Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land

2 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets placering i kommunen. Nørre Snede Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse. Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammebelagt i kommuneplanen, beskrives de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området. Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Hvis der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår byrådet har vedtaget forslaget. Og du kan se, hvornår tillægget er i offentlig høring. Hvis der er tale om det endelige tillæg, kan du også læse, hvornår byrådet har vedtaget tillægget endeligt. Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor sendes et kommuneplantillæg i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser. Titel Kommuneplantillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land Endelig godkendt den 27. maj 2013 Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.:

3 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Indholdsfortegnelse Redegørelse 5 Lokalplanlægning 6 VVM-redegørelse og miljørapport 6 Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen 10 Miljøvurdering 12 Retsvirkninger 12 Sammenfattende redegørelse af Miljøvurdering 14 Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden 14 Valg af forslag 22 Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen 23 Praktiske oplysninger om planprocessen Se bagsiden 3

4 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan

5 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land Redegørelse Formålet med kommuneplantillæg nr. 40 er at præcisere afgrænsningen og rammebestemmelserne for lokalplanlægningen i vindmølleområde nr. 25.T2.11. Det sker på baggrund af projektets VVM-redegørelse og miljørapport og den endelige anlægsbeskrivelse. Tillægget skal tillige understrege, hvilke retningslinjer, der gælder for vindmølleområdet og skal sikre, at der bliver etableret et nyt støjkonsekvensområde omkring vindmøllerne. Da byrådet vedtog Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune (tillæg nr. 18) den , blev der udlagt et nyt vindmølleområde syd for Ejstrupholm ved Tykskov Krat. Området, der har rammeområdenummer 25.T2.11, ligger ved Tykskovvej, syd for Brandevej og umiddelbart øst for Tykskov Krat. Områdets placering sydvest for Ejstrupholm RETTES TIL Området ved Tykskovvej med ny rammeafgrænsning. 5

6 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Med baggrund i et konkret mølleprojekt, er der anmodet om at opstille 2 vindmøller inden for vindmølleområdet. Møllerne vil have en totalhøjde på maksimalt 149,9 m og minimum 100 m. Vindmøllerne skal have samme navhøjde på højst 94 m. Lokalplanlægning Der fremlægges parallelt med kommuneplantillæg nr. 40 en lokalplan nr. 281, hvor der er redegjort nærmere for udstykning, placering og udformning af anlæg og ny bebyggelse. Forslag til kommuneplantillæg nr. 40 til Ikast-Brande Kommuneplan var i offentlig høring sideløbende med forslag til lokalplan nr. 281 og VVM redegørelse og miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport Forslaget til kommuneplantillæg nr. 40 var ledsaget af en samlet VVM-redegørelse og miljørapport, da opførelse af vindmøller med en totalhøjde over 80 meter er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Bilag 1 indeholder de anlægstyper, der altid må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor er obligatorisk VVM-pligtige. Vindmøllerne må derfor ikke stilles op, før der er gennemført en VVM undersøgelse og meddelt en tilladelse på baggrund af en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen udgør desuden en miljørapport, der gør rede for påvirkningen af menneskets sundhed, og hvorledes kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. I perioden fra den til har Ikast-Brande kommune indkaldt ideer og forslag fra borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede til hvilke forhold, der skal undersøges i forbindelse med den videre planlægning, herunder VVM-redegørelsen. Der er ligeledes foretaget en høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. De indkomne bemærkninger og høringssvar har indgået i den videre planlægning med at udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Miljørapporten blev offentliggjort samtidig med planforslagene, og et ikke-teknisk resumé af miljørapporten indgik som bilag til forslaget til kommuneplantillægget. VVM-redegørelsen undersøger et projektforslag med 2 vindmøller og indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. 6

7 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Forhold til Ikast-Brande kommuneplan I Ikast-Brande Kommuneplan er arealet hvorpå vindmøllerne bliver rejst, beliggende i et område der er omfattet af kommuneplanens rammeområde nr. 25.T2.11, som udlægger området til Teknisk anlæg - Vindmølleanlæg. I rammeområdet kan der ifølge kommuneplanens rammebestemmelser opstilles 3 vindmøller med en totalhøjde på minimum 100 m. og maksimalt 125 m. Med kommuneplantillæg nr. 40 bliver rammebestemmelserne og afgrænsningen af rammeområde nr. 25.T2.11 ændret i overensstemmelse med det konkrete projekt. Ændringerne indebærer, at det udlagte rammeområde bliver reduceret væsentligt og rammeområdet bliver flyttet længere mod syd mod Tykskovvej, så der bliver mulighed for at opstille to vindmøller med en højde på op til 149,9 m. Placeringen af det nye rammeområde giver samtidig mulighed for etablering af en adgangsvej fra Tykskovvej. Den ændrede afgrænsning af rammeområdet muliggør en mere hensigtsmæssig placering af de konkrete vindmøller i forhold til vindressourcer, landskab og ejendomme i området. Den nye afgrænsning af rammeområde nr. 25.T2.11 fremgår af kortet på side 11. Bestemmelserne for det nye rammeområde fremgår af side 10. Eksisterende rammeområde 25.T2.11 Kort der viser det eksisterende rammeområde. 7

8 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Rammebestemmelser Med vedtagelse af dette tillæg præciserer rammebestemmelserne for rammeområde 25.T2.11 at: det i rammeområdet kun er muligt at rejse 2 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 149,9 m og minimum 100 m. der i tilknytning til vindmøllerne kan opføres tilhørende anlæg og bygninger nødvendige for vindmøllernes drift, herunder koblingsstation, teknikbygning samt adgangsvej. Teknikbygning og koblingsstation må maksimalt have et samlet grundareal på 55 m² og en højde på 3 m. Bygningerne skal placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Midlertidige bygninger/containere skal ligeledes placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. For rammeområde nr. 25.T2.11 gælder de generelle retningslinjer, som blev vedtaget i Vindmølleplan for Ikast-Brande kommune (kommuneplantillæg nr. 18). Generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller i Ikast-Brande kommune Vindmøllerne skal opstilles inden for de udpegede områder, som er vist på oversigtskortet. Udnyttelsen af et vindmølleområde kan kun ske på baggrund af en samlet lokalplan. Den præcise afgrænsning af det udpegede vindmølleområde skal fastsættes af en lokalplan, som også beskriver: det præcise antal af vindmøller deres højde udseende hvordan vindressourcen udnyttes bedst det samlede opstillingsmønsteret hvordan vindmøllerne forholder sig til landskabet Dette gøres på baggrund af en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Ved afgrænsningen skal det sikres, at Miljøministeriets støjkrav er overholdt, samt at ingen nabobebyggelse får mere end 10 timers skyggetid om året. Møller skal fortrinsvist opstilles i grupper af 3 møller eller herover og i et mønster, der i landskabet er let opfatteligt. I et vindmølleområde skal det tilstræbes, at vindmøllerne opstilles med ens indbyrdes afstande. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens og have samme udseende. Det vil sige ens tårn, ens højde, ens rotordiameter, ens navhøjde og ens farve. Mindre forskelle kan accepteres, hvis det kan bevises, at møllerne vil opleves som ens. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være harmonisk, og dette vurderes ud fra vindmøllernes placering i landskabet. 8

9 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Møller skal som udgangspunkt opstilles således, at der inden for hvert område opnås størst mulig afstand til nabobeboelse. Møller, som er holdt op med at producere strøm, skal nedtages inden der er gået et år fra ophørt produktion. Dette skal gøres uden udgift for det offentlige. Udskiftning af en vindmølle kræver en ny byggetilladelse. Udskiftning af et tårn anses for udskiftning/nedtagning. Sikkerhedsafstanden til tekniske anlæg, så som f.eks. flyvepladser, gasledninger, højspændingsledninger og motorveje skal til en hver tid være overholdt. Vindmøller over 100 m skal anmeldes til luftfartsvæsenet, inden der kan yderligere planlægges for dem. Ved opstilling langs de overordnede veje eller jernbaner skal møllerne placeres således, at de ikke er til gene for trafiksikkerheden. Planlægningen af et vindmølleområde kan forudsætte, at der skal nedtages eksisterende møller. Dette er beskrevet i rammerne for de enkelte områder. Der kan ikke opstilles møller i naturbeskyttede områder. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængigt af de eventuelle, berørte fuglearter. Støjkonsekvensområder Rundt om vindmølleområdet er der udlagt to støjkonsekvensområder. Støjkonsekvensområderne er afgrænset ud fra den maksimale møllehøjde, som rammebestemmelserne for et vindmølleområde tillader. Indenfor zonen på 4 gange den totale møllehøjde kan der ikke etableres boliger. Og der kan ikke være støjfølsom anvendelse, så som boligområder, institutionsområder, sommerhusområder eller rekreative områder indenfor støjkonsekvenszonen på 8 gange den totale møllehøjde. Støjkonsekvensområderne vil med den endelig vedtagelse af tillæg nr. 40 blive indarbejdet i Ikast-Brande Kommuneplan i afsnittet om støjbelastede arealer. 9

10 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen Ramme nr. 25.T2.11 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land Fremtidig anvendelse: General anvendelse: Teknisk anlæg Specifik anvendelse: Vindmølleanlæg Zonestatus: Nuværende: Landzone Fremtidig: Landzone Max. bygningshøjde: 149,9 meter Min. miljøklasse: Max. miljøklasse: 5 7 Notat om anvendelse: Området udlægges som område for vindmøller. I tilknytning til vindmøllerne kan opføres tilhørende anlæg og bygninger der er nødvendige for vindmøllernes drift, herunder koblingsstation, teknikbygning samt adgangsvej. Notat om bebyggelsen omfang og højde: I området kan der stå 2 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 149,9 meter, og minimum 100 meter. Begge vindmøller inden for området skal have identisk navhøjde på højst 94 m. De permanente bygninger til koblingsstation og teknikhus må maksimalt have et samlet grundareal på 55 m² og en højde på 3 m. Bygningerne skal placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Midlertidige bygninger/containere skal ligeledes placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Notat om miljøforhold: Der er udlagt 2 støjkonsekvensområder omkring vindmølleområdet. I støjkonsekvenszonerne må der ikke etableres nye boliger indenfor en afstand af 4 gange den totale møllehøjde, og der må ikke etableres støjfølsom anvendelse i en afstand af 8 gange den totale møllehøjde. Inden for beskyttelseszonen for gravhøje ikke må opføres vindmøller. 10

11 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan RETTES TIL Meters 11

12 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Miljøvurdering Når en myndighed laver planer og programmer eller ændrer deri, skal der i flg. lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr 936 af 24/09/2009, udarbejdes en miljøvurdering, med mindre planen kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. Der skal kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planerne må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ikast-Brande Kommune foretog en screening af planforslaget og vurderede, at der skulle gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport. Miljørapporten og VVM-redegørelsen foreligger som ét samlet og selvstændigt dokument, der blev offentliggjort sammen med forslag til lokalplan nr. 281 og kommuneplantillæg nr. 40. Et ikke teknisk resumé af den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport var med som bilag til forslaget til tillægget. Oplysninger om screeningen samt klagevejledning blev offentliggjort, sammen med offentliggørelsen af forslag til tillæg nr. 40. Retsvirkninger Tillæg nr. 40 til Ikast-Brande Kommuneplan offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr 937 af 24. september 2009). Planlovens 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dvs. annonceret i avisen. Bestemmelsen i 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen. Bestemmelsen i 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 12

13 Kommuneplantillæg nr. 40 Ikast-Brande Kommuneplan Skråfoto der viser placeringen af rammeområde nr. 25.T2.11 set fra Ejstrupholm mod syd. 13

14 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen af lokalplan nr. 281 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm og tillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land Der er ansøgt om to vindmøller på et areal i det åbne land sydvest for Ejstrup-holm. For at projektet kan realiseres er der udarbejdet lokalplan nr. 281 Vindmøller, Tykskovvej, Ejstrupholm og Tillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskov-vej, Det åbne land. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936, år 2009, skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til blandt andet anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport med miljøvurdering af planerne. Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2. Lov om miljøvurdering af planer og programmer siger, at Kommunen skal gøre rede for de bemærkninger, der indkommer i offentlighedsfasen, i en sammen-fattende redegørelse. Redegørelsen skal foreligge ved den endelige, politiske vedtagelse af kommuneplantillægget. Den sammenfattende redegørelse skal efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer 9 gøre rede for: 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljøvurderingen og de bemærkninger, der er indkommet i høringsperioden er taget i betragtning i den endelige plan. 2) Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) Hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger vil blive overvåget ved planens gennemførelse. 1. Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er udarbejdet et fælles dokument: Vindmøller sydvest for Ejstrupholm ved Tykskov Krat VVM-redegørelse og miljørapport februar 2013, der omfatter dels en VVM-redegørelse samt en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver: a) Landskabelige forhold, herunder samspil med eksisterende forhold i nær- mellem- og fjernzone, b) Påvirkning af naboer, herunder påvirkning af støj, skyggekast og visuelle gener c) Luftforurening, herunder reducering af CO 2 -udledning d) Påvirkning af geologi og grundvand e) Naturbeskyttelse, herunder forhold til 3-områder, habitatområder og dyreliv i området f) Affald g) Forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg h) Socioøkonomiske forhold i) Påvirkning af sundhed j) Afværgeforanstaltninger og overvågning 14

15 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Miljøhensynet er integreret i planerne gennem en lang række hensyn, der er indarbejdet i dokumenterne: a) Landskabelige forhold Det er vurderet, at opstilling af de to planlagte vindmøller ved Tykskov ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet fra de fleste standpunkter og områder i nærzonen og mellemzonen. Begge vindmøller står inden for skovbyggelinjen ved Tykskov Krat, men på baggrund af visualiseringer fra området er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen af skovbrynet. Fra Tykskovvej er det dog vurderet, at vindmøllerne kan opleves som dominerende og store. Tykskov Krat er en del af en udpegning som uforstyrret land skab. Det forventes, at Tykskov Krat udgår af udpegningen i den kommende kommuneplan. Det er vurderet, at oplevelsen af den uforstyrrede Harrild Hede i mindre grad kan blive visuelt generet af vindmøllerne. Det er vurderet, at oplevelsen af byerne i nærzonen og i mellemzonen ikke påvirkes i væsentlig grad af vindmøllerne. Oplevelsen af Ejstrup Kirke og kirkens omgivelser påvirkes ikke af de to vindmøller, det samme gælder oplevelsen af jorddiget og de to gravhøje i nærheden. Det er vurderet, at de rekreative værdier i tilknytning til Skjern Å, Ejstrup Sø og Hampen Sø ikke bliver påvirket negativt, det samme er vurderet for gå-, cykel- og rideruter i området. Landskabets karakter og skala egner sig erfaringsmæssigt godt til opstilling af store vindmøller. I de mange mindre landskabs rum lige omkring vindmøllerne kan vindmøllerne dog virke store og dominerende. b) Påvirkninger af naboer Afstand Inden for en kilometers afstand fra projektets vindmøller finder man i dag 12 boliger i det åbne land. I forbindelse med projek tets realisering bliver en bolig nedlagt. Dermed vil der ligge 11 boliger inden for en kilometer fra vindmøllerne. Således indgår 11 naboboliger i VVM-redegørelsen og miljørapporten. I Vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vind møller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstan den til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 149 meter skal være 596 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger. Nærmeste naboboliger er nabobolig 10, Brandevej 58, og na bobolig 5, Tykskovvej 11, som ligger henholdsvis 597 meter og 598 meter fra nærmeste vindmølle. 15

16 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Visuel påvirkning Det er for alle 11 naboboliger inden for én kilometer vurderet, hvor stor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være ved boligerne. På grund af vindmøllernes totalhøjde vil de ofte være synlige over nærområdets bevoksning, men bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Visuelt vil vindmøllerne være markante og dominerende fra nabobolig 8, Tykskovvej 9, og nabobolig 10, Brandevej 58. Set fra nabobolig 2, Brandevej 55, og nabobolig 3, Tykskovvej 17, vil én eller begge vindmøller stå markant i synsfeltet. Fra seks naboboliger, nr.1, 4, 5, 6, 7 og 11 vil bevoksning eller bebyggelse skærme delvist for vindmøllerne. Ved den sidste nabobolig, nr. 9, vil vindmøllerne ikke være synlige. Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til lysstyrken fra ti stearinlys set på en meters afstand, eller en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. Det er ud fra erfaring med eksisterende vindmøller vurderet, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektet. Nabobolig 5, Tykskovvej 11, er den nabobolig, som har den højeste støjpåvirkning. Støjpåvirkningen er på 39,5 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s og 40,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Det er henholdsvis 2,5 og 3,3 db under grænseværdien. Beregningerne for den lavfrekvente indendørs støj viser, at den ligger mere end 6 db under grænseværdien på 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Den højeste belastning ved de to vindhastigheder er nabobolig 5, Tykskovvej 11, og nabo bolig 10, Brandevej 58, som begge er udsat for 13,7 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s. Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, som er lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes således ikke som et problem. Støjmåling og støjdæmpning Ved ejerens anmeldelse af vindmøllen efter Bekendtgørelse om støj fra vindmøller vil Ikast- Brande Kommune kræve, at der efter idriftsættelse af vindmøllerne bliver foretaget en støjmåling af vindmøllernes kildestøj med efterfølgende beregning af støjen ved naboboligerne. Hvis støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Skyggekast Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end ti timer om året, beregnet som reel skyggetid. Ikast-Brande Kommune kræver i tillæg nummer 18 retningslinje 3 til kommuneplan , at ingen naboer påføres mere end ti timers reel skyggekast om året. 16

17 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan

18 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et - eventuelt teoretisk - lodret vindue vendt mod vindmøllen. Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over en flade. Skyggekastets omfang afhænger af: Hvor solen står på himlen. Om det blæser og hvorfra. Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. Vindmøllens rotordiameter. De topografiske forhold. Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for indendørs skyggekast være lavere end værdierne for udendørs skyggekast. VVM-redegørelsen og Miljø-rapporten anlægger den mest restriktive vurdering af skyggekastet ved at beregne udendørs skyggekast og vurdere påvirkning ved naboboliger ud fra denne værdi. Beregnede skyggekastværdier To naboboliger vil teoretisk få over ti timer udendørs skyggekast om året. Nabobolig 4, Tykskovvej 15, er den mest udsatte nabobolig med et teoretisk udendørs skyggekast på godt 16 timer om året. Med mindre bygherre leverer en beregning, der tager hensyn til bevoksning og bygninger, der skærmer for skyggekast i bolig og på udendørs opholdsareal i umiddelbar nærhed af boligen, og som mere præcist angiver, at skyggekastet ikke overstiger ti timer om året, vil Ikast-Brande Kommune kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Reflekser fra vindmøllerne Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af møllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Vurdering af reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 18

19 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan c) Luftforurening, klima og miljø Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor reduktion af CO2-udledningen fra konventionelle kraftværker. Projektet vil resultere i en reduceret emission på cirka ton pr. år. Reduktionen svarer til ca.1 af den mængde, Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig at spare inden udgangen af Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter. d) Påvirkning af geologi og grundvand Vindmøllerne placeres ikke i et værdifuldt geologisk område. Jorden er grovsandet, og der er ikke risiko for okkerforurening i forbindelse med etablering af fundamenter. Risikoen for forurening af grundvand med olie eller andre kemikalier er meget lille. e) Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Fuglebeskyttelsesog Ramsarområder er udpeget for at beskytte især fuglelivet og udpegningsgrundlaget er det samme for disse to områdekategorier. Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste habitatområder ligger cirka 2,5-3 kilometer fra vindmøllerne. Det drejer sig om Harrild Hede og Ulvemosen. Området berøres ikke af projektet. Nationalt beskyttede naturområder I projektområdet er der kun meget få naturområder, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er omgivende fredskove, deriblandt Tykskov Krat. Ingen vindmøller berører beskyttede arealer og heller ikke fredskov. Men begge vindmøller placeres inden for skovbyggelinjen, for hvilket kommunen skal dispensere. Alle vindmøller og serviceveje etableres på arealer, der anvendes til traditionel landbrugsproduktion. Vindmøllerne placeres desuden på arealer i omdrift og med god afstand til beskyttede arealer. Omkringliggende skove og plantager berøres ikke af projektet. Vindmøllerne kan derfor etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Biotoperne påvirkes heller ikke negativt under driften. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive møllerne uden negative konsekvenser for områdets naturlokaliteter. Fugle og andre dyr i området Mortalitetsraten på grund af kollisioner med vindmøller er som medianværdi 2,3 og 2,9 for henholdsvis fugle og flagermus, og udgør generelt ikke et væsentligt problem for nogen arter på populationsniveau. Variationen er relativt stor, og de fleste møller og mølleparker slår ingen eller kun meget få dyr ihjel om året, mens uheldigt placerede møller kan forårsage mange dødsfald, hvilket er kendt fra udlandet. 19

20 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Den væsentligste negative effekt af vindmøller for fugle er et muligt tab af et fourageringsområde. Der er gennemført en flagermusundersøgelse, hvori det konkluderes, at en vindmølle er placeret uhensigsmæssigt tæt på skovkanten og dermed udgør en risiko for flagermus. Det kan overvejes, at programmere møllen til standsning i særligt kritiske perioder (ultimo juli-ultimo august, svage vinde, om afte-nen/natten). Herved kan kollisionsrisikoen reduceres betydeligt, %, svarende til skønsmæssigt 2-3 flagermus pr. år. Herudover er det vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for EU-habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, for eksempel rød- eller gullistede plante- og dyrearter, hvor vindmøllerne bliver placeret. Flora Alle vindmøllerne placeres på agerjord i omdrift, hvor der p.t. fortrinsvis dyrkes enårige afgrøder som korn og kartofler med traditionelle dyrkningsmetoder. Det vil sige med pløjning og harvning og anvendelse af sprøjtemidler. Der findes derfor ingen vilde eller fredede plantearter på markerne på møllernes placeringer, og derfor heller ikke arter, som kræver særlig beskyttelse. f) Affald Ved anlægsarbejdet skal affald håndteres efter reglerne i Ikast- Brande Kommunes affaldsregulativ. g) Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Tykskov vil ikke medføre nogen nega tive socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, - lov nr.1074 af 8.november Projektet kan tilføre ekstra ressourcer til Ikast-Brande Kommune, idet projektet delvist bliver ejet af borgere bosat i kommunen, så kommunale skatteindtægter fra driften af vindmøllerne vil tilfalde kommunen. Endvidere vil der være en beskæftigelsesmæssig gevinst i anlægsfasen. h) Forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg Der er ingen nærtliggende lufthavne eller flyvepladser, der kan få gener af vindmøllerne i ind- og udflyvningszoner. Nærmeste lufthavn er Billund Lufthavn, der ligger cirka 25 kilometer fra vindmølleområdet. 20

21 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til lyset fra en 9W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. På grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad vil lyset erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende. I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. i) Påvirkning af sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for møllerne ved Tykskov bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Derfor kræver kommuneplanen, at naboer ikke udsættes for mere end ti timer skyggekast årligt. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet i april Studiet konkluderer følgende: Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at cirka 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, Lden = 58 db, svarer i gennemsnit til ca. 8 % stærkt generede. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. 21

22 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibroakustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosisrespons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for møller. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter pga. vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer. Et senere studie i Sverige kommer frem til samme konklusion. Det kan sammenfattende konkluderes, at vindmøllerne har en positiv indvirkning på sundheden i hele samfundet, idet følgevirkninger af forurening og stigende CO 2 -indhold i atmosfæren reduceres. j) Afværgeforanstaltninger Nogle miljømæssige gener kan afværges og nogle kan ikke. For vindmøllerne ved Tykskov Krat drejer det sig om visuelle gener, samt gener fra støj og skyggekast. Afværgning af støjgener vil blive udført som justeringer på møllerne. Afværgning af skyggekast vil ske ved hjælp af skyggestop, der er et styreprogram, som standser møllernes rotation i de kritiske tidspunkter. De visuelle gener kan ikke afværges som en del af projektet, da afskærmning omkring vindmøllerne aldrig vil kunne skjule selve vindmøllen. Afskærmning skal derfor foregå så tæt på beskueren som muligt, hvilket vil sige på naboens egen grund. Bemærkninger fra offentlighedsfasen er behandlet i bilag 1, og har indgået som en del af beslutningsgrundlaget for planernes endelige vedtagelse. 2. Valg af forslag I forbindelse med opstart af projektet for at opstille vindmøller i Tykskov Krat blev der vurderet på forskellige opstillingsmønstre, bl.a. et, der holdt sig inden for de udlagte kommuneplanrammer. Desuden blev antallet af vindmøller reduceret for at i møde-komme gældende lovgivning. Forvaltningen har indstillet forslaget, der omfatter to vindmøller med en totalhøjde på 149 meter, til endelig vedtagelse. Forslaget er valgt ud fra en afvejning af gener, sammenholdt med forventet produktion. Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og nærværende projekt realiseres ikke. 22

23 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Miljøtilsynet i Ikast-Brande Kommune skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. I VVM-tilladelsen vil der blandt andet blive stillet betingelse om støjmåling og afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til naboer og andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at kravet om afværge af skyggekast og støjmåling bliver overholdt ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller beregning af skyggekast, hvor eksisterende bygninger og bevoksning indgår i beregningen, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Ikast- Brande Kommune kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen og skyggekastet eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan indgå tilsyn og overvågning af beskyttet natur i anlægsfasen samt måling ved idriftsættelse og ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. 23

24 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Bilag 1 Denne sagsbeskrivelse indgår i byrådets behandling af det endelige kommuneplantilæg og lokalplan i byrådet den Sagsbeskrivelse Byrådet godkendte den forslag til Lokalplan nr Lokalplanens formål er at udlægge et område til to vindmøller, der til højeste vingespids er 149 meter høje. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden til Der er kommet en indsigelse fra følgende: Familien Fredensborg-Fogtmann, Brandevej 58, 7361 Ejstrupholm IndsIger mener, at vindmøllerne vil være til visuel gene. Indsiger frygter, at støj fra vindmøllerne vil påvirke familiens helbred, og stiller spørgsmål til hvor indsiger kan klage såfremt der senere hen opstår skader, der kan relateres til støj fra vindmøllerne. Indsiger er utilfreds med, at projektudviklerne kan placere vindmøllerne, så de undgår at betale erstatning. Indsiger bemærker, at forhandlinger med vindmøllelaget om et evt. salg af ejendommen Brandevej 58 foregår langsomt. Indsiger føler, at informationsmødet den ikke har haft nogen værdi, da indsiger mener, at konklusionerne er draget på forhånd. Indsiger føler sig endvidere dårligt behandlet af repræsentanter fra Planenergi. Indsiger anfører at der blev talt nedladende og der blev vist grafer og skema uden uddybende forklaring. Indsiger anfører, at de erstatninger der bliver udbetalt for generne ved vindmølleprojekter ikke er tilstrækkelige. 24

25 Kommuneplantillæg nr Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk Områdes vurdering af indsigelsen: Teknisk Område vurderer, at vindmøllernes placering stemmer overens med gældende lovgivning. Vindmøllerne skal overholde støjkrav og begrænset skyggekast i henhold til lovgivningen. Antallet, placering og omfanget af vindmøller er resultatet af en for at tilpasse området bedst muligt og efter gældende lovgivning. Naboer kan søge midler ift. Værditabsordningen. Dette er kommunen uvedkommende. Vindmøllelaugets mulige overtagelse af ejendommen er ikke lovfæstet. Klager bør derfor rette henvendelse til vindmøllelauget for en nærmere afklaring. Det er beklageligt, hvis et borgermøde ikke opfattes som et reelt dialogforum. Teknisk Område bestræber sig på at forbedre møderne og forberede oplægsholderne. Kommunen har ingen indflydelse på erstatningsudmålingen. Teknisk Område har ingen bemærkninger. 25

26 Praktiske oplysninger - om planprocessen Måned xx Høringsperiode Kommuneplantillæg nr. 40 Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land var i offentlig høring i perioden fra den 28. februar 2013 og frem til den 28. april På hjemmesiden under Offentliggørelser kan du se og downloade tillægget. Har du spørgsmål til tillægget, er du velkommen til at kontakte kommunen på: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller på tlf.: VEDTAGET VEDTAGET Vedtagelse Kommuneplantillæg nr. 40 for Teknisk anlæg, Tykskovvej, Det åbne land er: Vedtaget som forslag den 26. februar 2013 Vedtaget endeligt den 27. maj 2013 Offentligt bekendtgjort den 04. juni 2013 Ikast-Brande Kommune - Planafdelingen - Centerparken Brande

27 Vindmøller sydvest for Ejstrupholm ved Tykskov Krat VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2013

28 Forord Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af vindmøller ved Tykskov Krat sydvest for Ejstrupholm, hvor ansøgeren ønsker at opstille tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter. VVM-proces og miljøvurdering For vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. Ikast-Brande Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørelse bliver udarbejdet. VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-redegørelsen for de nye vindmøller ved Tykskov Krat. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport, en MV-rapport, der opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal - ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, og hvorledes kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport bliver ledsaget af et ikke teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en gevinst for klimaet gennem en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og visuelle forandringer af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboligerne. Denne VVM beskriver, hvorvidt landskabet og miljøet i øvrigt taber eller vinder ved at opstille to store møller ved Tykskov Krat. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet. Endvidere er der udarbejdet forslag til tillæg til Ikast- Brande Kommunes Kommuneplan og lokalplan for vindmølleprojektet ved Tykskov Krat, som er offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og Miljørapport. I lokalplan og kommuneplan benævnes projektet Tykskovvej. Visualisering af projektet set fra Tykskovvej mod nordøst. 2

29 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Fokusområder Rapportens opbygning Lovgivning Planlægning 9 2 Ikke teknisk resume 2.1 Indledning Projektforslag Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteter ved retablering Sikkerhedsforhold Landskabelige forhold Naboforhold Øvrige miljøforhold Udtaget areal af landbrugsdrift Radiokæder & ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Sundhed Overvågning Opsummering af forslaget 20 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering efter endt drift Sikkerhedsforhold 26 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold 38 Visualiseringer i nærzonen 44 Visualiseringer i mellemzonen 66 Visualiseringer i fjernzonen Vurdering af landskabspåvirkningen 82 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5.1 Visuel påvirkning 84 Visualiseringer ved naboboliger Støjpåvirkning Skyggekast og reflekser Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Ressourcer og affald Geologi og grundvand Naturbeskyttelse Andre miljømæssige forhold Sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenser Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste 119 3

30 1 Indledning Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter ved Tykskov Krat. Efterfølgende optimering af projektet har ført til, at ansøger ønsker at opstille to vindmøller på op til 149,9 meter. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde 25.T2.11 i Ikast-Brande Kommunes Vindmølleplan - tillæg nr. 18 til Ikast-Brande Kommuneplan Ifølge planen kan der inden for område 25.T2.11 opstilles op til tre vindmøller med en totalhøjde på minimum 100 og maksimalt 125 meter. Efter vedtagelse af vindmølleplanen har undersøgelser af blandt andet landskab og naboforhold vist, at det er muligt at placere vindmøller i området med en totalhøjde på op til 149,9 meter, hvis der nedlægges en bolig syd for vindmøllerne. Projektet har været i offentlig idéfase fra den 12. september til den 26. september Kort 1.1 Vindmøllernes placering Projektområde 1.1 Projektforslag Projektforslaget Miljørapporten beskriver og vurderer et projektforslag med to vindmøller, hvor der nedlægges en bolig. Vindmøllerne er ens med en rotordiameter på 113 meter og en navhøjde på 92,5 meter, som tilsammen giver en totalhøjde på 149 meter. I forbindelse med realisering af projektet nedlægges en bolig syd for vindmøllerne. Vindmøllerne har hver en kapacitet på minimum 3,0 MW, og den samlede kapacitet er således minimum 6,0 MW. Alternativer Der er i projektets skitsefase afprøvet forskellige alternative opstillinger, herunder en opstilling med tre vindmøller, men da vindmølleområdet udnyttes bedst muligt med opstilling af to vindmøller, er øvrige alternativer ikke undersøgt nærmere i denne VVM-redegørelse. 0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllerne ikke blive opstillet. Nul-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7, andre forhold, samt i kapitel 4, landskabelige forhold og kapitel 5, miljømæssige forhold ved naboer. 1.2 Fokusområder Fokusområderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af projektet. Den relevante lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående offentlige høring af borgere og berørte myndigheder indgår i vurderingen. Landskab Vindmøller, der er 149 meter høje, er synlige på lang afstand og vil nogle steder være visuelt dominerende tekniske elementer i landskabet. For projektet ved Tykskov Krat skal det vurderes, i hvilken grad de planlagte vindmøller vil påvirke oplevelsen af landskabet, herunder oplevelsen af landskabets væsentlige og karakterskabende elementer. Bevoksning Det vurderes, hvilken betydning anlægget vil have på oplevelsen af nærliggende skove, herunder særligt Tykskov Krat. Bebyggelse Der er flere mindre byer og landsbyer i nærheden af vindmølleområdet. VVM-redegørelsen undersøger, om byerne vil blive påvirket af de planlagte vindmøller. De nærmeste byer er Ejstrupholm, Smedebæk og Lundfod. Længere borte ligger Brande, Nørre Snede, Store Thorlund, Hampen, Gludsted, Fasterholt og Thyregod. Ved besigtigelse er det undersøgt, om vindmøllerne vil være synlige fra byerne eller deres udkant. Kulturmiljøer Der er registreret to fredede gravhøje tæt på projektområdet og derudover flere overpløjede og ikke-fredede høje. Der undersøges, om oplevelsen af fortidsminderne påvirkes negativt af vindmøllerne. Inden for 4,5 kilometer fra vindmølleområdet ligger én kirke, Ejstrup Kirke i Ejstrupholm. VVM-redegørelsen vurderer, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirken i kulturlandskabet, samt hvorledes udsynet fra kirken bliver påvirket. 4

31 Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en kilometer fra de nye vindmøller ligger der 12 boliger i det åbne land, hvoraf en bliver nedlagt i forbindelse med realisering af projektet. Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning af vindmøllerne ved i alt 11 nabobeboelser - såvel fra støj og skyggekast, som visuelt. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler. Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. (Indgår desuden i forslag til kommuneplantillæg for vindmøller ved Tykskov Krat). Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til lokale elementer m 98 m 0 m Menneske Landsbykirke Eksisterende vindmølle ved Brejl 73,4 m rotor, navhøjde 68 m Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllerne, aktiviteter i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne og reetablering af vindmølleområdet. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, indeholder en deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af de planlagte vindmøllers påvirkning af landskabet. Kapitlet indeholder blandt andet visualiseringer, hvor de planlagte vindmøller er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet, udtaget areal af landbrugsdrift, forhold til flytrafik, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Projektvindmølle 113 m rotor, navhøjde 92,5 m Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt over figurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning til yderligere litteratur. 1.4 Lovgivning Der er en række love og bekendtgørelser, som dikterer en række bestemmelser for hvor og hvordan der kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Tykskov Krat, gennemgået. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret blev kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er blevet afløst af cirkulære nr af 22. maj 2009 som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget en række områder for vindmøller, herunder vindmølleområdet sydvest for Ejstrupholm ved Tykskov Krat. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøl- 5