DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version 1.0 Gældende for studerende optaget fra og med september 2015 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofil Indledningsvist angives, at når denne studieordning omtaler arbejdsprocesser og produktion generelt, så tænkes der både på traditionel industriel produktion, men i lige så høj grad på processer indenfor andre brancher herunder service og administration, f.eks. på sygehuse indenfor sundhedssektoren. Det samme gør sig gældende for ordet arbejdsprocesser, som ikke kun beskriver traditionelle bearbejdningsprocesser, men alle processer, som sker i en produktionsvirksomhed. For Diplomingeniøren er der jobmuligheder indenfor både det private og offentlige erhvervsliv og indenfor mange brancher, og der skelnes ikke herimellem i beskrivelsen af uddannelsens indhold. En Diplomingeniør i Produktion varetager primært følgende arbejdsopgaver: Procesoptimering, herunder maskiner, mennesker og miljø i sammenhæng Lageroptimering Dimensionering af produktion og lager Ledelse af medarbejdere og projekter Forandringsledelse Økonomiske prioriteringer Teknologivalg og tekniske prioriteringer Projektering og implementering af ny teknologi Driftsopgaver, herunder planlægning og opfølgning Udarbejdelse og implementering af strategi Analyse af arbejdsprocesser og flow Kvalitetsstyring og -optimering Typiske jobtitler: Produktionsplanlægger, Planlægningschef Driftsleder, Produktionschef, Logistikchef, Fabrikschef Produktionsteknisk medarbejder, Produktionsteknisk chef, Teknisk chef Kvalitetsmedarbejder, Kvalitetschef Konsulent Projektleder Lean-agent 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Produktionsingeniøren har følgende faglige profil opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Viden Produktionsingeniøren har viden og kendskab til: Ledelsesteorier og -modeller Produktions- og lagerstyring Procesoptimering og implementering Produktionsplanlægning og opfølgning Produktions- og kapacitetsstrategier Miljøforhold eksternt miljø og arbejdsmiljø Fremstillingsteknologi Materialer og deres egenskaber Dimensionering og layout af fabrikker og produktionsanlæg Kvalitetsstyring og -ledelse Vedligeholdelsessystemer Økonomistyring Dataanalyse Færdigheder Produktionsingeniøren kan: Foretage planlægning af produktion, projekter m.m. på forskellige niveauer og med varierende tidshorisonter Udarbejde produktionsgrundlag, herunder stamdata Beregne lagerprofiler og anvende disponeringsparametre Analysere, kortlægge og optimere processer Gennemføre struktureret problemløsning Beregne nødvendig kapacitet ud fra en given produktions- og kapacitetsstrategi Foretage systematisk maskin- og teknologivalg Foretage systematisk materialevalg Vurdere layouttyper og arbejde struktureret med produktions- og lagerlayout Etablere kvalitetsstyringssystemer Anvende og vurdere forskellige kvalitetsstyringsværktøjer Anvende og vurdere vedligeholdelsessystemer og -værktøjer Foretage investeringsanalyser Opstille driftsbudgetter Analysere årsregnskab Foretage kostpriskalkulationer Udregne og følge op på nøgletal (KPI er) Indsamle, behandle og analysere store datamængder Udarbejde implementeringsplaner Udarbejde handlingsplaner på baggrund af overordnede strategier

4 Kompetencer Produktionsingeniøren kan: Optimere produktionsprocesser, under hensyntagen til maskiner, mennesker og miljø i sammenhæng Analysere arbejdsprocesser og flow, og på baggrund heraf udarbejde, vurdere og implementere løsninger Optimere lagerprocesser Dimensionere og etablere produktions- og lageranlæg Varetage ledelse af medarbejdere og projekter Varetage forandringsledelse og formidle mål og resultater Udarbejde beslutningsgrundlag på baggrund af økonomiske betragtninger og beslutte herudfra Foretage teknologi- og materialevalg og tekniske prioriteringer Projektere og implementere ny teknologi Varetage driftsopgaver, herunder planlægning og opfølgning Udarbejde og implementere strategier Varetage kvalitetsledelse Samarbejde tværfagligt Arbejde selvstændigt og har en struktureret tilgang til problemløsning Kommunikere og formidle strategier, forandringer og løsning 4

5 Kvalifikationsmatrix DIPLOMINGENIØREN I PRODUKTION HAR P-IFG1 (1. sem) P-PTE! (1. sem) P-IFG2 (2. sem) P-PTE2 (2. sem) P-IFG3 (3. sem) P-PTE3 (3. sem) P-IFG4 (4. sem) P-PTE4 (4. sem) F-ETI5 (5. sem) Valgfag 5. sem P-IPK6 (6. sem) P-PRO7 (7. sem) VIDEN OM Ledelsesteorier og -modeller Produktions- og lagerstyring Procesoptimering og implementering Produktionsplanlægning og opfølgning Produktions- og kapacitetsstrategier Miljøforhold arbejdsmiljø og ekstern miljø Fremstillingsteknologi Materialer og deres egenskaber Dimensionering og layout af fabrikker og produktionsanlæg Kvalitetsstyring og -ledelse Vedligeholdelses-systemer Økonomistyring

6 Dataanalyse FÆRDIGHEDER TIL AT KUNNE P-PTE (1. sem) P-PTE (1. sem) P-IFG2 (2. sem) P-PTE2 (2. sem) P-IFG3 (3. sem) P-PTE3 (3. sem) P-IFG4 (4. sem) P-PTE4 (4. sem) F-ETI5 (5. sem) Valgfag 5. sem P-IPK6 (6. sem) P-PRO7 (7. sem) Foretage planlægning af produktion, projekter m.m. på forskellige niveauer og med varierende tidshorisonter Udarbejde produktionsgrundlag, herunder stamdata Beregne lagerprofiler og anvende disponeringsparametre Analysere, kortlægge og optimere processer Gennemføre struktureret problemløsning Beregne nødvendig kapacitet ud fra en given produktions- og kapacitetsstrategi Foretage systematisk maskin- og teknologivalg Foretage systematisk materialevalg Vurdere layouttyper og arbejde struktureret med produktions- og lagerlayout Etablere kvalitetsstyringssystemer Anvende og vurdere forskellige kvalitetsstyringsværktøjer 6

7 Anvende og vurdere vedligeholdelsessystemer og -værktøjer Foretage investeringsanalyser Opstille driftsbudgetter Analysere årsregnskab Foretage kostpriskalkulationer Udregne og følge op på KPI er Indsamle, behandle og analysere store datamængder Udarbejde implementeringsplaner Udarbejde handlingsplaner på baggrund af overordnede strategier KOMPETENCER TIL AT KUNNE P-PTE! (1. sem) P-PTE! (1. sem) P-IFG2 (2. sem) P-PTE2 (2. sem) P-IFG3 (3. sem) P-PTE3 (3. sem) P-IFG4 (4. sem) P-PTE4 (4. sem) F-ETI5 (5. sem) Valgfag 5. sem P-IPK6 (6. sem) P-PRO7 (7. sem) Optimere produktionsprocesser, under hensyntagen til maskiner, mennesker og miljø i sammenhæng Analysere arbejdsprocesser og flow, og på baggrund heraf udarbejde, vurdere og implementere løsninger Optimere lagerprocesser 7

8 Dimensionere og etablere produktions- og lageranlæg Varetage ledelse af medarbejdere og projekter Varetage forandringsledelse og formidle mål og resultater Udarbejde beslutningsgrundlag på baggrund af økonomiske betragtninger og beslutte herudfra Foretage teknologi- og materialevalg og tekniske prioriteringer Projektere og implementere ny teknologi Varetage driftsopgaver, herunder planlægning og opfølgning Udarbejde og implementere strategi Analysere arbejdsprocesser og flow, og på baggrund heraf udarbejde, vurdere og implementere løsninger Varetage kvalitetsledelse Samarbejde tværfagligt Arbejde selvstændigt og har en struktureret tilgang til problemløsning Kommunikere og formidle strategier, forandringer og løsninger 8

9 3 Uddannelsens fagsøjler Produktionsingeniørens kompetencer opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 4 fagsøjler. Der er progression inden for alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Sidst i studiet er der mulighed for faglig fordybelse gennem valgfag, praktik og afgangsprojekt. De 4 fagsøjler er: Operations Management (35%) Teknologi, Kvalitet og Vedligehold (35%) Ledelse og organisation (15%) Økonomi (15%) Operations Management Fagsøjlen Operations Management beskæftiger sig med to kerneområder i fabrikken/organisationen: Produktionsstyring Lagerstyring Disse to kerneområder skal beherskes i forhold til 1. etablering af nye faciliteter, 2. styring af og opfølgning på daglig drift samt 3. analyse og optimering af eksisterende forhold. Produktions- og lagerstyring indeholder elementer som opbygning og forståelse for ERP systemer. Analyse, dimensionering og optimering af eksisterende forhold. Produktionsplanlægning, disponering, kapacitetsberegninger samt produktionssystemer, - strategier og -koncepter. Teknologi, Kvalitet og Vedligehold En produktionsingeniørs faglige kernekompetencer kan groft opdeles i de 3 nedenstående hovedpunkter: Projektering og dimensionering af ny produktion Systematisk fejlsøgning i daglig drift Optimering af en eksisterende produktion Produktionsingeniøren kan planlægge, projektere og implementere nye produktionsafsnit i en virksomhed. Produktionsingeniøren skal desuden kunne lave analyser af en eksisterende produktion, med henblik på optimering af teknologi, processer og kvalitet, med hensyntagen til de anvendte materialer. Produktionsingeniøren skal også være i stand til, at bringe sine kompetencer vedrørende Teknologiske processer, Kvalitet og Vedligehold i spil i forbindelse med afklaring af kvalitets- eller produktionsmæssige problemer i virksomheden.

10 Anvendelse af ingeniørmæssige kompetencer inden for Materialelære, Teknologiske processer, Kvalitet og Kvalitetsledelse samt Vedligehold bygger på de traditioner, som er beskrevet i Videnskabsteorien. Ledelse En produktionsingeniørs faglige kernekompetencer omhandler analyse og optimering af lager og produktion samt hertil hørende teknologi. Men resultaterne af optimeringen viser sig først efter en succesrig implementering, og heri ligger der en stor kompetencemæssig udfordring. Derfor skal Produktionsingeniøren oparbejde viden og kompetencer indenfor mange former for ledelse, eksempelvis projektledelse, personaleledelse og forandringsledelse. Organisationsteori, kommunikation m.m. vil også være en del af fagsøjlen. Ledelsesdisciplinen er altså ikke en kernekompetence i sig selv, men altafgørende for at Produktionsingeniøren får succes indenfor sit fag. Derfor er ledelse en selvstændig fagsøjle. Økonomi Økonomi er ligesom Ledelse ikke en kernekompetence for Produktionsingeniøren, men i højere grad en forudsætningskompetence. Evnen til at analysere og forstå virksomhedens regnskab, driftsbudgetter og omkostningsstrukturer danner grundlag for udarbejdelse af økonomiske beslutningsgrundlag og medvirken til beslutningsprocessen. Økonomi er i dag ofte en bestemmende faktor for igangsætning af optimeringsprojekter, og derfor må Produktionsingeniøren kunne beregne og vurdere de økonomiske konsekvenser af diverse optimeringstiltag, samt udarbejde risikovurdering, sensitivitetsanalyser og økonomiske nøgletal (KPI er). De mest grundlæggende erhvervsretslige elementer indgår også i disse betragtninger. Personlige kompetencer Udover de 4 fagsøjler oparbejder Produktionsingeniøren gennem studiet en række generelle personlige kompetencer, som er karakteriseret ved følgende værdier: Analytisk. Analytisk er nøgleordet for en Produktionsingeniør. Han udfører strukturerede analyser og agerer på fakta. Motiverende. Arbejdsformen og fremgangsmåden for en Produktionsingeniør er motiverende. Han involverer, delegerer og leder med en nytænkende, situationstilpasset og procesorienteret tilgang. Præcision. Præcision er inbegrebet af hvordan en Produktionsingeniør arbejder. Han er omhyggelig, grundig, målrettet, møder til tiden, når sine deadlines og udfører generelt et stykke veldokumenteret arbejde af høj kvalitet. Handlekraft. En Produktionsingeniør får ting til at ske. Han er opsøgende, proaktiv og engagereret. Han kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraften til at gå foran. Han afslutter det han sætter i gang. Med andre ord, han igangsætter, udfører og implementerer. En Produktionsingeniør er analytisk og motiverende og udviser præcision og handlekraft. 10

11 4 Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Specialisering Valgfag samt innovation og iværksætteri 4. Ledelse, strategi og optimering 3. Virksomhedsanalyse 2. Etablering af produktionsvirksomheden 1. Produktionsforståelse 11

12 5 Uddannelsens struktur og moduler Semester Ingeniørfagligt grundlag 4 P-IFG4 10 ECTS Ingeniørfagligt grundlag 3 P-IFG3 10 ECTS Ingeniørfagligt grundlag 2 P-IFG2 10 ECTS Ingeniørfagligt grundlag 1 P-IFG1 10 ECTS Valgfag 20 ECTS Struktur Afgangsprojekt PRO7P 30 ECTS Ingeniørpraktik IPK6P 30 ECTS Ledelse, strategi og optimering P-PTE4 20 ECTS Virksomhedsanalyse P-PTE3 20 ECTS Produktionsvirksomheden P-PTE2 20 ECTS Produktionsforståelse P-PTE1 20 ECTS Experts in Teams F-EIT5 10 ECTS ECTS: Derudover indgår der i uddannelsen obligatorisk værkstedspraktik for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 12

13 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet for 1. semester er Produktionsforståelse. VÆRDIARGUMENTATION På 1. semester introduceres Produktionsingeniøren for de grundlæggende elementer indenfor Produktion i relation til en arbejdsstation. På teknologisiden behandles udvalgte materialer og disses teknologiske bearbejdningsprocesser. Produktionsingeniøren introduceres også til virksomheden som en organisation, samt til de stamdata der kræves for at gennemføre produktionen. Statistik anvendes til behandling af data, og økonomi inddrages til kostpriskalkulation. Dvs. der ses på et givet produkts pris, materialer, processer m.m. I relation til den enkelte arbejdsstation introduceres der til arbejdsmiljø, standarder samt tids- og metodestudier. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Foretage teknologi- og materialevalg og tekniske prioriteringer. Projektere og dimensionere ny teknologi. Udarbejde produktionsgrundlag og produktionsoversigt. Overføre stamdata til et ERP-system. Anvende tids- og metodestudier som optimeringsværktøj. Anvende statistik til databehandling. Kendskab til standardarbejde. SEMESTERINDHOLD P-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 for produktionsingeniører(10 ECTS) P-PTE1 Produktionsforståelse (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Produktionsingeniørerne starter studiet med meget forskellige forudsætninger og kompetencer. På 1. semester udlignes disse forskelle gennem den fælles faglige forståelsesopbygning og supplerende værkstedskurser. Herudover tilegner de studerende sig færdigheder vedr. projektarbejde, rapportskrivning og studieteknikker. Således danner 1. semester grundlag for den fremadrettede læringsproces og den fagfaglige videreudvikling. 13

14 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Temaet for 2. semester er Produktionsvirksomheden. VÆRDIARGUMENTATION Produktionsingeniøren skal kunne udarbejde et beslutningsgrundlag til etablering af en produktionsenhed. Beslutningsgrundlaget skal indeholde valg af teknologityper og teknologiniveau, vedligeholdelsessystemer, kvalitetsstyring, layout, kapacitetsstrategi, produktionsplanlægning samt produktionsstrategi. ERP systemet understøtter læringen vedr. disponeringsparametre og MRP beregning. Projektet planlægges og styres af de studerende i projektgrupper. Projektets hovedtema er etablering af en produktionsenhed til produktion af et givent industrielt produkt med et kendt salgsvolumen. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Foretage teknologi- og materialevalg og tekniske prioriteringer Opbyggekvalitetsstyringssystemer samt anvende og vurdere forskellige kvalitetsstyringsværktøjer Anvende og vurdere vedligeholdelsessystemer og værktøjer Beregne og vurdere kvalitet-, vedligehold- samt produktions KPI er. Vurdere og vælge layouttyper i samspil med produktionsopgaven Udvælge og anvende disponeringsparametre samt beregne lagerprofiler Udarbejde produktionsplaner og beregne MRP Udarbejde og vurdere kapacitets- og produktionsstrategier Produktionsplanlægning og opfølgning Vurdere miljøforhold, herunder arbejdsmiljø og eksternt miljø SEMESTERINDHOLD P-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 (10 ECTS) P-PTE2 Etablering af Produktionsvirksomheden (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. P-PTE2 udgør sammen med P-PTE1 og P-IFG1 førsteårsprøven. SAMMENHÆNG På 1. semester tilegner de studerende sig viden om produktionsforberedelse. Produktionsforberedelsen udgør et vigtigt vidensgrundlag og bruges som input for at kunne etablere en produktionsvirksomhed. Viden fra 1. semester bruges derfor som input til 2. semesters hovedtema. De 2 første semestre udgør således de dele af kompetenceprofilen som berører etablering og dimensionering af nye faciliteter samt daglig drift og opfølgning herunder fejlsøgning. 14

15 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Temaet for 3. Semester er Virksomhedsanalyse. VÆRDIARGUMENTATION En af Produktionsingeniørens kernekompetencer er at kunne analysere eksisterende forhold vedr. produktion og lager med henblik på optimering. En sådan analyse omfatter alt fra teknologi, mennesker, produkter, kvalitet, økonomi, ledelse og deres indbyrdes relationer forbundet af arbejdsprocesser og organisatoriske strukturer. Analysen er faktuel og baseret på indsamlede data, opstillet i en række modeller og analyseværktøjer. Da analysen udføres på eksisterende forhold, udarbejdes semesterprojektet i samarbejde med en virksomhed. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Analysere arbejdsprocesser og flow, og på baggrund heraf definere og prioritere indsatsområder. Foretage struktureret problemanalyse baseret på fakta og afdække den bagvedliggende årsag. Udvælge og anvende forskellige analyse- og problemløsningsværktøjer. Analysere og vurdere virksomhedens økonomiske forhold samt organisation og ledelse. Varetage kvalitetsledelse. Indsamle, behandle og analysere store datamængder. Udregne og følge op på KPI er. Udvælge og argumentere for valg af metode. SEMESTERINDHOLD P-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 (10 ECTS) P-PTE3 Virksomhedsanalyse (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Efter at have lært om alle grundelementerne indenfor produktion, lagerstyring, teknologiske processer og materialer, samt etablering af produktionsfaciliteter på 1. og 2. semester, er analyse af eksisterende forhold en naturlig efterfølger. Byggestenene indenfor produktion, lager, kvalitet og teknologi er nu kendte, og den studerende er klar til at analysere og evaluere sammensætningen og konstruktionen af disse i en given virksomhed. En sådan analyse omfatter også virksomhedens organisation og ledelse, økonomiske forhold, samt kvalitet og strategi. Den studerende skal nu også til at forholde sig til valg af videnskabelig metode og tilgang. 15

16 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Temaet for 4. semester er Ledelse, strategi og optimering. VÆRDIARGUMENTATION Analyse er udgangspunktet for alle produktionsingeniørers arbejde. Når analysen er udført, skal der udarbejdes løsninger til definerede indsatsområder og implementeringsplaner, som er i tråd med virksomhedens overordnede strategier. Disse løsninger skal vurderes op imod organisationens parathed, økonomisk gevinst, teknologisk niveau, ledelsesstil, strategier, ERP-system etc. Disse vurderinger er altafgørende for udarbejdelse af en relevant implementeringsplan. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Optimere produktions- og lagerprocesser under hensyntagen til maskiner, mennesker og miljø i sammenhæng. Udarbejde, vurdere og implementere løsninger til definerede problemstillinger. Varetage ledelse af medarbejdere og projekter. Varetage forandringsledelse og formidle mål og resultater. Udarbejde beslutningsgrundlag på baggrund af økonomiske betragtninger og beslutte herudfra. Udarbejde og implementere strategier. Kommunikere og formidle strategier, forandringer og løsninger. Foretage planlægning af produktion, projekter m.m. på forskellige niveauer og med varierende tidshorisonter. Anvende og forstå datasammenhængen i et ERP-system. Udarbejde implementeringsplaner. Udarbejde handlingsplaner på baggrund af overordnede strategier. SEMESTERINDHOLD P-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 (10 ECTS) P-PTE4 Ledelse, strategi og optimering (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Dette semester bygger direkte videre på 3. semester, hvor det primære fokus var Analyse. Ud fra de udarbejdede analyser, foretages der nu prioritering af de forbedringspunkter, som blev identificeret i Analysen. Der arbejdes med strategier og overordnede målsætninger, og i tråd hermed udarbejdes der løsninger og 16

17 implementeringsplaner for hvert enkelt forbedringspunkt. Her spiller økonomi og ledelsesaspekter igen en stor rolle. 17

18 10 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Temaet for 5. Semester er Specialisering - valgfag samt innovation og iværksætteri. VÆRDIARGUMENTATION Enhver ingeniør kommer i sit arbejdsliv til at møde discipliner som innovation, entrepreneurship/intrapreneurship og tværfagligt samarbejde. Dette er indholdet af 5. semester projektet Experts-in- Teams, hvor Produktionsingeniøren sætter sin viden i anvendelse i en tværfaglig projektgruppe. Herudover tilbydes en række relevante valgfag. Disse giver den studerende mulighed for selv at præge retningen for specialisering indenfor uddannelsen. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de efterfølgende semestre. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Samarbejde tværfagligt med studerende fra andre uddannelser om en innovativ produktudvikling. Bidrage aktivt I en produktudviklingsproces. Arbejde selvstændigt og har en struktureret tilgang til problemløsning. Udarbejde en forretningsplan som beslutningsgrundlag for iværksætteri. Planlægge egen læring, herunder udnytte valgfagenes og den efterfølgende ingeniørpraktiks muligheder til specialisering i ønsket retning. SEMESTERINDHOLD F-EIT5 Experts-in-Teams (10 ECTS) Valgfag (20 ECTS) Modulet F-EIT5 er obligatorisk. Derudover indgar der i semestret valgfag svarende til 20 ECTS. SAMMENHÆNG Gennem modulet Experts in Teams opnår den studerende indsigt i og forståelse for de tværfaglige elementer i et udviklingsprojekt. Den studerende opnår ligeledes indsigt i og forståelse for den proces, der ligger til grund for etablering af egen virksomhed fra ide til marked til forretningsplan. De valgbare kurser tilfører den studerende viden inden for nogle specifikke faglige emner; dels som fordybelse i udvalgte faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med, og dels som nye faglige emner, der videreudvikler de allerede opnåede faglige kompetencer inden for uddannelsens 4 specialiserede fagsøjler. UDLANDSOPHOLD Det er muligt at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet, forudsat at kurserne godkendes i studienævnet. 18

19 11 Semesterbeskrivelse for 6. semester SEMESTERTEMA Temaet på 6. Semester er Ingeniørpraktik. VÆRDIARGUMENTATION Formålet med ingeniørpraktikken er at give den studerende viden om og forståelse for praktiske forhold og metoder, processer og ingeniørmæssige funktioner i en virksomhed, så den studerende kan sætte disse i relation til ingeniøruddannelsen og det senere arbejde som uddannet ingeniør. De studerendes kompetencer indenfor selvstændighed såvel som samarbejdsevner, udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer, og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges tillige personlige netværk som kan bruges ved søgning af afgangsprojekt og det første job. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter og opgaver. Selvstændigt tilegne sig supplerende viden i forbindelse med givne opgaver. Udvise systematik, kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne. Finde indpas i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. Fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. SEMESTERINDHOLD P-IPR6- Ingeniørpraktik (30 ECTS) Praktikken gennemføres i dansk eller udenlandsk virksomhed. Modulet er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori og metoder, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret og praktisk sammenhæng. Dette foregår gennem arbejdet med ingeniørmæssige problemstillinger indenfor uddannelsens fagsøjler i en virksomhed. Samtidig giver modulet praktisk erfaring med og viden om rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Erfaring og viden der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. Praktikken gennemføres i en dansk eller udenlandsk virksomhed. I øvrigt henvises der til Praktikkonceptet, der er gældende for alle diplomingeniøruddannelser på Syddansk Universitet 19

20 12 Semesterbeskrivelse for 7. semester SEMESTERTEMA Temaet på 7. semester er Afgangsprojekt. VÆRDIARGUMENTATION At kunne arbejde anvendelsesorienteret med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling er et vigtigt og centralt element i ingeniørens kompetenceprofil. Afgangsprojektets omfang inddrager på naturlig måde mange af de teoretiske fagligheder og praktiske erfaringer, der er tilegnet på de foregående semestre. Herved tydeliggøres de forskellige uddannelseselementers relevans og sammenhæng. Desuden giver afgangsprojektet mulighed for tilegnelse af viden inden for et eller flere afgrænsede specifikke fagområder. Projektet udarbejdes oftest i samarbejde med en virksomhed. KOMPETENCEMÅL Produktionsingeniøren kan: Beherske et eller flere specielle fagområder samt demonstrere selvstændig kritisk refleksion i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold. Anvende sin faglige viden på komplekse problemstillinger Strukturere et komplekst projekt og arbejde ud fra en udarbejdet projektplan. Vurdere risici, følsomhed og rentabilitet for udarbejdede løsninger og analyser. Gennemføre et ingeniørmæssigt projekt for eller i samarbejde med en virksomhed SEMESTERINDHOLD Semestret indeholder: - PRO7P Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori, metoder og praktisk erfaring, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Samtidig udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper, og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. 20

21 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 21. juni Studieordning 2015 er godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 27. januar Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 28. januar 2016 (Version 1.0). 21

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE

STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens

Læs mere

ledelse Diplomuddannelsen i

ledelse Diplomuddannelsen i Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Lean i Administration og service

Lean i Administration og service Lean i Administration og service Akademiuddannelse med certificering Forstå Lean Bliv klædt på som Lean forandringsagent At implementere Lean Vedvarende succes Udbytterig uddannelse med sideløbende forbedringsprojekt

Læs mere

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som:

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som: Hvad er en Teknisk Designer? Teknisk designer er en moderne udgave af teknisk assistent betegnelsen, som længe har været anset for forældet til tekniske assistenters funktionsområder. Det er den tidligere

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Profilbeskrivelse for Økonomisk styring Accounting Management

Profilbeskrivelse for Økonomisk styring Accounting Management Profilbeskrivelse for Økonomisk styring Accounting Management Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2010 1 af 7 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Akademiuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i ledelse Akademiuddannelse i ledelse STRATEGI. LEDELSE. ANSVAR Kom på niveau med din ledelse Spiller du en central rolle over for dine kollegaer, medarbejdere eller ledelse? Ønsker du at udvikle og styrke dine

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Detailslagter Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailslagter

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere