Den nye makroøkonomiske model MAKRO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye makroøkonomiske model MAKRO"

Transkript

1 Den nye makroøkonomiske model MAKRO Udviklingen af den nye makroøkonomiske model MAKRO, finansieret af Finansministeriet og DREAM, blev påbegyndt for knapt tre år siden. Modeludviklingsprojektets overordnede målsætning er at skabe en makromodel baseret på nyere økonomisk litteratur og med fokus på en bred empirisk tilgang. Modellen skal kunne anvendes til både konjunkturvurderinger, mellem- og langfristede fremskrivninger og konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag og eksogene stød. I artiklen beskrives denne model og udviklingen af den. Indledning Udviklingen af den nye makroøkonomiske model MAKRO blev påbegyndt for knapt tre år siden. Udviklingen finansieres af Finansministeriet og DREAM, og udviklingsarbejdet udføres af en modelgruppe placeret i DREAM. MAKRO vil i Finansministeriet især blive anvendt i forbindelse med 1. konjunkturvurderinger (primært som ramme, jf. nedenfor) 2. mellem- og langfristede fremskrivninger 3. konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag og eksogene stød Modeludviklingsprojektets overordnede målsætning er at skabe en makromodel baseret på nyere økonomisk litteratur og med fokus på en bred empirisk tilgang, der kan rumme disse tre funktioner i en og samme model. PETER STEPHENSEN Forskningschef, ph.d. DREAM De modelegenskaber, der er i fokus i forbindelse med udviklingen af MA- KRO, er særligt økonomiens samlede tilpasning til dens strukturelle niveauer på kort- og mellemfristet sigt, herunder ved forskellige typer af stød til økonomien. Hertil kommer modellering af virksomhedernes investeringsbeslutninger og husholdningernes forbrugs- og opsparingsbeslutninger på baggrund af nyere økonomisk forskning mv. MAKRO tager højde for betydningen af forventninger. Modellen kan således håndtere, at konsekvenserne af et stød til økonomien på kort sigt kan afhænge af, om stødet er permanent eller midlertidigt. Eksempelvis vil en indkomstfremgang hos husholdningerne i et givet år kunne slå forskelligt igennem på forbruget, alt efter om indkomstfremgangen bortfalder igen året efter eller er varig. Dette kræver, at virksomheder og husholdninger i et vist omfang har fremadskuende forventninger. 64

2 Modelleringen af adfærd er teoretisk velfunderet, således at virksomhedernes og husholdningernes økonomiske adfærd afspejler deres bestræbelser på at opnå det for dem bedst mulige resultat givet de rammevilkår og eventuelle begrænsninger (fx kreditbegrænsninger, ufuldstændig information mv.), de står over for. Der gives en eksplicit beskrivelse af husholdningernes forbrugs- og opsparingsbeslutninger over livsforløbet, og der tages højde for demografiens betydning herfor. Modellen indeholder gab og strukturelle niveauer for bl.a. beskæftigelse og output. Dette bidrager til, at der gives en eksplicit beskrivelse af økonomiens tilpasning til det (evt. nye) strukturelle niveau efter et stød. Det har været et eksplicit mål, at modellen skal baseres på en bred empirisk tilgang. I traditionelle makroøkonomiske modeller er de enkelte ligninger empirisk funderet på baggrund af tidsserie-estimationer af enkeltligninger. Det empiriske fundament for MAKRO skal være bredere, således at forskellige typer af empiriske tilgange og resultater i højere grad supplerer hinanden. Herunder skal modellens beskrivelse af økonomiens kortsigtstilpasning til forskellige typer af stød være mere direkte baseret på empirisk analyse af den relevante tilpasningstid. I næste afsnit gives en mere grundig beskrivelse af dette. MAKRO er en relativt stor makromodel, som skal være både teoretisk og empirisk velfunderet. Med henblik på ikke at gøre opbygningen af MAKRO vanskeligere eller mere kompliceret end højst nødvendigt har det derfor været væsentligt at holde sig for øje, hvad der ikke er en del af formålet med udviklingen af en ny model. Det drejer sig blandt andet om, hvilke elementer i fremskrivningerne og konsekvensvurderingerne, der (fortsat) vil blive udarbejdet uden for MAKRO-modellen, fx ved anvendelse af andre og til formålet mere velegnede modeller. Det er ikke et mål, at MAKRO grundlæggende skal kunne mere eller anvendes anderledes i forbindelse med konjunkturvurderingerne, end det er tilfældet med ADAM i dag. Udviklingen af MAKRO er eksempelvis ikke sket med det formål, at konjunkturprognoserne i stort omfang skal baseres på modelgenererede kortsigtsforecasts. MAKRO vil således primært udgøre en konsistent ramme for udarbejdelse af konjunkturprognosen. Selve skønnet over udviklingen i dansk økonomi for prognoseårene både detaljeret og aggregeret set vil fortsat i vid udstrækning blive foretaget eksplicit af modelbrugerne på baggrund af en lang række indikatorer og skøn foretaget uden for modellen. Det er ikke et mål, at MAKRO skal anvendes til fremskrivning af befolkningsudviklingen og strukturel beskæftigelse. Fremskrivningen af demografi og strukturel beskæftigelse i grundforløbet for de mellemfristede fremskrivninger vil fortsat ske i en separat (for)model, som er udviklet til netop denne opgave (Finansministeriets befolkningsregnskab). Denne fremskrivning vil som det også er tilfældet med ADAM i dag udgøre et eksogent input til MAKRO. 65

3 Det er ikke et mål, at MAKRO skal kunne anvendes til at vurdere strukturelle beskæftigelsesvirkninger af specifikke regelændringer eller konkrete økonomisk-politiske tiltag. Dette er heller ikke tilfældet med andre danske makroøkonomiske modeller. Det skyldes, at fastlæggelsen af strukturelle beskæftigelsesvirkninger kræver, at der kan tages højde for karakteren og virkningerne af det økonomisk-politiske tiltag samt i øvrigt inddrages informationer på et detaljeringsniveau, som ikke kan indbygges direkte i en makroøkonomisk model. Overordnet set vil selve overgangen fra ADAM til MAKRO ikke repræsentere en grundlæggende omvæltning af hverken anvendelsen af makroøkonomiske modeller eller de fremskrivninger og konsekvensvurderinger, der udarbejdes i Finansministeriet. Det skal snarere ses som et led i den udvikling af metoder og arbejdsredskaber, som løbende finder sted. På trods af de forbedringer, som opnås, vil der heller ikke med MAKRO være tale om en perfekt eller entydigt rigtig model. En sådan model eksisterer ikke. Også med MAKRO vil modelbrugeren have det endelige ansvar for de beregninger, der foretages, herunder de forudsætninger, der lægges til grund. Ligeledes vil der præcis som det også har været tilfældet med ADAM og andre store modeller være behov for løbende at udvikle modellen, efterse egenskaber mv. Empirisk strategi MAKRO-gruppens empiriske strategi tager udgangspunkt i en opdeling af modellens parametre i tre typer: 1. Kortsigtede adfærdsparametre. Disse parametre er centrale for hastigheden, hvormed modellen bevæger sig mod sit strukturelle langsigtsniveau. Dette kan f.eks. være parametre, der definerer trægheden i priser og lønninger, eller graden af vanedannelse hos husholdningerne. 2. Langsigtede adfærdsparametre. Disse parametre bestemmer agenternes strukturelle adfærd. Dette kan f.eks. være CES-substitutionselasticiteter i udbuds- eller efterspørgselssystemer eller arbejdsudbudselasticiteter. 3. Parametre, der definerer økonomiens struktur. Dette kan f.eks. være fordelingsparametre i CES-funktioner. Disse parametre sikrer, at modellen på et disaggregeret niveau svarer til data f.eks. nationalregnskabet. Parametrene spiller derfor en central rolle i store disaggregerede modeller. MAKRO har udviklet metoder til at estimere disse tre parametertyper. Som nævnt i indledningen betragtes det som værende vigtigt at give en god teoribaseret modellering af økonomiens kort- og mellemsigtede tilpasning til de strukturelle niveauer. Dette betyder, at modellens centrale makroøkonomiske variable skal have tilpasningstider ved stød, der kan genkendes fra historisk data. MAKRO er for stor til at estimere hele modellen i én system-estimation, 66

4 og vi ønsker heller ikke at basere os primært på estimation af enkeltligninger. Det sidste kan ses som en udløber af dele af de sidste års akademiske litteratur, som har lagt vægt på, at der ved enkeltlignings-estimation kan opstå problemer (bias) som følge af simultanitet og udeladte variable (alle variable kan i princippet afhænge af alle andre variable) samt vanskeligheder ved at håndtere ikke-observerbare variable som fx forventninger eller risikopræmier. Metoden vi anvender kaldes Impulse-Response-Matching (IR-Matching). Metoden består grundlæggende af to dele. Først estimeres en række SVAR-modeller, og der udledes Impulse-Response-funktioner (IR-funktioner) fra disse. IR-funktioner kan ses som empiriske mål for økonomiens typiske tilpasning ved forskellige stød. Metodens anden del består af en tilpasning af modellens kortsigtede adfærdsparametre (type 1 ovenfor), således at modellens tilpasning matcher de empiriske så godt som muligt. En SVAR-model er en VAR-model, der er underlagt visse teoretiske restriktioner. En VAR-model er en lineær dynamisk model med flere variable (altså ikke estimation af en enkelt ligning, men et system af ligninger). Der estimeres en SVAR på kvartalsdata for en række vigtige stød (f.eks. stød til udenlandsk efterspørgsel, offentlige udgifter og rente). Hver af disse SVAR er estimerer et lineært system bestående af seks-otte variable. Eksempelvis består SVAR en til beskrivelse af stød til udenlandsk efterspørgsel af otte variable: udenlandsk efterspørgsel, BNP, privat forbrug, investeringer, inflation, løn-inflation, eksport og import. Hvilke variable og ikke mindst antallet af variable, der skal inkluderes, er en opvejning af det tab af frihedsgrader, flere variable medfører, samt ønsket om at medtage mest mulig relevant information. Herudover kommer ønsket om, at de inkluderede variable bidrager til identifikationen af de relevante parametre i MAKRO. Idet vi ønsker at sikre os, at de empiriske stød kan sammenlignes med stød i MAKRO, følger vi den nyere VAR-litteratur (fx Forni & Gambetti, 2014) og tester, om tilstrækkelig information er indeholdt i modellen. Dette gøres ved at opsummere den vigtigste information fra et stort datasæt (MONAs database) ved såkaldt principal komponent analyse og sikre, at udeladte variable ikke forudsiger impulsen. Baseret på den estimerede SVAR kan såkaldte IR-funktioner beregnes. Disse IR-funktioner giver som nævnt et bud på det økonomiske systems tilpasning efter et stød. Der opnås både et bud på impulsen og responser. Hvis vi f.eks. betragter den estimerede SVAR i relation til stød til udenlandsk efterspørgsel, vil metoden give et bud på hvorledes et gennemsnitligt stød til den udenlandske efterspørgsel ser ud over tid (impulsen), samt et bud på hvilken tidsmæssig effekt dette har på BNP, privat forbrug, investeringer osv. (responser). At fastsætte nøgleparametre ved matching til IR-funktioner er ikke nyt, men er brugt i hvert fald siden Rotemberg & Woodford, 1997 og siden i en række papirer af Christiano og medforfattere, 2005 og MAKRO har udviklet en (ret beregningskrævende) matching-procedure, der indebærer, at flere kopier af modellen er i luften på samme tid 1. Hvorfor 67

5 dette er nødvendigt, forstås bedst ved at tage udgangspunkt i en enkel kortsigtet adfærdsparameter (parameter af type 1 ovenfor). Lad os f.eks. betragte en parameter, der bestemmer tilpasningshastigheden i virksomhedernes prisfastsættelse, som er central i ny-keynesianske modeller. Pristilpasningen er vigtig for de fleste stød (f.eks. både i relation til ændret udenlandsk efterspørgsel, ændrede offentlige udgifter og ændret rente). Det er derfor nødvendigt at sætte denne parameter således, at en realistisk pristilpasning opnås i alle de betragtede stød. Hvis vi derfor f.eks. ønsker at matche til fem stød, er det nødvendigt at køre de fem stød samtidigt. I hver af de fem parallel-universer stødes med den ovenfor beskrevne gennemsnitlige impuls. Herefter måles responsen på de centrale makrovariable (BNP, privat forbrug, investeringer, inflation osv.). De kortsigtede adfærdsparametre bestemmes nu således, at en samlet kriterie-funktion minimeres. Denne kriteriefunktion afhænger af afstanden mellem modellens responser og de empiriske IR-funktioner. MAKRO-gruppen estimerer de fleste af deres langsigtede adfærdsparametre. Dette gælder f.eks. de fleste CES-substitutionselasticiteter i produktionen og det private forbrug. I forhold til den klassiske måde at estimere substitutionselasticiteter, er der udviklet en mere robust og automatiseret metode. I denne del af modellitteraturen gøres der typisk antagelser om trends i estimationernes konstantled. I den akademiske litteratur kan som eksempel nævnes lineær trendantagelse som i Antras (2004) eller en Box-Cox transformation som i fx McAdam & Willman (2013). På dansk data har tidligere været anvendt højere-ordens polynomier (ADAM-gruppen) eller logistiske trapper (Thomsen, 2015). På denne måde fanges strukturelle skift, der ikke kan forklares af skift i relative priser. Denne metode er imidlertid relativt håndholdt og kan være tidskrævende. I MAKRO identificeres udviklingen i konstantledene ved at antage, at det enkelte konstantled i) følger en I(2)-proces, og ii) at variansen i denne proces er lav relativt til variansen i den proces, der drives af de relative priser. På denne måde sikrer vi, at konstantleddene bevæger sig smooth over tid. Antagelsen om en I(2)-proces svarer til den antagelse, der gøres i et HP-filter. MAKRO s metode kan derfor ses som værende et udvidet HP-filter. Variansrestriktionen i den anden antagelse svarer også helt til smoothnings-parameteren i et HP-filter. Metoden er implementeret som en R-pakke og er let at bruge. De estimerede substitutionselasticiteter minder en del om tilsvarende elasticiteter estimeret af ADAM. Metoden er dokumenteret i et arbejdspapir på MAKROs hjemmeside. Som beskrevet i sidste afsnit, antager vi en smooth udvikling i konstantleddene, når vi estimerer substitutionselasticiteterne. Dette er altså en antagelse vi gør i forhold til historisk data. I modellens grundforløb vil vi imidlertid også gerne give en fornuftig fremskrivning af disse konstantled. Det enkelte konstantled er i virkeligheden logaritmen til en CES-fordelingsparameter. Udviklingen i disse fordelingsparametre er udtryk for teknologisk udvikling i relation til produktionsfunktioner eller udtryk for præferenceskift i relation til privat forbrugsefterspørgsel. Disse parametre er derfor ret væsentlige for modellens langsigtede strukturelle udvikling et forhold, som der i MAKRO er 68

6 lagt kræfter i mhp. at styrke modelbrugerens udgangspunkt for udarbejdelse af fremskrivninger. MAKRO-gruppen har derfor udviklet en metode der gør det muligt at fange disse strukturelle udviklinger på en systematisk måde. Metoden består af to dele. Det antages, at vi kender substitutionselasticiteterne (de er estimeret som beskrevet ovenfor). For givne substitutionselasticiteter kan man kalibrere CES-fordelingsparametrene på historisk data. Dette gøres for så mange år som muligt. I mange tilfælde haves data for hele perioden Metodens anden del består af at fremskrive disse tidsserier med en ARIMA-tidsserieanalyse. Dette kan i dag udføres på en computer uden menneskelig indblanding. Det er derfor muligt at udføre mere end tusind af disse analyser. Det er vores erfaring, at metoden er ret konservativ, og at de historiske data skal være meget tydeligt trendede, før fremskrivningen bliver trendet. I de fleste tilfælde gives forsigtige statiske fremskrivninger 2. Der vil dog naturligvis (fortsat) være behov for, at modelbrugeren forholder sig til, om udviklingerne er fornuftige, da fremskrivningen i sidste ende er dennes ansvar. For at få et empirisk velfunderet arbejdsmarked har MAKRO-gruppen lavet særskilte empiriske analyser, der bl.a. ser på tilpasningstiden ved et øget arbejdsudbud. Der vil blive lagt vægt på, at MAKRO også på dette punkt er i overensstemmelse med direkte empiri på økonomiens tilpasningstid. Ved at bruge detaljeret registerdata har vi set på, hvordan konjunktur og demografi påvirker sandsynligheden for at bevæge sig mellem beskæftigelse og ledighed samt ind og ud af arbejdsstyrken. Denne tankemåde er konsistent med et søge- og matching-arbejdsmarked, som anvendes i MAKRO samt i størstedelen af den nyere makroøkonomiske litteratur inden for empiri (se fx Shimer, 2012) og teori (influeret af nobelpristagerne Diamond, Mortensen og Pissarides). Vores resultater indikerer, at langt størstedelen af tilpasningen til et øget arbejdsudbud sker inden for fire-fem år. Konjunktursituationens påvirkning på tilpasningstiden kan være op til 25 procent. Analysen ligger som et arbejdspapir på MAKROs hjemmeside. Overblik over den nuværende model MAKRO er en meget detaljeret model ligesom f.eks. ADAM og DREAM. Der findes et fuldt specificeret IO-system med otte private brancher, en offentlig branche, seks private forbrugsgrupper, tre typer investeringer, offentligt forbrug og eksport. Modellens ni brancher er: Landbrug og fiskeri Byggeri og anlæg Energi Udvinding Bolig Fremstilling og fødevarer Søtransport Private tjenester eksl. søtransport Offentlig branche 69

7 Der er estimeret detaljerede produktionsfunktioner for de otte private brancher med input af materialer, maskin- og bygningsinvesteringer samt arbejdskraft. Herudover indeholder modellen blandt andet: Detaljerede offentlige indtægter og udgifter. Opdeling af privat forbrug på seks forbrugsgrupper ud fra relative priser og forbrugeradfærd. Detaljeret beskrivelse af porteføljer for husholdninger, virksomheder, offentlig sektor og udland fordelt på aktier fordelt på indenlandske og udenlandske, obligationer opdelt på realkredit og øvrige, bankindeståender opdelt på opsparing og gæld samt boligformue. Opdeling af boliger på ejer- og lejeboliger med fokus på boligprisen og dens påvirkning af boligformuen. Pensionsformuen samt pensionsind- og udbetalinger, som er modelleret. Indenlandske aktiers værdi, afhænger af virksomhedernes indtjening. Alle ovenstående elementer indgår også i ADAM. De nye elementer i MAKRO er: Husholdningernes adfærd baseres, for en andel af husholdningerne, på optimerende adfærd med fremadskuende forventninger, således at de bl.a. fordeler forbrug og opsparing over livet. Husholdningerne og arbejdsstyrken er opdelt på aldersgrupper, hvilket styrker grundlaget for analyser af ændringer i demografien. Virksomhederne er fremadskuende. Værdien af aktier er afhængig af virksomhedens fremtidige indtjening. Boligpriserne påvirkes af land, som er en begrænset faktor, hvilket gør, at fx ændret boligefterspørgsel kan have permanente priseffekter. Ovenstående elementer indgår også i DREAM. De nye elementer i forhold til DREAM er: Søge- og matchingarbejdsmarked. Løn- og pristrægheder samt trægheder i eksport. Kreditrestrikterede forbrugere, vanedannelse samt en andel af ikke-fremadskuende forbrugere med henblik på at sikre kortsigtede forbrugsreaktioner i overensstemmelse med empirien. Der findes i skrivende stund en fuldt specificeret model med ovenstående elementer. Dette betyder imidlertid ikke, at modellen er færdig. En række af elementerne er fortsat foreløbige, og der arbejdes fortsat på en række modelleringsudeståender, estimation af SVAR-modeller og IR-matching. 70

8 Noter 1. I DSGE-modeller log-lineariseres typisk omkring en steady-state. IR-Matching er derfor i DSGE-modeller grundlæggende en lineær metode. I MAKRO foretages IR-Matchingen i den ikke-lineære model. Dette komplicerer sagen noget. 2. Herudover har vi nogle koder, der fortæller os, hvis fortolkningen af en serie skifter, fx ved tilføjelse af eet nyt dataår. Litteratur D. Altig, L.J. Christiano, M. Eichenbaum & J. Linde (2011), Firm-specific capital, nominal rigidities and the business cycle. Review of Economic Dynamics. P. Antras (2004), Is the U.S. Aggregate Production Function Cobb-Douglas? New Estimates of the Elasticity of Substitution. Contributions in Macroeconomics. L.J. Christiano, M. Eichenbaum, & C.L. Evans (2005), Nominal Rigidities and the Dynamic Effects of a Shock to Monetary Policy. Journal of Political Economy. L.J. Christiano, M. Trabandt & K. Walentin (2010). DSGE Models for Monetary Policy Analysis. Chapter in Handbook of Monetary Economics. L.J. Christiano, M.S. Eichenbaum & M. Trabandt (2016), Unemployment and Business Cycles. Econometrica, M. Forni & L. Gambetti (2014) Sufficient information in structural VARs. Journal of Monetary Economics, 66: M. Iacoviello (2005), House Prices, Borrowing Constraints, and Monetary Policy in the Business Cycle. American Economic Review. P. McAdam & A. Willman (2013), Medium Run Redux. Macroeconomic Dynamics. J. Rotemberg & M. Woodford (1997), An Optimization-Based Econometric Framework for the Evaluation of Monetary Policy. Chapter in NBER Macroeconomics Annual R. Shimer (2012), Reassessing the ins and outs of unemployment. Review of Economic Dynamics, T. Thomsen (2015), KLEM-estimationer IntE- RACT Working Paper. Aktiv arbejdsmarkedspolitik præsenterer en omfattende analyse af de seneste tiårs arbejdsmarkedsreformer kendt som aktiv arbejdsmarkedspolitik. Danske og internationale arbejdsmarkedsforskere analyserer i bogen arbejdsmarkedspolitikkens skiftende indretning og funktionsmåde samt krav til fornyelse i 2020 erne. 71

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

MAKRO - The New Danish Macroeconomic Model

MAKRO - The New Danish Macroeconomic Model MAKRO - The New Danish Macroeconomic Model Kommentarer - Paneldebat Søren Hove Ravn 6. december 2017 1 / 12 Indledning Velkommen til MAKRO! Økonomisk modeludvikling i dansk sammenhæng er velkommen. Særligt

Læs mere

Ny makroøkonomisk model

Ny makroøkonomisk model Ny makroøkonomisk model NETØK og Aalborg Universitet Seminar Maj 2017 OVERSIGT 1. Kort om Finansministeriets modeller 2. Organisation omkring udvikling af ny makroøkonomisk model 3. Formålet med projektet

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik John Smidt Det Økonomiske Råds Sekretariat Disposition Kort om vismandsinstitutionen Konjunktursituationen og prognoser

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende

Reestimation af uddannelsessøgende Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne

Læs mere

Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995

Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren

Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1, forår 2007 Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3 Peter Birch Sørensen Kursushjemmeside: www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm PENSUM og PLAN PENSUM N. Gregory Mankiw:

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Reestimation af importrelationer

Reestimation af importrelationer Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret

Læs mere

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst. Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud

Læs mere

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Reestimation af eksportrelationen

Reestimation af eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning 2. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af privat boligudlejning i

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Reformulering af Lagerrelationen

Reformulering af Lagerrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Reestimation af importligningerne i 2000-priser

Reestimation af importligningerne i 2000-priser Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.

Læs mere

Indkomstbegrebet i boligprisrelationen

Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Reestimation af importrelationerne

Reestimation af importrelationerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode

Læs mere

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017

Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 d. 30.05.2017 Louis Birk Stewart Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 Notatet dokumenterer beregningen af De Økonomiske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Forelæsning 1: Introduktion og Solow-modellen

Forelæsning 1: Introduktion og Solow-modellen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Forelæsning 1: og -modellen Jeppe Druedahl Økonomisk Institut blok 1 217 Dias 1/40 Velkommen til MakØk2 Vi skal studere samfundsøkonomien sammen BNP, forbrug, investeringer,

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med

Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv

Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til

Læs mere

Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter

Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner

Læs mere

Præsentation af ph.d. projekt med titlen

Præsentation af ph.d. projekt med titlen Præsentation af ph.d. projekt med titlen Hvilken rolle spiller makroøkonomiske variable for udviklingen i rentestrukturen - et erhvervsphd projekt i samarbejde med Handelshøjskolen og Jyske Bank. Lasse

Læs mere

En ny lønrelation til ADAM

En ny lønrelation til ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 21. maj 2003 En ny lønrelation til ADAM Resumé: I papiret indledes estimationen af en ny lønrelationen til ADAM på baggrund af lønrelationerne

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata 1 Intoduktion Før man springer ud i en øvelse om paneldata og panelmodeller, kan det selvfølgelig være rart at have en fornemmelse af, hvorfor de er så vigtige i moderne mikro-økonometri, og hvorfor de

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme

DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme DREAM s livsforløbsmodel - Model og algoritme Peter Stephensen, DREAM 9. September 2009, version.0 Indledning DREAM har påbegyndt et forskningsprojekt finansieret af EPRN-netværkert med titlen Livsforløbsanalyse

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 5. oktober 2006 Chapter 5

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 5. oktober 2006 Chapter 5 DEN GENERELLE SOLOWMODEL = SOLOW-MODELLEN Slides til Makro 2, Forelæsning 5 5 oktober 2006 Chapter 5 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 29, 2006 Tilbage til lukket økonomi Basal

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

Variabel med outputgab

Variabel med outputgab Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 31. august 2017 Variabel med outputgab Resumé: Papiret beskriver, hvordan man formulerer en variabel med et udtryk for outputgabet. Formålet er

Læs mere

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)

ENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Forenklet brancheopdeling i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere