2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Transkript

1 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Notat_skolebestyrelsernes_høringssvar DokumentID:

2 Notat: Sammenskrivning af udtalelserne fra skolebestyrelserne i forbindelse med høring af skolestruktur pr. 24. november 2015 Skoleafdelingen, 5. januar 2016 Side 1 af 7

3 1. Indledning Ifølge Folkeskoleloven har skolebestyrelserne en særlig rolle i forbindelse med en ny skolestruktur, idet der skal der indhentes udtalelse fra bestyrelserne ved de berørte skoler, inden en ny skolestruktur kan vedtages. Alle de 27 berørte folkeskoler har indsendt en udtalelse. Derudover har skolebestyrelsen for Ungdomsskolen og Dybkær Specialskole, som ikke indgår i forslaget til ny struktur, indsendt høringssvar. Udover udtalelserne fra skolebestyrelser har forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer fra 22 skoler indsendt et fælles høringssvar, ligesom skolebestyrelserne i Gjessø, Frisholm og Bryrup har indsendt et fælles høringssvar. Dette notat har som formål at give et oveblik over skolebestyrelsernes udtalelser. Notatet vil indeholde udvalgte temaer fra de indsendte udtalelser, hvilket langt fra vil yde den grundighed, som mange bestyrelser har lagt i udarbejdelsen af udtalelserne, fuld retfærdighed. Der vil være mange nuancer og detaljer i forslagene, som ikke kan rummes i notatet, og det anbefales at læse enkelte udtalelser, som findes på kommunens hjemmeside: Skolebestyrelserne har mange bekymringer og indsigelser i forhold forslaget til ny struktur. Bestyrelsernes bekymringer deles af de øvrige interessenter. Disse bekymringer er grundigt beskrevet i Sammenskrivning af høringssvar. Dette notat vil derfor have fokus på bestyrelsernes fremadrettede anbefalinger i forlængelse at bekymringerne. Skolebestyrelsernes anbefalinger opdelt i tre hovedafsnit. Første hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber for alle. Andet hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der gennemføres skolefællesskaber for alle skoler. Tredje hovedafsnit omfatter anbefalinger til ændring af, hvem skolerne knyttes sammen med i skolefællesskaber eller som samarbejdspartnere. 2. Anbefalinger hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber Hovedparten af bestyrelserne på folkeskolerne anbefaler, at det fremlagte forslag om skolefællesskaber med ét skoledistrikt, én økonomi, én skolebestyrelse og fælles ledelse forkastes. Undtagelsen herfra er skolebestyrelserne på Kjellerup, Sjørslev og Vinderslev skoler. Skolebestyrelsernes begrundelser for at anbefale forslaget forkastet svarer i opsummeret form til de bekymringer, som borgerne har i forhold til det fremlagte forslag: Utydelighed i forhold til konsekvensen af forslaget Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Bekymring i for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for skolens kultur og værdier Bekymring i forhold til forslagets grundlag Side 2 af 7

4 Bekymring i forhold til økonomien Bekymring i forhold til processen Udover de bekymringer, som de øvrige interessenter giver udtryk for, har skolebestyrelserne et særligt fokus på reduktionen i antallet af skolebestyrelser i det fremlagte forslag. Skolebestyrelserne er bekymret for, hvad det vil betyde for forældrenes lyst til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet, hvis skolebestyrelsen skal beskæftige sig med flere skolematrikler end den, de har en tilknytning til via deres børn. De frygter, at skolebestyrelserne vil få mindre indflydelse, hvilket vil gøre det vanskeligere at rekruttere medlemmer til skolebestyrelsen og på sigt reducere forældrenes opbakning til folkeskolen. Som alternativ til det fremlagte forslag har skolebestyrelserne en række anbefalinger, som i hovedtræk kan opsummeres under følgende overskrifter: Invester i skolerne, frivilligt samarbejde mellem selvstændige skoler, aldersintegreret undervisning, kun ændret struktur hvor det er nødvendigt, frisættelse af skolerne, forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever, inddragelse af forældrebestyrelserne i udarbejdelse af løsninger og større synlighed omkring konsekvenser. De første seks anbefalinger vedrører alternative løsninger, mens de sidste to vedrører anbefalinger til processen. 2.1 Invester i skolerne Selvom cirka halvdelen af bestyrelserne anerkender Børne- og Ungeudvalget for at se fremad på den økonomiske udfordring for skolerne, så anbefaler størstedelen også, at Silkeborg Byråd i stedet for at spare på skolerne bør investere i skoleområdet som alternativ til skolefællesskaber. En investering i skoleområdet skal gøre de lokale skoler økonomisk robuste, så der ikke er behov for en strukturændring. Anbefalingen begrundes med, at Silkeborg har meget lave udgifter til folkeskolen, når man sammenligner på landsplan. Flere bestyrelser ser endvidere økonomisk robuste lokale skoler som et vigtigt parameter, når der skal tiltrækkes tilflyttere. 2.2 Frivillige samarbejder Som alternativ til ny skolestruktur, hvor skolernes samles økonomisk og organisatorisk i fællesskaber, anbefaler hovedparten af bestyrelserne, at et samarbejde mellem skolernes skal være frivilligt mellem selvstændige skoler. Flere bestyrelser bruger begreber som forpligtende eller formaliseret som beskrivelse af samarbejdet mellem skolerne, men det er ikke yderligere beskrevet, hvad der skal forstås herved. Enkelte bestyrelser anbefaler, at Skoleafdelingen er med til at facilitere eller rammesætte samarbejderne og f.eks. Virklund Skoles bestyrelse anbefaler møder og fora mellem bestyrelser og ledere, der kan understøtte og udvikle samarbejdet. Der er ligeledes forskellige forslag til indholdet i samarbejdet. De fleste nævner et samarbejde, der udmønter sig på elevplan, f.eks. fælles valgfag, faglige forløb for eleverne eller brug af hinandens faciliteter. Flere foreslår samarbejde på medarbejderplan om f.eks. læringsfællesskaber eller delte serviceopgaver. Side 3 af 7

5 2.3 Aldersintegreret undervisning En femtedel af skolebestyrelserne anbefaler at se på aldersintegreret undervisning som en måde at skabe robuste klasser på. Aldersintegreret undervisning kan ved en elevtalsbaseret tildelingsmodel gøre det lettere at få økonomien til at hænge sammen på skoler med små årgangsklasser. Hovedparten af bestyrelserne, som foreslår aldersintegreret undervisning, kommer fra de mindre skoler. Begrundelserne for aldersintegreret undervisning er at holde fast i den nære relation mellem den lokale skole og eleverne, hvilket bestyrelserne betragter som en forudsætning for elevernes trivsel, forældrene engagement i børnenes skolegang og lokalmiljøets overlevelse. 2.4 Ændret struktur kun hvor det er nødvendigt Selvom hovedparten af skolebestyrelserne er imod det foreliggende forslag, er der dog flere, som kan se fordele ved at sammenlægge nogle af de nuværende skoledistrikter i skolefællesskaber. Cirka en femtedel af bestyrelserne formulerer således, at der skal ske ændringer der hvor det er nødvendigt. En enkelt af disse anbefaler, at det sker ved skolelukning. Hovedparten af de skolebestyrelser, som anbefaler strukturændringer, der hvor det er nødvendigt, er fra de større skoler. Enkelte skolebestyrelser på mindre skoler, som anbefaler, at det foreliggende strukturforslag forkastes, er dog positive overfor fælles ledelse. Det gælder Resenbro Skoles bestyrelse og Gødvadskolens bestyrelse. Begge skoler lægger dog vægt på, at det skal være baseret på frivillighed. 2.5 Sæt skolerne fri Flere af skolebestyrelserne anbefaler i højere grad at sætte skolernes fri til at finde løsninger, der passer til deres lokalområde. I hovedtræk går anbefalingen ud på at stille klare krav til elevernes præstation og trivsel, men lade metoden og organiseringen til at opnå disse være op til den enkelte skole. Der er flere vinkler på denne anbefaling. En vinkel tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv med en ændring af tildelingsmodellen, så alle får tildelt samme beløb pr. elev. En anden vinkel tager udgangspunkt i en lokalområde-tankegang, hvor lokalområdet får mulighed for i langt højere grad at tage del i at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer for hele 0-16 års området. De bestyrelser, som ønsker en højere grad af frisætning til at involvere lokalområdet og tænke 0-16 års området sammen, kommer hovedsagligt fra landsbyskoler - Buskelundskolen er dog en undtagelse herfra. 2.6 Forskellige løsninger for forskellige aldersgrupper Cirka en femtedel af bestyrelserne anbefaler at se på forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever. Disse bestyrelser kan godt se potentiale i større distrikter for de ældste elever i overbygningen. De ældste elever vil kunne nyde godt af flere valgmuligheder, få glæde af større fællesskaber og blive modnet til ungdomsuddannelserne. Ulempen med større afstande vil ikke være så udtalt for de ældste elever, som selv vil kunne transportere sig Side 4 af 7

6 rundt. Flere bestyrelser peger på, at større distrikter i overbygningen kan kræve nogle investeringer. 2.7 Inddrag forældrebestyrelserne i at finde løsninger Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at skolebestyrelserne og andre interessenter involveres i at finde alternativer til det fremlagte forslag. Flere ser en øget inddragelse som en forudsætning for en lokal forankring og implementering. Skolebestyrelserne har ikke konkrete anbefalinger til inddragelsen, men lægger vægt på en åben og konstruktiv dialog. 2.8 Tydelighed om konsekvens ved et nyt forslag Knap en tredjedel af bestyrelserne anbefaler, at et forslag til ny struktur skal indeholde en grundigere analyse og beskrivelse af konsekvenserne af en ny struktur. Bestyrelserne anbefaler, at indholdet i analysen dels omfatter økonomien og dels forventede konsekvenser for de forskellige interessenter. Bestyrelserne peger på, at de økonomiske analyser bør omfatte udgifter til befordring, hvor mange ressourcer de enkelte skoler vil få til rådighed/besparelsesmuligheder, følgeudgifter såsom befordring af medarbejdere etc. Analyserne af konsekvenser for interessenter kan omfatte konsekvenser for elevers herunder inklusionselevers læring og trivsel, konsekvenser for lokalområdet, konsekvenser for medarbejdernes trivsel etc. Der er forskellige forventninger til analysens grundlag. For eksempel anbefaler bestyrelsen på Gjern Skole, at analysen skal baseres på en pålidelig elevtalsprognose, mens bestyrelsen på Langsøskolen anbefaler, at analysen skal indregne det politiske mål om vækst i indbyggertal. 3. Anbefalinger ved gennemførelse af en struktur med skolefællesskaber Knap halvdelen af skolebestyrelserne har givet konkrete anbefalinger til ændringer, hvis byrådet beslutter at vedtage en struktur med skolefællesskaber bestående af ét distrikt, en fælles ledelse, fælles økonomi og fælles bestyrelser. Mange af de øvrige bestyrelsers indsigelser mod det fremlagte forslag kan dog genfindes i de anbefalinger, som halvdelen af bestyrelserne har til tilpasning af det fremlagte forslag. Anbefalingerne vedrører fordeling af elever, kompetencer og bemanding af de forskellige positioner, sammensætning af skolefællesskaber og proces ved indførelse af skolefællesskaber. 3.1 Fordeling af elever på skoler Få bestyrelser har accepteret skoledistrikter med flere undervisningssteder som en reel mulighed og beskrevet anbefalinger til håndtering af udfordringen med fordeling af elever på skoler i skolefællesskabet. Som udgangspunkt anbefaler disse bestyrelser, at robuste Side 5 af 7

7 klassestørrelser også kan etableres ved aldersintegreret undervisning især for de mindste elever. Ved fordeling af elever lægger de vægt på, at forældrene skal have mulighed for at vælge/ønske undervisningssted indenfor skolefællesskabet. 3.2 Forældreorganisering Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at organiseringen af forældrene i en ny struktur skal sikre, at forældre fra alle skoler i fællesskabet får indflydelse i skolebestyrelsen. De mindre skoler anbefaler lige indflydelse pr. skole. Derudover anbefaler flere, at der etableres lokale forældreorganiseringer nogle kalder dem skoleråd der giver forældrene indflydelse på egen skole i fællesskabet. Flere lægger vægt på, at kompetencefordelingen mellem skolebestyrelsen og de lokale forældreorganiseringer skal være tydelig, og at forældreorganiseringen på den enkelte skole i fællesskabet skal have reel indflydelse på kerneopgaven. 3.3 Skoleledelsen Tre af skolebestyrelserne anbefaler, at der i et skolefællesskab sikres en lokal forankret ledelse på alle skoler i fællesskabet. Den lokale leder skal være til stede i dagligdagen, have råderum til at være kulturbærer og beslutningskompetence i forhold til kerneydelsen. En enkelt skole har fokus på, at der sikres en specialisering og opgavefordeling mellem lederne i skolefællesskabet, der understøtter ledelsesopgaven. Endvidere ønsker to skolebestyrelser at beholde den nuværende skoleleder som lokal leder i skolefællesskabet. Begrundelsen herfor er at sikre kontinuiteten i arbejdet med implementering af skolereformen, herunder indførelse af den åbne skole og de opbyggede relationer i lokalområdet samt undgå endnu en omvæltning for medarbejderne. Flere bestyrelser lægger vægt på, at der skal sikres en høj grad af decentral kompetence i et skolefællesskab. Tre bestyrelser anbefaler dog direkte, at kompetencen til at lukke en skole i fællesskabet ikke skal forankres lokalt. Bestyrelserne anbefaler, at lukning af en skole også fremover skal forankres i byrådet efter de retningslinjer, der gælder for lukning af en selvstændig skole. 3.4 Sammenhæng mellem skole og fritid Tre skolebestyrelser har peget på vigtigheden af, at der også i skolefællesskaber sikres sammenhæng mellem skole og fritid, hvilket betyder, at børn går i SFO samme sted, som de går i skole, og at de går i skole et sted, som giver dem mulighed for at engagere sig i foreningslivet i deres lokalområde. 3.5 Implementeringsproces Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at der gives stor opmærksomhed til processen for implementering af skolefællesskaber. Der skal være tydelighed og involvering af forældre og andre interessenter i implementeringsperioden samt tilstrækkelig tid og ressourcer. En bestyrelse peger på, at der bør sættes mål for elever og medarbejderes Side 6 af 7

8 resultater og trivsel i implementeringsperioden og løbende følges op på disse i implementeringsperioden for at sikre, at kursen holdes. 4. Sammensætning af skolefællesskaber eller samarbejder Otte af skolebestyrelserne anbefaler at se på sammensætningen af skoler i fællesskaber eller samarbejder. Fem af skolebestyrelserne anbefaler at se på størrelsen af skolefællesskaberne. Anbefalingen kommer fra to skoler, som indgår i fællesskaberne Sjørslev/Thorning/Kjellerup/Ans/Vinderslev og to skoler, som indgår i skolefællesskabet Kragelund/Funder/Skægkær. Disse skolebestyrelser er bekymret for den geografiske afstand i skolefællesskabet. Dette gælder ligeledes Gødvadskolens bestyrelse, der er bekymret for afstanden til Grauballe. Skægkærskolen og Funder/Kragelund Skoler ser på grund af afstanden og transportmulighederne mellem disse områder ikke hinanden som naturlige samarbejdspartnere. Skægkærskolens bestyrelse peger på Balleskolen som en naturlig samarbejdspartner. Funder/Kragelund Skolers fælles bestyrelse peger på Hvinningdalskolen og Vestre Skole som naturlige samarbejdspartnere for dem. Langsøskolens bestyrelse anbefaler, at en ny struktur skal bygge videre på det nuværende samarbejde mellem dem og Voel Skole. I det fremlagte forslag er de to skoler i hver deres fællesskab. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler, at samarbejdet mellem skolerne om overbygning skal give endnu flere muligheder for valg i overbygningen end det fremsendte forslag. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler at lave fælles overbygningsdistrikt for Bryrup/Frisholm/Gjessø og Vestre/Virklund. Vestre Skoles bestyrelse peger også på muligheden for at optage elever fra andre omkringliggende skoler i overbygningen, for eksempel fra Gjessø, hvilket også hænger sammen med dagtilbudsstrukturen. Skægkærskolens og Vestre Skoles bestyrelser anbefaler endvidere, at en ny struktur er en anledning til at se på de nuværende distriktsgrænser. Side 7 af 7

9 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Opsamling_på_høringssvar_i_temaer DokumentID:

10 Opsamling på temaer i høringssvar (Bilaget omfatter ikke høringssvar fra skolebestyrelserne). Indhold Indledning... 2 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget... 3 Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 3 Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 4 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer ) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur ) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring ) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen ) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere ) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere ) Bekymring for skolens kultur og værdier ) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) ) Bekymring i forhold til økonomien ) Bekymringer i forhold til processen Side 1 af 14

11 Indledning Silkeborg Kommunes Byråd sendte den 29. september 2015 et forslag til en ny skolestruktur i høring. Høringsperioden forløb frem til den 24. november Byrådet har modtaget i alt 270 høringssvar, hvoraf 30 svar er fra skolebestyrelser. Skolebestyrelser har en særlig udtaleret, når det gælder ændringer i skolestrukturen, hvorfor høringssvar indsendt af skolebestyrelser vil blive behandlet i et separat bilag. Geografisk set kommer høringssvarene særligt fra områderne Sejs, Bryrup, Gjern, Ans, Sorring og Voel. Ca. 1/3 af alle, som har indsendt svar, kommer fra Sejs skoledistrikt. I 12 skoledistrikter har mellem 1-3 svarere indsendt et høringssvar. 13 svarere har sendt mere end 2 høringssvar, heraf har 2 borgere sendt henholdsvis 11 og 14 høringssvar. 7 svarere har valgt at være anonyme. Høringssvarene er indsendt af forældre, elever, andre borgere, MED-udvalg/faglige klubber på skolerne, skoleledere, de faglige organisationer, private og offentlige institutioner og organisationer, det lokale foreningsliv, lokalråd m.fl., som alle har investeret et stort arbejde i deres høringssvar. Se alle høringssvar på I høringssvarene er der gjort mange overvejelser om fordele og i særdeleshed om ulemper ved forslaget til en ny skolestruktur, ligesom der er indsendt mange forslag til delvise ændringer i forslaget. I flere af høringssvarene giver afsender udtryk for at stå til rådighed for eventuel uddybning. På baggrund af gennemlæsning af høringssvarene er identificeret 9 centrale temaer, som vil blive gennemgået i dette notat. Temasammenskrivningen har til hensigt at give et overblik over hovedindholdet i de 240 høringssvar. Notatets ambition er at nå rundt om alle synspunkter, men der vil være nuancer og detaljer, som ikke er medtaget. Derfor anbefales det at læse høringssvarene igennem for at få det fulde billede af indholdet i de enkelte høringssvar. Temasammenskrivningen skal ses som det brede billede af samtlige indkomne høringssvar med fokus på centrale temaer, der er gået igen i flere af høringssvarene. Notatet indledes med de henholdsvis generelle og konkrete forslag til ændringer, som er indsendt. Herefter fremstilles de punkter i temaer, som de indsendte høringssvar har været kritiske overfor. Der er ikke fremhævet enkeltsager eller et enkelt barns/families problematik i forbindelse med skolestrukturændringerne. Skoleafdelingen, januar 2016 Side 2 af 14

12 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget I mange høringssvar anerkendes det, at der er økonomiske og/eller faglige udfordringer på skoleområdet, og flere tilkendegiver ligeledes, at det er godt, at politikerne tager fat på at løse disse. Flere svarere tilkendegiver, at idéerne omkring fælles valgfag i udskolingen er gode, og at det ligeledes kunne give god mening at se på ledelses- og administrationsdelen på skolerne med henblik på at specialisere kræfterne. Mange borgere foreslår imidlertid, at der foretages delvise ændringer af forslaget, at forslaget helt forkastes eller at der startes en ny proces, hvor relevante interessenter involveres på ny. Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Lav kun ændringer på de skoler, som har udfordringer. Forslaget til en ny struktur lægger op til, at alle skoler skal indgå i et skolefællesskab. Mange høringssvar anbefaler, at det i stedet kun er skoler med udfordringer, som skal berøres af ændringer. Nogle af svarene stiller spørgsmål ved, om prisen for, at få skoler kan opnå robusthed, kan blive for høj for alle de andre, som ligeledes bliver berørt at ændringerne. 2. Aldersintegreret undervisning eller samlæsning Mange høringssvar foreslår samlæsning eller aldersintegreret undervisning som en mulighed for at få flere elever sammen i robuste klasser og som et alternativ til at flytte børn mellem skoler. Der henvises til Buskelundskolen som det gode eksempel. 3. Luk de skoler, som ikke er økonomisk rentable Selvom lukning af skoler her er taget med som et forslag til ændringer, er det dog et tema, hvor høringssvarene peger i modsatrettede retninger. En retning i høringssvarene peger på lukning af ikke-rentable skoler som en mulighed for at skabe en bedre økonomi. Enkelte siger desuden, at de foretrækker, at den nærmeste skole lukker og dermed transportere sit barn til en anden skole frem for at leve med uvisheden omkring, hvor deres barn skal gå i skole. En anden retning i høringssvarene udtrykker stor tilfredshed med, at den nye struktur sikrer, at der er undervisning på de 27 nuværende skoler og dermed sikrer, at de mindre samfund fortsat har et samlingssted og stadig kan lokke nye borgere til. Flere er dog bekymrede for, at undervisningsstederne alligevel med tiden bliver lukket, hvis eleverne kan flyttes. Side 3 af 14

13 4. Tiltræk flere borgere til kommunen Mange høringssvar opfordrer til, at der sættes ind med en større indsats for at få nye borgere til. Der opfordres bl.a. til at udstykke billige grunde, lave flere almennyttige boliger, investere i skolerne, brande kommunen på skolernes faglige formåen, mm. 5. Lad være med at spare investér i stedet for i skoleområdet Flere høringssvar gør opmærksom på nøgletal, hvor det fremgår, at udgifterne til skolevæsenet i Silkeborg Kommune er billigere pr. elev i forhold til andre kommuner. Mange høringssvar opfordrer derfor til enten ikke at spare og/eller at investere i skolevæsenet. 6. Lav frivillige samarbejder mellem skoler Nogle høringssvar opfordrer til, at fællesskaber mellem skoler skal være frivillige i stedet for obligatoriske, sådan som forslaget til en ny struktur lægger op til. Enkelte høringssvar opfordrer til, at det er de udfordrede skoler, der skal gå sammen med naboskolen. 7. Se på om nye skoledistrikter kan give bedre elevtal Enkelte høringssvar opfordrer til at der ses på, hvorvidt skoledistriktsgrænserne kan ændres med henblik på at få fordelt eleverne bedre i skoledistrikterne. 8. Skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på Enkelte høringssvar opfordrer til, at skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på og dermed have forskellige profiler, så forældrene kan vælge et specifikt skoletilbud til deres børn. Tesen er, at det vil få forældre til at flytte sine børn naturligt efter skolens tilbud og dermed give ikke-robuste skoler mulighed for at tiltrække flere elever. Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Skægkærskolen er ikke en oplagt overbygningsskole til Funder/Kragelund 2 høringssvar. Svarerne er bekymrede for, at midtbyskolerne i så fald foretrækkes, da de ligger lige så tæt på og har busforbindelser. 2. Gødvadskolen og Dybkærskolen bør danne et skolefællesskab sammen 4 høringsvar forslår, at de to skoler kan gå sammen. 3. Buskelundskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab pga. sin stærke faglige profil 1 høringsvar. Side 4 af 14

14 4. Balleskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den allerede er og forbliver robust 2 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at Sølystskolen og Balleskolen indgår i det samme skolefællesskab. 5. Sølystskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om skolen bør indgå i et skolefællesskab. 6. Sejs Skole bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust og veldrevet 1 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at Sejs Skole indgår i et skolefællesskab med Resenbro Skole og Langsøskolen. 7. Område Nord er for stort og bør deles i to 1 høringssvar. Flere høringssvar beskriver afstanden som stor. 8. Voel Skole bør have overbygning på Langsøskolen og ikke på Fårvang skole 1 høringssvar. 9. Cykelafstanden/cykelforholdene mellem Gjern Skole og Voel Skole er ikke hensigtsmæssige 2 høringssvar. 10. Resenbro Skole og Voel Skole bør indgå i et skolefællesskab. 1 høringssvar. Side 5 af 14

15 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer 1) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur I rigtig mange høringssvar efterspørges konkrete svar på, hvordan forslaget til den nye struktur skal folde sig ud i praksis. I flere af høringssvarene opstilles eksempelvis en række konkrete spørgsmål, som går på flere af de beskrevne bekymringstemaer i dette notat. Der gives generelt udtryk for, at hverken høringsmaterialer, de afholdte orienteringsmøder eller senere udmeldinger har givet svar på, hvad den nye struktur helt konkret vil betyde for den enkelte elev, familie eller medarbejder. Nogle høringssvar udtrykker bekymring for, om Børne- og Ungeudvalgsformanden og Skolechefen/Skoleafdelingen har de konkrete svar, eller om beslutningskompetencen i sidste ende kommer til at ligge hos skolelederne. Flere høringssvar siger direkte eller indirekte, at det netop er manglen på svar og konkretisering, der giver den største utryghed i forhold til forslaget til den nye skolestruktur, og at det er den, som får dem til at reagere. Høringssvarene giver generelt indtryk af, at de forskellige interessentperspektiver ikke får svar på deres største bekymringer: Forældrene omkring, hvor deres børn skal gå i skole, medarbejderne omkring, hvor de skal arbejde næste år, foreningslivet omkring, hvorvidt de har tilstrækkeligt mange voksne og børn tilknyttet til at drive foreningen, skolelederne omkring, om de kommer til at sidde med de største beslutningsmæssige aber m.fl. 2) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring I langt de fleste høringssvar fylder spørgsmålene omkring børns trivsel og hverdag meget. Forældrene er generelt rigtigt bekymrede for, om deres børn kan komme til at gå i skole et andet sted end sine kammerater, sine søskende og langt fra sit hjem, så logistikken for familien bliver svær at få til at gå op. En stor bekymring er, om enkelte elever skal skilles fra sine kammerater og sit lokalområde. Høringssvarene anbefaler generelt, at der skal skabes sikkerhed for særligt de mindre børn omkring deres undervisningssted, så forældrene ikke skal være i tvivl om, hvor barnet skal starte og gå i skole. I høringssvarene er der generelt en stor bekymring for flytningen af eleverne: En del af bekymringen går på selve transporten: Svarerne er bekymrede for, at eleverne får for lange skoledage oven i skolereformens udvidelse af skoledagen. Svarerne er også bekymrede for, om transporttiden kan bruges fornuftigt, for om tiden går fra elevernes læringstid og frikvarterer, for om der er opsyn med eleverne, for om der bliver mere trafik generelt mm. Side 6 af 14

16 En anden del af bekymringerne går på elevernes trivsel og læring: Svarerne er bekymrede for elevernes læringsbetingelser i forhold til, at klasserne bliver for store, at de skal have en hverdag på flere matrikler og med forskellige kammerater og medarbejdere, som de måske ikke er så trygge ved. Høringssvarene påpeger også forskellige konsekvenser ved, at børnene ikke er i eget lokalområde. Der ytres stor bekymring for børns sociale tilhørsforhold, hvis de ikke kan gå i den lokale SFO eller være en del af fritidslivet med de lokale kammerater. Der er også bekymring for, at det ikke giver mening for børn og forældre at betale for, at børnene skal gå i SFO, eller for om det lokale fritidslivs har mulighed for at eksistere i de lokale samfund, hvis eleverne får længere dage. Derudover påpeges det, at det vil have negative sociale konsekvenser for børnene imellem, at deres kammerater bor længere væk og vil have sværere ved at besøge hinanden. I flere høringssvar udtrykkes der særlig bekymring for inklusionsbørnene. Svarerne er bekymrede for, om inklusionsbørn vil kunne håndtere at blive flyttet mellem matrikler, kammerater og medarbejdere, da der vil blive andre vilkår for trygheden og den sociale sikkerhed i nye klassesammenhænge. Der udtrykkes også bekymring for, at et nyt pres på sårbare elever vil udløse en række afledte omkostninger til ekstra støtte. 3) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen I flere høringssvar udtrykkes bekymring for, hvordan samarbejdet mellem forældrene og skolen skal foregå både om det enkelte barn og i skolebestyrelsessammenhæng. Forældrene er bekymrede for, om de stadig kan have en daglig og personlig kontakt med en lærer om deres barn, når barnet går på en anden matrikel eller læreren underviser flere steder. De frygter, at det vil blive sværere at få den daglige snak, og at det vil blive sværere at have gode relationer mellem lærere og elev. Lærerne bekymrer sig på den anden side om forældrenes engagement i skolen, hvis den kommer for langt væk fra deres lokalområde, og hvis de ikke får deres gang på skolen. Ligesom de bekymrer sig omkring forældrenes formelle engagement i skolebestyrelserne, som for dem har en stor betydning i at forme skolens kultur og skolens som arbejdssted. De er bekymrede for, om skolebestyrelserne kommer til at mangle ejerskab og tilhørsforhold, hvis de bliver for store og ensrettede. Der er ligeledes stor bekymring for retten til at bestemme, hvor ens barn skal gå i skole både hvad angår det frie skolevalg i de store nye distrikter ved optag og beslutninger omkring at flytte elever undervejs i skoleforløb. Svarere er bekymrede Side 7 af 14

17 for om hensyn til økonomien kommer til at veje højere end elevernes trivsel ved eksempelvis sammensætning af klasser og i planlægningen af skoleåret. 4) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Medarbejderne: Overordnet anføres i høringssvarene, at timingen med at indføre en ny skolestruktur i forhold til skolereformen, en ændring i lærernes arbejdstidsaftale og implementeringen af nye fælles mål er dårlig. Fra lærernes side anføres, at så vidtrækkende ændringer virker som en helt urimelig udfordring at gabe over nu. De frygter, at den foreslåede struktur vil føre til dalende arbejdsglæde, manglende oplevelse af overblik og i sidste ende sygemeldinger. I mange høringssvar både fra forældre og medarbejdere udtrykkes der betænkelighed ved, at lærerne eller pædagogerne skal arbejde på flere matrikler. Bekymringerne går på flere ting: Relationen som en læringsbetingelse: Flere høringssvar beskriver, at de er bekymrede for, om der kan opbygges tætte og nære relationer mellem de voksne og eleven, hvilket har stor betydning ikke bare for elevernes almindelige ve og vel men også for elevernes faglige resultater. Der henvises bl.a. til John Hatties forskning. Relationen til kollegaer: Medarbejderne er bekymrede for, hvordan de kan få et tilhørsforhold til en skole og kollegaer, hvis de skal arbejde på flere matrikler. Medarbejdernes arbejdsvilkår: Medarbejderne er bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø, hvis de ikke har sikkerhed for, hvor de skal arbejde det næste skoleår og frygter lærerflugt fra skolerne i Silkeborg Kommune samt en markant stigning i personalets sygefravær. Pædagogerne udtrykker særligt bekymring for, at deres faggruppe vil blive brugt på flere matrikler i løbet af en dag. Transporttiden som spildtid: Medarbejderne udtrykker bekymring for om transporttid mellem matrikler vil kunne tage for meget af den sparsomme tid til kerneopgaven og/eller til forberedelse. Samarbejdet om eleven: I høringssvarene udtrykkes bekymring for om der går grundlæggende viden tabt om den enkelte elev eller klassen, hvis eleven og/eller medarbejderne skal skifte matrikel. MED-strukturen Særligt de forskellige faggrupper har bekymringer omkring MED-stukturen. Der savnes generelt svar på, hvordan den skal se ud fremover mht. TR, AMIR og lokal- MED. Ligesom der udtrykkes bekymring for om MED kommer for langt væk fra den enkelte matrikel og derved vil have mindre lokalt kendskab og indflydelse. Side 8 af 14

18 Lederne I mange høringssvar tilkendegives, at ledelse på skoleområdet er en vigtig faktor både i forhold til at lykkes med skolereformen og til at få veldrevne skoler. I høringsforslaget lægges der op til at etablere en samlet overordnet ledelse for flere undervisningssteder. Flere høringssvar fra medarbejderne udtrykker bekymring for, at den øverste leder ikke har de fornødne muligheder for at være tæt på de pædagogiske processer i undervisningen. De er bekymrede for, at skolederen reelt set ikke kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse. Medarbejderne udtrykker også bekymring for, om opsplitningen af ledernes opgaver vil give forsinkelser i handling fra ledelsen pga. koordineringstid og generelt give øgede omkostninger til ledelse. Ligesom de er bekymrede for, hvorvidt lederen på matriklen har den reelle beslutningskompetence. Mange høringssvar udtrykker også en bekymring for, at deres skoleleder skal flyttes til en anden matrikel og med dem kendskabet til skolen, det gode forhold mellem leder og medarbejdere og de værdier, som lederen står for. Skolelederne udtrykker selv glæde over at kunne styrke skolen ledelse med en specialisering i forskellige kompetencer men fastholder, at der mindst skal være de samme ledelsesressourcer fremover. 5) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for lokalområderne fylder meget i høringssvarene. Svarene påpeger samstemmende, at skolen er en vigtig forudsætning for et velfungerende lokalsamfund. Mange beskriver på den ene side, hvordan det har været af stor betydning for deres valg af bosætning i lokalområdet, at der var en velfungerende skole. Andre beskriver på den anden side, hvor vigtig skolen er for profileringen af et lokalområde. Mange høringssvar giver udtryk for, at usikkerheden omkring konsekvenserne af den nye skolestruktur vil gøre mange skoledistrikter mindre attraktive for nye indbyggere. I en stor del af høringssvarene er der bekymring for, at usikkerheden mht. at flytte elever mellem skoler får de attraktive familier til at bosætte sig i andre skoledistrikter eller uden for kommunen. I nogle enkelte høringssvar gives der også udtrykt for, at de måske vil finde det nødvendigt at flytte, hvis deres børn vil få det for svært i den nye struktur. En del høringssvar fra mindre lokalområder giver udtryk for, at de bekymrer sig for deres lokale skoles fremtid. De er bekymrede for, at skolen på sigt alligevel vil lukke, og at denne usikkerhed vil få færre til at flytte til området. De vil gerne have, at politikerne vil sikre et skoletilbud i lokalområderne, så der fremover er mulighed for at bo i mindre byer i kommunen. Side 9 af 14

19 Rigtig mange af høringssvarene anbefaler, at kommunen arbejder endnu mere med bosætningsstrategier, der skal tiltrække flere borgere til alle områder af kommunen. 6) Bekymring for skolens kultur og værdier I rigtig mange høringssvar udtrykkes både direkte og indirekte en stor bekymring for, om alle de gode ting, som findes på netop på deres lokale skole, kan bevares, når skolen skal lægges sammen med andre skoler. Mange høringssvar kommer med gode eksempler på, hvordan hverdagen foregår på deres lokale skole. Flere udtrykker, at en skole over lang tid har udviklet sin egen kultur, pædagogik og fokusområder og ofte har ansat en ledelse til at understøtte denne. Ligesom mange medarbejdere og forældre har søgt om at komme til den bestemte skole på bagrund af skolens kultur og pædagogiske metodikker. De frygter, at en strukturændring kan ødelægge den kultur og de traditioner, der tegner den enkelte skole og dermed også den opbakning, som den enkelte skole har blandt ledere, lærere, forældre og elever, der har et personligt forhold til skolen. I flere høringssvar gives der udtryk for, at de er bange for, at der sker en ensretning af skolerne i kommunen, hvor skolerne mister det lokale præg og mangfoldighed i kommunens skoletilbud herunder også forældres mulighed for at vælge mellem forskellige skoletilbud, der passer deres barns behov. 7) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) I mange høringssvar er der undring over grundlaget, som Byrådet vælger at fremlægge forslaget på baggrund af. De vurderer, at det ikke er grundigt nok gennemarbejdet i forhold til den store beslutning, som der skal træffes på baggrund af materialet. Grundlaget kan opdeles i: 1) Høringsmaterialet og 2) prognoser og 3) evidens. Ad 1) Høringsmaterialet Mange høringssvar undrer sig over, at forslaget er belyst i prosaform og mangler analyser, beregninger og vurderinger særligt indenfor økonomien. Der henvises til, at materialet ikke modsvarer den økonomiske dagsorden, som politikerne selv har iværksat. Der efterspørges bl.a.: Cost-benefitanalyse Risikonanalyse Beregninger på omkostningssiden herunder transportudgifter, tidsforbrug til transport for både børn og voksne, m.fl. Analyse af afledte konsekvenser og omkostninger Side 10 af 14

20 Samlet vurdering af fordele og ulemper Evidensbaserede begrundelser for valg Dokumentation for at forslaget vil virke Evalueringsmål Sammenhæng til Silkeborg Kommunes andre strategi- og vækstplaner Analyser for hvert enkelt skoledistrikt Kriterier for flytning af børn Der efterlyses ligeledes gennemsigtighed med, hvilke andre skolestrukturmodeller (og ikke andre skolefællesskabsmodeller), der er arbejdet med. Det får enkelte til at udtrykke, at materialet virker tendentiøst i forhold til forslaget. Ad 2) Prognoser I Silkeborg Kommune udarbejdes befolkningsprognosen af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra flere afdelinger og i samarbejde med COWI. Det er et dokument med mange forudsætninger, og elevprognosen udarbejdes på baggrund af denne i samarbejde med COWI. Elevprognosen/befolkningsprognosen drøftes i flere høringssvar. Der stilles spørgsmål ved, om denne er korrekt. Svarerne er usikre på, om alle forudsætninger omkring flygtninge, motorvejens konsekvenser m.fl. er indregnet i prognosen. Svarerne er i udgangspunktet i tvivl om, om der vil være så mange færre elever i 2020/21, som elevprognosen forventer. Der påpeges desuden på, at usikkerheden med de 5 % i prognosen er stor og at denne bliver endnu større i prognoserne på lokalt niveau (skoleniveau). Nogle høringssvar påpeger, at de lave elevtal, som bruges som forudsætninger i skolestrategien, går imod de vækst- og strategiplaner, som Silkeborg Kommune ellers har, og de ytringer, som politikerne har givet til offentligheden omkring forventninger til Silkeborg Kommunes vækst. Ad 3) Evidens Forskning og evidens Mange høringssvar har gjort meget ud af at henvise til forskellig forskning eller erfaringer i forhold til folkeskolen. Det viser et stort engagement og viden omkring folkeskolen, som svarerne enten har eller har opsøgt i forbindelse med høringen. Forskningen, som der henvises til, er bl.a. John Hattie og Aaron Antonovsky, som begge forsker i relationers betydning for læring og for børns udvikling af selvtillid og handlekompetence. Der henvises til, at den nye skolestruktur kan vanskeliggøre udviklingen af relationer mellem voksne og børn og dermed nedsætte elevers læring. Flere høringssvar efterspørger ligeledes evidens for, at den foreslåede struktur kan virke. Der henvises til Niels Egelund, som udtaler, at skolefællesskaber er et Side 11 af 14

21 forholdsvist nyt fænomen i skoleverden, og at der på denne baggrund endnu ikke er forskning, som har undersøgt, hvad det betyder for elevernes læring og trivsel. Flere svarer kalder forslaget for et eksperiment. Der efterspørges ligeledes evidens for at et elevtal på giver robuste klasser. Svarerne deler ligeledes egne erfaringer med, at forskellige klassestørrelser kan fungere rigtig godt. En svarer henviser til, at det samfundsmæssigt formentlig er en god investering ikke at presse op mod 28 børn ind i samme klasse (se Det efterspørges generelt, at den foreslåede struktur bygger på mere evidens. Erfaringer og analyser fra andre kommuner Flere høringssvar henviser til, at andre kommuner enten har afprøvet en lignende struktur eller er i gang med at gennemføre skolesammenlægninger. Svarerne ønsker, at kommunen i højere grad ser på de erfaringer, som er gjort her. Særligt erfaringerne fra Bornholms Kommune bliver fremhævet som et eksempel, hvor det er gået galt med skolesammenlægninger. Der henvises til, at resultatet at den gennemførte skolestruktur er, at 31 % af eleverne nu går i privatskole, at modellen ikke umiddelbart gav nogen særlig økonomisk gevinst, og det faglige udbytte var mangelfuldt. Oveni forsvandt forældrenes opbakning til folkeskolen, og kommunen var i sidste ende nødt til at lukke matrikler. Der henvises ligeledes til at se på erfaringerne fra Fredericia og Esbjerg Kommuner. I enkelte høringssvar henvises til Cepos, som i 2013 udgav en rapport, hvoraf det fremgår, at i de kommuner, hvor der blev oprettet skolefællesskaber og/eller nedlagde skoler, steg udgifterne til folkeskolen væsentligt samtidig med, at det faglige niveau faldt for de svageste elever (Cepos: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger, 2013). Andre høringssvar henviser til, at erfaringer fra andre steder med skolefællesskaber viser, at en afgørende forudsætning for succesfulde skolefællesskaber er, at der ikke må være for langt i fysisk afstand mellem de enkelte skoler i fællesskabet. 8) Bekymring i forhold til økonomien I mange høringssvar stilles der spørgsmålstegn ved, om 1) grundlaget for økononien er godt nok belyst, og om den opstillede økonomi kan holde og 2) om der ikke er andre økonomiske alternativer. Ad 1) Grundlaget Modellen bygger på en beregning af hvor mange klasser, der kan nedlægges ved at have et elevtal på 28 i alle klasse på alle kommunens skoler. Mange høringssvar angiver, at økonomien er meget simpelt udregnet og meget optimistisk i forhold til, at Side 12 af 14

22 det ikke er realistisk at få 28 elever i alle klasser. Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om der overordnet vil være noget at vinde økonomisk pga. af afledte omkostninger. Ligesom enkelte høringssvar stiller spørgsmål ved, om de 40 mio. kr., der maksimalt kan opnås, overhovedet er nok til at få et velfungerende skolevæsen. Der ønskes generelt et mere realistisk billede af økonomien ved en ny struktur, og der efterspørges langt mere nuancerede beregninger, hvor både alle de direkte omkostninger og de senere indirekte afledte omkostninger indgår. Der henvises til en mere realistisk udregning af de direkte udgifter som eksempelvis transportomkostningerne (her er gjort et stort arbejde i høringssvar nr. 41), omkostningerne til implementeringen af strukturen, arbejdstiden til transport, flere lønudgifter til ledelse, m.fl. Der henvises også til, at de mere indirekte afledte omkostninger, som måske først kan ses på sigt, bør undersøges. Det handler eksempelvis om flere sygemeldinger pga. presset på lærerne, flere elever på privatskoler/friskoler, færre elever i SFO, færre tilflyttere til kommunen, mm. Nogle høringssvar er betænkelige ved, om skævvridning kan undgås fremover, særligt fordi skolefællesskaberne er så forskellige, som de er. Flere høringssvar stiller spørgsmål ved, om der kan træffes beslutning på så usikkert et økonomisk grundlag. Ad 2) Andre økonomiske alternativer Langt de fleste høringssvar anerkender, at Silkeborg Kommune står over for en økonomisk udfordring fremover. Få høringssvar afviser, at der er økonomiske udfordringer og opfordrer til, at bevare skolen som den er nu. Enkelte høringssvar påpeger dog, at de ønsker, at det undersøges, hvorvidt der er andre økonomiske alternativer end at spare. Der opfordres eksempelvis til, at kommunen laver en beregning på, hvor mange familier, der skal tiltrækkes for at finansiere en øget bevilling til skoleområdet. Ligesom der opfordres til, at det analyseres, hvordan investeringer i skolevæsenet kan give indtægter andre steder i kommunekasse. Der opfordres flere steder til at se, kommunen som et økonomisk hele fremfor skolevæsenet som en afgrænset del af den kommunale økonomi. 9) Bekymringer i forhold til processen En del høringssvar kritiserer processen med at udarbejde forslaget til en ny struktur og kommunikationen omkring forslaget. Nogle høringssvar giver udtryk for, at der ikke er gennemsigtighed med, hvordan Skoleafdelingen og politikerne er kommet fra de 700 idéer fra idémøderne til det endelige forslag. For nogle svarere har det ikke været tydeligt nok, at det var en så omfattende ny skolestruktur, som politikerne sigtede mod, da de inviterede ind til Side 13 af 14

23 idémøder. Andre påpeger, at aftrykkene fra de 700 idéer mangler ikke er tydelige i forslaget. Der gives ligeledes udtryk for, at det er ikke tydeligt, hvorfor det er den pågældende model, der er valgt og hvilke fravalg, der er gjort. Der er ligeledes kritik af kommunikationen vedr. forslaget. Flere svarere kritiserer kommunikationen for at være præget af en dobbelt dagorden med både kvalitet og økonomi. Her betragtes kvalitetsdagsordenen som et dække for ikke at tale om besparelser. Politikerne kritiseres for ikke at være helt tydelige omkring økonomidagsordenen. Andre betvivler, at forbedringer i både kvalitet og økonomi kan lade sig gøre samtidig. De ønsker, at politikerne taler åbent om de kvalitative forringelser, som vil ske med en dårligere økonomi. Andre høringssvar kritiserer de meldinger, som efterfølgende er kommet fra BUUformanden og Skolechefen i høringsperioden for at gyde olie på vandene. Disse meldinger har direkte modarbejdet forslagets intentioner og medvirket til at skabe mere forvirring. Denne forvirring har sået tvivl om, hvad formålet med skolestrukturen er. Der er generelt en kritik af at kommunikationen i høringsperioden har været undvigende og teflonagtig, hvilket har givet grobund for mere utryghed og frustration. Der er ligeledes kritik af, at der i høringsperioden er fremkommet et internt notat med flere beskrivelser end høringsmaterialet. Dette burde have været fremlagt fra starten, og den sene offentliggørelse har således givet anledning til mistillid. Flere svarere opfordrer til, at processen fremover skal være medinddragende særligt for skolens nærmeste interessenter. Ligesom der opfordres til at lægge samtlige og flere uddybende materialer ved beslutningen. Der opfordres til, at strukturen afprøves i et mindre omfang, før det implementeres på alle skoledistrikter. Side 14 af 14

24 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Notat_opsamling_af_svar_på_de_ni_spørgsmå_ til_skolebestyrelserne_ DokumentID:

25 Notat: Opsamling af svar på de ni spørgsmål til skolebestyrelserne Skoleafdelingen har modtaget svar fra alle 28 skolebestyrelser i kommunen. Skolebestyrelserne har lagt et stort arbejde og engagement i svarene. Flere skolebestyrelser tilkendegiver, at de er glade for at blive involveret i arbejdet med skolestrukturen. Skoleafdelingen har læst og lavet nedenstående opsamling på svarene. Dokumentet rummer 9 opsamlinger. Én opsamling for hvert spørgsmål, hvor de væsentligste tematikker i svarene på spørgsmålet er trukket frem og beskrevet med forskellige vinkler og generelle tendenser. Alle skolebestyrelsernes svar kan læses på Nogle få skolebestyrelser har valgt at besvare gennem en form for notat til Børne- og Ungeudvalget. Skoleafdelingen har valgt at trække væsentlige pointer ud fra disse notater og bruge dem i temaer, hvor det vurderes at give mening. En del skoler har valgt ikke at svare på enkelte spørgsmål, hvis de finder dem irrelevante, eller hvis de mener, at de har besvaret dem via deres første høringssvar. Høringssvar fra efteråret kan læses på Skoleafdelingen, februar 2016/PH/HPB Indhold 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? ) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? ) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? ) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? ) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? ) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? ) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? ) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? ) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning?... 7 Side 1 af 8

26 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Skolebestyrelserne ser muligheder på særligt 5 områder: 1) Udvikling sker på skolerne: Bestyrelserne lægger generelt meget vægt på, at ansvaret for udviklingen af skoleområdet primært skal ligge hos skolernes medarbejdere, ledelser og bestyrelser fremover. 2) Fleksible undervisningsformer: Mange skolebestyrelser beskriver, hvordan de ser muligheder i at arbejde mere med holddeling, samlæsning og aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser beskriver imidlertid også, at de har betænkeligheder ved eller ikke ønsker at benytte aldersintegreret undervisning (læs mere under spørgsmål 2). 3) Mere samarbejde: Mange bestyrelser beskriver, at de godt kan se fordele i at samarbejde mere med andre skoler på udvalgte områder og i geografisk nærhed (læs mere under spørgsmål 5). Ligesom flere bestyrelser nævner mere samarbejde på børneområdet fra 0-12 år, hvor særligt pædagog- og ledelsesressourcer kan deles, og med fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Overbygningen nævnes af de fleste skolebestyrelser som det helt oplagte samarbejdsområde fremover (læs mere under spørgsmål 4). 4) Benytte lokalområdets ressourcer: Flere bestyrelser nævner, at der ligger et potentiale i at benytte lokalområdets ressourcer mere, fx ved at få foreninger, privatpersoner og erhvervsliv ind i undervisningen og i at samarbejde med lokalområdets andre tilbud. Mange nævner også byudvikling som et ønske i forhold til at få flere elever på skolerne (læs mere under spørgsmål 9). 5) Ændring af rammerne for skolevæsenet: Mange bestyrelser påpeger, at økononien på skolerne er meget stram. Flere af skolerne har svært ved at se muligheder for udvikling på baggrund af økonomien, og mange er bekymrede for kvaliteten ved yderligere besparelser. Mange af skolebestyrelserne giver udtryk for, at mulighederne lokalt for at imødekomme fremtidens krav er forbundet med, om der kan komme flere penge eller flere børn (læs mere under spørgsmål 9). 2) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? a) De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at de allerede benytter sig af holddeling, samlæsning eller aldersintegreret undervisning i en eller anden grad. De fleste skoler benytter sig mest af holddeling og/eller samlæsning. Flere skoler angiver, at de også benytter aldersintegreret undervisning, men som supplement til den almindelige klasseundervisning. Skolerne benytter de forskellige fleksible undervisningsformer både af pædagogiske/faglige og økonomiske årsager. Mange bestyrelser skriver, at de kan se kvalitative fordele ved at benytte forskellige undervisningsformer og vil gerne udvikle på især holddeling og samlæsning fremover. Enkelte skoler er usikre på, om der er noget økonomisk at vinde ved fleksible undervisningsformer. b) Flere bestyrelser problematiserer at bruge fleksible undervisningsformer som en løsning på en økonomisk udfordring, men flere tilkendegiver samtidigt at stå i en situation, hvor det kan blive nødvendigt. Side 2 af 8

27 Mange bestyrelser beskriver, at afprøvningen af forskellige undervisningsformer kræver flere ressourcer i forhold til den almindelige klasseundervisning, idet det kræver et grundigt forarbejde med meget planlægning, tæt teamsamarbejde og forberedelse af undervisning. Enkelte bestyrelser beskriver, at denne større arbejdsbyrde er årsag til, at de ikke er kommet langt med at benytte forskellige undervisningsformer. Ligesom en enkelt skole beskriver, at de er gået i gang af økonomiske årsager, og at de ikke er nået i mål med indsatsen bl.a. fordi det pædagogiske personale ikke har haft den fornødne kompetence. De fleste bestyrelser beskriver, at de ønsker mere videndeling mellem skolerne om, hvad der virker, og kurser for skolens medarbejdere der kan understøtte indsatsen i fx didaktik og organisering. Aldersintegreret undervisning: Få bestyrelser ønsker at arbejde med aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser udtrykker, at de ikke ønsker yderligere at arbejde med aldersintegreret undervisning, med mindre det er økonomisk nødvendigt, der er for få elever, eller det er et politisk ønske. Begrundelsen er bl.a., at der allerede er gode muligheder i at arbejde med holddeling og samlæsning enten på tværs af årgange eller klassetrin. Bestyrelserne tilkendegiver generelt, at aldersintegreret undervisning er en stor opgave, som vil kræve mere kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Skolebestyrelsen på Buskelundskolen, som er aldersintegreret organiseret, fremhæver især to vigtige forhold: Målet er ikke det aldersintegrerede, men at alle børn lærer mest. Og vores organisering er et både-og. Bestyrelsen beskriver et antal vilkår som meget væsentlige for succes, bl.a. at kommunen har en klar og meningsfuld vision for skolen, og at der er formuleret et læringsgrundlag. 3) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? a) Mange bestyrelser udtrykker, at de fremadrettet kan honorere kravet om fuld kompetencedækning eller ikke ser det som en stor udfordring. En del bestyrelser tilkendegiver at have større udfordringer eller udfordringer i helt specifikke fag. b) Bestyrelserne beskriver, at udfordringerne kan løses ved: Efter- og videreuddannelse herunder ønskes fuld kompensation af udgifterne til uddannelse i forhold til kompetencedækning Strategisk fokus ved ansættelser Andre temasammensætninger på skolen Deling af personalet med visse forbehold mellem skolerne via forskellige ordninger Løsningerne bør sikres både på de enkelte skoler og i samarbejde med Skoleafdelingen. Flere bestyrelserne peger på, at der en udfordring med, at fokusset er så entydigt på faglighed som vilkår for læring. En skole henviser til Dansk Clearinghouses konklusioner, der viser, at den væsentligste faktor, for at undervisningen lykkes, er relationskompetencen, den næst vigtigste er klasseledelseskompetencen, og den tredje er den faglige kompetence. Side 3 af 8

28 En anden skole påpeger, at de ser en stor udfordring i fortsat at kunne prioritere de nære relationer med eleverne, idet kompetencekravet vil give flere faglærere om de enkelte klasser og færre faste lærere. 4) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at udskolingen eller overbygningen kan blive det store fremtidige samarbejdsområde. Det er her, hvor eleverne vil have gavn af at kunne specialisere sig fagligt, møde andre jævnaldrene med samme interesser og blive rustet til at skulle videre til ungdomsuddannelserne. En bestyrelse henviser til en netop udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som konkluderer, at det motiverer eleverne, når de selv vælger retning og har indflydelse på indholdet. Derved har eleverne et bedre afsæt for at søge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Linjerne skal favne elevernes mangfoldighed, så de også har mod og lyst til at vælge bredt blandt ungdomsuddannelser. En anden bestyrelse gør opmærksom på, at større enheder i en udskolingsstruktur kan give øget risiko for, at de svageste elever tabes og dermed ikke får taget en ungdomsuddannelse. Bestyrelserne udtrykker ligeledes, at et udbygget samarbejde omkring overbygningen kan være et attraktivt alternativ til private skoler og efterskoler, samt tiltrække fagligt og socialt kompetente lærerkræfter, som sikrer høj kvalitet. Ligesom det kan give mulighed for at fokusere ressourcerne og dermed skabe en robust økonomi til at lave investeringer i bl.a. undervisningslokaler, materialer og udstyr herunder særligt IT. Mange bestyrelser peger på mulighederne i specialisering i linjer/spor eller differentiering i skoletilbud, som giver valgmuligheder for eleverne på de ældste årgange, og som kan udbydes på forskellige matrikler enten inden for et skolesamarbejde eller på udvalgte skoler, evt. profilskoler. Bestyrelserne kommer med mange eksempler på specialiseringer eller initiativer så som en praktisk orienteret linje, en elite-linje, en international linje, en friluftslinje, projektorienterede, musiske, kreative, sproglige, tekniske spor, elitesport, temauger og valgfag på tværs i kommunen, innovation camps, teateropsætninger, koncerter, m.fl. Ligesom de foreslår et mere uddannelsesrettet fokus bl.a. via samarbejder med ungdomsuddannelserne og ved at inddrage erhvervslivet for at give eleverne en bredere horisont på deres læring. Bestyrelserne er generelt meget optagede af, at der skal være fokus på læring og kvaliteten i kommende overbygningssamarbejder, således eleverne får noget ud af det. Bestyrelserne peger på flere modeller såsom en samling af overbygningen på færre skoler evt. tæt på Silkeborg, udvidede samarbejder mellem flere skoler omkring overbygningen, nye samarbejder mellem enkelte skoler, mere samarbejde om valgfag koordineret af Ungdomsskolen m.fl. De fleste peger på, at den geografiske nærhed og transportforhold har betydning i forhold til den praktiske udførelse af undervisningen og forholdene omkring elevernes skoletid. Side 4 af 8

29 5) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? a) Bestyrelserne tilkendegiver, at et forpligtende samarbejde kan give højere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse på følgende områder: Deling af vejledningskompetencer og specialkompetencer såsom AKT-medarbejdere, læsevejledere, andre vejledere, IT-eksperter, mm. Større samarbejde omkring udskolingen (se uddybning i spørgsmål 4) Samarbejde om fælles projekter fx det virtuelle læringsrum, temadage/uger m.fl. Vidensdeling og faglig og didaktisk sparring omkring undervisningsmetoder og materialer inden for de enkelte fag og fritidstilbud. Deling af faglokaler som eksempelvis madkundskab og håndværk og design. Etablering af fælles årsplaner. Fælles pædagogiske aktiviteter for personale. Frivillig jobrotation og deling af arbejdstid mellem skoler. Fælles vikarordning. Sparring på ledelsesniveau. Samling af udvalgte administrative opgaver. B) Flere bestyrelser peger på, at et samarbejde bedst kan gøres reelt forpligtende gennem en frivillig aftale mellem skoler og med en klar samarbejdsaftale, der beskriver målet med samarbejdet, samarbejdsområder, forventninger til tid og ressourcer, mm. Ligesom det skal være muligt at træde ud af et samarbejde, hvis skolen ikke opnår de ønskede mål. Det udtrykkes fra flere, at principperne og forpligtelser for det forpligtende samarbejde skal være udstukket fra Skoleafdelingen. Skoleafdelingen nævnes i den forbindelse som mulig ansvarlig for indgåelse af samarbejdsaftaler og som facilitator i opstarten af samarbejdet. Enkelte bestyrelser stiller sig tvivlende over for, om der kan laves et reelt forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler, da økonomi fortsat vil være delt og ansvaret for samarbejdet ikke vil være entydig placeret. Et samarbejde skal i så fald besluttes centralt. Opbygningen af reel forpligtelse beskrives ligeledes af bestyrelserne som: Fastholdelse via systematik som eksempelvis årlige eller kvartalsvise sparringsdage/dage med vidensdeling på tværs af skolerne. Inddragelse af de involverede skolebestyrelser og medarbejdergrupper i bl.a. planlægningen af fællesskabet. At holde fast i, at målet skal være højeste kvalitet. At det er de selvstændige ledere, der skal tage fælles ansvar for samarbejdet. At det for begge parter i samarbejdet skal opfattes som en gevinst. Opfølgning på samarbejder fra Skoleafdelingens side via fx evalueringer og dialogmøder At det opleves som relevant og givende ift. den daglige praksis At der tænkes i vi og ikke os og dem. At samarbejdet giver ligeværd mellem skolerne. Side 5 af 8

30 6) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? Langt de fleste skolebestyrelser angiver, at de gerne vil indgå i et forpligtende samarbejde med en eller flere skoler. De større skoler ønsker ligeværdigt samarbejde ofte især om udskolingen, og de mindre skoler ønsker samarbejde med en overbygningsskole. Geografien spiller ind i de konkrete ønsker. Enkelte skoler ønsker ikke forpligtende samarbejde, men skolefællesskaber. De enkelte skolers ønsker til skoler, de ønsker at samarbejde med, kan læses i de enkelte bestyrelsers svar: 7) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? Bestyrelserne peger på følgende tiltag, som ikke nødvendigvis peger i samme retning eller udelukker hinanden: Brug det nye ledelsesgrundlag, hvor der er sat en tydelig retning for den strategiske, pædagogiske og personalemæssige ledelse. Lav lederteams eller fællesskaber på eller mellem skolerne med forskelligartede kompetencer på min. 4 5 personer. Kan gøres evt. ved at lægge ledelsestimerne fra SFO en ind under skolen eller forpligtende samarbejder mellem skoler eller sammentænke 0-12 års området. Der er brug for, at opgaver kan fordeles og uddelegeres, at der bliver tale om en vis grad af specialisering indenfor ledelsen, og at den enkelte leder har nogen at sparre med. Skab synlig og tæt-på ledelse, som er forankret og har sin dagligdag på skolen. Det er vigtigt for både ansatte og forældre. Lav ledernetværk på tværs af skoler med Skoleafdelingen, der stiller en facilitator til rådighed. Sammentænk administrative opgaver og funktioner i større enheder. Derudover bør de administrative opgaver formindskes, og der bør bl.a. ses på, om afrapporteringer giver værdi. Giv ledelsen på den enkelte skole en reel ledelsesret og sørg for, at der ikke opbygges et trægt og bureaukratisk system. Undersøge organiseringen af Skoleafdelingen, set i lyset af Skoleafdelingens need to opgaver i forhold til at stå til tjeneste for elevernes læring via den lokale ledelse. Sats på udvikling af nye ledere og efteruddannelse af nuværende ledere, således der er fokus på ledelse som profession. 8) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? a) Enkelte skoler ønsker skolefællesskaber, men de fleste skolebestyrelser angiver, at de ikke ønsker at indgå i et skolefællesskab. Enkelte skoler angiver skoler i den geografiske nærhed som muligheder, hvis det skulle blive aktuelt. Læs de enkelte skolers svar omkring skolefællesskaber: Side 6 af 8

31 b) Få bestyrelser har svaret på spørgsmålet. De udtrykker, at der i tilfælde af skolefællesskaber fortsat bør være en lokalbestyrelse i de enkelte afdelinger, som samarbejder på tværs med de andre lokalbestyrelser i skolefælleskabet. Samarbejdet kan udmøntes ved, at formand og næstformand er med i en fælles bestyrelse, som dækker det samlede skolefællesskab. Der bør ligeledes arbejde på så meget medindflydelse som muligt i skolefællesskaberne, sådan at der lokalt fortsat er TR, AMIR og MED. 9) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Skolebestyrelserne kommer med følgende bud på sikring af det samlede skolevæsen: Bedre økonomi til skoleudvikling De fleste skolebestyrelser peger på økonomien som det helt centrale, for at der kan sikres en udvikling. Selvom spørgsmålet lægger op til, at bestyrelserne skal tage de kommunale budgetter og udviklingen i betragtning, accepterer flere skoler ikke præmissen omkring økonomien, idet de pointerer, at Silkeborg Kommunes skoler allerede drives meget billigt. Mange bestyrelser opfordrer til derfor til at: Prioritere skoleområdet og investere i børn og unge. Friholde skolerne for de kommende besparelser. Flere bestyrelser opfordrer til at gentænke tildelingsmodellen. Nogle bestyrelser ønsker en mere differentieret model, der tager højde for skolernes forskellighed, demografi, geografi m.v. Andre ønsker en mere enkel model, der fordeler midlerne alene efter klasseantal eller elevtal. De forskellige ønsker til tildelingsmodellen viser, at der er forskellige holdninger til, om der bør ske skævvridning af økonomien fremover og til, om alle skoletilbud skal fortsætte fremover. Nogle bestyrelser peger på styrken i at have mange skoler i forskellige lokalsamfund og med mulighed for forskellige profiler, som giver forældre valgmuligheder. Andre skoler peger på, at alt for dyre skoletilbud bør lukkes, så elever og ressourcer kan samles i robuste enheder til gavn for alle skolers økonomi. De fleste bestyrelser giver udtryk for, at uanset hvilken model, der vælges politisk, så bør der sikres den fornødne økonomi til grundydelsen og et passende minimum af frie timer til alle de ønskede matrikler. Alle børn bør møde et ligestillet skoletilbud, hvor end de bor i kommunen. Find rationaliseringsmuligheder En skolebestyrelse gør opmærksom på, at de tror, at de kan lave mere rationel og hensigtsmæssig drift, hvis skolelederen selv har ansvaret for alle forhold vedrørende drift af skolen. De er inspireret af Anders Seneca og Morten Christensens tanker om Kend din kerneopgave og henviser til: En skolebestyrelse gør opmærksom på, at der findes kommunale kan-opgaver, som der måske kan reduceres i. De anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe, udvalg eller en konkret aktør, der får til opgave at afsøge muligheden for en evt. fortsat drift af disse områder med udgangspunkt i frivilligt arbejde. Der er gode erfaringer i foreningslivet samt i projektet omkring Coding Pirates (FabLab) at hente. Side 7 af 8

32 En skolebestyrelse anbefaler, at det undersøges, om der kan frigøres midler og ressourcepersoner ved at foretage afbureaukratisering Gør Silkeborg Kommune attraktiv og markedsfør det Flere bestyrelserne er ligesom høringssvarene fra efteråret optaget af at gøre hele Silkeborg Kommune endnu mere attraktiv for tilflyttere. Mange bestyrelser peger på, at skolerne er en vigtig brik i dette. En bestyrelse foreslår at skabe en aktiv lokalplanspolitik, der kan medvirke til at skabe robuste skoledistrikter ved at skabe gode vilkår for bosættelse i områder uden for Silkeborg by i form af f.eks. udstykninger og attraktive grundpriser. En bestyrelse anbefaler, at de kommunale udvalg arbejder mere på tværs og finder synergier imellem f.eks. erhvervslivets ønsker og indsats for at tiltrække arbejdskraft til kommunen og behovet for at få flere børnefamilier til Silkeborg. Flere bestyrelser foreslår en mere offensiv markedsføring herunder særligt af områderne i øst mod Aarhus. Andre bud: Giv eleverne en kortere skoledag og dermed færre undervisningstimer. Danske elever er presset i deres hverdag, og vi er i Danmark blandt dem, der har flest undervisningstimer i klasse. Der er ingen evidens for, at længere skoledag og mange timer skulle give bedre skoler, og det vil spare ressourcer. Giv mulighed for at styrke skolens økonomi ved at åbne op for indtægtsdækkende virksomhed såsom kurser/aftenskole/vuc, der kan skabe fundament for en fuld kompetencedækning. Tænk 0-6 års området med i kommende samarbejder fx ved at dele op i 0-12 år og år, for at bevare de lokale kulturer og tilknytningen til lokalområdet. Arbejd med flydende skoledistrikter med søskendegaranti. Flyt skoledistriktsgrænser, så det giver mere robuste skoler. Integrér tosprogede elever på den skole, hvor de går i modtagelsesklasse. Tænk strategisk, så fejlinvesteringer undgås, og de økonomiske midler anvendes mere målrettet i forhold til en planlagt udvikling. Investér i fremsynet byggeri, så lappeløsninger undgås og renomméet øges, hvilket kan føre til øget elevtal altså at satse på en vækststrategi. Giv tid til at få ændringerne og kravene i reformen ikke bare implementeret, men udviklet ud fra de forskellige lokale forhold, så Silkeborgs skoler kan fastholde den gode udvikling. Sæt skatten op! Skæv til Odense kommune. Læs her: Decentralisér psykolog, sundhedsplejerske, UU-vejleder, familierådgiver, IT-teknik m.fl. Side 8 af 8

33 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Underskrevet_aftale_om_fremtidig_skolestruktur_ DokumentID:

34

35

36

37

38 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Kort_nye_distrikter_2017 DokumentID:

39 Nye skoledistrikter Sjørslev Skole Kjellerup Skole Vinderslev Skole Kragelund Skole Funder Skole

40 2 Endelig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Opsamling høringssvar skolestruktur juni 2016 DokumentID:

41 7. juni 2016 Opsamling på skolebestyrelsernes udtalelser vedrørende Silkeborg Byråds foreløbige godkendelse af ny skolestruktur 2017 Skoleafdelingen har modtaget svar fra 26 skolebestyrelser i kommunen. Stort set alle skolebestyrelser anerkender Børne- og Ungeudvalgets og Silkeborg Byråds beslutning om at lytte til skolebestyrelsernes tilbagemeldinger undervejs i skolestrukturdebatten og tilkendegiver, at de er glade for endnu engang at blive involveret her i den afsluttende fase af arbejdet med skolestrukturen. Skoleafdelingen har læst og lavet nedenstående opsamling på bestyrelsernes udtalelser. Dokumentet rummer 6 opsamlinger. Én opsamling for hvert punkt der er fremhævet i høringsmaterialet. Alle skolebestyrelsernes udtalelser kan læses på Enkelte skolebestyrelser kommenterer forskellige elementer i den politiske aftale, der ikke direkte vedrører strukturen. Disse kommentarer opsamles i løbet af juni måned og forelægges for udvalget i løbet af efteråret, forud for at Skoleafdelingens arbejde med at udarbejde en ny styrelsesvedtægt igangsættes. Følgende udtalelser er indgivet i forhold til den skolestruktur, der er foreløbigt godkendt af byrådet den 23. maj 2016, og som er fremsendt til udtalelse i samtlige skolebestyrelser: Der etableres én ny skole, der omfatter de tre nuværende skoledistrikter i Vinderslev, Sjørslev og Kjellerup. I juridisk teknisk forstand nedlægges Vinderslev, Sjørslev og Kjellerup formelt som selvstændige skoler, og etableres som én skole. De tre berørte skoler tilslutter sig byrådets foreløbige beslutning om, at de tre skoledistrikter sammenlægges til ét pr. 1. august Sjørslev Skole fremhæver vigtigheden af, at der sikres daglig ledelse på alle matrikler. De tre skoler påpeger nødvendigheden af, at der sikres central understøtning fra Skoleafdelingen af fusionsprocessen af de tre nuværende skoler, og at fusionen sker i respekt for de tre nuværende skolekulturer. Kjellerup skole vurderer, at en sammenlægning i første omgang vil kræve ekstra ressourcer, udover de enkelte skolers nuværende budgetter Der er ikke indkommet indvendinger imod byrådets foreløbige beslutning vedrørende dette punkt. Der etableres én ny skole, der omfatter de to nuværende skoledistrikter Funder og Kragelund. I juridisk teknisk forstand nedlægges Funder og Kragelund formelt som selvstændige skoler og etableres som en skole. Bestyrelsen ved Funder-Kragelund skoler tilslutter sig byrådets foreløbige beslutning om, at de to skoledistrikter sammenlægges til ét pr. 1. august Side 1 af 3