Instruks Forebyggelse af smitte med COVID-19 i hjemmeplejen 12. maj 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Instruks Forebyggelse af smitte med COVID-19 i hjemmeplejen 12. maj 2020"

Transkript

1 Instruks Forebyggelse af i hjemmeplejen 12. maj 2020 Hvad er COVID-19 SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome-CoronaVirus 2) er navnet på det virus, der forårsager sygdommen COVID-19. Coronavirus kan være årsag til alt fra milde forkølelser til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med mulig dødelig udgang. Symptomer på COVID-19: Typiske symptomer er: feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen. Ved progredierende forløb kan tilkomme: åndenød, herunder hurtig vejrtrækning. Stoppet næse eller løbenæse, uden andre symptomer er ikke typisk for COVID19, dvs. det er mindre sandsynligt at symptomerne skyldes COVID-19, uden at det kan udelukkes. Smitteveje Størstedelen af smitte antages at ske fra personer med symptomer ved hoste/nys. Personer inficeret med coronavirus kan dog smitte i ca. 48 timer inden de udvikler symptomer, og smitsomheden er størst omkring symptomdebut. I fravær af symptomer som hoste/nys antages smitten primært at ske via kontaktsmitte (fx direkte kontakt og forurening af omgivelserne). Smitteveje Inkubationstid mellem 2 og 12 dage Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, og at dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på, og derefter selv rører sig selv i næse, øjne eller mund. Det antages, at meget symptomatiske personer smitter mere, end personer med få eller ingen symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og nys. Man ved endnu ikke, hvor længe coronavirus kan overleve på overflader, men for praktiske formål regnes med en overlevelse på 48 timer, som dog kan være længere afhængig af, hvor meget virus der er på området. Forebyggelse af i hjemmeplejen 1

2 Ledelsens ansvar Lederen bidrager til, at der er mulighed for tæt sparring på alle niveauer, i alle døgnets vagter og på hverdage såvel som weekender, hvor der kontinuerligt sættes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer om fx værnemidler Ledelsen er ansvarlig for at instrukser bliver implementeret; dette kan med fordel ske i samarbejde med hygiejnenøglepersoner, centersygeplejersker, distriktssygeplejersker og andre nøglepersoner Identifikation af lokale forhold, herunder særlige forhold i den enkelte borgers hjem, som kræver særlig opmærksomhed i forhold til infektionshygiejne og hvordan disse imødegås fx borgere der kræver særlig hjælp til personlig hygiejne og fysiske rammer der gør det vanskeligt at holde afstand m.m. Ledelsen har ansvar for at vurdere behov for kompetenceudvikling/ undervisning af medarbejderne, herunder også vikarer, i infektionshygiejne, herunder instruktion i håndhygiejne, rengøring og brug af værnemidler Ledelsen er ansvarlig for at drøfte de daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger på de udfordringer COVID-19 stiller i samarbejde med medarbejderne; herunder opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere, som kan opleve utryghed i arbejdet og bekymring over, om de giver smitte videre til sårbare borgere Organisering af hverdagen Det daglige arbejde organiseres med fokus på at begrænse smittespredning Indsatserne skal planlægges, så den enkelte borger har så få kontakter som muligt Plejegrupperne organiseres om muligt i mindre enheder, så medarbejderne har færre kollegiale kontakter Nogle medarbejdere kan med fordel køre direkte fra hjemmet ud til borgeren, så de ikke møder ind på fælles arbejdsfaciliteter. Hvis det vurderes ikke, at være hensigtsmæssigt kan de møde på fælles arbejdsfaciliteter forskudt Sørg for omhyggelig rengøringen på arbejdspladsen, herunder fokus på telefoner, dørhåndtag, tablets, tastaturer m.v Sørg for at der er god plads på kontoret, fx en stols afstand mellem arbejdsstationerne Afhold forskudte og evt. kortere møder og sikre fysisk afstand mellem deltagere, fx kan det daglige møde ved frokosttid afholdes ad flere omgange i mindre grupper Personalet bør modtage tydelig instruktion i infektionshygiejniske retningslinjer, herunder brug af værnemidler. Der bør også være fokus på hygiejne og adfærd i personalerum, kontorer mv. Afvikling af besøg i borgers hjem Organisering af besøg Besøg hos borgere, der modtager få ydelser, holdes så korte som muligt Besøg hos borgere, der modtager flere ydelser, planlægges med så få besøg som muligt (helhedspleje). Det kan fx betyde at sygeplejersken stiller mad frem til borgeren, så et besøg fra hjælperen undgås Forebyggelse af i hjemmeplejen 2

3 Afvikling af besøg Hold afstand til borgeren, når du skal ind i boligen. Hvis borger selv åbner døren, instrueres vedkommende fx i at træde tilbage, inden du går ind i boligen Hør ved hvert besøg, om borger har symptomer forenelige med COVID-19 - på 2 meters afstand Ifør dig værnemidler, hvis borger har symptomer på COVID-19 eller aflys besøget Planlæg opgaverne så borger, så vidt muligt, håndteres på afstand (1-2 meter). Borger kan vende siden til eller hovedet væk, hvis du skal tæt på Begræns procedurer, der kræver tæt kontakt, til det mest nødvendige; Ved procedurer der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid (15 min), anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at borgeren anmodes om at påføre sig maske (type I) eller at du bærer ansigtsvisir eller øjenbeskyttelse + maske (type II); læs mere under punktet værnemidler Udfør korrekt håndhygiejne før og efter kontakt med borgeren Hjælp borger til korrekt håndhygiejne og hosteetikette (host/nys i engangslommetørklæde eller albuebøjningen) Vær i dialog med borgeren og eventuelt samboende om Sundhedsstyrelsens særlige råd til risikogrupper, herunder ældre eller kronisk syge samt psykisk sårbare Kontaktflader som medarbejderen har været i berøring med (fx bordplade) i borgerens hjem rengøres inden hjemmet forlades Transport mellem hjemmebesøg Ved transport i bil eller på cykel, kan følgende bidrage til at begrænse smittespredning: Vask eller sprit hænder før du sætter dig i bilen/ på cyklen samt efter endt kørsel Kontaktflader i bilen herunder rat, gearstang og håndbremse rengøres med vand/sæbe eller rengøringsserviet mindst en gang dagligt Hvis to medarbejdere kører i samme bil placeres de diagonalt, hvis muligt (dvs. førersæde og højre bagsæde) og køreturen bør holdes så kort som muligt Styr på cykler rengøres med vand/sæbe eller rengøringsserviet mindst en gang dagligt Medarbejdere bør have deres egen cykelhjelm. Alternativt bør cykelhjelme, der deles aftørres med vand og sæbe ved vagtskifte. Brug af værnemidler når der ikke er mistanke om COVID-19 Brug af værnemidler når der ikke er mistanke om COVID-19 Når der ikke er mistanke om COVID-19 skal der som udgangspunkt bruges værnemidler som sædvanligt. læs mere i Instruks - Værnemidler. På plejecentre eller andre steder med stor sårbarhed hos borgerne, skal der bæres ansigtsvisir eller beskyttelsesbriller + maske, når opgavevaretagelsen indebærer langvarige eller hyppige tætte og uundgåelige ansigt-til-ansigt kontakter mellem personale og borgere. Forebyggelse af i hjemmeplejen 3

4 Der skal bæres ansigtsvisir eller beskyttelsesbriller + maske: Ved procedurer, der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 min. Det anbefales, at borgeren anmodes om at påføre sig maske eller at personalet bærer ansigtsvisir eller maske + beskyttelsesbriller Såfremt en borger selv er utryg for at udsættes for smitterisiko fra personalet ved tæt kontakt i en behandlingssituation, kan personalet anvende ansigtsvisir eller maske + beskyttelsesbriller Er det vanskeligt at vurdere symptomer hos en borger, kan borgeren ud fra et forsigtighedsprincip anmodes om at påføre sig maske eller at personalet bærer ansigtsvisir eller maske + beskyttelsesbriller Eksempler kan være: - Patienter/borgere med kendte kroniske symptomer fra luftvejene, f.eks. kronisk hoste eller kronisk vejrtrækningsbesvær - Patienter, der kan have svært ved at give udtryk for symptomer, f.eks. pga. demenssyg-domme eller anden kognitiv funktionsnedsættelse eller stofmisbrugere Vurdering af procedurer ved den enkelte borger Alle handlingsanvisninger/procedurer ved den enkelte borger gennemgår Vurder om tæt ansigt til ansigt kontakt kan undgås ved, at du beder borgeren vende siden til eller hovedet væk, hvis du skal tæt på Lav en konkret vurdering i forhold til, om der ud fra et forsigtighedsprincip skal anvendes mundbind + beskyttelsesbriller eller visir ved nogle af de daglige opgaver Det beskrives i en handlingsanvisning, hvis der skal suppleres med værnemidler, så der sikres en ensrettet arbejdsgang Sygdomme og tilstande, der giver særlig risiko for alvorligt forløb af COVID-19 Personer, hvor det er veldokumenteret, at der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb Personer med høj alder Risikoen kan ikke alene baseres på alder, men afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, borgeren er, om funktionsniveauet er godt og af den fysiske formåen og aktivitet. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem. Personer over 70 år og særligt personer over 80 år Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme Beboere i plejebolig Grundet kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau Personer med overvægt Risikoen ved overvægt skal ses i sammenhæng med samtidig tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx diabetes eller hjertekarsygdom Følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb: - Personer med svær overvægt med BMI over 35 - Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom Forebyggelse af i hjemmeplejen 4

5 Personer, hvor det må antages, der er en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb Følgende sygdomme eller tilstande Svær hjertekarsygdom Svær lungesygdom Lungekræft Kronisk nyresygdom Kronisk leversygdom med komplikationer Dårligt reguleret diabetes Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirket almentilstand Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft Fremskreden demenssygdom Nedsat immunforsvar Ved mistanke om at borger er smittet med COVID-19 Selvisolation i eget hjem ved mistanke om eller påvist smitte med COVID-19 Borger har symptomer på COVID-19 Hvis en medarbejder konstaterer, at en borger har symptomer på COVID-19 skal medarbejderen straks henvende sig til sin leder eller sygeplejerske i det pågældende vagtlag, der skal sikre følgende: Sygeplejen kontakter borgerens læge. I aften- og nattetimer samt weekend kontaktes lægevagten Observationer af symptomer drøftes med lægen. Lægen kan på det grundlag henvise til test for COVID-19 Hvis borgeren har moderate eller svære symptomer vurderer lægen, om der er behov for indlæggelse på hospital Hvis borger ikke har behov for indlæggelse, skal borger selvisolere sig i eget hjem indtil prøvesvaret foreligger Rammer for selvisolation: Borger skal selvisolere sig i eget hjem, hvis borger har symptomer, hvor der ikke er behov for indlæggelse Borger skal vejledes i at lade sig isolere og ikke komme i kontakt med andre Hvis borgers hjem ikke har de fornødne fysiske rammer til at opretholde selvisolation eller hvor det er praktisk muligt, skal sygeplejen sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp til dette Det kan være nødvendigt at flytte borgeren til en korttidsplads, hvis selvisolation ikke er muligt Ved et positivt prøvesvar for COVID-19, skal lægen informere patienten eller de nære pårørende om kontaktopsporing Hvis der er iværksat isolation skal dette fremgå af journalen i handlingsanvisninger. Det skal desuden fremgå under Sikkerhedsaftaler i borgerbanneret, hvis borger er OBS COVID-19 eller testet positiv for COVID-19. Hvis borger får mad fra Madservice Kronjylland, skal de have besked, om at borger er OBS COVID-19 eller testet positiv for COVID-19. Forebyggelse af i hjemmeplejen 5

6 Generelle tiltag Brug af værnemidler Planlægning af indsatser ved mistanke/ påvist COVID-19 Indsatser til borgere med mistanke/ påvist COVID-19, skal varetages af fast og uddannet personale i den udstrækning, det er muligt Det tilstræbes, at der kommer så få medarbejdere som muligt i en smittet borgers hjem Der skal være skærpet fokus på rengøring af områder, kontaktflader og genstande som borgeren har rørt ved i boligen Det er muligt at føre en samtale med borgeren i 1-2 meters afstand eller fx at sætte en bakke mad til borgeren uden at bruge værnemidler Følgende værnemidler skal anvendes ved tæt kontakt (indenfor 1-2 meter) til borgere mistænkt for eller med påvist COVID-19: Handsker Væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel Kirurgisk maske Type II samt visir eller beskyttelsesbriller Visir bør foretrækkes ved borgere, der har behov for ansigtsgenkendelse FFP3 maske benyttes ved procedurer tæt på luftveje som fx sugning af øvre luftveje Værnemidler skal anvendes korrekt. Se mere om korrekt på- og aftagning af værnemidler i VAR eller på: Brug af fælles udstyr indskrænkes, og blodtryksmanchetter, termometre mm. skal være borgerbundne eller kunne vaskes og desinficeres Pleje/behandling af borgeren begrænses til så få personer, og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt. Før og efter kontakt med borgeren udføres håndhygiejne med alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel. Såfremt hænderne er synligt forurenede eller fugtige udføres håndvask med sæbe før hånddesinfektion. HUSK at borgeren bevæger sig rundt i sin bolig, så der kan godt være virus på overflader, håndtag osv. Udfør altid grundig hånddesinfektion efter ophold i borgerens bolig Sygeplejersken skal kontaktes i forhold til sparring om brug af supplerende værnemidler og hygiejneretningslinjer generelt. Sygeplejen i Nord, Syd eller Vest skal kontaktes, hvis der mangler supplerende værnemidler se Instruks - Organisering og indkøb af Værnemidler Genoplivning af borger Genoplivning af borger med mistanke/ påvist COVID-19 varetages som vanligt jf. vejledningen Håndtering af COVID-19: Genoplivning i sundheds- og ældresektoren ved hjertestop uden for sygehus. Der skal anvendes værnemidler under genoplivning jf. brug af værnemidler Forebyggelse af i hjemmeplejen 6

7 . Ved genoplivning af borger, hvor Covid-19 er bekræftet, vurderes mund til mund indblæsning af kunne undlades, men Pocket Mask kan anvendes til indblæsning, da den beskytter med både bakterier og vira. Rengøring Tøjvask Retningslinjer ved indlæggelse/ udskrivelse Rengøring Daglig rengøring af kontaktpunkter med særligt fokus på kontaktpunkter, fx håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, lyskontakter med vand og sæbe Toiletområde og toilet rengøres til sidst Brugte klude kasseres eller vaskes ved minimum 80⁰C efter brug Personale, der foretager rengøring, skal anvende handsker og plastforklæde. Ved rengøring inden for 1-2 m afstand af syg borger anvendes desuden maske/visir Tøjvask Snavsetøj håndteres så lidt som muligt Så vidt muligt vaskes håndklæder, sengelinned og undertøj ved min. 80⁰C og det øvrige om muligt ved 60⁰C Såfremt der anvendes fælles vaskemaskine (husholdningsmaskine) skal denne rengøres med vand og sæbe, samt køre et kogeprogram med tom maskine efter vask af beboerens tøj og lignende Der udføres håndhygiejne efter håndtering af snavsetøj Indlæggelse Når en borger fra plejecenter, hjemmepleje eller bosted indlægges til obs. Covid-19, vil hospitalet give kommunen besked om positiv test i plejeforløbsplan. Der tages samtidig telefonisk kontakt til sygeplejefaglig konsulent Pia Bjærge, som videreformidler til socialområdet. Udskrivelse Indlagte borgere med covid-19-smitte udskrives først til kommunal pleje, når de er smittefri Hospitalerne vil beholde patienterne indlagt, indtil de ikke længere kan smitte, hvis det er borgere, der har pleje- eller støttebehov fra kommunalt personale. Disse patienter udskrives først, når de ikke længere kan smitte. Covid-19-smittede borgere, der ikke får kommunale pleje eller støtte, udskrives dog til isolation til eget hjem, så snart de ikke længere har behov for hospitalsbehandling. Håndtering af borgerens tøj ved udskrivelse Ved indlæggelse bliver patientens tøj lagt i en lukket plasticpose, og der påsættes strip og dato, så det fremgår, hvor længe tøjet har været henlagt ("karantæne" i 48 timer, så er virus død). Der er tale om kontaktsmitte (tøjet hverken hoster eller nyser), og det gælder for alt snavsetøj, at det er urent, og det skal håndteres så lidt som muligt. Forebyggelse af i hjemmeplejen 7

8 Tøjet håndteres med handsker og evt. plastforklæde, hvis der er risiko for at tøjet kommer i kontakt med arbejdsdragten, lige som I plejer. Der benyttes IKKE smelteposer på hospitalet, og det bør heller ikke benyttes i Randers Kommune. Varetagelse af ekstraordinært udskrevne patienter i samarbejde med almen praksis Hvis sygehusene af kapacitetsmæssige årsager får behov for at udskrive patienter tidligere end vanligt, skal borgere, der har behov for intensiveret lægehjælp, udskrives til Tryghedshotellet og ikke til eget hjem. I epikrisen fra sygehuset skal der foreligge en plan for det forventede behandlingsforløb for patienten de første par døgn efter udskrivelse, herunder forslag til blodprøver og ændring i medicinsk behandling ved behov. Derudover skal der være anført et telefonnummer til vagthavende læge på den afdeling, patienten udskrives fra. Ved påvist COVID-19 hos en borger i hjemmeplejen Ved påvist COVID-19 hos en borger i hjemmeplejen skal ledelsen sikre følgende: 1. Kortlægning af hvilke medarbejdere der har været i nær kontakt med den smittede indenfor 48 timer før debut af symptomer, jf. Sundhedsstyrelsens definitioner af nær kontakt 2. Medarbejdere, som har haft nær kontakt, sendes til test 3. Personale med positiv test må ikke møde på arbejde. 4. Hjemmeplejen kan evt. støtte borgeren i at kontakte eventuelle nære kontakter samt udvise ekstra opmærksomhed på symptomer hos samboende Nære kontakter defineres som: Personer fra samme husstand som person, der har fået påvist Coronavirus Personer med direkte fysisk kontakt (fx givet hånd) til person, som har fået påvist Coronavirus Personer som har haft ubeskyttet direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra person, som har fået påvist Coronavirus fx er blevet hostet på, har berørt brugt lommetørklæde m.v. Personer med tæt kontakt ansigt-til-ansigt inden for 2 meter i mere end 15 minutter, fx samtale med person som har fået påvist Coronavirus Personer som har været i et lukket miljø fx et klasseværelse, mødelokale m.v. i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand fra person som har fået påvist Coronavirus Sundhedspersonale og andre som har deltaget i plejen af en patient med Coronavirus, og ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder Sundhedspersonale kan møde på arbejde fra 48 timer efter symptomfrihed eller efter negativ test for Coronavirus trods fortsatte lette øvre luftvejssymptomer Forebyggelse af i hjemmeplejen 8

9 Test af personale på omsorgs-, sundheds- og socialområdet Test af personale på omsorgs-, sundheds- og socialområdet Medarbejdere i sundhed, omsorg og social kan henvises direkte til test efter aftale med nærmeste leder Lederen skal kontakte testenheder pr. mail med oplysninger om den medarbejder, der skal testes Medarbejdere som bor i en anden kommune skal testes på den nærmste testenhed i den region, hvor de bor. Link til Region Midtjylland med anvisning til, hvordan du gør: sadan-gor-du/ Spørgsmål? Find de hyppigste spørgsmål og svar her: Kontakt Sundhedsstyrelsens hotline for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet på tlf Åben alle dage kl Kontakt Socialstyrelsens socialfaglige hotline for både ældre- og socialområdet omkring den konkrete borger på tlf Åben alle hverdage fra kl til kl Personalegrupper omfattet af instruksen Sundhedsfagligt personale i hjemmeplejen Lovgrundlag/vejledninger Håndtering af COVID-19: Genoplivning i sundheds- og ældresektoren ved hjertestop uden for sygehus, SST 1. maj 2020 Vejledning om forebyggelse af i hjemmeplejen, SST 7. maj 2020 Vigtigt at vide om værnemidler ved COVID-19, SST 24. april 2020 Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler og øvrige tiltag mod smittespredning i sundheds- og ældresektoren og i indsatser for socialt udsatte mv., SST 23. april 2020 Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, SST 21. april 2020 Personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19, SST 13. marts 2020 Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i det kommunale sundhedsvæsen, SST 21. april 2020 Randers Kommune Udarbejdet 12. maj 2020 Udarbejdet af sygeplejefaglig konsulent Pia Ravnsbæk Bjærge. Revideres senest april 2021 Forebyggelse af i hjemmeplejen 9

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt

Læs mere

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.

Læs mere

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler. BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS? INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte

Læs mere

Afholdt d. 30. marts 2017

Afholdt d. 30. marts 2017 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

Din indsats gør en forskel

Din indsats gør en forskel Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem

Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem Thordis Vestergaard Jensen, udviklings- og kvalitetssygeplejerske Master i Pædagogisk Udviklingsarbejde, MPU Lone Carlsson, hygiejnesygeplejerske, MPH Københavns Kommune. Sundheds- og omsorgsforvaltningen,

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2023

afholdt d. 7. februar 2023 MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019

Læs mere

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Håndhygiejne og handsker

Håndhygiejne og handsker Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund Infektion med carbapenemase-producerende organismer (CPO) kan medføre alvorlig sygdom hos især syge og svækkede personer. Da bakterierne er multiresistente, kan sådanne infektioner være vanskelige

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE

Læs mere

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse

Læs mere

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejnebesøg i Myretuen Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom

Læs mere

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks

Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:

Læs mere

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital

Læs mere