massefyringer på skole- og sygehusområdet. Skolenedlæggelser landet over og overfyldte klasseværelser. Afskaffelse af efterlønnen. Tvangsarbejde fra 62 og op. Men mulighed for allernådigst efter ansøgning at få bevilget svagelighedspension. Skattelettelser på mere end 25 milliarder til de 20 % mest velbjergede borgere, bl.a. finansieret via de 18 milliarder, efterlønnen koster. VK+O siger, det er for at frigøre arbejdskraft. Men vi mangler ikke hænder. Vi mangler jobs! Nu er det klassekampens tid! Stem nej til demonteringen af velfærdsstaten. Stem ja til frihed, lighed og solidaritet! De fire kvælerslanger Søren Juul-Nielsen, Aarhus Inden et forhåbentligt snarligt opgør med ødelæggelsen af den offentlige sektor og velfærdssamfundet, kan vi nu få identificeret de ødelæggende kræfter. 1. økonomisk strangulering og massefyring ved brug af regionsstrukturen. 2. privatisering. 3. konstant hetz og mistænkeliggørelse af hele den offentlige sektor. 4. for de endnu levende rester trakteres med en nådeløs byrokratisering ved at flytte store dele at de resterende ressurser til DJØFstyret registrering, kontrol, overvågning og kontrol af kontrollen osv. i en kvælende uendelighed af tonsvis af meningsløse papirbjerge og»data«til gavn for ingen anden end de selv samme politokrater der har skabt dette. Eksemplerne er talrige og veldokumenterede: således indenfor sundhedssektoren et totalitært hærgende monster ved navn»den danske kvalitetssikringsmodel«. Der drager truende gennem alle afdelinger medførende rysten og bæven fra høj og lav om man nu kan opfylde kravene til at få»bestået«i form af at blive»akrediteret«. De krav der skal opfyldes er typisk rent formalisme uden reelt indhold og således uden værdi for den enkelte patient. Alene dette grasserende byrokrati og magtmisbrug har kostet langt over 1 milliard. Alle dukker sig og ledende overlæger bliver tavse og febrilske af angst for systemet, som i krogene sammenlignes med hvad man præsterede i DDR. Glædeligt at der nu er sat en dagsorden om et nødvendigt opgør med denne den 4. kvælerslange foruden de 3 øvrige. Måtte enhedslisten sammen med befolkningen ved det kommende valg få dræbt alle 4 slanger! Grænsekontrol Grænsekontrollen Magnus Falko, Brønshøj-Vanløse I debatten om grænsekontrollen har vi været for tavse. Ifølge ELs EU-sekretær Eva Flyvholm til en liste i vores Europa-Politisk Udvalg siger EL nej til den nye toldkontrol med forklaringen»enhedslisten er enig i at der er brug for en øget toldkontrol, men støtter ikke den aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti som dette aktstykke udspringer af, da denne aftale har som hovedformål at stoppe flygtninge og asylansøgere i at komme til Danmark.«Fint. Jeg har blot ikke set denne EL-nuancering i medierne. Per Clausen har talt for øget toldkontrol som en del af kampen mod især kvindehandel. Det formål støtter jeg. Men: 1) ved vi hvordan en god toldkontrol skabes? Dette må kunne besvares:»hvad er den tekniske forskel på jeres og højrefløjens?«en Ritzau-nyhed 6. juli om Bulgariens og Rumæniens mulige Schengen-medlemskab lød:»per og Pia. Enhedslistens Per Clausen frygter, ligesom Pia Kjærsgaard, østlandes deltagelse i grænseaftale.«2) Pers begrundelse handler om mafiarelateret statskorruption og er rimelig, men kan ikke stå alene. Politik bør ikke bygge på frygt for at sættes i bås med påståede»sengekammerater«. Er en ide god, så er den god, hvem der end bringer den frem, og vi må argumentere for den ud fra vor egen hensigt med den. Her bør vi dog tilføje: Landene bør selv bestemme ved folkeafstemninger, men aktiv støtte vil være usolidarisk da vi finder Schengen skadelig. Hvorfor? Fordi: 2.1) EU samtidig lukker sine ydre grænser af for omverdenen. EU-staten, en blokdannelse, skabes. Pigtrådshegn kombineres med EUs delvist hemmelige grænseagentur Frontex der bruger bevæbnede både og avancerede overvågningsfly mod bl.a. de sultflygtninge som EUs politik er en stor årsag til. 2.2) fjernelsen af de indre grænser er et skalkeskjul. For EU øger samtidig, med ringe demokratisk kontrol, den usynlige kontrol af borgerne via fx it-overvågning, Schengens SIS- og SI- RENE-systemer samt Europols Rød+Grøn August

20 TECS-datasystem hvori du kan registreres alene på mistanke om fremtidig kriminalitet. Grænsekontrol, Schengen og frihed? Niels Eriksen, Valby Det er interessant, hvad,»4 tykke toldere ved Kruså«kan gøre ved den danske EU-debat. På visse EU-tilhængere kan vi nu forstå, at det er friheden der er truet, hvis Dansk Folkepartis betaling for at medvirke til at afskaffe efterlønnen bliver ført ud i livet. Men spørgsmålet om borgernes frihed er faktisk interessant også for os i Enhedslisten. Betød Schengen, og afskaffelsen af den fysiske permanente grænsekontrol, mere frihed for den enkelte? Uomtvisteligt er grænseovergangen lettet for mange. Men prisen borgerne betaler, er, at der er»skivet«en del af deres rettigheder som bor gere det er bare sket i det skjulte. Som bl.a. Folkebevægelsen mod EU gjorde opmærksom på i sidste del af 1990 erne, så betød fjernelsen af de indre fysiske grænser mellem Schengenlandene omvendt indførelsen af et overvågnings-/registersystem (SIS og SIRENE), hvor mange millioner oplysninger, herunder personoplysninger, cirkulerede mellem de deltagende landes nationale myndigheder. Samtidig er den reelle demokratiske kontrol med hvordan udvekslingen af informationer sker, og hvordan de bruges, tæt ved at være at sammenligne med»den berømte by i Rusland«. Nu ved jeg godt, at, efter den 11. september 2001 er noget så gammeldags som retssikkerhed gået af mode. Og mange har også den (fejlagtige) opfattelse, at det kun er rockere, muslimer og romaer der bliver registreret. Men retssikkerhed er værd at kæmpe for, for alle! Desværre har regeringens og DF s grænsepolitik, eller omvendt, S, SF og de Radikales kritik af samme politik, ikke ført til en debat om borgernes grundlæggende rettigheder begge EU-glade fronter accepterer Schengenregimet som en given præmis, med eller uden bom. Den progressive EU-modstand skal overlade kampen om EU-symbolpolitikken til EU-tilhængerne, og så kan vi fokusere på det der virkelig betyder noget i denne sag og det er borgernes manglende rettigheder i EU s»grænseløse«rum for; frihed, sikkerhed og retfærdighed! Diverse En efterlønsdiskussion Frank Knudsen, Hellerup Jeg havde forleden en noget ophedet debat med en bekendt, der mente, at efterlønnen skulle afskaffes. Han kendte nemlig en sekretær, der var gået på efterløn og samtidig var rask og rørig. Han mente ud fra principielle grunde ikke, at raske mennesker skulle have penge for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Hvis efterlønneren er så nedslidt, at vedkommende ikke kan klare arbejdsmarkedet, skal han eller hun tilbydes en førtidspension, var hans argumentation. Han var dog enig med mig i, at vi ikke mangler hænder. Jeg påpegede overfor ham, at langt de fleste efterlønsmodtagere er faglærte eller ufaglærte mennesker, altså dem der tjener allermindst i det her samfund. Hvorfor er alle disse mennesker pludselig blevet løsningen på at redde Danmark ud af landets finansielle og økonomiske krise? Det var jo bankernes og spekulanternes grådighed, der skabte krisen ikke efterlønnerne. Bur- Marokkos Kong Mohammed VI gav forleden en TV-transmitteret tale, hvor han lovede en ny forfatning til landets enevælde det så ikke være dem, der betalte gildet? Derudover er hovedparten af efterlønnere gift, hvilket faktisk betyder, at deres ægtefælle har forsørgerpligt, hvis de pga. længere tid på arbejdsmarkedet, skulle være så uheldige at blive slidt ned ergo ingen kompensation i form af førtidspension. Hvis den nedslidte har nogen form for formue, skal denne også bruges, før der kan udbetales penge fra det offentlige. Man skal altså fuldstændig forarmes, før man kan få kompensation. Forringelsen af efterlønnen vil derfor blot skabe yderligere fattigdom, ulighed og nedslidning af en bestemt gruppe mennesker. Den skaber ikke et eneste nyt job men tværtimod flere ledige. Det er kun uansvarlige politikere, der skaber flere arbejdsløse i stedet for flere arbejdspladser. Danmark mangler arbejdspladser ikke hænder. Speedsnakkerne Bent Jørgensen, Møn Fire, desværre sikkert trendsættende, yderst veluddannede og velsnakkende kvinder, var sat i stævne hos den lige så kompetente, kvindelige studievært i Deadline, søndag aften d. 29. maj. Overskriften lød:»vil du have en tabermand?«, for emnet var de mænd der hverken var veluddannede eller velhavende og dertil måske på dagpenge eller kontanthjælp, og som sikkert heller ikke kan opleves i Deadline. Men en repræsentant for de mænd, havde givet stødet til udsendelsen med et velskrevet debatindlæg i Information, d. 21. maj, hvori han havde klaget sin nød, over de mange kvinder der på forhånd afskrev hans kategori af mænd, som mulige partnere, og heri var de fire frem- mødte helt enige, de mænd var ikke noget for dem. Det fik man så en lang snak om, med mindelser fra rødstrømpebevægelsens storhedstid, som en mærkbar understrøm hos disse døtre. Men en mand kunne selvfølgelig da godtages, ved fremvisning af de rigtige uddannelsespapirer samt kontoudtog fra banken, ikke sagt så direkte, men meget præcist udtrykt af en af de deltagende kvinder, med sætningen:»jeg dater ikke nedad«. Jamen gudskelov for de mænd der så går fri, fristes man til at sige, for disse kvinders univers, der åbenbart bedst kan beskrives i ejendomsmæglerklicheer tilsat latte, og en stedse, møblerbar, politisk korrekthed, må have meget lidt at byde på, for en mand der griber livet nærværende og praktisk an og med et usnobbet syn på sine medmennesker. Men heldigvis eksisterer der da mange flere universer i samfundet, langt fra dette selvoptagne, elitære. Store og små universer, som udmærker sig med brede berøringsflader og dedikerede med storsind, kreativitet, engagement og humor, ikke mindst, så mænd der føler sig udelukkede, skulle måske bevæge sig lidt rundt en gang imellem, også geografisk, og kikke på mulighederne, i stedet for at stirre sig blind på det umulige. Men ve de kvinder, der ikke»dater nedad«, der får det svar, udtalt eller ej, af manden de forelsker sig i! Marokkos konges demokratiske ansigtsløftning Peter Kenworthy, Afrika Kontakt 20 Rød+Grøn August 2011