Dette har ført til dialog med en bred kreds af kommuner gennem efteråret 2011 og resultatet af denne dialog er nærværende projektbeskrivelse.

Transkript

1 Projekt Rød Tråd Et nationalt samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale udbydere af Særligt Tilrettelagt Undervisning og Open College Network Danmark Baggrund På møder mellem UU-Viborg, STU-Viborg og OCN Danmark, spirede ideen om at bruge OCN metoden til at skabe en rød tråd gennem den særligt tilrettelagte undervisning fra den unges uddannelsesplan skal sammensættes og til vedkommende skal præsentere sin tilegnede læring for at få uddannelse, job eller opnå anden progression. Det var tænkt som et lokalt projekt, men både STU-Viborg og OCN Danmark har oplevet interesse for projektet fra flere andre kommuner med samme behov for sammenhæng i tilbuddene til projektets målgrupper. Dette har ført til dialog med en bred kreds af kommuner gennem efteråret 2011 og resultatet af denne dialog er nærværende projektbeskrivelse. Denne projektbeskrivelse er version 1.0. Den er ikke et forsøg på at vise, hvordan det færdige projekt absolut skal se ud. Den er et forsøg på at opsamle og beskrive, hvordan Projekt Rød Tråd ser ud efter at mange UU og STU ere har diskuteret projektet og er kommet med input dertil. Den er lavet for at give deltagerne på mødet den 14. December, samt alle dem, der ikke kan komme, samt dem, som lige nu er observatører på projektet med henblik på eventuel senere deltagelse - et fælles udgangspunkt for at forstå projektet og justere det på plads i en endelig samarbejdsaftale

2 Projektets mål - skabe fælles sprog og sammenhæng mellem uddannelsesplaner, undervisningsplaner, konkret læring, dokumentation af læring og de uddannelser og arbejdspladser, der kan aftage STU- elever. - at sikre, at de uddannelser, arbejdspladser og andre tilbud, der skal overtage den unge efter endt STU er med til at formulere, hvilken læring, der sikrer bedst fastholdelse hos dem efter endt STU. - at sikre, at den unge får et pålideligt, validt og individuelt kompetencebevis, der dokumenterer hvilke færdigheder og kompetencer, den unge har lært i STU s rammer. Open College Network (OCN) - metoden som rød tråd. OCN-metoden giver de deltagende organisationer mulighed for at strukturere læringsforløb på en måde, så deltagerne får mulighed for at dokumentere deres læring. Det er stadigvæk op til den enkelte STU at vælge pædagogik og undervisningsmetode, men den fælles struktur af læringsmål gør det muligt at synliggøre læringsindholdet meget konkret mod både UU og aftagere. Det gør det enkelt for UU at vise den unge, hvilken læring STU erne har på hylderne og enkelt for aftagerne at forstå, hvad den unge har med sig fra endt STU. Se bilag 1 for helt kort Info om OCN Danmark. Den konkrete ide Samarbejdet skal tage udgangspunkt i de læringsområder som er udmeldt i vejledning om ungdomsuddannelse af unge med særlige behov. Her er tale om: - Faglige- og almene færdigheder - Personlige og sociale færdigheder - samfundsmæssig indsigt og viden - Selvstændig livsførsel og særlige interessefelter - Praktiske færdigheder - Kompetencer til brug i uddannelses- og beskæftigelsessituationer.

3 Disse elementer skal ifølge ministeriet indeholdes i et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås. I projektet Rød Tråd skal deltagerne (UU/STU) vælge de læringsforløb, som er mest relevante at undervise i, fra de 6 hovedområder, forstået på den måde, at de skal give mening for flest mulige unge og kunne bruges af alle de deltagende UU/STU ere. Hermed menes: 1) at det skal være læringsforløb, som kan anvendes på tværs af danske STU-tilbud. 2) at det skal være læringsforløb, man kan samle og kombinere til individuelle uddannelsesplaner. 3) at det skal være læringskomponenter/elementer, som den enkelte unge kan have glæde af at få bevis for at have lært i forhold til at få arbejde, uddannelse eller anden progression. Eksempel Følgende eksempel er hentet fra OCNs database og programmet er lavet i samarbejde mellem Produktionsskoler og erhvervsskoler. Se bilag 2 Det er et eksempel på, hvordan læringskataloget indenfor de personlige og sociale færdigheder kunne se ud i efteråret 2012, hvis det var præcis de færdigheder, som deltagerne i Rød Tråd havde valgt at OCN-certificere til det fælles læringskatalog. Som eksempel vælger vi læringsforløb fra hovedområdet: Læg mærke til, at ONCs betegnelse for læringsforløb er: Læringsmoduler. - Personlige og sociale færdigheder Under dette punkt findes - i dette eksempel - følgende læringsmoduler. - Adfærd og Kropssprog - Arbejdsmarkedsforståelse- og kendskab - Arbejdstempo - Bordskik og manerer - Gruppearbejde og gruppedannelse - Kendskab til mobning

4 - Konflikthåndtering - Mødestabilitet og orden - Personlig hygiejne - Personlig økonomi - Sprog og kommunikation Gennem OCN metoden sikres det, at læringsmodulerne bliver til certificerede læringsforløb, hvilket betyder, at de unge kan dokumentere deres læring og få bevis på den når de har tilegnet sig læringen. Se bilag 3 for manual med forslag til den pædagogiske formidling og konkrete muligheder for, hvordan den unge kan dokumentere sin læring. Det skal slås fast, at det er frivilligt, om man vil bruge læringsmanualen (bilag 3). Den enkelte læringsorganisation bag hverdagsliv kan anvende hvilken som helst pædagogik og undervisningsmetode, de vil. Manualen er lavet fordi, man ville komme med et godt forslag til, hvordan læringen kan formidles og dokumenteres. Dette anvendes af de fleste deltagende organisationer, mens andre opfylder læringsmodulerne med egne undervisningsredskaber. Det samlede læringskatalog Hvis vi forestiller os, at ovenstående modulkatalog (bilag 2) var det indhold, som UU og STU i fællesskab var nået frem til på området: Personlige og sociale færdigheder, ville bilag 2 indgå som del af det katalog, som er projektets samlede mål. Nemlig et katalog af OCN-certificerede læringsforløb, som UU, sammen den unge og eventuelt den unges forældre o.a. kan plukke fra, når de udfylder uddannelsesplanen med hensyn til den unges individuelle behov. Hermed kan UU fremvise konkrete læringsforløb med læringsmål indenfor træning af personlige og sociale færdigheder og man kan vælge de læringsmål, der giver mening for den enkelte unge. Kataloget afspejler præcist de "læringsforløb" som STU erne har på hylderne og som ligger til grund for deres undervisning. Læringsforløbene OCN-certificerede således, at den unge kan dokumentere sin læring og få et validt kompetencebevis med efter endt uddannelse.

5 Share ware i OCNs database Dette eksempel (hverdagsliv) kommer fra det meget omfattende indhold OCNs database, hvor en lang række uddannelses-udbydere på det uformelle danske læringsmarked, har lagt programmer ind, som alle medlemmer af OCN kan bruge. Programmer som for eksempel "Hverdagsliv" kan dermed bruges af deltagere i dette projekt, hvis man vurderer, at de direkte eller rimeligt enkelt kan justeres på plads så, de giver mening i forhold til STU-målgrupperne. I OCNs database findes ligeledes en lang række programmer, der certificerer virksomhedspraktikker indenfor for eksempel: - Detailhandel - Lager - Gartneri - Transportvirksomheder - Industri - Fastfood - Ældrepleje - Børnepasning - Rengøring - Catering Og der findes ligeledes programmer, der certificerer interne aktiviteter og værksteder som: - Træværksted - Metalværksted - Knallertværksted - Bil værksted - Køkken - IT - Sy værksted Læringsprogrammerne findes som lærings-moduler i OCNs database i samme form som det er tilfældet med de personlige og sociale færdigheder i bilag 2. Mange af programmerne har tilhørende deltagermanualer til opsamling af beviser for læringen, som det er tilfældet i bilag 3.

6 Udvælgelse af læringsmoduler til UU/STU-læringskatalog I projekt Rød Tråd kan man således anvende nogle af de programmer, som ligger i OCN databasen i forvejen, men det er ligeså vigtigt at certificere læringsforløb, som findes i landets STU ere eller bruge muligheden på sammen at udvikle nye læringsforløb. Det konkrete indhold til læringen i de OCN-certificerede programmer skal dermed - for alle de 6 ovennævnte hovedområders vedkommende - samles fra 3 kilder: 1) Den vigtigste er naturligvis de erfaringer, der i forvejen findes på landets STUskoler i forhold til at skabe progression i de unges liv. - Meningen er at se på best practice herfra og samle de undervisnings-elementer, der skaber mest progression hos de unge. 2) Gennem en forstærkning af dialogen med aftageren i form af uddannelser, virksomheder og andre tilbud, der skal aftage de unge efter endt STU, kan udvikles nye undervisningselementer eller der kan videreudvikles på de eksisterende, Meningen er, at trække aftagerne med ind for at formulere de færdigheder, som skal trænes for at de unge har den bedste mulighed for at komme ind og få fodfæste hos aftagerne. 3) Endelig findes der i OCNs database mange hundrede store og små OCNvaliderede undervisningsprogrammer, som er lagt ind af alle vores samarbejdspartnere, der formidler læring. - Her er mange af programmer lavet til jobtræning, EGU eller Produktionsskoler og selvom STU har en anden målgruppe, kan meget af det inspirere eller bruges direkte i særligt tilrettelagt undervisning. Det betyder alt i alt, at læringselementerne til de kommende programmer samles fra STU ernes egne læringsprogrammer, fra læring udviklet ud fra aftagernes ønsker og fra relevant læring i OCNs database. Grænser for certificering Der vil være meget af den læring, der foregår på de enkelte STU ere, som er helt essentiel for de unge, men ikke egner sig til OCN-certificering. Det kan være meget af den helt individuelle og håndholdte læring og coaching.

7 Forslag til tids- og handlingsplan 2012 er Projekt Rød tråds udviklingsperiode er projektets første drifts år. December januar 2012: Projektet justeres på plads og deltagerne laver samarbejdsaftale. Februar - marts 2012: 5 personer fra hver STU/UU tager et todages kursus i OCN metodik. April - juni: 2012: Projektdeltagerne afgør hvilke læringsforløb, der skal udgøre 1. Version af det samlede UU/STU-læringskatalog. Projektdeltagerne strukturerer de læringsforløb, som ikke findes i biblioteket ved hjælp af OCN-metoden, så de unge kan dokumentere deres læring. Der uddannes en Intern kvalitetssikrer for hver UU/STU, hvilket er yderligere en dags kursus for en af de personer, der allerede har vejlederkurset. Der udpeges eksperter fra de relevante brancher, fagområder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og myndigheder til de OCN-paneler, der skal kvalitetssikre de valgte læringsforløb. August - september 2012 De relevante læringsprogrammer kvalitetssikres af ekspertpanelerne som sikrer: - at læringen er tydeligt formuleret - at læringen er relevant og opdateret i forhold til relevant branche eller fagområde - at de unge har optimal mulighed for at dokumentere deres læring - at læringen matcher målgruppen - at OCN point og niveauer er korrekt beregnet.

8 De kvalitetssikrede moduler samles til det fælles katalog af certificerede læringsforløb, som UU kan anvende til at udvælge de relevante læringsforløb til de konkrete unge, der skal have STU. Se bilag 4 for beskrivelse af OCNs point, niveauer, ekspert paneler og deltagermanualer. Oktober - december 2012: Der produceres deltagermanualer til de kvalitetssikrede programmer. Januar 2013: Rød Tråd går i drift og de første unge starter med at gennemgå de relevante læringsforløb. Der udskrives læringsbeviser til de unge fra OCN hvert år. Test I hele 2012 kan de deltagende organisationer teste, afprøve og se nærmere på OCNmetoden ved at prøve nogle af de forløb, der allerede findes i OCNs database. Der findes adskillige forløb, som STU elever kan magte. Det kan være køkkenfærdigheder, værkstedslæring eller træning af personlige og sociale færdigheder, som alle kan hentes i OCN databasen inklusiv deltagermapper.

9 Økonomi Her estimeres et budget for, hvad projektet koster de enkelte organisationer i opstartsåret (2012) og det første driftsår (2013) Vi beregner økonomien ud fra, at 5 UU ere/stu ere deltager i projektet. Der kan deltage flere STU er fra samme kommune eller flere STU ere fra forskellige kommuner, der refererer til samme UU: Hver organisation klædes på til at kunne strukturere, dokumentere og validere læring ud fra OCN-metoden. Det indebærer: 1) at omkring 5 personer fra hvert samarbejde (1 UU og 1 STU) får et 2 dages kursus hos OCN 2) at én af dem deltager i yderligere en dags undervisning. Dermed får hver samarbejde (1 UU og 1 STU) 5 OCN-vejledere, hvoraf en af dem også er internt kvalitetssikrer. 3) at der gives licens til OCN for både UU og STU, dette giver adgang til: - alle eksisterende forløb i databasen, - udskrivning af point, - ekstern kvalitetssikring, - hotline - deltagelse i netværksmøder. 4) at samarbejdet (1 UU og 1 STU) gennemfører en panelproces, hvor eksterne eksperter kvalitetssikrer de konkrete læringsforløb. OCNs opgaver er i den forbindelse: - at hjælpe samarbejdspartnerne med at skrive læringsforløbene så godt, at eksperterne kan løfte dem videre ud fra deres specialviden. - at indkalde eksperterne (det er OCN og de enkelte organisationer i fællesskab, der finder frem til hvem, der skal være paneleksperter) - at forberede eksperterne på deres rolle og sætte dem ind i metodikken. - at lede panelmødet og referere fra dette. - at sikre, at eksperternes krav og anbefalinger til læringen skrives ind i læringsforløbene. - at få det hele godkendt af eksperterne efterfølgende. - at skrive læringsforløbene ind i databasen, så de unge kan tilmeldes forløbene og færdighederne kan genereres over på læringsbeviser, når de er dokumenterede.

10 Pris for udvikling af Projekt Råd tråd i 2012 i alt per UU/STU for første år ved 5 deltagere kommuner: 2012: kr. Prisen omfatter: 5 x 2 dages vejlederkursus. 1 x 1 dags Intern kvalitetssikrer kursus Licens, kr per år: Hjælp til strukturering af læringsmoduler Landsdækkende paneler: Ledelse og administration: Mulige tilkøb i 2012: OCN point: 400 kr. pr. læringsbevis, uanset antal point. (hvis STU erne vil udskrive læringsbeviser ved at bruge eksisterende læringsforløb i 2012) Deltagermanualer: 500 kr. per point, hvis OCN skal gøre det. De fleste læringsudbydere ønsker selv at gøre det. Priser for første driftsår (2013) i alt pr. UU/STU Licens: Læringsbeviser med frit antal OCN-point til for eksempel 30 unge: I alt: kr kr kr. Mulige tilkøb i drifts år: Vejlederkursus: kr. pr. person (hvis nye medarbejdere skal certificeres.) Internt kvalitetsikrings kursus: kr. pr. person (hvis nye medarbejdere skal certificeres) Ekspertpaneler: kr. pr. panel (Hvis yderligere læringsforløb skal certificeres, så de bliver tilgængelige for alle deltagende organisationer) Alle priser er eks. moms.

11 Projektets udgifter i 2012 ved OCN Danmarks almindelige listepriser: Priserne er udgiften for 1 STU/UU i 2012 i OCN-listepriser for én UU/STU: 5 x 2 dages vejlederkursus á kr: kr. 1 x 1 dags Intern kvalitetssikrer kursus á 2500 kr: kr. Licens, kr per år: kr. Landsdækkende panel: kr. Projektledelse adm: kr. Projektets udgifter for hver enkelt UU/STU ifølge listepriserne: kr. Projektets udgifter for hver enkelt UU/STU i Projekt Rød Tråd: kr - Den økonomiske balance mellem UU og STU skal aftales kommune for kommune.

12 Bilag 1: OCN helt kort OCN står for Open College Network og er en metode til at validere uformel læring eller sagt enklere: - at give mennesker papir på det, de lærer udenfor skolen. OCN samarbejder med virksomheder, jobcentre, ungdomsskoler, produktionsskoler, 2. Aktører, vikarbureauer med flere rundt i Danmark. Samarbejdet går ud på at sikre, at borgerne får papir på det, de lærer hos de forskellige organisationer. - Det kan være læring fra arbejde i kasse og lager på et praktikophold i Kvickly. - Det kan være personlige og sociale færdigheder på en produktionsskole. - Det kan være læring fra motorværkstedet på en ungdomsskole. Det kan være alle steder, hvor uformelle læringsudbydere formidler læring, som modtageren kan have glæde af at få papir på. OCN har eksisteret i England gennem 30 år, i Sverige gennem snart 10 år og i Danmark i godt 5 år. Læs mere på: ocndanmark.dk

13 Bilag 4: OCNs point, niveauer, ekspert paneler og deltagermanualer OCN point For at kunne synliggøre mængden af læring, som mennesker tilegner sig, arbejder OCN med point. Pointsystemet er udviklet i England, hvor selv universiteter som Oxford bruger OCNpoint som optagelsesgrundlag. Der betyder, at man kan komme ind på selv de mest konservative universiteter ved dokumentation af læring, som man har tilegnet sig udenfor den formelle skole. For at kunne validere uformel læring på et niveau, der korresponderede med det formelle uddannelsessystem i England, har man brugt OCN-point til at mængde angive uformel læring. 1 OCN point svarer til 10 timers læring for en normal begavet. Det vil sige, at når en person har dokumenteret, at vedkommende kan noget, som det tager 10 timer at lære, så får man krediteret 1 OCN-point. 20 timers læring giver 2 point og så videre. På den måde får man et valideret bevis for, hvor meget læring, deltageren har tilegnet sig, uanset, hvor længe praktikken eller kurset varer. Der fokuseres udelukkende på, hvad deltageren har lært hvad deltageren tager med sig af kundskab. Det kaldes learning outcome, hvilket også er det, som EU's skala til at sammenligne de enkelte landes skalaer til validering af uformel læring (EQF), arbejder med. OCN`s niveauer OCN-point kan krediteres på 3 niveauer. Kendskab, kundskab og mestring. Niveauerne er lavet for at kunne kreditere menneskers på det niveau, som er relevant ud fra den enkeltes forudsætninger. Og for at give dem, der skal vurdere OCN-beviset et tydeligt signal om, hvor indgående det pågældende stof er indlært. Ekspertpanelerne Når de aktuelle læringsforløb, indenfor de enkelte områder er strukturerede, sådan at de unge - så smidigt som muligt kan dokumentere deres læring, inviteres eksperter fra de relevante brancher til at kvalitetssikre programmerne. Det vil sige, at vi invitere eksperter udefra, med konkret ekspertise på den konkrete læring og de brancher, læringen tilhører, for at se på om: - læringen er tydeligt og korrekt formuleret i forhold til virkeligheden i brancherne - om vi giver den unge optimal mulighed for at bevise sin læring

14 - om OCN-point og niveau er sat korrekt. Når eksperterne har fåretaget eventuelle optimerende justeringer af læringsforløbene er de kvalitetssikrede og hvert forløb kan køre i 3 år uden yderligere kontakt med eksperterne. Efter 3 år ser man på, om der er sket så meget udvikling og forandring i de enkelte forløb, at man skal indkalde eksperterne igen, Når en ekspert har godkendt et OCN-forløb, fremstår vedkommende med navns nævnelse på det læringsbevis, som udleveres til deltageren efter endt læring, som garant for, at vedkommende kan de færdigheder som beviset refererer til. Se bilag med læringsbevis fra Kvickly-praktik for ledige i Slagelse. Deltagermateriale Når læringen er kvalitetssikret af panelet, har vi en standardiseret formulering af læringsforløbet, hvor vi skridt for skridt kan se, hvilke færdigheder læringen består af. Derefter kan man finde ud af, hvordan den unge helt konkret kan dokumentere sin læring i sin portofolio. Det er ofte en deltagermappe, hvor beviser kan indskrives, indklipses, indtegnes, ligesom man kan anvende foto, audio, video og observationer fra underviser eller mentor til at bevise den unges læring. Det er i denne forbindelse en helt grundlæggende præmis i OCN-metoden, at man skal anvende metoder til dokumentation af læring, som giver den konkrete målgruppe optimal mulighed for at bevise sin læring.