Selv- og medbestemmelse

Transkript

1 Et udviklingsprojekt i SpecialUndervisningsNetværket 2013 Afsluttende rapport 1

2 1. Resumé Medborgerskab og selv- og medbestemmelse handler om at være en del af samfundet. For at kunne udøve medborgerskab i praksis handler det både om den enkelte elevs viden og kompetencer i forhold til at deltage i samfundet. Det er derfor vigtigt, at undervisning i medborgerskab ikke alene foregår som særlige undervisningsforløb, men at tankegangen er til stede i dagligdagen - også uden for undervisningen. og deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser bliver først en naturlig del af dagligdagen, når der er fokus på medborgerskab i undervisningen og i samspillet med den øvrige praksis, og ikke mindst når eleverne får øvet centrale færdigheder. I SpecialUndervisningsNetværket kommer dette brede perspektiv til udtryk i en række forskellige projekter på de otte uddannelsescentre under fællesoverskriften selv- og medbestemmelse. SpecialUndervisningsNetværket består af ni uddannelsescentre, som alle tilbyder specialundervisning for unge med særlige behov STU eller tilsvarende ungdomsuddannelse. Nogle centre har desuden kollegium, fritidsordning/klub, samværs- og aktivitetstilbud og tilbyder specialundervisning for voksne. De ni medlemsinstitutioner er: ASV, Horsens CSU Egedammen, Hillerød CSV, Kolding Lyngåskolen, Århus Specialskolen for Voksne, Vendsyssel STU, Viborg Uddannelsescenter Mariebjerg, Holstebro Ungdomscenter Knudmosen, Herning VUK, Aalborg (fra 2013) SpecialUndervisningsNetværket samarbejder om tilfredshedsundersøgelser og udvikling gennem benchlearning, best og next practice. Flere af uddannelsescentrene har i projektet gennemført en mindre undersøgelse blandt elever og lærere om selv-og medbestemmelse, ligesom flere har gennemført en kortlægning og status på nuværende praksis i forhold til selv-og medbestemmelse. På de enkelte uddannelsescentre har undersøgelser, kortlægning og status dannet udgangspunkt for refleksions- og dialogforløb blandt medarbejdere for fastlæggelse af fælles rammer og indsatsområder, og der er gennemført en lang række forskellige forløb og aktiviteter, som blandt andet er: Udvikling og videreudvikling af egne metoder Afprøvning, evaluering og tilpasning af formidlingsmaterialer og metoder i undervisningspakke fra Socialstyrelsen Deltagelse i og udvikling af struktur for klasseråd, elevråd og skolebestyrelse Tilrettelæggelsen af forløbene har været forskellige på de enkelte uddannelsessteder. Der har blandt været afholdt demokrati-uge, temadage og længere forløb om selv- og medbestemmelse. Fælles for alle forløb er, at det har dannet udgangspunkt for løbende fælles 2

3 refleksion og dialog i medarbejdergrupperne på de enkelte uddannelsescentre, så der er sket en omfattende tværgående læring og erfaringsudveksling. For STU Lyngå på Center Lyngå har forløbet været anderledes, idet STU Lyngå i 2011 og 2012 har samarbejdet med Socialstyrelsen om udvikling og pilottest af en række metoder, som indgår i en undervisningspakke Medborgerskab for unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser. På Center Lyngå indgår temaerne i undervisningspakken om medborgerskab nu fast i årsplanerne på alle STU uddannelser. Temaer og form varieres fra år til år, men i løbet af en treårig STU-uddannelse vil eleverne møde de forskellige aspekter. Undervisningspakken Medborgerskab til unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser på STU, VSU, højskoler m.v. Pakken skal bidrage til, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser får mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder om medborgerskab og egne rettigheder. Pakken består af et 4-ugers undervisningsforløb, som er struktureret i 4 temaer: Tema 1: Individ og rettigheder. Den enkeltes rettigheder og mulighed for at træffe valg for sig selv. Tema 2: Aktiv samfundsborger. Kommunikation og dialog og mulighed for at træffe beslutninger sammen med andre. Undervisningspakken kan downloades på ningspakke-i-medborgerskab Tema 3: En del af samfundslivet. Fællesskaber i samfundet og mulighed for inklusion på arbejde/ uddannelse og i fritids-og kulturlivet. Tema 4: Demokrati og indflydelse. Den demokratiske styreform på landsplan og i lokale sammenhænge samt mulighed for indflydelse. Udgivet af: Socialstyrelsen Undervisningspakken er lagt an på et fire ugers forløb, hvor alle 4 temaer i pakken gennemarbejdes. Pakken består af en introduktion til undervisningen, undervisningsprogram og vejledning samt forskellige undervisningsoplæg, begrebskort, situationskort, øvelser m.v. Elementerne i pakken kan downloades i fleksible udgaver, så materialet kan tilpasses elevgruppernes individuelle niveau. Flere af uddannelsescentrene i SpecialUndervisningsNetværket har i projektperioden arbejdet med at afprøve metoder fra undervisningspakken Medborgerskab. 3

4 2. Projektbaggrund På STU-ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov er emnet selv- og medbestemmelse et vigtigt arbejdsområde. Inden for individuelt tilpassede rammer arbejdes med de unges muligheder for indflydelse på eget liv, så det hjælper den enkelte til at få et godt liv. Det handler om at de unge forstår begreber, kender rettigheder og får kompetencer til at udnytte deres rettigheder. Det handler blandt andet om at lære at vælge og at tage ansvar for egne valg. Der er først og fremmest fokus på den unge selv, men omgivelsernes forståelse af tankerne bag medborgerskab er også meget vigtig, når den unge skal lykkes som aktiv medborger. Årets udviklingsområde har fokus på metoder og aktiviteter for at styrke de unges muligheder for selv- og medbestemmelse i forhold til at opnå et aktivt og selvstændigt liv både under og efter deres STU-uddannelse. SpecialUndervisningsNetværkets elevtilfredshedsmåling i 2012 havde meget flotte resultater. To spørgsmål om elevernes oplevelse af at kunne være med til bestemme i undervisningen havde imidlertid - selv om det er høje scorer lidt lavere score end i den tilsvarende undersøgelse fra 2010: Jeg kan være med til at bestemme, hvad vi skal lave i undervisningen 70 point (-3) Jeg kan være med til at bestemme, hvordan vi skal løse opgaverne 73 point (-2) For at sikre at udviklingen vendes, besluttede SpecialUndervisningsNetværkets styregruppe, at selv- og medbestemmelse skulle være fokusområde i skoleåret Brugerundersøgelser Formålet med SpecialUndervisningsNetværkets brugerundersøgelser er at give skolerne et grundlag for: at sikre at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at sikre at ressourcerne anvendes effektivt at skabe dialog og læring i udviklings- og forbedringsarbejde på tværs af skolerne Undersøgelsen er en del af SpecialUndervisningsNetværkets brugertilfredshedsundersøgelser: Elevtilfredshed (forår 2008) Tilfredshed blandt pårørende og sagsbehandlere (forår 2009) Elevtilfredshed (forår 2010) Tilfredshed blandt pårørende og sagsbehandlere (forår 2011) Elevtilfredshed (forår 2012) På den måde inddrages tilfredshedsundersøgelsens resultater som et dialogværktøj til at have fokus på eventulle early warnings: Har vi et problem? Til at identificere de væsentligste områder for elever, pårørende og samarbejdspartnere: Gør vi det rigtige? Og gør vi det godt nok? Med det udgangspunkt kan ressourcerne bedre prioriteres og det rigtige fokus vælges for uddannelsescentrenes udviklingsarbejde. 4

5 3. Sammenhæng til tidligere udviklingsprojekter SpecialUndervisningsNetværkets har tidligere arbejdet med udviklingsområderne elevernes bevidsthed om egen læring, kvalitetssikring inden for undervisningsområdet, kommunikation og samarbejde med forældre, UU-vejledere og andre samarbejdspartnere og udvikling inden for praktikområdet. Det er alle områder, der understøtter mulighederne for arbejdet med elevernes selv- og medbestemmelse. Kvalitetsbeskrivelser er på en gang et redskab for ledelse og medarbejdere til at sikre høj og ensartet kvalitet i undervisningen og til at sikre gennemsigtighed for elever, forældre og samarbejdspartnere. Herunder er den individuelle undervisningsplan et værktøj til at sikre muligheden for selv- og medbestemmelse. Arbejdet med elevernes bevidsthed om egen læring rummer ligeledes elementer, som er centrale i forhold til dette års emne. Endelig er vores arbejde med udvikling på praktikområdet en forudsætning for at eleverne har valgmuligheder, når det gælder praktikophold og senere beskæftigelse. Læs mere om de sidste års udviklingsområder på næste side. 5

6 SpecialUndervisningsNetværkets udviklingsprojekter 2009 til 2012 Udviklingsprojekt 2009: Elevernes bevidsthed om egen læring Best Practice og Next Practise inden for formidling i forhold til elevernes bevidsthed om undervisning, mål og resultater af et læringsforløb Udvikling af nye metoder og en fælles værktøjskasse med ideer og metoder, som dels kan skabe større bevidsthed om undervisningen for den enkelte elev og dels kan skabe refleksion om formidlingspraksis i medarbejdergruppen Forskellige metoder, som er tilpasset elevgruppernes muligheder for at profitere af øget inddragelse og forståelse og dermed bevidsthed om egen læring Udviklingsprojekt 2010: Udvikling af kommunikation og samarbejde med forældre, UU-vejledere og andre samarbejdspartnere Udvikling af samarbejdet med pårørende og professionelle omkring den individuelle undervisningsplan Pilotprojekter med udvikling af forældresamarbejde med udgangspunkt i elektronisk kommunikation Udvikling af opsøgende tiltag og kommunikation for at øge kendskabet til uddannelsescentret og etablere relationer til samarbejdsparter, kommende elever, forældre og pårørende Udvikling af hjemmesider, brochurer, skoleaviser, ugebreve, skemaer, kalender og kontaktbog Udviklingsprojekt 2011: Kvalitetsudvikling inden for undervisningsområdet Fælles kvalitetsbeskrivelser for alle netværkets uddannelsescentre: Individuel undervisningsplan Undervisningsmiljø Ungdomsmiljø Centerspecifikke kvalitetsbeskrivelser: Fagspecifikke beskrivelser for tre STU-uddannelser Linjeopbygning af STU-uddannelser Ungdomsliv og helhed i livet Videreudvikling af grundlæggende livskompetencer Udviklingsprojekt 2012: Praktik - et vigtigt skridt på vejen Afdækning af elever, praktikbeskrivelser, mål og evaluering, Samarbejdet med jobcentre, erhvervs- og beskæftigelsescentre og andre aktører Systematisering og udvikling af samarbejdet med praktiksteder Udvidelse af kredsen af praktiksteder blandt private og offentlige organisationer Afprøvning af praktik i egne organisationer Udvikling af kontakter til det videre forløb efter endt STU Formidling af den gode historie om praktik 6

7 4. Projektbeskrivelse 4.1 Projekt formål Projektets overordnede formål er at skabe refleksion over egen praksis i medarbejdergruppen og at afprøve og udvikle metoder gennem dialog og erfaringsudveksling mellem de enkelte uddannelsescentre i SpecialUndervisningsNetværket. Kommissorium selv- og medbestemmelse: Hvordan arbejder vi med, at de unge opnår størst mulig selv- og medbestemmelse? i forhold til de unges undervisningsmål i forhold til lovgivningen - især omkring de unges personlige og sociale kompetencer i forhold til at blive så selvstændig og aktiv som muligt i forhold til civilsamfundet under og efter deres STU-uddannelse 7

8 4.2 Projektorganisering SpecialUndervisningsNetværkets styregruppe udarbejder det overordnede kommissorium, som danner basis for dialog og afklaring i en udvalgt projektgruppe. Herefter vælger de enkelte uddannelsescentre de projektemner, som de har særligt potentiale og behov for at arbejde med. De individuelle projektemner og planer godkendes af de respektive ledelser. Herefter gennemføres udviklingsarbejdet som parallelle projekter på de otte uddannelsescentre. I projektperioden danner en fælles projektgruppe udgangspunkt for tværgående dialog og erfaringsudveksling. Projektgruppen evaluerer afslutningsvis projektforløbet og rapporterer til styregruppen, der ligeledes godkender den endelige afrapportering. 8

9 4.3 Udviklingsprocesser på de enkelte uddannelsescentre ASV, Horsens: Projektarbejdet har været baseret på tværgående dialogmøder i hele medarbejdergruppen. I startfasen tog refleksion og dialog udgangspunkt i undersøgelser af oplevet selv- og medbestemmelse i både elev- og medarbejdergrupper, som efterfølgende har dannet baggrund for rammesætning af det fremadrettede arbejde med selv- og medbestemmelse. Projektleder har samtidig været ASV Horsens repræsentant i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. CSU Egedammen: Medarbejderne på CSU Egedammens tre STU-ungdomsuddannelser har arbejdet med elevernes selv- og medbestemmelse på baggrund af undersøgelser af oplevet selv- og medbestemmelse i både elev- og medarbejdergrupper samt kortlægning af egen praksis. Dette har dannet udgangspunkt for dialog og afdækning af behov og ønsker til udviklingsområder. Arbejdet har været forankret i medarbejderteams på tre STU-linjer med reference til en projektleder, som har deltaget i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. CSV Kolding: På CSV Kolding har alle medarbejdere arbejdet med systematisk brug af metoder, som skærper fokus på retningen for arbejdet med den enkelte elev. Først gennem en afdæknings- og registreringsfase, derefter metoder til at opnå forståelse og overblik, for til sidst at anvende forskellige interventionsredskaber til at skabe ændret adfærd og udvikling. I processen er lagt vægt på faglig sparring mellem underviserne. Projektet er afsluttet med tre ugers projektundervisning for eleverne i selv- og medbestemmelse. Projektleder har samtidig været CSV Koldings repræsentant i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. Lyngåskolen: I projektperioden har medarbejderne på STU 4 på Lyngå skolen samarbejdet om at udvikle selv- og medbestemmelse på forskellige områder. Blandt andet har der været afholdt en temadag, og emnet har været et selvstændigt fag på skemaet. Endelig har emnet været integreret i almindelige undervisningsforløb. Fælles for aktiviteterne er, at de har dannet udgangspunkt for refleksion og dialog i medarbejdergruppen. En fast medarbejder har deltaget i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. STU Viborg: På STU Viborg har arbejdet med selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i afprøvning af konkrete metoder i to forløb. I det første forløb i 2012 deltog alle skolens elever og medarbejdere. Forløbet foregik i en periode på en uge, som var navngivet Demokrati-uge. Det andet forløb, som blev gennemført fra januar til juni 2013, var i et nyt team med 2. og 3. års elever. Der er evalueret, givet og modtaget feedback på metoder og materialer undervejs. Arbejdet har været forankret hos en projektleder, som har været med i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. Ungdomscenter Knudmosen: På Knudmosen har arbejdet med selv- og medbestemmelse i projektperioden koncentreret sig om at udvikle en ny struktur for uddannelsescentrets elevråd, og samtidig at skabe kendskab og ejerskab til rådets arbejde. Valget af indsatsområde tog udgangspunkt i en undersøgelse, der pegede på, at 9

10 mange elever var usikre på hvad elevrådet stod for. Arbejdet har været forankret hos en projektleder, som har været med i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. Uddannelsescenter Mariebjerg: Identifikation og dialog om nuværende praksis på temadage har dannet udgangspunkt for intern tværgående læring og arbejde med best practice som udgangspunkt for at arbejde med forskellige aktiviteter i undervisningen. Processen på temadagene har desuden ført til en fælles ramme for arbejdet med selv- og medbestemmelse på Mariebjerg. Arbejdet har været forankret hos en projektleder, der har deltaget i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. Specialskolen for voksne, Vendsyssel: Specialskolen for voksne Vendsyssel har arbejdet med selv- og medbestemmelse med udgangspunkt i undersøgelser af oplevet selv- og medbestemmelse i de enkelte elev- og medarbejdergrupper. Undersøgelserne, som er gennemført holdvis, har dannet baggrund for dialog om nuværende praksis og valg af forskellige indsatsområder på de enkelte hold. Projektlederen på Specialskolen for voksne Vendsyssel har samtidig været skolens repræsentant i SpecialUndervisningsNetværkets tværgående projektgruppe. 10

11 4. Det videre arbejde 4.1 Evaluering af processen Den fælles projektgruppe har evalueret udviklingsprojektet i august Projektgruppen havde fra projektstart stort fokus på konkret metodeafprøvning og -udvikling, men det har vist sig undervejs, at dialog og refleksion over egen nuværende praksis, etik og muligheder kom ti at fylde meget i projektet, hvilket har været menings- og betydningsfuldt for processerne. Kommunikation til projektgruppe Projektdeltagerne i den fælles arbejdsgruppe savnede i opstartsfasen en lidt fyldigere beskrivelse af og baggrund for kommissoriet. Det foreslås fremadrettet for nye projekter, at et styregruppemedlem deltager på det første projektgruppemøde for at uddybe styregruppens beslutningsgrundlag, tanker og forventninger. Eller at projektleder deltager på det styregruppemøde, hvor kommissoriet fastlægges. På den måde kan fælles dialog danne udgangspunkt for mere tydelighed om udmøntning af kommissoriet. Projektgruppearbejdet Projektgruppen har været velfungerende, og de otte meget forskellige projekter har haft god nytte af den gensidige sparring om proces, kommunikation, metoder mv. Et særligt opmærksomhedspunkt som projektgruppen peger på er, at det kendskab man gensidigt opnår til hinandens uddannelsesentre, elevgrupper, metoder mv. gør det nemt at udveksle erfaringer også ud over årets projekt. Omvendt betyder de mange emner, som gruppen gerne vil videndele om, at dialogen på møderne ind imellem kommer vidt omkring. Fremadrettet peges på, at der er behov for at holde fokus på årets projekt på møderne, og at det faste punkt på dagsordenen, hvor om andre spændende emner kan bringes op, bliver af kort og orienterende karakter. Interesserede parter kan efterfølgende tage emner op bilateralt og eventuelt holde en temadag om emner med særlig interesse. Det anbefales endvidere, at projektgruppen har en fast deltagerkreds for hvert projekt, da der ellers går for meget tid på at introducere og lære hinanden at kende. 11

12 Kommunikation på de enkelte uddannelsescentre Projektdeltagerne i den fælles arbejdsgruppe oplever, at det ind imellem kan være vanskeligt at skabe opmærksomhed, interesse og ejerskab i projektarbejdet i baglandet. Der er mange opgaver og projekter, som der skal konkurreres med. Det foreslås, at kommunikation og ledelsesfokus på projekter fremover styrkes. Det kan være kommunikation på møder og i nyhedsbreve internt og eksternt, så opmærksomhed og ejerskab styrkes. 4.2 Forankring Udviklingsarbejdet forankres i de enkelte organisationer gennem den fortsatte implementering og kommunikation. 4.3 Fortsat læring og erfaringsudveksling De otte uddannelsescentre i projektet har valgt udviklingsprojekter inden for områder, som passer til deres individuelle udviklingspotentiale og organisatoriske muligheder. Undervejs i projektet er de enkelte uddannelsescentres udviklingsarbejde kvalificereret i projektgruppen gennem sparring og erfaringsudveksling. Fremadrettet er tanken, at de enkelte uddannelsescentre kan hente inspiration fra hinandens arbejde med selv- og medbestemmelse og kan anvende dette som udgangspunkt for fælles eller bilateral erfaringsudveksling og vidensdeling til udvikling af eget praktikarbejde. Rapporten fungerer således som et katalog, der for hvert projekt viser tilgange, anvendte metoder og evaluering. VUK Aalborg kom med i SpecialUndervisningsNetværket for sent i projektforløbet og har derfor ikke deltaget i selve projektarbejdet. VUK har nu mulighed for at trække på de øvrige centres udviklingsarbejde og erfaringer. 12

13 05.1. ASV Horsens Fokus i udviklingsprojektet ASV Horsens rammer for arbejdet med selv- og medbestemmelse er bl.a. Horsens Kommunes værdisæt respekt, resultat, kvalitet og helhed. Samt ASV Horsens komplementerende værdier Fællesskab, helhed, tryghed, respekt og udfordring. Herudover sætter STU-lovgivningen naturligvis rammer for arbejdet. I projektarbejdet har ASV Horsens arbejdet med refleksion og dialog for at etablere fælles tilgang til arbejdet med selv- og medbestemmelse. Som udgangspunkt for fælles dialog og refleksion har ASV gennemført en undersøgelse i elev- og medarbejdergruppe. ASV Horsens er et uddannelsescenter under Horsens Kommune for: Unge med særlige behov - STU Voksne med særlige behov - STV Borgere med syns-, tale- eller hørenedsættelse IKT og hjælpemidler FVU og ordblindeundervisning Erhvervs- og fagligt rettede kurser Afdækning og testning Offentlig Høreklinik Hjernekernen rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade ASV Horsens udnytter de interne tværfaglige samarbejdsmuligheder afdelingerne imellem. Der er fritidstilbud for elever med ekstra støttebehov. Der visiteres særskilt hertil. Centret har samarbejde med Kollegiet Amaliegade og Projekt Ung I Fokus. Undersøgelse, dialog og klare rammer ASV Horsens har gennemført en undersøgelse* af elevers og medarbejderes oplevelse af elevernes selv- og medbestemmelse. *Flere af uddannelsescentrene i SpecialUndervisningsNetværket har gennemført samme grundundersøgelse med lokale tilpasninger. Grundundersøgelsen er udviklet af STU Lyngå. Se side 43 for eksempel på spørgeskema. 13

14 Undersøgelsen har dannet udgangspunkt for et refleksions- og dialogforløb over flere møder, hvor emnerne medborgerskab, rettigheder og demokrati, selv- og medbestemmelse har været på dagsordenen. Dialog og refleksion danner grundlag for en fremadrettet fælles tilgang, hvor der er fokus på tydelige og synlige rammer. Det betyder blandt andet en fælles tilgang om, at elevens valg af STU-uddannelse på ASV også er et valg, som knytter sig til at deltage aktivt i undervisningen og at tage ansvar for eget STU-forløb. skal ses inden for ASV s rammer og værdier, og der er således ikke frit valg på alle hylder. Inden for rammerne er der til gengæld rige muligheder for at præge og have indflydelse på aspekter i eget uddannelsesforløb. Elevernes muligheder for selv- og medbestemmelse tager sin begyndelse i det dagligdags og det nære. Herunder i individuel vejledning og rådgivning, hvor der arbejdes med at skabe rum for dialog og indflydelse. Eleverne på ASV opfordres endvidere til at søge indflydelse og medbestemmelse - og ikke mindst at tage medansvar - gennem deltagelse i forskellige fora: Klasseråd Elevråd Skolebestyrelse Udvalg for elevarrangerede fester Deltagelse i planlægning og afvikling af morgensamling Deltagelse i bestyrelsesarbejde i Ung i fokus Formidling Information til samarbejdspartnere og forældre via møder om aktiviteter i forbindelse med selv- og medbestemmelse. 14

15 Fremadrettet for ASV Horsens: ASV Horsens vil fortsat have fokus på indflydelse, selv- og medbestemmelse på STUuddannelserne. Medarbejderne vil fremadrettet sætte dialog om begrænsninger og muligheder på dagsordenen. F.eks. afgrænsning og grad af indflydelse i forhold til undervisning og pædagogiske indsatser. Medarbejdernes adgang til viden på området er vægtet højt, og følgende publikationer er tilgængelige for alle medarbejdere: "Veje til reelt medborgerskab" fra Servicestyrelsen Socialstyrelsens undervisningspakke i medborgerskab. Veje til reelt medborgerskab en kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse. Kortlægning har fokus på emnerne: Rettigheder og demokrati Selvbestemmelse Medbestemmelse Brugerinddragelsen/brugerindflydelse Kommunikation Læs kortlægningen på 33/ pdf Kilde: Servicestyrelsen, Center for Social Service, Handicapenheden, Undervisningspakke til unge og voksne med kognitive funktionsnedsættelser på STU, VSU, højskoler m.v. Udgiver: Socialstyrelsen Læs om undervisningspakken på side 3. 15

16 I konkrete situationer i undervisningen og andre sociale sammenhænge arbejdes fremadrettet med synlighed omkring de "små" valg, som eleverne træffer. Og på et højere plan arbejdes med elevernes vej mod at blive aktive og deltagende unge i et demokratisk samfund. Desuden skal hvert enkelt hold på STU på ASV Horsens i kommende skoleår arbejde med temaet. Forløbet tilrettelægges og afgrænset individuelt efter eleverne behov og muligheder. Endelig vil der i forbindelse med kommunalvalget afholdes valgmøde på ASV Horsens. Mødet arrangeres af Danske Handicaporganisationer. Her vil STU-eleverne opfordres og støttes i at deltage aktivt. 16

17 5.2 CSU Egedammen Fokus i udviklingsprojektet Udviklingsprojektets fokus på CSU Egedammen har været at skærpe arbejdet med at udvikle de unges muligheder for selvog medbestemmelse yderligere. CSU Egedammen har tre STU tilbud for meget forskellige målgrupper. Arbejdet med selv- og medbestemmelse målrettes derfor efter de unges forskellige muligheder og behov. CSU Egedammen er et uddannelsescenter under Hillerød Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede Unge med ASF autismespektrum forstyrrelser Unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser Derudover tilbyder centret særlige forløb for unge og voksne med læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske lidelser. CSU Egedammen har desuden en fritidsordning og aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Der har været tre hovedaktiviteter i udviklingsprojektet: Undersøgelse af oplevet selv- og medbestemmelse og indflydelse i elev- og medarbejdergrupper Status og refleksion over arbejde med selv og medbestemmelse før projektstart Afprøvning af undervisningspakke om selv- og medbestemmelse fra Socialstyrelsen og et formidlings- og dialogmateriale fra ULF Udviklingshæmmede Landsforbund og socialstyrelsen. Udviklingsprojektet på CSU Egedammen I projektarbejdet har CSU Egedammen valgt indledningsvist at gennemføre en undersøgelse af oplevelsen af selv- og medbestemmelse* i hver af de tre elev- og medarbejdergrupper. Undersøgelsen omfatter områderne: Undervisningsindhold Individuel undervisningsplan Aktiviteter i pauser Individuelle samtaler Praktiksted Valg af kontaktlærer *Se side 43 for på spørgeskema og side 13 for eksempel på grafisk fremstilling af resultater. 17

18 Status og refleksion over arbejde med selv- og medbestemmelse før projektstart I forlængelse af undersøgelsen har lærerne udarbejdet en status over de unges selv- og medbestemmelse og indflydelse inden i gangsætning af projektarbejdet. Se eksempler fra elevgruppen af unge med autismespektrum forstyrrelser. Eksempler fra elevgruppen unge med autismespektrum forstyrrelser: Selvbestemmelse: Selvbestemmelsesdag: Eleverne bestemmer selv, hvor mange baner de vil svømme og vælger ud fra rammerne idrætsaktiviteter. Eleverne vælger madretter på skift om onsdagen Eleverne vælger ud fra rammerne selv musik og sange i musikundervisningen aktiviteter i forbindelse med faget krea. pauseaktiviteter Medbestemmelse Eleverne træffer på demokratisk vis afgørelse ved valg af idrætsaktiviteter, ekskursioner og indretning af lokaler. Indflydelse I idræt har eleverne indflydelse på indholdet i undervisningen. Op til valg arbejder eleverne med demokrati og valgprocedure. På baggrund af statusarbejdet har medarbejderne formuleret en række overordnede ønsker til det videre arbejde: Tilbuddet for unge udviklingshæmmede At skabe bevidstgørelse hos de unge om, hvad de har selv- og medbestemmelse til og indflydelse på At arbejde med elevernes forudsætninger for at træffe valg Tilbuddet for unge med ASF autismespektrum forstyrrelser At arbejde med elevernes forudsætninger for at træffe et valg At afsøge hvordan der kan arbejdes med selv- og medbestemmelse hos elever med lavt funktionsniveau At afprøve hvordan der kan gives større indflydelse på indholdet i undervisningsplanen Derudover er der et ønske om generelt at lade sig inspirere og afprøve nye muligheder Tilbuddet for unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser Der arbejdes kontinuerligt med selv- og medbestemmelse, med selvindsigt og det at påtage sig ansvaret for sig selv. I forhold til undervisningen er der også fokus på at lære eleverne, at det er deres valg at tage en uddannelse og hvilket ansvar og forpligtigelse, der følger med dette valg. 18

19 Afprøvning af undervisningspakke om selv- og medbestemmelse fra Socialstyrelsen Medarbejderne på CSU Egedammen har arbejdet med afprøvning af Socialstyrelsens undervisningspakke om selv- og medbestemmelse med elever på STU uddannelsen for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Erfaringer, fælles dialog og refleksion fra afprøvningen danner udgangspunkt for en evaluering af pakken og anbefalinger til det videre arbejde. Det første skridt i undervisningen tog udgangspunkt i et lettilgængeligt formidlings- og dialogmateriale, der er udarbejdet i et samarbejde mellem ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Socialstyrelsen. Materialet indeholder følgende emner: Hvad er selvbestemmelse? Hvad er medbestemmelse? Hvad er indflydelse? Hvad skal der til for, at jeg kan bestemme selv? Eksempler fra materialet Materialet kan downloades på Erfaringerne viste, at det er meget forskelligt fra elevgruppe til elevgruppe, om eleverne kan holde opmærksomheden på emnet og hvor lang en periode, der kræves for at gennemføre hele eller dele af det forløb, som materialet lægger op til. 19

20 Næste trin i arbejdet var afprøvning af Undervisningspakken Medborgerskab fra Socialstyrelsen. Læs om undervisningspakken på side 3. På CSU Egedammen er der arbejdet med temaet Individ og rettigheder 3 dage om ugen i 4 uger. Eleverne har i undervisningen arbejdet med: at bruge begreberne selv- og medbestemmelse og indflydelse og at forstå deres betydning nye strategier, som de kan anvende i forhold til situationer, hvor de skal træffe et valg Nogle elever har endvidere stiftet bekendtskab og arbejdet med indholdet i Serviceloven og FN s handicapkonvention. Der vil blive arbejdet videre i relevante situationer med de tre øvrige temaer Aktiv samfundsborger, En del af samfundslivet og Demokrati og indflydelse i efteråret Generelt vurderes materialet som godt og brugbart i undervisningen. Det er vigtig at blive fortrolig med materialet, som er meget omfangsrigt. Øvelser, beskrivelser og billeder er gode og brugbare i undervisningen. Det anbefales, at materialet ikke benyttes koncentreret i sin helhed, men som inspirationskilde i kortere undervisningsforløb. Arbejdet med undervisningsmaterialet har skærpet personalets bevidsthed yderligere om, hvor og hvordan eleverne udøver henholdsvis selv- og medbestemmelse og hat indflydelse i forbindelse med den daglige undervisning og i hverdagen generelt. Arbejdet med materialet, de kollegiale debatter og undervisningen har endvidere medvirket til et øget fokus på nødvendigheden af at skabe en bevidsthed hos eleverne om, på hvilke områder de har mulighed for selv- og medbestemmelse. Evaluering Evalueringen af arbejdet med Undervisningspakken fra Socialstyrelsen viser, at der med tilpasning af materialet er god basis for at integrere materialet i den treårige STU-uddannelse for elevgruppen unge udviklingshæmmede. Processen har været velfungerende såvel internt som i forhold til sparring i den tværgående projektgruppe i SpecialUndervisningsNetværket. Formidling Forældre/pårørende, UU-vejledere og sagsbehandlere inddrages løbende via elevkonferencer, hvor indhold i undervisning er på dagsordenen. 20

21 Fremadrettet for CSU Egedammen: Lærerene i STU-uddannelsen for unge udviklingshæmmede anbefaler, at uddannelse i medborgerskab implementeres i den 3 årige STU på CSU Egedammen. Der vil blive arbejdet med, at eleverne får en større bevidsthed om egne rettigheder og udvikler de kompetencer, der gør det muligt for dem at udnytte deres rettigheder. Fokus vil både være, at begreberne og deres betydning kommer til udtryk i konkrete dagligdagssituationer i hverdagen og i særlige forbindelser. F.eks.: o Udarbejdelse af de individuelle undervisningsplaner o Valg af bo- og arbejdssted o Valg til bestyrelse for eksempel på CSU Egedammen o Det kommende kommunalvalg 21

22 5.3 CSV Kolding Fokus og baggrund for udviklingsprojektet På CSV Kolding har projektet et helhedsorienteret perspektiv med fokus på både den enkelte elev og dennes forældre, pårørende, UU-vejledere og andre samarbejdsparter. Målet er at støtte elevens selv- og medbestemmelse trods de funktionsnedsættelser, som medfører en mindre grad af rådighed over egne livsbetingelser på grund af afhængighed af andre. Derfor er fokus på alle elevens relationer vigtigt. CSV Kolding er et uddannelsescenter under Kolding Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede Unge med ASF autismespektrum forstyrrelser Unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser Unge med psykiske vanskeligheder, herunder angst, stress eller depression Unge med emotionelle vanskeligheder Unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade CSV Kolding tilbyder endvidere voksenspecialundervisning, ordblindeundervisning og specialrådgivning inden for tale/stemme området. I projektet har formålet været først at finde og afprøve metoder og redskaber, der kan øge elevernes muligheder for at være selv- og medbestemmende og derefter at gennemføre et undervisningsforløb om selv- og medbestemmelse. Projektet har derfor omhandlet kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende metoder, der kan understøtte eleverne i at opnå bedre kompetencer til at indgå i fuldgyldigt i den sociale praksis, så den enkelte dels kan udvikle de kompetencer der skal til få at opnå større grad af selv- og medbestemmelse til og dels kan være med på hans/hendes helt særlige præmis og helt særlige behov. Udgangspunkt for projektarbejdet I 2010 udarbejdede CSV Kolding dialogbaserede elektroniske undervisningsplaner som fælles platform for hele uddannelsescentret. Den elektroniske form giver mulighed for individuel tilpasning, så handleplaner og dokumentation af pædagogisk praksis kan præsenteres i en form, som giver alle mulighed for aktiv deltagelse i såvel målsætningsarbejde som evaluering og dokumentation. Elevens aktive deltagelse i processerne er et centralt element i undervisningen og i samarbejdet med og om eleven. Udviklingsarbejdet med selv- og medbestemmelse har ligget i umiddelbar forlængelse af implementeringen af de dialogbaserede undervisningsplaner. Det er afgørende for arbejdet med elevens selv- og medbestemmelse, at den unges perspektiv, livserfaringer og dannelsesmæssige kontekst medtages i det relationelle arbejde med den unge. Det kræver bevidst dialogbaseret samarbejde og anerkendende holdning, hvor synliggørelse af 22

23 elevens perspektiv og ståsted udfoldes, når medarbejdere ser og forstår adfærd og sprog som kommunikation, der er svar på noget og invitation til noget! Medarbejderne har fokus på at skabe kontekster som gør, at man får øje på de invitationer, som eleven giver at udfolde forståelser og se sammenhænge at se liv som levet erfaring med (kompenserende) strategier Udviklingsarbejdet i projektet CSV Kolding har arbejdet med selv- og medbestemmelse på to niveauer: Samarbejdet med den enkelte elev, som er det primære Samarbejde med forældre, sagsbehandlere, støttepersoner, UU o.a., som er understøttende for elevens udvikling Undervisere omkring en elev samarbejder først og fremmest med eleven. Forældre, sagsbehandlere, støttepersoner, UU-vejledere o.a. inddrages desuden for at analysere helheden i en given udfordring, få en forståelse og overblik over en sag - for derefter at udarbejde mål og at lære eleven færdigheder, at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og udvikle relationer. Alt sammen faktorer der betyder noget for at eleven opnår en ny mestring. Samarbejdet sker løbende gennem fælles forberedelse, på statusmøder, sparring på teammøder mv. Flere gange årligt består undervisningen specifikt i arbejde med de individuelle undervisningsplaner. Dialogen med eleverne i dette arbejde er helt essentielt for, at eleven lærer at tænke over egen læring, kender sine mål og selv er med til at sætte nye mål, så de oplever succesen, når de selv opdager, at de kan noget nyt. I udviklingsarbejdet er der arbejdet med analyser, metoder og værktøjer, der kan støtte udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem få højere livskvalitet. Den specialpædagogiske viden om at arbejde med unge med særlige behov er struktureret og systematiseret med udgangspunkt i forskellige metoder. Herunder systematisering af arbejdet med målsætninger for den enkelte elevs undervisning, så det sker på baggrund af en velfunderet registrering og afdækning af Hvad vi har med at gøre? Hvad er hyppigheden af et givent fænomen? Hvilke ressourcer og udfordringer er til stede? Det handler om at få overblik over elevens oplevede virkelighed og den reelle virkelighed, så elev og underviser har fælles forståelse af i hvilken retning, der skal arbejdes for at begge parter har ejerskab til processen, så eleven ikke føler sig forkert og at underviseren bare vil fikse ham/hende. Den sokratiske samtale med eleven og fælles sparring i undervisergruppen er nyttige værkstøjer i processen og virker for at alle trækker i samme retning. Udgangspunktet har været eklektisk med teorier og metoder, der er forankret i kognitive metoder, ressourcefokuseret menneskesyn, systemiske teori, adfærds- og neuropsykologien, Marte Meo og Antonovskys teorier om mestring og mestringsstrategier. 23

24 Metodeoversigt til struktureret og systematisk udviklingsarbejde Kilde KRAP Metoder og redskaber, Dafolo. 24

25 På CSV Kolding indgår ressourceblomsten, 4 kolonneskemaet, kognitiv sagsformulering og måltrappen som faste afdækningsredskaber i undervisningen. F.eks. anvendes Ressourceblomsten til fælles proces i teamet, hvor alle elever er med til at sætte ord på ressourcer. Blomsten fremstilles derefter i billedkunst og sættes i en billedramme, som eleven får overragt ved STU afslutning. På CSV arbejdes desuden med Konstruktiv forandring som redskab til at hjælpe eleverne med at adskille handlinger: Det han/hun gør - fra det man tænker om personen: Det han/hun er. Endvidere er Måltrappen en fast del af af undervisningsplanerne på CSV. Det er en metode til at gøre mål tydelige, konkrete, snublende nemme at opnå og dermed sikre succes og lyst til videre læring. Evaluering Erfaringerne fra arbejdet med selv- og medbestemmelse viser, at læringsudbyttet har den største effekt for eleven, når der fokuseres på elevens selvevaluering og arbejdes med en anerkendende feedback-kultur. Dette understøttes endvidere af forskning på området. Samtidig er der med projektarbejdet opnået en vigtig sidegevinst : Når eleven kender sine mål, styrkes hans/hendes selvværd, fordi de er bevidste om det, de har lært. Samtidig bliver de bedre til at formidle til andre, hvad de har lært. Formidling Hele projektet er i første omgang kommunikeret internt til alle medarbejdere. Projektbeskrivelse og evaluering er formidlet til eksterne samarbejdspartnere i en folder. Fremadrettet for CSV Kolding Der arbejdes videre med selv- og medbestemmelse. Blandt andet med: integreret i den daglige undervisning, herunder hele undervisningsdage, hvor der arbejdes med individuelle undervisningsplaner. Sådanne dage gennemføres flere gange årligt ved statusmøder og evaluerings- og målsætningssamtaler med eleven, dennes forældre, UU-vejledere og andre samarbejdsparter 25

26 5.4 Center Lyngå På Center Lyngå har Lyngå STU Lyngå, som beskrevet i afsnit 1, været med til at udvikle og pilotteste formidlings- og undervisningsmetoder i Socialstyrelsens undervisningspakke Medborgerskab. STU Lyngå havde således allerede høstet gode erfaringer i at arbejde med medborgerskab inden for selv- og medbestemmelse blev et indsatsområde i SpecialUndervisningsNetværket. Foruden forankring af arbejdet med selv- og medbestemmelse via årsplaner, har fokus for STU Lyngå i 2013 i høj grad været ekstern formidling, som har været meget efterspurgt. Se side 30. Center Lyngå er et uddannelsescenter under Århus Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede (STU Lyngå) Unge med autismespektrum forstyrrelse, svær ADHD og lignende (STU4) Center tilbyder desuden flere forskellige aktivitetstilbud. STU 4 på Center Lyngå har i projektperioden arbejdet med medborgerskab som et udviklingsområde. Fokus i STU4 For STU 4 har formålet med udviklingsprojektet været: at åbne de unges øjne for de muligheder, som de har for at få et så selvstændigt liv og bo-tilbud som muligt under deres STU-uddannelse og i deres efterfølgende liv at inspirere medarbejdere til at være opmærksomme på nye områder og at tænke i nye baner på, hvordan selv- og medbestemmelse kan integreres i undervisningen Der er arbejdet med aktiviteter på flere områder, og der har løbende været refleksion og dialog på team-og afdelingsmøder. Indledningsvis tog medarbejdergruppen udgangspunkt i SpecialUndervisningsNetværkets undersøgelse* om elevers og medarbejderes oplevelse af selvog medbestemmelse omkring områderne: undervisning, undervisningsplan, pauser, individuel samtale, praktik og kontaktperson. * For SpecialUndervisningsNetværkets undersøgelse om indflydelse og selv- og medbestemmelse se side 43 for spørgeskema. Se side13 for eksempel på grafisk fremstilling af resultater. 26

27 Indsatsområder på STU 4 Center Lyngå Logbog og kontakttid mellem den enkelte elev og kontaktperson Særlige undervisningsforløb om medborgerskab Planlagte elementer i andre undervisningsforløb f.eks. ture ud af huset samt integration i den daglige undervisningstid, hvor der opstår muligheder for valg Temadag for elever og personale om selv- og medbestemmelse Udvikling af elevråd Medarbejderdeltagelse i Aarhus kommunes medborgerskabskursus Logbog: På STU 4 har ugentlige samtaler mellem elev og kontaktperson med udgangspunkt i elevens logbog. Arbejdet med logbog praktiseres differentieret med udgangspunkt i elevernes muligheder. Nogle elever kan selv fortælle og reflektere ud fra deres ugeskema, mens andre har brug for støttende sætninger eller at lade kontaktpersonen føre pennen med den risiko for fortolkninger, der så er til stede. Udfordringen er at tilpasse metoden, så der er tale om et personligt redskab, som eleven har ejerskab til. I projektperioden er forskellige muligheder afprøvet, som medarbejderne efterfølgende har erfaringsudvekslet om på teammøder. STU 4 har desuden fået inspiration til det videre arbejde fra fire informationsvidenskabsstuderende, som har lavet projektopgave om arbejde med logbog på STU 4. integreret i undervisningsforløb I forbindelse med aktiviteten Tur ud af huset er der arbejdet med elevernes selvbestemmende i planlægningsprocessen. De økonomiske og tidsmæssige rammer blev givet på forhånd. Eleverne kunne så ud fra rammerne komme med ideer, træffe valg og undersøge de praktiske muligheder. F.eks. hvilken bus, hvor lang tid og koster det noget. Undervisningen havde fokus på kommunikation og samarbejde: at lytte, overveje de andres ideer, argumentere og træffe beslutning. Fag på skemaet STU 4 har medborgerskab på skemaet hver uge, hvor der undervises dels ud fra elementer fra medborgerskabsuddannelsen fra Socialstyrelsen og dels ud fra egne temaer. FNs handicapkonvention har blandt andet været et tema, hvor undervisning har været tilrettelagt at differentieret ud fra elevernes funktionsniveau. For eksempel har en elev valgt en paragraf, der gav særlig mening for ham og fået til opgave at fremlægge og argumentere for den. Andre elever har arbejdet ud fra en billedbog om konventionen. 27

28 Medborgerskabskursus og projekt I januar 2013 deltog to medarbejdere i et medborgerskabskursus over 2 dage, som var arrangeret af Det Sociale Akademi. I forbindelse med kurset gennemførtes et projekt med tre elever. Målet var at give de tre elever en fornemmelse af det abstrakte begreb samfund - at være en del af et samfund, at være med til at beslutte og selv tage beslutninger. I forløbet, som var over tre tirsdage i en måned, blev de tre elever undervist i at udtrykke sig og lytte til hinanden. Temaer 1. Samfund og fællesskab - i modsætning til at være alene. 2. Selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse med dialog om, hvad eleverne selv kan bestemme derhjemme. F.eks. om de selv bestemmer, hvad tøj de vil have på og hvornår de skal gå i seng. 3. Selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse med udgangspunkt i metoden trafiklys: rød for indflydelse, gul for medbestemmelse og grøn for selvbestemmelse. Den efterfølgende evaluering viste, at det for elever med store opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser ofte vil være bedst at formidle/undervise 1:1 for derefter at have fælles dialog i gruppen og at metode har stor betydning for resultatet. Evalueringen viste endvidere, at redskaber skal tilpasses elevgruppe for at opnå gode resultater, og at undervisernes kendskab til de enkelte elever i gruppen derfor har stor betydning. Temadag om selvbestemmelse og medbestemmelse STU 4 har holdt temadag om selv- og medbestemmelse for 20 elever. Den teoretiske gennemgang af begreberne selv- og medbestemmelse tog udgangspunkt i både fysisk, kreativ og social udfoldelse. Den daglige undervisning på STU 4 foregår fortrinsvis inddelt i mindre grupper og for nogle elevers vedkommende 1:1 undervisning, og eleverne har generelt store vanskeligheder inden for forståelse og udvikling af sociale kompetencer. På temadagen var et mål at give eleverne udfordringer under beskyttede rammer. Eleverne fik kun støtte i den udstrækning, de havde brug for det. I evalueringen blev der lagt vægt på at detaljeret planlægning og et meget struktureret forløb var vigtige kriterier for, at eleverne fik et godt udbytte af temadagen. 28

29 Igangsættelse af elevråd: STU 4 har i 2013 fået selvstændigt elevråd, hvor dette tidligere har været sammen med andre uddannelser på skolen. I projektperioden er der arbejdet med forståelse, form, afdækning af behov for støtte mv. Arbejdet med at udvikle et velfungerende elevråd, der giver eleverne udbytte i forståelse af og reel medbestemmelse og indflydelse, videreføres. Evaluering STU 4 Den endelige evaluering af projektet i medarbejdergruppen på STU 4 er endnu ikke gennemført. Det umiddelbare billede er, at der er indhentet gode erfaringer med forskellige aktiviteter, som har givet anledning til faglig dialog i medarbejdergruppen. Der har blandt andet været vigtige refleksioner og dialog om målet for selvbestemmelse i forhold til elevernes muligheder og begrænsninger: Har og kan eleverne udvikle kompetencer i forhold til at træffe valg, tage ansvar og at kunne bedømme konsekvenser af valg inden for nogle områder. F.eks. ved deltagelse i fællesskab og på områder, hvor valg kan have vidtgående personlige konsekvenser. Dialogerne har haft fokus på dilemmaer mellem at have selv- og medbestemmelse og elevernes muligheder for at tage det ansvar og de pligter. Formidling STU 4 Internt har team- og afdelingsmøder været grundsten i kommunikationen. Desuden er materialer lagt på Personale-Intra. Der har desuden været dialog på Pædagogiske rådsmøder sammen med STU Lyngå. Elevstatusmøder har været den eksterne kanal til at orientere forældre og sagsbehandlere om blandt andet den enkelte elevs fremskridt i forhold til selv- og medbestemmelse. Fremadrettet for STU4 På STU4 udestår den samlede evaluering af arbejdet inden for projektrammen og anbefalinger til det videre arbejde, men nogle aktiviteter er alligevel under overvejelse. Forventede aktiviteter fremadrettet: Fælles evaluering Medborgerskab på dagsordenen på kommende afdelingsmøder Det overvejes at holde endnu en temadag Videre arbejde med udvikling af elevrådet 29

30 Formidling STU Lyngå STU Lyngås arbejde med at teste metoder i Socialstyrelsen undervisningspakke Medborgerskab i praksis har skabt stor efterspørgsel efter formidling af deres erfaringer. I marts 2013 præsenterede STU Lyngå erfaringerne på fem temadage i henholdsvis Ringsted, Gentofte, Kolding, Århus og Ålborg. Målgruppen var undervisere, pædagoger og andre, der arbejder med undervisning og socialpædagogisk støtte til større børn, unge og voksne med psykiske funktionsnedsættelser. I april 2013 præsenterede STU Lyngå undervisningspakken og deres praksiserfaringer på AIEJI Socialpædagogernes Verdenskongres i Luxemburg. Der har endvidere været en del medieomtale af arbejdet. Se f.eks. omtalen i Socialpædagogen august 2012 på linket: 30

31 5.5 STU Viborg Fokus i udviklingsprojektet STU Viborg er et relativt nyt uddannelsescenter, som siden start i 2008 har prioriteret arbejdet med levernes medindflydelse og medansvar. Det gælder blandt andet et velfungerende DSR-råd samt konkrete initiativer for at styrke elevernes forståelse for deres muligheder og rettigheder f.eks. Årlig temauge om demokrati Åbent hus for byrådet, hvor eleverne har taletid om deres behov og ønsker for fremtiden Studieture med udgangspunkt i specifikke de behov og ønsker i de forskellige teams STU Viborg er et uddannelsestilbud under Viborg Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu til blandt andet unge udviklingshæmmede unge med autismespektrumforstyrrelser ADHD generelle indlæringsvanskeligheder. De overordnede formål for udviklingsprojektet på STU Viborg er en yderligere styrkelse af arbejdet med selv- og medbestemmelse. Indsatsområder i projektperioden: Demokrati-uge Demokratiuge for hele skolen, uge 40 i 2012 Undervisningsforløb med udgangspunkt i egen metode Mit hus - Mit liv, januar til juni 2013 Tilbud til medarbejdere om introduktion af nyt materiale fra socialstyrelsen I demokratiugen fik alle elever uanset funktionsniveau - tilbudt at arbejde med samme materiale fra Tema 1 Individ og rettigheder i Socialstyrelsens undervisningspakke Medborgerskab. (Se side 3.) Udover materialet havde medarbejderne FN s handikapkonvention til rådighed. Undervisningen blev tilrettelagt differentieret efter elevernes funktionsniveau i de enkelte teams. Starten på forløbet var et foredrag af specialkonsulent i Foreningen Ligeværd Bodil Vibe Rasmussen om Demokrati og medbestemmelse. I den efterfølgende undervisning anvendte underviserne forskellige dele af undervisningspakken bl.a. formidlingsmateriale, DVD, brætspil og rollespil. De efterfølgende evalueringer, som blev foretaget i hvert team, gav gode input til den fremadrettede brug af materialet. 31

32 Undervisningsforløb januar til juni 2013: Mit hus - Mit liv I andet forløb om Medborgerskab valgte STU Viborg pga. midlertidig flytning fra egne lokaler at gennemføre forløbet med en mindre elevgruppe på 10 elever på 2. og 3. årgang. Gruppen var sammensat, så eleverne havde fælles forudsætninger: Eleven kan gå i dialog Eleven kan reflektere Eleven kan fastholde opmærksomheden Eleven kan samarbejde ud fra retningslinjer Flere af eleverne i gruppen var samtidig i gang med at flytte hjemmefra og kunne drage konkret nytte af redskaberne til at få indflydelse på eget liv og til at realisere egne ønsker. Derfor blev undervisningen i høj grad tilrettelagt med udgangspunkt i elevernes liv her og nu. Undervisningen var skemalagt hver onsdag og strakte sig fra januar til juni. I forløbet afprøvede STU Viborg et værktøj Mit hus - liv mit, som er udviklet på skolen. Grundideen med huset er en grafisk måde at vise, hvordan man bygger et hus med: Et fundament: Samfundets love, regler, etik og moral Etagerne: Emner som fritid, bo for sig selv, at have en kæreste osv. Taget: Drømme og fremtid, som det er realistisk at realisere Teoretisk er Mit hus mit liv inspireret af et oplæg fra Lyngåskolen, hvor begreberne i medborgerskab sprogligt er implementeret i elevgruppen. 32

33 Værktøjet Mit hus - mit liv har fokus på overførsel af begreberne til praksis og elevtænkning. Forløbet i projektet var: Gennemgang og fælles forståelse af begreberne: medborgerskab, medbestemmelse, selvbestemmelse, indflydelse og ansvar Power points med begrebsforståelse (Socialstyrelsen) Opdeling i grupper og arbejde med labels til at beskrive mulighederne for medbestemmelse i skolen henholdsvis i fritiden Lovstof gennemarbejdet og placeret i Fundamentet i vores hus Arbejde med 1. sal: Arbejdsliv/skole Arbejde med 2. sal: Fritid Arbejde med taget: Drømme og fremtid (var ikke helt afsluttet ved projektafslutning) Som en del af arbejdet med fra teori til praksis fik eleverne et oplæg og en øvelse i indflydelse og medbestemmelse, hvor de skulle tilrettelægge et ønske-skema ud fra følgende krav: Du skal inddrage din uddannelsesplan Du skal være opmærksom på at fylde skemaet ud også med indhold i undervisningen Du skal argumentere for dine valg Til at understøtte struktur og kreativitet anvendtes mindmapping. Det var en svær proces for flere elever, og der var eksempler på at nogle elevers grundskema, som er udarbejdet af underviserne, også blev grundstamme i det nye skema. Samlet set var eleverne dog meget motiverede og de opnåede forståelse for prioritering og dialogens betydning i fællesskabet og erfaringer med konkrete handle-redskaber til at opnå medbestemmelse i eget liv. For eksempel ønskede en elev faget psykologi på skemaet, fordi han gerne ville blive bedre til kommunikation og lære at bryde mønstre inden for sin egen diagnose. Hans argumentation og dialog med klassekammeraterne medførte, at der blev oprettet et undervisningsforløb i psykologi. Det var et godt eksempel på, hvordan dialog i klassefællesskabet kan give 33

34 medbestemmelse. Konkret gav opgaven målbare resultater for den enkelte elev, og det blev en øjenåbner for, hvor meget indflydelse man kan få, når man selv er aktiv. Evaluering STU Viborg har i en stor del af projektperioden af forskellige årsager været nødt til at undervise i andre lokaler end skolens egne. Det har betydet, at alle forløb ikke er gennemført helt som planlagt, men for de gennemførte forløb er der opnået gode erfaringer, som kan bruges fremadrettet med udgangspunkt i detaljerede evalueringer for hvert enkelt team. Formidling Information internt om tiltag og mål i de enkelte teams er et fremadrettet indsatsområde for at sikre kontinuitet i arbejdet mellem grundforløb og de linjer, som eleverne vælger i deres STU-uddannelse. Ekstern formidling af gode historier er fremadrettet et opmærksomhedspunkt, og arbejdet med selv- og medbestemmelse rummer gode muligheder for formidling. Fremadrettet for STU Viborg Overordnet er der på STU Viborg en fælles pædagogisk holdning til elevgruppens rettigheder i forhold til deres skolegang på STU Viborg. Forløbet har givet gode erfaringer med at arbejde med emnet, og underviserne vurderer, at det er vigtigt kontinuerligt at have fokus selv- og medbestemmelse. Herunder at evaluere sine undervisningsforløb og have opmærksomhed på at velfungerende undervisning kræver, at eleverne er med som samarbejdspartnere - med de muligheder for medbestemmelse, som de har ret til. Værktøjet mit hus mit liv rummer gode muligheder for videre udvikling f.eks. en kæresteetage og en familie-etage. Demokrati-uge er fortsat et fast element i STU Viborgs årshjul. 34

35 5.6 Ungdomscenter Knudmosen Fokus i udviklingsprojektet Ungdomscenter Knudmosen har generelt fokus på sammenhæng mellem selv- og medbestemmelse og det ansvar der følger med. Den grad af ansvarlighed, som den studerende udviser i forhold til sine valg og fravalg, har betydning for den frihed og de rammer, der kan tilrettelægges for den enkelte. Fokus på den enkelte betyder, at der lægges der stor vægt på at differentiere i forhold til de enkelte elevers udviklingstrin. Ungdomscenter Knudmosen er et uddannelsescenter under Herning Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for unge udviklingshæmmede og sent udviklede unge med autismespektrum forstyrrelser unge med Asperger Syndrom Der er samtidig fokus på, at høj grad af selv- og medbestemmelse skaber en højere grad af engagement og lyst til at få mest mulig ud af uddannelsesforløbet. Endelig er en vigtig faktor for arbejdet med selv- og medbestemmelse på Knudmosen, at medarbejderne på skolen ser og møder de studerende som voksne, aktive samfundsborgere. Det kan være en stor omvæltning for de studerende, der kommer fra skoler og institutioner med en høj grad af struktur og ydre styring. Den frihed, der ligger i selvbestemmelse, kan derfor virke overvældende på nogle af de nye studerende - og på deres familier. er således betydningsfuldt både i dagligdagen med at tydeliggøre elevens valg, fravalg og ansvar i forhold til selv- og medbestemmelse på specifikke områder, hvor retten til selvog medbestemmelse er indlejret i specifikke strukturer og med forudbestemte retningslinjer. Se eksempler til højre. Med udgangspunkt i en undersøgelse, der pegede på, at mange elever var usikre på hvad elevrådet stod for, har Ungdomscenter Knudmosen valgt at arbejde med en ny struktur for elevrådet samt at skabe kendskab og ejerskab til elevrådets arbejde. Eksempler på områder, hvor Knudmosen allerede arbejder med specifikke rammer for selv- og medbestemmelse: Elevråd En repræsentant fra hver klasse, mødes 6 gange årligt og arbejde løbende i teams for at fremme elevrådets arbejde Bestyrelse repræsentation og høringsret for elevråd Valg af interessefag og kurser Valg mellem idrætsgrene i faget idræt Valg af workshops i emneuger og inddragelse af elevernes hobbies og særlige interesser Gruppearbejde Individuel til selvvalgte emner Årsplan med inddragelse af elevråd Statusmøder med fokus på elevens tanker og drømme Valg af praktiksted Planlægning og gennemførelse af fester/bar 35

36 Udviklingstiltag i projektet Arbejdet med at udvikle elevrådet er baseret på tre indsatsområder, hvor der først gennemføres et undervisningsforløb om elevrådet i alle teams. Derefter arbejdes med strukturen for elevrådet og afslutningsvis sættes fokus på at styrke synligheden af elevrådets arbejde. 1.Undervisningsforløb Hvorfor er elevrådet vigtigt? Blandt andet om at have mulighed for at sætte præg på skolens retning på lang og kort sigt Hvilke funktioner har elevrådet og hvordan fungerer det? Illustreres blandt andet gennem cases, som viser sagsgangen i elevrådet Eksempler på emner i undervisningen: Hvem sidder i elevrådet? Hvad bestemmer/beslutter elevrådet? Hvem sidder i bestyrelsen? Hvad laver de i bestyrelsen? Skolens organisationstrappe og ledelsens rolle i den daglige drift Hvilke emner bringer man op i elevrådet? Lave et fiktivt referat, som viser hvilke opgaver der bliver arbejdet med Hvilke emner bringer man op i bestyrelsen? F.eks. ud fra et tidligere referat 36

37 2.Struktur og kultur gennem Ny struktur for elevrådet Fastlæggelse af elevrådsmøder for hele skoleåret, så der er tid til forberedelse Fast dagsorden og referatstruktur for møderne for at medvirke til at skabe en kultur, hvor eleverne forholder sig til de enkelte punkter Møder afholdes i forlængelse af underviserers p-møder for at elevrådet kan få deres sager kommer det rigtige sted hen og for hurtig tilbagemelding på punkter Ny struktur for elevrådet Tre teams, som hver har to repræsentanter i elevrådet Grupperne mødes hver måned på et fastlagt tidspunkt Hver anden gang er der møde for elevrådsgrupperne samlet. Der mødes to fra hver gruppe samt en underviser til stormøderne. Valg af formand og næstformand. Alle elever på skolen stemmer Dagsorden - med faste punkter til hvert møde. 1. Gennemgang af sidste mødes referat 2. Godkendelse af dagsorden 3. Nyt fra eleverne (teams) 4. Nyt fra bestyrelsen 5. Nyt fra undervisere 6. Arbejdsgrupper - for det videre arbejdet, hvor man mødes ud over møderne 7. Evt. 3.Synlighed gennem Information på Elev-intra og opslagstavler for at synliggøre elevrådet arbejde for de andre elever det arbejdet der bliver gjort i elevrådet Gennemgang af referater i klasserne Alle elever i elevrådet fotograferes. Billederne hænges op, så alle kan se medlemmerne af elevrådet Evaluering Der er ved rapportslutning ikke foretaget projektevaluering på Knudmosen. Formidling Muligheder og udfordringer i forbindelse med elevernes selv- og medbestemmelse formidles på forældremøder og lignende møder. Fremadrettet for Ungdomscenter Knudmosen Den nye struktur for elevrådet implementeres og arbejdet understøttes fremadrettet med kommunikation om elevrådet og det arbejde der sker i rådet. 37

38 5.7 Uddannelsescenter Mariebjerg Fokus i udviklingsprojektet Elevtilfredshedsundersøgelsen på Mariebjerg viste, at eleverne generelt oplever at have meget gode rammer for med- og selvbestemmelse på uddannelsescentret. Derfor blev det valgt at sætte fokus på at identificere best practice og at blive inspireret på tværs af grupper inden for egne rammer. Målet var på den måde at skabe øget bevidsthed blandt både medarbejdere og elever om, hvordan elevernes nuværende oplevelse af selv- og medbestemmelse kan fastholdes og udvikles. Uddannelsescenter Mariebjerg er et uddannelsescenter under Holstebro Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge med udviklingshæmning Unge med senere udvikling Unge med autismespektrum tilstande Centret har desuden kollegium med 31 pladser samt klub for unge, der går på skolen. Centret driver desuden et ungdomskollegium med plads til 8 unge i Holstebro. Derudover tilbyder centret specialundervisning for unge og voksne (LSV), datastue-undervisning, kursusundervisning samt rådgivning og vejledning. Udvikling af elevernes af selv- og medbestemmelse har altid været et overordnet mål for det pædagogiske arbejde både på uddannelsescentret og på kollegiet, så formålet for projektarbejdet var, at refleksion og dialog skulle skærpe og videreudvikle den pædagogiske praksis og undervisningens fokus på elevens selvog medbestemmelse. Arbejdet har været koncentreret om at identificere, synliggøre og beskrive de elementer i den nuværende praksis, som har betydning for elevernes oplevelse af selv- og medbestemmelse. Refleksion og dialoger har taget udgangspunkt i sætningen: Vi skal hjælpe og udvikle eleven, så de bliver i stand til at føre et så selvstændigt liv, som overhovedet muligt. På undervisningsområdet har arbejdet været tilrettelagt med temadage, hvor medarbejderne har arbejdet med at identificere, i hvilke sammenhænge og hvordan elevernes selv- og medbestemmelse indgår i planlægning og gennemførelse af undervisning. 38

39 Fælles ramme, støtte og træning Projektarbejdet på Mariebjerg har internt skabt opmærksomhed på, i hvor høj grad udvikling af elevernes selv- og medbestemmelse er en naturlig del i uddannelsescentrets og kollegiets dagligdag. I processen kom der særlig fokus på vigtigheden af at skabe reelle muligheder for indflydelse på eget liv og dagligdag, og at selv- og medbestemmelse indgår både som en bevidst del i det daglige arbejde og i det langsigtede arbejde med eleverne. For at skabe et fælles udgangspunkt er der i projektet udarbejdet en overordnet fælles ramme. på Mariebjerg I alle aspekter af elevens liv, hvor det findes muligt og relevant, skal eleverne inddrages i alle beslutninger og al kommunikation som vedrører deres nuværende og fremtidige liv. Det er blandt andet i forbindelse med uddannelsesplaner, undervisningsplaner, jobplaner, udredninger, opfølgninger med jobcentret, møder og kommunikation med forældre, sagsbehandlere og andre parter Medarbejderne skal sikre, at eleverne præsenteres for den relevante information, og på en måde så det er forståeligt for eleven at ingen elever skal skrive under på noget, som de ikke forstår at elever over 18 år informeres henholdsvis høres om al kommunikation, der vedrører den enkelte og dennes situation. Udviklingen af elevens selv- og medbestemmelse er en kerneopgave, som prioriteres med den fornødne tid, herunder for at tilgodese de enkelte elevers individuelle behov og udfordringer på området. I undervisningen prioriteres relevante emner, som vedrører og understøtter medborgerskab. F.eks. undervisning i pligter og rettigheder, at se nyheder med efterfølgende dialog, dilemma-spil/opgaver, besøg på institutioner, som er en del af den danske samfundsstruktur. 39

40 Støtte til elevernes selv- og medbestemmelse I projektet er der sat fokus medarbejderne rolle i forbindelse med den enkelte elevs selv- og medbestemmelse. Det er, at vurdere elevens behov for støtte og herefter at guide og støtte eleven i passende grad, så han/hun kan forholde sig til og eventuelt handle på baggrund af informationer. Dette kan afhængig af elevens funktionsniveau for eksempel være uddybende forklaring, indhentning af yderligere information, kontakt til andre instanser eller praktisk hjælp til at udfylde papirer mv. Træningsbaner for selv- og medbestemmelse Fælles rammer og medarbejdernes støtte til eleverne er en del af arbejdet med selv- og medbestemmelse. En anden del er elevernes træning, så kompetencerne styrkes. Derfor er der i projektperioden arbejdet med specifikke aktiviteter: Tilrettelæggelse af undervisning, så eleverne har mulighed for indflydelse på skemalægningen, f.eks. valgfag. Elevhøringer forud for planlægningen af emner og aktiviteter Valg til elevråd, beboerråd og skolebestyrelse Jævnlige elevsamtaler med evaluering og planlægning af fremtidig undervisning og praktik som hovedområder Tilrettelægges af undervisning og pædagogiske indsatser med fokus på udvikling af sociale kompetencer, da medbestemmelse og indflydelse oftest sker i samspil med andre eller har indflydelse på andre Evaluering Selv om elevernes selv- og medbestemmelse altid har været et overordnet mål for det pædagogiske arbejde både på skolen og på kollegiet, har refleksion og dialoger i projektperioden skærpet den pædagogiske praksis og undervisningens fokus på elevens selv- og medbestemmelse. Processen med undersøgelse af og dialog om nuværende praksis har været lærerig. Den understøtter, at der bygges videre på den integrerede del af kulturen på Mariebjerg, hvor det er en naturlig del af dagligdagen at arbejde med udvikling af elevens selv- og medbestemmelse. De konkrete aktiviteter har givet mange udfordrende situationer og pædagogiske dilemmaer, da elevernes funktionsniveau er meget forskellige og behovet for differentiering og tilpasning derfor er stort. Dels har eleverne forskellige kompetencer og potentielle udviklingsmuligheder. Dels er omgivelserne i konstant forandring, hvilket også kræver tilpasning. Projektet har vist, at fokus 40

41 på udviklingen af selv- og medbestemmelse skal omsættes dynamisk og altid bør reflekteres og være til debat. Processen på Mariebjerg har således vist en grundlæggende enighed, men også nuancer i opfattelser blandt medarbejderne. Formidling Mariebjerg har endnu ikke haft fokus på eksterns formidling, men projektet har skærpet opmærksomheden på behovet for tydeligere kommunikation af Mariebjergs syn på og arbejde med udvikling af elevens selv- og medbestemmelse. Det skal blandt andet kommunikeres på egen hjemmeside. Fremadrettet for Uddannelsescenter Mariebjerg På Uddannelsescenter Mariebjerg vil der fremadrettet være fokus på intern refleksion og dialog om praksis og sideløbende suppleres med inspiration fra samarbejdspartner i SpecialUndervisningsNetværket og oplæg fra eksterne parter. 41

42 5.8 Specialskolen for voksne Vendsyssel Fokus i udviklingsprojektet Hovedfokus i udviklingsprojektet på Specialskolen for voksne Vendsyssel (SPVV) var at skærpe lærere og pædagogers opmærksomhed på med- og selvbestemmelse i STU-uddannelsen. Den skærpede opmærksomhed skulle udmønte sig i refleksion og dialog som udgangspunkt for konkret afprøvning af undervisningsformer inden for med- og selvbestemmelse. Specialskolen for voksne, Vendsyssel (SPVV) praktiserer en anerkendende tilgang i forhold til eleverne, og udgangspunktet for udviklingstiltagene har været de eksisterende faglige overvejelser og praksis for at skabe selv- og medbestemmelse blandt eleverne. Specialskolen for voksne, Vendsyssel er et uddannelsescenter for: STU for unge med særlige behov aspergere/autister udviklingshæmmede ADHD ere Tilknytnignsforstyrrede med socio/ emotionelle vanskeligheder Flex-STU LAB forløb CKU - Center for kommunikation og undervisning Kurser til personer med erhvervet hjerneskade progredierende lidelser psykiske lidelser: læsevanskeligheder generelle indlæringsvanskeligheder brug for kognitive hjælpemidler Specialskolen for voksne, Vendsyssel har desuden KlubHjerneværket, som er en arbejdsrehabiliteringsklub for mennesker med en erhvervet hjerneskade Mange fokusområder og et stort udviklingstiltag SPVV har ikke valgt ét generelt fokusområde for hele skolen, da det var vigtigt, at hovedfokus blev valgt af det enkelte team, så det passede til elevgruppens behov og muligheder. Det har betydet, at skolen har arbejdet inden for forskellige fokusområder. Samlet har projektet dog også resulteret i et overodnet fælles udviklingstiltag, nemlig en omstrukturering af STUundervisningen. Det betyder, at holdundervisning i kommende skoleår kombineres med linjefag, så elevernes ønsker og behov i langt højere grad kan være styrende for den enkeltes skema. Udviklingsprojektet på SPVV var inddelt i fire faser: Undersøgelse Refleksion og dialog Indsatsområder i teams Overordnede udviklingstiltag 42

43 Undersøgelse Første trin i projektet var en undersøgelse med fokus på elevernes oplevelse af med- og selvbestemmelse inden for specifikke områder, som alle elever deltog. Skolens undervisere besvarede de samme spørgsmål ud fra, hvordan de mener, deres praksis giver mulighed for med- og selvbestemmelse inden for samme områder. * Se side 13 for eksempel på grafisk fremstilling af resultater. 43