Markante drivhusgasreduktioner og investeringer i den grønne omstilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markante drivhusgasreduktioner og investeringer i den grønne omstilling"

Transkript

1 Markante drivhusgasreduktioner og investeringer i den grønne omstilling Danmark skal være et grønt foregangsland. Derfor præsenterer regeringen, på trods af coronakrisen, nu den første del af klimahandlingsplanen. Klimaudspillet består af seks hovedspor, der tilsammen forventes at give reduktioner på 2 mio. ton CO 2 i Ny epoke med energiøer Regeringen vil som det første land i verden påbegynde en ny epoke i udbygningen af havvind med et paradigmeskifte fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer. Konkret foreslås det at etablere to energiøer inden 2030: En i Nordsøen på 2 GW med plads til mindst 10 GW på sigt og en i Østersøen på 2 GW. Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne denne grønne strøm til for eksempel brændstoffer (såkaldt Power-to-X ). Med øerne understøtter Danmark den grønne omstilling i hele Europa. Udbygningen på 4 GW svarer til mere end dobbelt så meget, som der er i drift på havene omkring Danmark i dag, og samtidig mere end alle danske hustandes årlige forbrug, så et centralt element vil være eksport af grøn strøm til vores nabolande. 2. Fremtidens grønne teknologier: Grønne brændstoffer og fangst af CO 2 Indfrielsen af 70 pct.-målsætningen kræver helt nye værktøjer. Derfor vil regeringen nu investere i fremtidens grønne teknologier. Regeringen foreslår, at vi investerer i løsninger, der kan indfange CO 2 for eksempel fra industrien for så at bruge den til grøn energi eller pumpe den tilbage i jorden. Vi tager CO 2 direkte ud af luften, så den ikke ender i atmosfæren. Regeringen afsætter 400 mio. kr. årligt til en pulje, der skal indfange og lagre CO 2. Puljen til fangst og lagring af CO 2 medfører reduktioner på 0,3 mio. ton. CO 2 /år i Samtidig vil regeringen indlede et partnerskab om et såkaldt storskala PtX-anlæg, der skal omdanne grøn strøm fra vind til grøn brint, der kan videreforarbejdes til brændstoffer til fly og biler. 3. Grøn omstilling af industrien og samarbejde med erhvervslivet Regeringen vil fremme den grønne omstilling i industrien i Danmark og internationalt. Industrien skal omstille til grøn strøm og bruge energien mere effektivt. Konkret afsættes der 900 mio. kr. i i form af en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 95 mio. kr. årligt i 2024 stigende til 230 mio. kr. årligt fra 2025 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges. Der vil fremadrettet være behov for helt nye løsninger. Derfor vil regeringen også indgå i et tæt samarbejde med Klimapartnerskabet for den finansielle sektor for at kortlægge mulighederne for at mobilisere private investeringer til den grønne omstilling på nye måder. 20. Maj

2 4. Effektiv brug af energien og renoveringer Regeringen vil fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien til gavn for klimaet, erhvervslivet og Danmarks styrkeposition på energieffektiviseringsområdet. Regeringen vil dertil bringe energieffektiviseringsindsatsen ind i den digitale tidsalder ved at afsætte midler til igangsættelse af arbejdet med at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug. Dertil styrkes energimærkningsordningen, og der indarbejdes anbefalinger om indeklima, så bygningsejerne får et endnu bedre beslutningsgrundlag, når de vil investere i energiforbedringer i fx boligen. Der skal desuden stilles krav om fortsatte energibesparelser i statens bygninger frem mod 2030, så staten går foran med det gode eksempel. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger og suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020, hvilket giver kommunerne og regionerne mulighed for at foretage ekstraordinære investeringer i blandt andet energirenoveringer. gøre det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve forældet krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme. Samtidig vil regeringen stille lovkrav om bæredygtighed ved brug af biomasse. Konkret afsættes 2,3 mia. kr. til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Varmepakken mindsker drivhusgasudledningerne med 0,7 mio. tons CO 2 e i Grøn affaldssektor og mere genanvendelse Regeringens vision er en klimaneutral affaldssektor i 2030, og at 80 pct. af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen i Vi skal have mindre forbrænding og import af affald og mere sortering og genanvendelse. Vi vil gøre cirkulær økonomi til en vækstmotor for dansk erhvervsliv. Initiativerne på affaldsområdet medfører en reduktion af drivhusgasudledningerne på 0,7 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i Grøn varme til danskerne Regeringen ønsker en grøn varmesektor. Derfor skal olien og gassen ud og erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper. Regeringen vil sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning og hæve dem på sort varme. Samtidig giver vi støtte til varmepumper, fjerner forbrugerbindingerne til naturgas og fremmer brugen af den grønne overskudsvarme fra f.eks. datacentre. Derudover vil regeringen 20. Maj

3 Faktaark: Grøn affaldssektor Regeringens visioner Affaldssektoren skal være klimaneutral i Udsortering af 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i Affaldskurven skal knækkes mindre affald, mindre spild og mere genbrug. Cirkulær økonomi skal være vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr. Konkrete tiltag Regeringens ambition er en affaldssektor, som er grøn hele vejen i gennem. Vi skal blive bedre til at genbruge og til at affaldssortere, vi skal fremme investeringer i genanvendelse, og vi skal forbrænde mindre affald. Derfor foreslår regeringen bl.a. følgende: Strømline sorteringen: At strømline sortering af affald, så danskerne sorterer affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen; uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer. Der vil være mulighed for, at affaldet kan sorteres kombineret i spande med flere rum. Det forventes, at et almindeligt parcelhus derfor vil skulle have 2-4 spande med flere rum. Virksomhederne skal ligeledes bruge de samme sorteringskriterier og piktogrammer. Genanvendelse frem for forbrænding: At sikre et paradigmeskifte i affaldssektoren. I Danmark skal vi i langt højere grad investere i og bygge genanvendelsesanlæg frem for forbrændingsanlæg. Regeringen vil invitere Folketingets partier til en drøftelse af, hvordan vi får færre og mere effektive forbrændingsanlæg og begrænset importen af udenlandsk affald. Mere genanvendelse: Behandlingen af husholdningers genanvendelige affald skal udbydes, så genanvendelsesvirksomheder i Danmark kan få adgang til affaldet. På den måde kan innovative virksomheder få bedre adgang til affaldet, så de kan udvikle fremtidens teknologiske løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser. Understøttende tiltag Derudover igangsættes en række udviklingstiltag, som på sigt skal sikre en klimaneutral affaldssektor. For eksempel vil regeringen etablere et nyt partnerskab med fokus på at styrke og accelerere intelligent affaldshåndtering gennem ny teknologi og digitale løsninger. Med den samlede pakke leverer regeringen et vigtigt bidrag til omstillingen mod en mere cirkulær økonomi. Men dette udspil er blot første skridt på vejen. Regeringen vil efterfølgende tage yderligere skridt til at fremme den grønne omstilling og en klimaneutral affaldssektor. 20. Maj

4 Effekter Regeringens udspil på affaldsområdet vurderes at medføre en reduktion af udledningen i Danmark på 0,7 mio. ton CO2-ækvivalenter i Endvidere vurderes regeringens samlede udspil at medføre en udsortering af ca. 65 pct. af den danske plastmængde i forbrændingen i 2030 ift ,7 mio. t. CO 2 e reduktion i 2030 Baggrund Tal og fakta Udledninger fra affaldssektoren Affaldssektoren forventes at udlede ca. 2,4 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030, hvis ikke vi gør noget. Den væsentligste del af udledningerne stammer fra affaldsforbrænding og i særdeleshed fra plastikaffald i forbrændingen. Forbrændingsanlæggene alene forventes at udlede ca. 1,5 mio. ton CO2-ækvivalenter i Resten af udledningerne fra affaldssektoren kommer primært fra deponeringsanlæg, biologisk affaldsbehandling og spildevandssektoren. Husholdningsaffald og genanvendelse Danmark er det land i Europa, der genererer mest husholdningslignende affald per indbygger ca. 800 kg hvert år. I dag forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald. I henhold til EU s genanvendelsesmål for plastikemballage skal DK genanvende 50 pct. i 2025 og 55 pct. i I dag genanvender vi kun ca. 20 pct. af plastikemballageaffaldet. 20. Maj

5 Faktaark: Grøn Varme til forbrugervenlige priser Regeringen vil Fremme den grønne omstilling af den kollektive og individuelle varme. Stille ambitiøse lovkrav til bæredygtigheden af den træbiomasse, der anvendes i Danmark. Det gælder fx træpiller og træflis, som bruges i stor stil i energisektoren i dag. Dette vil understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt. Individuel varme Sikre, at danskerne får grøn varme. Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, og grøn strøm skal ind i stedet for. Afsætte 2,3 mia. kr. til bl.a. at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme. Forbrugerne skal fx have bedre mulighed for at få et tilskud til at investere i en varmepumpe. Den samlede pakke vil give en omstilling af oliefyr og gasfyr i perioden Sikre, at forbrugerne ikke længere er bundet til fossile varmekilder, som fx naturgas. Fremme varmepumper ved en omlægning af afgifterne så vi fremmer grøn varme, og gør sort varme mindre attraktiv. Kollektiv varme Gøre det mere attraktivt og nemmere at vælge fjernvarme. Fjernvarmen skal være grøn og til forbrugervenlige priser. Give kommunerne mere frihed til at fremme grønne varmeløsninger, herunder i områder, hvor der i dag anvendes naturgasopvarmning. Undersøge, om der kan indføres et forbud mod fossile brændsler som fx olie og naturgas i fjernvarmesektoren. Fremme anvendelsen af den grønne overskudsvarme fra fx datacentre og supermarkedskæder. Konkrete tiltag Ændrede afgifter Afgifterne på fossil varme øges fra 56,7 øre/ GJ til 62,3 øre/gj. Det skal gøre det mere attraktivt at skifte væk fra fossile løsninger, som fx olie, naturgas mv. Afgifterne på elvarme fx el til varmepumper sænkes fra 15,5 øre/kwh til 0,8 øre/ kwh for husholdninger og 0,4 øre/kwh for erhverv. Afgiften på elbaseret overskudsvarme afskaffes. Det betyder, at spildvarme fra bl.a. datacentre og supermarkedskæder i højere grad end i dag kan anvendes i fjernvarmen. Udfasning af olie- og gasfyr Nogle forbrugere og virksomheder er i dag bundet til naturgasnettet. Regeringen vil ophæve disse bindinger, så det bliver muligt for alle gasfyrsejere at skifte til en grøn opvarmningsform. Regeringen afsætter 2,3 mia. kr. i perioden til udskiftning af bl.a. olie- og naturgasfyr med grøn fjernvarme og varmepumper, herunder: 175 mio. kr. yderligere til Skrotningsordningen, der støtter varmepumper på abonnement, hvis man udfaser sit olie- eller gasfyr uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme mio. kr. yderligere til Bygningspuljen, der støtter udskiftning af olieog gasfyr uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme. 450 mio. kr. til en afkoblingspulje, der støtter udskiftning af naturgasfyr til fjernvarme og varmepumper. 550 mio. kr. til udrulning af fjernvarmenet. 20. Maj

6 En varmepumpe koster i dag ca kr. Med regeringens forslag vil den enkelte forbruger kunne få et tilskud til at udskifte deres olie- eller gasfyr. Såfremt forbrugeren selv ønsker at eje varmepumpen, gives et tilskud på kr. Man kan også få støtte til en varmepumpe på abonnement. Med abonnementsordningen får forbrugeren en pakkeløsning med en lavere opstartsomkostning og en fast pris for varmen. Regeringens forslag om støtte til varmepumper på abonnement vil sænke her-og-nu investeringen væsentligt for forbrugeren. Det vil også blive nemmere og billigere at skifte sit olie- eller gasfyr ud med grøn fjernvarme. Her vil regeringen give et tilskud svarende til kr. pr husstand til udrulning af fjernvarmenet. Fjernvarmesektoren Fjernvarmesektoren har i dag nogle steder en binding på deres produktion, der gør, at de ikke altid kan investere i grønne løsninger. Regeringen vil ophæve denne såkaldte brændselsbinding til naturgas for at understøtte udfasning af fossile brændsler i varmesektoren. I dag er nogle værker forpligtet til at kunne lave el og varme sammen. Det såkaldte kraftvarmekrav blev i sin tid indført for at sikre god udnyttelse af den overskudsvarme, der opstår ved elproduktion. Det er der ikke behov for længere. Derfor vil regeringen ophæve kravet. Dette vil understøtte elektrificering af varmesektoren, fx via udnyttelse af nye teknologier som varmepumper og geotermi. Ved forslag om at konvertere naturgasområder til fjernvarmeområder, skal kommunerne i dag tage den samfundsøkonomisk billigste løsning, også selvom den er fossil. Regeringen foreslår i stedet, at der i de samfundsøkonomiske beregninger af projektforslag i fjernvarmesektoren kan ses bort fra fossile alternativer (herunder naturgas). Dette muliggør fx konverteringer til fjernvarme i naturgasområder. Det undersøges, om der kan indføres et forbud mod fossile brændsler som fx olie og naturgas i fjernvarmesektoren, uden at det går ud over elforsyningssikkerheden. Der indføres en administrativt simpel prisregulering af overskudsvarme, en bagatelgrænse og en forenklet aftaleordning. Geotermi Flere dele af regeringens forslag vil bidrage til at fremme grønne varmeløsninger, bl.a. geotermi. En grøn afgiftsomlægning vil øge konkurrencedygtigheden af geotermi. En ophævelse af kraftvarmekravet vil ligeledes fremme muligheden for geotermiprojekter, da geotermi er produktion af varme uden samtidig produktion af el. Biomasse Lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi, samt krav i lovgivningen til dokumentation og verifikation for at sørge for, at kravene bliver overholdt. Fortsat arbejde for en bedre international regulering af biomasse. 20. Maj

7 Effekter Med de foreslåede tiltag vil udledningerne fra olie- og gasfyr reduceres med ca. 0,7 mio. tons CO 2 e i 2030, sammenlignet med en forventet udledning på 1,7 mio. tons CO 2 e i Pakken vurderes samlet at betyde en omstilling af oliefyr og gasfyr i perioden ,7 mio. tons CO2e i 2030 uden tiltag 1 mio. tons CO2e i 2030 med tiltag Faktaboks Olie- og gasfyr Udledningerne fra olie- og gasfyr skønnes i dag at udgøre ca. 2,6 mio. tons CO 2 e 1. Der er i dag ca oliefyr og gasfyr. Husstande med oliefyr er især placeret i landdistrikter, mens gasfyr er mere jævnt fordelt, men især i hovedstadsregionen tal, som er den seneste opgørelse. Faktaboks Fjernvarmesektoren Fjernvarmesektoren udledte i 2018 ca. 8,5 mio. tons CO 2 e 2. Fjernvarmesektoren er dog allerede godt på vej til at udfase de fossile brændsler og ventes at udlede ca. 0,9 mio. tons CO 2 e 2 i Med de foreslåede tiltag bliver det nemmere for sektoren at udfase de sidste fossile brændsler. 2 Inkl. CO2 fra kraftvarmeværker, der producerer både fjernvarme og el, men ekskl. udledninger fra affaldsforbrænding. Faktaboks Bæredygtig biomasse Fast biomasse i form af træ, halm og bionedbrydeligt affald stod for 64 pct. af den vedvarende energi, som blev brugt i Danmark i Halm, træpiller og træflis har i stort omfang erstattet kul i el- og varmesektoren. Næsten 2/3 af biomassen anvendes til el og fjernvarme og ca. 30 pct. anvendes til individuel opvarmning. Over halvdelen af træ-biomassen og 95 pct. af træpillerne importeres. 20. Maj

8 Faktaark: Sætte skub i de nye grønne teknologier (PtX og CCS) Regeringen vil omdanne den grønne strøm til grøn brint, der på sigt kan indpasses i flere sektorer gennem Power-to-X (PtX)-teknologier, således at vi kan lagre den og i fremtiden kan transportere vores varer og flyve til udlandet på en mere bæredygtig måde. sikre, at teknologier til at indfange CO 2 udvikles, så vi kan udnytte den eller gemme den i undergrunden gennem fangst og lagring af CO 2 (Carbon Capture Storage - CCS). sørge for en udvikling i disse fremtidens teknologier, så de kan bidrage til Danmarks ambitiøse klimamål samt skabe grønne danske arbejdspladser. følge op på anbefalinger fra bl.a. Klimarådet og regeringens klimapartnerskaber og øge incitamenter til grønne investeringer og klimaeffektive løsninger. Konkrete tiltag Partnerskab med eksterne aktører om en tilskudsordning til storskala brintproduktion (PtX) Markedsbaseret pulje til køb og lagring af fanget CO 2 Fangst og lagring af CO 2 giver mulighed for at indfange udledninger direkte fra udledningskilden og derigennem nedbringe de udledninger, som er svære at reducere. Derudover kan CCS hjælpe til at fjerne CO 2 fra atmosfæren og gemme den i undergrunden på en forsvarlig måde. Derfor foreslår regeringen en markedsbaseret pulje på 400 mio. kr. årligt til at indfange og lagre CO 2 fra 2024 samt grundig forberedelse og miljø- og sundhedsmæssig sikker lagring. Understøttende tiltag For at understøtte den videre teknologiudvikling vil regeringen fremme forskning, udvikling og demonstration af energilagring, -konvertering (PtX) og CO 2 fangst og udnyttelse (Carbon Capture Utilisation and Storage - CCUS.) Derudover vil regeringen lave samlet strategi for CCUS for at sætte rammerne for den fremtidige indsats. PtX kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling ved at erstatte fossile brændstoffer fra de sektorer, som kan være svære at få direkte over på grøn strøm såsom tung transport og industri, og PtX gør det muligt at lagre den grønne strøm. Priserne på grønne brændstoffer og brint er stadig relativt høje, og teknologien findes kun i mindre skala. Derfor foreslår regeringen et samarbejde med eksterne aktører om storskala brintproduktion. Det skal bidrage til drive prisen på grøn brint ned samt styrke danske kompetencer og konkurrenceevne på energiområdet. 20. Maj

9 Effekter Reduktioner på 0,3 mio. ton CO 2 /år fra fangst og lagring af CO 2 i Det svarer omtrent til drivhusgasudledninger fra afbrænding af 1,5 milliarder plastflasker. = 0,3 mio. t. CO 2 Afbrænding af 1,5 milliarder plastflasker. Faktaboks Power-to-X PtX omfatter en række processer, hvor grøn strøm bruges til at producere brint (ved elektrolyse), hvorefter brint anvendes direkte eller forædles til andre e-fuels. Brint og andre grønne brændstoffer kan udfase fossile brændsler fra særligt udfordrede sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er en mulighed, fx tung land-, skibs- og lufttransport. Danmark har vigtige styrkepositioner i PtX-sammenhæng: enorme vindressourcer, et robust energisystem og et innovativt erhvervsliv i verdensklasse. Elektrolyseanlæg til produktion af brint findes i dag kun i demo-størrelser. Men interessen fra både danske og internationale aktører er stor. Faktaboks Fangst og lagring af CO 2 (CSS) FNs klimapanel peger på, at der skal fjernes CO 2 fra atmosfæren fra 2050, hvis den globale opvarmning skal bremses, og Parisaftalen skal overholdes. Danmark skal derfor også i gang med at indfange og sende CO 2 tilbage til undergrunden. Kan bruges på store punktkilder fx industri og affaldsforbrændingsanlæg, og til at trække CO 2 direkte ud af atmosfæren. Når der bliver afbrændt biomasse, kan vi fange og lagre den CO 2, som planterne (biomassen) har optaget fra atmosfæren, så reduceres den samlede CO 2 mængde. Fangst og lagring har været brugt i Norge i årtier, men er nyt i en dansk sammenhæng. Den danske undergrund kan rumme mere end 500 gange de nuværende årlige danske drivhusudledninger. Lagring skal ske sikkert og miljømæssigt forsvarligt. 20. Maj

10 Faktaark:Energibesparelser og renovering Regeringen vil Fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien til gavn for klimaet, beskæftigelsen og Danmarks styrkeposition på energieffektiviseringsområdet. Sikre, at energieffektiviseringer så vidt muligt sker i fossilt energiforbrug. Styrke boligejernes incitamenter til at energirenovere og udskifte olie- og naturgasfyr med grønne og energieffektive varmepumper. Bringe energieffektiviseringsindsatsen ind i den digitale tidsalder ved at igangsætte et arbejde med at samle og udstille relevante data om blandt andet bygningers energiforbrug og energimæssige tilstand. Styrke energimærkningsordningen med anbefalinger til indeklimaforbedringer, så bygningsejerne får et endnu bedre beslutningsgrundlag, når de vil investere i energirenoveringer af boligen. Stille nye krav om energibesparelser i statens bygninger frem mod 2030, så staten går foran med det gode eksempel. Konkrete tiltag Større tilskudspuljer til energibesparelser og drivhusgasreduktioner i boliger og industrien Klimaudspillet giver som led i sporene for grøn varme og grøn omstilling af industrien den danske energieffektiviseringsindsats et markant løft. Det sker ved at tilføre ekstra midler til Bygningspuljen, Erhvervspuljen og Skrotningsordningen. Regeringen vil udmønte puljerne, så de sikrer størst mulig effekt. En digital energirenoveringsindsats Igangsætte et arbejde med at samle og udstille data om bygninger, herunder deres energiforbrug, energimæssige tilstand, BBRoplysninger mv. gennem en samlet digital platform. Den nuværende energimærkningsordning for bygninger indeholder forslag til renoveringer, der kan sænke bygningens energiforbrug. Regeringen vil udvide ordningen med anbefalinger om tiltag, der også kan forbedre bygningens indeklima. Det skal øge boligejernes motivation til at foretage renoveringer, der både reducerer energiforbruget og giver en sundere bolig. Styrke rådgivningen af boligejere om energirenoveringer gennem BedreBolig-ordningen. Grønne renoveringer af almene boliger Med Grøn boligaftale 2020, som regeringen d. 19. maj har indgået med en række partier, afsættes i de kommende år 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger. Aftalen har et stærkt fokus på energieffektiviseringer og betyder et markant strukturelt skifte mod en grønnere almen sektor. Krav til statslige bygninger Nye krav om energibesparelser i statslige bygninger frem mod 2030, herunder krav om at udarbejde energihandlingsplaner. Dialog med kommunerne og regionerne om energirenoveringsindsatsen. 20. Maj

11 Effekter Grønne renoveringer af almene boliger reducerer drivhusgasudledningen med ca tons CO 2 e og giver fuldtidsbeskæftigede i 2020 stigende til i 2021 og i Krav om energibesparelser i statslige bygninger reducerer energiforbruget med ca. 220 GWh og drivhusgasudledningen med ca tons CO 2 e i fuldtidsbeskæftigede i tons CO2e reduktion Faktaboks Digital energirenoveringsindsats Der indsamles i dag en række data om bygninger, fx om varme- og elforbrug, energimærkning og BBR-oplysninger, som er spredt over forskellige registre. Ved at samle og udstille disse oplysninger på en samlet platform, bliver det nemmere at foretage analyser af potentialerne for energirenoveringer. På sigt kan platformen også understøtte mere fleksibelt energiforbrug i bygningerne. Det er fx en fordel i takt med, at andelen af fluktuerende, vedvarende energi i energisystemet øges. I første omgang vil regeringen frem mod udgangen af 2021 udvikle en afgrænset prototype baseret på konkrete data. Prototypen skal teste potentialet ved på sigt at udvikle en digital platform, som dækker alle bygninger i hele landet. Faktaboks Statslige bygninger Den statslige bygningsmasse udgør ca. 12,8 mio. m 2 og omfatter blandt andet kontorbygninger, barakker, universiteter, fængsler mv. I perioden er statens energiforbrug reduceret med næsten 11 pct. Den eksisterende indsats udløber med udgangen af i år. Med den nye indsats stilles selvstændige krav dels til de bygninger, som ejes og benyttes af den statslige forvaltning, og krav til øvrige statslige bygninger. 20. Maj

12 Faktaark:Ny epoke med energiøer Regeringen vil som det første land i verden påbegynde etableringen af to energiøer inden ved en kunstig Ø i Nordsøen og ved udnyttelse af Bornholm i Østersøen. Det er en ny og langt mere fremtidssikret epoke i havvindudbygningen med et paradigmeskifte fra enkeltstående havvindmølleparker til at udbygge med og koble dem til energiøer. sikre, at Danmark er verdensførende inden for grøn energi, så elektrificeringen af samfundet dækkes af grøn strøm og skaber grønne danske arbejdspladser omdanne grøn strøm fra energiøerne til grøn brint, der kan videreforarbejdes til brændstoffer og dermed skabe drivhusgasreduktioner i vores fly, lastbiler, skibe, opvarmning og industri (Power-to-X). levere strøm via energiøerne til den grønne omstilling i Europa for at indfri Paris-aftalens målsætninger. Konkrete tiltag Verdens første land med epokegørende energiøer Første fase af to energiøer i hhv. Nordsøen og på Bornholm påbegyndes I Nordsøen konstrueres en kunstig ø-struktur med minimum 2 GW havvind tilkoblet senest i 2030 med forbindelser til Danmark og Holland. Øen planlægges, så den på sigt vil kunne udbygges og rumme minimum 10 GW havvind. Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind Udbud af landvind, sol og andre grønne teknologier fortsættes frem til Der igangsættes en analyse af støttebehovet, som skal være udgangspunktet for en beslutning om, om udbuddene skal fortsættes efter Der afsættes 237 mio. kr. til forsøgsmøller i , herunder 35 mio. kr. til fortsættelse af nuværende forsøgsmølleordninger i Der igangsættes samtidig en analyse af, hvordan rammer for forsøg og demonstration kan understøttes bedst fra Hertil kommer støtte til forsøgsmøller i 2020 for 33 mio. kr. (2020-priser). Administrative barrierer fjernes, så virksomhederne kan investere i mere solenergi. Effekter Grøn strøm er den grundlæggende forudsætning for, at der kan ske en grøn elektrificering af samfundet. Yderligere havvind, landvind og sol skal bidrage med denne grønne strøm og derigennem bidrage til drivhusgasreduktioner. Den grønne strøm kan hjælpe til at fjerne nogle drivhusgasudledninger i de sektorer, hvor den grønne strøm bliver forbrugt i stedet for fossile kilder og derigennem have både en national og global klimaeffekt. I Østersøen gøres Bornholm til energiø ved at etablere og tilkoble op til 2 GW havvind senest i 2030 med forbindelser til Sjælland og Polen. 20. Maj

13 Faktaboks Epokegørende energiøer Danmark er det første land i verden til at etablere energiøer. Energiøer udgør et paradigmeskifte fra en løbende etablering af enkeltstående havvindmølleparker til én sammentænkt konstruktion. Den grønne strøm fra energiøerne skal på sigt omdannes og bruges i sektorer, som ikke kan anvende grøn elektricitet direkte endnu, fx luftfart, tung transport, nogle processer i erhverv mv. Energiøer kan være fysiske konstruktioner, fx platforme eller kunstige sandøer, som er forbundet til flere landes elnet samt til omkringliggende havvindmølleparker. Nordsø-øen skal på sigt kunne rumme minimum 10 GW. Det svarer til lidt mindre end 1,5 gange det nuværende samlede danske elforbrug. Energiøer sikrer en mere effektiv udnyttelse af havvindressourcer langt fra kysterne, mindre behov for nye elmaster på land og understøtter dermed indpasning af store mængder havvind samt internationale synergier Faktaboks Landvind og sol Landvind og solceller er de billigste grønne teknologier, vi har til rådighed. De kan snart klare sig uden støtte. I 2019 støttede vi kun disse teknologier med 1,54 øre/kwh, som er mere end 8 gange lavere end støtten bare tilbage i Danmark er en førende vindmøllenation. For at fastholde dette skal vi sikre fortsat gode rammer og faciliteter til test, så fremtidens vindmøller udvikles, testes og produceres i Danmark. 20. Maj

14 Faktaark: Sæt grøn strøm og gas til erhvervslivet Regeringen vil hjælpe dansk erhvervsliv til at udskifte olieog gas i deres produktion med grøn strøm og grøn gas. Nye ordninger skal gøre det nemmere for erhvervene at vælge grønne løsninger i produktionen. afsætte 900 mio. kr. til udnyttelse af den grønne strøm og energieffektivisering i virksomheder. støtte mere grøn gas til industrien, hvor elektrificering ikke er mulig. Konkrete tiltag Tilskudspulje til drivhusgasreduktion i erhvervene Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2020 og årligt 200 mio. kr. i Puljen skal målrettes elektrificering og energieffektivisering i produktionserhvervene. Støtte til biogas og andre grønne gasser Regeringen vil afsætte 95 mio. kr. årligt i 2024 stigende til 230 mio. kr. årligt fra 2025 til biogas og andre grønne gasser. Regeringen vil sikre mest mulig grøn gas for pengene gennem effektive udbud. Understøttende tiltag Regeringen foreslår at igangsætte en analyse af fossiludfasning i produktion, hvor elektrificering ikke er mulig. Derudover skal der ske en målretning af strukturfonde med henblik på at fremme grøn omstilling i små og mellemstore virksomheder. Effekter Reduktion på 0,3 mio. tons CO 2 i 2030 fra tilskudspulje og grønne gasser. Faktaboks Tilskudspulje til erhverv Tilskudsordningen målrettes: Grøn strøm til produktionsvirksomheder fx slagterier, mejerier og andre fødevarevirksomheder. Grøn strøm til landbrug, gartneri mv. Energieffektiviseringer af den produktion, hvor elektrificering ikke er mulig. Elektrificering og energieffektivisering af erhvervenes interne transport. Faktaboks Biogas og andre grønne gasser Biogas produceres i stort omfang på husdyrgødning med tilsætning af energiafgrøder, halm og organisk affald. Hovedparten af de nyere anlæg producerer biogas, som sendes ind i gasnettet som bionaturgas. Udnyttelsen af husdyrgødning til biogas nedsætter drivhusgasudledningen i landbruget. Landbruget har nytte af den afgassede gylle, der føres tilbage til markerne med en højere gødningsværdi. 20. Maj

15 Eksempler Tilskudspulje til erhverv Konvertering fra gas til varmepumpe kombineret med udnyttelse af overskudsvarme af et spraytørringsanlæg til fremstilling af mælkepulver Et sådant projekt vil kunne betyde en årlig reduktion af gasforbruget med MWh og drivhusgasudledningen med ton CO 2. Det svarer til den reduktion, der kan opnås ved at konvertere ca. 900 gasfyr i parcelhuse. Konvertering af opvarmning af grisestald fra olie til varmepumpe kombineret med udnyttelse af varme fra gyllekøling For en stor grisefarm kan det reducere olieforbruget med 240 MWh per år svarende til en reduktion af drivhusgasudledningerne på 68 ton CO 2. Det svarer til udledninger fra ca. 15 oliefyr i parcelhuse. Energieffektivisering af cementovn Ved hjælp af en ny form for foring, som består af specielle mursten, reduceres varmetabet fra ovnen betydeligt. Med den nye foring fuldt implementeret, vil det give en forventet energibesparelse på 13,5 GWh petrokoks og dermed en drivhusgasreduktion på ton CO 2. Det svarer til udledninger fra ca. 700 parcelhuse opvarmet med gas. Eldrevne gaffelltrucks Udskiftningen af én dieseldrevet truck til en eldrevet truck vil typisk kunne medføre en drivhusgasreduktion på 4 ton CO2. Til sammenligning er udledningerne fra ét parcelhus opvarmet med olie ca. 4,5 tons. 20. Maj

16 Faktaark: Udspillets initiativer og finansiering Regeringen foreslår en række nye grønne tilskud og støtteordninger, der skal bidrage til den grønne omstilling i erhverv og husholdninger samt understøtte fremtidens grønne løsninger. Samlet foreslås prioriteret ca. 16 mia. kr. til nye tilskud og støtteordninger i alt over hele støtteperioden. Samtidig foreslår regeringen en omlægning af varmeafgifterne og en række øvrige tiltag, der skal understøtte, at den fossile energi udfases i varmeforsyningen samt medføre billigere varmepriser for danske hustande og virksomheder mv. Dertil kommer tiltag målrettet en grøn affaldssektor og mere genanvendelse samt effektiv brug af energien og renoveringer. Samlet set foreslår regeringen at prioritere knap 1,6 mia. kr. årligt i gennemsnit frem mod 2030 til tilskud, afgifter mv. Heraf foreslås ca. 0,3 mia. finansieret via reserver og knap 0,5 mia. kr. finansieret via øvrige puljer, omprioriteringer mv. Hertil kommer ca. 0,8 mia. kr. i gennemsnit årligt, der håndteres i den overordnede tilrettelæggelse af finans- og udgiftspolitikken. Tabel 1 Klimaplan for energi, industri og affald initiativer og finansiering Initiativer Gns Mio. kr. Nye tilskud (summeret) Mia. kr. Vedvarende energi og el Power-to-x samt fangst og lagring af CO Grøn varme ,3 Grøn omstilling af industrien ,9 Energieffektiviseringer Grøn affaldssektor I alt ¼ Finansiering Grønne reserver mv Puljer, omprioriteringer mv Håndteres i tilrettelæggelsen af finans- og udgiftspolitikken I alt Anm.: De provenumæssige konsekvenser er afrundet til næmeste 10 mio kr. (totaler/gns. afrundet til nærmeste 25 mio. kr.). Initiativer omfatter tilskud, afgifter mv. Nye tilskud angiver det samlede støttebehov over hele støtteperioden (fx 20 år). 20. Maj

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Effektiv brug af energi

Effektiv brug af energi Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019 FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET

HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET Afdelingschef Rune Moesgaard INITIATIVER PÅ 9 OMRÅDER 1. Havvind i verdensklasse 2. Vedvarende energi på markedsvilkår 3. Lempelser

Læs mere

Energiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi

Energiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af

Læs mere

Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?

Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011 Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats 12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål

Læs mere

Hvor kommer varmen fra

Hvor kommer varmen fra Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning

Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde

Energi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede

Læs mere

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere