Målestok angivet: 1:750, vedlagt i Bilag B

Transkript

1 Bilag til Fredensborg Kommunes afgørelse om VVM-pligt Projekt: Teglsøhuse - Etablering af ca. 300 boliger på matr.nr. 8a, Niverød By, Karlebo VVM Myndighed Basisoplysninger Ansøgers tekst Myndighedens bemærkninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektbeskrivelse i sin helhed er vedlagt som Bilag E. VVM ansøgningen vedrører især modningsprojektet herunder interne veje og regnvandshåndtering. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på bygherres kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner MT Højgaard A/S, og helejede datterselskaber Christina Jørgensen Knud Højgaards Vej Søborg cj@mth.dk MT Højgaard A/S Michael Kongsbak Knud Højgaards Vej Søborg mkon@mth.dk Adresse: Nivåvej/Teglsø Alle, 2990 Nivå Matrikel nr.: 8a Ejerlav: Niverød By, Karlebo Fredensborg Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1: Vedlagt i Bilag A Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet Målestok angivet: 1:750, vedlagt i Bilag B Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Tekst Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Er projektet opført på bilag 2 Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: stk. 10 e-g.

2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m2 Fremtidigt bebygget areal = Ca m 2. Fremtidigt befæstet areal = Ca m Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet Der er ikke behov for grundvandssænkning. Grundareal = Ca m 2. Bebygget areal = Ca m 2. Fremtidigt befæstet areal = Ca m 2. Samlede bygningsmasse = Ca m 3. Maksimal bygningshøjde = Ca. 15 m. Nedrivningsarbejder: Der er i dag ingen bygninger på grunden, og der kommer ikke til at ske nedrivning.

3 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen Vandmængde i anlægsperioden: 2 * spildevand = 5000 m 3. Affaldstype og mængder i anlægsperioden: Ca ton (brokker, træaffald og småt brændbart). Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden: 2500 m 3. Spildevand til direkte udledning i anlægsperioden: 0 m 3. Håndtering af regnvand i anlægsperioden: På terræn. Anlægsperiode: Ca. 10/ /2023. Områdets funktion i den fremtidige driftsfase er beboelse. Råstoffer: Ingen. Mellemprodukter: Ingen. Færdigvarer: Ingen. Vandmængde i drifsfasen: Ca. 2 personer/bolig * 280 boliger * 104 l/person/døgn = l/døgn. 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Farligt affald: Jf. kommunens affaldsregulativ for boliger. Andet affald: Jf. kommunens affaldsregulativ for boliger. Spildevand til renseanlæg: l/døgn. Spildevand til direkte udledning: Intet. Håndtering af regnvand: Overfladevand forsinkes i åbne grønne grøfter i grønne kiler mellem husene jf. Bilag B. Overfladevand renses i filter til minimum BAT niveau inden dykket udløb til den sydligste af de tre Lergravssøer med op til 25 l/s. Det vil blive et privat drevet fælleshus, så ingen erhvervsaffald.

4 Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H. 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREFdokumenter? Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 10. Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 12. Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BATkonklusioner? Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H. Aktuel BAT-konklusion ift. regnvandshåndtering: Konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) til Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor. 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BATkonklusioner? Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til punkt 17. Resultat af støjanalyse fremgår af Bilag G. Det fremgår af støjrapportens konklusion at støjen fra Nivåvej skal håndteres med facadetiltag. De sydlige områder hvor støjen er højst er udlagt til parkering og det er ikke områder der ligger op til ophold. Håndbog om Miljø og Planlægning Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje (2007) Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner (1997) Fredensborg Kommunes forskrift om støj fra midlertidige bygge-, nedrivnings- og anlægsaktiviteter (2017) 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Vi har vurderet, at projektområdet ligger så isoleret at det ikke vil påvirke naboer. 16. Vil det samlede anlæg, Se Bilag G. Som det fremgår af beregningen af togstøj er konklusionen, at

5 når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? facadeniveauerne alle er langt under Miljøstyrelsens grænseværdier på 64 db(a). Men gælder ikke for vejstøj. Der skal tiltag til. 17. Er projektet omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til punkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. Vi har vurderet, at projektområdet ligger så isoleret at det ikke vil påvirke naboer. 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. 22. Vil projektet som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er projektet omfattet af Hvis ja angives og begrundes omfanget.

6 risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje. Miljøstyrelsen traf den 23. april 2019 afgørelse i anmodningen om reduktion af søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje på matr.nr. 8a, Niverød By, Karlebo. Miljøstyrelsen har reduceret søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen for hele det område som lokalplan nr. 78 omfatter. Miljøstyrelsens afgørelse er vedlagt som Bilag F. 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Se Bilag D, Spørgsmål 27. Se Bilag D, Spørgsmål 28 (gul linje vest for Nivå). Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen på 3 km. Den ønskede bebyggelse er højere end 8,5 m, og der blev derfor i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, lavet en vurdering af indvirkningen på den kystlandskabelige helhed. I vurderingen er der lagt vægt på, at den nye boligbebyggelse følger det skrånende terræn og vil fremstå generelt lidt lavere end etageboligbebyggelsen Islandshøjparken vest for området. De to punkthuse på 4 etager sydligst i området vil grundet deres lavtliggende placering ikke være højere placeret end boligbebyggelsen i Islandshøjparken. De to punkthuse vil især fremstå synlige oplevet fra Nivåvej og stationsområdet. 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne I forhold til Nivå Bugt vil den nye bebyggelse ikke føre til en øget påvirkning af kystlandskabet. Kystlandskabet omkring Gl. Strandvej vurderes kun at blive påvirket i begrænset omfang. Den tætte beplantning lukker efterhånden overalt for indblik.

7 sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Se Bilag D, Spørgsmål Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? 0 m. På matriklen befinder sig to beskyttede naturtyper: Sø og Mose, se Bilag D, Spørgsmål 31. Se Bilag C. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 430 m til fredet område langs strandvejen mod øst, se Bilag D, Spørgsmål Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 6 km til Rungsted Hegn og 6 km til Grønholt Hegn, som begge er NATURA 2000 Habitatområde, se Bilag D, Spørgsmål 34. Også omtalt i Bilag C. 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Overfladevand udledes til den sydligste af de tre lergravssøer. Det renses i et vådt regnvandsbassin før det ledes gennem en ledning til søen. Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H. Ca. halvdelen af området har særlige drikkevandsinteresser, se Bilag D, Spørgsmål Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Se Bilag D, Spørgsmål 37. Området er kortlagt af regionen. Der opføres ikke bygninger til beboelse ovenpå forurening. 38. Er projektet placeret i et område, der i Se Bilag D, Spørgsmål 38.

8 kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. (Kumulative forhold)? 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? De 10 afgrænsede risikoområder omfatter Aabenraa, Fredericia, Vejle, Juelsminde, Randers Fjord, Odense Fjord, Nakskov, Korsør, Køge Bugt og Holstebro. 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Der etableres et eller flere våde regnvandsbassiner (BAT), hvor urenheder i afstrømmende regnvand sedimenterer inden regnvandet ledes til den sydligste af de tre lergravssøer med maksimalt 25 l/s. Anlægget projekteres ikke med nedsivning. Miljøstyrelsen traf den 23. april 2019 afgørelse i anmodningen om reduktion af søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje og har reduceret begge linjer i hele lokalplanområdets afgrænsning. Afvandingsprojekt for regnvand fremgår af Bilag B og H. Myndigheds screening Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Kan projektets kapacitet og længde for strækningsanlæg give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger På baggrund af oplysninger i sagen vurderes det, at projektet ikke vil kunne give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger i: anlægsfasen driftsfasen Tænkes projektet placeret i Vadehavsområdet

9 Vil projektet være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker Indebærer projektet en mulig påvirkning af sårbare vådområder Kan projektet påvirke registrerede, beskyttede naturområder 1. Nationalt: 2. Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter Se Bilag C. Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Er området, hvor projektet tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning Tænkes projektet etableret i et tæt befolket område: Kan projektet påvirke historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske landskabstræk. Miljøpåvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Det vurderes, at anlæggets indrettet og drift i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen, ikke vil kunne give anledning til væsentlige påvirkninger af grundvand, overfladevand, naturområder eller boligområder (støj og lugt). Projektet er placeret ca. 100 meter Nivå Bymidte og ca. 40 meter fra den nærmeste samlede boligbebyggelse Islandshøjparken. Lokal påvirkning af ikke væsentlig karakter.

10 Miljøpåvirkningens grænseoverskridende karakter Miljøpåvirkningsgrad og - kompleksitet Miljøpåvirkningens sandsynlighed Miljøpåvirkningens: Varighed Hyppighed Reversibilitet Myndighedens konklusion Ja Nej Projektet forventes ikke at kunne medføre påvirkninger af betydning for miljøet hverken i omfang eller kompleksitet. Det vurderes, at der ingen sandsynlighed er for væsentlige miljøpåvirkninger af projektet på hverken kort eller lang sigt. Ikke relevant. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Fredensborg Kommune konkluderer på baggrund af ovenstående vurdering, at projektet ikke vil give anledning til forurening eller andre gener, som er uforenelige med områdets sårbarhed og øvrige anvendelse. Der er således ikke VVM-pligt. Dato: Sagsbehandler: Lea Tang Jensen Bilag: Bilag A: Oversigtkort 1: Bilag B: Kortbilag med projekt Bilag C: Notat beskyttelseslinjer og arter Bilag D: Kortlagte informationer Bilag E: Projektbeskrivelse Bilag F: Miljøstyrelsens afgørelse om reduktion af beskyttelses- og byggelinjer Bilag G: Støjrapport Bilag H: Regnvand og BAT

11 Projektområde NB. Denne tegning er gyldig én måned fra udskrivningsdato. Bilag A - Oversigtskort i målestok 1: Udskrevet: :47:02 Papir: A4-LANDSCAPE Målestok: 1:50000 Fredensborg Kommune Bemærk. Kortet må kun bruges til orientering. Der kan forekomme fejlplaceringer af ledninger. Såfremt der skal graves skal der rekvireres påvisning på ovenstående telefonnummer.

12 Bilag B Top skinne (10.01) Sø Vandspejl: målt Fælleshus GK (10.13) (9.79) (9.83) (9.83) Vendeplads Affald Punkthus GK Skur Skur Punkthus GK Generationsbolig Punkthus GK Grussti Generationsbolig Generationsbolig GK Affald Affald 5000 Generationsbolig 162 Punkthus GK A 2000 Generationsbolig Affald Skur GK Affald 0 Eksist. lavpunkt 0 GK B Grussti C GK gsf 7.90 od 0P ånin Affald ø skr N: E: GK 8.20 Koordinater - Udløb sø Kvartersplads (8.18) GK 8.60 (5.62) ist. 2 Bassin A Samlet areal Samlet volumen Våd volumen Opstuvet volumen m2 m3 m3 m3 Bassin B Samlet areal Samlet volumen Våd volumen Opstuvet volumen m2 m3 m3 m3 Bassin C Samlet areal Samlet volumen Våd volumen Opstuvet volumen m2 m3 m3 m3 stk Top skinne signatur m Affald 8.00 (7.37) 7.90 ne Type 109 GK ssti Gru nba Rensning inden udløb til sø svarende til BAT (Best Available Techniques) Vold GK 8.60 Grussti Jer Tagareal Stier Veje & Pladser Grøn P-plads Flisebelagt P-plads Grønne områder + haver Areal i alt GK Grøft Ledning Affald Affald 8.37 Top skinne GK Kvartersplads Generationsbolig GK 8.80 Generationsbolig GK Generationsbolig Generationsbolig 904 Generationsbolig Eks GK Skur 8.83 P 8.18 Affald 7.85 Punkthus GK (7.93) 7.18 Affald Kvartersplads Skur Top skinne Skur Affald (9.20) Faskine uden nedsivning 150 m3 (8.96) (9.19) (8.86) (8.71) Punkthus GK 8.60 (8.91) Dato: (8.51) Tegn: FG Kontrol: Godkendt: msc Sag.nr: W (8.76) Sag (8.29) (9.09) (8.69) (9.03) Teglhusene - Nivå Bygh. Matr.nr: Emne Mål: 1:750 Regnvand Situationsplan_Teglhusene_Nivå.dwg Filnavn: Tegn.nr.: Wissenberg A/S - Hejrevej 26, København NV - Tlf: Mail: info@wissenberg.dk

13 20. marts 2019 Notat Lergravssø Nivå, søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje Projekt nr.: Dokument nr.: Version 3 Revision 2 Udarbejdet af CHM Kontrolleret af MAC Godkendt af CHM 1 Baggrund I forbindelse med ny boligbebyggelse på matrikel nr. Niverød By, Karlebo ansøges om reduktion af søbeskyttelseslinjen omkring lergravssøerne i Nivå (se Figur 1) og en reduktion af skovbyggelinjen omkring et fredskovsareal øst for kystbanen (se figur 3). I dette notat gives en kort beskrivelse af afgrænsningen af bygge- og beskyttelseslinjerne på matrikel 8a Niverød By, Karlebo mod øst. Der redegøres også for eksisterende registreringer af bilag IV-arter. Dette notat er udarbejdet på baggrund en besigtigelse af området i februar 2019 og en undersøgelse af padder i lergravssøen fra juni 2018 samt kort, luftfoto og eksisterende registreringer af flora og fauna fra naturdata på miljøportalen og naturbasen fra Figur 1 Lergravssøerne i Nivå med søbeskyttelseslinje (blå skravering). NIRAS A/S Sortemosevej Allerød T: D: E: chm@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

14 2 Søbeskyttelseslinje Søbeskyttelseslinjen omkring lergravssø nr. 1 går ind over Matrikel 8a Niverød By, Karlebo i matriklens østlige side. Inden for dette område beskrives søernes omgivelser på baggrund af tilgængelige luftfoto og de tidligere udførte besigtigelser. Matriklen er afgrænset mod øst af kystbanen. Øst for kystbanen er der et bevokset areal, der går ned mod en sø med stejle brinker (sø nr. 1 på Figur 2). En del af området ned til søen er fredskov. Mod Nivåvej ligger en bygning, der benyttes af spejdere. Figur 2 Oversigtskort: Sø nr. 1 er undersøgt juni Sø nr. 2 og 3 er besigtiget januar I sø nr. 4 er stor vandsalamander registreret i Blå skravering: beskyttet sø, brun skravering: beskyttet mose. 2

15 Vest for banen, på matrikel 8a fremstår arealet inden for søbeskyttelseslinjen som et forholdsvist fladt areal med græs, hvor der skal bygges. Kystbanen vurderes at være en barriere for plante- og dyreliv, der afgrænser naturområdet ved søen øst for fra matrikel 8a. Da matrikel 8a er fysisk afskåret fra sø nr. 1 af kystbanen, er landskabet på matrikel 8a ikke præget af at være omgivelser til den nærliggende sø. Der er hverken udsigt til søen eller økologisk sammenhæng til søbredden fra matrikel 8a. Der er kun sparsom beplantning på matrikel 8a langs med kystbanen. I matriklens nordøstlige hjørne, ved en mindre sø, er der et lille område med beskyttet mose og en kratbevoksning af buske og yngre træer. 3 Skovbyggelinje Jf. naturbeskyttelseslovens 17 gælder en 300 meters skovbyggelinje omkring offentlige skove og private skove større end 20 ha. Øst for kystbanen ned mod sø nr. 1 er et fredskovsareal, der er ejet af Fredensborg Kommune. Den grønne stiplede linje på figur 3 angiver en 300 meter linje omkring dette skovareal. Skovbyggelinjen er dags dato ikke registreret på miljøportalen. Figur 3 Matrikel 8a med den planlagte bebyggelse. Blå stipling er søbeskyttelseslinjen og grøn stipling er skovbyggelinje udlagt som 300 m omkring fredskov (grøn flade) øst for kystbanen. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Skovbyggelinjen er udlagt for at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. 3

16 Fredskovsarealet øst for kystbanen ligger mellem lergravssøen og kystbanen på et areal, der skråner ned mod søen. Den planlagte bebyggelse på matrikel 8a vest for kystbanen vurderes ikke at have betydning for skovbrynet som levested for plante- og dyreliv, da kystbanen vurderes at udgøre en eksisterende barriere. Udsynet til skoven vurderes at blive påvirket af bebyggelsen i mindre omfang, idet terrænet og kystbanen i forvejen begrænser udsynet til skoven. 4 Naturværdier De relevante bilag IV-arter for området er spidssnudet frø og stor vandsalamander. Den nærmeste registrering af spidssnudet frø er ca. 1,8 km nordvest for området (Naturbasen, licens E03/2014). Stor vandsalamander er registreret i en lille mose ca. 500 m nord for det nye boligområde i 2016 (naturdata) (lokalitet nr. 4 på figur 2). Der er ingen kendte registreringer af flagermus i nærheden, men det kan forventes, at der findes flagermus i området. I juni 2018, hvor der er undersøgt for padder søen øst for kystbanen (sø nr. 1 på figur 2), blev der fundet grøn frø. Søen er vurderet mindre egnet for bilag IV-arter på grund af fravær af flade bredzoner, og da der vurderes at være fisk i søen. Søens naturtilstand er angivet til moderat. Nivå by ligger omgivet af naturområder på alle sider. Vest for byen ligger Langstrup Mose og syd for løber Nivåen ud i Øresund. Mellem Nivå og kyststrækningen ligger lergravssøerne og mindre bevoksede områder og skaber forbindelse op til skovområder og flere mindre beskyttede naturområder ved Laveskov og Storemose. Der er ingen Natura 2000-områder i umiddelbar nærhed af projektområdet. Nærmeste Natura 2000 område er ca. 6 km øst for projektområdet, hvor Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt udgør Natura 2000-område nr Bebyggelse af Matrikel 8a vil derfor ikke kunne påvirke Natura 2000-områder. Stor vandsalamander er en forholdsvis mobil art, der har en spredningsafstand på ca. 800 m 1 km, men som over længere tid også kan sprede sig i større afstand. Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse, og er særlig afhængig af vandhuller med soleksponering og uden fisk. Den kræver forholdsvist rent vand og holder som regel til i de samme vandhuller i flere år. De voksne dyr opholder sig på land store dele af året ved sten, grene, ved og lignende, ofte i kort afstand til deres ynglevandhuller (Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, 2007). Da stor vandsalamander er fundet nord for området (lokalitet 4) vurderes det, at det er muligt, at stor vandsalamander benytter lergravssøerne og deres omgivelser som rasteområde. Lergravssøerne vurderes ikke at være egnede yngleområder, da de er dybe, og der er fisk. Da der er flere egnede områder for stor vandsalamander nord for Nivå, vurderes det, at reduktion af søbeskyttelseslinjen frem til skel for matrikel 8a ikke hindrer opretholdelse af økologisk funktionalitet for stor vandsalamander. Den nærmeste registrering af spidssnudet frø er ca. 1,8 km fra det nye boligområde. Reduktion af søbeskyttelseslinjen vurderes tilsvarende ikke at hindre opretholdelse af økologisk funktionalitet for spidssnudet frø. Flagermus benytter sandsynligvis vandfladen over lergravssøen og bevoksningen mellem søen og kystbanen som fourageringsområde. Det vurderes ud fra luftfotos 4

17 og besigtigelsen i februar 2019, at der ikke er flagermusegnede træer vest for kystbanen på matrikel 8a. Søerne i området er beskyttede af naturbeskyttelseslovens 3, hvorved ændringer i søernes tilstand ikke er tilladt. Et mindre område omkring den lille sø (sø nr. 3) på matrikel 8a er registreret som beskyttet mose. Såfremt der gennemføres tiltag i området, der ændrer 3-områdernes tilstand, skal der søges dispensation. Dette notat vedrører alene forhold vedrørende søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. 5 Konklusion Det vurderes samlet, at søbeskyttelseslinjen omkring lergravssøen øst for kystbanen (sø nr. 1) kan reduceres til at følge matrikelskel for matrikel 8a uden naturmæssige konsekvenser for søen. For søen øst for matrikel 8a (sø nr.1) vurderes det, at kun området øst for kystbanen har en økologisk og landskabelig funktion i forhold til søen. I forhold til en reduktion af skovbyggelinjen, vurderes den planlagte bebyggelse på matrikel 8a vest for kystbanen ikke at have betydning for skovbrynet som levested for plante- og dyreliv. Skovbyggelinjen kan således reduceres til matrikelskel uden naturmæssige konsekvenser for skoven. Udsynet til skoven vurderes at blive påvirket af bebyggelsen i mindre omfang, idet terrænet og kystbanen i forvejen begrænser udsynet til skoven. Det konkluderes endvidere, at der ikke påvirkes Natura 2000-områder, og at reduktion af søbeskyttelseslinjen ikke hindrer opretholdelse af økologisk funktionalitet for bilag IV-arter. 5

18 Bilag D Kortlagte informationer Projektarealet er på de følgende kort vist med en rød stiplet polygon som denne.

19 Spørgsmål 27 Udlagte råstofområder

20 Spørgsmål 28 Kystnærhedszone (gul linje vest for Nivå)

21 Spørgsmål 30 Fredning

22 Spørgsmål 31 Beskyttede naturtyper

23 Spørgsmål 33 Afstand til nærmeste fredede område

24 Spørgsmål 34 Afstand til nærmeste int. naturbeskyttelsesomr.

25 Spørgsmål 36 Særlige drikkevandsinteresser

26 Spørgsmål 37 Registreret jordforurening

27 Spørgsmål 38a Udpegede områder med risiko for oversvømmelse

28 Spørgsmål 38b Udpegede områder med risiko for oversvømmelse

29 Bilag E Projektbeskrivelse, Teglsøerne Introduktion Nivå er en by i Fredensborg Kommune, som med sin beliggenhed ca. halvvejs mellem København og Helsingør, er placeret i et naturskønt område tæt på Øresund. Nivå er en gammel by, som har været kendt for sine teglværker. Den tidligere teglværksindustri har formet landskabet med store udgravninger, som i dag er blevet til kunstigt skabte søer. På grund af det lokale morænelers beskaffenhed og den lette transportvej til København ned gennem Øresund udviklede Nivå sig fra 1850 erne og frem til et vigtigt teglværksområde. Teglværkerne var med til at producere byggematerialer, da byggeboomet var på sit højeste både i København og de mange voksende byer overalt i landet fra 1880 erne og frem. I nyere tid benyttede Jørn Utzon sig bl.a. af de lokalt producerede byggematerialer, da romerhusene blev udført med gulflammede vingetegl fra det nu nedlagte teglværk. Siden 60 erne og 70 erne er byen stødt vokset ind i landet mod nordvest, hvor etagehuse, rækkehuse og parcelhuskvarterer har øget indbyggertallet, i en vekselvirkning mellem almene boliger og ejerboligformer. Nivå rummer en lang række varierede naturskønne omgivelser. Langs strandvejen, finder man især et rigt og varieret fugleliv i vådområderne syd for lystbådehavnen og strandengen. Lidt længere inde fra kysten ligger Lave skov, som strækker sig mod Humlebæk, og mellem skoven og de bebyggede områder mod Niverød, ligger de gamle lergrave som bl.a. benyttes af lystfiskere i lokalområdet. Bebyggelsens placering Bebyggelsen Teglsøerne ligger perfekt placeret centralt i Nivå i et krydsfelt mellem den levende bymidte, grønne naturområder og Øresund. Syd for grunden ligger Nivå bymidte som blandt andet indeholder Nivå Centrets detailhandelsmiljø, skole og sportsfaciliteter. Nivå bykerne er i udvikling, og vil i de kommende år blive beriget med nye aktive byfunktioner, bl.a. en forbedring af byens bibliotek og etablering af pladser og stræder der forbedrer bymidtens uderum og trafikale flow. Nord og øst for området ligger landskabet hvor man udgravede moræneler på teglværkets tid. Terrænet er let skrånende, og de gamle lerbrud er i dag fyldt med vand og benyttes som rekreative naturområder, hvor man kan fiske, gå ture på naturstier, og lege på de aktive naturlegepladser omkring søerne. Grunden danner en landskabelig pause mellem banetraceet ved kystbanen i øst og den almene etageboligbebyggelse Islandshøjparken i vest. Grundens topografi er dalende fra det nordvestlige hjørne mod sydøst. Denne centrale placering gør bebyggelsen til et attraktivt sted for den aktive familie og beboere som gerne vil være i tæt kontakt med natur, by, sø og hav og samtidig have nem adgang til infrastruktur og offentlig transport. Området er beliggende kun 15 minutters gang fra Øresund og Nivå Havn og 5 min. fra Nivå Station. København kan nås via motorvej eller tog på ca. en halv time. Bebyggelsens infrastruktur Den primære adgangsvej til bebyggelsen løber fra ankomstpunktet på Nivavej, placeret overfor indkørslen til Nivå Bymidte. Herfra er der adgang via det vestligt beliggende begrønnede parkeringsareal og videre til den centrale parkeringsgade, der løber midt gennem bebyggelsen fra sydvest til nordøst. Her er samlet set parkering til de fleste biler, og den videre trafik ind på boligområderne foregår via sivegader, som giver mulighed for en mindre del privat parkering og mulighed for at standse i nærhed til den enkelte bolig. Sivegaderne er tænkt som lege-opholdsgader og tilgodeser den bløde trafikant og giver mulighed for netop leg og ophold på arealerne. Der etableres tillige parkeringsvej mod sydøst med parkering til boligerne i dette område. Der er cykelparkering i forhaver eller egne skure. Herudover er der placeret cykelparkering i terræn. Der etableres en cykel-gangsti på 3 m bredde i kanten af den grønne parkeringsplads og parkeringsgaden. Fra stien er der rig mulighed for at cykle videre ind på området med de trafiksikre lege-opholdsgader. Mod vest sikres adgang til skolestien der føres under Nivåvej til Nivåcenteret.

30 Bebyggelsen Bebyggelsen er opdelt i mindre boligområder, i en varieret kombination af rækkehuse, seniorboliger og etageboliger. Bebyggelsen er udlagt i et naturområde, og landskabet vokser ind mellem boligklyngerne som grønne kiler af landskab med en frodig variation af beplantning og træer. Bebyggelsen danner kant imod det grønne landskab, og har et indre miljø med fælles mere urbane opholdsrum og pladsdannelser der samler bebyggelsen. Husenes placering omkring fællesrummene giver en tryg atmosfære, hvor det gode naboskab forstærkes af de uformelle møder. I de enkelte boligklynger er uderummet opdelt i forskelligartede kvaliteter. Nogle steder fungerer uderummet som shared space og andre steder som mere intime begrønnede rum forbeholdt fodgængere med gangstier, som er friholdt for biler. Uderummene giver plads til ophold og leg og udformes med en variation af mindre grønne lommer og større belagte flader og legepladser som skaber varierede udfoldelsesmuligheder for beboerne. Bygningerne er udført i god kvalitet både indenfor og udenpå og med gedigne materialer med begrænset vedligehold. Facaderne er i teglspån i varierende grålige og brunlige nuancer, og partier af trælameller er placeret omkring vinduer og døre. Teglen er med til at understrege bebyggelsens historiske kontekst og materialerne passer sig fint ind i det omgivende landskab. Bebyggelsen boligtyper varierer i højder fra 2-4 etager og bygningerne tilpasser sig det skrånende terræn med mindre niveauspring i bygninger og uderum. Til det enkelte rækkehus hører et skur til generel opbevaring samt til placering af cykler/barnevogne mm. Etageboliger har enten opbevaringsrum i lejligheden eller i udeliggende skur, og der er her fælles skure til opbevaring af barnevogne og cykler. Grønne kvaliteter Landskab og bebyggelse flettes sammen af stiforløb og boligklyngernes kant åbner for landskabet så der alle steder er forbindelse til det grønne. De grønne kiler der danner brede rekreative strøg gennem bebyggelsen, består af naturstier med små opholdspladser og mulighed for leg. Store sten og stubbe danner uformelle overgange over LAR-renden/ grøften, der til tider vil være vandfyldt og andre tider vil stå tom. Det sikres at den beplantning der vælges, kan tåle denne variation fra tørke til overflod. De grusbelagte naturstier forbindes tillige videre ud til den omkringliggende natur og fører hen til søerne og videre ud i de tilstødende mark- og skovområder. Byggefelterne imellem løber trampede/slåede stier som forbinder og skaber sammenhæng på tværs af bebyggelsens boligklynger. Det grønne landskab indbyder til aktivitet og fællesskab for beboerne. Affald Affaldscontainere placeres på terræn bag let hegn. Miljøstationerne placeres fordelt i hvert boligområde. Regnvandshåndtering Regnvand håndteres delvist på grunden, med forsinkelses bassiner før det føres videre ud i teglsøerne. Regnvandet bruges rekreativt i grønningerne mellem bebyggelserne, hvor der etableres slyngede forløb med små dæmninger således noget af vandet kan tilbageholdes og nedsive/ fordampe på området. Vand fra faste belægninger føres i rør til aflejringsbassiner før det føres videre. Terrænregulering Området terrænreguleres en del, under hensyntagen til tilkørselskoten og til almindelige vejregler. Mod nord vil de store terrænforskelle der er på grunden være mest synlige da bebyggelsen her vil komme til at ligge noget lavere end eksisterende terræn. Med en forskel på op til 3 m. Tilgængelighed Indkørselsrampe samt de interne ramper til de nordligst beliggende bebyggelser vil være ca promille. Der sikres HC parkering inde på de nære arealer her, endvidere vil der være niveaufri adgang via naturstierne i grønningerne. Der sikres niveaufri adgang til samtlige boliger.

31 Bilag F Fredensborg Kommune Att. Lea Tang Jensen Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Landskab og Skov J. nr. MST Ref. aslau Dato 23. april 2019 Sendt pr. mail til letj@fredensborg.dk Afgørelse om reduktion af søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr. 78 i Fredensborg Kommune Miljøstyrelsen træffer hermed afgørelse om at reducere søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen inden for ovenstående lokalplanområde, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Sagens oplysninger Fredensborg Kommune har i mail af 25. marts 2019 anmodet Miljøstyrelsen om en afgørelse om reduktion af naturbeskyttelseslovens søbeskyttelseslinje og skovbyggelinje inden for området for lokalplan 78. Lokalplanen er endeligt vedtaget den 21. december Daværende Karlebo Kommune har den 16. november 2006 ansøgt om reduktion af søbeskyttelseslinjen for lokalplanområdet. Den daværende Skov og Naturstyrelse skrev i deres svarskrivelse af 12. december 2006, at styrelsen ikke er indstillet på at ophæve naturbeskyttelseslovens søbeskyttelseslinje inden for lokalplanområdet. Begrundelsen var, at styrelsen kun ophæver en beskyttelseseller byggelinje, hvis der hermed opnås en administrativ forenkling, hvor man erstatter en række dispensationer med en administrativ sagsgang, en samlet ophævelse. Som telefonisk oplyst arkitekt Lise Kongsgaard, Karlebo Kommune, kan det anbefales, at kommunen efter, at byggeriet er realiseret eventuelt søger om ophævelse af søbeskyttelseslinjer for alle de bebyggelser i området som måtte være omfattet heraf. Siden Skov- og Naturstyrelsens afgørelse i 2006 har det tidligere Naturklagenævn udtalt i MAD og MAD , at hvis der er tale om at opføre en større bygningsmasse, hvor beskyttelseslinjerne vil blive tilsidesat for massivt til, at det vil kunne ske ved dispensation, skal sagen i stedet behandles som en reduktionssag. Set i lyset af ovennævnte afgørelser, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at sagen opfylder kravene til at blive behandlet som en reduktionssag. Det vil sige, at Miljøstyrelsen i den konkrete sag vælger at genoptage sagen. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

32 Lokalplanområdet er i dag udyrket, men har tidligere været anvendt som landbrugsjord. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Nivåvej, mod vest af etageboligbebyggelse og mod øst af Kystbanen og to søer, som er opstået som følge af råstofudvinding. Mod nord er der en sø, som også er opstået som følge af råstofudvinding. Se bilag 1 Lokalplanområdet er opdelt i delområder, hvor delområde B må bebygges i op til 3 etager og delområde C må bebygges i op til 4 etager. I delområde E, som udgør den nordlige del af lokalplanområdet, ligger der en lille sø, og området må kun anvendes til fælles grønne arealer. Delområde D, som blandt andet udgør den østlige del af lokalplanområdet, må kun anvendes til fælles grønne arealer, vejadgang og parkering. Se bilag 2 Lokalplanområdet ligger under 150 meter fra tre søer, der som følge af råstofudvinding (lergravning) er dannet henholdsvis mod nord og øst for lokalplanområdet, og en del af lokalplanområdet er omfattet af søbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 16. Se bilag 3. Der er mellem 10 meter og 71 meter fra de 3 søer til lokalplanområdet Øst for lokalplanområdet og Kystbanen ligger en offentlig skov under 300 meter væk, som afkaster en skovbyggelinje over størstedelen af lokalplanområdet, jf. 17 i naturbeskyttelsesloven. Se bilag 3. Der er mellem meter fra skoven til lokalplanområdet. Fredensborg Kommune har ansøgt om reduktion af søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen for hele lokalplanområdet. Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling. Kommunen har vurderet, at den ansøgte reduktion ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, og at der ikke sker en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område 1. Miljøstyrelsens bemærkninger og afgørelse Naturbeskyttelseslovens 16 indeholder et forbud mod placering af bebyggelse, campingvogne og lignende, beplantning samt terrænændringer inden for en afstand af 150 meter fra søer og vandløb, der afkaster en beskyttelseslinje. Naturbeskyttelseslovens 17 indeholder et forbud mod placering af bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove, der afkaster en byggelinje. Miljøstyrelsen kan reducere søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1, jf. Miljø- og Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 og bekendtgørelse nr af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer. 1 Jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 2

33 Det er en forudsætning for reduktion af en bygge- eller beskyttelseslinje, at reduktionen ikke er i strid med de hensyn, som bygge- eller beskyttelseslinjen tilsigter at varetage. Det er endvidere en forudsætning, at kommunen herved kan opnå en administrativ forenkling, hvor en række administrative dispensationer erstattes med en reduktion. Miljøstyrelsen kan reducere en bygge- eller beskyttelseslinje på grundlag af en detailplanlægning (lokalplanlægning) eller i andre tilfælde, der efter styrelsens vurdering tilgodeser naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til forpligtelser i henhold til EU s naturdirektiver. Miljøstyrelsen har lagt vægt på, at den ansøgte reduktion vil medføre en administrativ forenkling af kommunens sagsbehandling og at det er tale om massivt byggeri, samt at reduktionen ikke vurderes at være i strid med de hensyn, som naturbeskyttelseslovens 16 og 17 tilsigter at varetage. Miljøstyrelsen har endvidere lagt vægt på, at styrelsen ikke har grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte reduktion af bygge- eller beskyttelseslinjen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, samt kommunens vurdering af, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Miljøstyrelsen har for så vidt angår søbeskyttelseslinjen lagt vægt på, at det er tale om søer, der er opstået som følge af efterbehandlingsplaner i færdig udgravede råstofområder, og at den nordlige del af lokalplanområdet, delområde E, skal anvendes til grønt område, og at de to andre søer, der afkaster søbeskyttelseslinje ligger øst for Kystbanen. For så vidt angår skovbyggelinjen har Miljøstyrelsen lagt vægt på, at skoven ligger øst for lokalplanområdet og Kystbanen. På den baggrund reducerer Miljøstyrelsen søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen for lokalplan nr. 78. Reduktionen for så vidt angår søbeskyttelseslinjen sker kun for lokalplan nr. 78, hvilket betyder, at søbeskyttelseslinjen træder i kraft igen, hvis lokalplanen ophæves eller ændres væsentligt, jf. 69, stk. 4. Miljøstyrelsen har med denne afgørelse alene taget stilling til ansøgningen om reduktion af søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinje i henhold til naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Styrelsen har således ikke taget stilling til andre tilladelser, der måtte være nødvendige efter andre bestemmelser i naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Kommunen skal offentliggøre Miljøstyrelsens afgørelse, jf. 7 i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer. Denne afgørelse kan ikke påklages til miljø- og fødevareministeren eller til anden administrativ myndighed, jf. 45 i bekendtgørelse nr af 14. december 2017 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen. 3

34 Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder fra afgørelsen er truffet, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at opdatere søbeskyttelseslinjens og skovbyggelinjens ændrede forløb i henhold til denne afgørelse på Arealinformation, Danmarks Miljøportal, jf. bilag 5 i dataansvarsaftalen af 21. december 2006 (Dataansvarsaftalen). Med venlig hilsen Astrid Laursen Fuldmægtig 4

35 Bilag 1: Luftfoto af området omkring lokalplan nr. 78 Lokalplan nr. 78 er markeret med rødt Luftfoto

36 Bilag 2 oversigt over delområder for lokalplan nr. 78 Kortbilag 2 til lokalplan nr. 78. Kommunen har oplyst, at for delområde C kan der kun bygges op til 4 etage som beskrevet i lokalplanen. 6

37 Bilag 3: Lokalplanens afgrænsning markeret med rød streg og søbeskyttelseslinjen markeret med blå streg og skovbyggelinjen markeret med grøn streg. Kort vedlagt Fredensborg Kommunes ansøgning om reduktion af søbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen 7

38 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Rapport 15. november 2019 JN/ECH/støj Sag: Antal sider: 8 Til : MT Højgaard Sag : Nivåvej, nye boliger Emne : Indledende redegørelse for trafikstøj 1 Indledning I forbindelse med planlægning af nyt område med bebyggelse til boliger ved Nivåvej i Nivå er der udført beregninger af trafikstøjen fra både vej- og jernbanetrafik. Figur 1: Projektområde fra arkitektforslag HANS EDVARD TEGLERS VEJ 5, 2. SAL, DK 2920 CHARLOTTENLUND TLF:

39 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 2 af 8 2 Myndighedskrav Trafikstøj I henhold til Miljøstyrelsens vejledende krav for trafikstøj gælder der udendørs på boligers facader, at støjbelastningen fra vejtrafikstøj ikke må overskride Lden 58 db. For jernbanestøj er grænsen Lden 64 db. Bygningsreglementet, BR18, foreskriver, at støj fra trafik, Lden, indendørs i beboelsesrum med lukkede vinduer (dog med åbne evt. friskluftsventiler) ikke må overstige 33 db. Kravet gælder for både vejstøj og jernbanestøj, dog hver for sig. Derudover skal det sikres, at støjniveauet på de udendørs opholdsarealer ikke overstiger Lden 58 db. Støjniveau udendørs Støjniveau indendørs med åbne vinduer Støjniveau indendørs med lukkede vinduer Boligområder Lden 58 db Lden 46 db Lden 33 db Tabel 1: Oversigt over grænseværdier for vejtrafikstøj For jernbanestøj fastsætter Miljøstyrelsen tilsvarende en støjgrænse gældende indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer på Lden 52 db jf. tillæg til Miljøstyrelsens vejledning 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner. Støjniveau udendørs Støjniveau indendørs med åbne vinduer Støjniveau Indendørs med lukkede vinduer Boligområder Lden 64 db Lden 52 db Lden 33 db Tabel 2: Oversigt over grænseværdier for jernbanestøj Desuden gælder der grænsen for maksimalstøj ved togpassage, LpAmax, ved boliger på 85 db. 3 Grundlag for trafikstøjsberegninger Grundlaget for støjberegningerne har været: Foreløbig Bebyggelsesplan fra Arkitekt, dateret Kortmateriale fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, april Trafiktal fra Fredensborg Kommune, oktober 2019 Trafikdata for vejtrafik på nærmeste veje er på baggrund af kommunens tællinger fremskrevet med en forventet årlig vækst på 1% til Der er benyttet følgende vejtrafikmængder for de omgivende veje:

40 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 3 af 8 ÅDT (køretøjer) Hast. (km/t) Støjsvag belægning Nivåvej /40 Nej Gl. Strandvej Nej Islandshøjvej Nej Tabel 3: Anvendte vejtrafikmængder Fordelingerne af køretøjstyper og trafikken på de forskellige tidspunkter er baseret på Vejdirektoratets standardfordelinger for byområder. Det er oplyst, at hastighedsgrænsen i det fremtidige vejprojekt på strækningen af Nivåvej ud for boligerne (mellem jernbanebro mod øst og den underførte cykelsti mod vest) vil være 40 km/t. På den øvrige del af Nivåvej er der anvendt den faktisk målte hastighed på 58 km/t. I praksis forventes gennemsnitshastigheden ved det fremtidige vejprojekt at være lavere end de anvendte 40 km/t (grundet ny rundkørsel og planlagte fartbump), men den anvendte hastighed i beregningen forventes at kompensere for evt. øget støjudbredelse i forbindelse med opbremsning og acceleration på strækningen. Oplysningerne om nuværende og fremtidig jernbanetrafik er indhentet hos Trafik og Byggestyrelsen baseret på den forventede fremtidige trafik i år Der er anvendt følgende trafiktal for jernbanen fordelt på tidsrum. Moderne togsæt Lokotrukne godstog (Øresundstog) Togmængder 12,8 0,2 Tabel 4: Anvendte togmængder og typer (i togmeter pr. årsmiddeldøgn) Der er i beregningerne for strækningen nær stationen forudsat begrænset hastighed for den andel af togene der standser på stationen (i henhold til Refererencelaboratoriets Orientering #50 om togstøj ved stationer). Figur 2: Modellen af området i SoundPLAN

41 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 4 af 8 Støjberegningerne er udført ved hjælp af beregningsprogrammet Sound- PLAN (version 8.1) og i henhold til beregningsmetoden Nord2000. Terrænet er forudsat hårdt og akustisk reflekterende på befæstede arealer og for søer. 4 Beregninger af trafikstøjniveauer Der er både udført beregninger af vejtrafikstøjen og jernbanestøjen separat ud for de fremtidige bygningers etager. Beregningerne i de udvalgte positioner på facaderne er udført i frit felt, dvs. at lydens refleksion i den facade, hvor beregningspunktet er placeret, ikke er medregnet (jf. Miljøstyrelsen). Resultaterne for vejtrafikstøjen er præsenteret sammen med støjudbredelseskort i bilag 1 og bilag 2. På bilag 2 er det vist, at kun den sydligste bygnings sydvendte facade belastes af vejtrafikstøj over støjgrænsen på Lden 58 db. Ved denne facade overskrides støjgrænsen på 1. til 3. etage med 2-3 db. Som del af projekteringen vil det for denne facade være nødvendigt at fastsætte lydkrav til vinduer samt dæmpningskrav til vinduesopluk. Det vil ikke være nødvendigt at stille særlige lydkrav til øvrige bygninger eller facader i forhold til vejstøjen. For jernbanestøjen er der beregnet niveauer på op til Lden 52 db (for bygning mod øst nærmest banen), hvormed grænsen for jernbanestøj på Lden 64 db kan forventes overholdt. Jernbanestøjen nødvendiggør dermed ikke særlige støjdæmpende hensyn i bygningens facader.

42 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 5 af 8 Figur 3: Jernbanestøj angivet som Lden i db for værste etage på facaden. For facaderne nærmest banen er maksimalstøjen regnet til LA,max 72 db (mod øst nærmest banen) med de hurtigt gennemkørende Øresundstog, hvormed grænsen for jernbanestøj på LA,max 85 db kan forventes overholdt. Støjudbredelsen fra jernbanen er vist som støjkort i bilag 3 5 Konklusion Støjgrænsen for jernbanestøj kan forventes overholdt overalt på området. Støjgrænsen for vejtrafikstøj vil være overskredet med op til 2 db for den sydligste bygnings sydvendte facade. Såfremt der skal etableres boliger i den sydligste bygning, må facaden konstrueres, så støjen inde i boligerne ikke overstiger grænserne for sove- og opholdsrum. På alle øvrige bygninger og facader er støjgrænsen for vejtrafik overholdt. Charlottenlund, d. 15. november 2019 Jens Niros

43 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 6 af 8 Bilag 1 støjudbredelseskort, Vejtrafikstøj

44 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 7 af 8 Bilag 2 støjbelastning på facader, Vejtrafikstøj 3. sal: 60 db 2. sal: 60 db 1. sal: 59 db St.: 58 db

45 GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Nivåvej. Indledende støjredegørelse Side 8 af 8 Bilag 3 støjudbredelseskort, Jernbanestøj