HISTORISK ÅRBOG THY UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND THY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORISK ÅRBOG THY UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND THY"

Transkript

1 HISTORISK ÅRBOG THY 2019 UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND THY

2 På kort fra slutningen af 1800-tallet kan man se at der lå flere huse i området syd for Flade Sø Vej, da Pontoppidan var her i Også skolen er markeret. På denne måde kommer romanen da til at handle om at turde møde og lytte til den indre stemme, som insisterende spørger:»hvem er du selv?«i Kierkegaardsk perspektiv har Per som ung levet den spidsborgerlige, ureflekterede tilværelse, hvor kun han selv var centrum i sit eget liv og dog uden mod til for alvor at se indad. Al skylden har han prøvet at lægge fra sig over på andre i forurettethed. Først da han har fundet modet til at slippe det hele og flytte til Thy, kan han i etisk forstand overtage sig selv og bære sin skæbne. I dette land møder Per så at sige sig selv. Han forvilder sig ikke længere ud i andre eller andet. Der er kun ham selv og blæstens piben i utætte karme. NATUREN ER RIG På sin vis kunne man hævde, at Pontoppidan kunne have valgt så mange andre lokaliteter som Lykke-Pers sidste station. Så hvad er der da herude i nærmest ingenting? Hvad er der for Per at klamre sig til eller spejle sig i? Der er egentlig ingenting! Det er ikke et venligt landskab. Landskabet tager ikke imod, og det stryger ikke vandreren med håret. Heden mætter ikke den sultne og favner ikke den, der fryser. Klitheden er strid, gør modstand. Den udfordrer. Men det er et karskt og ærligt landskab. Det renser. Hér kan man mærke den Nordenvindens Tugtens-Ris, som gaar over Høj og Dal med Brag en sortblaa Vinterdag. Måske er det just dette, som gør klitheden til noget særligt. Hen mod romanens slutning finder skolelærer Mikkelsen blandt papirerne flere småstykker, hvor Per hver gang til sidst har skrevet: Thi Naturen er rig, Naturen er viis og miskundelig! På denne måde løfter Henrik Pontoppidan den vindpiskede klithede op og udover det konkrete landskab. Klitheden i Thy bliver andet og mere end et fysisk landskab, en kulisse. Som resonans for et menneske i det svære selverkendende opgør bliver klitheden en tilstand, et rum for sjælens dybeste kval og mulighed for forløsning. For først hér i Lodbjerg møder Lykke-Per sig selv og erobrer sig selv. Hér, hvor kun klit, lidt fattig lyng, vindens rensende saltlud og nogle fugtige kær spejler tilværelsens uendelige gåde i en blågrå himmel. Else Bisgaard. Født Lektor i religion og dansk ved Thy-Mors HF og VUC.»Tårnet«og»Udsigten«af Jens Andersen to Klitmøller-sommerhuse med en lang og»høj«forhistorie Indtil sommeren 2018 lå der på toppen af bakken lige ovenfor Ørhage to gamle træsommerhuse, som bar præg af mange om- og tilbygninger i årenes løb. De to sommerhuse,»tårnet«og»udsigten«, lå ganske tæt med et mellemrum på kun 3/4 m, og deres historie var da også på alle måder tæt sammenknyttet. Sommerhusene havde en fortid som henholdsvis observationsplatform (»Tårnet«) og mandskabsbarak (»Udsigten«) i forbindelse med et tårn opført af den tyske besættelsesmagt til brug for artilleriobservation. På grund af de mange ombygninger og udvidelser af de to sommerhuse i tidens løb var det imidlertid vanskeligt at se for sig, hvordan observationsanlægget oprindeligt havde været indrettet. Da sommerhusenes ejere i 2018 ønskede at nedrive de 77 år gamle bygninger til fordel for nogle, som lever op til nutidens standarder, fik Bunkermuseum Hanstholm mulighed for at følge nedrivningsarbejdet på nært hold og studere bygningsdetaljer, som kunne udrede, hvordan pejlestationen oprindeligt havde set ud. Det var et arbejde, som strakte sig fra april 2018 til januar Resultaterne af undersøgelsen vil jeg præsentere i denne artikel.»peilstelle VI«Inden resultaterne af bygningsundersøgelserne fremlægges, skal baggrunden for stillingens oprettelse imidlertid skitseres. Noter 1 Denne artikel anvender udgaven af romanen fra Gyldendals Bibliotek (1980), bind 21 og 22, optrykt i overensstemmelse med 4. udgave fra 1918 og med efterskrift ved Thorkild Skjerbæk. Sidetalshenvisningerne følger denne udgave. 2 Bind 2, s Bind 2, s Zakarias Nielsen ( ), lærer og forfatter. 5 Danske Billeder (1889), oversat til tysk og udg. 1890, se evt. henrikpontoppidan.dk/text/kilder/boeger/danskebilleder/danskebilleder.html 6 Kap. 27, s Kauer er en gammel betegnelse for gravhøje. 8 Kap. 28, s S S. 340 Sommerhusene»Tårnet«og»Udsigten«fotograferet fra nord, Bunkermuseum Hanstholm. 24 HISTORISK ÅRBOG [2019] 25

3 Tårnet på Ørhage var knyttet til det tunge kystbatteri i Hanstholm. Batteriets 38 cm-kanoner havde meget lang rækkevidde: Med standardgranaten på 800 kg kunne batteriet række ud på en afstand af 42 km, men med en»let«granat på 495 kg det kunne nå helt ud på 55 km. En af metoderne til styringen af skydningen med kanonerne var den såkaldte»langbasis-metode«, hvor man indhentede måldata ved hjælp af pejlestationer ved kysten afstanden mellem stationerne udgjorde»basis«. Pejlestationerne målte retningen ud til et skib på havet med kikkerter, og ved hjælp af retningspejling fra to pejlestationer kunne man foretage en triangulering og dermed beregne et skibs position; ved løbende at foretage pejlinger kunne man også beregne skibets kurs og hastighed. Batteriets ildledelsesbunker fungerede som regel som den ene af pejlestationerne. Fordi jordoverfladen krummer, afhænger sigtvidden udover havet af, hvor højt over vandoverfladen, iagttageren befinder sig. 38 cm-batteriets ildledelsesbunkers pejlekikkert befandt sig knap 26 m over havoverfladen, hvilket indebar, at horisonten befandt 18 km ude. En krydser med en brohøjde på 12 m ville imidlertid kunne ses over horisonten på 30 km afstand, og et slagskib, som var endnu højere, ville kunne ses på tilsvarende større afstand. Byggeriet af det store batteri gik i gang i begyndelsen af november 1940, og allerede i december samme år gik den konkrete planlægning med henblik på at få Foto af observationstårnet ved Ørhage set fra syd i maj Desværre det eneste billede, som vi har kendskab til, af tårnet i dets oprindelige skikkelse. Bunkermuseum Hanstholm. Tysk oversigtskort over 38 cm-batteriets pejlestationer og deres sigtvidder i december Som det ses, var sigtvidden betydeligt kortere end kanonernes skudvidde. (BA-MA, RM 45 III/57a). En pejlesøjle monteret med en reliefkikkert (Peilsäule C/41 m. Scherenfernrohr SF 14). Pejlekikkerten stammer fra det tyske kystartilleri i Norge, men den er formentlig af samme type som den i Klitmøller. Foto: Jan Egil Fjørtoft. 26 HISTORISK ÅRBOG [2019] 27

4 1. Tårnfundament og tårn. 2. Telefonrum. 3. Udhus. 4. Nedbrudt betonbygning. 5. Betonplade. 4 3 Rekonstrueret plantegning af pejlestationens oprindelige indretning udarbejdet på grundlag af observationer gjort i forbindelse med undersøgelsen 2018/19 samt fotografier fra 1945 og Bunkermuseum Hanstholm ladt, idet man mente, at baglandet med højderygge og skov ville sløre tårnets silhuet. Oprindeligt ønskede planlæggerne et tårn med en højde på 26 m, hvilket ville have givet en observationshøjde på 44 m, men det blev i sidste ende til ét på 15 m med en observationshøjde på 27,8 m. De tre pejlestationer blev opført som træbygninger i løbet af 2. halvdel af april og 1. halvdel af maj To af dem meldtes klar til brug i forbindelse med prøveskydningen af batteriets to første kanoner den 15. maj Pejlestation på Ørhage fik betegnelsen»peilstelle VI«det høje tal skyldtes, at der fandtes endnu et par pejlestationer til øvelsesbrug. Pejleinstrumentet var en såkaldt reliefkikkert eller»saksekikkert«. Det drejer sig om en dobbeltkikkert, hvor de forreste objektiver er anbragt for enden af et drejeligt rør. Hvis rørene står i vandret stilling, kommer billedet til at stå med reliefvirkning, mens kikkerten med rørene i en mere lodret stilling fungerer som en slags periskop. Kikkerten var monteret på en jernsøjle, som var fastgjort i gulvet. I første omgang var pejlestationerne henvist til at videreformidle deres målinger til ildledelsesbunkeren i Hanstholm gennem telefonledninger. I begyndelsen af 1943 blev de imidlertid udstyret med 20 Watt radiosendere og -modtagere af fabrikatet Pedersen med en benzingenerator til opladning af batterier. Oplysningerne om størrelsen på pejlestationens besætning varierer en del, men den synes at have bestået af en underofficer og to-tre menige soldater Soldaterne var»selvforplejere«, hvilket vil sige, at de selv skulle stå for indkøb og tilberedning af deres mad. Udover soldaternes personlige håndvåben var pejlestationen udstyret med et maskingevær. I begyndelse af 1942 blev det overvejet at forhøje de tre eksisterende pejlestationer for at man kunne udnytte det tunge batteris yderste rækkevidde mod øst og syd. Det skulle ske ved at opføre trætårne til de to østlige pejlestationer og forhøje tårnet i Klitmøller med 9 m. Den løsning blev dog atter afvist, og i stedet blev der omkring årsskiftet 1942/43 oprettet tre nye pejlestationer ved Svinkløv, Stenbjerg og Lodbjerg. Det tyske kilder giver ingen oplysninger om, hvordan pejlestationen ved Ørhage var indrettet fysisk etableret pejlestationer i gang. Man lagde sig stort set fra starten fast på, at man skulle bruge tre pejlestationer. De to af stationerne skulle ligge øst for Hanstholm ved henholdsvis Vigsø Bugt (Grønbakke) og på Bulbjerg, mens den tredje skulle ligge på Ørhage ved Klitmøller, 12,5 km syd for batteriet. I den allerførste planlægningsfase gik de tyske artillerister ud fra generalstabskortenes oplysning om, at bakken ved Ørhage hævede sig 16,1 m over havoverfladen, hvilket ville give en observationshøjde på næsten 18 m. Imidlertid drejede det sig om en lille spids af en klittop, som man ikke kunne bygge på, så den reelle højde af bakketoppen var 13 m, hvilket ville give en sigtvidde til horisonten på ca. 15 km. Den tyske marines lokale planlæggere ønskede i begyndelsen, at pejlestationerne skulle udformes som tårne for at forøge sigtvidden. Det blev imidlertid afvist af de overordnede myndigheder for de østlige pejlestationers vedkommende med henvisning til, at det ville gøre dem synlige fra havet på stor afstand. For den enlige pejlestation mod syd blev det dog tilbortset fra at der var et ca. 15 m højt tårn. Det er heller ikke lykkedes at finde detaljerede beskrivelser af stillingen fra tiden efter befrielsen. Så for at få klarhed over det, er vi henvist til undersøgelsen af bygningerne og gamle fotografier. TÅRNFUNDAMENTET Et højt tårn kræver naturligvis et solidt fundament, men karakteren af fundamentet under Ørhage-tårnet var længe en gåde. Ved andre tyske tårnkonstruktioner ses ofte store betonklodser, som de enkelte ben var fastgjort til, men den slags var der ingen spor af ved sommerhusene. Hvordan Ørhage-tårnet blev holdt på plads, blev først afsløret, da sandet under det gamle»udsigten«blev gravet væk for at give plads til fundamentet for det nye sommerhus. Tårnfundamentet lå ca. 1,5 m under den nuværende jordoverflade. Det viste sig at være en kvadratisk betonplade med en sidelængde på 6,25 m. Langs pladens kanter var i alt otte huller efter stolper, hvoraf de seks kunne dokumenteres og opmåles. Tværmålet på stolpehullerne varierede mellem og cm. Hullerne var ikke cirkelrunde, men snarere lettere ovale, hvilket skyldtes, at pælene stod lidt skråt, fordi tårnet spidsede let til mod toppen. Fundamentspladen var godt 1 m tyk, mens stolpehullerne havde en dybde på cm. Det må betyde, at man startede arbejdet ved at støbe en ca. 20 cm tyk betonplade, som man opstillede tårnskelettet ovenpå. Derefter blev der støbt et godt 80 cm tykt lag beton omkring stolperne, så de var godt forankrede. BEBOELSESBARAKKEN Den ældste del af sommerhuset»udsigten«udgjorde den øverste del af beboelsesbarakken, som oprindeligt havde været i to etager. Barakken var placeret Fundamentspladen, som blev afdækket i forbindelse med udgravningen af fundamentet til det nye»udsigten«. Den østligste del af fundamentspladen var dækket af fundamentet under den nye udgave af»tårnet«og kunne derfor kun dokumenteres delvist. Bunkermuseum Hanstholm. 28 HISTORISK ÅRBOG [2019] 29

5 Opstalt og snittegning af de bærende dele i»udsigten«s østvæg. Den nordlige del af væggen var forstyrret af et sekundært indbygget vindue. Den nordlige fodrem var erstattet med en nyere bjælke og opsat på betonpiller. Bunkermuseum Hanstholm. mellem tårnets ben. Bygningen var kvadratisk med en udvendig sidelængde på 4,15 m. Den var bygget op på et skelet bestående af en tagrem og en fodrem af 12 x 12 cm bjælker, som i hver væg var forbundet med fire stolper af samme dimensioner. Stolperne var atter igen forbundet med tværstivere midt på væggen. Remme, stolper og tværstivere var tappet sammen og samlet med trænagler. De indvendige vægge i»udsigten«var beklædt med lodrette brædder med fer og not, hvilket sandsynligvis var den oprindelige vægbeklædning. Ubemalede partier bag gerigter omkring senere udvidede vinduer tyder på, at væggene i barakkens første brugsperiode ikke var malede. Selvom bræddevæggene umiddelbart virkede intakte, var der sket en del ændringer i væggene også bag brædderne. Ingen af vinduerne i barakken havde således deres oprindelige form. Af fotos fra 1945 og 1952 fremgår det, at indgangsdøren sad i vestenden af barakkens sydside, og at der umiddelbart øst for den var to ret højtsiddende vinduer. Døren blev sløjfet allerede 1952/53, men dens placering kunne tydeligt påvises i kraft af spor i bræddevæggen og bjælkernes placering bag den. Det kan ikke dokumenteres, om der var vinduer i nordvæggen, for der findes ingen gamle fotos af den side af bygningen, og væggen prægedes af et stort vindue, som havde skåret både en stolpe og to bindere igennem, og derfor ikke i den udformning kunne være oprindeligt. Den ældste del af»udsigten«udgjorde i 2018 ét sammenhængende rum. Der var dog på gulvbrædderne og loftet spor efter, at rummet oprindeligt havde været delt op i to rum og en entré. De to rum var sandsynligvis beregnet til beboelse, for i loftet over hvert af dem var et skorstensrør, så de har kunnet opvarmes med en ovn. I vest har været et mindre rum (2,8 x 1,86 m), som rimeligvis har været beregnet til underofficereren; I øst et større rum (3,86 x 1,86 m), hvor de to-tre menige antagelig boede. Den resterende plads blev optaget af entréen (1,90 x 0,9 m). Ydersiden var beklædt med vandretliggende brædder med fer og not, som stadig sad bevaret bag de douglasplader, som var sat op på bygningens yderside i 1980'erne. I østvæggen, som var forholdsvis uforstyrret af ombygninger, fordi den lå tæt op mod»tårnet«, og der derfor ikke var behov for nye vinduer, var den originale isolering i form af tørvesmuld delvist bevaret.»udsigten«s østvæg efter at de fleste af vægbrædderne var fjernet. Bortset fra det nordligste fag, som var forstyrret af indbygning af et vindue, var væggen velbevaret med den oprindelige isolering af tørvestrøelse. Bunkermuseum Hanstholm. Barakken havde saddeltag med lav rejsning; det højeste indvendig mål i loftsrummet var 40 cm. Spærene var ret spinkle og fremstillet af 3,5 cm tykke brædder, men sad til gengæld ganske tæt. Tagbeklædningen var sikkert oprindelig og bestod af brædder med tagpap. Som nævnt udgjorde»udsigten«den øverste etage af barakken. Underetagen var der ingen direkte spor af, da den blev fjernet i slutningen af 1950'erne, fordi den var ved at skride sammen på grund af råd. Der var dog indirekte spor af den, idet der i undersiden af overetagens fodrem sås udstemninger til lodrette stolper. Deres placering svarede til overetagens, så underetagen var formentlig konstrueret på samme måde som overetagen med en fodrem, som hvilede på betonfundamentet. Det blev der dog ikke konstateret nogen rester af under afdækningen af fundamentet. Sømhuller på undersiden af overetagens gulvbjælker viser, at loftet i underetagen har været beklædt med brædder. På billeder fra 1945 og 1952 ses det, at underetagen havde et vinduesarrangement, som svarede til det i overetagen. Indgangsdøren sad sandsynligvis i den østlige ende af sydsiden, hvor der på billederne ses en lille tilbygning, som formentlig var vindfang. Ifølge de senere sommerhusejere havde der stået et gammelt jernkomfur i rummet, og rummet fungerede antagelig som køkken og spiserum. TRÆTÅRNET Bortset fra trærester i hullerne i fundamentet, som dog i et enkelt tilfælde stod i næsten 2 m højde, var tårnets piller væk. Nordenden af sommerhuset»tårnet«hvilede dog på tre runde, lodrette bjælker, som havde en diameter på 26 cm, og rimeligvis var genbrug af tårnets piller. På siden af den vestlige bjælke sås en indskæring til en 10 cm bred skråstiver. Disse enkeltdele giver ikke meget arkæologisk grundlag for at beskrive tårnets konstruktion. Fotografiet fra 1945 viser imidlertid, at tårnets piller var stabiliseret af mindst fire sæt tværstivere og to sæt skråstivere. På sydsiden af tårnet var en trappe, som gik i zigzag med seks trappeafsatser, begyndende fra underetagen af beboelsesbarakken. OBSERVATIONSRUMMET Den ældste del af sommerhuset»tårnet«havde udgjort observationsrummet i toppen af tårnet. Der var tale om et oprindeligt kvadratisk rum med en udvendig sidelængde på 4,5 m. Bygningens bundramme bestod af fem nordsyd-gående bjælker på 10,5 x 12 cm, som samtidig bar gulvbrædderne. Taget bestod tilsvarende af fem nord-syd-gående spær på 16 x 21 cm, som i nord og syd hvilede på tagremme. Det flade tag skrånede let nedad mod nord. Taget blev holdt oppe af tre runde stolper med en diameter på cm i sydvæggen, og to tilsvarende i den sydlige del af øst- og vestvæggen. Den nordlige del af taget, hvorunder observationsspalten sad, var ikke understøttet af gennemgående stolper. Dog var der midt på sidevæggene, hvor observationsspalten begyndte, en bjælke, som gik på tværs af rummet og støttede spærene. Modsat hvad der var tilfældet i underetagen, havde man i observationsrummet i meget begrænset omfang benyttet sig af tapninger til samling af de bærende elementer. Kun den tværgående bjælke under spærene var tappet sammen med de lodrette bjælker. De lodrette stolper var hver sømmet fast på bundrammen med to 7 tommers-søm. Oventil var stolperne fastgjort til tagremmen og spær med kraftige smedejernsbeslag, som var fastgjort i stolperne med bolte, og ført op gennem spærret. Vestvæggen, som vendte ind imod»udsigten«, var den eneste væg i»tårnet«, som viste sig at være bevaret i sin oprindelige form. Væggen var beklædt med vandrette brædder med fer og not af samme type som den udvendige vægbeklædning i»udsigten«. I væggen var også bevaret den 48 cm høj observationsspalte. Observationsspalten har rimeligvis været lukket med glasruder i trærammer, som åbnedes ud ad. I yderkanten af bundrammen sås en række udstemninger, som formodentlig tjente til fastgørelse af støtter til vinduerne, som fældedes udad og nedad.»tårnet«s gulv bestod af to lag gulvbrædder. Det øverste var tydeligvis en senere tilføjelse, som var 30 HISTORISK ÅRBOG [2019] 31

6 Vestvæggen i»tårnet«, hvis oprindelige bræddebeklædning stod helt intakt. Observationsåbningen anes tydeligt bag tildækningen med grovere, umalede planker.»tårnet«s sydvæg med det smedejernsbeslag, som fæstnede spærret til stolpen. Beslaget var ført igennem spærret og fastgjort med en bolt i enden. Opmåling af de bærende dele af»tårnet«s vestvæg bag bræddebeklædningen. De korte, vandrette støttebjælker var af nyere dato og blev formentlig indsat, da ydersidens planker blev erstattet med douglasplader. Ligeledes var de yderste stolper i hver side erstattet med nye. Bunkermuseum Hanstholm. sømmet fast i det nederste gulv. Det nederste lag gulvbrædder lå imidlertid næppe heller på deres oprindelige plads, for der var ingen spor efter fastgørelsen af sokkelen til pejlekikkerten at se i dets overflade. Dog var der i et enkelt bræt en udskæring, som svarede til en cirkel med en diameter på 44 cm. Brættet kan imidlertid ikke have ligget på dets oprindelige plads, da det sad asymmetrisk i forhold til observationsspalten. Den ældste del af»tårnet«udgjorde et enkelt rum, og der konstateredes ingen tegn på, at det oprindeligt havde været opdelt. Af fotoet fra 1945 fremgår det, at døren sad i den østlige del af sydvæggen, og at der vest herfor sad to lave, højtsiddende vinduer. Der var i 2018 ingen spor af døren og vinduerne, da de eneste bevarede, oprindelige dele i sydvæggen var de lodrette bjælker. På et foto fra 1952 ses desuden et stort vindue i den sydlige del af rummets østvæg. Det vindue må være tilføjet i tiden som dansk sommerhus, for et tilsvarende vindue sås ikke samme sted på vestvæggen. Rummet blev opvarmet af en ovn, som stod nær sydvæggen, idet man på fotoet fra 1945 ser et skorstensrør ført ud gennem væggen dér. TELEFONRUM Umiddelbart sydøst for observationstårnet var et lille underjordisk rum. Rummet måler indvendigt 1,05 x 1,6 m, og rumhøjden er 1,9 m. Væggene er af mursten og 25 cm tykke, og taget er af 7 cm tyk beton. Rummet er for lille og spinkelt til, at man kan kalde det en egentlig bunker. Der synes at have været tale om et rum til indførsel af telefonkabler, for da bygningens sydside blev gravet fri, frilagdes seks telefonkabler med en kapacitet på mellem 4 og 20 telefonlinjer hver. Så mange kabler havde pejlestationen ikke brug for, så bygningen har nok været en kabelskakt, hvor flere kabelforløb samledes og ledtes videre. Kabelskakten kan være blevet etableret ved pejlestationen, fordi der her i forvejen var marinepersonel, som kunne holde den under opsyn. UDHUS Sydvest for observationstårnet stod et udhus, som også blev til en del af sommerhuset»udsigten«. Omkring 1953 blev udhuset flyttet ca. 1 m længere mod nord og øst for at få forbindelse med beboelsesbarakken,»udsigten«. Udhuset havde en grundplan på 3,3 x 4,4 m og havde fladt tag, som hældede mod vest. Indvendigt var der synlige spær, men andre detaljer af den oprindelige indretning kunne ikke dokumenteres. Af fotoet fra 1945 synes det at fremgå, der var to døre i udhusets østvæg. Udhuset har rimeligvis været brugt til opbevaring af brænde og som lokum. Udhuset var anlagt ovenpå en blot 4 cm tyk plade af uarmeret beton. Betonfladen fortsatte som et fortov på østsiden af udhuset og 1,7 m syd for udhusets gavl. Syd for udhusets gavl var der en art terrasse, som var omgivet af en 78 cm høj og 15 cm tyk betonmur, som rimeligvis tjente som læmur. NEDBRUDT BYGNING I forbindelse med opbrydningen af betongulvet under»udsigten«s udhus dukkede der en overraskelse op i form af den nederste del af en delvist nedbrudt betonbygning. Det drejede sig om en lille bygning med et ydre mål på 1,3 x 2 m. De tre af væggene var af 12 cm armeret beton, mens sydvæggen var opbygget af mursten i samme tykkelse. I nordenden var der en indgang med trappe, som vendte mod øst. Selve rummet inde i bunkeren var ganske lille blot 79 x 104 cm. Rummets vægge stod i en højde af 79 cm, men det må nødvendigvis oprindeligt have været højere, og det var da også delvist fyldt med betonbrokker af samme dimensioner som væggene. Bygningen er lidt af et mysterium. Blandt betonbrokkerne lå et lille tysk emaljeskilt, så bygningen kan tidligst være nedrevet i sommeren 1942, sandsynligvis er det først sket efter befrielsen. Allersenest må nedrivningen være sket i slutningen af 1950'erne, hvor en tilbygning med toilet og garderobe byggedes henover den. Besættelsesmagten står som den eneste sandsynlige bygherre, for der er intet, som tyder på andre aktiviteter af en vis soliditet på bakketoppen, før pejlestationen blev bygget. Rummet er for lille til, at det kunne bruges som beskyttelsesrum for mennesker, men det kan evt. have været brugt til opbe- 32 HISTORISK ÅRBOG [2019] 33

7 »Udsigten«set fra syd. Til venstre ses det kraftigt ombyggede tyske udhus og læmuren omkring terrassen. Bunkermuseum Hanstholm. Nordenden af den nedbrudte betonbygning nord for udhuset. Man ser trapperne, som førte ned i rummet. Bunkermuseum Hanstholm. varing af benzin til generatoren, som brugtes til opladning af batterierne til radioen eller måske til generatoren selv. BETONPLADE På nordsiden af»udsigten«i en afstand af ½ meter lå en betonplade, som målte 2,5 x 3 m og var 20 cm tyk. Umiddelbart var det nærliggende at tolke betonpladen som en del af en terrasse i forbindelse med sommerhuset. Imidlertid var der i betonpladen indstøbt to sæt med tre gevindmuffer (Ø 12 mm). De to sæt gevindforinger sad ganske præcist og udgjorde hver deres ligebenede trekant. Hvilket formål, betonpladen tjente, er uvist. Det er svært at se nogen funktion for de præcist indmålte gevindmuffer i den tykke betonplader i forbindelse med sommerhuset. Så det er mest oplagt at tolke pladen som fundament for et ukendt præcisionsinstrument med forbindelse til pejlestationen. Eventuelt kan betonpladen havde været anvendt til opstilling af pejlekikkerten, hvis tårnet svingede for meget på grund af vindpåvirkning. Pladen kan først være støbt, efter at observationstårnet stod færdigt; den er nemlig lagt hen over hullet, som tårnets fundament blev opbygget i. REGELBAU-BUNKER Det sidste element, som blev tilføjet pejlestationen, var en regulær betonbunker, som blev bygget nedenfor bakken, knap 40 m sydøst for observationstårnet. Det drejede sig om en standardbunker af typen Regelbau 668. Til støbningen af bunkeren gik 235 m 3 jernbeton. Støbningen var afsluttet den 25. juli 1944, og den blev færdigmeldt den 5. september Bunkeren var udstyret med køjer til seks mand, en jernovn til opvarmning og et hånddrevet ventilationsapparat, så det var fuldt ud muligt at bo i den. Om soldaterne så flyttede fra deres barak ned i bunkeren, er nok mere tvivlsomt. I tilfælde af bombardement kunne bunkeren imidlertid yde besætningen god beskyttelse mod beskydning, idet betonen kunne holde til adskillige træffere med 15 cm-granater. TÅRNET SOM DANSK SOMMERHUS Den jord, som den tyske marine havde bygget pejlestationen på, ejedes oprindeligt af fisker Anders Konge. I august 1943 var den imidlertid blevet købt af kontorchef Kaj Dige-Petersen, Kongens Lyngby. Dige-Petersen havde været sekretær ved jagtrådet og reservatrådet, og han kan i den forbindelse have fået øjnene op for Klitmøllers fortræffeligheder. I efteråret 1945 fik Dige-Petersen mulighed for at købe pejlestationens bygninger af staten under den forudsætning, at han frafaldt krav om erstatning for den tyske brug af jorden. Dige-Petersen og familien tilbragte deres sommerferier i den tidligere pejlestation, som blev bygget noget om, så den egnede sig bedre som sommerhus. Det mest omfattende arbejde var, at tårnet blev kortet af, så observationsrummet kom ned og stå ovenpå taget af barakken. Angiveligt var det et arbejde, som en lokal tømrermester udførte mod at få pælene som betaling. En sammenligning af fotos fra 1945 og 1952 viser To emaljeskilte fundet i forbindelse med undersøgelsen af»udsigten«. Det øverste blev fundet i den nedbrudte betonbygning; det nederste på betonen under udhusets gulvbrædder.»fest. Pi.Stab 31«var den tyske enhed, som fra juni 1942 stod for befæstningsbyggeri i Danmark. Det drejer sig rimeligvis om skilte, som angiver bygningsnumre. Bunkermuseum Hanstholm. desuden, at der blev indsat nogle større vinduer i»tårnet«. I 1950 blev Dige-Petersen dommer i Fåborg, og efter han var flyttet fra storbyen til det naturskønne Sydfyn, følte han ikke så stort behov for at kunne holde ferie ved den jyske vestkyst. Han annoncerede derfor»tårnet ved Ørhage«til salg i Thisted Amts Tidende i sensommeren Det lykkedes dog ikke at sælge det i første omgang, og i juli-august 1952 annonceredes det igen til salg»meget billigt ved omg. Handel«. Sommerhuset blev beskrevet på følgende måde:»4 fuldt møblerede værelser, 4 sengepladser, indlagt lys og vand, stor grund«. TÅRNET BLIVER TIL TO SOMMERHUSE Selvom Dige-Petersen ikke havde fået solgt sit sommerhus i 1951, havde der været interesse for det. Tog- 34 HISTORISK ÅRBOG [2019] 35

8 De nye ejere af observationstårnet under klargøring til nedrulningen af observationsrummet, efteråret fører Peter M. Kortegaard, Thisted, så annoncen og kontaktede Dige-Petersen og fik at vide, at prisen var kr. Det mente Kortegaard var for dyrt, men han var dog stadig interesseret i tårnet og tog flere gange bussen til Klitmøller for at se på det. I anden omgang havde dommeren sat prisen ned til kr. Det var stadig i overkanten for Kortegaard, som imidlertid kunne se, at der var materialer til to sommerhuse i observationstårnet. Så han allierede sig med sin svoger, smedemester Viggo Johan Andersen, Thisted. De bød sammen kr. og overtog tårnet i august Umiddelbart efter overtagelsen af sommerhuset gik de nye ejere i gang at flytte observationsrummet ned fra taget af beboelsesbarakken. Observationsrummet blev ved hjælp et par lange vandrør samt reb og taljer rullet ned på jorden umiddelbart øst for barakken. Dermed var observationstårnet blevet til to sommerhuse, som kom til at gå under navnene»udsigten«og»tårnet«. Der blev trukket lod om, hvem der skulle have husene og det efterladte inventar, og familien Kortegaard fik»udsigten«og familien Andersen»Tårnet«. De stolte ejere af»udsigten«med gæster foran»udsigten«og»tårnet«, ca »Tårnet«s vinduer havde i siderne endnu bevaret karakteren af observationsspalte. Det store vindue i»udsigten«var imidlertid nyt, eller i hvert tilfælde udvidet betydeligt. Personerne står ovenpå betonpladen med gevindbøsningerne. Foto: Per Kortegaard. Observationsrummet på vej ned på jorden, efteråret Fotos: Per Kortegaard. I tiden efter købet undergik sommerhusene adskillige ombygninger og udvidelser, som ikke vil blive gennemgået i detaljer her se dog skitse næste side. Det krævede også mange dages arbejde at vedligeholde bygningerne, og en af familiens venner, tømrer Knudsen, citeres for i den forbindelse at have sagt:»hvor har vi møj' å sej tak for, at vi ingen sommerhus har.«i 2018 var det imidlertid slut med lapperiet på de to sommerhuse, og de blev begge i løbet af året revet ned for at give plads til to helt nye sommerhuse. Af de oprindelige bygninger er nu kun bevaret telefonrummet, som blev indbygget i kælderen under det nye»tårnet«, og tårnfundamentet, som ligger skjult under det nye»udsigten«. Bygningernes lange historie er imidlertid dokumenteret og bevaret for fremtiden i form af opmålinger og fotografier. TAK Jeg vil gerne takke Kjeld Hansen, Ulla Kortegaard og Per Kortegaard med familier for deres imødekommenhed og samarbejde i forbindelse med min undersøgelse af deres huse. Pens. orlogskaptajn Jan Egil Fjørtoft skylder jeg stor tak for hans hjælp med at tolke pejlestationens udstyr og funktion samt foto af pejlekikkerten. Endelig skal Preben T. Clausen, Viborg, have stor tak for hjælp med at finde tingbogsoplysninger og skøde vedr.»tårnet«og»udsigten«i Landsarkivet. Jens Andersen Født Historiker og middelalderarkæolog. Siden 2001 leder af Bunkermuseum Hanstholm. 36 HISTORISK ÅRBOG [2019] 37

9 »UdsigtenTårnet«Den fattige kaptajn i Vestervig af Esben Graugaard Historien om Hieronymus de Moldrup et eksempel på, at et fint efternavn og en adelig afstamning for 250 år siden ikke var nogen garanti for et liv i sus og dus. 4 Skitsetegning af»udsigten«og»tårnet«udarbejdet i 1980 i forbindelse med ansøgning af tilladelse til opsætning af en brændeovn i»tårnet«. (Thisted Kommunes byggesagsarkiv) De enkelte bygningsafsnit er markeret med et tal, som henviser til en liste nedenfor med angivelse af datering. Dateringen af de enkelte bygningsafsnit baserer sig primært på luftfotos i museets samling.»udsigten«1. Tysk barak, Tysk udhus, Flyttet og ombygget ca Forbindelsesgang ml. udhus og barak, ca Bad og WC, ca Udvidelse af stue m. kakkelovn, ml og Kilder Avisartikler (via Nordjyske Stiftstidendes avisdatabase) Morsø Folkeblad: Thisted Amts Tidende: , , , , , , , , , , Rigsarkivet, København Håndskr.saml. XVI, pk. 18/249: Kriegstagebuch Marinebefehlshaber Dänemark, Rigsarkivet, Viborg Thisted Amtsråd, Amtsvejsinspektøren, Journalsager ( ), pk : Opfyldning af tankgrave m.v. Thisted Retskreds, tingbog nr. 96, Klitmøller ( id=49906#49906, ) 2 4»Tårnet«1. Tysk barak, Køkken og soverum, ca Entré, ca Soverum, ml og Bad, efter Bundesarchiv, Abteilung Militärarchiv, Freiburg (BA-MA) Kommandant im Abschnitt dänische Westküste RM 45 III/44: Akte G.-I. Allgemeines, Bd. 3, RM 45 III/50: Akte G.-I. Allgemeines, Bd. 6, Januar-Juni RM 45 III/55: Akte Gkods., Bd. 4, RM 45 III/57: Akte G.Kdos., Bd. 6, RM 45 III/61: Akte G.Kdos. Bd. 10, RM 45 III/254: Akte Gkdos., Bd. 3, RM 45 III/346: Akte B.H., Bd. 1, RH 11 III/ : Festungs-Pionier-Stab 31. Baufortschrittsmeldung, Stand I familiens eje (affoto i Bunkermuseum Hanstholm) Manuskript af Jens-Jørn Kortegaard, februar Museum Thy THY 5101 Bygningsundersøgelse af Krænhavs Sti 18-20, Klitmøller, Den 27.oktober 1811 døde en 70 år gammel mand, som boede til leje i Handbjerghus i Vestervig sogn. Huset, der lå i Oxenbøll sammen med så mange andre små huse uden jord, havde han lejet af godsejeren på Vestervig Kloster, generalauditør Lindahl, hvis gravsted er bevaret på Vestervig kirkegård i det nordvestligste hjørne. De ydre forhold omkring den afdøde mand var ydmyge, men alene hans navn og titel må trods alt have affødt en vis respekt blandt bønderne, der udgjorde hovedparten af sognets indbyggere. Afdøde var kaptajn Hieronymus Peder de Moldrup, og han var således opkaldt både efter sin farfar, godsejer Peder Nielsen Mollerup til Vestervig Kloster, og sin morfar, oberstløjtnant Hieronymus de la Mare til Agerbøl. Gennem morfaderen havde den afdøde kaptajn forfædre i fremtrædende holstenske adelsslægter som Rantzau, Sehested og von Brockdorff. Afdødes fætter var kammerherre Peder de Moldrup til Vestervig Kloster; kammerherren var samtidig hans svoger, da han var gift med Hieronymus søster Mette Marie Lucie de Moldrup. Tretten år før kaptajnen døde, havde hans fættersøn, kaptajn Christian de Moldrup af økonomiske grunde været nødt til at ophæve stamhuset og sælge Vestervig Kloster, efter at godset i præcis et århundrede havde været i slægtens eje. Historien om Hieronymus de Moldrup og hans liv er mere end en fortælling om tilværelsens omskiftelighed; det er også et billede på de sociale risici, enevældens nyadlede slægter levede med. Adelspatentet til trods kunne det socialt gå skævt. Og dog havde Hieronymus de Moldrup egentlig manøvreret sig nogenlunde godt gennem tilværelsen, når man tænker på, at det eneste, han ved fødslen havde fået forærende, var det adelige navn. EN KORT MILITÆRKARRIERE Hieronymus blev født den 31. maj 1741 i Randers. Hans far, Johan Rantzau de Moldrup, den yngste af Peder Nielsen Mollerups sønner fra Vestervig Kloster, var ved sønnens fødsel ritmester. Ved dåben i Skt. Mortens Kirke blev Hieronymus båret af kammerherre Grills hustru, og den»højvelbaarne«kammerherre havde selv været blandt drengens faddere. De øvrige faddere var to af faderens officerskolleger, oberstløjtnant Reppong og major Lüttichau. Da drengen var otte år gammel, døde hans mor. Faderen giftede sig ikke igen, og han døde, da Hieronymus var 21 år gammel. Så stod han der med sine to søskende og skulle i gang med sit voksenliv. For en ung mand af en nyadlet familie uden et gods at arve, var militæret næsten eneste karrieremulighed, hvis man ikke satsede på en universitetsuddannelse for at blive embedsmand. Moldrup'erne valgte gennem flere generationer hæren som livsgrundlag. Hieronymus blev efter faderens død kornet ved Det fynske Geworbne Dragonregiment. Det var den laveste officersgrad overhovedet i kavaleriet, svarende til fenrik eller sekondløjtnant i infanteriet. Endelig i 1764 opnåede han rang af løjtnant ved samme regiment. I 1770 var Hieronymus de Moldrup løjtnant ved Det 1. Bergenhusiske Infanteriregiment. Han overflyttedes i 1772 til Den 6. Jydske Nationale Batallion. Denne bataljon indlemmedes i 1774 i Det Slesvigske Geworbne Infanteri Regiment, men den 19. januar 1775 blev løjtnant Hieronymus de Moldrup overført til Det Falsterske Infanteriregiment. Her blev karrieren dog kort, for den 1. juli 1776 fik han sin afsked med pension, kun 35 år gammel. Det kunne antyde, at hans evner som officer ikke har væ- 38 HISTORISK ÅRBOG [2019] 39

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted

GIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Afsætning Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Generel vejledning til afsætning af hjørner og vandret plan på grund Når du har sikret dig, at bygningens placering er i overensstemmelse med love,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

FJORDVEJ 9. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3134 Stednr.

FJORDVEJ 9. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3134 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af FJORDVEJ 9, Roskilde Domsogn ROM 3134 Stednr. 020410-214 FJORDVEJ 9 Brønd 1400-1600 Matr.nr. 20t af Klostermarken, Roskilde By Roskilde Domsogn Sømme herred

Læs mere

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie

Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R HILLERSLEV HOSPITAL FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 20.11.2013 Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: 2013-7.82.07/430-0001 Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16170 Besigtigelsesdato: Mandag den 10. april 2017 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE

MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.06.2016 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/440-0001 Kommune: Kerteminde Kommune Adresse:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Samlevejledning Kjellerup mini legehus m/terrasse

Samlevejledning Kjellerup mini legehus m/terrasse Samlevejledning Kjellerup mini legehus m/terrasse Kære Kunde De materialer vi anvender er 100% naturligt massiv træ, der altid påvirkes af vejrforholdene i omgivelserne også selvom det er ovntørret. Derfor

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. 1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...

Læs mere

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT! Lynge Carport 2.1 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 11

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT! Lynge Carport 2.1 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 11 Side 1 af 11 TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT! Inden byggeriet påbegyndes, anbefaler vi at der foretages kontrol af de leverede materialer i henhold til materialelisten. PLANTEGNING Lynge Carport 2.1 Side

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9

TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT. Lynge Carport 1.0 Tegningsmateriale og arbejdsvejledning Side 1 af 9 Side 1 af 9 TILLYKKE MED DERES NYE CARPORT Inden byggeriet påbegyndes, anbefaler vi at der foretages kontrol af de leverede materialer i henhold til materialelisten. Side 2 af 9 PLANTEGNING Side 3 af 9

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Havet sletter alle spor næsten

Havet sletter alle spor næsten Havet sletter alle spor næsten af Jens Andersen Historien om en glemt radarstation. I slutningen af 1980 erne og i 1990 erne foretog Besættelseshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred for Skov- og

Læs mere

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950

Etageadskillelsens udvikling1850-1950. Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Etageadskillelsens udvikling1850-1950 Perioderne Type 1 1850-1890 Type 2 1890-1920 Type 3 1920-1940 Type 4 1940-1950 Perioden 1850-1890 (type 1) Tagfod Langsgående detalje Overlukning af kældervindue Konstruktionsopbygning

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Generel montagevejledning for opsætning af balkon.

Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

Flot stubmølle til haven

Flot stubmølle til haven SPÆNDENDE MODELARBEJDE: Flot stubmølle til haven Møllen her er en tro kopi af en rigtig stubmølle, og du kan selv bygge den for 1000 kroner. Sammen med dette nummer af Gør Det Selv får du nemlig en komplet

Læs mere

Materialeliste 2. General vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning Tegningsmateriale: Plan, snit, facade og detail 11-16

Materialeliste 2. General vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning Tegningsmateriale: Plan, snit, facade og detail 11-16 Side 1 INDHOLD Materialeliste 2 General vejledning til afsætning 3-5 Montageforløb og arbejdsvejledning 6-10 Tegningsmateriale: Plan, snit, facade og detail 11-16 Generel vejledning til behandling af trykimprægneret

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj

Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

BESIGTIGELSE AF EKSIST. BYGNING

BESIGTIGELSE AF EKSIST. BYGNING SYDDJURS KOMMUNE PLANLÆGNING BESIGTIGELSE AF EKSIST. BYGNING GRIMSHOVEDVEJ 1, HELGENÆS NOVEMBER 2010 MOGENS VESTERSKOV RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA Strandvejen 7, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 24 91 - Fax. 86

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 17057 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 8. august 2017 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere