Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro"

Transkript

1 Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse af projektet Evaluering Antal af cykelture mellem Markkvarteret og byen Antal af cyklister overflyttet fra de daværende eneste krydsninger af jernbanen til Stibroen Antal af pendlere der benytter en kombination af cykel og kollektiv trafik Antal af togrejsende til og fra Næstved Hjælp for gangbesværede til perronerne Tilfredshed hos brugerne Konklusion...12 Bilag

3 2. Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik Grundlaget for regeringens fremtidige trafik- og transportpolitik er at skabe en ny balance mellem udvikling og miljø, baseret på princippet om bæredygtig vækst. Transportsystemet skulle udvikles og omlægges, for at opnå den nødvendige mobilitet inden for de grænser, der sættes af hensyn til ressourceforbrug og miljøbelastning, herunder energi, klima, luftforurening, trafikulykker og støj. Regeringens mål var derfor, at cykeltrafikkens andel af persontransportarbejdet øgedes frem til år Dette skulle primært ske ved, at korte bilture overflyttes til cykelture, men også ved at længere bilture konverteredes til kombinationer af cykel og kollektiv trafik. For at fremme regeringens mål og strategier på transportområdet blev der afsat en særlig pulje på finansloven for I alt 30 millioner kroner kunne anvendes som tilskud til demonstrationsprojekter i kommuner og amter under den forudsætning, at de lokale vejmyndigheder skød et tilsvarende beløb ind i de enkelte projekter. 3

4 3. Baggrund for projektet Næstved har de seneste år markeret sig som bosætningskommune og Syd- og Vestsjællands handelscentrum, hvilket har medført betydelig aktivitet med mange investeringer på infrastrukturområdet. Den øgede aktivitet har også betydet øget biltrafik, og mens det i bymidten med forskellige tiltag er lykkedes at skabe et fornuftigt niveau i bilbelastningen har de fleste af de større veje i den øvrige by måtte bære en stadig stigning i biltrafikken med den deraf følgende belastning af nærmiljøet. Overordnede mål: At overflytte bilture til cykel og kollektiv trafik samt at forbedre sikkerheden og trygheden for cyklister, herunder at sikre en fysisk og funktionel sammenhæng mellem de enkelte trafiksystemer i knudepunkter. Her tænkes i særlig grad på at styrke koblingen mellem cykel, tog og bus. Projektmål: At fremme benyttelsen af cykel og kollektiv trafikmidler ved etablering af ideelle adgangsforhold for cyklister fra Markkvarteret til togstationen, busterminal og bymidten. Antallet af cykelture mellem Markkvarteret og byen forøges med 33% cyklister pr. døgn overflyttes fra de nuværende to krydsninger af jernbanen til Stibroen. Antallet af pendlere der benytter en kombination af cykel og kollektiv trafik øges med 500 pr. døgn Antallet af togrejsende til og fra Næstved øges med 3%. Hjælp for gangbesværede til perroner er ikke længere nødvendigt. 75% af brugerne føler det er trygt og rart at færdes ved og på Stibroen og cykelparkeringshuset. 4

5 4. Beskrivelse af projektet Planlægningsarbejdet startede i 1996 med gennemførelse af en åben projektkonkurrence. Det vindende forslager udarbejdet af arkitekterne Ene Cordt Andersens og Thorhallur Sigurdsson, og projektet blev foretrukket blandt 79 indsendte forslag. Projektet består af en 150 meter lang kombineret gang- og cykelbro udført af en krummende stålkonstruktion på 8 betonsøjler. Brodækket befinder sig i en højde af 8 meter over terrænet. Fra broen er der trappe- og elevatortårne til togperronerne. I forbindelse med Stibroen er der i den vestlige ende bygget et 3-etagers cykelparkeringshus med p-pladser til i alt 400 cykler samt et bemandet værksted til cykelreparationer her og nu og opsyn med cykelparkeringen. På den østlige side af jernbaneanlægget findes en langtidsparkeringsplads med 142 pladser som supplement til den eksisterende parkeringsplads ved stationsbygningen. Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet, Banestyrelsen, DSB og Næstved Kommune. Repræsentanter fra handicaporganisationerne, politiet, Dansk Cyklist Forbund og Markkvarterets beboereforening har alle været inddraget i projektet. Stibroen blev officielt indviet d. 13/

6 5. Evaluering 5.1 Antal af cykelture mellem Markkvarteret og byen. Siden 1997 er der blevet foretaget manuelle cykeltællinger i et såkaldt brosnit, som før anlæg af Stibroen omfattede tre krydsninger af jernbanen. Tællingerne er foretaget på en hverdag i tidsrummet og efterfølgende opregnet til årsdøgntrafik i henhold til Vejdirektoratets Rapport nr. 24: Vejledning i manuelle trafiktællinger. Opregningen er foretaget for bedre at kunne sammenligne tællinger udført i april, maj og september, eftersom der er stor forskel på antallet af cyklister i løbet af et år. ÅDT cyklister Før åbning af Stibroen (September 2000) Stigning i procent i forhold til år 2000 Tabel 1: Antal cyklister i jernbanesnittet. Efter åbning af Stibroen men før åbning af Markruten (April 2001) Efter åbning af Stibroen og Markruten (April 2002) September 2002 Maj 2003 September % 43% 36% 18% 30% Målet var, at Stibroen skulle være med til at generere 33% flere cykelture i brosnittet. Som det ses i Tabel 1, er de beregnede ÅDT-værdier meget svingende. Man må gå ud fra, at mange faktorer eksempelvis vind og vejr, kan have stor indflydelse på resultaterne, eftersom tællingerne er udført i et forholdsvis kort tidsrum af dagen. Dog er der ved samtlige tællinger konstateret en stigning i antallet af cyklister i forhold til tællingen før Stibroens åbning, og 3 ud af 5 af disse er over eller tæt på målsætningen. Manuelle tællinger af parkerede cykler viser, at ca. 60 cyklister mod forventet parkerer deres cykel på østsiden af broen og går over til perronerne. Derudover må det formodes, at enkelte personer vælger at gå fra Markkvarteret til stationen frem for at cykle på grund af de korte afstande som broen tilbyder. De seneste tællinger viser, at 322 fodgængere krydsede den østlige side af broen i tidsrummet Antal af cyklister overflyttet fra de daværende eneste krydsninger af jernbanen til Stibroen. Ved opregning af de udførte manuelle tællinger for Stibroen fremkommer følgende årsdøgntrafik: 6

7 Før åbning af Markruten (April 2001) Efter åbning af Markruten (April 2002) September 2002 Maj 2003 September 2005 ÅDT cyklister Tabel 2: Opregnede værdier for ÅDT på baggrund af manuelle tællinger Opregningen er forbundet med stor usikkerhed eftersom tælleperioden er begrænset til to timer på et døgn. Som det kan ses i ovenstående skema, er opregningen til årsdøgntrafik meget forskellig for de to tællinger udført i 2002 hvilket understreger metodens usikkerhed. I 2002, 2004 og 2005 er der udført maskinelle tællinger på Stibroen. Fælles for tællingerne er, at der i tælleperioderne på hverdage kørte omkring 350 cyklister. Den tilsvarende årsdøgntrafik er af kmastra beregnet til: 2002 (udført i april) 2004 (udført i juni og august) 2005 (udført i april/maj) ÅDT cyklister Tabel 3: ÅDT for cyklister på baggrund af maskinelle tællinger En nyligt udført skiftemønsterundersøgelse (april 2004) for Næstved Banegårdsplads viste, at 1/3 af de adspurgte togpassagerer benytter cykel som tilbringertransportmiddel. Ca. 9% af de pågældende cyklister kom fra den østlige del af byen. Det daglige antal togpassagerer til og fra Næstved er i 2003 talt til Dermed kan antallet af daglige cykelture over Stibroen udregnes til 209 alene for togpassagererne. Hertil kommer buspassagererne og de cyklister der benytter Stibroen som adgangsvej til byen. Det samlede antal cyklister i døgnet på hverdage på Stibroen kan dermed skønnes til at være omkring 400. De tre ovenstående metoder til at beregne årsdøgntrafikken for cyklister på Stibroen viser tal i stort set samme størrelsesorden ( cyklister i døgnet). Målet var at overflytte cyklister i døgnet fra brosnittet til Stibroen. Dette mål er ifølge de eksisterende tællinger langt fra opnået. Målet har nok været sat for højt, set i forhold til den beregnede årsdøgntrafik på lidt under 4000 cyklister for hele jernbanesnittet. 5.3 Antal af pendlere der benytter en kombination af cykel og kollektiv trafik. Ved at tælle antallet af parkerede cykler ved stationen fås et mål for hvor mange der kombinere cykel og kollektiv trafik. Siden 1998 er der blevet foretaget systematiske cykelparkeringstællinger på Næstved Banegårdsplads i februar, maj og september måned. Resultaterne i de efterfølgende tabeller er udregnet som et gennemsnit af to hverdagstællinger (formiddag og eftermiddag foretaget samme dag) samt en fredagstælling. 7

8 Antal parkerede cykler Februar Februar Februar Februar Tabel 4: Antal parkerede cykler i februar måned Antal parkerede cykler Maj Maj Maj Maj Tabel 5: Antal parkerede cyklister i maj måned Antal parkerede cykler September September September September September Tabel 6: Antal parkerede cyklister i september måned Som det kan ses i Tabel 4 er stigningen i parkerede cykler i februar steget med 259 stk fra 1998 til I maj og september kan der ikke konstateres nogen væsentlig stigning i antallet af parkerede cykler. Den tidligere nævnte skiftemønsterundersøgelse for Næstved Banegårdsplads viste, at 1/3 af de adspurgte påstigende togpassagerer benytter cykel som tilbringertransportmiddel. Det daglige antal påstigende togpassagerer fra Næstved er af DSB oplyst til 3698 i år Dermed kan antallet af daglige togpendlere, der benytter cyklen som transportmiddel til stationen, beregnes til Skiftemønsterundersøgelsen viste også, at det er meget få pendlere som cykler til stationen for at skifte til en bus. Det må skyldes, at folk benytter busruternes øvrige stoppesteder frem for at cykle til stationen. Tallet på 1233 cyklende togpendlere er i samme størrelsesorden som de udførte tællinger af parkerede cykler, eftersom metoden med tælling af parkerede cykler ikke tager højde for den udskiftning af cykler som må formodes at finde sted i løbet af en dag. Målet var at øge antallet af pendlere, som benytter en kombination af cykel og kollektiv trafik med 500. Ud fra cykelparkeringstællingerne kan der ikke entydigt siges, at der har været en stigning i antallet af pendlere som følge af Stibroens åbning i år

9 5.4 Antal af togrejsende til og fra Næstved. Antallet af togrejsende til og fra Næstved Station pr. døgn er ifølge DSB steget fra 6813 i november 1998 til 6970 i november Det er en stigning på 2,3%. DSB oplyser, at de foreløbige prognoser for 2004 viser en yderligere stigning i passagerantallet. Målet lød på en passagerstigning på 3% hvilken efterhånden er nået. 5.5 Hjælp for gangbesværede til perronerne. Ved etablering af Stibroen blev der samtidig etableret elevatorer til samtlige perroner. Målet om at overflødiggøre hjælpen til gangbesværede blev dermed opfyldt. 5.6 Tilfredshed hos brugerne. Næstved Kommune har netop gennemført en stopinterviewundersøgelse på Stibroen for at undersøge tilfredsheden blandt broens brugere. Det benyttede spørgeskema kan ses på bilag 1. Brugernes tilfredshed blev målt på emnerne tryghed, renholdelse, tilgængelighed og cykelparkeringsforhold. Der blev også undersøgt med hvilket transportmiddel de adspurgte ankom til Stibroen og hvordan de fortsatte, samt hvor ofte de benytter Stibroen. Samtidig blev det registreret i hvilken retning de adspurgte bevægede sig. De adspurgte blev ydermere bedt om at give et bud på, hvor og hvordan de krydsede jernbaneanlægget før Stibroen blev bygget. Dette blev gjort for at undersøge, om Stibroen har fået folk til at cykle eller gå i stedet for at benytte bil eller kollektiv trafik, samt at undersøge hvormange cyklister der har valgt at benytte Stibroen frem for de eksisterende krydsninger af jernbaneanlægget. Stopinterviewundersøgelsen blev foretaget en hverdagsmorgen mellem kl. 7 og 8 samt en hverdagseftermiddag mellem kl og I alt blev 59 personer interviewet. Resultatet af stopinterviewundersøgelsen: Af de 59 adspurgte var 86% fodgængere og 14% cyklister. Dette forhold stemmer meget godt overens med hvad der blev observeret af personer under interviewundersøgelsen. 71% af de adspurgte benyttede Stibroen som led i overgangen mellem cyklist/fodgænger og kollektiv trafik i form af bus/tog. 25% brugte Stibroen som krydsning af jernbaneanlægget på deres rejse mellem Markkvarteret og byen. Kun 3% af de adspurgte benyttede broen i forbindelse med skiftet til/fra deres bil. Af ovenstående kan det konkluderes, at Stibroen primært bruges som perronadgangsvej, eftersom 53% af de adspurgte var togpassagerer. Dertil skal siges, at interviewene blev foretaget i et tidsrum 9

10 hvor der er mange på- og afstigende togpassagerer. Set over et helt døgn, må det formodes, at forholdet mellem togpassagerer og det samlede antal brugere, er knapt så stort. Langt størsteparten af de adspurgte benytter Stibroen dagligt, hvilket kan ses i følgende skema: Hvor ofte benytter du Stibroen? Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Andel i procent Tabel 7: Hyppighed blandt brugere af Stibroen Ikke alle af de adspurgte kunne svare på hvor og hvordan de krydsede jernbaneanlægget før Stibroen blev bygget. I alt 29 personer kom med et eller flere bud, og fordelingen blev således: Hvor og hvordan krydsede du jernbaneanlægget før Stibroen blev bygget? Viadukten Rampen Bil Bus Cykel Knallert Gående Bil Bus Cykel Knallert Gående Andel i % Tabel 8: Krydsning af jernbaneanlægget før Stibroen blev bygget Klart flest benyttede Rampen ved krydsning af jernbaneanlægget før Stibroen blev bygget, og størsteparten heraf enten til fods eller på cykel. Spørgsmålene om tilfredsheden med Stibroen gav følgende resultat: Angivet i procent Hvordan er du tilfreds med Stibroen? Meget tilfreds/ tilfreds Ved ikke Meget utilfreds / utilfreds Tryghed Renholdelse Tilgængelighed Cykelparkering Tabel 9: Tilfredshed blandt brugere angivet i procent I skemaet er det valgt at opsummere besvarelserne for meget tilfreds og tilfreds samt tilsvarende for utilfreds. Dette gør resultatet mere overskueligt og sammenligneligt med målet for undersøgelsen. 10

11 Som det kan ses i ovenstående tabel, er de adspurgte overordnet godt tilfredse med Stibroen. Renholdelsen kan dog blive bedre. Det var hovedsageligt elevatorene som folk var utilfredse med. Den store andel af besvarelsen ved ikke for tilfredsheden med cykelparkeringen, skyldes at de adspurgte ikke gjorde brug af den. Det oprindelige mål lød på, at 75% af brugerne skulle føle sig trykke når de færdes på broen. Målet betragtes som opfyldt, eftersom interviewundersøgelsen viser, at 85% føler sig trygge når de færdes på Stibroen. 11

12 6. Konklusion Efter etableringen af Næstved Stibro kan der konstateres en stigning i antallet af cyklister mellem Markkvarteret og byen. Målsætningen var en forøgelsen på over 33%, hvilket enkelte af de udførte tællinger også viser. Antallet af cyklister som benytter Stibroen er ikke så højt som forventet. En grund til dette kan være, at Stibroen ikke er forlænget til Grønnegades Kaserne, hvilket ville give en mere attraktiv cykelforbindelse til bymidten. Desuden bliver cykelparkeringen på Grønvej mod forventning brugt meget, hvilket kan tyde på, at cyklister der skal med toget foretrækker at gå over Stibroen frem for at cykle. Målet om at Stibroen skulle forøge antallet af pendlere som benytter en kombination af cykel og kollektiv trafik med 500 pr. døgn kan ikke påvises at være opfyldt. Ved brug af metoden med at tælle parkerede cykler ved stationen, kan der ikke konstateres nogen væsentlig stigning. Antallet af togrejsende til og fra Næstved er steget med 2,3% siden etablering af Stibroen. Målet var på 3%. Ifølge målsætningen skulle 75% af de adspurgte føle sig trygge når de færdes på broen og cykelparkeringshuset. Tilfredshedsundersøgelsen viste, at hele 85% af de adspurgte var tilfredse med trygheden på broen. 12

13 Bilag 1 Undersøgelse af tilfredsheden blandt brugere af Stibroen. Position: Gående Mod vest Cyklist Mod øst Hvordan ankom du til Stibroen? Med bil/mc Med tog Med bus På cykel På knallert Gående Hvordan fortsætter du rejsen? Med bil/mc Med tog Med bus På cykel På knallert Gående Hvor ofte benytter du Stibroen? Dagligt (mandag fredag) Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældnere Hvor og hvordan krydsede du jernbaneanlægget inden Stibroen blev bygget? Med bil/mc Med bus På cykel På knallert Gående Viadukten Rampen Hvordan er du tilfreds med Stibroen på følgende områder: Tryghed Renholdelse Tilgængelighed Cykelparkering Meget tilfreds Tilfreds Ved ikke Utilfreds Meget utilfreds. 13

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.

Oplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Undersøgelser på Aalborg Nærbane Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december

Læs mere

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Cykelparkering ved Metrostationer

Cykelparkering ved Metrostationer Cykelparkering ved Metrostationer Indledning Rundt omkring på de københavnske metrostationer er der i dag en del problemer med parkerede cykler. Cyklerne er placeret uden for cykelstativerne enten fordi

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS Til Ringsted Kommune Trafik, Vej og Park Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Charlotte Brenneke Larsen Dokumenttype Notat Dato September 2013 Vurdering af trafikforholdene for taxier på. [Valgfri 2 - If no

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa UDKAST Frederiksborg Amt Mikkelborg Strandpark NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa Indholdsfortegnelse...1 1 Sammenfatning og konklusion...3 2 Indledning...4 2.1 Baggrund...4 2.2 Projektbeskrivelse...4 2.3 Analyser

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009 3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer

Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014

STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 MINIRAPPORT, NOVEMBER 2015 STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 Odense Kommune har med Strategi for kollektiv trafik i Odense 2014-2020 vedtaget

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg 1. Projektets hovedformål At fremme cykeltrafikken og forbedre mobiliteten som endnu et led i udviklingen af Hørsholm Cykelby. At skabe en attraktiv mulighed for at cykle

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Trafiktal 2010 og 2020

NOTAT. 1. Indledning. 2. Trafiktal 2010 og 2020 NOTAT Projekt Fremtidige trafiktal for Kokkedal vest Kunde Hørsholm kommune Notat nr. V2 Dato 2010-11-11 Til Charlotte Skov Fra Rune Holst Harsløf 1. Indledning I forbindelse med støjberegninger for Kokkedal

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere