Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel"

Transkript

1 Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016

2 2 Politik

3 Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens forord. 3

4 Kultur- og fritidspolitikken er bygget op omkring en vision og fem overordnede værdier: 4 Iværksætteri Kvalitet Medejerskab Fællesskab Anerkendelse Kultur- og Fritidspolitikken peger på fire grundlæggende udviklingspotentialer: Vækstlag Samfundstrends Uorganiserede aktører Samarbejde På baggrund af udviklingspotentialerne udpeger Kultur- og Fritidspolitikken ti indsatsområder med hver deres målsætning: Vækstlag Mødesteder Kommunikation Begivenheder Oplevelser Tilbud Foreninger Kulturinstitutioner Kulturarv Mobilitet Kultur- og Fritidspolitikken opstiller en samarbejdsmodel, der understøtter arbejdet med virkeliggørelse af politikken.

5 Udviklingspotentialer Kultur- og fritidspolitikken er udarbejdet på baggrund af bred borgerinddragelse. Borgerne peger i den forbindelse på fire centrale udviklingspotentialer i Billund Kommunes kultur- og fritidsliv: Vækstlag, samfundstrends, uorganiserede aktører og samarbejde. 5 Vækstlaget er skrøbeligt i kultur- og fritidslivet. Politikken fokuserer derfor på, at Billund Kommune og foreningerne sammen investerer i nye iværksættere, trænere, undervisere, ledere og bestyrelsesmedlemmer. De er vækstlaget, og de skal opmuntres til at skabe nytænkende tilbud, oplevelser og begivenheder. Samfundstrends ændrer borgernes forventninger til kultur- og fritidsaktiviteterne. Politikken understøtter derfor, at de traditionelle aktiviteter, der er kultur- og fritidslivets styrke, løbende bliver udviklet gennem medejerskab, nytænkning og kompetenceudvikling samtidig med, at nye aktiviteter ser dagens lys. På den måde vil kultur- og fritidslivets aktiviteter forsat interessere, udfordre og bevæge den enkelte. Uorganiserede aktører er oversete i kultur- og fritidslivet. Der er ingen tvivl om, at kultur- og fritidsforeningerne er rygraden i Billund Kommunes kultur- og fritidsliv, og det skal foreningerne fortsat være, men i Billund Kommune oplever vi samtidig den samfundstrend, at en del aktiviteter bliver dyrket uden for foreningerne af såkaldte uorganiserede aktører. Politikken tilbyder derfor uorganiserede aktører rammer og muligheder for, at de kan være aktive medskabere af et varieret kultur- og fritidsliv. Samarbejdsrelationerne er utydelige på kultur- og fritidsområdet. Aktørerne mangler bl.a. overblik over, hvem de forskellige aktører er, og hvilke aktiviteter de udbyder, samtidig med, at aktørerne mangler indblik i, hvem de skal henvende sig til i forvaltningen, og hvor de kan få støtte til iværksætteri. Politikken opstiller derfor en tydelig samarbejdsmodel, der styrker samarbejdet mellem aktørerne, forvaltningen og politikerne. På baggrund af de fire udviklingspotentialer er Kultur- og Fritidspolitikkens vision, at alle aktører i kultur- og fritidslivet bidrager til, at nogle aktiviteter bliver skabt for borgerne, mens langt de fleste aktiviteter bliver skabt med og af borgerne selv. Udviklingspotentialerne er samtidig ens for hele kultur- og fritidsområdet, hvilket betyder, at politikken peger på ti fælles indsatsområder. Borgerinddragelse Børne- og Kulturudvalget ønskede bred borgerinddragelse i forbindelse med formuleringen af Kultur- og Fritidspolitikken. Børne- og Kulturudvalget nedsatte derfor et 17 stk. 4 udvalg, hvor 3 politikere og 4 repræsentanter fra kultur- og fritidslivet sammen formulerede et forslag til politikken. Samtidig bad Børne- og Kulturudvalget om, at 17 stk. 4 udvalget inddrog en bred vifte af borgere i arbejdet. På den baggrund afholdt 17 stk. 4 udvalget 11 workshops og idéudviklingsprocesser, hvor bl.a. børn, unge, børnefamilier, kunstnere, seniorer, internationale borgere og foreninger kom med ideer til Kultur- og Fritidspolitikken.

6 Vision Kultur- og fritidslivet summer af aktivitet i Billund Kommune. Borgerne er stærke initiativtagere, og de bliver løbende inspireret af aktiviteter for borgerne, men langt de fleste aktiviteter bliver skabt sammen med og af borgerne selv. På den måde bevæger kultur- og fritidsaktiviteterne borgerne netop der, hvor de er, og kultur- og fritidslivet bidrager til, at Billund Kommune er Familiens bedste valg. 6 Værdier Kultur- og fritidslivet kan skabe initiativrige borgere med udgangspunkt i værdierne: Iværksætteri, medejerskab, kvalitet, fællesskab og anerkendelse. Iværksætteri styrker kultur- og fritidslivets kvalitet. Når kultur- og fritidsaktiviteterne fokuserer på innovation, udfordringer og alsidighed, så tilbyder de borgerne tidssvarende og attraktive oplevelser. Det skaber borgere, som møder udfordringer med nysgerrig interesse, kritisk blik og kreative tanker. Medejerskab giver plads til initiativrige borgere. Kultur- og fritidsaktiviteter, der bliver arrangeret for borgerne, er væsentlige inspirationskilder, men skal aktiviteterne udfordre og bevæge borgerne netop der, hvor de er, er det vigtigt, at aktiviteterne bliver skabt med og af borgerne selv. Fællesskaber er omdrejningspunktet for kultur- og fritidslivet. Fællesskaber er oftest langvarige og forankrede i foreninger, men i dag er et stigende antal fællesskaber også uorganiserede og måske kortvarige. Alle kultur- og fritidslivets fællesskaber er imidlertid vigtige, fordi de bygger på fælles interesser, giver borgerne et lokalt tilhørsforhold, skaber berigende fritidsliv og motiverer frivillige, der løfter væsentlige opgaver i kultur- og fritidslivet. Anerkendelse er afgørende for frivilliges motivation. Billund Kommune anerkender de frivilliges indsats, og lægger vægt på, at frivillige føler ansvar og medejerskab for udviklingen af kultur- og fritidslivet. På den baggrund sætter politikerne rammerne for kultur- og fritidslivet, og forvaltningen understøtter de frivilliges arbejde med enkelthed og gennemsigtighed i forhold til kontaktpersoner og økonomiske ressourcer, men Billund Kommune træder herefter tilbage i tillid til og med respekt for, at kultur- og fritidslivets aktører løfter opgaverne.

7 Indsatsområder Kultur- og fritidspolitikken udpeger ti indsatområder med baggrund i de fælles værdier og udviklingspotentialer. 7 Vækstlag Foreninger, institutioner og kommunen investerer løbende i nye iværksættere, trænere, undervisere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, fordi de er vækstlaget, og vækstlaget er (med)skabere af nytænkende aktiviteter. På den måde er vækstlaget afgørende for, at kultur- og fritidslivet udvikler sig, afspejler samfundstrends og forbliver attraktivt for borgerne. Billund Kommune anerkender iværksættere og understøtter iværksætteri. Kommunen tilbyder både de organiserede foreninger og de uorganiserede aktører let tilgængelig hjælp der, hvor borgerne færdes, så de nemt igangsætter nye aktiviteter. I den forbindelse måles kvaliteten af det enkelte initiativ alene i forhold til de enkelte iværksætteres udgangspunkt. Kommunen, institutioner og foreninger investerer i et stærkt vækstlag. Iværksættere, undervisere og ledere er (med)skabere af nytænkende aktiviteter. Mødesteder Fælles mødesteder er centrale for inspirerende kultur- og fritidsmiljøer. Når borgerne mødes på tværs af aktiviteter, så skaber de frirum, der udvikler ikke blot aktørerne, men kultur- og fritidslivet generelt. Billund Kommune understøtter derfor, at borgerne samler forskellige aktiviteter og aktører i eksisterende kommunale bygninger, når det sker på måder, hvor aktørerne føler medejerskab og selv former stederne til lokale centrum for kreativitet og iværksætteri. Fælles mødesteder danner udgangspunkt for inspirerende kultur- og fritidsmiljøer. Børnenes mødesteder understøtter leg, læring og kreativitet. Mødestederne er åbne for borgeraktiviteter uafhængigt af, om de er organiseret i foreninger eller ej, og stederne indbyder til, at borgere frit hænger ud, bliver inspireret og måske deltager i midlertidige aktiviteter. De steder, hvor børn færdes, er indrettet, så stederne understøtter børns leg, læring og kreativitet - eller blot leg for legens skyld.

8 8 Kommunikation Billund Kommune tilbyder foreninger, institutioner og uorganiserede aktører en netbaseret kommunikationsplatform, der synliggør alle kultur- og fritidslivets tilbud, oplevelser og begivenheder for borgere og turister. Samtidig understøtter kommunikationsplatformen koordinering, samarbejde og iværksætteri på tværs af foreninger og uorganiserede aktører. Begivenheder Borgere og turister har let adgang til kultur- og fritidslivet. Foreninger og uorganiserede aktører samarbejder på tværs. Større kultur- og fritidsbegivenheder tager udgangspunkt i Billund Kommunes og de enkelte lokalsamfunds særlige styrker og kendetegn. På den måde er det Billund Kommune og lokalsamfundet, der præger begivenheden, og begivenheden bygger videre på eksisterende viden, erfaringer og fællesskaber. Det giver begivenhederne kvalitet og gør dem bæredygtige. Fælles begivenheder, der tiltrækker borgere fra alle lokalsamfund, er i den forbindelse vigtige, fordi de samler kommunen på tværs af historiske og geografiske skel samt tiltrækker turister og nye borgere. Kultur- og fritidsbegivenheder bliver planlagt med fokus på tre parametre: Branding, identitet og puls. Branding betyder, at vi gør alle begivenheder til vores egne. Det sker, når vi navngiver begivenheder, og når vi arrangerer aktiviteter og afledte aktiviteter. På den måde bidrager begivenheder til, at positionere Billund Kommune som Familiens bedste valg, og gør Billund Kommunes brand genkendeligt regionalt, nationalt og internationalt. Identitet handler om, at begivenhederne tager udgangspunkt i Billund Kommunes særlige kvaliteter, kulturarv og geografiske placering. Det skaber et fælles tilhørsforhold, der understøtter fællesskaber i lokalsamfundet eller mellem alle kommunens borgere, og det danner basis for, at deltagerne oplever begivenhederne som ægte. Kultur- og Fritidsbegivenheder tager udgangspunkt i det enkelte lokalsamfunds særlige styrker og kendetegn. Lokalsamfundet præger og er stolte af kultur- og fritidsbegivenhederne. Lokalsamfundet er kendt for kultur- og fritidsbegivenheder regionalt og nationalt. Puls peger på, at begivenhederne er innovative, udfordrende og alsidige. Samtidig bliver begivenhederne ikke blot arrangeret for borgerne. De bliver skabt sammen med borgerne og ofte af borgerne. På den måde bevæger begivenhederne borgerne.

9 Billund Kommunes kultur- og fritidsbegivenheder er dermed noget, som vi er stolte af, og vi er kendt for begivenhederne regionalt og nationalt, fordi de netop er vores. 9 Oplevelser Enkeltstående kultur- og fritidsoplevelser skaber levende og inspirerende samfund. Oplevelserne kan være alt fra sæbekasseløb over opera til fællesstrik på torvet lørdag eftermiddag, men fælles for oplevelserne er, at de tager udgangspunkt i leg, læring og kreativitet. På den måde tilbyder oplevelserne et højt kvalitetsniveau, der tiltrækker mange borgere og gerne turister. Billund Kommune understøtter iværksætteri og udvikling af nye kultur- og fritidsoplevelser med afsæt i, at borgerne er (med)skabere af oplevelserne. Udgangspunktet er i den forbindelse, at man godt må benytte de af kommunens bygninger og udendørsarealer, der er til rådighed, til kultur- og fritidsoplevelser uafhængigt af, om aktiviteterne har basis i organiserede foreninger, uorganiserede aktører eller kommunens institutioner. Kultur- og fritidsoplevelser skaber levende og inspirerende samfund. Kultur- og fritidsoplevelser tiltrækker borgere og turister. Tilbud Foreningernes faste tilbud er rygraden i Billund Kommunes kultur- og fritidsliv. Kultur- og fritidstilbuddene tiltrækker mange borgere, fordi de interesserer, udfordrer og bevæger den enkelte. Det betyder blandet andet, at tilbuddene udfordrer bredde- og eliteudøvere på hvert deres niveau, og i de tilfælde, hvor en borger kompetencer vokser ud af foreningen eller institutionen, hjælper trænere, undervisere og ledere borgeren videre til nye udfordringer i andre sammenhænge. Foreningstilbud interesserer og bevæger den enkelte. Foreningstilbud udfordrer både bredde- og eliteudøvere. Foreningstilbud afspejler samfundstrends. Billund Kommune faciliterer og understøtter udviklingen af både organiserede og uorganiserede aktiviteter med fokus på, at borgerne er (med)skabere af aktiviteterne, så kultur- og fritidslivet afspejler samfundstrends.

10 Foreninger Kultur- og fritidsforeningerne tilbyder borgerne nytænkende og udviklende aktiviteter. Tilbuddene bliver skabt af trænere, undervisere og ledere med stærke kompetencer, der styrker bredden og giver plads til eliten. Samtidig uddanner foreningerne løbende nye trænere og initiativtagere, der er afgørende for kultur- og fritidslivets vækstlag. 10 Billund Kommune opfordrer i den forbindelse foreningerne til, at de arbejder med afsæt i værdierne; medejerskab, fællesskab, kvalitet, iværksætteri og anerkendelse, så foreningerne i højere grad gør borgerne til (med)skabere af foreningsaktiviteter og danner initiativrige borgere. Billund Kommune understøtter samtidig iværkstætteri og skaber nye samarbejdsrelationer mellem foreninger og det bredere vækstlag, der inspirerer og udvikler foreningsaktiviteterne, så de altid er udviklende for borgerne. Kultur- og fritidsforeningerne tilbyder borgerne mange fællesskaber, hvor borgerne kan dyrke deres interesser ofte på tværs af generationer. Billund Kommune stiller derfor eksisterende faciliteter til rådighed for kultur- og fritidsforeninger, så alle foreninger har mulighed for udfoldelse, og tilbyder borgerne adgang til foreningslivet uanset alder. Plads til alle Kultur- og fritidsforeningerne tilbyder fællesskaber med plads til udsatte borgere. Det kan være socialt, kulturelt, fysisk eller psykisk udfordrede borgere, hvoraf nogle har brug for nye fællesskaber. Billund Kommune understøtter faglig viden og sparring til de foreninger, der giver plads til nye udfordrede medlemmer. Foreningerne tilbyder mangfoldige interessefællesskaber og nytænkende aktiviteter. Foreningernes ledere og trænere har stærke kompetencer. Foreningerne styrker bredden og giver plads til eliten. Foreningslivet arbejder med iværksætteri og udvikler vækstlag.

11 Kulturinstitutioner Billund Kommunes kulturinstitutioner introducerer børn og unge til et bredt udbud af kulturdiscipliner med udgangspunkt i leg, læring og kreativitet. Disciplinerne bliver udfoldet af aktører på professionelt niveau. Derudover har de enkelte kulturinstitutioner særlige fokusområder. 11 Børnenes Hovedstad Børnenes Hovedstad er centrum for børnekultur og danner afsæt for udvikling af børnekultur i hele Billund Kommune. Udgangspunktet er leg, læring og kreativitet, så kulturlivet udfordrer og inspirerer børnene til at blive medskabende, selvskabende og robuste verdensborgere. Billund by huser et ressourcecenter for børnekultur, som samler aktiviteter og interessenter på børnekulturområdet i et Børnenes Hovedstad er centrum for børnekultur og danner inspirerende og nytænkende miljø, der gør centret til fyrtårnet for børnekultur på nationalt afsæt for udvikling af børnekultur i hele Billund Kommune. niveau. Børnekultur tager udgangspunkt i leg, læring og kreativitet. Ungdoms- og Kulturskolen Ungdoms- og Kulturskolen danner den enkelte og udvikler fællesskaber, der giver børn og unge glæden ved at skabe selv. Aktiviteterne inkluderer alle børn og unge gennem tilbud i ungdomsskolen og brugerbetalte aktiviteter, og skolernes aktiviteter understøtter lokale ungdomsmiljøer samt tilbyder faglige og sociale møder på tværs af lokalsamfund. Biblioteker Bibliotekerne forbinder borgere med en verden af viden. Traditionelt tilbyder bibliotekerne Kulturinstitutionerne introducerer børn og unge til et bredt udbud af kulturdiscipliner. Biblioteker opmuntrer borgere og turister til vidensdeling, problemløsning og iværksætteri. Ungdoms- og kulturskolen giver børn og unge glæde ved at skabe selv. bog-, tidsskrift- og mediesamlinger, men i dag er bibliotekerne også kreative mødesteder. Bibliotekerne udbyder derfor aktiviteter, der gennem leg, læring og kreativitet giver borgerne adgang til nye former for viden, som opmuntrer til videndeling, problemløsning og iværksætteri. Samtidig er bibliotekernes aktiviteter åbne for turister i alle biblioteksbyer.

12 12 Kulturarv Kulturarv er samfundets fundament. Det er afgørende, at borgerne forstår fortiden, så de oplever et fælles ståsted i nutiden og bliver robuste verdensborgere, der springer ud i fremtiden. Her spiller Billund Museum og de lokalhistoriske arkiver en central rolle. Billund Kommunes kulturarv bliver formidlet med autenticitet og på et højt fagligt niveau. Formidlingsmetoderne lægger op til, at borgere og turister er (med)skabere af kulturhistoriske oplevelser. På den måde bliver kulturarven altid formidlet i øjenhøjde med specielt børn og børnefamilier. Kulturarv bliver formidlet på et højt fagligt niveau og i øjenhøjde med specielt børn og børnefamilier. Lokalhistoriske arkiver understøtter identitetsudvikling i lokalsamfundene. De lokalhistoriske arkiver spiller en særlig rolle, fordi den lokale lokalhistorie skaber identitet i lokalsamfundet. Billund Museum understøtter de lokalhistoriske arkivers formidling og faglige fokus, så arkiverne er en synlig og aktiv ressource i lokalsamfundet. Frivillige, der beskæftiger sig med kulturarven i Billund Kommune, er anerkendte ressourcer og deres initiativer bliver værdsat. I den forbindelse er det afgørende, at Billund Museums faglige rammer sætter retningen og det strategiske fokus for arbejdet med kulturarven i Billund Kommune. Mobilitet Billund Kommune gør kultur- og fritidslivet tilgængeligt for specielt børn, unge og seniorer. Kommunen vil således de kommende år, på initiativ fra og i samspil med borgerne, finde nye alternative mobilitetsløsninger og værktøjer med henblik på at lette deres hverdagsmobilitet. Kultur- og fritidslivet er tilgængeligt for specielt børn, unge og seniorer.

13 13 Samarbejdsmodel

14 Samarbejde Den fortsatte udvikling af kultur- og fritidslivet afhænger af, at de mange aktører taler sammen, møder hinanden og er gode samarbejdspartnere. Billund Kommune har derfor en tydelig samarbejdsstruktur, der inkluderer følgende aktører: Børne- og Kulturudvalget, Børne- og Kulturforvaltningens fagområde Kultur og Fritid, Kultur- og Fritidsrådet, samvirker, foreninger og borgere (se figur 1). Aktørerne er gode samarbejdspartnere. 14 Børne- og kulturudvalget Kultur- og fritidsområdet er politisk forankret i Børne- og Kulturudvalget. Udvalgspolitikerne sætter rammerne for den fortsatte udvikling af kultur- og fritidslivet samt bevilger kommunale midler til tilbud, oplevelser og begivenheder. Børne- og Kulturudvalget har en politisk repræsentant i Kultur- og Fritidsrådet og afholder et årligt dialogmøde med rådet. Børne- og Kulturudvalget afholder derudover dialogmøder med samvirkerne i lige år. Kultur- og Fritidsrådet Kultur- og Fritidsrådet er paraplyorganisation og talerør for alle kultur- og fritidsforeninger i Billund Kommune. Kultur- og Fritidsrådet opfylder de bestemmelser, der er beskrevet i Folkeoplysningsloven omkring folkeoplysende foreninger. Det betyder bl.a.: Kultur- og Fritidsrådet udtaler sig om og kommer med forslag til de økonomiske og lokalemæssige rammer for folkeoplysende aktiviteter i Billund Kommune. Kultur- og Fritidsrådet afgør hvilke foreninger og aktiviteter, der er folkeoplysende, og på den baggrund hvilke foreninger og deltagere, der er berettiget til tilskud og lokaler. Kultur- og Fritidsrådet offentliggør de af Byrådet vedtagne regler for tilskud og lokaleoversigter. Kultur- og Fritidsrådet informerer, rådgiver, vejleder og giver administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt andre grupper med sådanne behov. Kultur- og Fritidsrådet påser, at Folkeoplysningsloven overholdes i Billund Kommune. Kultur- og Fritidsrådets afgørelser er endelige og kan ikke ankes til Byrådet eller andre stående udvalg.

15 Kultur- og Fritidsrådet har derudover en række ekstra opgaver i Billund Kommune. Rådet repræsenterer hele foreningslivet og alle uorganiserede aktører i sager, der er af generel karakter eller påvirker aktører uden for det enkelte samvirke. Det betyder, at Kultur- og Fritidsrådet har følgende opgaver: 15 Kultur- og Fritidsrådet har en pulje, som alle foreninger og samvirker kan søge til tværgående udviklingsinitiativer og uddannelser. Puljens kriterier udarbejdes af Kultur- og Fritidsrådet og besluttes endeligt af Byrådet. Kultur- og Fritidsrådet kan selv igangsætte udviklingsinitiativer og lederuddannelser, der går på tværs af samvirkerne. Aktiviteterne betales med midler fra puljen. Kultur- og Fritidsrådet udarbejder på baggrund af samvirkernes ønsker til anlæg og vedligehold en overordnet prioriteret ønskeliste, der går på tværs af samvirkernes ønsker. Den prioriterede liste sendes til Børne- og Kulturudvalget sammen med samvirkernes oprindelige prioriterede ønskelister. Kultur- og Fritidsrådet tildeler årlige priser for særligt veludført gerning til kultur- og fritidslivets aktører. Kultur- og Fritidsrådet bestemmer antallet af tematiske samvirker samt hvilke foreninger, der hører under det enkelte samvirke. Kultur- og Fritidsrådet har følgende primære dialogpartnere: Kultur- og Fritidsrådet har et årligt dialogmøde med Børneog Kulturudvalget. Kultur- og Fritidsrådet tager initiativ til årlige dialogmøder med alle samvirker inden for kultur- og fritidsområdet. Kultur- og Fritidsrådet er sammensat af repræsentanter fra alle kultur- og fritidslivets samvirker samt en politiker fra Børne- og Kulturudvalget. De folkeoplysende foreningers repræsentanter har flertal i Kultur- og Fritidsrådet. Kultur- og Fritidschefen er sekretær for rådet, og Byrådet godkender Kultur- og Fritidsrådets vedtægter.

16 16 Samvirker Foreninger er organiseret i tematiske samvirker fx Idrætssamvirke, Fritidssamvirke samt Kultur- og Kulturarvssamvirke. Det enkelte samvirke er paraplyorganisation og talerør for de foreninger, der falder inden for samvirkets tematiske område, når det gælder sager, som er af generel karakter inden for temaområdet eller påvirker aktører uden for den enkelte forening. Definitioner Det enkelte samvirke har følgende opgaver: Følgende definitioner af fritid, idræt, Samvirket er medskaber af strategier for Billund Kommune, der understøtter implementeringen af Kultur- og Fritidspolitikken. kultur og kulturarv kan være til hjælp, når foreningerne skal organiseres i samvirker: Samvirket inspirerer og motiverer foreninger og uorganiserede aktører til iværksætteri. Fritid er rekreative og hobbymæssige Samvirket har en pulje, som kan søges af samvirkets foreninger og uorganiserede aktører inden for handlinger og tænkesæt, der temaområdet til tværgående udviklingsinitiativer og uddannelser. Puljens kriterier udarbejdes af samvirket og godkendes af Børne- og Kulturudvalget. omhandler borgernes egen dannelse, udvikling, iværksætteri og bidrag til Samvirket kan igangsætte udviklingsaktiviteter og lederuddannelser inden for temaområdet, der betales med midler fra puljen. fællesskabet. Samvirket samarbejder med relevante faglige organisationer og understøtter, at temaområdets aktiviteter følger trends og samfundsudviklingen. Idræt er sportslige og bevægelsesmæssige handlinger og tankesæt, der omhandler borgernes Samvirket motiverer samarbejde på tværs af temaområdets foreninger og uorganiserede aktører. egen dannelse, udvikling, iværksætteri Samvirket udarbejder årligt en prioriteret liste med ønsker til anlæg og forbedringer. Listen sendes til og bidrag til fællesskabet. Kultur- og Fritidsrådet, der udarbejder en overordnet prioriteret ønskeliste samt videresender samvirkets oprindelige liste til Børne- og Kulturudvalget. Kultur er kreative og kunstneriske Samvirket indstiller kandidater til årlige priser for særligt veludført gerning inden for temaområdet til Kultur- og Fritidsrådet. handlinger og tankesæt, der omhandler borgernes egen dannelse, udvikling, iværksætteri og bidrag til fællesskabet. Det enkelte samvirke har følgende primære dialogpartnere: Samvirket tager initiativ til årlige dialogmøder med foreninger og uorganiserede aktører inden for temaområdet. Kulturarv bygger på de fysiske og folkelige historier samt de fælles erindringer om fortiden, der kommer til Samvirket har løbende dialog med forvaltningens fagområde Kultur og Fritid. udtryk gennem handlinger og Kultur- og Fritidsrådet afholder et årligt dialogmøde med samvirket. tankesæt, som omhandler borgernes egen dannelse, udvikling, iværksætteri og bidrag til fællesskabet.

17 Børne- og Kulturudvalget afholder et dialogmøde med samvirket i lige år, hvor bl.a. Billund Kommunes strategier for temaområdet er på dagsordenen. Samvirket er sammensat af repræsentanter fra foreningslivet inden for det enkelte temaområde, og samvirket nedsættes under vejledning af Kulturog Fritidsrådet. 17 Foreninger Kultur- og fritidsforeningerne er rygraden i kultur- og fritidslivet. Foreningerne oplever, at samfundstrends stiller høje krav til kvaliteten af de faste tilbud og enkeltstående oplevelser, og det kræver trænere, undervisere og ledere med stærke kompetencer. Billund Kommune bidrager med puljer til frivilliges kompetence- og aktivitetsudvikling. Puljerne administreres af foreningsrepræsentanter i Kultur- og Fritidsrådet samt samvirkerne. Forvaltningens fagområde Kultur- og Fritid tilbyder derudover hjælp til iværksætteri og en offentlig tilgængelig kommunikationsplatform. Billund Kommune opfordrer foreningerne til, at de tager del i Kultur- og Fritidsrådets og samvirkernes arbejde, fordi deres arbejde understøtter den enkelte forenings udvikling. Samtidig får foreningerne indflydelse på kultur- og fritidslivets generelle udvikling. Endelig ønsker Billund Kommune, at foreningerne udlever værdierne medejerskab, fællesskab, kvalitet, iværksætteri og anerkendelse, fordi værdierne understøtter professionalisering af kultur- og fritidslivet. Foreningernes primære dialogpartnere er: Samvirkerne inviterer foreninger indenfor temaområdet til årlige dialogmøder. Forvaltningens fagområde Kultur og Fritid har løbende dialog med foreningerne og tilbyder de enkelte foreninger ad hoc vejledning.

18 Borgere Kultur- og fritidslivet bliver skabt for, med og af borgerne i Billund Kommune. Borgerne er derfor de væsentligste aktører på kultur- og fritidsområdet, hvad enten de er organiserede i foreninger eller uorganiserede aktører. 18 Det er afgørende for et interessant og udviklende kultur- og fritidsliv, at alle borgere er aktive brugere af tilbud, oplevelser og begivenheder samt tager initiativ til iværksætteri, så aktiviteterne fortsat er interessante, udfordrende og bevægende for den enkelte borger. Billund Kommune understøtter borgernes aktive deltagelse på traditionel vis med tilskud, puljer og fysiske rammer, men tilbyder også borgerne en offentlig tilgængelig kommunikationsplatform, der synliggør tilbud, aktiviteter, begivenheder og samarbejdsmuligheder, samt hjælp til iværksætteri. Samtidig opfordrer Billund Kommune borgerne til, at de udlever værdierne medejerskab, fællesskab, kvalitet, iværksætteri og anerkendelse i deres aktive virke samt deltager i samvirkernes årlige dialogmøder. Borgernes primære dialogpartnere er: Samvirkerne inviterer uorganiserede aktører inden for temaområdet til årlige dialogmøder. Foreningerne giver medlemmerne indflydelse på udviklingen af kultur- og fritidsaktiviteter. Forvaltningens fagområde Kultur og Fritid tilbyder borgere og uorganiserede aktører ad hoc vejledning. Børne- og Kulturforvaltningen: Fagområdet Kultur og Fritid Kultur- og fritidslivet er forankret i Børne- og Kulturforvaltningens fagområde Kultur og Fritid. Fagområdet understøtter den drift og udvikling af kultur- og fritidslivet, der varetages af foreninger og uorganiserede aktører, og fagområdet har ansvaret for, at kommunens institutioner varetager drift og udvikling af deres kultur- og fritidsopgaver. Fagområdet Kultur og Fritid tilbyder foreninger og uorganiserede aktører ad hoc vejledning og hjælp til iværksætteri. Hjælpen er tilgængelig der, hvor borgerne færdes, så de nemt igangsætter nye aktiviteter. Samtidig tilbyder fagområdet borgerne en offentligt tilgængelig kommunikationsplatform. Kultur- og Fritidschefen faciliterer Børne- og Kulturudvalgets dialogmøder med Kultur- og Fritidsrådet samt samvirkerne. Kultur- og Fritidschefen er sekretær for Kultur- og Fritidsrådet. Fagområdet Kultur og Fritid er derudover i løbende dialog med samvirkerne.

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport,

Læs mere

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidsudvalget i har udformet et forslag til en kultur- og fritidspolitik, der skal sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge

Læs mere

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016 FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Politik for Kultur, Fritid og Idræt i Favrskov Kommune

Politik for Kultur, Fritid og Idræt i Favrskov Kommune 1 Politik for Kultur, Fritid og Idræt i Favrskov Kommune Indhold Forord...4 1. Børnekultur...8 2. Biblioteker...10 3. Kulturhuse...12 4. Musik dans drama billedkunst...14 5. Skabende kunst...16 6. Idræt...18

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august 2012. Politikken skal revideres i 2016,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF DYNAMISK UDVIKLINGSCHEF TIL GREVE KOMMUNE Er du god til strategisk udvikling af medarbejdere og organisation? Og er du stærkt processuelt forankret og har talent

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015 Børne-, Unge- og Familiepolitik August 2015 1 Indhold Forord... 3 Vision... 5 Værdier og politisk fokus... 6 Børnelinealen... 7 Politiske mål og delmål... 9 1. Helhedsorienteret indsats... 10 2. Forebyggelse

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Småøernes Aktionsgruppe

Småøernes Aktionsgruppe Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske

Læs mere

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum en hilsen fra Helsingør Kulturpolitik for Helsingør Kommune mål og handleplaner Find kulturpolitikken her: http://www.helsingor.dk/politik-og-indflydelse/strategier-og-politikker/vores-vej/

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik 08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig

Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig Kulturaftale Sønderjylland- Schleswig Sønderjylland-Schleswig - en europæisk kulturaftale Den dansk-tyske grænseregion med Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg samt kommunerne

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 15. december 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Sonja Fladstrand, Anette Eriksen, Karin Gudbergsen,

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere