SKAT, STAT, SKATTEPOLITIK og SAMFUNDETS INDRETNING. Med særligt henblik på finansiering af sociale ydelser. VIGGO JONASEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKAT, STAT, SKATTEPOLITIK og SAMFUNDETS INDRETNING. Med særligt henblik på finansiering af sociale ydelser. VIGGO JONASEN"

Transkript

1 SKAT, STAT, SKATTEPOLITIK og SAMFUNDETS INDRETNING Med særligt henblik på finansiering af sociale ydelser. af VIGGO JONASEN 2001 DEN SOCIALE HØJSKOLE, ÅRHUS Nobelparken, Jens Chr. Skousvej 2, DK 8000 Århus C

2 SKAT, STAT, SKATTEPOLITIK og SAMFUNDETS INDRETNING Med særligt henblik på finansiering af sociale ydelser. Viggo Jonasen, Red Kapitel i Ulf V. Olsen (red.) (2001): Åh, skat. 2

3 "Vi knuges under stat og love. Vi flås af skattens skarpe klo. Og pligtfri kan den rige sove Vor ret har ingen steder bo." Internationale, 1871 udgaven, 3. vers. Teksten spejler ét blandt flere syn på staten og skatten, fra den socialistiske bevægelses klassikere. Samme tone slås an af Fr. Engels: ".. i virkeligheden er staten ikke andet end en maskine, med hvilken den ene klasse undertrykker den anden,.. og i bedste fald er den et onde, der går i arv til proletariatet, når dette har sejret i kampen om klasseherredømmet, og hvis værste sider det lige så lidt som Kommunen vil kunne undgå straks at beskære så meget som muligt, indtil et slægtled, der er opvokset under nye, frie samfundsforhold, bliver i stand til at kaste hele den lurvede stat fra sig." F. Engels 18. marts 1891, i forordet til ny udgave af Karl Marx's Borgerkrigen i Frankrig fra Men hvad er skat? Og hvad er stat? Vikingetidens og middelalderens kongedømme byggede finansielt på kongens jordejendom - og for så vidt angår krigsførelsen på bøndernes pligt under ledingsordningen til at stille væbnede mænd og skibe. Under Knud (som siden fik tilnavnet den Hellige) forsøgte man sig med en skat pr. næse - det førte (ikke alene.. ) til oprør og kongens ihjelslåelse. En enkelt konge fik endda navn efter en skat: Erik "Plovpenning". Senere i middelalderen overtages en større del af krigsførelsen af adelen, som finansieres dels ved jordejendom, dels ved landgilde på bønderne. Og kongemagten tillægges indtægter fra byernes ("købstædernes") handel, siden benævnt "portcomsumption" eller "accise". Men kongedømmet stod jo ikke alene. Skønt Harald Blåtand havde regnet med support fra klerkene, da han "gjorde danerne kristne", etablerede kirken sig jo som selvstændig organisation. Og dén del af den offentlige sektor skulle jo også finansieres. Det skete dels ved tiende på afgrøder, dels ved ofre ved sakramenter. Og da kirken fik monopoliseret retten til at godkende formueflytninger: dåb, ægteskab, begravelse, ja så faldt der noget af hver gang. Hvis vi med nutidens briller anskuer kirke og adels- og kongemagt som "staten" eller "den offentlige sektor", så har den i middelalderen næppe lagt beslag på mindre af den årlige samfundsmæssige produktion end i nutiden. Men kun lidt af denne beslaglæggelse er blevet kaldt "skat". Den enevældige stat (fra 1660) med stående hær og stor flåde finansieredes i tiltagende omfang ved ejendomsskatter ("hartkornsskat") og omsætningsskatter. En nærliggende forklaring er, at sådant "skattegrundlag" var veldefineret og svært at unddrage sig. Da starten på det moderne kommunestyre sker, med fattiglovene af 1799/1803 og almueskoleloven i 1814, ser vi også en start på et kommunalt skattesystem: en vis mindre indkomstskat på sognets "embeds- og bestillingsmænd", dvs. håndværkere og andre. Men ejendomsskatten er stadig største post. Da bønderne vandt politisk magt i slutningen af 1800 tallet, blev et politisk krav afskaffelse af hartkornskatten og indførelse af indkomstskat. Dengang som nu havde bønder lille kontant indkomst. Og efter systemskiftet 1901 gennemførtes en indkomstskattelov i Fra denne tid har man diskussionen om begrebet "skatteevne", "de bredeste skuldre skal bære de største byrder" m.v. Og man 3

4 har diskussionen om, hvad der skal regnes med til indkomst og hvad ikke ("fradrags-diskussionen"). Og man får såmænd det første socialpolitiske fradrag: børnefradraget. Herom mere siden. VELFÆRD, VELFÆRDSFUNKTIONER og STAT I 1803-Købstads-fattiglovens 3 beskrives det, som mennesket (mindst) har brug for, som følger: ".. de Fattige, som ei ved egne Kræfter på lovlig Maade, kunne erhverve sig nødtørftig Underholdning og saaledes uden andres Hjælp, enten gandske, eller for en Deel, måtte savne den Føde, Klæde, Husly, Varme og Pleie i Sygdoms Tilfælde som er dem uundværlig til at vedligeholde Liv og Helbred", og hvad angår fattige børn "Underviisning og Opdragelse" Som i den første danske socialreform i 1803 kan vi i også i 2000 anskue forsørgelse, bolig, sygepleje og socialisation (opdragelse, undervisning) som fire velfærdsfunktioner. I 1803 ansås det som normalt, at man via køb fik dækket sine 4 velfærds-behov. Men for dem, der ikke via arbejdsindtægt eller formue havde købekraft dertil, bestemte staten at sørge for behovsdækningen. Jamen, skal det forstås sådan, at velfærdsstaten blev etableret i 1803? Vel ikke i nutidens betydning af "Velfærdsstat". Men det er dog rimeligt at konstatere, at de institutioner, der også i nutidens danske bevidsthed fylder mest i "velfærdsstaten": offentlig intervention til fordel for fattiges forsyning på de 4 nævnte områder blev etableret med fattiglovene i 1803 og almueskoleloven i Når nu de fattige skulle fodres og huses og plejes og deres børn undervises, ja så skulle det jo i nutidssprog "finansieres". Det blev det ved at sognets fattigkommission pålagde sognets bønder dels at yde varer og kørsel, dels at betale kontanter ved forskellige former for afgifter. Fra ca samledes fattig- og skolekasserne under Sogneforstanderskabet, der bestyrede ordningerne og "pålignede" sognets indbyggere skat til kommunen. Man kan sige, at sogneforstanderskabet inddrog varer og købekraft fra dem, der havde, og uddelte til dem, der ikke havde - med andre ord: sogneforstanderskabet overførte indkomst fra nogle til nogle andre. I nutidssprog: "overførselsindkomst". Var hele den kommunale indsats overførsel af indkomster? Næ - en del af velfærdsfunktionerne blev varetaget ved, at sognekommunen ansatte en lærer til at undervise - ikke blot de fattiges, men alle - børn. Eller ved at kommunen betalte en læge for at tilse den fattige. Eller ved at den fattige fik ophold og varme og mad i et kommunalt fattighus eller fattiggård. Mens andre fattige (typisk gamle mennesker) blev boende i eget hus og fik udbetalt et beløb og evt. fik leveret tørv og byg og flæsk. Man havde altså både "naturalie-ydelser" og "indkomstoverførsler". Men begge typer ydelser blev betalt via kommuneskat, erlagt efter skatteevne. Ved den anden socialreform i blev skattefinansieringen af de danske sociale ydelser udbygget. Forud var gået en omfattende diskussion, ikke mindst på baggrund af den lovgivning som på initiativ af Otto v. Bismarck blev gennemført i Tyskland i 1880'erne. De tyske "Arbeiter- Versicherungsgesetze" etablerede nogle socialforsikringsordninger, som man forresten stadig har på de kanter: enhver lønarbejder bliver i kraft af ansættelsen forsikret i en Forsikringskasse, og får dermed ret til arbejdsløshedsdagpenge og sygepleje og pension. Hans kone og børn får ligeledes ret til sygepleje og evt. pension (enke...) - og typisk er arbejdsløshedsdagpenge højere for familieforsørgere end for enlige. Et sidemotiv for arbejderforsikringslovene var at "tage luften ud af" Socialdemokratiets kritik af fattigvæsenets nærighed og værdighedsundergravelse. 4

5 I 1891 var de dominerende socialpolitiske problemer i det tiltagende by- og industrikapitalistiske Danmark forsørgelsen af nedslidte gamle arbejdere. Dem var der en del af, både i by og på land. Alderdomsunderstøttelsesloven i 1891 blev udstyret med 50% statsrefusion af kommunernes udgifter. Og denne statsrefusion skulle finansieres ved omsætningssafgifter, som hovedsagelig ville komme til at ramme by-arbejdere. Det vil sige: finansieringen betød overførsel fra byboere til landsogne. Det samme gjaldt den samtidig vedtagne lov om statstilskud til anerkendte sygekasser. De danske politikere tog klart og direkte afstand fra at lave en forsikringsordning. De gjorde det blandt andet med den begrundelse, at en forsikringsordning ville give et voldsomt byrokrati, når den enkeltes alderdomsforsikring skulle bogholdes. Man mente, at det var nok med ét økonomiforvaltningssystem: skattesystemet. Udover dette administrative forenklings-argument har to motiver haft betydning: dels at forligspartierne i 1891 regnede med snart at kunne få ejendomsskatterne afløst af en indkomstskat - og dermed ville skattebyrden blive flyttet fra bøndernes skuldre over på arbejdernes! Og dels ville en forsikringsordning af alderdomsunderstøttelse og sygehjælp have betydet, at en større del af landarbejdernes i øvrigt ikke høje løn skulle erlægges af bonden i form af kontanter. I 1907 blev der lovgivet om statsstøtte til Arbejdsløshedsforsikringskasser. Og dermed er hovedtræk af den danske model etableret: en alderdomsunderstøttelse (og siden førtidspensionsordning) baseret på kommunal udbetaling og delvis statslig finansiering. En sygeforsikringsordning, som baseredes på en vis medlemskontingent betaling og i øvrigt statslig finansiering. Og en arbejdsløshedsforsikring, som baseredes på hovedsagelig medlemsfinansiering og en vis statslig finansiering. Lovændringer igennem 1900 tallet gav voksende skattefinansiering: fuld statslig/kommunal pensionsbetaling, fuld statslig/kommunal finansiering af sundhedsvæsenet 'er reformen ved inkorporering af sygekasserne i et offentligt sygesikringssystem (dog efter 1970'erne stor andel brugerbetaling af medicin, briller, tandpleje m.v.), og fra 1968 stærkt voksende skattefinansiering af arbejdsløshedsforsikringen, dog efter 1970'erne igen tiltagende kontingentfinansiering og i en vis periode en vis arbejdsgiverfinansiering. Hertil kommer nogle statsligt/kommunale ordninger: børnetilskud, børnefamilieydelse, skolesystem, daginstitutionssystem, uddannelsessystem - alt skattefinansieret (på nær en 25-35% forældrefinansiering af børneinstitutionerne). Den dominerende danske form for finansiering af statslige og kommunale udgifter har i 1900 tallet været indkomstskat, fra 1960'erne dog en andel tiltagende vareomsætningsafgift. Formue- og virksomhedsskatter og arbejdsgiverbidrag spiller en meget lille rolle, til forskel fra de fleste sydligere europæiske lande. Til billedet af en dansk model hører dog mere end blot overvejelser om, hvordan den finansieres. En grundliggende egenskab er, at ydelserne administreres af kommunerne - altså af det offentlige. Vigtigt er også, at ydelserne stilles til rådighed for (tildeles) brugeren i egenskab af statsborger - ikke i egenskab af lønarbejder (bortset fra arbejdsløshedsdagpenge). Ved forskellige traktater har Danmark forpligtet sig til at stille ydelserne til rådighed for personer, der er ligestillede med borgerne: anerkendte flygtninge, borgere i andre lande, med hvilke der er aftalt gensidighed, personer med lovligt ophold i landet. Et grundprincip i ydelserne er, at de udmåles efter behov. Dog gælder i pensionssystemet et optjeningsprincip, som refererer til varighed af ophold i landet - ikke til f.ex. varighed af ansættelses-forhold. Endelig skal nævnes, at den danske model har bygger på et individualprincip: tildelingen af pension/førtidspension og syge- og arbejdsløshedsdagpenge er ikke afhængig af din ægteskabelige status. Dog er udmålingen af pension gjort ægtefælle-/samboindtægtsafhængig i 1980'erne og 1990'erne. Vigtigste undtagelse er Arbejdsløshedsforsikringen, som fortsat varetages af A-kasser med tæt tilknytning til fagbevægelsen. Medlemskab er formelt frivilligt, men A-kassernes administration er undergivet tæt statslig lovregulering og tilsyn. 5

6 Den danske model er udviklet, ikke efter en sammenhængende og gennemtænkt ideologisk "master-plan" men som en videreudvikling af en række ordninger, som er bundet sammen af en historisk tilfældighed på finansieringssiden: bøndernes forkærlighed i 1891 for (indkomst-) skattefinansiering af offentlige udgifter. Dog skal det tilføjes, at den reform, som i gennemførte af den statslige, amtslige og kommunale inddeling og opgavefordeling, tilsigtede samling på få og overblik havende beslutningsenheder med befolkningsmæssig og faglig bæredygtighed. Det er karakteristisk, at beslutningen om at indlemme sygekassernes opgaver i et kommunalt-amtsligt system blev truffet på baggrund af en opinionsundersøgelse blandt sygekassemedlemmer: de mente, det var mere rationalt at betale sygekassen over kommuneskatten end i form af en særlig opkrævning! Når man vurderer den danske model, kan flere målestokke anlægges. I det følgende skal jeg forsøge med nogle: Fordelingspolitisk har den danske model i sin nuværende form den egenskab, at den opkræver mest hos dem, der har højest indtægt/forbrug, og den udbetaler/udleverer i princippet lige meget til alle (næsten da). Opkrævningen: a) indkomstskatten er "progressiv", dvs. at skatten af højere indtægter procentvis er større end skatten af lavere indtægter. Fradragsregler og andre regler modificerer ganske vist progressionen. b) omsætningsskatterne er i princippet éns for alle. Det vil sige: du bidrager med "moms" i forhold til dit forbrug. Enkelte punktskatter fungerer i praksis "progressivt": bilafgiften på en BMW er lige stor for rig og fattig. Men få fattige køber BMW! Ydelsen: sygeog arbejdsløshedsdagpenge udbetales med stort set samme beløb på grund af reglerne om dagpengemaksimum - og jo altså kun til dem, der er syge hhv. arbejdsløse. De rige og raske og beskæftigede får ikke del i dé udbetalinger. Børnefamilieydelsen udbetales til familier med børn - men også familier uden børn bidrager jo til ydelsen. Læge- og sygehusbehandling ydes til syge, uanset indkomst, og (i det store og hele) med samme standard til alle, uanset indkomst. Der er altså i den danske model indbygget en vis ikke ubetydelig økonomisk udligning fra rig til fattig. Samfundsstyringsmæssigt giver skattefinansiering + offentlig produktion af ydelserne mulighed for overblik og sammentænkte beslutninger. Hvis politikerne ønsker at styre vareefterspørgslen og derigennem beskæftigelsen, så kan Folketinget friere vælge mellem styringsredskaberne (ændring af skattesatser eller punktafgifter eller øgning eller indskrænkning af aktiviteter på områder, som ønskes op- eller nedprioriteret) end hvis sådanne aktiviteter lå i privat regi, med flere beslutningstagere indblandet. Tilgængeligheden er i den danske model forholdsvis stor for befolkningen. Hvis man skal have sit barn passet - hvis man har brug for sygedagpenge - hvis man skal have bygge- eller ombygningstilladelse til sit hus - hvis éns barn skal i skole - hvis man har brug for hjemmehjælp - ja så sker henvendelsen til samme adresse: kommunen. Rådhuset (ja, ja - der er store kommuner med flere adresser - men alligevel..). Hvilke tendenser til nedbygning af den danske model kan vi se i den aktuelle politiske udvikling? Og: Hvilke motiver har de politikere, som træffer beslutninger, der som konsekvens har hel eller delvis nedbygning af den danske model? På 3 tunge områder er en nedbygning af den danske model i gang eller i sigte: Pensionsområdet, sundhedsområdet, arbejdsløshedsområdet 6

7 Pensionsområdet: Vigtigste udvikling på (fremtidens) ældreforsørgelsesområde er opbygningen af arbejdsmarkedspensioner, begyndende med en alle lønmodtagere omfattende ATP-ordning i 1964, og siden suppleret på akademikerområdet sidst i 1960'erne og fra slutningen af 1980-erne (især overenskomsten i 1989) udbredt til næsten hele det organiserede arbejdsmarked. Grundprincippet i ordningerne er, at arbejdsgiveren årligt indbetaler en procentdel af lønnen til en pensionsfond. Indbetalingen beskattes ikke. Typisk kaldes 1/3 for lønmodtagerbidrag og 2/3 for arbejdsgiver-bidrag. For hver overenskomst aftales (en forhøjelse af) indbetalingen. Fonden, som typisk dækker typisk et større eller mindre fagligt område, administreres af en paritetisk sammensat bestyrelse. For det enkelte medlem af en sådan ordning beregnes årligt et individuelt pensionstilgodehavende, baseret på indbetalte beløb plus tilskrevne renter minus et administrationsbidrag og (siden 1982) minus en "realrenteskat". Ved pensionsalders indtræden udbetales pension i forhold til indbetaling - det vil sige: høj løn i mange arbejdsår giver høj pension, lav løn i mange år giver lav pension, og lav løn i få år (f.ex. pga. ledighed eller barnefødsler eller sygdom eller...) giver endnu lavere pension. Folkepensionsordningen (og de offentlige førtidspensionsordninger) finansieres gennem skat med en vis progression og udbetales med samme beløb til alle, og kan derfor siges at udligne økonomisk ulighed. Pensionskasseordninger fastholder den økonomiske ulighed: høj arbejdslivsindkomst - høj pension. En af de uligheder, som væksten i arbejdsmarkedspensionsordningerne vil medføre - men som endnu ikke er synlig - er uligheden mellem en antagelig voksende marginal-arbejdskraft og arbejdsmarkedets "A-hold". Som bekendt er jo 2/3-3/4 af arbejdsstyrken overenskomstdækket - det vil sige, at 25-30% ikke er det. Mens den tyske arbejdsmarkedspension er en ret for lønarbejderen, er den danske arbejdsmarkedspension en ret for den overenskomstdækkede lønarbejder. Men det problem bliver jo først synligt ca. et arbejdslivs tid efter starten på sådanne ordninger. Og til den tid er det nok såre tænkeligt, at der vil være en del vælgere og dertil hørende partier, som mener at de offentlige pensioner skal være lavere end pensionerne til dem, der "selv har sparet op". Politikeres motiver til pensionskasseordningerne: i begyndelsen af 1960'erne var motivet hovedsageligt finanspolitisk-kosmetisk: ved at lade lønforhøjelser binde i fonds, undgik man at lønforhøjelserne udløste (yderligere) efterspørgselspres. I 1970'erne havde især socialdemokratiet ønske om fondsdannelse ("Økonomisk Demokrati") for derigennem at vinde magt som aktionærer. Det kunne de ikke få flertal for - men så kunne man bruge pensionsopsparinger med næsten samme effekt. Og især igennem 1980'erne kom det motiv med på banen, at tilpasning til Den Europæiske Union kunne lettes, hvis man indskrænkede området for borgerrettigheder og udvidede området for rettigheders tilknytning til rollen som arbejdstager (herom kan litteratur om EU Kommissionens forordning 1408/71 med fordel benyttes). Nogle politikere lægger også vægt på, at de unge skal være pensionsbevidste (nemlig: bevidste om egen pensionsopsparing) - så antages de at optræde mere "ansvarligt" som arbejdskraft og skynde sig at blive pensionsopsparende lønarbejdere, thi ellers true man med at deres pension bliver mindre. Det vil sige: mindre personlig frihed til at vælge andet end lønarbejde i de unge år, end hvis pensionen alene var skattefinansieret. Sundhedsområdet: I internationale sammenligninger er de danske sundhedsudgifter forholdsvis lave. Det hænger antagelig sammen med, at 1970'er reformen indlemmede hele sundhedssektoren (bortset fra de praktiserende læger) i den offentlige økonomi. Mens den teknologiske udvikling, nye behandlingsteknikker m.v. fik lov til i de forsikringsorganiserede systemer i andre dele af verden at slå igennem i højere 7

8 udgifter, ja så holdt danske politikere krampagtigt fast i, at sundhedsudgifterne ikke måtte stige så meget. Så kødannelser, ventelister, blev en fremtrædende reguleringsform i Danmark. I konsekvens af disse "hold udgifterne nede" forsøg er der sket en vækst i forsikringsselskabet "Sygesikringen Danmark"s medlemstal og tilskudstilbud. Tilskud nemlig til personer, der f.ex. ikke vil afvente operation på offentligt sygehus men hellere selv betale for at blive opereret - med delvis dækning fra forsikringen, forstås. Makroøkonomisk er det en kende ude i hampen: ressourcerne bliver brugt til at behandle patienten, hvadenten det betales via skat eller via forsikring. Men ideologisk er det meningsfuldt: "private good - public bad". Fordelingspolitisk er det diskutabelt: den, der er rask og har mulighed for at betale forsikringspræmien, kan få sin hofteopreration eller knæoperation eller.. eller.. før hende, som ikke kunne komme ind i forsikringen. Foruden den "medlemsejede" Sygeforsikring "Danmark" har en del forsikringsaktieselskaber udbudt sygeforsikringer. En del politiske partier elsker det: ved at lade det skattebetalte solidariske system være ringe, motiverer man folk til at vælge "private" løsninger, med profit til forsikringsaktionærerne. Arbejdsløshedsområdet: Igennem Schlüter-regeringens tid og igennem Nyrup-Rasmussen regeringens tid er skatteandelen af arbejdsløshedsdagpengefinansieringen blevet mindre og medlemsbidragenes andel øget. Samtidig er det gennemsnitlige dækningsniveau sænket og dagpengerettens varighed nedsat (især siden 1993). Arbejdsgiverbidraget er afskaffet. De diskussioner, der bl.a. har været i Socialkommissionen ( ), har haft som tema det ønskelige i at sænke dækningsgraden for lavindkomstgrupperne og hæve dækningsgraden for højindkomstgrupper. Det kaldes også somme tider at "øge incitamentet" for de fattige til at tage (endnu) lavere lønnede jobs. En sådan ændring vil tilnærme det danske system til de fleste EU-landes. Aktuelle tendenser - sammenfatning: Fælles for de borgerlige partier fra midt i SF via Socialdemokratiet og helt ud til højre er troen på, at konkurrence er DEN gode måde at indrette samfundet på. At markedsorganiserng (også kaldet liberalisering) skaffer varer og tjenesteydelser billigst muligt frem. At privatisering giver effektivere og billige og mere menneskelige løsninger på et hvilket som helst problem. Det er som om Adam Smiths 1776-trosbekendelse fra liberalismens "skabelsesberetning" "Wealth of Nations" er slået igennem i 1990'erne. Fra universitet via elforsyning og kommunale parker til vuggestue fremtvinger man "udlicitering" af forskning og rengøring og undervisning og børnepasning og ukrudtsbekæmpelse. "En pose penge pr. år" og beskæring af posen med 1% "effektivisering" pr. år er fremherskende styreformer. Den Europæiske Unions kommission og domstol kæmper ivrigt for konkurrence og privatisering. Samtidig argumenterer den samme kommission og den danske regering for "det rummelige arbejdsmarked", hvor arbejdsgiverne skal tage "sociale hensyn" og beskæftige "de svage". Hvis vi overvejer, hvilken af styringsmekanismerne der har størst effekt - konkurrencen eller "de sociale hensyn" - er svaret nemt at finde. Som bekendt har konkurrence altid en vinder og én eller flere tabere. Og så skal man måske til at tage "sociale hensyn" til ham og hende, der ikke kunne følge med i arbejdspladsens tempo. "Sociale hensyn" er ofte lig med enten lavere timeløn til "den svage" eller et "kompenserende tilskud" til arbejdsgiveren, svarende til "den svages" lavere effektivitet. En sikker virkning af den skærpede konkurrence og det forhøjede stressniveau og arbejdstempo er voksende tilbøjelighed til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - en tendens, som allerede er slået igennem i Tyskland og Danmark. Det gælder både den private og den offentlige sektor. 8

9 Set i denne sammenhæng er det forståeligt, at borgerne vælger forsikring (i tilfælde af sygdom eller alderdom) frem for en som usikker oplevet offentlig ydelse. Det vil sige: de borgere, som har købekraft til det. Når indbetalingerne til pensionsforsikringerne samtidig venligt af politikerne holdes skattefrie, ja så beskæres stats og kommunes beskatningsgrundlag yderligere. I Århus Kommune betød alene indbetalinger til kapitalpensionsordninger i 1991 en reduktion i skattegrundlaget svarende til 0.5 % point i forhold til en kommuneskat på ca. 20. Tal for pensionskasseindbetalingerne havde man dengang ikke på kommuneniveauet. Alene på dette område kom der altså ca. 100 mill. kr. mindre ind i kommuneskat, end indbyggernes indtægter ellers ville have givet. Også denne måde at indrette skattesystemet på trykker udgiftssiden. Dermed må den offentlige sektor enten knibe mere på leveret service eller "motivere" de ansatte til at løbe hurtigere. At det udhulingen af skattegrundlaget vil vokse, følger alene af udbredelsen af arbejdsmarkedspensionsordningerne. Problemet kan politikerne tildels imødegå på udbetalingstidspunktet via indtægtsregulering af folkepensionen - men det kan de jo ikke i opbygningsfasen! Når vi så skal diskutere fordele og ulemper ved hhv. skattefinansiering og bidragsfinansiering af velfærdsfunktionerne, så kan resultaterne godt lande lidt overraskende. Som oven for nævnt giver skattefinansiering plus "flat rate" udbetaling af pensioner mulighed for udligning mellem rig og fattig. Til gengæld er tilgangsalder til pension fastsat ved lov: ingen folkepension før det af Folketinget fastsatte tidspunkt. Ved pensionsordninger, der bygger på den af engle med flammesværd forsvarede ejendomsretlige "én-mands-opsparing" i pensionskassen, ja da er det kun kassens af medlemmerne fastsatte vedtægt, der bestemmer, hvornår du kan holde op. De fleste pensionskasser sender årligt besked ud om, hvor meget du vil få udbetalt pr. år, hvis du tager pension som 60-årig, 61-årig, 62-årig osv. En ganske stor del af den arbejdende befolkning vil antagelig i de kommende år lave en grundig alderdomsplanlægning: efterløn (ganske vist lille) som 60 årig kombineret med nedsparing i ejerbolig indtil f.eks. kassepension ved 62 år og senere folkepension - til den tid nok kun grundbeløbet, hvis det da ikke også er indkomstreguleret (helt) væk. De forsikringslignende ordninger vil gøre det endnu sværere for politikerne at styre befolkningens beslutninger. Det er tænkeligt, at marginalarbejdskraften - dem med næsten ingen "kasse-pension" og evt. ingen efterlønsret - vil føle sig tvunget til at blive stående "til rådighed" for de arbejdskøbere, som ikke efterspørger dem, indtil 65 års alderen. Det forrykker dog ikke det hovedindtryk, at bidragsfinansiering er gunstigst for de rige og holder de fattige fortsat fattige. For dem, der mener at sulten er en stærkt arbejds- og konkurrencemotiverende faktor, er det fint. For dem, der er tilhænger af lighed og af et mindre konkurrencepræget forhold mellem mennesker, er skattefinansiering og lige udbetaling at foretrække Om de fordelingspolitiske virkninger af de skattepolitiske udviklinger under Schlüter og Nyrup - se anden artikel! Litteratur: Bent Rold Andersen: Velfærdsstaten i Danmark og Europa 1991 Bent Rold Andersen: Ældrepolitik på afveje 1999 Viggo Jonasen: Dansk socialpolitik

10 10

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 28.02.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 0141/2006 af Jean Noël, fransk statsborger og Gaby Hantscher, tysk statsborger, om de tyske skattemyndigheders

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 684 Offentligt Folketingets Retsudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:8. april 2014 Under henvisning til Folketingets Retsudvalgs

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur. Pension behøver ikke være svært Pensionsinfo.dk er en god hjælp til dig, der gerne vil have et nemt overblik over din pension uden at skulle finde gamle breve frem eller klikke rundt mellem forskellige

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder Skatterabat Et redskab til at skabe lige muligheder En politik for lige muligheder må have som mål at sikre en grundlæggende tryghed for alle, så enhver kan opleve frihed. Det gælder også økonomisk. Det

Læs mere

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 596 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/04618

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere