Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken"

Transkript

1 Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006

2 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange arbejdspladser gennemført forskellige tiltag, der kan bidrage til at gøre medarbejderne mere sunde. Tiltagene spænder over tilbud om sundere mad i kantinen, frugtordninger eller mulighed for motion i arbejdstiden til forskellige adfærdsregulerende bestemmelser som for eksempel indskrænkning af mulighederne for at ryge eller decideret forbud mod tobak og alkohol på arbejdspladsen. Der er forskellige forklaringer på denne trend. For det første er der kommet en meget bredere erkendelse af betydningen af gode kostvaner, tobak og alkohol for sundhedstilstanden, lige som mange virksomheder har indset, at der er muligheder for at nedbringe sygefraværet ved at forbedre medarbejdernes sundhed. Yderligere kan forskellige tilbud til medarbejderne bidrage til en øget medarbejdertilfredshed og dermed indirekte fremme motivation og produktivitet på virksomheden. Samtidig er nutidens arbejdsmarked præget af meget højere mobilitet end tidligere, og virksomhederne ligger dermed i stadig konkurrence med hinanden om de mest kompetente medarbejdere. Dermed bliver forskellige tilbud til medarbejderne en konkurrenceparameter i kampen om at fastholde nuværende og rekruttere fremtidige me darbejdere. Denne rapport handler om sundhedsordninger på virksomheder. Hvad går disse ordninger ud på og hvad er incitamentet fra virksomhedens side til at tilbyde disse ordninger og hvad betyder de for medarbejderne? Svaret på disse og flere spørgsmål findes i rapporten. Sammenfatning 69 procent af private og offentlige virksomheder har ordninger, tilbud eller regler, som har til formål at forbedre de ansattes sundhed. Der er lidt flere virksomheder i den offentlige sektor end i den private, som har sundhedsordninger. Andelen af virksomheder, der har ordninger, tilbud eller regler, som har til formål at forbedre de ansattes sundhed, er stigende med virksomhedsstørrelsen. 47 procent af virksomheder med under 50 ansatte tilbyder sundhedsordninger, mens andelen for virksomheder med over 500 ansatte ligger på 85 procent. Næsten 75 procent af de virksomheder, som ikke har sundhedsordninger siger, at sundhed er den enkeltes private sag, mens lidt over halvdelen siger, at den generelle sundhedstilstand på arbejdspladsen er god nok. 2

3 I størstedelen af tilfælde indføres sundhedsordninger for at øge medarbejdertilfredsheden og for at nedbringe sygefraværet. Medarbejdertilfredsheden var baggrunden for indførelsen af sundhedsordninger i 95 procent af virksomhederne og mindre sygefravær var baggrunden i 87 procent af virksomhederne. 83 procent af lederne kan bekræfte, at indførelsen af sundhedsordninger har øget medarbejdertilfredsheden. Det betyder, at sund mad og motion har haft positiv indflydelse på medarbejderens helhedsopfattelse og gør, at man er mere tilfreds med sin arbejdsplads. Sundhedsordninger har ifølge 42 procent af lederne i nogen grad haft indflydelse på produktiviteten, men kun 8 procent af lederne mener, at produktiviteten steg i høj grad efter indførelsen af ordningen. Størstedelen af virksomheder har regler om rygning og alkohol på jobbet. Rygning er forbudt på 19 procent af virksomhederne, mens 17 procent ingen rygeregler har. På resterende virksomheder er der forskellige regler omkring rygningen. 19 procent af virksomhederne har ingen regler omkring alkohol på jobbet, mens 62 procent af virksomhederne forbyder alkohol undtagen ved særlige lejligheder. På resten af virksomhederne er alkohol enten tilladt i arbejdstiden (3 procent) eller kun tilladt i pauserne (16 procent). Ca. halvdelen af virksomhederne har en madordning, som giver mulighed for sund mad i kantinen, gratis frugt eller motions- eller idrætstilbud. Størstedelen af virksomhederne holder sig til at servere sund mad ved møderne. Om morgenen er det normalt almindeligt morgenbrød og frugt, til frokost er det sund mad og frugt og om eftermiddagen er det frugt og kage. De fleste virksomheder har ikke faste regler for, hvordan medarbejderne skal se ud (for eksempel synlige piercinger, tatoveringer og dresscode). Hvis der er sådanne regler, gælder de hovedsageligt for den del af personalet, som har kundekontakt. På mange virksomheder er der ikke aftalt en dresscode, men der forventes, at medarbejderne er pænt klædte på. Der afholdes ofte samtaler mellem lederne og medarbejderne omkring for meget sygefravær, for højt alkoholforbrug og mere præsentabel fremtoning, men det er sjældent, at nogen bliver fyret af den grund. Der afholdes sjældent samtaler mellem lederne og medarbejderne omkring overvægt, og ingen af lederne i denne undersøgelse har afskediget en medarbejder af den grund. Selv om medarbejderne ikke så ofte bliver afskediget på grund af de ovennævnte grunde, så kan de samme grunde være med til, at en ansøger bliver valgt fra til en jobsamtale. Indenfor tre år har 20 procent af lederne sagt nej til en medarbejder på grund af overvægt, 34 procent 3

4 af lederne har fravalgt en ansøger fra på grund af upræsentabel påklædning, 54 procent af lederne har fravalgt en ansøger på grund af upræsentabel fremtoning i øvrigt, 7 procent af lederne har fravalgt en ansøger fordi vedkommende var ryger og endelig har 23 procent af lederne fravalgt en ansøger på grund af mistanke om alkoholmisbrug. Omfanget af sundhedsordninger Danske virksomheder har i høj grad sat de ansattes sundhed på dagsordenen. Flere end to ud af tre virksomheder har regler, tilbud eller ordninger på arbejdspladsen, der har til formål at forbedre de ansattes sundhed. Mest udbredt er ordningerne på offentlige arbejdspladser, men de private virksomheder følger lige efter. 66 procent af de private og 78 procent af de offentlige virksomheder har ordninger, som har til formål at forbedre de ansattes sundhed. Som det fremgår af figur 1 nedenfor. Figur 1: Omfanget af arbejdspladser med regler, tilbud eller ordninger, der har til formål at forbedre de ansattes sundhed 100 Procent Offentlig sektor Privat sektor I alt Har sundhedsordninger Har ikke sundhedsordninger Ud fra figur 2 ses, at antal ansatte i virksomheden har indflydelse på, om der er regler, tilbud eller ordninger, som har til formål at forbedre de ansattes sundhed. Kun procent af virksomheder med under 10 ansatte tilbyder disse ordninger. Andelen er stigende med antallet af ansatte og 85 procent af virksomheder med over 500 ansatte har sundhedsordninger. 4

5 Figur 2: Omfanget af arbejdspladser med regler, tilbud eller ordninger, der har til formål at forbedre de ansattes sundhed fordelt efter antallet af ansatte på virksomheden Procent Under Over 500 Har sundhedsordninger Har ikke sundhedsordninger 72 procent af de virksomheder, som ikke har sundhedsordninger forklarer det med, at det er den enkeltes private sag. 58 procent af virksomhederne siger, at den generelle sundhedstilstand på arbejdspladsen er god nok og endelig svarer 61 procent, at der ikke har været noget ønske fra hverken medarbejdere eller ledere om sådanne ordninger. Figur 3: Årsager til at virksomheder ikke har sundhedsordninger for medarbejderne 100 Procent Den enkeltes sundhed er en privat sag Den generelle sundhedstilstand på virksomheden er god nok Der har ikke været ønsker fra hverken medarbejdere eller ledere Når man vender blikket mod de virksomheder, der allerede har forskellige tiltag for at forbedre de ansattes sundhed, ser man, at det, som havde den største betydning for beslutningen, var ønsket om at øge medarbejdertilfredsheden. Det fremgår af tabel 1 nedenfor. 59 procent svarede, at det var ønsket om at nedbringe sygefraværet, mens 43 procent har angivet, at det var for at øge produktiviteten, procent svarede, at det ville have en positiv indflydelse på 5

6 virksomhedens image og 38 procent svarede, at en sundhedsordning ville gøre virksomheden mere attraktiv over for potentielle ansøgere. Overordnet ses, at sundhedsordninger indføres på arbejdspladser primært for at øge medarbejdertilfredsheden og nedbringe sygefraværet, og at man i høj grad går efter tilfredse og sunde medarbejdere. Omvendt har image overfor omverdenen i almindelighed og potentielle ansøgere i særdeleshed en mindre fremtrædende betydning. Det er dog ikke det samme som at sige, at forskellige sundhedsordninger bruges til at gøre virksomheden til en ekstra attraktiv arbejdsplads over for potentielle ansøgere. Det er stadig 38 procent af virksomhederne, som tillægger det stor betydning, mens yderligere 38 procent svarer, at det har mindre betydning. Tabel 1: Hvad havde indflydelse på beslutningen om at indføre sundhedsordninger Stor betydning Mindre betydning Lille betydning Ingen betydning Total Ønske om at øge medarbejdertilfredsheden 76% 19% 4% 1% 100% Ønske om at nedbringe sygefraværet 59% 28% 9% 4% 100% For at øge produktiviteten 43% % 13% 4% 100% Virksomhedens image % 38% 18% 4% 100% For at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle ansøgere 38% 38% 18% 6% 100% Virksomhederne kan, som det fremgik af tabel 1, have forskellige bevæggrunde for at involvere sig i medarbejdernes sundhed, men spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for folkesundheden? Er det udelukkende op til den enkelte eller har for eksempel myndigheder eller virksomheder også et medansvar for borgernes/de ansattes sundhed? Lederne i undersøgelsen har fået spørgsmålet og svarene er vist i tabel 2 nedenfor. I første omgang er der ingen tvivl om, at den enkelte har det primære ansvar, men også familien tillægges et stort ansvar. I sidstnævnte tilfælde er det formentlig især i forhold til børn, at familien tillægges et ansvar. Mest interessant er det at kortlægge ledernes syn på virksomhedernes ansvar for medarbejdernes sundhed. 21 procent mener, at virksomhederne har et stort ansvar, mens yderligere 50 procent svarer, at virksomheder har et mindre ansvar for medarbejdernes sundhedstilstand. Kun 4 procent mener ikke, at virksomhederne har et ansvar overhovedet. Der er altså en ganske stor opbakning til, at virksomhederne i et eller andet omfang bør involvere sig i medarbejdernes sundhedsforhold. Tabel 2: Hvem mener du, har ansvaret for folkesundheden? Stort ansvar Mindre ansvar Lille ansvar Intet ansvar Total Den enkelte selv 99% 1% 0% 0% 100% Familien 78% 18% 3% 1% 100% Sundhedsmyndighederne 44% 41% 13% 2% 100% Institutioner/folkeskole 23% 57% 17% 3% 100% Virksomhederne 21% 50% 26% 4% 100% 6

7 24 procent mener, at virksomhedens sundhedsordninger har haft en positiv indflydelse på medarbejdertilfredsheden, procent mener, at sundhedsordningen har haft en positiv indflydelse på sygefraværet, virksomhedens image og at virksomheden er blevet mere attraktiv over for potentielle ansøgere. Kun 8 procent mener, at sundhedsordningen har haft en positiv indflydelse på produktiviteten. Ca procent mener, at sundhedsordningen har i nogen grad haft en positiv indflydelse på de nedenfor nævnte faktorer, og ca. 10 procent mener, at sundhedsordningen slet ikke har haft en positiv indflydelse på produktiviteten, virksomhedens image, sygefraværet og at virksomheden er blevet mere attraktiv. Sammenlignes denne tabel med tabel 1 ses, at 95 procent af lederne havde forventet, at sundhedsordninger ville have en positiv indflydelse på medarbejdertilfredsheden og 83 procent af lederne kan bekræfte, at det i høj grad/nogen grad er sådan. 87 procent af lederne havde en forventning om, at sundhedsordningen ville mindske sygefraværet, men kun 62 procent mener, at det i et vist omfang har været tilfældet. Tabel 3: Har virksomhedens sundhedsordninger haft en positiv indflydelse på: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Medarbejdertilfredsheden 24% 59% 14% 3% 100% Sygefraværet 12% 50% 29% 9% 100% Virksomhedens image 12% 45% 35% 8% 100% At virksomheden er blevet attraktiv over for potentielle ansøgere 11% 42% 38% 10% 100% Produktiviteten 8% 42% % 10% 100% Forbud, tilbud og andre personalepolitiske tiltag på virksomhederne Hvad rygning angår, er der rygeforbud på 19 procent af virksomhederne, mens man kun må ryge på særlige steder i 64 procent af virksomhederne. 32 procent tilbyder rygestopkurser, hvilket er en stigning på 12 procentpoint fra Problemstillingerne omkring rygning på virksomheden er behandlet nærmere i rapporten Rygning på arbejdspladsen. 7

8 Tabel 4: Forbud, tilbud og andre personalepolitiske tiltag på virksomhederne Rygning Rygning er forbudt på hele virksomheden - 19% Rygning er tilladt på særlige steder - 64% Ingen rygeregler - 17% Virksomheden tilbyder rygestopkurser 20% 32% Alkohol Alkohol er forbudt på virksomheden undtagen ved særlige lejligheder - 62% Alkohol er tilladt i pauser - 16% Alkohol er tilladt i arbejdstiden - 3% Ingen alkoholregler - 19% Hjælp til alkoholafvænning 44% % Kost og motion Madordning der giver mulighed for sund mad i for eksempel kantinen 37% 52% Temamøder eller lignende om kostvejledning - 10% Gratis frugt - 42% Motions- eller idrætstilbud % 50% Sygeforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom Andet 36% 42% Helbredsundersøgelser 19% 27% Adgang til psykologisk krisehjælp 38% 53% Alkohol på virksomheden Alkohol er forbudt på 62 procent af virksomhederne. 16 procent af virksomhederne tillader alkohol i pauserne og 3 procent tillader alkohol i arbejdstiden. 19 procent af alle virksomhederne har ingen alkoholregler. Andelen af virksomheder, som tilbyder hjælp til alkoholafvænning, er faldet fra 44 procent i 2003 til procent i På trods af, at der er 38 procent af virksomhederne, hvor der er mulighed for at drikke alkohol til dagligt, afspejler tallene alligevel, at der er ved at ske et markant skift i alkoholkulturen på virksomhederne, hvor forbud mod alkohol mere er reglen end undtagelsen. Mad og motion Andelen af virksomheder, som har en madordning, der giver mulighed for sund mad, er steget med 15 procentpoint fra 2003 til 2005 og andelen af virksomheder, som har motions- eller idrætstilbud, er steget med 10 procentpoint. Gratis frugt kan fås på 42 procent af virksomhederne. Hvad andre tilbud angår, er andelen af virksomheder, som tilbyder sygeforsikringer, så medarbejderne hurtigt kan behandles for sygdom, helbredsundersøgelser og adgang til psykologisk krisehjælp, steget med hhv. 6, 8 og 15 procentpoint. Ud fra tabel 5 ses, at det for det meste er almindeligt morgenbrød, sund mad og frugt, som serveres ved morgen- og formiddagsmøder. Ved eftermiddagsmøder er det frugt og kager. 8

9 Tabel 5: Hvad serveres der typisk til møder med gæster på virksomheden Altid Ofte Af og til Aldrig I alt Morgen/formiddag Almindeligt morgenbrød 28% 41% 26% 5% 100% Kager/wienerbrød 7% 22% 57% 14% 100% Chokolade 3% 9% 30% 58% 100% Frugt 15% 30% 28% 27% 100% Alkohol 1% 1% 10% 88% 100% Ingen servering 9% 10% 43% 38% 100% Frokost Sund mad 24% 36% 30% 10% 100% Kager 4% 14% 45% 36% 100% Chokolade 3% 9% 33% 55% 100% Frugt 22% 29% 29% 20% 100% Alkohol 2% 3% 25% 71% 100% Ingen servering 6% 6% 43% 45% 100% Eftermiddag Kager 8% 38% 45% 9% 100% Chokolade 4% 20% 39% 37% 100% Frugt 16% 30% 29% 25% 100% Alkohol 1% 1% 12% 86% 100% Ingen servering 7% 8% 48% 37% 100% Andre adfærdsregler I undersøgelsen er der også stillet en række spørgsmål om andre adfærdsregler på virksomhederne, herunder om virksomheden som en del af sit image har regler for påklædning, piercing eller tatoveringer. 13 procent af virksomhederne i undersøgelsen forbyder synlige piercinger for hele personalet og yderligere 13 procent har særlige regler for den del af personalet, der har kundekontakt. De resterende 74 procent har ingen forbud mod piercinger. Tilsvarende er der forbud mod synlige tatoveringer for hele eller dele af personalet på 14 procent af virksomhederne. På 9 procent af virksomhederne er der en aftalt dresscode for hele personalet, mens yderligere 26 procent har dresscode for dele af personalet. På 34 procent af virksomhederne er der ingen fast dresscode, men det forventes, at personalet er præsentabelt påklædt, især de som har kontakt til kunder. 9

10 Tabel 6: Gælder en eller flere af disse regler på virksomheden Der er forbud mod synlige piercinger (bortset fra øreringe) Der er forbud mod synlige tatoveringer Ja, for hele personalet Ja, for dele af personalet (for eksempel dem med kundekontakt) Nej I alt 13% 13% 74% 100% 4% 10% 86% 100% Der er en aftalt dresscode 9% 26% 65% 100% Der er ingen fast dresscode, men det forventes, at personalet er præsentabelt påklædt 34% 48% 18% 100% Konsekvenser af adfærdsregler Som det fremgik tidligere, er en af de væsentligste årsager til at indføre forskellige ordninger, der kan forbedre de ansattes sundhed, at nedbringe sygefraværet. Som det fremgår af tabel 7, betyder sygefravær ikke alene nedgang i produktivitet, men har også ofte alvorlige personalemæssige konsekvenser. Således har 30 af lederne i undersøgelsen afskediget en medarbejder inden for de seneste tre år på grund af for meget sygefravær. For virksomheden har det ofte betydelige økonomiske konsekvenser i form af udgifter til ansættelse af en ny medarbejder, og for medarbejderen har det i sagens natur ofte store personlige og økonomiske konsekvenser. Dertil skal lægges de samfundsmæssige omkostninger i form af sygedagpenge og alt for ofte også et langt forløb af tiltag, der ender med egentlig førtidspension. Også på en række andre områder har virksomhedernes regler for de ansatte konsekvenser. Det gælder områder, hvor ansatte ikke lever op til aftalte regler om for eksempel alkohol, eller hvor de på anden måde ikke er i stand til at udføre deres arbejde. Dertil kommer sager, hvor den ansattes tøj og fremtoning ikke lever op til virksomhedens ønsker om for eksempel image udadtil. Tabel 7 viser svarene på de spørgsmål, der er stillet inden for dette lidt blandede område. 25 procent af lederne har haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt alkoholforbrug og 12 procent har afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug. 7 procent af lederne har bedt en medarbejder om at tabe sig, men ingen er blevet afskediget på grund af overvægt. 33 procent af lederne har bedt en medarbejder om at få en mere præsentabel fremtoning, men kun 2 procent er blevet fyret af den grund. 10

11 Tabel 7: Har du i dit nuværende lederjob inden for de seneste tre år Ja Nej I alt Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for meget sygefravær 58% 42% 100% Afskediget en medarbejder på grund af for meget sygefravær 30% 70% 100% Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om for højt alkoholforbrug 25% 75% 100% Afskediget en medarbejder på grund af for højt alkoholforbrug 12% 88% 100% Bedt en medarbejder om at tabe sig 7% 93% 100% Afskediget en medarbejder på grund af overvægt 0% 100% 100% Bedt en medarbejder om at få en mere præsentabel fremtoning 33% 67% 100% Afskediget en medarbejder på grund af upræsentabel fremtoning 2% 98% 100% Hvor tabel 7 drejede sig om påtaler og afskedigelser af medarbejdere, koncentrerer tabel 8 sig om, hvilke forhold der har betydning (ud over faglige og personlige kvalifikationer) i ansættelsessituationen. Selvom der i tabel 7 står, at 0 procent af lederne har afskediget en medarbejder på grund af overvægt, så var det den væsentligste årsag til ikke at ansætte en ansøger for 4 procent af lederne og en medvirkende årsag til afslag for 16 procent af lederne. Den væsentligste årsag til afslag for størstedelen af ledere var upræsentabel fremtoning (10 procent), mistanke om alkoholmisbrug (7 procent) og upræsentabel påklædning (5 procent). Kun 1 procent af lederne ville ikke ansætte en ansøger, fordi vedkommende var ryger, men yderligere 6 procent svarer, at rygning var en medvirkende årsag til afslag. Ud fra tallene fremgår det, at rygning trods alt er et mindre problem for arbejdsgiveren, mens faktorer som udseende og påklædning spiller en vigtigere rolle for mange arbejdsgivere. Tabel 8: Har du i dit nuværende lederjob inden for de seneste tre år undladt at ansætte en ansøger på grund af Ja, det var den væsentligste årsag til afslag Ja, det var en medvirkende årsag til afslag Nej I alt Overvægt 4% 16% 80% 100% Upræsentabel påklædning Upræsentabel fremtoning i øvrigt Vedkommende var ryger Mistanke om alkoholmisbrug 5% 29% 66% 100% 10% 44% 46% 100% 1% 6% 93% 100% 7% 16% 77% 100% Sundhedsordninger og virksomhedens størrelse På nedenstående figur ses sammenhængen mellem virksomhedsstørrelse og tilbud fra virksomheden om sund mad til de ansatte. Ud fra figuren ses, at der er negativ sammenhæng mellem disse, dvs. at de små virksomheder i langt mindre grad end de store virksomheder har 11

12 sund mad ordninger. Kun 24 procent af virksomhederne med under 10 ansatte har ordninger om sund mad. 12 procent overvejer sådanne ordninger, mens procent ikke ønsker at tilbyde dem. Jo flere ansatte jo større andel af virksomhederne har ordninger om sund mad. Ca. 65 procent af virksomhederne med 100 eller flere ansatte har ordninger om sund mad til de ansatte. Resultaterne er ikke overraskende, da der sjældent findes kantiner på de helt små virksomheder. Tabel 10: Tilbud fra virksomheden om sund mad i kantinen og virksomhedens størrelse Procent Under Over 500 Virksomheden tilbyder det i dag Virksomheden ønsker ikke at tilbyde det Virksomheden overvejer at tilbyde det Ved ikke Det er ca. procent af alle virksomhederne, som har en gratis frugtordning. Det er ikke afhængigt af virksomhedens størrelse. Tabel 11: Tilbud fra virksomheden om gratis frugt og virksomhedens størrelse Procent Under Over 500 Virksomheden tilbyder det i dag Virksomheden ønsker ikke at tilbyde det Virksomheden overvejer at tilbyde det Ved ikke 12

13 Andelen af virksomheder, som tilbyder motions- og idrætsordninger er voksende med virksomhedsstørrelse. Kun ca. 20 procent af virksomhederne med under 10 ansatte har sådan en ordning, mens andelen for virksomheder med over 500 ansatte ligger på ca. 75 procent Tabel 12: Tilbud fra virksomheden om motion og idræt og virksomhedens størrelse Procent Under Over 500 Virksomheden tilbyder det i dag Virksomheden ønsker ikke at tilbyde det Virksomheden overvejer at tilbyde det Ved ikke Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har et fast panel af ledere, som er bredt sammensat med hensyn til brancher, ledelsesniveau og virksomhedens placering i landet. Der er 11 deltagere i Lederpanelet. I denne undersøgelse er der kommet 686 svar, hvilket giver en svarprocent på

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation

DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Ledernes Hovedorganisation DDA-18887 --------- Datamateriale ------------- Rygning på arbejdspladsen, 2005 ------- -- --------------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Ledernes Hovedorganisation PUBLIKATIONSBETINGELSER

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

E-mail og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet

E-mail og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet E-mail og internet En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet Ledernes Hovedorganisation August 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus

Personalepolitik. Hjørring Gymnasium og HF- kursus HG - Personalepolitik Side 1 Drøftet i SU: 20.03-2015 Personalepolitik Hjørring Gymnasium og HF- kursus Indhold: 1.01 Mission og vision 1.02 Samarbejdspolitik 1.03 Lønpolitik 1.04 Trivselspolitik Sygdom

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling -

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Ledernes Hovedorganisation April 2002 Indhold Indhold...2 Sammenfatning...2 Ledighed...4 Mobilitet...7 Rekrutteringskanaler til lederjob...8 Fremtidig karriere...9

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

MØLLER. Malerfirma Skriver Møller. Ndr. Strandvej 4. 8400 Ebeltoft. Telefon 86 34 13 44. Telefax 86 34 18 44. SE nr. 10026784. info@skrivermoller.

MØLLER. Malerfirma Skriver Møller. Ndr. Strandvej 4. 8400 Ebeltoft. Telefon 86 34 13 44. Telefax 86 34 18 44. SE nr. 10026784. info@skrivermoller. 1 PERSONALEPOLITIK FOR MALERFIRMA SKRIVER Malerfirma Skriver Møller Ndr. Strandvej 4 8400 Ebeltoft Telefon 86 34 13 44 Telefax 86 34 18 44 SE nr. 10026784 info@skrivermoller.dk www.skrivermoller.dk FIRMAETS

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Region Sjælland

Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Region Sjælland Landsbrancheklubben for 3F kommunale specialarbejdere Region Sjælland Referat af regionsmøde den 26. juni i 3F Midtsjællands lokaler i Stenlille. Deltagere: Torben Bekke, Greve Kommune, Jan Rasmussen,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

V I K A R I N S T R U K S

V I K A R I N S T R U K S V I K A R I N S T R U K S 1 Kære Vikar Velkommen som vikar i Amesto CareHouse. Vi er glade for, at du har valgt os som dit personlige vikarbureau. Du har nu fået friheden til at bestemme over din vagtplanlægning

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Sygefravær En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Oktober 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Holdning til medarbejdernes

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN SYDDANMARK Det Gode Arbejdsliv SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN Klokken ringer ind til motion i VandCenter Syd Guldkorn til at holde på en guldgrube af viden og erfaring 1 intro Tekst: Jens Kurt Jørgensen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere