AT ARBEJDE I PARTNERSKABER MULIGHEDER OG DILEMMAER I ARBEJDET MED AKTIVT MEDBORGERSKAB AF LINE LERCHE MØRCK, PROFESSOR, DPU, ÅRHUS UNIVERSITET

Transkript

1 AT ARBEJDE I PARTNERSKABER MULIGHEDER OG DILEMMAER I ARBEJDET MED AKTIVT MEDBORGERSKAB AF, PROFESSOR, DPU, ÅRHUS

2 PARTNERSKABSPROJEKTETS FORMÅL at eksperimentere med, hvordan man kan organisere partnerskaber mellem produktionsskoler og andre aktører, såsom offentlige og private virksomheder og organisationer fra civilsamfundet. at skabe grænsefællesskaber, som kan udgøre en trædesten for udsatte unge: at skabe et mere kollektivt baseret formidlende led, så de udsatte unge ikke står alene, når de skal prøve at finde en vej videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. _Lokale_partnerskaber.pdf

3 TEORIEN OM GRÆNSEFÆLLESSKABER Et grænsefællesskab kan forstås ontologisk som noget vi kan arbejde på at skabe i praksis: i den forstand er det et praksis fællesskab (fx et partnerskab), der overlapper to eller flere praksisfællesskaber og dermed skaber nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede praksisfællesskaber (Mørck 2006)

4 GRÆNSEFÆLLESSKAB SOM ANALYSEREDSKAB OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL Grænsefællesskab kan også forstås som et analyseredskab, der undersøger relationer, overlap, (ikke)forbindelser, herunder også forskelle, modsætninger i og på tværs af forskellige fællesskaber. Med anvendelse af teorien om grænsefællesskaber undersøges følgende forskningsspørgsmål: Hvorvidt og hvordan kan der vha. partnerskaber skabes kollektive former for overskridelse af marginalisering? Hvorvidt og hvordan kan disse evt. nye muligheder for udsatte unge bevæge de unge i en retning, der også ses som relevant, fra deres eget perspektiv? (Mørck, 2016 in press).

5 GRÆNSEFÆLLESSKABET KULTURCOACH, PLACERET I BAGHUSET Nørrebro United Vi venner som del af Idræt og bevægelse, folkekøkkenet Rådmandsgades skole Baghuset/kulturcoach Den økologiske produktionsskole

6 MARGINALISERING (MØRCK 2006) En gennemgribende proces, der har begrænsende betydning for personens samfundsmæssige position på tværs af hverdagslivets handlesammenhænge En position hvor dominerende og lokale diskurser, og andre betingelser har betydning Marginalitet: en tilstand knyttet til konkrete situationer og praksisfællesskaber, alment menneskeligt forhold, at blive afskåret fra at have adgang til handlesammenhænge og muligheder, som ellers ville pege i en meningsfuld retning Jo flere sammenhænge en person befinder sig i en marginal position, des mere er der tale om marginalisering.

7 OVERSKRIDELSE AF MARGINALISERING Gradvist bevægelse fra en marginal position i retning af en legitim perifer og/eller ansvarsfuld position i gamle eller nye handlesammenhænge og praksisfællesskaber. Overskridelsen af en marginal position i en eller flere sammenhænge har betydning for den måde personen italesættes og forstår sig selv, sine fællesskaber og betydningsfulde andre. Italesættelsen af sociale (problem)kategorier og de overskridende positive narrativer om de unge har betydning for, hvorvidt de unges marginale positioner overskrides i udvidende retning. (Mørck 2006)

8 IDEALTYPER af fire partnerskaber, heraf de tre partnerskaber, som har haft flest elever igennem Kap. 5: Virksomhedsskolen: Den virkelige verden At flytte produktionsskoleværkstedet ud på byggepladsen Kap. 6: Væksthuset for innovation Kap. 7: Frivillighedskultur og bevægelige partnerskaber Kap. 8: Fra driftig produktionsskole virksomhed med (lidt for) fuldt leveringsansvar til Café-partnerskab på biblioteket (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

9 HVEM ER PARTNERSKABSELEVERNE? Overvægt af unge mænd på partnerskaberne i Randers, Århus og den Økologiske Produktionsskole, Esbjerg Produktionsskole har dog flere unge piger år, de fleste er omkring år gamle og partnerskabernes unge piger er gennemsnitligt et par år yngre end drengene Omkring ¾ af eleverne har dansk oprindelse, de resterende er næsten ligeligt fordelt mellem indvandrere og efterkommere af indvandrere. 6 fraværstimer i snit om ugen, fra stort set ingen fravær, enkelte påtager sig frivilligt arbejde udover de 37 timer, til elever, der er fraværende mere end 50 % flere udfordringer - kæmper med trivsel, oplevelse af livskvalitet og selvværd. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

10 I højere grad gået i ungdomsklubber, ca. lige så aktive i sportsforeninger deltager i mindre grad i kulturelle, politiske og andre af samfundslivets ungdomsorganiseringer. lavere velbefindende end den gennemsnitlige ung, dette gælder især pigerne. omkring 20 % erfaring med at ryge hash eller tage kokain, dette gælder især de unge, der samtidig oplever vanskeligheder med hyperaktivitet. negative skoleerfaringer kvalitative analyse afspejler skilsmisse, fraværende forældre, men også meget engagerede partnerskabselever, på trods af svær opvækst, fx boet store dele af deres opvækst på opholdssteder og/eller børnehjem. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

11 VIRKSOMHEDSSKOLEN I - DEN VIRKELIGE VERDEN i alt 63 elever produktionsskoleværkstedet ud på byggepladsen Særligt meningsfuldt og betydningsfuldt at 1) lave sjov med hinanden på arbejdspladsen, 2) betragtet som en rigtig medarbejder, 3) at kunne pege på konkrete bidrag til produktion => vedvarende engagement, på trods af møde kl. 7, uanset vejrforhold og årstid. Del af byggesjakkene i længere tid det tager tid for eleverne at blive så meget del af sjakket, at de på linje med de andre føler at de hører til, dvs. at eleverne forstås som en selvfølgelig og uundværlig del af dem. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

12 VÆKSTHUSET FOR INNOVATION Projektet er stadig i en tidlig udviklingsfase, og der er 1. maj registreret 4 elever En tegnestue på Randers produktionshøjskole. Træ-D partnerskab mellem produktionsskoleværkstederne design og innovation samt selvstændige opfindere. Faglæreren indgår som partner, er specialisten, designeren, chefen, bossen, der styrer tegnestuen, hvor eleverne fungerer som et team af ansatte. Gennem høje forventninger til ansvarlighed, gensidigt tillid og seriøsitet, er der lagt et fundament for et partnerskabsprojekt, der både stiller høje forventninger til eleverne på et personligt plan men også på et fagligt plan. Inddrager eleverne i beslutningsprocesser, interesseret i elevernes perspektiver, kombinere de høje forventninger med ros og anerkendelse, frem for pres og bebrejdelse. Høje forventninger kan øge risiko for frafald og reproducere en marginalisering af frafaldne (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

13 RYBNERS - FOR FULDT LEVERINGSANSVAR - TIL CAFÉ- PARTNERSKAB PÅ BIBLIOTEKET Hvis den travle og hektiske hverdag og den store efterspørgsel tager over, risikerer partnerskaberne at tabe de unge på gulvet og dermed reproducere de unges positioner som marginaliserede og mislykkede. Vigtigt at kunne balancere mellem driftig virksomhed og inkluderende læringsmiljø og samtidig kunne håndtere og løse de udfordringer, der opstår undervejs, således at de ikke reproducerer de individualiserede og marginaliserende måder, de unge måske oftest har oplevet at blive positionerede på i deres liv hidtil. Udfordringerne gør sig gældende i både Yduns Café og i Rybners i Esbjerg, om end i forskellig målestok. At finde en balance som udfordrer, men samtidig anerkender og rummer de unges særlige livsbetingelser er således en daglig udfordring i partnerskabsprojektet. En vigtig læring for partnersskaber generelt (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015).

14 FRIVILLIGHEDSKULTUR OG BEVÆGELIGE PARTNERSKABER Samarbejde mellem en lokal fodboldklub, og en række bevægelige partnerskaber, hvor såvel unge, lærere og frivillige ofte deltager i flere organisationer og partnerskaber samtidig. Et baghus på Nørrebro - langt fra hovedskolen og fra ledelsen Nørrebro Uniteds oprindelige tanke at kunne gøre noget særligt for de udsatte unge på Nørrebro, herunder skabe fællesskaber der inkluderer unge, som er i risiko for at blive opslugt af diverse gadegrupperinger. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

15 MANGE POSITIONER OG FORBINDELSER I OG PÅ TVÆRS AF PARTNERSKABER At deltage fra flere forskellige positioner, samtidigt. Jan, fx både deltager som frivillig altmuligmand og som lønnet medarbejder (der gør rent) Flere af produktionsskole eleverne og partnerskabs koordinatoren Dennis, der er dobbelt positioneret. De deltager fx både aktivt i den lokale fodboldklub Nørrebro United og i og på tværs af andre fællesskaber i produktionsskolens baghus. Dennis har sammen med nogle af lokalområdets mange frivillige kræfter også været med til at opstarte Nørrebro United. Fodboldklubben Nørrebro United ikke bare én partner i et af partnerskaberne. Nørrebro United er den mest centrale partner, fordi det også er den organisation, som Kulturcoach/Baghusets produktionsskolelinjer deler Baghuset med. Flere af de unge, de frivillige og de ansatte lærere, deltager i mange forskellige positioner i forskellige fællesskaber, der flyder ind i og afløser hinanden hen over dagen. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

16 HVERDAGEN I PARTNERSKABET BØRN OG BEVÆGELSE Baghuset udgør et unikt miljø, hvor såvel unge, som frivillige, lærere og koordinatorer ofte giver en ekstra indsats og fortløbende løfter et stort ansvar, når der etableres nye projekter og ideer omkring Idræt og bevægelse for yngre folkeskoleelever, træning af fodbolddrenge, samt folkekøkken for de lokale borgere De unge får vist en større tillid end de er vant til og muligheden for at opnå nye erfaringer med at tage ansvar i komplekse og foranderlige sammenhænge. Til tider en udfordrende opgave (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

17 EN AFSLAPPET KULTUR OG UDSATTE UNGE DER OFTE GIVER EN EKSTRA HÅND de taler sådan mere i øjnehøjde til en det er ikke bare, sådan en klasse og nu skal man lære dem noget de ligesom lytter til en, ja taler til en som ligemand. Så det kan jeg meget godt lide (Bjørn) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

18 UDFORDRINGER I SAMARBEJDET MED RÅDMANDSGADE SKOLE HVOR DE UNDERVISER 3-5. KLASSES ELEVER Det er skiftende, hvor stærke eleverne er til forskellige ting, og hvor meget de gider de forskellige ting. Hvis man lige pludselig har en stærk gruppe, så er det jo fedt at sætte en masse i gang, men der skal du jo vide at når du gør det, så forventer samarbejdspartner at du kan gøre det i en vis periode, fordi det bliver en del af deres hverdag. (Dennis). (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

19 Eleverne beskrives også som unge, der har været vant til at blive smidt ud, styret eller irettesat hårdt i deres tidligere skoler, samtidig med at vi kan se at de faktisk, for det meste kan, løfter opgaven med at holde styr på 24 børn, der samtidig af en skolelærer ne beskrives som en af skolens mest urolige klasser. (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

20 KØKKENLINJE, FOLKEKØKKEN OG FØDEVAREFÆLLESSKABET 17 årige Khaled fra er så glad for miljøet i baghuset, at han stort set bruger hele sit vågne liv i skiftende partnerskaber og bidrager med frivilligt arbejde, Khaled fortæller her, hvad der er betydningsfuld læring for ham: Jamen jeg synes, at jeg lærer det der med at være i et fællesskab, hvor man ligesom ikke render rundt selv, men er sammen med andre. At man har nogle småopgaver sammen med andre, som man måske ikke snakker så meget med, men alligevel laver noget med. Og så stille og roligt kommer ind på hinanden og lærer hinanden bedre at kende. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

21 KHALED Jeg har været på børnehjem lige siden jeg var halvandet år gammel. Og flyttede først hjem faktisk her til november, til min mor. Min mor og far er skilt. Jeg har ikke gået i sko le det meste af mit liv, men har taget min 9. klasses eksamen med rimeligt gode karakterer og så startede jeg på produktionsskolen her. Og så valgte jeg ligesom at brede mig selv lidt ud, ved også at være træner og spille fodbold selv. Jeg har spillet fodbold i mange år, mens jeg har været på børnehjem. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: s. xx).

22 17 ÅRIGE KHALED For Khaled var det frivillige arbejde som fodboldtræner ligeledes meget betydningsfuldt i hans liv. Selv om han ikke er på idrætslinjen, fremhæver han det frivillige arbejde i relation til fodbold, når han bliver spurgt om, hvad der har været de største oplevelser i hans liv indtil nu: Det er nok at være fodboldtræner eller at spille fodbold sammen med andre. Det der med når man lærer folk stille og roligt at kende, det giver noget, synes jeg. (Khaled) (Mørck, Johannsen, Kristensen, Andreasen, & Kjeldsen, 2015: Kap. 7).

23 PARTNERSKABETS UDADVENDTE AKTIVITETER DE UNGE LAVER WORKSHOPS PÅ FOLKEMØDET De unge som aktive medborgere til Folkemødet på Bornholm Dilemma i 2015: udsatte unge mellem afslapning og forpligtende deltagelse i en festival kultur med fristende alkohol / sluch icebar, mv Hytten der blev smadret en den forsvundne nøgle Unge, der efterfølgende blev smidt ud, måtte flytte værksted eller produktionsskole Diskussion: Hvordan kan man i arbejdet med svære og håndteringen af konflikter arbejde med at undgå produktion af marginalisering i form af negativ stigmatisering, eksklusion og nederlagsfølelser hos de unge? Hvordan prøver skolen at lære af konflikter, når de året efter igen skulle afsted til Folkemøde? Hvordan kan vi forstå disse konfliktuelle processer som overskridende læring (Mørck 2006, 2016)?

24 GRUPPE SNAK Har i selv erfaringer med partnerskaber, hvor udsatte unge indgår som ressourcer? Hvad oplever I af muligheder? Hvad oplever i af konflikter og dilemmaer? Hvordan kan der arbejdes med at skabe overskridende læring - Hvad har I af erfaringer med handlemuligheder og dilemmaer i forhold til konflikter?

25 REFERENCE-LISTE Mørck, L.L., Johannsen, C., Kristensen, K., Andreasen, D. & Kjeldsen, C. (2015). Lokale partnerskaber for udsatte unge på tværs af produktionsskole, virksomheder og civilsamfund. Aarhus: Aarhus Universitet. _Lokale_partnerskaber.pdf Mørck, L. L. (2016, in press). Inkluderende grænsefællesskaber - Bandeinvolvering og bandekonflikter. Bjørn Hamre & Vibe Larsen. (red.). Det tværprofessionelle som udfordring at samarbejde om udsathed og inklusion. Frydenlund Academics. S Mørck, L. L. (2006, 2007). Grænsefællesskaber: Læring og overskridelse af marginalisering (1. & 2.udg.). Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag.

26