NYHEDSBREV 4, Finanslov med fokus på ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV 4, 2014. Finanslov med fokus på ældre"

Transkript

1 16. årgang december 2014 NYHEDSBREV 4, 2014 Finanslov med fokus på ældre Finansloven tredjebehandles d. 18. december, og vi forventer en vedtagelse. Vi har op til og under de første behandlinger - forsøgt at få forhøjet vores driftsbevilling, der pt. er 1 mio. kr. Vi har holdt møde med socialminister Manu Sareen, med socialordførere for de involverede politiske partier, og jeg skrev også direkte til finansminister Bjarne Corydon. Det lykkedes desværre ikke, at få den ønskede forhøjelse, men vi fortsætter ufortrødent og kan også se muligheder i satspuljen, hvis den får lov at fortsætte. Vi har brug for midler til at styrke sekretariatet, dels ift. det sundhedspolitiske og sundhedsfaglige område og dels ift. kommunikation. Selvom vi ikke fik øget bevillingen, så kan vi glæde os over, at ældreområdet på flere punkter blev tilgodeset. Det bliver spændende at se det ført ud i praksis. Sundhedspolitik på dagsordnen i kommunerne Sundhedsområdet fylder i dag og fremover stadig mere i kommunerne. Patienter hjemsendes tidligere, kommunerne overdrages flere og flere områder fra regionerne, alt sammen forhold der betinger en større indsats i den enkelte kommune. Ældrerådene skal derfor være godt rustede til at tage sundhedspolitiske drøftelser og til at levere konstruktive høringssvar i kommunerne. I 2014 blev regionsældreråd indskrevet i en lovtekst i forbindelse med oprettelse af patientinddragelsesudvalgene ( PIU). Det er vigtigt, at vores repræsentanter i disse udvalg er godt rustet og kan søge råd og vejledning i sekretariatet. Vi har set, at den sundhedspolitiske del præger ældrerådenes arbejde mere og mere og at vi derfor har behov for at styrke vores sekretariat på det sundhedsfaglige og sundhedspolitiske område. Det kan vi kun, hvis vi får ansat en medarbejder til området, da der hverken er tid eller viden nok p.t. i sekretariatet. Vi holder fortsat møder med partiernes socialpolitiske ordførere med henblik på at forklare vores behov. Ældremilliardens fremtid I 2015 er Ældremilliarden stadig øremærket til ældreområdet. Alt tyder på, at den også udmøntes i 2016, men det er usikkert hvordan. Vi gør derfor partiernes socialordførere opmærksom på, at det for DANSKE ÆLDRERÅD er meget vigtigt at Ældremilliarden fortsat er øremærket til ældreområdet og ikke udmøntes som bloktilskud. Det er vores indtryk, at der på Christiansborg er stor forståelse for vores synspunkt og argumenter. I forbindelse med udmøntningen af Ældremilliarden i 2014 er det værd at bemærke, at Alzheimerforeningen har beregnet, at 56% af de bevilligede midler kommer borgere der har en demenssygdom til gode - enten med bedre pleje eller uddannelse. Ældreråd blev i 2014 indskrevet i verdenshistorien gennem modtagelsen af 1. prisen i Open Gowerment Award. Sekretariatsleder Marianne Lundsgaard fik prisen overrakt at statsminister Helle Thorning i FNbygningen i New York. En pris som både vores politikere og vi som ældreråd skal være stolte over. Vi har haft prisen med på Christiansborg til diverse møder og modtaget anerkendende nik. I-pads til ældreråd Mange emner blev taget op på efterårets formandsog næstformandsmøder og det blev på et par af møderne drøftet, om ældrerådsmedlemmer bør have en IPad. Nogle har fået den af forvaltningen, andre har frabedt sig den og nogle har fået nej. Jeg har ikke som formand en holdning til Ipads, idet jeg mener at det er op til det enkelte ældreråd at beslutte og argumentere for eller imod. Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår og siger tak for mange gode snakke og oplevelser i Bent Aa. Rasmussen, formand INDHOLD: Kend symptomerne og ring Forsikring af frivillige Digital post og digital selvbetjening Nyt fra ministerier og styrelser Projekter og publikationer Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Ældrerådene spørger Temadage og konferencer Side 2 Side 4 Side 7 Side 9 Side 10 Side 12 Side 16 Side 17

2 Kend symptomerne og ring Hænger den ene mundvig pludseligt, er det med et svært at tale, eller føles det ene ben eller arm lammet? Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen også, selv om de måske går over igen kort efter. Så det er livsvigtigt at reagere med det samme og ringe Jo kortere tid, der går, før den ramte kommer i behandling, jo bedre. Det kan koste livet eller give voldsomme handicap, hvis man ser tiden an eller sover på det. Det bør alle vide. Derfor gennemfører Hjernesagen nu en stor kampagne om at kende symptomerne og ringe med det samme. Lillian Knudsen, tidligere formand for Kvindeligt Arbejderforbund, har oplevet på sin egen krop, hvor vigtigt det er at få hurtig hjælp. Vi er tilbage under de langvarige og barske overenskomstforhandlinger i 1998, der endte med den berømte gærstrejke. Det var en periode med strejker, hvor danskerne hamstrede gær for at kunne bage brød, hvis butikkerne blev tomme. Den dengang 53-årige forbundsformand knoklede stort set i døgndrift med møder, rejser og forhandlinger. En sejlivet pandehulebetændelse var ikke nok til at få hende til at tage den mere med ro, og det kom hun til at betale en høj pris for. Lillian Knudsen fik penicillin, men overholdt ikke sin lægekontrol, og det var betændelsen, der gav hende en blodprop i hjernen, har lægerne senere forklaret. Armen lystrede ikke En aften kunne jeg pludselig ikke mærke min arm. Jeg kunne ikke finde ud af at slukke lyset. Min mand ville have mig på skadestuen, men det ville jeg ikke jeg ville bare sove. Det var ikke klogt, fortæller Lillian Knudsen. Af Sarah Cecilie Boss, journalist, Hjernesagen Næste morgen var det helt galt. Hun kunne ikke bruge sit ene ben, og hun begyndte at have svært ved at tale. Da hun skulle trække gardinerne fra, kunne hun ikke fange snoren armen lystrede ikke. Nu insisterede Lillians mand på, at hun blev hentet af en ambulance. Det viste sig at være en blodprop i hjernen, og jeg sidder her kun i dag, fordi jeg fik hjælp og genoptræning. Det var et langt forløb, og vi var meget, meget bange undervejs. Vi skulle have ringet med det samme, siger hun. Efter nogle måneder kom hun tilbage på arbejde, hvor hun klog af skade prøvede at passe noget bedre på sig selv. I dag sidder Lillian Knudsen i Hjernesagens hovedbestyrelse, og hun er lokalformand for Hjernesagen i Tårnby. Hun spiller også hovedrollen som sig selv i Hjernesagens tv-spot, der kan ses i DR1 s OBSudsendelser og på Hjernesagens hjemmeside. Ring også, hvis det går over Kernen i Hjernesagens nye symptomkampagne er, at du bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe Symptomerne er: Akut hængende mundvig, akut lammelse i arm eller ben og/eller at det pludseligt er svært at tale. Selv, hvis symptomerne går over efter kort tid af sig selv, bør du ringe Det kan være et forvarsel om en blødning eller en blodprop i hjernen. Hver dag rammer det 35 mennesker herhjemme. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap i stør- 35 om dagen Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Når voksne får et handicap, er årsagen oftest blodprop eller blødning i hjernen. Kend de akutte symptomer og ring Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. 2 Nyhedsbrev december 14

3 Foto: Bispebjerg Hospital re eller mindre grad. Handicap som taleog sprogproblemer, synsforstyrrelser, lammelser, mangel på overblik og hukommelsesvanskeligheder. Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem, hvis de får et eller flere af symptomerne eller ser andre have dem, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Neurologen: For mange venter og ser tiden an Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen og ved, at der skal ringes med det samme, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen. Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling, mener hun. Det har stor betydning, at så mange som muligt kender og forstår at reagere på symptomerne på en blødning eller en blodprop i hjernen, hvis de selv oplever dem eller ser dem hos en anden. Så ved man, at der skal ringes med det samme. Lige nu er der alt for mange, der venter og ser tiden an, og så kommer de for sent til den akutte behandling, understreger hun. Gør det klart, hvad der er sket Hanne Christensen opfordrer desuden til, at man gør symptomerne så klare som muligt, når man ringer efter hjælp. Når man ringer, skal man fortælle om patientens symptomer, altså for eksempel at armen og benet er lammet, og munden hænger. På den måde står det så klart som muligt for den, man ringer til, hvad der er sket, siger Hanne Christensen. Trombolyse Trombolyse er en behandlingsmetode, der kan opløse blodpropper i hjernen, men behandlingen skal i gang inden for fire en halv time efter de første symptomer. Trombolyse finder sted på udvalgte sygehuse i hver region. Du kan læse mere ved at klikke her. 3 Nyhedsbrev december 14

4 Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige er med god ret et emne som optager mange organisationer, foreninger, kommuner, frivillige mv. Det er vigtigt at vide, hvem der har ansvaret, hvis en frivillig kommer til skade eller kommer til at gøre skade på andre personer eller andres ejendom. Og dermed også at vide, hvem der har ansvaret for, at de nødvendige forsikringer er tegnet. Desværre er det også et område præget af mange gråzoner og tvivlstilfælde. I denne artikel forsøger vi at præsentere de generelle retningslinjer på området, men der vil helt sikkert stadig være tilfælde, hvor den endelige afgørelse fortsat vil være op til en konkret vurdering. Af Hans Stavnsager, konsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde Det skal også nævnes, at mange landsorganisationer har forsikringspakker, som typisk omfatter alle de forsikringer, som vi omtaler i denne artikel og ofte endnu flere. Hvis man er frivillig i en forening under en landsorganisation, kan det derfor være en god idé at tjekke, om man er dækket af en sådan forsikringspakke. Der er i øvrigt en del grupper af frivillige på f.eks. plejecentre, som har valgt at organisere sig som en forening, der kan melde sig ind i en af de større landsorganisationer bl.a. for at få den omtalte forsikringsdækning. Under alle omstændigheder anbefaler vi altid, at den ansvarlige for de frivillige aktiviteter orienterer de frivillige om, hvilken forsikringsdækning der er eller ikke er. Hvis de frivillige er dækket af forsikringer, skal de vide det for at kunne få anmeldt eventuelle skader til det rigtige selskab, og hvis ikke de er, skal de vide det, så de kan vurdere, om deres egne private forsikringer giver dem sikkerhed nok, eller om de eventuelt skal justeres eller suppleres. Lovpligtig arbejdsskadeforsikring Det første spørgsmål, der må afklares i forhold til mange former for frivilligt arbejde, er, om der skal tegnes en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for nogle eller alle de frivillige. Som navnet siger, er der her i modsætning til de fleste andre forsikringer ikke tale om, om man selv kan vælge, om man vil være forsikret eller ej. Her siger lovgivningen, at hvis man udfører arbejde for andre, skal den, som Spørgsmål På Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside er der megen god viden at hente. Blandt andet er en samling af svar på Ofte stillede spørgsmål/frequently Asked Questions om frivilligt, socialt arbejde, som f.eks: - Skal foreningen tegne en ansvarsforsikring for sine ansatte? - Skal jeg som frivillig tegne en ekstra ulykkesforsikring? - Dækker min private ansvarsforsikring også mit frivillige arbejde? Her er også flere spørgsmål om frivilligt arbejde og dagpenge, pension, skattefri godtgørelse og multimedieskat. Direkte link findes ved at klikke her. arbejdet udføres for, tegne en arbejdsskadeforsikring for den, der udfører arbejdet. I praksis skal der i forbindelse med alle former for lønnet arbejde tegnes en arbejdsskadeforsikring, men hvis der udføres frivilligt arbejde, som ligner lønarbejde, kan det også være tilfældet her. Hvis vi taler om foreninger, kigger man bl.a. på, om medlemmet og/eller den frivillige udfører arbejde, der falder indenfor foreningens vedtægter og normale virkefelt. Hvis det er tilfældet, vil der normalt ikke skulle tegnes en arbejdsskadeforsikring. På en offentlig institution vil man især fokusere på, om der eksisterer et formelt over-/underordnelses- 4 Nyhedsbrev december 14

5 forhold, og om der er en person, der har det, man kalder en instruktionsbeføjelse. Man ser altså på, om der er en person, som instruerer de frivillige i, hvordan de skal løse deres opgaver, og som har myndighed til f.eks. at fortælle dem, hvornår og hvordan de skal løse opgaverne. Man kan også se på, om der f.eks. er et obligatorisk kursus, som de frivillige skal deltage i, for at de må løse de frivillige opgaver. Hvis vi tænker os eksempel A, hvor en gruppe frivillige på et plejecenter selv beslutter, hvilke aktiviteter de vil tilbyde beboerne, og selv bestemmer, hvem der står for de enkelte aktiviteter, og hvordan de konkret skal udføres, så skal de frivillige som udgangspunkt ikke dækkes af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Men i eksempel B, hvor det er en ansat på plejecentret, som fortæller de frivillige, hvilke opgaver de forventes at løse, og som også fortæller dem, hvordan plejecentret ønsker dem løst, så vil de frivillige formentlig skulle dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Der er i sagens natur mange mellemformer imellem de to ovennævnte eksempler, hvor det kan være meget vanskeligt at vurdere, om de frivillige skal dækkes eller ej. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der er myndighed på området, så i sidste ende er det dem, der afgør eventuelle tvivlstilfælde. Når det er vigtigt at vide, om en frivillig er dækket af en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, er det bl.a., fordi en privat fritidsulykkesforsikring normalt ikke vil dække, hvis man kommer til skade i forbindelse med sit arbejde. Hvis en frivillig kommer til skade, er det derfor afgørende, at vide, om skaden skal anmeldes til eget forsikringsselskab (såfremt den frivillige har en personlig fritidsulykkesforsikring) eller til Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade, der skal dækkes via arbejdsskadeforsikringen. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at kommuner (og andre offentlige instanser) i modsætning til private virksomheder og foreninger kan vælge at være selvforsikrede. Det ændrer imidlertid ikke på den dækning, som frivillige, der er omfattet af arbejdsskadeloven, har, hvis de kommer til skade. Det betyder blot, at en eventuel erstatning kommer fra kommunekassen i stedet for fra et forsikringsselskab. Kollektiv ulykkesforsikring Hvis frivillige i en forening ikke er omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, kan foreningen stadig godt vælge at dække dem forsikringsmæssigt, hvis de skulle komme til skade i forbindelse med deres frivillige arbejde. Det sker gennem en såkaldt kollektiv ulykkesforsikring. Hvor mange, der er omfattet, og hvor stor dækningen i givet fald er, afhænger helt af den konkrete police. Man kan tegne meget billige forsikringer med meget begrænset dækning eller det modsatte. I modsætning til foreninger kan kommuner (formentlig) ikke tegne kollektive ulykkesforsikringer for grupper af frivillige. Når vi skriver formentlig, er det, fordi denne udlægning af reglerne stammer fra 5 Nyhedsbrev december 14 Foto: og Lillian Møller

6 en tolkning af en ministeriel afgørelse på et andet området (kollektive ulykkesforsikringer for folkeskolebørn, som Indenrigsministeriet har besluttet, at kommuner ikke må tegne). På den baggrund er de fleste kommuners juridiske afdelinger nået frem til den konklusion, at det samme må gælde kollektive ulykkesforsikringer for frivillige. Det skal dog også siges, at enkelte kommuner (bl.a. Aarhus) er nået frem til den modsatte tolkning af reglerne, og at der i øjeblikket er en dialog i gang mellem en række kommuner og ministeriet, som forhåbentlig kan føre frem til en klar afgørelse af spørgsmålet inden alt for længe. Erhvervsansvarsforsikring Hvis en frivillig kommer til at gøre skade på en anden person eller en anden persons ejendele i forbindelse med det frivillige arbejde, vil det i nogle tilfælde være den frivilliges personlige ansvarsforsikring, der skal dække udgiften. Men hvis den frivillige kan siges at udføre (ulønnet) arbejde for en arbejdsgiver, er det arbejdsgiveren, som har erstatningsansvaret. Og i det tilfælde kan man som arbejdsgiver vælge at tegne en såkaldt erhvervsansvarsforsikring, som dækker i sådanne tilfælde. Det skal dog understreges, at erhvervsansvarsforsikringen i modsætning til arbejdsskadeforsikringen ikke er lovpligtig en forening kan altså her vælge at selv at løbe risikoen. Afgrænsningen af, hvornår en frivilligs egen forsikring skal dække, og hvornår arbejdsgiveren har ansvaret, følger i store træk den afgrænsning, som er beskrevet i afsnittet om den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Forsikringer for køretøjer Vi får fra tid til anden spørgsmål om, hvordan forsikringsdækningen er i forbindelse med, at frivillige kører med brugere på f.eks. et plejecenter enten i deres egen bil eller i en bus ejet af plejecentret. Og her er der faktisk tale om et område, som er ganske godt reguleret. Passagererne vil nemlig altid være dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring, som alle køretøjer i Danmark skal have for overhovedet at få et sæt nummerplader og måtte køre på offentlig vej. Man kan godt tegne særlige passagerforsikringer, som giver en ekstra erstatning til passagerer, der måtte komme til skade, men det er altså en erstatning, som ligger ud over den erstatning, der allerede ligger i den lovpligtige ansvarsforsikring. Det skal også nævnes, at eventuelle skader på føreren af et køretøj normalt ikke dækkes af den lovpligtige ansvarsforsikring, hvis der er tale om et ene -uheld, hvor der ikke er en modpart, som der kan Foto: og Peter Kirk: Adventskrans gøres et krav gældende overfor. Hvis man ønsker, at føreren skal have en forsikringsdækning i sådanne tilfælde, skal der tegnes en særlig førerpladsforsikring. Flere oplysninger Hvis I har spørgsmål om forsikringer eller andre emner med forbindelse til frivilligt socialt arbejde, er I altid meget velkomne til at kontakte Center for Frivilligt Socialt Arbejde. På vores hjemmeside kan I finde vores kontaktoplysninger. 6 Nyhedsbrev december 14

7 Foto: og Svend Åge Ekberg: Jul i byen Digital post og digital selvbetjening spørgsmål og svar Mange spørgsmål melder sig ved overgangen til digital post og digital selvbetjening, også i ældre-/seniorråd. Ringsted Ældreråd har rettet en række spørgsmål til Borgerservice i Ringsted Kommune og fået følgende svar. DANSKE ÆLDRERÅD har fået lov til at bringe spørgsmål og svar til orientering for andre ældre-/ og seniorråd. 1. SPØRGSMÅL: Efter 1/ tilmeldes også de, der ikke selv har gjort det, til digital post, og får pligt til at holde øje med den digitale postkasse. Kommunerne afgør selv serviceniveauet i disse sager. Hvis man ikke åbner, og der kommer post i den, får man 1 påmindelse på papir, og ikke mere. Vil man i Ringsted foretage sig yderligere i disse tilfælde? Har man i Ringsted overvejet at gøre yderligere, f.eks. hvis en borger, der er fritaget for digital post, modtager brev fra SKAT eller Udbetaling Danmark? Er man i Ringsted Byråd bekendt med disse ting og har man overvejet at lave principper for det? Økonomiudvalget har på sit møde den 2. juni 2014 besluttet at give administrationen kompetencen til at behandle ansøgningerne om fritagelse for digital post. Sagen blev godkendt med bemærkningen, at udvalget finder det er meget vigtigt, at der gøres en stor indsats for at informere alle grupper i samfundet. Det er ikke muligt at følge op med en orienteringsskrivelse fra Ringsted Kommune, hver gang der kommer post fra andre myndigheder. SKAT og Udbetaling Danmark har sin egen kanalstrategi. Ringsted Kommune vil have fokus på at støtte borgerne i at tage stilling til den digitale postkasse både før og efter 1. november 2014, og vil løbende overveje hvilke tiltag, der skal iværksættes. 2. SPØRGSMÅL: Hvad vil man gøre, når en ældre borger, som er tilmeldt digital post, svækkes i en sådan grad, at vedkommende ikke længere kan åbne postkassen? Det er muligt at få en fritagelse for digital post, hvis der opstår behov for det. 3. SPØRGSMÅL: Vil man inddrage udkørende plejepersonale i dette? Plejepersonalet medbringer information til borgerne, men det er i hovedsagen borgeren selv eller de pårørende, der står for ansøgningen om fritagelse. 4. SPØRGSMÅL: Hvordan vil man handle i forhold til de af kommunens borgere, som er på institutioner i andre kommuner? Det er muligt for alle borgere, at få en fritagelse i egen kommune eller den kommune man opholder sig i. Der er ikke lavet særlige tiltag i forhold til denne gruppe borgere. 5. SPØRGSMÅL: Hvorfor opfordrer man borgere, der er tilmeldt E-boks også at tilmelde sig den digitale postkasse? Borgerne bliver vejledt i at de selv kan vælge, om de vil benytte eller 7 Nyhedsbrev december 14

8 6. SPØRGSMÅL: Er det korrekt, at den enkelte sagsbehandler bestemmer om en for digital post fritaget borger, kan fritages for digital selvbetjening, og er det efter en konkret vurdering eller generelt? Sagsbehandlerne gennemfører en eventuel fritagelse ud fra den beslutning, der er truffet af Byrådet den 2. juni 2014 og som ligger i forlængelse af lovgivning og bekendtgørelse om digital selvbetjening. Når borgerne henvender sig vedr. digital selvbetjening vurderes det i den enkelte situation, om borgeren kan benytte den digitale selvbetjeningsløsning eller, om borgeren skal betjenes på anden vis. 7. SPØRGSMÅL: Hvorfor vælger kommunen, at arrangere borgermøder sammen med Ældresagen alene, og ikke det lovbefalede folkevalgte kommunale ældreråd eller repræsentanter for andre private foreninger, der arbejder for ældre? Ringsted Kommune har ikke inviteret Ældresagen til de to informationsmøder, der er afholdt i september måned. Repræsentanten for Ældresagen har valgt at møde op af sig selv og støtte op om arrangementet. Ringsted Kommune vil løbende vurdere hvornår det vil være hensigtsmæssigt, hvordan man kan bringe Ældrerådet og de frivillige foreninger i spil i forhold til at støtte op om digitaliseringen. 8. SPØRGSMÅL: Ældrerådet opfordrer til, at der bliver sendt personlige breve til ikke-tilmeldte, når tiden nærmer sig. Der er sendt orienteringsskrivelser om Digital post til alle borgere i Ringsted Kommune, som skulle tage stilling til den digitale postkasse i september/oktober Der bliver sendt et reminderbrev til borgere, som ikke åbner den digitale postkasse og som ikke har ansøgt om en fritagelse for digital post. 9. SPØRGSMÅL: Kan man /vil man udsøge borgere, der ikke har åbnet den digitale postkasse, og f.eks. ikke reageret på henvendelser fra Skat eller Udbetaling Danmark med henblik på at hjælpe dem? Det undersøges i Digitaliseringsstyrelsen, om kommunen fremadrettet kan få lister over borgere, der ikke har besøgt deres digitale postkasse. I forhold til resultatet af en sådan henvendelse vurderes det, hvad et passende tiltag vil være. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariat har i en anden sammenhæng besvaret følgende spørgsmål: Er det korrekt, at SKAT og Udbetaling Danmark suverænt afgør, om en borger kan fritages for digital selvbetjening, der har med institutionen at gøre? Svaret vedrørende Udbetaling Danmark er, at det IKKE er Udbetaling Danmark, der afgør om en borger kan fritages for digital selvbetjening. Afgørelse om eventuel fritagelse træffes af kommunalbestyrelsen, som skal give Udbetaling Danmark besked om sine afgørelser. Det følger af lov nr. 494 af 21. maj 2013, der er en ændring af lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark. Det har ikke været muligt for DANSKE ÆLDRERÅD at få oplyst SKATs præcise hjemmel. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der findes en hjemmel i SKATs egne regler. DANSKE ÆLDRERÅD har dog ikke umiddelbart været i stand til at finde lovreglen hos SKAT. Som oplyst i DANSKE ÆLDRERÅDs mailservice 11 er der kommet en ny vejledning om obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgninger om sociale ydelser m.v. Læs mere om den i mailservice ved at klikke her. 8 Nyhedsbrev december 14

9 Nyt fra ministerier og styrelser Frit valg af leverandør af hjemmehjælp hvilke leverandører kan vælges? Den 1. april 2013 blev reglerne for kommunens tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør ændret. Reglerne giver kommunerne fleksibilitet til at tilrettelægge det frie valg efter lokale forhold og borgerens behov. Borgerens frie valg Borgeren har med det frie valg af leverandør af hjemmehjælp (personlig pleje, praktisk hjælp og madservice) ret til at vælge mellem minimum 2 leverandører af den visiterede hjælp. Det er den enkelte kommune, som beslutter, hvordan kommunen vil tilrettelægge det frie valg af leverandør af hjemmehjælp i kommunen. Kommunen kan beslutte at indgå kontrakt med leverandører og/ eller beslutte, at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis. Kommunen kan vælge forskellige muligheder for frit valg af leverandør på forskellige ydelser af hjemmehjælp, og kommunen kan ligeledes vælge forskellige muligheder for frit valg af leverandør i forskellige distrikter i kommunen. Af Ina Vang Runager, Fuldmægtig, Kontoret for ældre, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Kommunen indgår kontrakt med leverandører Kommunen kan indgå kontrakt med leverandører fx ved at gennemføre et udbud eller anvende en godkendelsesordning. Med lovændringen er særreglerne i serviceloven om kommunens tilrettelæggelse af det frie valg ophævet. Frit valg af leverandør af hjemmehjælp Borgerens mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandører af hjemmehjælp fremgår af 91 i serviceloven. Borgeren kan vælge mellem de leverandører, som 1. kommunen har indgået kontrakt med, 2. eller kommunen kan beslutte, at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis, som giver borgeren adgang til selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed. Kommunen kan beslutte, hvilke ydelser fx praktisk hjælp og personlig pleje, der skal indgå i et udbud. Kommunen kan endvidere beslutte, hvor mange leverandører borgeren skal kunne vælge mellem, så længe der mindst er to leverandører at vælge mellem. Den ene af de to leverandører kan være kommunen. Fritvalgsbevis Borgeren kan anmode kommunen om et fritvalgsbevis, hvis kommunen har besluttet, at borgerne kan bruge fritvalgsbeviser. Med et fritvalgsbevis skal borgeren selv vælge en leverandør til at levere hjælpen. Leverandøren skal være en cvr-registreret virksomhed. Eksempelvis kan kommunen vælge at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis til indkøb af dagligvarer, hvormed borgerne selv kan vælge, hvor de vil indkøbe dagligvarerne. Så længe leverandøren opfylder kvalitetskravene, som kommunen har fastsat til leverandørerne. Kvalitetskravene skal være en del af aftalen mellem borgeren og den valgte leverandør. I særlige tilfælde kan kommunen træffe afgørelse om, at en borger ikke kan benytte et fritvalgsbevis. Lovændringen betyder, at kommunen ikke længere kan tilbyde servicebeviser. I modsætning til servicebeviset kan borgeren med et fritvalgsbevis ikke indgå aftale med en person, men kun med en cvrregisteret virksomhed. Oplysning om leverandører i kommunen Kommunen skal oplyse om, hvilke leverandører en borger, der er visiteret til hjemmehjælp, kan vælge mellem. Kommunen skal også oplyse, hvis det er besluttet i kommunen, at der tilbydes fritvalgsbeviser. Kommunerne kan for eksempel oplyse om det på deres hjemmeside. 9 Nyhedsbrev december 14

10 Projekter og publikationer Ældre kan ikke deles op i stærke og svage Det giver ikke mening at dele ældre op i henholdsvis sårbare og stærke. De ældre rummer begge sider. Det er især problematisk, hvis man vil anvende de to kategorier til at prioritere, hvem der f.eks. skal have hjemmepleje, siger KORA-forsker, der netop har udgivet en rapport om sårbare ældre. Ældre kan ikke inddeles i grupperne sårbare og stærke. De udfordringer, de ældre møder som en naturlig del af alderdommen, kan gøre de ældre sårbare i en kortere eller længere periode, men samtidig møder de ældre disse udfordringer med kreativitet og handlekraft. Det viser en undersøgelse af sårbarhed i alderdommen, som KORA har lavet. Ældre mennesker er nøjagtig ligesom resten af os de er på én gang sårbare og handlekraftige. Og hvis du begynder at putte nogle af dem i en sårbarhedskasse, så ser og udnytter du ikke de ressourcer, som de også har. Samtidig risikerer du at overse nogle sårbarheder hos den gruppe, du vælger at kategorisere som stærke, siger seniorprojektleder Lone Grøn, der står bag undersøgelsen. Når vi brækker den ældre befolkning over i de stærke og de svage, mister vi så mange nuancer, at det faktisk i praksis gør det sværere at støtte denne befolkningsgruppe omkring de udfordringer, der hører til deres alderdom. Derudover kan opdelingen være med til at stigmatisere ældre, der i forvejen er i en svær situation, siger Lone Grøn. Kan ikke kategoriseres Vores undersøgelse har vist, at det er meget vanskeligt at udpege, hvem de sårbare ældre er. Det er ikke sådan, at f.eks. alle enker er sårbare, eller at alle gangbesværede er sårbare. Det er nogle omstændigheder, som mange ældre kommer ud for, og som måske gør, at de i en kortere eller længere periode har brug for pleje eller omsorg. Artiklen findes på KORAs hjemmeside Her findes også en rapport om undersøgelsen. Klik her for at læse mere. Men ofte viser det sig også, at de ældre bliver meget kreative og handlekraftige, når de møder de udfordringer, der er en naturlig del af alderdommen. Og man kan heller ikke sige, at alle med lav indkomst, lav uddannelse og svagt netværk er sårbare. Svage ældre er ikke en brugbar kategori, og især ikke hvis vi taler om prioritering inden for ældreområdet, f.eks. hvem der skal have hjemmepleje. Det betyder ikke, at sårbarhed i alderdommen ikke findes. Man ved, at ældre med lav indkomst, lav uddannelse og svagt netværk ofte har et større behov for pleje og omsorg end ældre med høj indkomst, lang uddannelse og stærkt netværk. Det er de objektive parametre, som vi kender fra mange års studier af social ulighed i sundhed, og som kan give et fingerpeg om, hvem der rammes af sygdom, og måske også tidligere end andre. Men man kommer ikke uden om, at man skal igennem en individuel vurdering, når man f.eks. visiterer til hjemmehjælp og rehabilitering. 10 Nyhedsbrev december 14

11 Ældre udsætter den tredje alder for at arbejde I en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, som har brugt tal fra Danmarks Statistik, står det klart, at danskere i alderen år bliver længere på arbejdsmarkedet, end de gjorde i 2006, ligesom deres indkomst er stigende. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen kan ifølge arbejdsmarkedsforskere skyldes flere ting. Den negative historie er, at flere fortsætter med at arbejde af nød, fordi de ikke synes, at folkepensionen er tilstrækkelig. Men det kan lige så vel være et udtryk for, at de ældre er blevet mere attraktive for arbejdsmarkedet, siger Anette Borchorst, professor på Institut for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet. Mona Larsen, som er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med speciale i blandt andet ældre på arbejdsmarkedet siger: Når vi kigger på udlandet, kan vi se, at der ikke er nogen sammenhæng mellem mange ældre i arbejde og høj arbejdsløshed blandt unge. Nærmere tværtimod. Når vi kigger på den demografiske udvikling, bliver det kun mere tydeligt, at det er godt for alle i samfundet, at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Bedre hverdag med de rette hjælpemidler De rigtige hjælpemidler kan lette tilværelsen for mange ældre, der har problemer med aktiviteter i hverdagen. Fredericia Kommune og Socialstyrelsen har undersøgt en metode, hvor ældre borgere, der ansøgte om enkle hjælpemidler, fik en grundig udredning af deres behov. I alt 185 borgere med en gennemsnitsalder på 80 år deltog i pilotprojektet. En undersøgelse af projektet tyder på, at metoden kan være med til at sikre, at borgeren får det helt rette hjælpemiddel og dermed en væsentlig bedre hverdag. 86 % af deltagerne fik løst deres problemer med aktiviteter i hverdagen helt eller delvist. Borgernes fysiske funktionsevne var bevaret ved opfølgningen efter fire måneder eller blevet en smule bedre, og i betragtning af deltagernes alder er det over forventning. Projektet blev gennemført i og er finansieret af Fredericia Kommune og Socialstyrelsen med støtte af Helsefonden. Læs mere ved at klikke her. Læs mere ved at klikke her. 11 Nyhedsbrev december 14

12 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD En ganske særlig oplevelse i New York Flere har spurgt: Hvad var baggrunden for at DANSKE ÆLDRERÅD modtog første prisen i Open Goverment Award? at statsminister Helle Thorning overrakte prisen? at Præsident Barack Obama lykønskede? og at det var Marianne Lundsgaard og ikke formand Bent Aa. Rasmussen, der modtog prisen? Open Goverment Partnership Danmark er medlem af partnerskabet Open Goverment et partnerskab der blev oprettet i Partnerskabet tæller i dag flere end 60 nationer, mod otte ved stiftelsen. Amerika var en af de otte stiftere. Det er landets overhoved (Statsministeriet), der indgår aftalen, men arbejdet uddelegeres efterfølgende til en styrelse i Danmark til Digitaliseringsstyrelsen. Formålet med Open Government Partnership er at fremme god regeringsførelse og at styrke demokratiet ved, at deltagerlandene forpligter sig til initiativer inden for transparens omkring offentlige beslutningsprocesser, borgerdeltagelse og dialog med civilsamfundet, antikorruption og ansvarsplacering samt teknologi og innovation. Læs mere ved at klikke her. Af Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder, DANSKE ÆLDRERÅD Open Goverment Award Partnerskabet besluttede i 2013 for første gang at uddele én pris ved den årlige samling (repræsentantskabsmøde) der hvert år foregår i FN -bygningen i New York. Prisen skulle hædre de bedste offentlige initiativer indenfor borgerinddragelse. Der var en første-, en anden- og en tredjepris, og kun få måtte kende resultatet før på selve dagen. Partnerskabet ville betale flybillet og ophold for én person fra hver af de tre vindende organisationer, og det var ikke muligt af sikkerhedsmæssige årsager - at få flere med til prisoverrækkelsen. Der ville være en del internationale forpligtelser, såsom interviews forbundet med prisen. Sekretariatet blev via Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside opmærksom på initiativet og udarbejdede en ansøgning om at blive Danmarks kandidat. Vi mente, at det at ældreråd er indskrevet i dansk lovgivning, at ældreråd er valgt ved direkte valg og med en stor stemmeprocent, og at ældreråd er høringspart og arbejder aktivt, var så vægtigt og særligt, at lovfæstede demokratisk valgte ældreråd burde være Danmarks kandidat. Et dansk dommerpanel var enige og valgte Ældreråd som Danmarks kandidat (foran f.eks. Folkemødet på Bornholm, Skat og andre gode initiativer). Opgaven med at udarbejde en præcis og omfattende ansøgning, der kunne lægges foran de 22 internationale dommere var en stor mundfuld, da den også skulle indeholde en video og positive tilkendegivelser fra andre organisationer. Men vi kom i mål inden sommerferien med god hjælp fra en konsulent i 12 Nyhedsbrev december 14

13 Digitaliseringsstyrelsen. Resultatet af de internationale dommeres bedømmelse af de indkomne 33 ansøgninger, kender I. Danmark fik førsteprisen, Montenegro fik andenprisen og Filippinerne tredjeprisen. Overrækkelsen i New York Da vi i slutningen af august fik besked om, at vi var i top tre besluttede formandskabet i DANSKE ÆLDRERÅD at sekretariatsleder Marianne Lundsgaard skulle tage af sted. Pressemeddelelse blev forberedt og koordineret med Socialministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Øvrige opgaver clearet med Digitaliseringsstyrelsen, der også sørgede for at Statsminister Helle Thorning kunne holde overrækkelsestalen, da hun var i New York. Lige inden afrejse fra København (dagen inden selve prisoverrækkelsen) fik vi under hånden at vide at Danmark fik førsteprisen. Det var STORT. Digitaliseringsstyrelsens vicekontorchef, samt ovennævnte konsulent og jeg udgjorde den danske delegation. Socialministeriet havde fået en invitation, men havde ikke mulighed for at deltage. Jeg repræsenterede borgerinddragelsessiden, men socialministeriet skulle have repræsenteret regeringssiden. Sikkerhedsopbuddet betød, at megen tid gik med at få diverse tilladelser til adgang til FN-bygningen, der ville komme adskillige præsidenter til stede under selve mødet dog vidste vi ikke før på selve dagen, at Præsident Barack Obama ville tale. Mødet kan sammenlignes med DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde, der var delegerede fra hovedparten af de flere end 60 lande, der deltager i Open Goverment Partnership. Selve prisoverrækkelsen til de tre lande varede kun 12 minutter resten var Open Goverment Partnerships møde med taler og tilkendegivelser. Inden selve prisoverrækkelsen blev jeg interviewet i et studie og skulle fortælle en journalist om det ganske særlige ved den danske model folkevalgte ældreråd. Find videoen ved at klikke her. I junis varme arbejdede vi hårdt for at nå alt for at indsende den internationale ansøgning, i august fik vi at vide, at vi var blandt de tre nominerede, og dagen inden overrækkelsen fik vi at vide, at vi fik første prisen Det var alt sammen STORT. Det var stort, at vi i DANSKE ÆLDRERÅD fik denne pris og dermed international anerkendelse for det arbejde, I som ældreråd gør i kommunerne, og det arbejde bestyrelse og sekretariat gør for DANSKE ÆLDRERÅD. Det var stort at Statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle holde talen og overrække prisen. Jeg oplevede, hvordan hun lyste op i salen med sin tale og begejstring og fornemmede, at også hun var stolt på Danmarks vegne. Dog størst af alt var dog at møde præsident Barack Obama. Han holdt en fan- 13 Nyhedsbrev december 14

14 tastisk tale til forsamlingen og det at få mulighed for at være i samme rum som ham og dermed kunne fornemme hans karisma, syntes jeg, var overvældende. At statsminister Helle Thorning-Schmidt tillige sørgede for en introduktion og dermed brød selve programmet det er næsten ubegribeligt. Jeg vil altid huske det øjeblik, hvor jeg gav hånd og udvekslede ord med Præsident Barack Obama. Øjeblikket blev foreviget af en hurtig medarbejder fra sekretariatet i Open Goverment Partnership - så det er rigtig nok og ikke en drøm. Hvad vi talte om, kan jeg ikke huske, og at han holdt armen om min skulder, ved jeg kun, fordi det fremgår af billedet. Efterskrift Jeg har efterfølgende tænkt, hvor meget billeder betyder i vores digitale og hurtige verden. Jeg er sikker på, at billedet med præsident Barack Obama har været en medvirkende faktor til, at så mange medier har bragt nyheden om, at vi fik førsteprisen. 14 Nyhedsbrev december 14

15 Hvorfor aflyste valg? Sekretariatet i DANSKE ÆLDRERÅD ringede i efteråret til formanden for ældre-/seniorrådet og til forvaltningsmedarbejderen i de kommuner, som havde aflyst valget i efteråret 2013, for at få besvaret spørgsmålet. Baggrund Efter lovændringen i 2010 blev det lovligt for kommuner at aflyse valg til ældreråd under nogle bestemte forudsætninger, blandt andet Er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal kunne spekulere i, hvorvidt kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune ønsker at afholde valg til ældreråd eller ej. Resultater fra undersøgelsen De samme ca. 40 spørgsmål blev stillet til de ni kommuners råd. Svarene faldt meget forskelligt ud. Der blev ikke fundet entydige årsager til aflysning af valget. Nogle sammenfald blandt et flertal af kommunernes ældre-/seniorråd blev fundet i undersøgelsen: De fleste valg blev aflyst på Sjælland - 7 ud af 9. Halvdelen havde også problemer med rekruttering af kandidater ved forrige valg - 5 ud af 9. De fleste havde krav om mindst 5 stillere til hver kandidat - 7 ud af 9. De fleste deltog ikke i DANSKE ÆLDRERÅDs temadag om valg - 7 ud af 9. Valgformen angives som årsag til aflysningen - 6 ud af 9. De fleste gjorde ikke en ekstra indsats for at skaffe kandidater/udsatte valget - 7 ud af 9 De fleste formænd fortryder, at valget blev aflyst - 6 ud af 9. Alle havde haft tid nok til at forberede valget - 9 ud af 9. Hvad kan ældre-/seniorråd gøre for at undgå at valg aflyses? Mangel på kandidater er den udløsende faktor for aflysning af valget, og derfor kan ældre-/seniorrådet i god tid før valget overveje, hvordan det kan gøres lettere at blive opstillet som kandidat. Rådet kan drøfte og overveje, Om der skal være stillere for kandidater, og i så fald hvor mange, der er behov for. Om vedtægten skal revideres, så valgformen ændres. Om samarbejdet med kommunens forvaltning kan blive endnu bedre, og fordelingen af ansvarsområder gøres endnu tydeligere. Om der i annoncer mv. kan gives kontaktoplysninger, der gør det nemt for kandidater at kontakte rådet. Om det er klart, hvem der tager personlig kontakt til mulige emner, og følger op på tidligere kontakter. Hvad kan DANSKE ÆLDRERÅD gøre for at undgå at valg aflyses? De fleste formænd svarede, at temadagen om valg skulle bevares, og enkelte tilføjede, at der gerne måtte blive mere fokus på brevvalg som valgform. Flere gav udtryk for, at et fælles brev fra DANSKE ÆLDRERÅD til alle kommuner om betydningen af at inddrage (ældre) borgere i beslutninger, samt en kort omtale af betingelser for aflysning af valg kunne have en positiv effekt. Sekretariatet vil gerne benytte lejligheden til at takke de deltagende interviewpersoner for lærerige og kreative samtaler om et svært emne. Af Dorthe Neergaard, ældrepolitisk konsulent, DANSKE ÆLDRERÅD 15 Nyhedsbrev december 14

16 Foto: og Lillian Møller Ældrerådene spørger Kan man se, hvilke opgaver en hjemmehjælper må udføre hos en borger? Et ældreråd har beskrevet nogle eksempler, hvor en hjemmehjælper siger ét og ledelsen af hjemmehjælpen siger noget andet om, hvilke opgaver, hjemmehjælperen må løse for en borger, der er visiteret til hjemmehjælp. For at besvare spørgsmålet opridses hermed, hvilket lovgrundlag der er tale om: Regler om borgeres ret til hjemmehjælp, og kommunernes pligt til at yde hjælp beskrives i Serviceloven 83. Men de præcise opgaver, der kan udføres, fremgår ikke af lovteksten. Tværtimod fremgår det af loven, at det er kommunens ansvar at fastsætte serviceniveauet i en kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden beskriver derfor opgaverne og omfanget af, hvad hjemmehjælpen udfører hos borgere i den pågældende kommune. Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarden revurderes hvert år, inden kommunalbestyrelsen vedtager den. Forud for vedtagelsen skal kvalitetsstandarden have været til høring i ældrerådet. Ældrerådet rådgiver beslutningstagerne (kommunalbestyrelsen) om, hvad der er bedst stemmende med ældres ønsker og behov i lige præcis jeres kommune. Dermed kan ældrerådet få ganske stor indflydelse på, hvilke opgaver hjemmehjælperen skal løse for borgere i kommunen. Hver kommune har sine egne kvalitetsstandarder, og man kan finde og sammenligne dem på de enkelte kommuners hjemmesider. Hermed er ældrerådet forhåbentlig blevet klogere på hjemmehjælperens opgaver - selv om der ikke kan gives en præcis facitliste. I øvrigt handler DANSKE ÆLDRERÅDs temadage i februar/marts 2015 om kvalitetsstandarder. Af Dorthe Neergaard, ældrepolitisk konsulent, DANSKE ÆLDRERÅD Alderdommen er blevet dyrere En ny opgørelse fra Danmarks statistik viser, at de offentlige udgifter til kategorien alderdom er steget med 9,5 % fra 2012 til Konkret steg udgifterne fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger. Udgifterne til kategorien alderdom omfatter både kontante ydelser - som f.eks. udbetalinger af pensioner og efterløn -, og naturalydelser - som f.eks. udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre. Læs mere om opgørelsen ved at klikke her. 16 Nyhedsbrev december 14

17 Temadage og konferencer Temadage om kvalitetsstandarder DANSKE ÆLDRERÅD afholder fem temadage for ældre-/seniorråd om kvalitetsstandarder i februar og marts. Se datoerne i aktivitetskalenderen til højre. Tilmeldingsfrist er d. 8. februar. Program og tilmelding findes på hjemmesiden, klik her. Repræsentantskabsmøde og konference DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde finder sted mandag d. 11. maj på Hotel Nyborg Strand. Indkaldelse udsendes senest 20. januar. Dagen efter repræsentantskabsmødet afholder DAN- SKE ÆLDRERÅD ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand. Program udsendes primo februar. DANSKE ÆLDRERÅDs Aktivitetskalender 2014 /2015 Sekretariatet holder julelukket d. 15. december - d. 5. januar. Glædelig jul og godt nytår! Bestyrelsesmøder 15. januar Odense 11. marts Odense Formandskabsmøder 11. december - sekretariatet 24. februar - sekretariatet 8. april - sekretariatet Temadage om kvalitetsstandarder 23. februar - Aabybro 25. februar - Fredericia 26. februar - Skanderborg 3. marts - Ringsted 4. marts - Allerød Valg til DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse Valghandlingen gennemføres på samme steder og datoer som temadagene. Læs mere i Mailservice 11 - klik her. Repræsentantskabsmøde 11. maj - Hotel Nyborg Strand Ældrepolitisk konference 12. maj - Hotel Nyborg Strand Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Nyhedsbrevet er udgivet af DANSKE ÆLDRERÅD ISSN: (online) Næste nummer: Februar 2015 DANSKE ÆLDRERÅD Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf Ansvarshavende: Bent Aa. Rasmussen Redaktion: Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet: Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Lise Sørensen Ældrepolitisk konsulent Tlf Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent Tlf Maj-Britt Lempel Kursussekretær og bogholder Tlf Nyhedsbrev december 14

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013.

Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD. Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. Til medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD Mailservice 6/2013 udsendt 3/9 2013. DANSKE ÆLDRERÅDs Vingstedkonference d. 10. oktober Det lokale demokrati og ældrerådenes rolle i det, er årets tema for konferencen,

Læs mere

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014

ÆLDRERÅDET. Dato: 11. marts 2015 Dokument: Årsberetning 2014 , ÅRSBERETNING 014 : Indledning Møder og arrangementer Ad hoc gruppe, følgegrupper og kontaktpersoner 60PLUS Budget / Kvalitetsstandarder Høringer Tilsyn Regionsældreråd DANSKE ÆLDRERÅD Fremtiden ÆLDRERÅDET

Læs mere

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J.

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 11, Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Det digitale samfund et demensvenligt samfund?

Det digitale samfund et demensvenligt samfund? Symposium 2: Det digitale samfund et demensvenligt samfund? Paneldebat med: Kirsten Dyrborg, Ældre Sagen Else Hansen, Alzheimerforeningen Ingrid Stokholm Lauridsen, Ældresagen Sarah E. Hvidberg, Nationalt

Læs mere

Mundtlig Beretning 2013

Mundtlig Beretning 2013 KIRSTEN FELD Mundtlig Beretning 2013 Indledning Ældrerådene i den kommunale verden Aktuelle strømninger på ældreområdet. Ældre og kommunernes socialpolitik Ældre og kommunernes sundhedspolitik Ældreråd

Læs mere

Forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige Forsikring af frivillige - forsikring af frivillige og ansatte i frivillige sociale organisationer - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde! 1 Indledning Formålet med

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Forandringer i omsorgen for ældre

Forandringer i omsorgen for ældre DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference tirsdag d. 12. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand: Forandringer i omsorgen for ældre - velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre Som borger i Danmark

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1.

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 2, Mandag d. 02.02.2015 kl. 8.00. Medlemmer/deltagere Funktion: Tid: Mandag d. 02.02.2015 kl. 8.00. Bjarne Larsen Formand Sted: Mødelokale M1.15 Egedal Rådhus

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011 Dagsorden til mødet i Seniorrådet den 22. november 2011 kl. 09:00 i Teglgården, Kirkevej 9, Als Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 124 Godkendelse af dagsorden 125 Godkendelse af referat fra seneste møde

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A DAGSORDEN Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING?

FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG - HVORDAN MED FORSIKRING? FRIVILLIG HVORDAN MED FORSIKRING? Det er vigtigt indledningsvis at slå fast, at Hillerød Kommune er afskåret fra at kunne tegne forsikringsdækning for personer, der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!!

Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp !!!!! Tilsyn for personlig pleje og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Leverandør: Stabil Pleje. Ydelse : Personlig pleje og Praktisk hjælp Fredensborg kommune 2013. Tilsynet er gennemført af Visitator Britta

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Velkommen i Turbinehallen

Velkommen i Turbinehallen BPA i Aarhus Velkommen i Turbinehallen Kl. 15.00 Velkomst ved rådmand Hans Halvorsen Kl. 15.15 Forslag til fremtidigt serviceniveau og administration ved Carsten Wulff Dialog med spørgsmål og svar ca.

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen 15.75.01.10

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

NYHEDSBREV 3, 2014. Det skal nok gå men hvordan?

NYHEDSBREV 3, 2014. Det skal nok gå men hvordan? 16. årgang september 2014 NYHEDSBREV 3, 2014 Det skal nok gå men hvordan? Jeg tror, det kommer til at gå godt! Det er mit indtryk efter at have ledet tre formands- og næstformandsmøder i Jylland og på

Læs mere

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ældrerådet Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten Feld X Dorthe Friis

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

Et imponerende og meget spændende projekt. Selvom det ikke direkte vedrører ældre, var det spændende at blive orienteret.

Et imponerende og meget spændende projekt. Selvom det ikke direkte vedrører ældre, var det spændende at blive orienteret. Møde Nr. 18 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 22. maj 2015 09.00 12.00 Sted Grønnegadecentret lokale Nellike Deltagere Alle Referent Birgit Vejby Afbud Ingen Dagsorden. 1) Godkendelse af dagsordenen.

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger. 15-04- 2010 Du har den 24. april 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Odense Kommunes tilsyn med plejehjem/-centre i 2007.

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 4. marts 2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse Rådhus Ulla

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

De Frivilliges Grønspættebog

De Frivilliges Grønspættebog De Frivilliges Grønspættebog en guide til det frivillige arbejde version 2 Indhold Formålet med hæftet....3 Frivilligt arbejde i fbm. sociale ydelser... 4 Forsikring af frivillige...6 Regler for frivilligt

Læs mere

fra Dig. Idet denne sag måtte give dig anledning til en hurtig h

fra Dig. Idet denne sag måtte give dig anledning til en hurtig h Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Fra: Marianne Bak Bjørst [mailto:marianne@bak-bjoerst.dk] Sendt: 24. marts 2008 14:19 Til: ktmsk@sm.dk; min@sm.dk Emne: VS:

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring

Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Foreninger skal forsikre sig før skaden sker Arbejdsskade- og erhvervsansvarsforsikring Forsikringsoplysningen Indholdsfortegnelse Arbejdsskadeforsikring en lovpligtig forsikring 2 Erhvervsansvarsforsikring

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.

Læs mere

Centerrådet i Handicapcenter København. Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009

Centerrådet i Handicapcenter København. Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009 Centerrådet i Handicapcenter København Referat af ordinært Centerrådsmøde 10. juni 2009 Til stede: Momme Knudsen, Ingrid Hansen, Kirsten Danielsen, Bente Ullits Eckmann, Janne Sander, Frank Steffensen,

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden.

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden. MødeNr 10 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 24. oktober 2014 kl. 9.30 12.30 Sted Grønnegadecentret 1. sal Nellike Deltagere Alle med undtagelse af Finn Frandsen Referent Birgit Vejby Afbud Finn Frandsen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Serviceinformation. Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune. Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til?

Serviceinformation. Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune. Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til? Serviceinformation Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til? Visitationsafdelingen Sundhed og Omsorg Ønsker du at søge om støtte til personlig pleje,

Læs mere

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende

Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om at starte som freelance / blive selvforsørgende Om registrering, virksomhedsform, regnskab, moms og forsikring og forretningsplan Mogens Thomsen, Iværksætterkonsulent mt@startvaekst-aarhus.dk www.startvaekst-aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum MØDEDATO: 2. november 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening

Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Forsikring af frivillige - i kommune og/eller i forening Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice 29. September 2015 kl. 19-21 Byrådssalen, Rønnede, Faxe Kommune Program 19.00-19.15 Velkomst v.

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

Referat fra møde på Aktivitetscentret i Fjerritslev 27. februar 2007 kl. 9.30 MØDEDATO: 27. februar 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice

Referat fra møde på Aktivitetscentret i Fjerritslev 27. februar 2007 kl. 9.30 MØDEDATO: 27. februar 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE Referat fra møde på Aktivitetscentret i Fjerritslev 27. februar 2007 kl. 9.30 MØDEDATO: 27. februar 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice Indholdsfortegnelse Centerrådet

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere